Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
|
|
- Anne Marie Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Du skal korrigere kvælstofmængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (se Tabel 7). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler. For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning for den pågældende husdyrart i korrektionsformlen af type 2. For minkproduktion gælder dog, at det kun er muligt at benytte type 2 på baggrund af foderforbrug. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383*fedt% + 242*protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31 (Tabel 5, 6 og 7). For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed eller kg tørstof for kvæg (Tabel 8a) og pr. kg for svin (Tabel 8b) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. For kvæg kan der dog anvendes egne analyserede værdier for indhold af gram råprotein hvis følgende krav er opfyldt: -Foderopgørelser skal indeholde oplysning om indholdet af råprotein i foderet. - Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 % af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. For partier eller slæt, der udgør 10 % eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration eller for frisk græs i sommerperioden, halm fra kornarterne eller for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i tabel 8a eller NorFors fodermiddeltabel anvendes. - Der skal foretages foderkontrol mindst fire gange om året. I forbindelse med foderkontrollen skal indhold af råprotein beregnes for alle fodermidler. -Foderopgørelser, analyser, resultater fra foderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt foder skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Tabel 8b indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FE sv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FE so til drægtige søer Malkekøer, tung race: For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,54 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 146,41 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko 0,00096) - 0,49) / 20,67 Malkekøer, Jersey: For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9254 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,65 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 123,38 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko 0,00108) - 0,31) / 18,36 Ammekøer (under 400 kg): Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) 1,35) / 4,14. Ammekøer ( kg): Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Ammekøer (over 600 kg): Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race): kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0729) + 1,93) / 2,37. af en ((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73 ((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey): kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0576) + 1,46) / 1,81. af en ((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) 4,96)/20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) 4,96)/20,05 ((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) 1,63)/2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) 1,63)/2,22 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0729) + 1,93) / 4,34. af en ((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40 ((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57
3 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0576) + 1,46) / 3,25. af en ((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) 5,26)/37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) 5,26)/37,86 ((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) 1,40)/4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) 1,40)/4,95 1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race): Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 612. Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 mdr. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0285)) / 11,6. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst 0,0285))/11,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 1,2. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst 0,0085))/1,2. 1 tyrekalv (0-6 mdr., Jersey): Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 415. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 mdr. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0285)) / 8,5. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst 0,0285))/8,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 0,9 ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst 0,0085))/0,9. Ungtyre, tung race, kg: Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 (vægt, afgang vægt, ind) + 0,00605 (vægt, afgang 2 vægt, ind 2 )) / Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0245)) / 24,3. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst 0,0245))/24,3. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra
4 energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0072)) / 3,8. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst 0,0072))/3,8. Ungtyre, Jersey, kg: Søer: Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 (vægt, afgang vægt, ind) + 0,00676 (vægt, afgang 2 vægt, ind 2 )) / Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0245)) / 18,9. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst 0,0245))/18,9. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0072)) / 2,9. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst 0,0072))/2,9. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 - (antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,8 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so, sættes FE lig FE so. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so). Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,42 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so, sættes FE lig FE so. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so). Smågrise: : Slagtesvin: Type 1 : Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (13,39 + 0,168 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 473. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (4,0 + 0,03 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 123. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,473. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,123. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (13, ,1731 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (4,0 + 0,03 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 650. Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt 1,31 Type 2 : Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,929
5 Slagtefjerkræ: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,650. Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt 1,31 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Produktionsvægt Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 30 dage)* 0,073) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 32 dage) * 0,085) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 35 dage) * 0,078) Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (N-prod. ved 1,63 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny 1,63 kg) * 0,815) Produktionstid Fosfor Produktionsvægt Fosfor Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (N-prod. ved 1,81 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (N-prod. ved 2,08 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 1,81 kg) * 0,913) (1 + (slagtevægt ny 2,08 kg) * 0,847) Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 30 dage)* 0,064) Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 32)* 0,105) Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny 35)* 0,069) Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (P-prod. ved 1,63 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny 1,63 kg) * 0,714) Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (P-prod. ved 1,81 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (P-prod. ved 2,09 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 1,81 kg) * 1,128) (1 + (slagtevægt ny 2,08 kg) * 0,746) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.: Slagtekyllinger, 30 dage: Slagtekyllinger, 32 dage: Slagtekyllinger, 35 dage: Slagtekyllinger, 40 dage: Skrabekyllinger, 56 dage: Slagtekyllinger, øko., 63 dage: Kalkuner, hunner: Kalkuner, hanner: Ænder: Gæs: kylling 29,0)) / 31,91. kylling 29,0)) / 36,59. kylling 29,0)) / 45,95. kylling 29,0)) / 63,86. kylling 29,0)) / 62,88. kylling 29,0)) / 85,29. ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 48,11. ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 87,82. ((kg foder pr. produceret and protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and 2,4)) / 17,26. ((kg foder pr. produceret gås protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage: Slagtekyllinger, 32 dage: kylling 3,7)) / 7,69. kylling 3,7)) / 8,68.
6 Slagtekyllinger, 35 dage: Slagtekyllinger, 40 dage: Skrabekyllinger, 56 dage: Slagtekyllinger,øko., 63 dage.: Kalkuner, hunner: Kalkuner, hanner: Ænder: Gæs: Høns og hønniker: kylling 3,3)) / 11,42. kylling 3,3)) / 15,34. kylling 3,3)) / 30,17. kylling 3,3)) / 30,58. ((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 12,66. ((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 23,2. ((kg foder pr. produceret and fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and 0,55)) / 4,29. ((kg foder pr. produceret gås fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås 0,55)) / 16,03. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: Økologiske høns: Skrabehøns: Burhøns: HPR-høner: Hønniker, kons.: Hønniker, HPR: tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 83,15. tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 86,92. tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 83,05. tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 70,20. tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 88,85. ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 10,75. ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: Økologiske høns: Skrabehøns: Burhøns: HPR-høner: Mink: () Hønniker, kons.: Hønniker, HPR: årshøne 0,67)) / 18,98. årshøne 0,67)) / 21,68. årshøne 0,67)) / 18,99. årshøne 0,67)) / 16,61. årshøne 0,67)) / 23,17. ((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) / 2,59. ((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) /2,81. Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 247,9.
Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereGældende pr. 1. august 2012
Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof
Læs mereGældende pr. 1. august 2013
Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019
Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 1 I bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i
Læs mereBilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække
BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,
Læs mereVersion 8.5- august 2014
1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs mereDJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer
DJF November 2001 rapport Nr. 36 Husdyrbrug Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 Kvælstof, fosfor og
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk
Læs mereEtablering af (sæt x) Udvidelse af (sæt x) Ændring af (sæt x) Dyrehold. Pelsdyrhaller Mødding. Pelsdyrhaller. Møddingsaftbeholder
Sendes til Syddjurs Kommune Borgerservice Hovedgaden 77 8410 Rønde Udfyldes af kommunen Ejendomsnummer Bygn.nr. Vejkode Husnr B Etage Side/dørnr. Udfyldes af ansøger (sæt x) Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse
Læs mere8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mere1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Læs mereTabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg
2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard
Læs mereFodringsteknologier og ny DE-
Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af
Læs mereVejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Kvier... 4 Rediger foderplan...
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereTabel 8.3. KVÆG (ændret den )
Tabel 8.3. KVÆG (ændret den368) Malkekøer (tung race) kg/dyr/dag M 3 /år/dyr 1,2 Bindestald m. grebning Ajle,1 1 Bindestald m. riste Gylle 1,2,1 1 6 Sengestald m. fast gulv Gylle,4,1 3 1 2 Sengestald m.
Læs mereDækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt
Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Læs mereKontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)
Definition til produktionsgrensopgørelse Forkortelser anvendt i definitionen I denne beskrivelse af kontobenyttelsen i Ø90 er der anvendt følgende forkortelser: (Saldo) Betyder saldoen på kontoen beregnet
Læs mereGØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL
GØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL NOTAT NR. 1830 Der er oprettet normtal for de vigtigste produktionssystemer for økologiske søer, smågrise og slagtesvin ud fra foderforbrug, fodersammensætning og
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning til ungdyr i DLBR NorFor Foderstyring. Med DLBR
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
Læs mereLovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016
Lovtidende A UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 3-5, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 4-7, 11 a,
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mere4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten
4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den
Læs mere8. I 21, stk. 5, indsættes efter beholdere : til opbevaring.
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændret omregningsfaktor for mink og nye regler for undtagelsesbrug m.v.) 1. I bekendtgørelse
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereREFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG
REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG NOTAT NR. 1126 Notatet omhandler krav til maksimal ammoniakemission og fosforindhold i svinegødning ved miljøgodkendelser af svinebrug
Læs mereOpnået
Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510
Læs mereØkonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Læs mereVurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017
Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger sis@dst.dk, Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereØkonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.
Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager
Læs mereVejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter
Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007 Brug Kvik-guiden når du indberetter 2 Gødnings- og Husdyrindberetning Indhold Hvad er Gødnings- og Husdyrindberetning Sådan skal du gøre? 3 Reglerne,
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereAnsøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.
Assens Kommune Miljø og Natur (Vedhæftet skema 87.959 i husdyrgodkendelse.dk) Vissenbjerg, den 02.05.2016 Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. På vegne af Steen Stenskrog,
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mere2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
Læs mereTre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereFoderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
Læs mereAt husdyrbruget ikke er godkendt eller tilladt efter 16a og 16b i Husdyrloven. At der ikke sker ændring af staldanlægget, herunder gulvprofilen.
GÅRDEJER JENS AAGE AASTRUP SKIPPER Trustrupvej 33 8940 Randers SV Udvikling, Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151745 Peter.Kruse@randers.dk www.randers.dk
Læs mereStandardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale)
Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale) Såfremt andet ikke skriftligt er aftalt gælder følgende: 1. Regler om udbringning af husdyrgødning ændres I tilfælde, hvor reglerne
Læs mereDen samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.
Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør
Læs mereVedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr
Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler
Læs mereTillægsgodkendelse. Plan, Byg og Miljø 6. februar Ændring af husdyrproduktionen på Eskebjergvej 13, 4591 Føllenslev
Plan, Byg og Miljø 6. februar 2012 Tillægsgodkendelse Ændring af husdyrproduktionen på Eskebjergvej 13, 4591 Føllenslev Tillægsgodkendelse vedr.: CVR-nummer: 25700082 Niels Toftegaard Petersen Hellestræde
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereFalkensteenvej 7a, 4200 Slagelse
Tillægsgodkendelse -nye fodervilkår Samt anmeldelse af udskiftning af arealer Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Stamoplysninger Virksomhedens navn: Virksomhedens placering: Matrikel nr. Virksomhedens art:
Læs mereAFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016
AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes
Læs mereFå bedre styr på opbevaringskapaciteten
Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder
Læs mereHVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Læs mereNY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA
NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA Per Tybirk, HusdyrInnovation Årsmøde, Svinevet 1. november 2017 Rødekro EMNER Ny miljøregulering overordnet Adskillelse af mark og stald Nye og gamle
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereNY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES
NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES HVAD ÆNDRES MED DEN NY REGULERING? Dyreenhedsbegrebet forsvinder ud af det danske sprog! Der indføres N- og P-lofter afhængig af dyregruppe
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereJilke Arentoft A. Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Ringkøbingvej 320, 6800 Varde
Jilke Arentoft A. Andersensvej 1E 8600 Silkeborg Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereFagligtgrundlag for efektivitetskontrolen
Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om
Læs mereTILLADELSE TIL SKIFT MELLEM DYRETYPER
TILLADELSE TIL SKIFT MELLEM DYRETYPER efter 15 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Blandet dyrehold Fyrvej 2, 7730 Hanstholm 3. oktober Generelle forhold Anmeldelse efter 15
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereKødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs merePræsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereJilke Arentoft A Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Gunderupvej 61, 6800 Varde
Jilke Arentoft A Andersensvej 1E 8600 Silkeborg Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mere