Osteologisk analyse af dyreknoglematerialet fra j.nr. ÅHM 5900, Algade 28, Aalborg.

Osteologisk analyse af dyreknoglematerialet fra j.nr. ÅHM 5900, Algade 28, Aalborg. Susanne Østergaard, Osteolog. August 2010. Indledning Det her analyserede dyreknoglemateriale stammer fra en opgravning af kælderen i Algade 28 Aalborg, foretaget af bygherren uden en forudgående arkæologisk undersøgelse. Den opgravede kulturjord blev derefter bortkørt af Aalborg Historiske Museum og vandsoldet (X64: 4 mm og X65: 2 mm). Jorden udgør den første halve til hele meter over undergrunden og er kun let forurenet med yngre kulturlag. Fundet af en Knud d. Store mønt fra 1017-23 og en del skår af halvkuglekar giver en sandsynlig datering af jorden til 900-1000-tallet. Ved opgravningen af kælderen gravedes en grøft langs kælderens fundament, og det er derfor ikke hele kælderens kulturjord, der er repræsenteret. Dyreknoglematerialet må derfor ses som en sampel af de pågældende lag. Da materialet heller ikke er voldsomt stort, kan resultatet af analysen ikke blive fyldestgørende, men mere vise en tendens. Materialet Dyreknoglematerialet fra Algade 28 udgør i alt 29,6 kg. Materialet er delt på to X-nr. (X64 og X65) efter det anvendte solds størrelse. Materialet er meget fragmenteret og indeholder få intakte knogler. Materialet er ubrændt, men indeholder en mindre portion ildpåvirkede/brændte fragmenter. Dyreknoglematerialet består af 7033 fragmenter, hvoraf 1499 (21 %) blev bestemt til art, og 5534 (79 %) ikke kunne bestemmes. Materialets høje fragmenteringsgrad tydeliggøres af, at de 79 % af materialet, der ikke kunne bestemmes, kun udgør 35 % af materialets vægt. Tilsvarende udgør de 21 %, der kunne bestemmes, hele 65 % af materialets vægt. Knoglefragmenterne er om muligt bestemt til art og kvantificeret i form af antal fragmenter (nisp.). Da fåre- og gedeknogler kan være vanskelige at skelne fra hinanden, er en del behandlet i en fælles får/ged gruppe. Der er dog en del artstypiske knogler, som kan skelnes, og disse er bestemt til enten får eller ged. 1

Dyreknoglematerialet indeholdt derudover en mængde fiskeknogler og en mængde forarbejdede dyreknogler; sidstnævnte mest fra produktion af kamme, nåle og lign. Fiskeknoglerne og de forarbejdede knogler indgår ikke i denne analyse. Metode Art: Dyreknoglematerialet fra Algade 28 er artsbestemt ved hjælp af Schmid 1, Nickel et. Al. 2, Reichstein & Tiessen 3 og uddannelsesmateriale fra Osteologiuddannelsen på Gotlands Universitet. Køn: Til kønsbedømmelse er benyttet Schmid 4 (tændernes kønskarakterer), Vretemark 5 (hoftebenets kønskarakterer) og Mennerich 6 (mellemhånds- og mellemfodsknoglernes størrelsesforhold). Alder: Dyrenes alder på dødstidspunktet er bedømt ved hjælp af Grant 7 (tandslidtage), Schmid 8 (tandfrembrud) og Silver 9 (led-ende fussionerings tidspunktet). Materialets sammensætning i kødrig/kødfattig: Til at vurdere karakteren af dyrenes anvendelse er Vretemark 10 benyttet. Nogle af resultaterne i denne analyse fra Algade 28 vil blive sammenlignet med nogle af resultaterne fra de zoo-arkæologiske analyser fra de nærtliggende udgravninger af Algade 9 11 og Algade 19 12. Fra Algade 9 sammenlignes her med dennes 1000-tals materiale, og fra analysen af Algade 19 sammenlignes med dennes lag fra 700-1000-tallet (AXN X1662, ACG X447, AMW X1645, X1638 og X1695). Da de tre sammenlignede analyser ikke er af helt samme størrelse og formodentligt heller ikke nøjagtigt samtidige, kan sammenligningerne kun give et indtryk og må tages med nogen forbehold. Resultat Arter: Herunder i tabel 1 ses en opgørelse over arter, der er repræsenteret i materialet. Som det ses, udgør domesticerede arter hele materialet, på nær en enkelt museknogle. Der kan dog med stor 1 Schmid (1972) 2 Nickel et. al. (1986) 3 Reichstein & Tiessen (1974) 4 Schmid (1972) 5 Vretemark (1997) 6 Mennerich (1968) 7 Grant (1982) 8 Schmid (1972) 9 Silver (1969) 10 Vretemark (1997) 11 Østergaard (2008) 12 Andersen (1996) 2

sandsynlighed gemme sig rester af mindre, vilde dyrearter i den del af materialet, der ikke kunne bestemmes. Køddyrene udgør langt hovedparten, hele 98,4 %. Af køddyrene (kvæg, får/ged, gris og høne) er alle dele af skelettet repræsenteret, så der er tale om rester af hele dyr. Hesten er repræsenteret ved enkelte knogler fra underben, tænder og ribben. Hunden er repræsenteret med næsten alle dele af skelettet. Da kun en mindre del af fåre-/gede-knoglerne er bestemt til ged, vil hovedparten af knoglerne i fællesgruppen får/ged sandsynligvis være får. Art: Dansk navn Art:Latinsk navn Antal fragmenter (nisp.) % Kvæg Bos taurus 353 23,5 Får/Ged Ovis/Capra 296 19,8 Får Ovis aries 302 20,1 Ged Capra hircus 12 0,8 Gris Sus scrofa dom. 499 33,3 Hest Equus caballus 5 0,3 Hund Canis familiaris 17 1,1 Kat Felis catus 1 0,1 Museart Muridae 1 0,1 Høne Gallus gallus 12 0,8 Gås Anser anser 1 0,1 1499 100 Tabel 1. Sammenlignes Algade 28 med samtidige dyreknoglematerialer fra Algade 9 13 (1000-tallet) og Algade 19 14 i Aalborg (700-800-tallet til 1000-tallet (S. B. Møller mundtligt, aug. 2010)), ses det i tabel 2 herunder, at Algade 28 materialet har en anderledes sammensætning end Algade 9 og Algade 19. Andelen af kvæg er markant lavere og andelen af gris markant højere, end de to andre lokaliteter. Art Algade 28 Algade 9 Algade 19 Antal frag. % Antal frag. % Antal frag. % Kvæg (Bos taurus) 353 24 87 49 457 40 Får/Ged (Ovis/Capra) 610 42 58 33 522 46 Gris (Sus scrofa dom.) 499 34 33 18 164 14 I alt. 1462 100 178 100 1143 100 Tabel 2. Summen af kvæg, får/ged og gris sættes til 100 %. Procentsatsen for de enkelte arter beregnes ud fra dette. 13 Østergaard (2008) 14 Møller (1995-96) og Andersen (1996) 3

Køn: Kønsbedømmelse af kvæg: Det har kun været muligt at foretage to kønsbedømmelser på kvæg. En på en mellemhåndsknogle (metacarpal) og en på en hornbase (omfang). Mellemhåndsknogle: Største længde (GL)/diafysens mindste bredde x 100= 11,1 = Hornbaseomfang: 18,2 cm= Kønsbedømmelse af får: Det har været muligt at foretage fem kønsbedømmelser på fåreknoglerne. To på mål på hofteskålens kant (acetabulum) (3,8 mm og 4,0 mm) og tre på kønskarakteristiske træk på hofteknoglen. Alle fem bedømmelser viste hun-får. Kønsbedømmelse af gris: Grise kønsbedømmes oftest på hjørnetanden, som er tydeligt forskellig på de to køn. I materialet var der seks kæber (højre el. venstre) med orne hjørnetænder i forskellig størrelse, og derudover var der en mængde løse tænder. Der var i de løse tænder kønsvisende hjørnetænder svarende til tre hungrise og to orner. Dvs.: I alt 8 orner og 3 hungrise. Alder: Aldersbedømmelse af kvæg: Der har kunnet foretages to aldersbedømmelser ved hjælp af graden af tandslidtage (mest nøjagtig) og ni aldersbedømmelser ved hjælp af alder for fussionering af rørknoglernes led-ender (mindre nøjagtig). De to tandslidtage vurderinger gav 41 og 46 Tws. Point, svarende til en alder på 4-8 år og over 8 år. Ud over to juvenile knogler (spædekalv) var der to under 1 år, en under 3 år, en under 3½ år, en over 2½ år, en over 4 år og en mellem 3½ og 4 år. Der er for få aldersbedømmelser til at give et sikkert billede, men der er en forsigtig tendens til en gradueret slagtealder for kvæget fra Algade 28. Aldersbedømmelse af får/ged: Materialet har givet hele 73 aldersbedømmelser af får/ged. 5 ved hjælp af graden af tandslidtage og 68 ved hjælp af alder for fussionering af rørknoglernes led-ender. I tabel 3 herunder ses resultatet for aldersbedømmelsen v.h.a. tandslidtage. Tws points Alder 31 2-4 år 32 2-4 år 36 2-4 år 37 4-6 år 38 4-6 år Tabel 3. Points-interval 15 28-36 points 2-4 år 37-46 points 4-6 år 47< 6 år - 15 Vretemark (1997) 4

Tabel 4 viser antallet af aldersbedømmelser ud fra fussionering af rørknoglernes led-ender fordelt i aldersgrupper. Aldersgruppe Antal Juvenile og under ¼ år 11 Ca. 1½ år 4 Under 1 ⅔ år 3 Under 2 år 10 Under 3 år 7 Under 3½ år 30 Over ¼ år 1 Over 2 år 2 Tabel 4. I diagrammet herunder er tallene fra tabel 3 og 4 bearbejdet og viser i hvilken alder, fårene slagtedes i. 35 30 25 20 15 10 5 0 Under 3 mdr. Under 2 år Under Under 2-4 år 4-6 år 3 år 3,5 år Slagtealder(tandslid.) Slagtealder(led-ender) Diagram 1. x- aksen viser dyrenes alder. Y-aksen antal. Nogle grupper fra tabel 4 er lagt sammen, og tallene er omregnet til procent. Aldersbedømmelse af grise: Alderen på grisene i materialet har kunnet bedømmes ud fra alderen for tandfrembrud og alderen for fussionering af rørknoglernes led-ender. I alt kunne foretages 27 aldersbedømmelser. Tandfrembrud: I alt 7 stk. alle under 2 år. To på ca. 1 år, tre på ca. 1½ år og to på ca. 2 år. Led-ende fussionering: I alt 20 stk. Alle under 3½ år. Fire juvenile (spædegris), fire under 2 år og 12 under 3½ år. 5

Foto 1. Underkæber af får (øverst) og gris (nederst). Alderen bedømmes ved at se hvilke tænder, der er brudt frem, og hvor meget tænderne er slidt ned. Dyrenes størrelse (skulderhøjde): Kvæg: Det har kun været muligt at foretage en skulderhøjdebedømmelse på kvæg. Samme mellemhåndsknogle som i kønsbedømmelsen. Mellemhåndsknoglens største længde (GL) 18,6 cm x 6,03 (konstant for køer). Dvs. denne ko har haft en skulderhøjde på 112 cm. Får/ged: Der har kunnet foretages i alt 10 højdebedømmelser på får/ged. Resultatet ses i tabel 5 herunder. Art Knogle GL/GLI (mm) Skulderhøjde (cm) Får Springben (Talus) 28,3 64,2 Får Springben (Talus) 25,0 56,7 Får Springben (Talus) 24,2 54,9 Får Springben (Talus) 28,5 64,6 Får Springben (Talus) 25,0 56,7 Får Springben (Talus) 28,0 63,5 Får Springben (Talus) 30,2 68,5 Får Springben (Talus) 28,3 64,2 Får Mellemhånd (MC) 138,0 67,5 Får/ged Spoleben (Radius) 201,0 80,8 (får)/80,0 (ged) Gennemsnit= 64,2 cm. Tabel 5. 6

Foto 2. Springben fra kvæg, får og gris (fra venstre). Gris: Der har kunnet foretages i alt 8 højdebedømmelser på gris. Resultatet ses i tabel 6 herunder. Art Knogle GL (mm) Skulderhøjde (cm) Gris Springben (Talus) 37,4 66,9 Gris Springben (Talus) 41,0 73,4 Gris Springben (Talus) 36,0 64,4 Gris Springben (Talus) 34,5 61,8 Gris Springben (Talus) 35,5 63,5 Gris Springben (Talus) 36,0 64,4 Gris Springben (Talus) 37,3 66,8 Gris Mellemhånd (MC 4) 60,7 63,9 Gemmemsnit=65,6 Tabel 6. Kødrig/kødfattig: En opdeling af dyrets knogler i henholdsvis kødfattige og kødrige dele kan fortælle noget om udnyttelsen af dyret, og hvilken karakter lokaliteten har haft. F.eks. vil en overrepræsentation af kødfattige knogler betyde, at der har foregået mere slagtning end konsumption på pladsen, dvs. noget af kødet er fragtet væk og spist et andet sted. Mens en mere ligelig (ca. 40 % kødfattig 60 % kødrig) fordeling vil være typisk for en lokalitet, hvor dyrene er blevet både slagtet og spist samme sted. En overvægt af knogler fra kødrige dele vil derimod vise, at der på en sådan lokalitet i højere grad er foregået supplerende opkøb og konsumering af udskåret kød. De kødfattige dele af kroppen er kraniet og den nederste del af benene, mens den kødrige del er resten af kroppen. Fordelingen i procent af de kødrige/kødfattige dele for kvæget, fårene/gederne og grisene fra Algade 28 er vist i tabel 7 herunder. 7

Fordeling (%) Kvæg Får/ged Gris Kødrig 56 50 61 Kødfattig 44 50 39 Tabel 7. Fordelingen af kødrige/kødfattige dele for materialet falder inden for en normalfordeling og indikerer, at dyrene på lokaliteten Algade 28 er blevet slagtet og konsumeret samme sted. Det ser ikke ud til, at dele af de slagtede dyr er ført væk eller tilført pladsen. I tabel 8 herunder ses fordelingen af kødrig/kødfattig for Algade 9 og Algade 19. Algade 9 Algade 19 Fordeling (%) Kvæg Får/ged Gris Kvæg Får/ged Gris Kødrig 80 72 88 69 61 51 Kødfattig 20 28 12 31 39 49 Tabel 8. Fordelingen af kødrige/kødfattige dele for disse lokaliteter ser ud til at være af en anden karakter end fordelingen i Algade 28. Her er der formodentlig, ved siden af de hele slagtede dyr, blevet suppleret med løse stykker kød, især i Algade 9. Patologiske forandringer: Kvæg: Der er konstateret slidskader (eburnation) på en af håndledsknoglerne (sesambenet) på kvæg. Ledet er blevet så slidt, at brusken er forsvundet, og knoglerne har slidt en blankslidt flade mod hinanden. Højst sandsynligt et trækdyr, da det meste af vægten ligger på forbenene ved træk af tunge genstande. Gris: Der er et ophelet brud på et ribben fra gris. Foto 3. Sesamben med glatslebet led fra kvæg. 8

Sammenfatning: Dyreknoglematerialet fra Algade 28 består næsten udelukkende af domesticerede dyrearter. Der har ikke kunnet bestemmes vilde dyrearter (bortset fra mus). Af de domesticerede dyrearter udgør køddyrene kvæg, får, ged og gris 98,4 %. Arts fordelingen i Algade 28 er anderledes end i den nærtliggende Algade 9 og Algade 19. Mængden af kvæg er lavere (24 %), mængden af får det samme (42 %) og mængden af gris højere (34 %). Kvæget i materialet fra Algade 28 er, skønnet ud fra få køns- og aldersbestemmelser, af begge køn og alle aldre. Hvilket tyder på, at man har spist overskuddet/ikke-rentable dyr fra et varieret dyrehold (dvs. avl, kød, mælk og trækkraft). Da der kun er en enkelt højdebestemmelse, kan der ikke siges noget generelt om kvægets størrelse i Algade 28, men den højdebestemmelse, der har kunnet foretages (112 cm), falder inden for normal området af kvægs størrelse på dette tidspunkt. 16 Fårene (og gederne) er hovedsageligt af hunkøn, og få bliver mere end 3½ år. Som det ses i diagram 1, ser det ud til, at dyrene slagtes i tre aldersgrupper. Den første gruppe er de helt små lam (16 %), der enten dør af naturlige årsager eller slagtes. Den næste gruppe er dem under 2 år, dvs. at de højst sandsynligt slagtes i deres andet efterår, hvor de har opnået fuld slagtevægt, og det derfor ikke kan betale sig at fodre på dem en vinter mere. Her slagtes formentlig de vædderlam, der ikke skal bruges i avlen. Den sidste gruppe slagtes det efterår, de er 3½ år gamle. Fåreholdet fra Algade 28 har sandsynligvis hovedsageligt været kødproduktion, da der er få dyr over 4 år. I en produktion med hovedvægt på uldproduktion vil der være flere ældre dyr. 17 Fårene har en gennemsnits skulderhøjde på 64,8 cm, hvilket er samme størrelse som fårene i Ribe og Hedeby. 18 Grisene i Algade 28 har hovedsageligt været af hankøn, og ingen af grisene blev over 3½ år. Det ser ud til, at der i Algade er foregået griseavl i beskedent omfang, da der både er hungrise og spæde grise i materialet. Hovedparten er dog sandsynligvis opfedede overskudsorner. Grisene i materialet er næsten alle af samme højde, hvilket kunne tyde på bevidst avl. 19 Gennemsnits højden ligger på 65,6 cm, hvilket er i den lave ende af normalområdet (63-75 cm.) for grise på dette tidspunkt. 20 På lokaliteten Algade 28 er der en normal fordeling af kødrige og kødfattige dele. Dette indikerer, at der har været en selvforsynende husholdning på stedet. De dyr, der er blevet slagtet der, er også konsumeret der. Der er ikke sammenlagt, fragtet stykker væk eller suppleret med stykker udefra. 16 Enghoff (2006) 17 Enghoff (2006) 18 Enghoff (2006) 19 Enghoff (2006) 20 Sten (1984) 9

Dette giver et andet mønster end især Algade 9 og i mindre grad Algade 19, hvor der er en overrepræsentation af knogler fra de kødrige dele af kroppen. Dvs. at man der har suppleret med kød udefra. Referencer Andersen, P. H. 1996. Analyse af dyreknoglerne fra Algade 19 (Gråbrødreklosteret), Aalborg. Zoologisk Museum. Københavns Universitet. Enghoff, I. B. 2006. Pattedyr og fugle fra markedspladsen i Ribe, ASR 9 Posthuset. Ribe studier. Det ældste Ribe. Bd.1.1. Red. Claus Feveile. Jysk Arkæologisk Selskab. Grant, A. 1982. The use of tooth wear as a guide to the age of domestic ungulates. Ageing and sexing Animal Bones from Archaeological Sites. Eds: B. Wilson, C. Grigson & S. Payne. BAR British Series 109. Oxford Mennerich, G. 1968.Römerzeitlitliche Tierknochen aus drei Fundtorten des Niederreingebiets. Dissertation. München. Møller, S. B. 1995-96. Beretning for udgravningen af Gråbrødreklosteret i Aalborg (Algade 19). ÅHM j.nr. 2481. Aalborg Historiske Museum. Nickel, R., A. Schummer & E. Seiferle. 1986. The Anatomy of the Domestic Animals. Vol.1. Berlin & Hamburg. Reichstein, H. & M. Tiessen.1974. Ausgrabungen in Haithabu. Bericht 7. Untersuchungen an Tierknochenfunden (1963-1964). Schmid, E. 1972. Atlas of Animal Bones. Amsterdam. Silver, I. A. 1969. The Ageing of Domestic Animals. Science in Archaeology. Eds. D. Brothwell & E. Higgs. 2 nd. Ed. London. Sten, S. 1984. Osteologisk analys. Ersgård, L. & V. Svedberg. Sandbacken. Bebyggelse och hantverk i ett medeltida Uppsalakvarter. Riksantikvarieämbetet Rapport UV 1984:9. Vretemark, M. 1997. Från ben till boskab. Kosthåll och djurhållning med utgångspunkt i medeltida benmaterial från Skara. Skaraborgs Länsmuseum. Østergaard, S. 2008. Algade 9 i Aalborg, en osteologisk analyse af dyreknoglerne fra udgravningen. C-uppsats i osteologi fra Högskolan på Gotland. 10