Museum Østjylland Redegørelse: Etablering af tværkommunalt museumssamarbejde og fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum i Grenaa og Kulturhistorisk Museum i Randers Juni 2009 Randers Kommune
Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Indledning... 4 3 Ét museumsvæsen tre museer... 6 4 Vejen til fusion går via udvidet, forpligtende samarbejde... 8 5 Fusion - Forskning, undersøgelser og bevaring...10 6 Fusion - Mere synlighed og moderne formidling...11 7 Fusion - Steder, bygninger og administration...14 8 Organisering af Museum Østjylland...15 8.1 Model 1: Kommunalt museum...15 8.2 Model 2: Selvejende institution...16 8.3 Vurdering...17 9 Lokalt engagement...19 10 Økonomi - Investering i fortiden er investering i fremtiden...21 11 Bilag 1...24 12 Bilag 2...29 13 Bilag 3...30 14 Bilag 4...31 15 Bilag 5...32 16 Bilag 6...33 17 Bilag 7...34 18 Bilag 8...35 Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 2 af 36
1 Resumé Kommunalbestyrelserne i Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommuner har vedtaget et kommissorium, hvoraf det fremgår, at der inden udgangen af juni 2009 skal udarbejdes en redegørelse, der beskriver grundlaget for etablering af et tværkommunalt museumssamarbejde og fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Redegørelsen er jf. kommissoriet (se bilag 8) udarbejdet af arbejdsgruppen og godkendt af styregruppen. På baggrund af Kulturarvsstyrelsens anbefalinger og en analyse af mulighederne for et tættere samarbejde mellem Djurslands Museum, Museet for Syddjurs og Kulturhistorisk Museum Randers anbefaler styregruppen: At der gennemføres en fuld fusion mellem de tre museer pr. 1. januar 2011. At det fusionerede museum drives af de tre kommuner i fællesskab. At der tilføres yderligere ressourcer til museumsdrift i Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Styregruppen anbefaler fusionen, fordi den på en række områder vil forbedre, udbygge og løfte kvaliteten af museumsvæsnet i det tre kommuner i form af: Stordriftsfordele Markant forbedret og moderniseret formidling af kulturhistorien bl.a. med brug af digitale medier Mere synlige museer Større publikum Forbedret forskning, registrering og bevaring i overensstemmelse med Museumslovens krav Mulighed for faglig specialisering af museernes medarbejdere Bedre mulighed for at tiltrække sponsorer, fondsmidler og puljemidler til forskningsprojekter og udstillinger Forbedrede muligheder for samarbejde med andre store museer og universiteter Bedre udnyttelse af den ressource, som kulturarven udgør i planlægning og udvikling af kommunerne. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 3 af 36
2 Indledning Kravene til de statsanerkendte, lokalhistoriske museer har været støt voksende gennem en længere årrække. Centrale krav om mere og bedre forskning, udvikling af registreringspraksis, tilgængeliggørelse af museernes samlinger, forsvarlig opbevaring af kulturarven og mere professionaliseret administration kombineret med lokale ønsker om mere formidling og større synlighed har sat museerne under pres. Samtidig har mange museer oplevet, at de økonomiske ressourcer ikke er fulgt med kravene, og ved den efterhånden lange række af kvalitetsvurderinger, Kulturarvsstyrelsen har foretaget af danske museer, har det vist sig, at mange museer i dag ikke lever op til de krav, man fra Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen stiller til et moderne statsanerkendt museum. Kulturarvsstyrelsen har derfor generelt anbefalet samarbejder og fusioner som et af midlerne til at sikre, at også de mindre og mindre ressourcestærke museer kan leve op til museumslovens krav i fremtiden. Specifikt har Kulturarvsstyrelsen for museerne i Ebeltoft, Grenaa og Randers betegnet de to første som økonomisk nødlidende, og der anbefales derfor et tættere samarbejde og eventuelt fusion - mellem de to museer og eventuelt med Kulturhistorisk Museum Randers, som styrelsen omvendt vurderer som et ressourcestærkt museum, der kan varetage et større ansvarsområde, end det museet har i dag. Jf. her også bilag 7 med Kulturarvsstyrelsens anbefalinger i de tre kvalitetsvurderinger. Det er styregruppens vurdering, at de to museer er nødlidende i en grad, så de under de nuværende økonomiske og organisatoriske betingelser ikke vil kunne leve op til Museumslovens krav i forhold til at opretholde statsanerkendelse. En fusion mellem de tre museer er ikke bare anbefalelsesværdig i forhold til Museumslovens krav og Kulturarvsstyrelsens anbefalinger. Den vil rumme en række både åbenlyse og mere skjulte fordele, som tilsammen handler om at udbygge, forbedre og fremme det eksisterende museumsvæsen i Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommuner, idet de tre museer på en række områder supplerer hinanden godt, mens der på andre områder er overlap, som giver mulighed for rationalisering. Denne beskrivelse af en fusion mellem de tre museer vil derfor tage afsæt i de fordele og synergieffekter, fusionen rummer omkring: Steder og bygninger Forskning og undersøgelser, herunder arkæologisk virksomhed Bevaring Formidling Markedsføring Administration Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af det kommissorium, der er vedtaget af kommunalbestyrelserne i Randers, Syddjurs og Norddjurs og rummer derfor også en redegørelse for, hvorledes fusionen kan forberedes via et udbygget, forpligtende samarbejde mellem de tre museer frem mod en endelig fusion. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 4 af 36
I arbejdet er der inddraget anbefalingerne fra rapporten Museet for Syddjurs, Djurslands Museum og Kultuhistorisk Museum Randers Redegørelse: Tværgående samarbejde på museumsområdet udarbejdet af konsulentfirmaet Knudsen Syd i december 2008, ligesom der, i det omfang det har været muligt, er indarbejdet de ønsker og forbehold, som bestyrelserne for de tre museer har haft i forhold til et tættere samarbejde. Redegørelsens anbefalinger og dens økonomiske konsekvenser bygger herudover på museumsfaglige og ledelsesmæssige overvejelser i forhold til at skabe et bæredygtigt, fremadrettet og synligt museumsvæsen i de tre kommuner. Det er styregruppens vurdering, at anbefalingerne i redegørelsen rummer det nødvendige økonomiske grundlag for at sikre, at museerne på Djursland i fremtiden kan leve op til de centrale myndigheders krav til drift af statsanerkendte museer. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 5 af 36
3 Ét museumsvæsen tre museer Styregruppen finder det utænkeligt at forestille sig vigtige købstæder som Ebeltoft, Grenaa og Randers uden museer. Hvis museerne i de tre byer fusioneres, vil der derfor stadig være behov for tre museumshuse. Der vil efter en fusionering derfor fortsat være museum i både Randers, Grenaa og Ebeltoft, og der opretholdes i alle de tre købstæder en professionel historieformidling båret af faguddannet personale. En fusion mellem de tre museer vil først og fremmest give det nye museum en størrelse, så det står rustet til at løfte fremtidens udfordringer på museumsområdet, og så det samlede museumsvæsen i området får et kvalitetsmæssigt løft. Museet vil få en medarbejderstab, der har kritisk masse, og som rummer de rette faglige kompetencer inden for de museumsfaglige områder, arkæologi og historie. Det betyder, at museet vil leve op til de krav, Kulturarvsstyrelsen stiller for et statsanerkendt museum i forhold til forskning, undersøgelsesvirksomhed og indsamling af viden og genstande, idet der vil kunne gennemføres tilstrækkeligt tunge forskningsprojekter, og museet have tilstrækkelig videnskabelig tyngde til, at det vil være en attraktiv og troværdig samarbejdspartner for andre museer, forskningsinstitutioner og universiteter. Under hensyntagen til de opstillede budgetforudsætninger vil der ikke mindst på formidlingsområdet være synergieffekter at hente i form af udnyttelse af de mangesidede kompetencer, Kulturhistorisk Museum Randers har på dette område, i kombination med de formidlingsmæssige og publikumsmæssige potentialer, Museet for Syddjurs og Djurslands Museum rummer. Der vil være mulighed for bedre udnyttelse af særudstillinger, der kan vises på alle tre museer, foredragsvirksomhed, der kan tilbydes i alle tre huse, en skoletjeneste, der kan tilbyde service til alle skoler i de tre kommuner, og en generelt større aktivitetsflade i og uden for museumshusene. Også på formidlingen og de publikumsrettede aktiviteter vil en fusion derfor sikre, at museerne lever op til Kulturarvsstyrelsens krav. Det større volumen betyder også, at et fusioneret museum vil være en langt mere interessant samarbejdspartner for fonde og sponsorer, og der vil dermed være betydelig bedre muligheder for at sikre statslige puljemidler til finansiering af fremtidig udvikling, forskning og formidling. I det fusionerede museum vil der ske en trimning og fokusering på de emner, der er særegne for lokalområderne, samtidig med at der også defineres satsningsområder, som går på tværs af geografien, og hvor synergieffekten i en større organisation med bedre og større faglige miljøer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at der kan fastlægges en række faglige satsningsområder for det nye museum, og at der kan lægges en overordnet strategi for forskning, indsamling og formidling, som går på tværs af de tre nuværende museers geografiske ansvarsområder. Dette vil samtidig være et vigtigt skridt på vejen til at leve op til anbefalingerne i Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger af Museet for Syddjurs og Djurslands Museum. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 6 af 36
For det nuværende Museet for Syddjurs er satsningsområderne: Det velbevarede købstadsmiljø (herunder farvning og farverhåndværk); natur- og kulturlandskabet, som det kommer til udtryk i det område, der er udpeget til Nationalpark Mols Bjerge; det maritime landskab og kystkulturen; det rekreative landskab og turisme; danskeres virke i den tredje verden. For det nuværende Djurslands Museum er satsningsområderne: Samspillet mellem mennesker og områdets naturbetingelser, herunder jordbundsforholdene, råstofferne og kystnærheden som den determinerende faktor for bosætning og næringsvej; sammenhæng i udviklingen fra bosted/landsby til købstad fra jæger/samler-kulturen til industrikulturen; Kolindsund-området; tro og gravskikke og områdets fritidskultur. For det nuværende Kulturhistorisk Museum Randers er satsningsområderne: Senglaciale bopladser i Gudenådalen; offermoser fra ældre jernalder; jernalderens gravpladser og gravskik; bosætning og bopladser i jernalder og vikingetid; middelalderkøbstaden; Hørning Sogn fra stenalder til middelalder; håndværk og industri; urbanisering; velfærdssamfundets udvikling og de nye danskere. Det anbefales derfor: At der pr. 1. januar 2011 etableres ét fælles museumsvæsen, som dækker de nuværende Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner med henblik på at opnå en række stordriftsfordele i forhold til at udvikle museernes forsknings- og formidlingsindsats og i forhold til at styrke museernes faglige miljø og museale opgaveløsning i overensstemmelse med Kulturarvsstyrelsens anbefalinger. At der i det fælles museumsvæsen opretholdes museumshuse med faglig bemanding og formidling af høj faglig kvalitet i henholdsvis Grenaa, Ebeltoft og Randers. At der lægges en overordnet strategi for forskning, indsamling, bevaring, registrering og formidling, som udnytter det nye museums bredere faglige miljø, og som er i overensstemmelse med de skitserede satsningsområder. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 7 af 36
4 Vejen til fusion går via udvidet, forpligtende samarbejde De tre museer samarbejder allerede i dag på en række områder, og dette samarbejde kan i forlængelse af Kulturarvsstyrelsens anbefalinger udvides og gøres mere forpligtende i perioden 2009-2010, eller indtil en evt. fusion. Disse muligheder for samarbejde er beskrevet mere detaljeret i bilag 1 og omfatter områderne: Samlingerne indsamling og registrering af genstande; konservering; arkæologi; undersøgelser og forskning inden for nyere tid; arbejdet med Museumslovens Kapitel 8 inden for nyere tid; formidling og markedsføring; kioskvirksomhed. Disse områder dækker henholdsvis Kulturarvsstyrelsens påpegning af Museet for Syddjurs og Djurslands Museums manglende evne til at leve op til Museumslovens krav om forskning og formidling en manglende evne, der for begges vedkommende skyldes deres nødlidende situation og de rationaler samt administrative og økonomiske gevinster, der kan skabes netop i et fællesskab. Netop Museet for Syddjurs og Djurslands Museums status som økonomisk nødlidende betyder, at det vil være nødvendigt at tilføre disse to museer økonomiske ressourcer, for at det overhovedet er muligt at indlede et samarbejde, idet der mangler de nødvendige faglige medarbejdere til at gennemføre samarbejderne. Når den endelige beslutning om fusion er taget, vil der skulle påbegyndes et større arbejde med at udmønte fusionen. Som optakt til en fusion anbefales det derfor, at der indledes et forpligtende samarbejde mellem de tre museer, som i løbet af 2009 og 2010 betyder: At museernes faglige medarbejdere inden for både det arkæologiske og historiske fagområde udarbejder fælles retningslinjer for de tre museers indsamling og registrering. At Kulturhistorisk Museum Randers bevaringsafdeling i samarbejde med Djurslands Museum og Museet for Syddjurs udarbejder en fælles bevaringsplan og en årlig konserveringsplan. At museernes arkæologiske stab udarbejder fælles administrative og økonomiske retningslinjer og procedurer for arkæologisk sagsbehandling. At museernes arkæologiske stab udarbejder en fælles folder om arkæologiske sagsbehandlingsprocedurer til bygherrer og kommuner. At museernes arkæologiske stab udarbejder fælles oplæg og ansøgning om forskningsmidler til fælles arkæologisk forskningsprojekt. At museernes historikere/etnologer gennemfører et fælles forskningsprojekt om detailhandel i de tre museers område, og at der udarbejdes fælles ansøgning om eksterne forskningsmidler. At museumslederne tager initiativ til fællesmøde med museernes tre kommuner (planafdelinger og tekniske afdelinger) med henblik på at udarbejde ensartede forretningsgange for behandling af byggesager, lokalplaner og kommuneplaner. At museumslederne sætter de tre museers permanente udstillinger under lup med henblik på nyopsætning og koordinering af formidlingen. At det faglige personale producerer minimum én fælles udstilling for de tre museer. At der laves en fælles hjemmeside for de tre museer. At museernes butiksansvarlige undersøger muligheden for fælles indkøb af varer og - i fald fælles indkøb er muligt - at sætte det i værk. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 8 af 36
At museumslederne udarbejder en detaljeret drejebog, der beskriver fusionens første leveår, herunder inddragelse af personalet i processen. At der påbegyndes indhentning af efterslæb på arkæologisk registrering og beretningsskrivning. At museumslederne kortlægger behov og muligheder for fælles it-systemer, administrative systemer og telefonsystem og gør klar til omlægning ved fusionens start. Økonomiske konsekvenser i 2010 Gennemførelse af et forpligtende samarbejde og udmøntning af de anbefalede tiltag er afhængig af tilførsel af personaleressourcer til at løse opgaverne og har økonomiske konsekvenser, som fremgår af afsnit 10. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 9 af 36
5 Fusion - Forskning, undersøgelser og bevaring Museerne er forskningsinstitutioner, og forskningen er hele grundlaget for museernes formidling. Forskning og undersøgelser er derfor en meget vigtig del af museernes virksomhed. Det er imidlertid også den del af museumsvirksomheden, der stiller de største krav til menneskelige ressourcer og ikke mindst til et fagligt miljø af en vis størrelse. Et fusioneret museum vil og skal være bemandet med et fagligt personale inden for fagområderne arkæologi og historie/etnologi, som har en størrelse, der sikrer, at der kan gennemføres større og mindre forsknings- og undersøgelsesprojekter inden for områdets lokale og regionale kulturhistorie. Bemandingen i museets faglige funktioner skal samtidig have en størrelse, så det nye museum bliver en attraktiv samarbejdspartner for andre museer og universiteter i ind- og udland. Det faglige personale skal endvidere have en størrelse og en faglig spredning, så det sikres, at ikke mindst museerne i Grenaa og Ebeltoft kan leve op til de anbefalinger omkring museernes forskningsforpligtelser herunder varetagelse af det arkæologiske ansvarsområde og for Djurslands Museums vedkommende ansvarsområdet fiskeriet i de indre danske farvande - som er en del af de to museers kvalitetsvurderinger. Når det faglige personale er på plads, skal der igen for at leve op til anbefalingerne i kvalitetsvurderingerne - udarbejdes indsamlingsstrategi, forskningsstrategi og fælles registreringspraksis for det fusionerede museum. Kulturarvsstyrelsen anbefaler også, at konserverings- og bevaringsarbejdet styrkes på museerne i Syddjurs og Norddjurs. Ved en fusion kan dette sikres gennem det samlede museums adgang til konserveringsfaglig ekspertise i den eksisterende bevaringsafdeling i Randers. Samlet set vil et fusioneret museum samtidig komme til at råde over halvdelen af arealet i det nybyggede fællesmagasin i Randers. Det vil sikre opbevaring af samlingerne på et kvalitetsmæssigt højt niveau. Det anbefales derfor: At arbejdet med Nyere tids kulturhistorie opprioriteres gennem ansættelse af yderligere 2 historikere/etnologer. At det fusionerede museums arkæologiske virksomhed omstruktureres, så der frigives ressourcer til forskning. At der udarbejdes en forskningsplan, som beskriver det fusionerede museums fremtidige forsknings- og undersøgelsesvirksomhed. At det fusionerede museum igangsætter forskningsprojekter på tværs af geografien i det nye ansvarsområde. At der udarbejdes fælles indsamlingsstrategi for det fusionerede museum. At der laves en bevaringsstrategi for det fusionerede museum. At al konservering og bevaring i det fusionerede museum foretages på eller gennem bevaringsafdelingen i Randers. Økonomiske konsekvenser: Ansættelse af 2 medarbejdere inden for nyere tids historie 950.000 kr. Afledt drift af personaleudvidelse 50.000 kr. Omstrukturering af arkæologisk virksomhed -450.000 kr. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 10 af 36
6 Fusion - Mere synlighed og moderne formidling Det største krav til museerne i dag handler om synlighed. Synlighed i form af markante formidlingstiltag, synlighed i pressen og synlig markedsføring. I en fusioneret organisation mellem de tre museer skal der samlet set være kompetencer til at imødekomme disse krav. En del af disse kompetencer råder museerne over i dag ikke mindst gennem den veludbyggede formidlingsafdeling på Kulturhistorisk Museum Randers, som blandt andet tæller fotograf, udstillingsarkitekt og kommunikationsmedarbejder. Men et forøget fokus på formidling, som også Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger peger på den store nødvendighed af, kræver betydelig tilførsel af ressourcer inden for en række forskellige områder. Hvis museerne også fremover skal kunne tiltrække et publikum, er det nødvendigt at museernes kerneydelse på formidlingsområdet udstillingerne er tidssvarende og visuelt spændende. Derfor vil det være nødvendigt at etablere nye basisudstillinger på museerne i Ebeltoft og Grenaa. For Djurslands Museums vedkommende foreligger der allerede et skitseprojekt til nye udstillinger, som under forudsætning af at den fornødne økonomi er til stede, forholdsvis nemt kan realiseres. Museet for Syddjurs rummer dels et stort uudnyttet potentiale i museets siamesiske samling, dels en række oplagte muligheder for at samtænke museet med den nye nationalpark og formidlingen af denne. Den siamesiske samling kan foldes langt mere ud, end det er tilfældet i dag, og vil for eksempel kunne danne afsæt for udstilling og formidling om danskerne og verden. Det mere nære bymiljøet og nationalparkens kulturhistorie kan vanskeligt formidles tidssvarende inden for de nuværende rammer. Det vil dog være naturligt at overveje, om den gamle politistation i Ebeltoft kunne overgå til museumsformål. I denne bygning vil det være muligt både at etablere udstillinger, som fortæller om købstaden Ebeltofts historie, og at skabe en formidlingsmæssig portal til kulturhistorien i nationalparken. Der vil i det hele taget være store synergieffekter og formidlingsmæssige muligheder for museet i Syddjurs med den kommende nationalpark. Den løbende fornyelse af udstillingerne i de tre museumsafdelinger sikres gennem en opgradering af særudstillingsvirksomheden, hvor der fremover produceres fælles udstillinger, som designes så de kan cirkulere mellem og tilpasses alle museets afdelinger. Også i forhold til denne del er det nødvendigt, at der etableres tidssvarende og tilstrækkelige lokaler til særudstilling i Ebeltoft. Det vil være vigtigt ikke mindst på Djursland at skabe sammenhæng mellem den traditionelle, fysiske museumsudstilling og det omgivende kulturlandskab. Dette bør ske gennem ansættelse af en kulturformidler, der får det som sin primære opgave at arrangere og afvikle personbåret formidling og arrangementer i kulturlandskabet og i byrummet. Et moderne museum bør tilbyde undervisningstilbud til både folkeskoler og ungdomsuddannelser. Det vil derfor være helt naturligt at etablere en egentlig Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 11 af 36
skoletjeneste på museerne i Grenaa og Ebeltoft i lighed med den skoletjeneste, der allerede findes i Randers. En stor del af fremtidens formidling kommer til at foregå ved hjælp af digitale medier både i de fysiske udstillinger og på Internettet. Hvis museerne skal satse på mere digital formidling herunder fælles hjemmeside vil det være helt afgørende, at der ved fusionen tilføres kompetencer og ressourcer på it-området, hvor museerne generelt er svage i dag. I et fusioneret museumsvæsen skal der være langt mere målrettet fokus på kommunikation, PR og markedsføring, så museernes mange gode tilbud får tilstrækkelig synlighed og offentlig opmærksomhed. Der bør derfor tilføres midler til udbygning af markedsføringen, som ikke mindst bør rettes mod de mange turister på Djursland. Ligeledes bør samarbejdet med andre aktører inden for oplevelsesøkonomien styrkes, det gælder f.eks. turistdestinationerne, nationalparken og øvrige museer og attraktioner i regionen. Samlet set forventes det, at et stort, fusioneret museum vil have langt større mulighed end tre mindre enheder for at tiltrække eksterne midler for fonde, puljer og sponsorer. Ud over de ressourcer, der vil blive tilført det nye museum fra de kommunale kasser, må det derfor forventes, at det vil være muligt at tiltrække yderligere midler til opgradering af museernes formidling. Hvis alle disse initiativer sættes i værk, bør museerne samlet set kunne forøge deres besøgstal, og de vil dermed blive en endnu vigtigere medspiller både i udviklingen af turismen i området og i forankringen af en lokal identitet i de tre kommuner. Det anbefales derfor: At basisudstillingerne i Ebeltoft og Grenaa fornyes på sigt*. At både basisudstillinger og øvrig formidling tænkes tæt sammen med den nye nationalpark. At der ansættes en kulturformidler med fokus på formidling af kulturmiljøer og kulturlandskabet. At formidlingen herunder formidling til børn opprioriteres. At der etableres fælles skoletjeneste for de tre museer. At der indføres fri entré til alle tre museer. At der gennemføres en fælles og intensiveret markedsføringsindsats for de tre museer. At der etableres fælles hjemmeside. At der etableres en formidlings- og publikumsafdeling med kompetencer inden for design, it og multimedier. At der udarbejdes fælles markedsførings- og kommunikationsstrategi. At muligheden for at anvende den gamle politistation i Ebeltoft som museum drøftes. Økonomiske konsekvenser: Fri entré: 100.000 kr. Øget markedsføring 150.000 kr. Skoletjeneste 450.000 kr. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 12 af 36
Multimedier hjemmeside 100.000 kr. IT-medarbejder 450.000 kr. Kulturformidler 450.000 kr. Øgede formidlingsaktiviteter, bl.a. for børn samt i det åbne landskab og byrummet 250.000 kr. Forøgelse af særudstillingsaktiviteterne 100.000 kr. * Til etablering af nye basisudstillinger i overensstemmelse med Kulturarvsstyrelsens anbefalinger vil der overslagsmæssigt og på sigt være behov for anlægsmidler i størrelsesorden 5.000.000 kr. (Ebeltoft) og 13.500.000 kr. (Grenaa). En del af disse vil kunne skaffes via fonde, puljer og sponsorer. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 13 af 36
7 Fusion - Steder, bygninger og administration De nuværende museer i samarbejdet har tilsammen en ganske stor bygningsmasse, der dels består af egne bygninger, dels af kommunale bygninger, som museerne får stillet til rådighed, og dels af lejede bygninger, jf. bilag 6. Et kommende Museum Østjylland skal bevare museumsbygninger i alle tre købstæder, men der vil med fordel kunne reduceres i bygningsmassen, hvorved der kan frigøres en rationaliseringsgevinst. Det anses desuden ikke for hensigtsmæssigt, at et fremtidigt Museum Østjylland skal vedligeholde kommunalt ejede bygninger og tilhørende grønne områder. Den hidtidige praksis, hvor Museet for Syddjurs har haft ansvar for vedligehold af kommunale bygninger og arealer, bør derfor ophøre og opgaven overgå til Syddjurs Kommune. Såfremt det besluttes at gennemføre en fusion, bør der udarbejdes et særskilt bygningsnotat omkring de fremtidige ejerforhold, vedligeholdelse og drift af bygningerne. Et fusioneret museum vil kun have én administration, ét regnskabssystem, ét ITsystem og ét telefonsystem. De nuværende systemer og rutiner vil derfor blive omlagt. Det vil naturligvis medføre en midlertidig udgift, men på sigt vil det være muligt at hente en rationaliseringsgevinst hjem på området. Der vil derfor i fusionsprocessen og de første leveår i det nye museum være et vedvarende behov for stort fokus på ledelse: På længere sigt må det formodes, at det kan være muligt at frigøre ressourcer fra ledelsesmæssige til museumsfaglige opgaver. Det anbefales derfor: At forpagtningen af Helgenæs Præstegård bringes til ophør senest i 2013. At lejemålet i Erhvervsparken i Ebeltoft udfases. At politistationen i Ebeltoft bringes i overvejelse som formidlingscenter. At Mosebrugscentrets fremtid som formidlingscenter overvejes. At administrationen af de tre museer lægges sammen og rationaliseres. At der etableres fælles telefon, it og administrative systemer. At der etableres en fælles konservering og bevaringsafdeling. At der etableres fælles indkøb til museumsbutikkerne. Økonomiske konsekvenser Besparelse, driftsudgifter Helgenæs Præstegård -90.000 kr. Besparelse, vedligehold -20.000 kr. Omlægning af telefon og it, engangsudgift 100.000 kr. Besparelse, administration -100.000 kr. Øget indtjening i museumsbutikker -50.000 kr. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 14 af 36
8 Organisering af Museum Østjylland De tre museer i fusionssamarbejdet har i dag hver sin ejerform: Museet for Syddjurs er foreningsejet, Djurslands Museum er selvejende og Kulturhistorisk Museum Randers er kommunalt ejet. Hvis en fusion skal gennemføres, skal der derfor findes én fælles ejerform. I praksis er der to muligheder: Kommunalisering af de to museer på Djursland og en efterfølgende drift af det fusionerede museum som en kommunal institution eller dannelse af en ny selvejende institution. 8.1 Model 1: Kommunalt museum Kommunalbestyrelser Beslutning + betjeningsoverenskomst Kultur- og fritidsudvalget i Randers. Museumschef Præsidium Forholder sig til: Budget/regnskab, beretning, tilskud, mål, strategi og resultater. Medlemmer: Formænd og næstformænd fra de tre kulturpolitiske udvalg samt repræsentanter fra de tre museumsforeninger. Kulturdirektørerne er tilforordnede. Stab mv. Organisering ikke omfattet af den politiske beslutning, men defineres af præsidiet, bestyrelsen og ledelsen. Hus 1 Hus 2 Hus 3 Museumsforening(er) Model 1, den kommunale model, kræver, at de to museer på Djursland overgår til kommunalt eje, og det vil derfor være en forudsætning, at Syddjurs og Norddjurs Kommuner sammen med hvert deres museum afklarer ejerskab til samlinger og andre aktiver. Såfremt der vælges en kommunal model kan der, hvis Randers Kommunes ønske om at stå for driften skal imødekommes, etableres et samarbejde efter den model, som fungerer for færgefarten over Randers Fjord, som ejes i fællesskab af Randers og Norddjurs Kommuner. Det vil betyde, at der skal oprettes en betjeningsoverenskomst, som samler personaleansvar og driftsansvar for det nye museum hos Randers Kommune, mens ejerskabet fortsat vil være delt mellem de involverede kommuner. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 15 af 36
En betjeningsoverenskomst bør indeholde en beskrivelse af museets aktiver herunder ikke mindst samlingerne - og disses fordeling på kommuner, en beskrivelse af det forventede serviceniveau, en budgetprocedure, og der skal tages stilling til overenskomstens løbetid og opsigelsesbestemmelser. I den foreslåede kommunale model vil Kultur- og fritidsudvalget i Randers Kommune som bestyrelse få det overordnede ansvar for driften, som styres efter Randers Kommunes aftaleprincipper, mens der nedsættes et præsidium med ligeværdig repræsentation fra alle tre kommuner og de nuværende museumsforeninger, som sikrer de nuværende interessenter indflydelse på museumsdriften. Præsidiet skal derfor høres i forhold til museets budget, regnskab, arbejdsplan og årsberetning, ligesom præsidiet medvirker ved udarbejdelse af museets strategi. Det vil være naturligt, at præsidiets første opgave er at udarbejde et forslag til betjeningsoverenskomst. Alle tre kommuner skal hvert år godkende budgettet for det fusionerede museum. 8.2 Model 2: Selvejende institution Bestyrelse Randers, Norddjurs, Syddjurs med Randersflertal Kommunalbestyrelser Driftsoverensk omst + tilskud Museumschef Ansvar for ledelse, drift, resultater, økonomi, afrapportering til kommunalbestyrelserne. Stab Organisering ikke omfattet af den politiske beslutning, men defineres af bestyrelsen og ledelsen. Museumsforening(er) Hus1 Hus2 Hus3 Ved etablering af en ny selvejende institution skal der tages stilling til, hvordan museernes nuværende aktiver skal indgå i denne. Det skal besluttes, hvordan bestyrelsen for den selvejende institution skal sammensættes, herunder hvordan de nuværende museumsforeninger skal repræsenteres, og hvordan den kommunale repræsentation skal være. Hvis Randers Kommunes ønske om at stå for driften skal imødekommes, skal der være et Randersflertal i bestyrelsen. Der bør laves en Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 16 af 36
driftsoverenskomst mellem de tre kommuner og museet om, hvilket museumsvæsen man ønsker med hensyn til serviceniveau og budgetprocedure. Alle tre kommuner skal hvert år godkende budgettet for det fusionerede museum. 8.3 Vurdering Randers Kommunes juridiske afdeling har vurderet de to mulige samarbejdsformer på museumsområdet, og det er konklusionen, at ingen af de skitserede muligheder i afsnit 7 strider mod kommunalfuldmagtsreglerne eller Museumsloven. Kulturarvsstyrelsen vil dog skulle godkende en aftale om museumsfusion. Model 1 er ikke prøvet før i Danmark. Den kræver derfor en særlig vurdering af Kulturarvsstyrelsens jurister i forhold til Museumsloven. Juristerne i styrelsen vil have en vurdering klar i august 2009. Kulturarvsstyrelsen har dog over for styregruppen tilkendegivet, at man vil godkende modellen, såfremt den ikke strider mod lovens bestemmelser. Samtidig er det fra centralt politisk hold en klar udmelding i forbindelse med den seneste revision af Museumsloven, at sammenlægning af museer ikke skal ændre ved beregning af det statslige tilskud. Såfremt den kommunale model vælges, vil det nuværende personale på Djurslands Museum og Museet for Syddjurs kunne få ansættelse i Randers Kommune, evt. efter principper om virksomhedsoverdragelse. Hvis der vælges en model med en ny selvejende institution, vil samtlige medarbejdere i de tre museer skulle overføres til den nye virksomhed. Hvis en fusion skal lykkes, er det af allerstørste vigtighed, at medarbejderne bliver inddraget og får ejerskab til fusionen. Derfor skal der frem mod den endelige fusion tilrettelægges en proces, som dels gradvist forøger samarbejdet mellem de nuværende museer, dels sikrer størst mulig åbenhed om fusionsprocessen, og dels giver den enkelte medarbejder mulighed for at påvirke processen og den fremtidige arbejdssituation i det fusionerede museum. Der sigtes mod at gøre processen så kort som muligt, så den enkelte medarbejder hurtigst muligt får kendskab til sin plads i den nye organisation. De respektive samarbejdsorganer på de tre museer skal løbende have fusionsplanerne til høring både før, under og efter fusionen. Det nye museum vil naturligvis respektere medarbejdernes ansættelses- og overenskomstforhold, herunder såvel lønsammensætning som ansættelsestype. Ligesom ingen medarbejdere vil blive stillet ringere end før fusionen. Personale- og HR-afdelingen i Randers Kommune stiller uanset valget af ejerform i det nye museum - juridisk kompetence til rådighed, så alle personalejuridiske formalia overholdes i fusionsprocessen. Når fusionen er endeligt besluttet, tilrettelægges den proces, der skal sikre medarbejdernes indflydelse på fusionen i samarbejde med Randers Kommunes Personale- og HR-afdeling og en ekstern konsulent. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 17 af 36
For at sikre størst mulig tydelighed om ansvar, en tværkommunal repræsentation, der agerer på overordnede forhold, størst mulig udviklingsorientering, den smidigste organisation og størst mulig opbakning i forhold til bistand på f.eks. personaleforhold og IT anbefaler styregruppen: At det fusionerede museum bliver kommunalt efter den ovenfor skitserede model 1. At det nye museum får et præsidium med lokal og ligelig repræsentation fra alle tre kommunalbestyrelser samt fra museumsforeningerne. At kommunalbestyrelserne i Randers, Norddjurs og Syddjurs hver udpeger formand og næstformand i kulturudvalgene som medlemmer til museets præsidium. At præsidiet som minimum skal have forelagt budget, regnskab, arbejdsplan og årsberetning. Præsidiet medvirker endvidere ved udarbejdelse af strategien for det fusionerede museums udvikling. At der forud for beslutning om gennemførelse af fusion sker en høring blandt medarbejderne på de tre museer. At der umiddelbart efter en eventuel beslutning om fusion tilrettelægges en proces, som sikrer medarbejderne indflydelse på fusionen. Det sker gennem samarbejde med Personale og HR-afdelingen i Randers Kommune og en ekstern konsulent. At der umiddelbart efter en eventuel beslutning om fusion gennemføres en visions- og strategiudviklingsproces for det nye museum med inddragelse af bestyrelser, politikere og personale. At der sikres løbende kompetenceudvikling af personalet, så det rustes til arbejdet i den nye organisation. Økonomiske konsekvenser Midler til kompetenceudvikling 100.000 kr. Midler til medarbejderinddragelse i fusionsprocessen 100.000 kr. Midler til tværgående personaleinitiativer i fusionsprocessen 100.000 kr. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 18 af 36
9 Lokalt engagement For et stort museumsvæsen, der dækker tre kommuner, er der en stor udfordring i at bevare det lokale, folkelige engagement i museets drift og virke. I dag sikres det lokale engagement gennem museumsforeninger i Syddjurs og Norddjurs og en fordelsklub i Randers. Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn, som er stiftet 2. august 1909, har til hovedformål at drive og støtte museet samt i øvrigt gennem sine aktiviteter at udbrede forståelse og interesse for områdets lokal- og kulturhistorie bl.a. gennem oplysningsvirksomhed. Bestyrelsen for foreningen udgør sammen med ét medlem udpeget af byrådet museets styrelse, som står for driften af museet. Museumsforeningen kan afholde arrangementer i form af foredrag, udflugter o.l. Aktiviteterne er for tiden i praksis sammenfaldende med museets aktiviteter. Foreningen har 130 medlemmer, der betaler et kontingent på 150 kr. og 250 kr. for ægtepar. Kontingentet for pensionister er 85 kr. og 125 kr. for ægtepar. Medlemmerne deltager gratis i arrangementer, har gratis adgang til museet og kan købe museets bøger til favørpris. Medlemmerne modtager også fra tid til anden museets publikationer gratis. Medlemmerne får gratis smørrebrød og drikkevarer i forbindelse med generalforsamlingen. Foreningens indtægter tilfalder museet, som til gengæld afholder udgifterne ved driften. Desuden stiller foreningen sin ejendom til rådighed for museet, som så til gengæld betaler driftsomkostningerne ved bygningen. Djurslands Museum har en støtteforening, Djurslands Museumsforening. Foreningen har til formål at fremme Djurslands Museums formål og at deltage i udvælgelsen af medlemmer til bestyrelsen for Djurslands Museum. Djurslands Museumsforening bidrager blandt andet med ideer til Djurslands Museums udstillinger og udvikling og afholder spændende foredragsrækker og udflugter. Foreningen har 135 medlemmer, der betaler 110 kr. for et personligt medlemskab, 190 kr. for et parmedlemsskab og 200 kr. for et firmamedlemsskab. Medlemskab giver gratis adgang til museet og til foreningens foredrag, ligesom det berettiger til 10 pct. rabat i museets butik. Kulturhistorisk Museum Randers har en fordelsklub, Museumsklub Randers, hvis medlemmer opnår en række fordele: Gratis årbog, gratis adgang til foredrag, invitation til udstillingsåbninger, invitation til særlige klubarrangementer og rabat i museets butik. Klubben har 185 medlemmer, der betaler 150 kr. i kontingent for enkeltpersoner og 225 kr. for par. I forbindelse med drøftelserne om fusionen skal bestyrelserne for Djurslands Museum og for Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn samt styrelsen for Museet for Syddjurs have redegørelsen for det tværkommunale samarbejde og fusion mellem de tre museer til høring. Hvis der besluttes en fusion, vil Museum Østjylland stadig have lokale museumsforeninger/venneforeninger i Syddjurs og Norddjurs. Som medlem af venneforeningerne vil man samtidig være medlem af en fælles fordelsklub, der blandt andet giver fri adgang til alle arrangementer i alle museets afdelinger, rabatter i museumsbutikkerne, gratis årbog og invitationer til eksklusive arrangementer. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 19 af 36
Museumsforeningerne i Norddjurs og Syddjurs udpeger medlemmer til det fusionerede museums præsidium og/eller bestyrelse. Det anbefales derfor: At de stående udvalg i Norddjurs og Syddjurs Kommuner sender redegørelsen for samarbejde og fusion til høring i de respektive bestyrelser for museerne At der fortsat opretholdes lokale, folkelige netværk bag museerne i de tre byer i form af museumsforeninger i Ebeltoft og Grenaa og museumsklub i Randers At museumsforeningen i Ebeltoft udpeger 1 medlem til museets præsidium At museumsforeningen i Grenaa udpeger 1 medlem til museets præsidium At museumsklubben i Randers udpeger 1 medlem til museets præsidium At der etableres en museumsklub, som dækker alle tre kommuner, og som man automatisk er medlem af, når man er medlem af museumsforeningerne i Ebeltoft og Grenaa. Museumsklubben rummer også medlemmerne af Museumsklub Randers og er en fordelsklub, som giver en række fordele til medlemmerne i form af særarrangementer, rabatter og lignende Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 20 af 36
10 Økonomi - Investering i fortiden er investering i fremtiden Kulturarven er en ressource, og bevaringen og formidlingen af den bør være en del af alle kommuners planlægning på flere niveauer. Flere undersøgelser og forsøgsprojekter har fastslået, at kulturarven skal betragtes som et aktiv, der rummer store udviklingsperspektiver i forbindelse med fysisk planlægning, erhvervsudvikling, bosætning, turisme og branding. Udvikling af og investering i museumsområdet vil dermed være med til at sikre de tre kommuner i samarbejdet, at de også i fremtiden vil være attraktive at bosætte sig i, at besøge som turister og at placere virksomheder i. En fusion mellem to museer, der af landets højeste myndighed på området er blevet betegnet som økonomisk nødlidende, og et større, ressourcestærkt museum i en kommune, som har valgt at tilføre mere tidssvarende driftsmidler til sit museum, vil kræve tilførsel af yderligere driftsmidler, jf. også beslutning i Randers Kommunes kultur- og fritidsudvalg. Det øgede behov for driftsmidler knytter sig dels til opnormering af det faglige personale på museerne i Ebeltoft og Grenaa, dels til et meget stærkt behov for forøget synlighed gennem markedsføring og styrkelse af formidlingsindsatsen på museerne. Ved en fusion vil det være muligt at opnå en række rationaliseringsgevinster, som knytter sig til det administrative område, til bygningsområdet og til varetagelsen af det arkæologiske arbejde, ligesom det kan forventes, at der kan skabes en merindtægt på driften af museernes butikker. Samlet set vil det være nødvendigt med en øget tilførsel af driftsmidler til det nye museum, jf. nedenstående budget. Hertil kommer, at der i overgangfasen vil være en række engangsudgifter, ligesom der er behov for anlægsinvesteringer i nye udstillinger på museerne i Ebeltoft og Grenaa. Såfremt styregruppens anbefalinger følges, ser budgettet for de nødvendige udvidelser således ud: Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 21 af 36
Øgede driftsudgifter: 2010 2011 2012 2013 Forskning og undersøgelser: Ansættelse af 2 medarbejdere, nyere tids kulturhistorie 950.000 950.000 950.000 950.000 Afledt drift af personaleudvidelse 50.000 50.000 50.000 50.000 Forskning og undersøgelser, ialt: 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 Formidling: Fri entré: 101.000 101.000 101.000 Øget markedsføring 100.000 150.000 150.000 Skoletjeneste 450.000 450.000 Multimedier hjemmeside 100.000 100.000 100.000 100.000 IT-medarbejder 450.000 450.000 450.000 Kulturformidler 450.000 Forøgelse af særudstillingsaktiviteterne 100.000 100.000 100.000 Forøgelse af øvrige formidlingsaktiviteter 250.000 Formidling, i alt : 100.000 851.000 1.351.000 2.051.000 Personale, øvrige: Midler til kompetenceudvikling 100.000 100.000 100.000 Personale, øvrige i alt 100.000 100.000 100.000 Øgede driftsudgifter, i alt 1.100.000 1.951.000 2.451.000 3.151.000 Øgede indtægter og besparelser: Omstrukturering, arkæologi -450.000-450.000-450.000 Rationalisering, administration -100.000-100.000 Besparelse, husleje -90.000 Besparelse, vedligehold -20000-20.000-20.000 Merindtægt, butiksdrift -50.000 Øgede indtægter og besparelser i alt: -470.000-570000 -710000 Engangsudgifter ved fusion:* Midler til medarbejderinddragelse i fusionsprocessen 100.000 Midler til tværgående personaleinitiativer i fusionsperioden 100.000 Engangsudgifter til etablering af fælles IT, telefon mm. 100.000 Midler til afhjælpning af registreringsefterslæb** 225.000 225.000 225.000 Udgifter, i alt 425.000 325.000 225.000 Behov for forøgede driftsmidler 1.525.000 1.806.000 2.106.000 2.441.000 *Engangsudgifter vedrører Norddjurs og Syddjurs andel. Det forudsættes, at Kulturhistorisk Museum bidrager til finansiering af de samlede engangsudgifter i fusionsprocessen. ** Der er i Randers Kommune fremsat budgetforslag om tilførsel på 275.000 kr. i 2010-13 til registreringarbejde på Kulturhistorisk Museum. Der er ikke budgetteret med, at der kræves ganske store anlægsinvesteringer i forbindelse med etablering af nye basisudstillinger: Etablering af nye udstillinger i Ebeltoft 5.000.000 Etablering af nye udstillinger i Grenaa 13.600.000 Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 22 af 36
Forslag til budget for det samlede, fuldt fusionerede museum ser således ud: Samlet budget for de tre museer ved fuld fusion UDGIFTER INDTÆGTER 22. Personale... 14.347.200 28. Lokaler ejendomme, friarealer... 1.130.000 32. Samlingens forvaltning m.v... 533.600 38. Undersøgelser og erhvervelser... 348.800 44. Konservering... 375.500 247.200 50. Udstillinger... 489.000 54. Anden formidlingsvirksomhed... 810.000 58. Administration... 514.700 60. Entre... 62. Betalinger for undersøgelser i henhold til kap. 8. 1.172.900 1.470.600 70. Husleje, prioritetsrenter og afdrag... 390.000 72. Andre renter... 43.500 82. Kiosk- og cafeteriavirksomhed... 163.800 326.200 I alt konto 22 til 82... 20.319.000 2.044.000 90. Tilskud fra kommuner... 15.517.800 91. Ikke-offentlige tilskud... 66.000 92. Tilskud fra EU og Nordisk Ministerråd... 94. Tilskud fra amtskommuner... 240.000 I alt konto 90 til 94... Statstilskud... 2.451.200 Totale udgifter og indtægter... 20.319.000 20.319.000 Resultat (indtægter udgifter)... 0 Det betyder, at de økonomiske konsekvenser af anbefalingerne omkring fusionen inklusive engangsudgifter i 2009, 2010 og 2011 ser således ud fordelt på kommuner over de fire budgetår og udregnet som tilskud pr. indbygger i kommunen: Forøgelse af driftsmidler fordelt på kommuner og budgetår 2010 2011 2012 2013 I alt 1.525.000 1.806.000 2.106.000 2.441.000 Randers, forøgelse 0 0 0 0 Norddjurs, forøgelse 480.000 616.000 761.000 923.000 Sydjurs, forøgelse 1.045.000 1.190.000 1.345.000 1.518.000 Samlet museumstilskud pr. indbygger 2009 2010 2011 2012 2013 Randers 92,44 92,44 92,44 92,44 92,44 Norddjurs 60,79 73,22 76,74 80,50 84,69 Syddjurs* 47,91 73,22 76,74 80,50 84,69 *En forøgelse af det kommunale driftstilskud til Museet for Syddjurs vil medføre et øget statstilskud, som vil betyde et mindre behov for tilførsel af kommunale midler. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 23 af 36
11 Bilag 1 BESKRIVELSE AF MULIGHEDERNE FOR MIDLERTIDIGT FORPLIGTENDE SAMARBEJDE I PERIODEN 2009-2010, eller indtil en evt. fusion. Beskrivelsen skal indeholde følgende punkter: a. organisering af samarbejdet b. realistiske samarbejdsområder (ud fra kvalitetsvurderinger og redegørelsen) c. økonomiske behov og konsekvenser af samarbejdet Samarbejdsområderne er: 1) SAMLINGERNE 2) KONSERVERING 3) ARKÆOLOGI 4) UNDERSØGELSER OG FORSKNING I NYERE TID 5) KAPITEL 8 INDEN FOR NYERE TID 6) FORMIDLING OG MARKEDSFØRING 7) KIOSKVIRKSOMHED Punkterne 1, 3, 4 og 6 er valgt på grund af Kulturarvsstyrelsens påpegning af Museet for Syddjurs s og Djurslands Museums manglende evne til at leve op til museumslovens krav om forskning og formidling en manglende evne, der for begges vedkommende skyldes deres nødlidende situation. Punkterne 2, 5 og 7 indeholder alle rationaler samt administrative og økonomiske gevinster, der kan skabes netop i et fællesskab. Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 24 af 36
1. SAMLINGERNE TRIMNING OG BEDRE PLANLÆGNING AF INDSAMLINGEN GENNEM FÆLLES INDSAMLINGSPOLITK, STYRKET OG FORBEDRET REGISTRERINGSINDSATS Organisering af samarbejdet De tre nuværende registreringsmedarbejdere på de tre museer skal udarbejde retningslinjer for samarbejdet på området. Retningslinjerne skal indeholde vision for arbejdet, principper, regler og etik, fælles indsamlingsstrategi og visioner for en fremtidig fælles samling. Realistisk samarbejdsområde Personalesituationen er i 2009 således: I Kulturhistorisk Museum Randers er der fast ansat person. På Djurslands Museum er der løst ansat person (løntilskud), hvorfor leder må indtræde. I Museet for Syddjurs er der projektansat medarbejder. Økonomiske behov og konsekvenser Planlægningen har ingen ekstraordinære økonomiske men tidsmæssige behov. Samarbejdet i 2009 er realistisk. For at igangsætte planerne i praksis i 2010 kræves der en fastansat samlingsansvarlig inspektør på alle tre museer. Kulturarvsstyrelsens anbefalinger Kulturarvsstyrelsen forventer, at Museet for Syddjurs udarbejder en strategi for sin indsamling omsat til en indsamlingsplan. Strategien skal knyttes sammen med museets forskningsstrategi. I fusionssammenhæng er det nødvendigt, at alle tre museer i fællesskab udarbejder en indsamlingsstrategi. Tidsfrist 1. november 2009 2. STYRKELSE AF KONSERVERINGSINDSATSEN FÆLLES BEVARINGSPLAN Organisering af samarbejdet Kun Kulturhistorisk Museum Randers har konserveringsafdeling, hvorfor denne er organisator. Realistisk samarbejdsområde Konservator udarbejder i samarbejde med Djurslands Museum og Museet for Syddjurs fælles bevaringsplan og årlig konserveringsplan (for 2009 og 2010). Samarbejdet sker allerede og i regi af tidligere (og til og med 2010 gældende amtslig konserveringsordning) Økonomiske behov og konsekvenser Planlægningen og udførelsen af konserveringsarbejder er indarbejdet i museernes budgetter for 2009 og 2010 og er derfor realistisk. Kulturarvsstyrelsens anbefalinger Kulturarvsstyrelsen forventer, at Museet for Syddjurs udarbejder en bevaringsstrategi og anbefaler, at museet på baggrund af bevaringsstrategien udarbejder en bevaringsplan. Dette skal naturligvis ske i en sammenhæng med udarbejdelsen af tilsvarende strategi og plan for de to øvrige museer. Tidsfrist 1. januar 2010 Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 25 af 36
3. ARKÆOLOGI ENSRETNING AF PROCEDURER OG RETNINGSLINIER FOR SAGSBEHANDLING; STYRKET INDSATS I FORHOLD TIL EKSTERNE FORSKNINGSMIDLER; STYRKELSE AF FORSKNINGEN Organisering af samarbejdet Den nuværende procedure, hvor hvert enkelt af de tre museers fastansatte arkæolog gennemgår byggesager fra deres museums ansvarsområde fastholdes. Det samme gælder for forundersøgelser. Ved større sager kan man trække på hinandens arbejdskraft og ekspertise. Realistisk samarbejdsområde Der er i 2009 4 fastansatte arkæologer på Kulturhistorisk Museum Randers (heraf 1½ på indtægtsdækket virksomhed), 1 fastansat og 1 indtægtsdækket/projektansat arkæolog på Djurslands Museum samt 1 fastansat arkæolog på Museet for Syddjurs. Det er realistisk, at der i 2009 udarbejdes fælles retningslinjer for procedurer for sagsbehandling samt administrative og økonomiske retningslinjer. Endelig at der også udarbejdes fælles folder til bygherrer og kommuner om sagsbehandlingsprocedurer. Det er desuden realistisk, at der i 2009 udarbejdes oplæg og ansøgning om forskningsmidler til fælles forskningsprojekt, som kan gennemføres i 2010. For at varetage procedurer og sagsbehandling for arkæologiske sager i 2010 er det nødvendigt med tilførsel af fastansat i stedet for projektansat arkæolog på Djurslands Museum. Økonomiske behov og konsekvenser Der skal tilføres Djurslands Museum 1 fastansat arkæolog på ½ tid i 2010. Dette er nødvendigt, for at museet kan leve op til Kulturarvsstyrelsens krav om indhentning af arkæologisk registreringsefterslæb. Stillingen kan derefter konverteres til forskning Tidsfrist 15.september 2009 Kulturarvsstyrelsens anbefalinger Kulturarvsstyrelsen udtaler, at Djurslands Museum bør arbejde målrettet på at få løst det store registreringsefterslæb på de arkæologiske sager og genstande. Desuden pålægger Kulturarvsstyrelsen Museet for Syddjurs at udarbejde en plan for sit registrerings- og beretningsefterslæb. Det er Kulturarvsstyrelsens opfattelse, at Djurslands Museum ikke lever op til sine forskningsmæssige forpligtelser. Forskningens omfang er yderst beskeden, og resultaterne af forsknings- og undersøgelsesvirksomheden er kun i ringe grad blevet publiceret. 4. NYERE TID STYRKELSE AF FORSKNINGEN GENNEM FÆLLES FORSKNINGPROJEKT Organisering af samarbejdet Der skal i 2009 nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hvert af de tre museer, som skal udarbejde et forprojekt om detailhandel i de tre museers ansvarsområde samt en ansøgning om forskningsmidler til projektet. Kulturhistorisk Museum Randers har to fastansatte inspektører på nyere tid og har i forvejen arbejdet med emnet. Museet er derfor den naturlige organisator af arbejdet i 2009. Realistiske samarbejdsområder Det er realistisk at gennemføre forprojekt i 2009 dog med den usikkerhed, at deltageren i gruppen fra Museet for Syddjurs er projektansat og deltageren fra Djurslands Museum er museets leder. Økonomiske behov og konsekvenser For at gennemføre det påtænkte forskningsprojekt og for efterfølgende at leve op til Kulturarvsstyrelsens krav om styrkelse af nyere tids forskning på Museet for Syddjurs og Redegørelse: Fusion mellem Museet for Syddjurs i Ebeltoft, Djurslands Museum Side 26 af 36