Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold"

Transkript

1 Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Du skal korrigere kvælstofmængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (se Tabel 7). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler. For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning for den pågældende husdyrart i korrektionsformlen af type 2. For minkproduktion gælder dog, at det kun er muligt at benytte type 2 på baggrund af foderforbrug. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383*fedt% + 242*protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31 (Tabel 5, 6 og 7). For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed eller kg tørstof for kvæg (Tabel 8a) og pr. kg for svin (Tabel 8b) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. For kvæg kan der dog anvendes egne analyserede værdier for indhold af gram råprotein hvis følgende krav er opfyldt: -Foderopgørelser skal indeholde oplysning om indholdet af råprotein i foderet. - Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 % af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. For partier eller slæt, der udgør 10 % eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration eller for frisk græs i sommerperioden, halm fra kornarterne eller for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i tabel 8a eller NorFors fodermiddeltabel anvendes. - Der skal foretages foderkontrol mindst fire gange om året. I forbindelse med foderkontrollen skal indhold af råprotein beregnes for alle fodermidler. -Foderopgørelser, analyser, resultater fra foderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt foder skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Tabel 8b indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FE sv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FE so til drægtige søer Malkekøer, tung race: For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,54 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 146,41 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko 0,00096) - 0,49) / 20,67 Malkekøer, Jersey: For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9254 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,65 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 123,38 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko 0,00108) - 0,31) / 18,36 Ammekøer (under 400 kg): Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) 1,35) / 4,14. Ammekøer ( kg): Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Ammekøer (over 600 kg): Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race): kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0729) + 1,93) / 2,37. af en ((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73 ((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey): kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0576) + 1,46) / 1,81. af en ((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) 4,96)/20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) 4,96)/20,05 ((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) 1,63)/2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) 1,63)/2,22 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0729) + 1,93) / 4,34. af en ((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40 ((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57

3 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0576) + 1,46) / 3,25. af en ((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) 5,26)/37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) 5,26)/37,86 ((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) 1,40)/4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) 1,40)/4,95 1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race): Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 612. Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 mdr. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0285)) / 11,6. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst 0,0285))/11,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 1,2. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst 0,0085))/1,2. 1 tyrekalv (0-6 mdr., Jersey): Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 415. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 mdr. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0285)) / 8,5. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst 0,0285))/8,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 0,9 ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst 0,0085))/0,9. Ungtyre, tung race, kg: Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 (vægt, afgang vægt, ind) + 0,00605 (vægt, afgang 2 vægt, ind 2 )) / Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0245)) / 24,3. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst 0,0245))/24,3. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra

4 energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0072)) / 3,8. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst 0,0072))/3,8. Ungtyre, Jersey, kg: Søer: Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 (vægt, afgang vægt, ind) + 0,00676 (vægt, afgang 2 vægt, ind 2 )) / Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0245)) / 18,9. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst 0,0245))/18,9. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0072)) / 2,9. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst 0,0072))/2,9. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 - (antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,8 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so, sættes FE lig FE so. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so). Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,42 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so, sættes FE lig FE so. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so). Smågrise: : Slagtesvin: Type 1 : Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (13,39 + 0,168 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 473. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (4,0 + 0,03 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 123. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,473. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,123. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (13, ,1731 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (4,0 + 0,03 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 650. Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt 1,31 Type 2 : Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,929

5 Slagtefjerkræ: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,650. Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt 1,31 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Produktionsvægt Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 30 dage)* 0,073) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 32 dage) * 0,085) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 35 dage) * 0,078) Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (N-prod. ved 1,63 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny 1,63 kg) * 0,815) Produktionstid Fosfor Produktionsvægt Fosfor Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (N-prod. ved 1,81 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (N-prod. ved 2,08 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 1,81 kg) * 0,913) (1 + (slagtevægt ny 2,08 kg) * 0,847) Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 30 dage)* 0,064) Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 32)* 0,105) Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny 35)* 0,069) Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (P-prod. ved 1,63 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny 1,63 kg) * 0,714) Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (P-prod. ved 1,81 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (P-prod. ved 2,09 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 1,81 kg) * 1,128) (1 + (slagtevægt ny 2,08 kg) * 0,746) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.: Slagtekyllinger, 30 dage: Slagtekyllinger, 32 dage: Slagtekyllinger, 35 dage: Slagtekyllinger, 40 dage: Skrabekyllinger, 56 dage: Slagtekyllinger, øko., 63 dage: Kalkuner, hunner: Kalkuner, hanner: Ænder: Gæs: kylling 29,0)) / 31,91. kylling 29,0)) / 36,59. kylling 29,0)) / 45,95. kylling 29,0)) / 63,86. kylling 29,0)) / 62,88. kylling 29,0)) / 85,29. ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 48,11. ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 87,82. ((kg foder pr. produceret and protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and 2,4)) / 17,26. ((kg foder pr. produceret gås protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage: Slagtekyllinger, 32 dage: kylling 3,7)) / 7,69. kylling 3,7)) / 8,68.

6 Slagtekyllinger, 35 dage: Slagtekyllinger, 40 dage: Skrabekyllinger, 56 dage: Slagtekyllinger,øko., 63 dage.: Kalkuner, hunner: Kalkuner, hanner: Ænder: Gæs: Høns og hønniker: kylling 3,3)) / 11,42. kylling 3,3)) / 15,34. kylling 3,3)) / 30,17. kylling 3,3)) / 30,58. ((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 12,66. ((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 23,2. ((kg foder pr. produceret and fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and 0,55)) / 4,29. ((kg foder pr. produceret gås fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås 0,55)) / 16,03. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: Økologiske høns: Skrabehøns: Burhøns: HPR-høner: Hønniker, kons.: Hønniker, HPR: tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 83,15. tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 86,92. tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 83,05. tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 70,20. tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 88,85. ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 10,75. ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: Økologiske høns: Skrabehøns: Burhøns: HPR-høner: Mink: () Hønniker, kons.: Hønniker, HPR: årshøne 0,67)) / 18,98. årshøne 0,67)) / 21,68. årshøne 0,67)) / 18,99. årshøne 0,67)) / 16,61. årshøne 0,67)) / 23,17. ((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) / 2,59. ((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) /2,81. Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 247,9.

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,

Læs mere

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer DJF November 2001 rapport Nr. 36 Husdyrbrug Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 Kvælstof, fosfor og

Læs mere

Etablering af (sæt x) Udvidelse af (sæt x) Ændring af (sæt x) Dyrehold. Pelsdyrhaller Mødding. Pelsdyrhaller. Møddingsaftbeholder

Etablering af (sæt x) Udvidelse af (sæt x) Ændring af (sæt x) Dyrehold. Pelsdyrhaller Mødding. Pelsdyrhaller. Møddingsaftbeholder Sendes til Syddjurs Kommune Borgerservice Hovedgaden 77 8410 Rønde Udfyldes af kommunen Ejendomsnummer Bygn.nr. Vejkode Husnr B Etage Side/dørnr. Udfyldes af ansøger (sæt x) Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse

Læs mere

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Fodringsteknologier og ny DE-

Fodringsteknologier og ny DE- Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Kvier... 4 Rediger foderplan...

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten 4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG

REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG NOTAT NR. 1126 Notatet omhandler krav til maksimal ammoniakemission og fosforindhold i svinegødning ved miljøgodkendelser af svinebrug

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger [email protected], Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder

Læs mere

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007 Brug Kvik-guiden når du indberetter 2 Gødnings- og Husdyrindberetning Indhold Hvad er Gødnings- og Husdyrindberetning Sådan skal du gøre? 3 Reglerne,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. Assens Kommune Miljø og Natur (Vedhæftet skema 87.959 i husdyrgodkendelse.dk) Vissenbjerg, den 02.05.2016 Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. På vegne af Steen Stenskrog,

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko 47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

Tillægsgodkendelse. Plan, Byg og Miljø 6. februar Ændring af husdyrproduktionen på Eskebjergvej 13, 4591 Føllenslev

Tillægsgodkendelse. Plan, Byg og Miljø 6. februar Ændring af husdyrproduktionen på Eskebjergvej 13, 4591 Føllenslev Plan, Byg og Miljø 6. februar 2012 Tillægsgodkendelse Ændring af husdyrproduktionen på Eskebjergvej 13, 4591 Føllenslev Tillægsgodkendelse vedr.: CVR-nummer: 25700082 Niels Toftegaard Petersen Hellestræde

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse

Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Tillægsgodkendelse -nye fodervilkår Samt anmeldelse af udskiftning af arealer Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Stamoplysninger Virksomhedens navn: Virksomhedens placering: Matrikel nr. Virksomhedens art:

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018 TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: [email protected]

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag

Læs mere

Jilke Arentoft A Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Gunderupvej 61, 6800 Varde

Jilke Arentoft A Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Gunderupvej 61, 6800 Varde Jilke Arentoft A Andersensvej 1E 8600 Silkeborg Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk [email protected] Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere