AARSSKR][FT FOR DANSK SKAKJPROBLJEM KLUB

AARSSKR][FT FOR DANSK SKAKJPROBLJEM KLUB 11955

AARSSKRIFTET 1933 BIDRAGYDERE: Oscar Andersson............. 5 Kr. Dr. med. H. Boas............ 5 - Peter Christensen............ 5 - Chr. Christiansen... 5 - R. Edens 10 - Poul Hage 15 - Holger Hansen............... 5-0. H. Hansen... 5 - P. Holtz... 5 - Th. Kerstens................. 5 - John Larsen................. 5 - K.A. K. Larsen 10-0. G. Lauritzen... 5 - N. B. Løw................... 10 - Arthur Madsen... 5 - N. H. Nelson, U. S. A......... 5 - P. Rasch Nielsen 10 - A. Norup........... 5 - R. Prytz 15 - B. Raasø... 5 - Karl Ruben 10 - V. Røpke 10 - E. Schlichtkrull.............. 5 - A. Tipsmark................. 5 - H. V. Tuxen 25 -

Rettelser: Side 27, L. 7 f. n.: Efter:.F. Bonner Feast ~" indføjes følgende:.a. C. White: Simple Two-Move Themes (1924) (begge engelske).]. Rohtz ~. Side 29, L. 9 f. o.:»beyer- rettes til Breyer«. Side 32, L. 5 f. n.: 1-7«rettes til 1-6«og i samme Linie rettes»problem 8 til»problem 7«. Side 32, L. 2 f. n.:»problem 9«rettes til»problem 8«. DANSK SKAKPROBLJEM KLUB JI Jl.933 Aarets største Begivenhed var uden Tvivl Udsendelsen af vort første Aarsskrift! Takket være Medlemmernes Offervillighed lykkedes det at realisere Ideen; og der var almindelig Glæde over Aarsskriftets nydelige Udstyr og gode Papir, der harmonerede godt med det saglige og lødige Indhold. Der er her fra første Færd givet en Standard, der gerne skal holdes i Fremtiden; og da det er en Kendsgerning, at hverken "Skakbladet" eller andre danske Blade og Spalter kan ofre videre Plads paa Problemartikler, der jævnlig kræver mange Diagrammer, bør vort Aarsskrift være det Sted, hvor vore Medlemmer fortrinsvis ønsker at faa offentliggjort deres Undersøgelser og nye Arbejder, ligesom det bør være en Selvfølge, at enhver Problemartikel ved at optages i Aarsskriftet derved faar sit blaa Kvalitetsstempel! Ogsaa med Hensyn til Originalopgavernes Korrekthed kan vort første Aarsskrift tjene som Standard, idet der ikke er paavist en eneste ukorrekt Opgave.") Det er derfor forstaaeligt, at Aarsskriftet har vakt Opsigt ikke alene her i Landet, men ogsaa i Udlandet; og maaske kan det lykkes om faa Aar at give det et saadant Ry, at det kan give saa stort et Salg, at man ikke behøver Indsamlinger til Dækning af Bogtrykkeren! Aaret 1933 har iøvrigt i det væsentlige fulgt de Linier, der blev angivet allerede første Aar. Der har været afholdt Møde hver Maaned i København - endnu er der ingen anden By, der har saa mange Medlemmer, at der er tilstrækkeligt Grundlag for Møder andetsteds - og der har være afholdt følgende Foredrag: Poul Hage: Ekkoer. Knud Hannemann: Selvblokader med efterfølgende Liniespærring. - Retrograd Analyse. Niels Høeg: Jørgen Møller som Opgaveforfatter. *)Nogle Trykfejl undgik vi ikke; de vigtigste er: I Diagrammerne: Side 15, Nr. 8: Tilføjes s. Tg4. Nr. 9: s. Sal rettes til s. T. - Side 16, Nr. 12: Tilføjes hv. La3. Nr. 13: hv. Th3 rettes til hv. K. - I Teksten: Side Il, 4. Linie f. n, efter,hvid Brik er" tilføjes:,kombineret med hvide Selvspærringsblokader. Følgende Opgave er et Eksempel paa denne Temakombination. - Side 12: 5. Linie slettes og erstattes med:,15.- Sort: Ke4, Db3, Tg5, Lfl, Sc8, Sd2, Bb2, b4, d4, e5, e6. - Side 12, L. Il, f. o.:.bt3" rettes til,bt3.

P. Rasen Nielsen: Det indiske Tema og Herlintemaet. R. Prytz: Halvbatteri i Selvmat. H. V. Tuxen: H. G. M. Weenink. Af disse Foredrag var Dr. Høegs Aarets største Mødebegivenhed. Ikke alene er Jørgen Møller en ganske enestaaende Problemforfatter, der i sin Evne til at forene de strategiske Ideer med en fuldendt kunstnerisk Form er uovertruffen (selv med al skyldig Respekt for Dr. Palkoska!); men Niels Høeg er en fortræffelig Foredragsholder, hvem det er en Oplevelse at høre. Forhaabentlig kan det ogsaa i Fremtiden lykkes Foreningen at se vort prominente Medlem ved nogle af Møderne og nyde godt af hans store Viden og Kunnen! Ved Mødet i juli var der Diskussion om de forskellige Problemskoler og Problemarter; Diskussionen blev indledet af V. Røpke, der gav en kort Oversigt over de forskellige Problemskoler; i Diskussionen deltog derefter 5 andre Medlemmer. Ved det følgende Møde afholdtes Træningsturnering til den følgende Verdensløserturnering; de 6 Opgaver, der blev givet til Løsning, blev senere udsendt til Løsning af de fraværende Medlemmer. Ved Mødet i November blev de interessanteste af Verdensløserturneringens Opgaver gennemgaaet; og det blev straks konstateret, at vi - desværre - ikke havde nogen Udsigt til at vinde. Det viste sig senere, at vi blev Nr. 4, og at vi med blot 6 Points mere var blevet Nr. 2; i øvrigt er Tilliden til, at alle deltagende Lande loyalt overholder Turneringernes Regler, blevet svækket endnu mere end tidligere; og det er derfor paa Tide enten helt at opgive eller i hvert Fald reformere disse Turneringer. Ved 6 af Møderne har der været afholdt Løserturneringer under forskellige Former og med større eller mindre (navnlig mindre!) Præmier. Den vanskeligste Opgave, der saaledes er forelagt Medlemmerne paa et Møde, var en retrograd Analyse, som Niels Høeg forelagde os paa Mødet i Februar; den eneste, der løste den rigtigt, var V. Røpke; denne Opgave er i noget omarbejdet Form tilegnet Foreningen, se Nr. 1. Den, der ikke er fortrolig med retrograde Analyser, maa ikke lade sig forskrække af de mange hvide Officerer; Opgaven er en interessant Trilling. Desuden har 3 udenlandske Problemforfattere glædet DSK ved at tilegne Foreningen en Opgave, se Nr. 2-4; vi bringer alle 4 Forfattere vor bedste Tak derfor! I April afholdtes den aarlige Generalforsamling. Med V. Røpke som Dirigent forløb den særdeles roligt og fredeligt, med Genvalg af hele Bestyrelsen og uden særlig stærk Kritik; imidlertid ønsker Bestyrelsen, at hvert eneste Medlem skal opfatte sig som aktivt interesseret Medlem, der ikke blot deltager nu og da i en Løserturnering, men som fremkommer med sine Reformforslag og Kritik, 2 1. Niels Høeg. (Original). Tilegnet Dansk Skakproblem Klub. I. Hvid og Sort retraherer hver 2 Træk. Sort gør med Hvids Hjælp Mat i L Træk. II. Ombyt Df8 og Tf4. Samme Fordring. III. Ombyt (i I) Sg7 og Ld4. Samme Fordring.

2. G. Ernst. "Arn Schachbrett", 10. Jan. 1933. Tilegnet DSK. 3. L. Tuhan-Baranowski. Skakbladet, Juni 1933. Tilegnet DSK. 4. Konrad Erlin, Wien. Dagens Nyheder 25. Juni 1933. Tilegnet DSK. Mat i 4 Træk. 1.Kg3,TXh4,2.Sb7,TXe4,fXe. Tf8,2.Tf5,TXf5, 3.Khz. Mat i 2 Træk. I. Lf3-d1. Mat i 3 Træk. 1. Kh7-g8, Trusel, 2. Lde+. TXe4, 2. Da8. fxe4, 2. TXd5t. Ke6, 2. Scy]'. og som selv efter Evne og Lejlighed vil gøre en Indsats. - Mødet i December formede sig ligesom julemødet t 932 paa en særlig Maade. I Aar var der ligesom i Fjor udsat en Gaas af 2 Medlemmer som 1. Præmie i en Løserturnering; den blev denne Gang vundet af vort yngste Medlem, Svend Thomsen, Holte, vel at mærke i Kraft af det "kinesiske System", hvorved enhver Deltager tillige løste for en anden! Enhver havde saaledes dobbelt Chance. Forinden havde en halv Snes Medlemmer forevist hver sin eller en af sine Yndlingsopgaver, en særdeles vellykket Ide. Forud for de fleste Møder har K. A. K. Larsen i populær Form gennemgaaet forskellige Problemudtryk m. v. Løsning til Opgave Nr. 1 paa Side 2. Den manglende hvide Brik er slaaet ved gxh. 4 sorte Brikker er slaaet ved a6xb7, b5xa6, c6xb7 og g6xh7. Sorts e- og f-bonde er enten slaaet uden at have passeret Hvids e- og f-bonde eller ogsaa maa disse to hvide Bønder hver have slaaet en sort Brik. Hermed er der gjort Rede for de faldne sorte Brikker.Hvids h-bondeer slaaet paa h-linien at den mest fremskudteaf de sorte h-bønder.trækket as-a6 kan ikke retraheres, før a6xb7 og c6xb7 er retraheret og Lc8 er paa Plads. Trækket c7-c6 kan ikke retraheres, før La7 er retraheret over c7. Stillingen maa derfor opløses paa følgende Maade: I. 1. -, esxf6 e. p.j, 2. f7-f5, e4-est, 3. Kf6-g6, f5xe6 e. p.t, 4. e1-e5, Lc5-d4t, 5. Ke5-f6, Sd6-qt (Retraktionen 5. g6xbh5 er illegal, da den sorte Bonderække i saa Fald udelukker sort Thi i at komme paa Plads). I II maa Stillingen opløses ved 1. -, esxf6 e. p.j, 2. f7-f5, Sf5-g7f, 3. Kg7-g6, S-fst og i III: 1. -, esxf6 e. p.t, f7-f5, Te4-l4f, 3. Kf5-g6, Sf3-d4t. Løsningen bliver altsaa: I. Retraher: esxf6 e. p.j, f7-f5, e4-est, Kf6-g6 og spil: 1. Kf6-g6, Se2, 2. SXfr::j:. II. Retraher: esxf6 e. p.j. f7-f5, Sf5-g7t, Kg7-g6 og spil: 1. Kg7Xh7, Dg3, 2. Sf3::j:. III. Retraher: esxf6 e. p.t, f7-f5, Te4-f4t, Kf5-g6 og spil: r. Kf5-g6, Se2, 2. SXf1::j:. 3

5. E. Olgenkær (t). Skakbladet, Okt. 1921. 6. E. Olgenkær (t). Eskilstuna Kuriren, 192.1. 7. E. Olgenkær Ct). 3. Pr. Skakbladet, 1932. Mat i 3 Træk. 1. Dd6-d8, Trusel, 2. Dh4. Tg5, 2. Te3. Te7, 2. Da5. Mat i 4 Træk. 1.Td6-d3, b j, 2. Lb1, 3. Dea. b X c3, 2. Dc6, 3. Dcz. Mat i 3 Træk. 1. Sc8-e7, Trusel, 2. DcSf. Lg4, 2. Le4. TXh3, 2. Le4. Th4-g4, 2. Sf3. Se6, 2. DXe6f. Mødedeltagernes Antal har oftest ligget mellem 20 og 30; og i flere Tilfælde har Medlemmer i Provinsen kunnet ordne deres Københavnsrejser med tilbørlig Hensyn til Møderne. Vi er nu 81 mod 54 Aaret forud. Heraf bor de 6 i Ud. landet, derunder Bestyrelsesmedlemmerne i vor hollandske Broderforening, a: hvilken Bestyrelsen i DSK til Gengæld er Medlem. 2 af vore Medlemmer døde i 1933, nemlig den 20. Februar Snedker Ejnar Olgenkær og den 3. April Skrædermester K. A. Jakobsen, begge endrn ikke fyldt 50 Aar. Ingen af dem havde - navnlig paa Grund af Sygdom - rei ofte Lejlighed til at deltage i Møderne; men alle, der lærte dem at kende, vi bevare Mindet om Jem, ikke blot for deres Interesse for Problemkunsten, mer ogsaa paa Grund af deres tiltalende Personligheder. Medens Olgenkær var er særdeles habil Opgaveforfatter (som en Prøve paa hans 25-30 Opgaver henvises til Nr. 5-7), vil vi mindes Jakobsen navnlig som den meget stærke Løser, det de to Gange, han deltog i Verdensløser turneringerne, begge Gange naaede Toppen; 8. K. A. Jakobsen. Skakbladet, Juli 1929. Selvmat i 3 Træk. r. Lb7, LXb7, 2. Df5i", 3. Dfa]. 4 desuden har han ved Opgave Nr. 8 givet Stødet til en lang Række andre Selvmatopgaver af andre Forfattere. Ved Mødet i Maj blev der forevist Eksempler paa begges Opgaver. Af de 81 Medlemmer er der 3 passive i København. Passive Medlemmer er i det væsentlige stillet som Medlemmer i Provinsen, idet de aldrig eller kun sjældent kommer til Møderne, men iøvrigt har de almindelige Medlemsrettigheder; deres Kontingent er det samme som for Provinsmedlemmer. Af de i 1933 afsluttede Problemturneringer er vor Match mod Problemklubben i Polen den vigtigste. Den endte med Sejr for Danmark med 19

9. I(. Hannemann. 1. Præmie. 10. P. Rasch Nielsen. 2.-4. Pr. ex æquo. 11. Poul Hage. 2.-4. Pr. ex æquo. Mat i 3 Træk. 1. g2-g4. Sh5-d6, 2. SXd4. Sc8-d6, 2. Sd8. Ld6, 2. SXf4. Mat i 3 Træk. 1. Tg7Xf7, da, 2. Sd7. es, 2. Sd7 Mat i 3 Træk. 1. DXb5, <l5, 2. De2. es, 2. Dd7. Points mod t 3. Deltagerne var: t. K. A. K. Larsen mod M. Wrobel (2-2), 2. Knud Hannemann mod L. Tuhan-Baranowski (4-0), 3. H. V. Tuxen mod Wolanski, der indtraadte i Stedet for E. Arlamowski, der blev syg (4-0), 4. Arthur Madsen mod M. Pfeiffer (2-2), 5. Poul Hage mod Z. Marjenstras (2t/2-t 1f2), 6. R. Prytz mod J. Fux (2-2), 7. N. B. Løw mod S. Tytor (21/2- t 1/2), 8. 0. G. Lauritzen mod A. Goldstein (0-4). Dommere var F. W. Nanning, Holland, og G. Cristoffanini, Italien; og Tillidsmænd var H. Salzmann, Polen, og V. Røpke. Polen havde udsat en Præmie for den bedste Opgave indenfor hver af de 4 Temaer; alle disse Præmier gik til Danmark (2 t/2 til Tuxen, t til Hannemann og 1/2 til Larsen). I øvrigt henvises til det Hefte, som Polen udgiver; i Aarsskriftet for 1934 vil vi kunne reproducere nogle af de interessanteste Opgaver derfra. Den første af vore egne Opgaveturneringer, der blev afsluttet, var den af H. V. Tuxen udskrevne "Anti Brede Krydsskak" Turnering, hvor Kvaliteten af de indkomne Opgaver var saa god, at der blev uddelt 4 Præmier, se Nr. 9-12. Dommen er bekendtgjort i Skakbladet, April 1933. Nr. 9 indeholder en Triplering 12. I(. A. K. Larsen. 2.-4. Pr. ex æpuo. 13. K. Hannemann.!. Præmie. 14. R. Buddenhagen. Præmie for Begyndere. Mat i 3 Træk. 1: Dg3-g4, Sde+, 2. Sb5. e5, 2. Se8. Mat i 2 Træk. I. fa-f4. Mat i 2 Træk. 1. c2-c4. 5

af Temaet. Den næste var den af K. A. K. Larsen udskrevne 2-Træks-Turnering med fuldstændigt Halvbatteri, et meget specielt Tema, hvor K. Hannemann fik 1. Præmie og R. Buddenhagen Præmie for Begyndere, jfr. Nr. 13 og 14. En af Larsen udskrevet 3-Træks-Turnering for Halvbatteri, kombineret med en anden Ide, fik ingen tilfredsstillende Opgaveeksempler indsendt; derimod har K. Hanne, mann, der var Dommer sammen med Larsen, siden komponeret flere interessante Eksempler, se f. Eks. Nr. 15. Den i forrige Aarsskrift udskrevne Selvmatturnering blev stor, idet der indkom 23 Opgaver, gennemgaaende af god Kvalitet, se nærmere Skakbladet, Juli 1933, og Nr. 16-20. Nr. 16 fremstiller 8 Frigørelser af den hvide Springer. Vor Økonomi har ligesom det første Aar holdt sig indenfor beskedne Rammer. Det vil være dejligt, hvis en Mæcen en Gang vil betænke DSK med et Legat el. lign" men heldigvis er vor Eksistens ikke afhængig heraf (og skal heller ikke være det!); men derfor kan vi jo godt ønske os lidt flere Gaver fra de Medlemmer og Venner, der har Raad til det. Det burde være en Selvfølge, at der saaledes altid var mindst 1 Problemturnering løbende, og at Aarsskriftet ikke paa Grund af Udgifterne dervej skal være mindre end Stoffet gør det ønskeligt; men saa langt er vi endnu ikke kommet! For at spare Udgiften derved og under Hensyn til at Aarsskriftet udkommer allerede i januar, er der ikke udsendt nogen Hilsen til Julen 1933. For at ingen paa Grund af Kontingentets Størrelse skal lade være med at staa som Medlem i DSK, har Bestyrelsen paa sidste Generalforsamling faaet Bemyndigelse til at indrømme hel eller delvis Kontingentfrihed, hvor Forholdene taler derfor. Aarsregnskabet vil blive udsendt til Medlemmerne i Marts eller April; Revisorer er i Stedet for Translatør ]. P. Jensen, der ønskede at trække sig tilbage fra Hvervet paa Grund af manglende Tid, nu Forretningsfører Rudolf Edens og Disponent 0. G. Lauritzen. 15. K. Hannemann. Magasinet, 19. Nov. 1933. 16. K. Hannemann. I. Præmie. 17. K. A. K. Larsen. 2. Præmie. Mat i 3 Træk. 1. Se2-d4, La8, 2. Sb7. La2, 2. Sb3. Lg8, 2. Sf7. Lh1, g2, 2. Sf3. 6 Selvmat i 2 Træk. 1. Sc1-a2, De r+, 2. Sej]. Dez+, 2. Sest. Da3, as, bz. b6, dz, d6, 2. SXD. Selvmat i 2 Træk. 1. e6-e7, TXc8, 2. d x c D. TXd7, 2. e8 L. Te8, 2. dx e T. Tf8, 2. exf S. Tg8, 2. hxgl.

Medens Biblioteket, der i Aarets Løb er forøget med flere interessante Bøger, er blevet benyttet en Del, fandt et Forslag om Oprettelse af en eller flere Læsekredse til Abonnement paa udenlandske Skakblade ikke fornøden Tilslutning. I Aarets Løb har K. A. K. Larsen og Journalist P. Toft gjort et stort Arbejde for at supplere Samlingen af danske Opgaver; og Arbejdet med at finde ældre danske Opgaver i de forskellige Blade og Tidsskrifter fortsættes. Men der er naturligvis langt igen, før man kan regne med at have blot de fleste og væsentligste af alle offentliggjorte danske Opgaver, skønt ikke faa af de nulevende Forfattere er repræsenteret fuldstændigt i Samlingen. Hvis vi en Gang - som vi haaber! -- skal udgive en Samling Opgaver af danske Forfattere, vil det være af overordentlig Værdi, at hele Grundlaget i Forvejen er samlet. Efter Aftale med Dansk Skakunion har DSK forestaaet Danmarks Deltagelse i Verdensløserturneringen; for at bevare det gode Forhold til Unionen, hvilket er af stor Interesse for begge Parter, har DSK foreslaaet at melde sig ind i Unionen som et enkelt personligt Medlem, hvilket Forslag er blevet modtaget velvilligt af denne. DSK søger efter bedste Evne at fremme reelle Forhold indenfor Problemverdenen. Uhyre almindeligt er det, at der sløses meget med Gennemførelsen af mange Problemturneringer, ganske særligt med Præmiebetalingen. Efter at DSK derfor først - med en Del Besvær - har faaet fejet for vor egen Dør (d. v. s. faaet betalt 2 Præmier, som en Dansker for nogle Aar siden udsatte i en international Turnering uden nogen Sinde at betale Præmierne) har vi paatalt, at 2 af vore Medlemmer trods lang Venten ikke havde faaet de Præmier, de havde vundet i et udenlandsk Blad; og efter en længere Korrespondance lykkedes det tilsidst at faa Bladet til at rette for sig. Man har derefter paatalt overfor et Blad i et andet Land, at der ogsaa der er et Par Præmier, som vore Medlemmer aldrig 18. Viggo Klausen. 3. Præmie og Ekstrapræmie. 19. R. Buddenhagen. Hædrende Omtale. 20. Viggo Klausen. Hædrende Omtale. Selvrnat i 2 Træk. 1. Ld1-b3, Truscl, 2. Dba+. Th5-e5, 2. Dc g+, Th5-c5, 2. Dej+. Sf7-e5, 2. Dca+, e7-e5, 2. Df4t. Selvrnat i 2 Træk. 1. Tb6-g6, Trusel, Lg4, 2. Dqt. 2. Dg7f. Th6, 2. Dh6f. Selvrnat i 2 Træk. 1. Tf8-h8, Trusel, 2. Dfa]. Lb4, 2. Dg7t. b4, 2. DXc3t. Se4, 2. Dd6f. Sg4, 2. Dest. Lg4, 2. Dd7f. 7

har modtaget; forhandlingerne herom er endnu ikke afsluttet og fører maaske ikke til saa godt et Resultat, da Fejlen fra Bladets Side ligger længere tilbage i Tiden. DSK har prøvet paa at faa forskellige danske Blade interesserede i en Aarsturnering, hvori alle Opgaver, offentliggjort af danske Forfattere i danske Blade deltager, idet man herved vil prøve at opnaa, at Forfatterne faar en særlig Interesse i at offentliggøre deres bedste Opgaver i Danmark; men en saadan Turnering, hvortil der findes et Sidestykke i Sverige, er det endnu ikke lykkedes at faa realiseret. Desuden har man fra DSK rettet en Henvendelse til I/S Berlingske Tidende for at faa en Problemspalte oprettet i et af Selskabets Blade, men denne Henvendelse har ogsaa givet negativt Resultat. Til Trods for, at vi saaledes ikke i alle Retninger opnaar det, vi ønsker til Problemkunstens Fremme, er der alligevel glædelige Tegn paa en stigende Interesse Landet over. Ikke blot er der Blade og Tidsskrifter, der nu viser Opgaverne større Interesse end tidligere (saaledes har Fyens Stiftstidende om Efteraaret en Løserturnering med ca. 250 Deltagere), men ogsaa flere Skakforeninger har ladet afholde Problemforedrag; og DSK haaber, at Interessen maa stige, ikke blot til Gavn og Glæde for vore egne Medlemmer, men ogsaa for alle dem, der har faaet Øjet op for Problemkunstens Righoldighed uden endnu at have opdaget, at det ikke kan betale sig ikke at være Medlem af Dansk Skakproblem Klub. Sekretæren. PROBLEM][DEER ][ DET PRAKT][SKE SP][L AlF POUIL HAGE DE Tider er forlængst forbi, da Problemkunsten endnu bar Præg af sin Afstamning fra det praktiske Parti; mere og mere har de to Grene af Skakvidenskaben skilt sig ud fra hinanden, og de sidste Aars stadig stigende Interesse for nye komplekse Problemideer vil yderligere uddybe Skellet; med et Smil mindes man nu, at en af de berømte Bergerske Kunstlove af 1884 netop fordrede, at enhver Problemstilling skulde fremtræde med et absolut partimæssigt Præg. Som man kunde vente, er ogsaa Skakkens Tilbedere adskilt i to Lejre, og dog fortjener i denne Sammenhæng et Par Mennesker at nævnes, som ved deres skaklige Alsidighed har udmærket sig fremfor andre. Johan Berger - en af Opgavekunstens Klassikere - var saaledes en frygtet Turneringsspiller. De afdøde Stormestre Schlechter og Teichmann har begge komponeret mangt et formfuldendt Problem. To kendte og særprægede Opgaveforfattere som Polakken Przepiorka og Hollænderen Weenink har med Hæder forsvaret deres Nations Farver ved de senere Aars Skakolympiader, og herhjemme formaaede Jørgen Møller i mere end en Snes Aar at holde sig i Toppen, baade som Problemforfatter og som Forkæmper for det praktiske Spil. Som før antydet har Problemkunsten mere og mere frigjort sig fra det rent partimæssige og i Overensstemmelse med sine specielle Maal udarbejdet en tilsvarende Teknik. Det kan derefter have sin Interesse at undersøge, om Problemkunsten paa sin Side kan have formaaet at sætte sine Spor i Spillet ved Brættet. Det bør da straks fremhæves, at det praktiske Spils Knaldeffekter i Reglen intetsomhelst har med Problemkunst at 8

gøre, men tværtimod - anbragt i en Opgave - i de fleste Tilfælde vilde virke som tarvelige Banaliteter. Som oftest har heller ikke Udtrykkene -en problemagtig Vending-, -et ægte Problemtræk- o. s. v. i den Sammenhæng, hvori ukritiske Kommentatorer ynder at anbringe dem - set gennem en Problemsystematikers Briller - nogensomhelst Berettigelse. Visse skaklige Foreteelser, saasom simple - hvide eller sorte - Spærringer, Rømningstræk, Blokader m. m. maa siges at være Fælleseje for Problemkunsten og det praktiske Spil og ligger saaledes i Øjeblikket uden for vor Interessesfære. Tilbage bliver da - foruden Bondeforvandlingsomraadet, som Opgavekunsten altid har vist sin Bevaagenhed - i det væsentlige kun forskellige strategiske Manøvrer, som gennem deres Opbygning af flere logisk sammenkædede Træk faar en ægte problemmæssig Karakter. Vi skal nu i det følgende nærmere belyse vort Tema ved udvalgte Eksempler og skal begynde med et Par egenartede Bonoeioroanålinqer. Ifølge Sagens Natur er det kun de saakaldte» Minorforvandlingcr-, d. v. s. Bondeforvandling til T, L eller S, der er af Interesse. Lad os da først betragte den paa Diagram 1 anførte klassiske Stilling. Spillerne enedes her - med Hvid i Trækket - om Remis, men senere paavistes det, at Føreren af de hvide Brikker i Virkeligheden har Gevinsten i sin Haand: 1. q, Tdo+, 2. Kb5, Td5f, 3. Kb4, Tda], 4. Kb3. Tdj+, 5. KC2,Td4!, 6. cst!!, Ta4, 7. Kb3! og vinder. I Sandhed en uanet Rigdom af overraskende Vendinger! Medens BonbeforvanMing til T eller L i det praktiske Spil finder Sted for - som i det anførte Eksempel - at hindre en truende Patfare, tilsigter en SpringerforvanMing i Reglen Opnaaelsen af en Tempogevinst. Nr. I. Potter-Fenton Matchparti, London 1895. Særlig drastisk vises dette ved den følgende dobbelte Bondeforvandling til Springer (Diagram 2). Hvid vinder her ved: 1. dsst!, Kf6, 2. gsst!, Kf5, 3. Se7t, Kf6, 4. SXg6. Nr. 2. Keminsky-N. N. Spillet 1903. Vi vil herefter kaste et Blik paa Diagram 3. Det ses let, at 1. h7 strander paa 1. -, SXg6, 2. KXg6, Lcz+. Hvid spiller derfor 1. Te6! for efter 1. -, LX e6 at vinde Partiet ved 2. h7, Sg6, 3. KXg6, Lf5t, 4. KXf5. Løberens Henledning til e6 og derfra til f5, hvor den slaas af den hvide Konge, illustrerer her klart den romershe lbe, ligesom Løberens Bevægelser i den tematiske Forførelse og i Hovedspillet danner det karakteristiske romerske Parallellogram (b3-c2-f5-e6). Tilmed er det overhovedet det første eksisterende Eksempel paa en Romer, vi her har stiftet Bekendtskab med; at Sort maaske ved 1. -, Lc2 kunde have opnaaet Remis, har i denne Sammenhæng mindre Interesse. En Springerforvandling kan forøvrigt allerede træffes i Aabningsspillet, saaledes som det er Tilfældet i følgemle Variant af Albins Modgambit: 1. d4, ds, 2. ca, e5, 3. dxe5, d4, 4. ej ', Lb4f, 5. Ld2, d x ej!, 6. LXb4, exfat, 7. Kea, fxg1st! og vinder. Nr. 3. P. Morphy-J. Thompson New York, ca. 1859. 9

Nr. 4. Mannhelm-Regensburg Bykamp 1911-12. 5. Thx+. Kf7, 6. TXe8, TXe8, 7. Sd6t og Sort opgiver. En Ide, der træffes overordentlig hyppigt i det praktiske Spil, er den "Turtonske", hvorved forstaas en Fordobling mellem 2 Brikker paa samme Linie eller Diagonal indledet af et kritisk Træk. Temaet belyses nærmere gennem følgende Eksempel (Diagram 6). Fortsættelsen er: 1. De2, Sf6, 2. Se5, Ld6, 3. f4, es, 4. Lin, Ld7, 5. DC2. Løberens Tilbagetog Nr. 6. Marshall -Bogoljubow New York 1924. Stilling (Diagram 7) den svageste, der maa først i Ildlinien. Der fulgte: 1. Th5, Le8, 2. T'rhj, Sg8, 3. Dh2. Den hvide Manøvre indledes med et Baningstræk (1. Th5), derefter følger det kritiske Træk (2. Trhj), og med 3. Dh2 er Dubleringen (in casu Tripleringen) fuldbyrdet. Desværre nyttede Hvids Alliance med Problemkunsten intet; efter Partiets 120. Træk blev han slagen liggende paa Valen, Meget instruktivt er den Maade, paa hvilken Hvid i Stillingen øverst paa næste Side (Diagram 8) klarer Situationen. Der spilles 1. Ld2, ha, 2. La5, h1d, 3. ba, </', og Hvid er Pat. Det kritiske Træk 2. Las fulgt af Løberens Indespærring ved b-bondens Fremrykning illustrerer her - i et virkeligt Parti - den Seebergerske Joe saa klart og elegant, at en Rinck eller Troitzky ikke i et Slutspilstudie kunde have gjort det bedre. Begivenhederne i det følgende Eksempel (Diagram 4) er ikke uden dramatisk Kraft. Hvid vinder ved 1. Th S'[, KXh8 2. Thit, Kg8, 3. Thst, KXh8, 4 Dh1t, Kg8, 5 Dhr:f::.'. Prisgivelsen af Taarnene paa h-linien illustrerer her den saakaldte Offerbaning; Trækket 2. Thit er derimod et ægte Baningstræk. Medens Taarnofrene i dette Tilfælde har den Bihensigt at tvinge den sorte Konge frem fra sin Hule, er Trækket 3. h7 i det næste Eksempel (Diagram 5) et hensigtsrent Baningsoffer. Hvid fremtvinger Afgørelsen paa følgende Maade : 1.TXfS ;, KXf8, 2. DdSt, De8, 3. h7! TXh7, 4. Ler!-, TXe7, Nr. 5. H. Weenink-S. Landau Amsterdam 1930. til b r er her det kritiske Træk, og med 5. De2 er Fordoblingen etableret. Ideen uddybes i dette Tilfælde derved, at den hvide Dronning begynder med at rømme Diagonalen, saaledes at der foretages en fuldstændig Ombytning af de to hvide Aktører. Lad os følge Partiet en Stund endnu: 5. -, Lc6, 6. dxe5, LXe5, 7. KhI, Te8, s. e4, Ld4, 9. SXe6, hxc6, IO. es, Sg4, II. Dh7t. Maalet med den hvide Manøvre er hermed naaet; den sorte Konges Sikkerhed er rokket, og Hvid vandt med stor Elan. Medens det her var den stærkeste af de hvide Brikker, der bragtes i Spidsen, er det i den følgende Nr. 7. Chales-Ciriinfeld Karlsbad 1923. 10

Stillingen paa Diagram 9 er enestaaende i flere Henseender. Oprindelig forkyndte Hvid Mat i 6 Træk (1. Sfst o. s. v.), men i Publicationen i Chess Strategy tilføjer Loyd: -Although I disapprove of a quarter of a century time limit, yet if the Doctor will allow mc to reconsider the position, I will announce a mate more in accordance with the modem preference for problems in few moves!«nr. 8. J, G. Campbell--N. N. Spillet ca. 1863. Og i Virkeligheden er Hvid i Stand til at fremtvinge Mat allerede i 3. Træk ved at etablere det fra Problemkunsten velkendte Nowotnyske Skær:ingspunkt: 1. De6!!, TXe6, 2. Shg6t, KgS, 3. ThS::j= eller 1. -, LXe6, 2.. Sf5t, Kg8, 3. Se7::j=. Ogsaa de følgende Eksempler behandler Skæringspunkter med gensidig Spærring mellem 2 sorte Brikker. I den paa Diagram 10 anførte Stilling fremtvinger Hvid Mat ved en genial Indskydelse, nemlig 1. Lc r l, DXc7, 2. TXcst, DXc5, 3. Dbz t, KXa5, 4. Tar::j= eller r. -, TXC7, 2. Dbz']. TXb7, 3. TXc5::j=. Den følgende for Hvid tilsyneladende haabløse Position (Diagram r r) reddes derimod ved 1. Td6!, Tfez, 2. TXe8f, TXeS, 3. TXd7 eller r.-, Teez, 2. TXd7, TXd7, 3. TXeSt o. s. v. De anførte to Kombinationer er i Princippet ens, men adskiller sig derved, at der i det første Tilfælde kræves en hvid Offerbrik paa Skæringsfeltet, i det andet derimod Nr. li. v. Holzhausen-E. Wlegand Magdeburg 1921. Lad os derpaa hellige Diagram r2 Opmærksomheden. Situationen udvikler sig paa følgende Vis: r. Sc y l, Dez (Sort haaber at kunne overraske sin Modstander med Dronningeofret DXd1f), 2. Sd3! (Den sorte Dronning er nu afsk aaret fra i rette Tid at kunne komme den betrængte Kongefløj til Hjælp), Deji, 3. Kb r, DXd4, 4. Dd6f, Ka7, 5. Tc5, b6, 6. Dqf, Ka6, 7. DcSt, Ka7, 8. TXc6, og Sort overgiver sig. Trækkene r. Sc5, Dez, z, Sd3 illustrerer her fortræffeligt det saakaldte "Musefæloetema". En hvid Brik aabner Vejen for en sort Figur for i næste Træk at afspærre denne Tilbagetoget ved at vende tilbage til sit Udgangspunkt. Nr. 9. S. Loyd-C. C. Moore (Spilletid og -sted ubekendt, trykt i Chess Strategy 1881). Marotti Nr. JO. Tarrasch- de Simone del Gludice Konsultationsparti, Neapel 1914. ikke. Den første af disse Skæringskombinationer har i Problemterminologien Navn efter Plachutta, den sidste efter v. Holzhausen. Nr. 12. H. Weenink-R. Reti Scheveningen 1923. 11

En bestemt Stilart indenfor Opgavekunsten skulde man paa Forhaand ikke kunne vente at træffe det ringeste Spor af i det praktiske Spils Prosa, og det er Matbilleåstilen. Dog kan man ogsaa i dette Tilfælde støde paa glædelige Overraskelser. Saaledes opstaar af Stillingen paa Diagram I3 efter Fortsættelsen 1. De8f, Ker, 2. SXdst, Kb8, 3. TacI!, Sc6, 4. TXc6, b x co, 5. Tb1::j:: en formfuldendt ren og økonomisk Bindingsmat (Diagram 14). Kun Bønderne paa Kongefløjen røber, at vi her staar overfor Slutstillingen i et Parti og ikke et Matbillede i en Opgave aff. Eks. Have!. Nr. 13. Mieses-Marshall Monte-Carlo 1903. Ogsaa det følgende Eksempel vil tiltale Læserens æstetiske Sans. Sort vinder i den anførte Position (Diagram IS) ved en virkningsfuld Offerkombination: 1. -, LXh2t!, 2. KXh2, Dha ], 3. KgI, LXg2! 4. fj, Monte-Carlo 1903. Nr. 14. Mleses-Marshall Tfe8, 5. Sca, Dhrt, 6. Kfa, LXf1, 7. dy, f5, 8. Dc3, Dg2t, 9. Ke3, TXe4t, Io. fxe4. f4t (med IO.-, Dg3t, II. Kd2,DfrL I2. KdI, De2=j= kunde et Par Træk spares, men Sort lod sig drage af den efterfølgende udsøgte Modelmat), I I. KXf4, Tf8t, I2. Ke5, Dh2t, IJ. Ke6, Test, 14 Kd7, Lb5=j=. (Se Diagram I6). Desværre kostede Forsinkelsen i IO. Træk Føreren af de sorte Brikker den udsatte Præmie for Turneringens smukkeste Parti, og Dr. Tarrasch har saaledes maattet bøde haardt for sin Skønhedsglæde. Nr. 15. Nimzowltsch-Tarrasch St. Petersburg 1914. Hermed skal vi slutte vor Samling, som utvivlsomt kunde forøges med talrige smukke og lærerige Eksempler. Forhaabentlig har det foregaaende vist en og anden af Opgavekunstens fanatiske Modstandere, hvilken Betydning det i Spillet ved Brættet kan have at være skolet i ægte problemmæssig Tankegang. Nr. 16. Nlmzowitsch-Tarrasch St. Petersburg 1914. 12

DE VIGTIGSTE OPGAVETEORETISKE UDTRYK KOR'll'lFA'll''ll'EJDlE JDElFl!Nll'll'lIONlERVlEJD K. HANNJEMANN MED den voldsomme Udvikling, som Skakopgavernes Teori i de senere Aar har gennemløbet, er det naturligt, at ogsaa Terminologien indenfor denne Teori efterhaanden har antaget et ganske anseeligt Omfang. Selv den mere øvede Opgaveteoretiker vil undertiden staa overfor et Udtryk, hvis Betydning han i hvert Fald ikke nøjagtigt er klar over, og for Begynderen vil de mange mærkelige Udtryk maaske virke saa afskrækkende, at han helt opgiver at sætte sig nærmere ind i Opgaveteorien, saa meget des mere, som der hidtil ikke har været noget Sted i den danske Skaklitteratur, hvor man har kunnet søge Oplysning om de forskellige Udtryks Betydning. Naar jeg derfor, paa Opfordring af DSK's Bestyrelse, har paataget mig her i Aarsskriftet at give en Samling Defintioner af de vigtigste opgaveteoretiske Udtryk, er det mit Haab, at jeg dermed maa have bidraget til at afhjælpe et væsentligt Savn. I første Række har jeg søgt at tage Hensyn til Begynderen, og jeg har derfor medtaget adskillige Udtryk, som vil være velkendte for de fleste Opgaveløsere, ligesom jeg ogsaa har søgt at gøre Definitionerne saa klare og letfattelige som muligt, selv om det til Tider har maattet gaa ud over den absolutte Nøjagtighed i alle Detailler. jeg har dog ment at kunne undlade at definere Udtryk som: Trusel, Afdækkerskak, Offer etc., der vil være velkendte fra selve Spillet. løvrigt har jeg taget særligt Hensyn til de Udtryk, som er anvendt i den danske Opgavekritik, medens jeg kun undtagelsesvis har medtaget Udtryk, som endnu ikke har fundet Anvendelse paa Dansk. I mange Tilfælde vil det selvfølgelig være en ren Skønssag, om et Udtryk skal medtages eller ikke, og det er derfor højst sandsynligt, at adskillige af Læserne vil savne et eller andet Udtryk og til Gengæld finde, at jeg godt kunde have udeladt adskillige af de andre. Hvor der anvendes to eller flere Ord som Betegnelser for det samme Begreb, har jeg anført det Ord først, som efter min Mening bør foretrækkes, og tilføjet de andre i Parentes. jeg foretrækker i Almindelighed danske Betegnelser; men jeg finder ingen Grund til at udrydde et Fremmedord, hvis dette har fundet almindelig Anvendelse og iøvrigt lyder godt paa Dansk. Anderledes stiller Sagen sig i de Tilfælde, hvor det fremmede Oru er af en saadan Beskaffenhed, at det virker uskønt og afstikkende ved sin Anvendelse i det danske Sprog, som f. Eks. Ordet: complete block. Dette Ord har været hyppigt anvendt i de senere Aar, men lyder derfor ikke mindre grimt paa Dansk. jeg foreslaar derfor at erstatte complete block med Ordet: Trækpligt, som er en direkte Oversættelse af det tyske Zugpflicht og det svenske dragplikt. jeg mener ikke, det er et særlig ideelt Udtryk; men det turde være den bedste Mulighed, som foreligger, og i hvert Fald langt bedre end complete block. En meget væsentlig Forøgelse af Vanskelighederne ved at formulere de enkelte Definitioner foraarsages af det Forhold, at en Række af de almindeligste Udtryk benyttes i en mere eller mindre forskellig Betydning af de forskellige Kritikere. I Definitionerne har jeg søgt at gøre Rede for de vigtigste af disse Divergenser; men at give en fuldstændig Sammenstilling af alle de Betydninger, hvori hvert enkelt Udtryk har været anvendt, vilde være praktisk uigennemførligt og desuden temmelig formaalsløst, da adskillige af disse Anvendelser turde bero paa Misforstaaelser eller anden fejlagtig Brug af Udtrykkene. Idet jeg hermed gaar over til de enkelte Definitioner, skal jeg forudskikke den Bemærkning, at naar der i det følgende er Tale om en bestemt Virkning af et Træk (f, Eks. Baning, Liniespærring, Slag o. s. v.), er det i Almindelighed under- 13

forstaaet, at den paagældende Virkning skal være af afgørende Betydning for løsningsforløbet, saa at Virkningen ved sin Forekomst muliggør eller umuliggør at løse Opgaven ved det betragtede Spil. De Virkninger af Trækkene, som er uden løsningsmæssig Betydning, vil i Reglen ikke fremkalde noget tematisk Indtryk. Absolut Hensigtsrenhed: Se Hensigtsrenhed. Afledning: En Brik siges at ajledes, naar den tvinges til at forlade et bestemt Felt og derved opgive en Gardering eller anden Virkning, som den udøvede fra det paagældende Felt. Et Eksempel er Varianten 1.-,Tf6 i Opgave 13, hvor Hvid ved 2. Dc7 fremtvinger en Afledning (2. -, Lc7) af den sorte L, som derved maa opgive Garderingen af f6, saa at Hvid kan fortsætte med 3. Sf6t. Varianten 1. -, Lf6 viser en lignende Afledning af Tf8. Anli -: Ved Antiformen til et tematisk Træk forstaas et Træk, der saavel i sit formelle Udseende som med Hensyn til de reelle Virkninger af Trækket svarer til en Tilbagetagning af de tematiske Træk. Ved Antiformen til en tematisk Kombination i flere Træk forstaas i Reglen en "Tilbagetagning" af det vigtigste (som oftest det første) Træk i Kombinationen. Antitemaerne benævnes ved at sætte Betegnelsen Anli- foran det oprindelige Temas Navn. - Som Eksempel paa et Antitema skal jeg tage Antigoethart-Temaet. Ved Hjælp af Definitionen paa en Goethart (se denne) finder vi let, at en Antigoethart, "Tilbagetagningen" af det første Træk i en Goethart-Kombination, maa være et Træk, hvorved Sort rømmer en Linie for en bundet sort Brik, saa at Hvid ikke længere uden Risiko kan frigøre denne Brik ved Liniespærring. I Opgave 3 truer Hvid med 2. b4=l=,da Frigørelsen af den sorte D for Øjeblikket er betydningsløs. Efter Antigoethart-Trækket 1. -, Lc6 bliver denne Frigørelse imidlertid afgørende, saa at Hvid ikke længere kan benytte Truslen, men maa se sig om efter en anden Matføring. Til alt Held har den sorte L samtidig spærret Linien d6-a6 for sort D, saa at Hvid nu uden Risiko kan frigøre Dd6 ved 2. ScS::J::.Varianten viser altsaa en Kombination af Goethart og Antigoethart. Et andet og meget almindeligt Antitema er det antikritiske Træk, et Træk,. hvorved en Brik overskrider et Spærrefelt, saa at den ikke længere kan afspærres fra sit Virkefelt, ved at en anden Brik besætter Spærrefeltet (jvf. kritisk Træk). I Opgave 11 er 1. -, Tb4 et antikritisk Træk, hvorved Taarnet overskrider Spærrefeltet b6, saa at det ikke længere kan afspærres fra Garderingen af bs ved 2. Lbo+. Ogsaa 1. -, Td6 er antikritisk. I enkelte Tilfælde benyttes Anti-Betegnelsen i en anden Betydning end den her omtalte, se Antibrede og (tildels) Antibrisiol. Antibrede: Sort Frigørelse af en bundet hvid Brik med paafølgende Krydsskak paa Bindingslinien. Antibristol (Antibaning): Efter den almindelige Anti-Definition (se Anti-) skal en Antibristol være en Liniespærring fremkaldt ved et Træk ad den Linie, som spærres, men i modsat Retning af det Træk, som forhindres ved Spærringen. I Opgave 8 er Trækkene 1. -, Te 1 og 1. -, Tf 1 saadanne Antibristol-Spærringer; de forhindrer begge 2. -, Dgl. Ofte anvendes Betegnelsen imidlertid i en mere begrænset Betydning, idet man forlanger, at begge de implicerede Brikker skal være sorte og gensidigt spærre for hinanden paa samme Felt i to Varianter. I denne specielle Betydning kan Antibristol-Temaet ogsaa defineres som en særlig Form for Plachuttas Skæringspunkt (se Plachutta), karakteriseret ved, at Spærrefeltet og de to Brikker alle befinder sig paa den samme rette Linie; der anvendes i Reglen ikke Offer paa Spærrefeltet. Opgave 8 viser ikke nogen Antibristol i denne begrænsede Betydning. da 1. -. Del og 1. -, Dfl ikke medfører nogen Spærring af løsningsmæssig Betydning. 14

Baghold: En Brik siges at lægge sig i Baghold, naar den pi acerer sig saaledes bag en anden Brik, at denne sidste kan rømme en Linie for den første Brik. I Varianterne 1. -, Se) og 1. -, Sd6 i Opgave 6 lægger den hvide D sig i andet Træk i Baghold bag sort S, som paa Grund af Træktvang maa flytte og aabne Dronningen Vej til gl eller dl. Baning; En Brik siges at udføre en Baning, naar den ved et Træk ad en bestemt Linie rømmer et Stykke af denne, saa at en anden Brik senere kan benytte sig af, at dette Liniestykke er rømmet. Ofte tænker man ved Betegnelsen Baning specielt paa den form for Baning, hvor Baningstrækket og det Træk, som tillades ved Bartingen, foregaar i samme Retning; denne form kaldes ogsaa Bristol-Yemaet, medens den form for Baning, hvor de to Træk foregaar i modsat Retning, betegnes som Loyds Liniebaning, En speciel Form for Loyds Liniebaning er Turton-Temaet, som er karakteriseret ved, at den Brik, som har udført Baningen, medvirker i den paafølgende Matføring ved at gardere den Brik, som benytter sig af Baningen. Eksempler paa Bristol-Baning er Hvids første Træk i Opgave I, som baner Vejen for den hvide D, saa at 1. -, g6 kan besvares med 2. Db2=F, og Hvids første Træk i Opgave 3, som tillader 1. -, Td4. Loyds Liniebaning ses i Hvids første Træk i Opgave 7, som tillader Dronningen over g4 at naa til c8 eller d7. I de fleste Varianter garderer Løberen Dronningen ved Matsætningen, saa at der altsaa foreligger en Turton, men efter 1. -, Kb8, 2. Dg4, Ka8, medvirker Løberen ikke ved Matsætningen, saa at der her ikke foreligger en Turton, men kun Loyds Liniebaning. Boningsoffer: Naar en Brik ved et Træk ad en bestemt Linie stiller sig i Slag for derved at blive fjernet fra Linien, siges der at foreligge et Buningsoffer. I Opgave 6 er Hvids første Træk et saadant Baningsoffer, hvorved Løberen stiller sig i Slag for sort S, for at Diagonalen a7-g1 efter 1. -, Sc5, 2. Da7, S./' kan være aaben for den hvide D. Batteri: Naar to Brikker er saaledes placerede, at et Træk med den ene rømmer en Linie, ad hvilken den anden, uden selv at flytte, kan øve en afgørende Indflydelse paa Spillet, siges der at foreligge Batteri. Et Batteri er direkte, hvis Linierømningen fremkalder Afdækkerskak, men indirekte, hvis Rømningen kun foraarsager et Angreb paa eet af Kongens Nabofelter. I de fleste Batterier er begge de implicerede Brikker hvide; hvis man ved et saadant hvidt Batteri yderligere tilføjer en sort Brik paa Linien, saa at det altsaa bliver nødvendigt at flytte baade den sorte og een af de hvide Brikker for at aabne Linien, siges Batteriet at være maskeret. I Opgave 4 er Lbl og Bc2 et direkte, hvidt Batteri, som udnyttes i Truslen 2. c4=f og Varianten 1. -, fe3, 2. c3=1=; Lg8 og Se6 udgør et direkte, sort Batteri, som giver forskellige Afdækkerskakker til hvid K, og endelig er De8, Se6 og Ses et direkte, maskeret Batteri, som benyttes i Varianten 1. -, Sd4t, 2. Sf7=1=,hvor baade hvid og sort S forlader e-linien. Et indirekte, hvidt Batteri er Ld8 og Se7 i Opgave 11; det udnyttes kun i Hvids tredie Træk i Varianten 1.-, Td6. Bitesning: Hvis en Opgave kan løses ved et andet Begyndelsestræk end det af forfatteren tilsigtede, siges dette andet Træk at være en Bi/øsning. En biløselig Opgave er næsten altid kassabel. Binding; Naar en Brik ikke kan udføre et bestemt Træk, fordi den derved vilde udsætte sin egen Konge for Skak, siges Brikken at være bundet. Hvis en bundet Brik ikke er helt forhindret i at trække, men stadig kan udføre visse Træk ad Bindingslinien, siges Brikken specielt at være tintebundet. Eksempler paa bundne Brikker er Tb6 i Opgave 5 og Ld4 i Opgave 2; den sidste er liniebundet, hvilket er udnyttet i Varianten 1. -, ScS, 2. LeS::J::. En anden liniebundet Brik er Tc8 15

i Opgave 1. Bindinger kan selvfølgelig ogsaa opstaa under Løsningen; i Varianterne 1. --, Kc5, 2. Led+, Sb4, 3. Kd5=1=og 1. -, b5, 2. Dad+, Kc4, 3. Dc3=1=i Opgave 9 bliver saaledes sort S bundet i Matstillingen. Saadanne Matstillinger med bundne sorte Brikker benævnes Bindingsmatter. Hvis en foreliggende Binding ophæves, siges den bundne Brik at frigøres. Frigørelse kan ske paa flere forskellige Maader, hvoraf de vigtigste er den direkte Frigørelse, som fremkommer, naar den Brik, der binder den bundne Brik, flytter bort fra Bindingslinien, og Frigørelsen ved Liniespærring, der fremkommer ved at sætte en Brik imellem paa Bindingslinien. I Opgave 2 er 1. -, Df3t en direkte frigørelse af Ld4, og i Opgave 5 er 1. -, Te3 og 1. -, Td4 to Frigørelser ved Liniespærring af Th6. Bivalve: se Valve. Blokade (Blokering, Feltblokade): Der siges at foreligge en Blokade, naar en Brik besætter et Felt og derved forhindrer en anden Brik i at betræde det samme Felt. Hvis en sort Brik blokerer et Felt for sort K, betegnes dette specielt som Selvblokade. Ved Blokade med hvid Liniespærring forstaas en Selvblokade, som tillader Hvid uden Risiko at spærre en Linie for een af sine Brikker. I Opgave 10 blokerer det sorte T ved 1. -, Tf6, Feltet f6 for de sorte Springere, saa at 2. Sb8 ikke kan pareres med 2. -, Sf6; ligeledes blokerer sort S ved 1. -, SS( 4) f6 for T og den anden S. En Selvblokade ses i Opgave 2 ved 1. -, ScS. Samme Opgave viser en Blokade med hvid Liniespærring: hvis Hvid begynder med 1. Sb?'], kan Sort svare med 1. -, Kc7 paa Grund af Spærringen for Ta7; men naar Sort (efter 1. Lb3) har blokeret c7 ved 1. -, Sc7, kan 2. Sb7:::;:::finde Sted, uden at Spærringen for Ta7 ødelægger Matten. En anden Blokade med hvid Liniespærring viser Varianten 1.-, fe3, 2. c3=1=i Opgave 4. Bondejorvandlede Brikker i Diagramstillingen: se ulovlig Stilling. Brede: Krydsskak, hvorefter Sort frigør den Brik, som Hvid sætter imellem paa Krydsskak ken. Bristol: se Baning. Brændpunkt: Hvis vi i en Stilling, hvor Hvid kan gøre Mat (eller paabegynde afgørende Angreb) paa to forskellige Felter, anbringer en sort Brik saaledes, at den garderer begge Felterne, siges der at foreligge en Brændpunktstilling, idet de to garderede Felter betegnes som Brændpunkter. Begge Brændpunkter maa dog ikke ligge paa samme Linie gennem den sorte Briks Plads. I Opgave 8 viser den givne Position en Brændpunktstilling, idet Hvid vilde kunne sætte Mat med Springeren paa a7 eller d4, hvis ikke den sorte D garderede begge disse Brændpunkter. Løsningen gaar nu i Hovedsagen ud paa at afbryde Dronningens Forbindelse med eet af Brændpunkterne, idet det samtidig spiller en Rolle, at Dronningen kan genoprette Forbindelsen med Brændpunkterne ved at flytte til g7 eller gl. Bøhmer: Ved en Bøhmer forstaas egentlig en Opgave af den Type, som de bømiske Opgaveforfattere dyrker (lette, elegante Matbilledopgaver, hyppigt med Ekko); men Betegnelsen bruges ofte om alle mindre Matbilledopgaver, selv om disse ganske savner den Elegance, som kendetegner den ægte bømiske Opgave. En typisk Bøhmer er Opgave 9. Cheney-Loyd: se kritisk Træk. Cross-check: se Krydsskak. Complete block: se Skinspil. Cylinderskak: En Form af Fantasiskak, karakteriseret ved, at man tænker sig Brættet rullet sammen som en Cylinder, saa at a- og h-linien støder sammen. I Cylinderskak kan man altsaa gøre Træk som Ka1-h2, Sh4-b5 etc. Delvis Indespærring: se Indespærring. 16

Direkte: Ordene direkte og indirekte benyttes i Opgaveterminologien i mange forskellige Betydninger. Under Batteri har jeg omtalt direkte og indirekte Batterier, medens direkte Frigørelse er omtalt under Binding. Her skal tillige nævnes Udtrykkene: direkte og indirekte Kombinationer, som anvendes meget af de nytyske Teoretikere. En direkte Kombination er en Kombination, som det paagældende Parti selv frivilligt udfører med sine egne Brikker, i Modsætning til den indirekte Kombination, som Modpartiets Brikker tvinges til at udføre. En direkte Kombination er altsaa gavnlig, en indirekte Kombination skadelig for den Part, som udfører Kombinationen. En typisk direkte Kombination er f. Eks. det indiske Tema, medens det romerske Tema er en udpræget indirekte Kombination. Dobbeltspil (Dual): Hvis Hvid efter et bestemt sort Træk kan fortsætte paa to forskellige Maader, siges der at foreligge et Dobbeltspil. Medens et Dobbeltspil, som ødelægger een af Opgavens Hovedvarianter (Omgaaelse af Hovedspil), i Reglen er lige saa alvorligt som en Biløsning, altsaa medfører at den paagældende Opgave maa kasseres, er et Dobbeltspil efter et betydningsløst sort Træk (f. Eks. et Træk, som ikke parerer Hvlds Trusel) som oftest uden nævneværdig Betydning. Det kan dog til en vis Grad være en Smagsag, hvor stor Vægt man vil lægge paa disse mindre væsentlige Dobbeltspil; mange engelske Opgaveforfattere har saaledes i høj Grad lagt Vægt paa helt at undqaa Dobbeltspil i deres Opgaver. Ekko: Ved et Ekko forstaas en Dublering af en Matstilling eller lignende; derimod betegnes en Dublering af et udpræget strategisk Motiv (f. Eks. Dubleringen af Plachuttas Skæringspunkt i Truslen og Varianten 1. -, Ta 7 i Opgave 11) ikke som Ekko. Et Kamæleonekko er et Ekko, hvor Motivet er dubleret paa Felter af forskellig Farve. Saaledes udgør Matstillingerne i Varianterne 1. -, KcS, 2. La3t, Sb4, 3. DdS=l= og 1. -, bs, 2. Da.r], Kc4, 3. Dc3=l= i Opgave 9 et Kamæleonekko; de to Matstillinger er ganske ens; men i den første bliver sort K Mat paa et sort Felt, medens han i den anden sættes Mat paa et hvidt Felt. En passant Slag i Hvids første Træk: Et saadant Træk regnes kun for lovligt, hvis det udtrykkeligt kan bevises, at Sort i sidste Træk har flyttet den paagældende Bonde to Skridt frem (jvf. retrogad Analyse). Fantasiskak [fairy chess): Ved Fantasiskak Iorstaas enhver Opgaveform, som paa en eller anden Maade afviger fra den almindelige Matopgave eller Slutspillet. Nogle regner dog heller ikke Selvmat med til Fantasiskakken. Af Former for Fantasiskakken er her (foruden Selvmat) omtalt Cylinderskak, Hjælpemat og Hjælpeselvmat, Maksimummer, Refleksmat, Retraktor og retrograd Analyse, samt Opgaver med Græshopper og Natryttere. Fata Morgana: Trækpligt (se Skinspil) i Selvmat. Feltblokade: se Blokade. Feltrømning: se Rømning. Flugtfelt: Et Felt, hvortil den sorte K kan flyttes. I Opgave 9 giver Hvids første Træk den sorte K to nye Flugtfelter (a4 og cs), medens det tager eet af de Flugtfelter, som Kongen har i den givne Stilling (bs). Flugtfeltet as berøres ikke af Førstetrækket. Forførelse; Ethvert Spil, som ikke løser Opgaven, kan for saa vidt betegnes som en Forførelse; men Udtrykket bruges navnlig om de Spil, som virkelig virker "forførende", saa at Løseren fristes til at forsøge det paagældende Spil og først senere (eller maaske slet ikke) opdager, at det alligevel ikke fører til Maalet. Angaaende tematiske Forførelser se Hensigtsrenhed; Matforførelse se denne. Forgænger: Ved en Forgænger til en foreliggende Opgave forstaas en Opgave, som er publiceret før den foreliggende og i Form og Indhold er saa nær beslægtet med 17

denne, at den helt eller delvis berøver den foreliggende Opgave sin Eksistensberettigelse, da Førsteretten selvfølgelig altid maa tilfalde den ældste Fremstilling. Det skal bemærkes, at der absolut ikke er Tale om at beskylde en Forfatter for bevidst Plagiat, fordi man paapeger en Forgænger til een af hans Opgaver; i de allerfleste Tilfælde drejer det sig kun om en rent ubevidst Efterligning, og saadanne Efterligninger er i vore Dage saa almindelige, at sikkert enhver nulevende Opgaveforfatter af blot nogenlunde stor Produktivitet har publiceret adskillige Opgaver, som i Virkeligheden er ubevidste Efterligninger af ældre Problemer. Frigørelse: se Binding. Fuldstændig Halvbinding: se Halvbinding.fuldstændig Indespærring, se Indespærring. Gamage: se Goethart. Goethart: I en Goethart spærrer Sort en Linie for een af sine egne Brikker. Den afspærrede Brik er bundet; men paa Grund af Liniespærringen kan Hvid uden Risiko frigøre den, ligeledes ved Liniespærring. Den tilsvarende Kombination, men med direkte Frigørelse i Stedet for Frigørelsen ved Liniespærring, benævnes undertiden Gamage. Opgave 3 viser en Goethart; Hvid kan ikke begynde med I. ScSt, fordi Frigørelsen af den sorte D tillader Sort at svare med I. -, Da6; men hvis Sort spærrer for Dronningen ved 1. -, Lc6 (efter 1. Tc4). kan Hvid uden Risiko frigøre den ved 2. ScS=l=. Grimshaw: Se Nowotny. Græshoppe: En Græshoppe (G) er en Brik fra Fantasiskakken, som bevæger sig i alle ortogonale og diagonale Retninger ligesom en D, men som kun kan trække ved at hoppe over en anden Brik til Feltet umiddelbart bag denne. I Stillingen: Kd4, Gg7 - Kh3, Bg3 kan Græshoppen saaledes kun gøre Trækkene 1. Gg2 og 1. Oc3t. Det sidste Træk giver Skak, og denne Skak kan Sort bl. a. parere ved 1. -, g2 l En Græshoppe vises i Diagrammer som en omvendt D ( ~). Halvbatteri: Naar enlangtrækkende Brik (D, T eller L) er anbragt paa samme Linie som den fjendtlige K; men der imellem disse to Brikker er anbragt to andre, begge af samme Farve som den langtrækkende, saaledes at Kongen faar Afdækkerskak, naar begge de to mellemliggende Brikker flyttes ud af Linien, siges der at foreligge et Halvbatteri. I et fuldstændigt Halvbatteri skal hver af de to mellemliggende Brikker give mindst een Afdækkerskak. Halvbinding (half-pin): Naar en langtrækkende hvid Brik (D, T eller L) er anbragt paa samme Linie som sort K, og der mellem disse er anbragt to sorte Brikker, saaledes at den ene of de sorte Brikker bindes, naar den anden flytter ud af Linien, og omvendt, siges der at foreligge en Halvbinding. Hvis begge de sorte Brikker bindes i hver sin Variant, siges Halvbindingen at være fuldstændig, medens den er ufuldstændig, hvis kun een af Brikkerne bindes. 1 Opgave 2 viser Th6, Df6, Se6 og Kd6 et saadant Halvbindingssystem; Halvbindingen er her fuldstændig, da Df6 bindes ved 1. -, Sd4, 1. -, Sf4, 1. -, SgS og 1. -, Sf8, medens Se6 bindes ved 1. -, Dd-l] og 1. -, Df3t. Henledning: En Brik siges at henledes, naar den tvinges til at betræde et bestemt Felt og derved fremkalde en for dens Parti skadelig Virkning. I Varianten 1. -, Tc l, 2. Lg2, Tc3, 3. LdS, Ld4, 4. Le4=1=i Opgave 12 er alle tre sorte Træk Henledninger; i andet og tredie Træk fremkalder Henledningen umiddelbart en Spærring, medens Henledningen i første Træk tvinger det sorte T til at be træde et Felt, hvorfra det er nødt til at parere Truslen efter 2. Lg2 paa det for Sort skadelige Felt c3 (medens 1. Lg2 pareres ved 1. -, Tl b3 uden Risiko). Hensigtsrenhed: Et Træk siges at være absolut hensigtsrent med Hensyn til en bestemt Virkning, naar det kun udføres for at fremkalde denne Virkning. Relativt 18