SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ FORMÅL - BETYDNING - ANSVAR
HVORFOR DENNE PJECE? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de kommende år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne pjece orienterer vi dig om, hvorfor vi lægger nye kloakledninger hvad separatkloakering medvirker til hvornår og hvordan udførelsen foregår hvad du selv skal gøre og betale Hvis du interesserer dig for lovgrundlaget og planlægningen, er der i skema 1 en oversigt over det typiske forløb, inden vi begynder selve arbejdet med at separatkloakere. Hvis du har brug for yderligere information, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Du finder Forsyningen og kommunens Center for Teknik og Miljøs telefonnumre og adresser på bagsiden. Her er der også en ordforklaring, som tydeliggør de tekniske udtryk samt henvisninger til andre pjecer.
HVORFOR LÆGGER VI NYE KLOAKLEDNINGER PÅ DIN VEJ? Forsyningen lægger nye kloakledninger på din vej, fordi det er vores opgave at bidrage til, at borgerne i Frederikshavn Kommune er sunde og raske, og at miljøet er rent. Formålet med vores arbejde er at minimere risikoen for spildevand i din kælder og på din grund under regnvejr tilstedeværelsen af rotter i de offentlige kloakker forurening af hav eller vandløb, hvor dit regnvand løber til HVAD MEDVIRKER SEPARATKLOAKERING TIL? Hidtil er regnvand blevet ført til samme kloakledning som spildevand fra toiletter og køkken. Når det regner meget kraftigt, medfører det, at dit regnvand og dit spildevand sammen bliver udledt til vandløb eller til hav. De nye kloakledninger sørger for, at regnvand og spildevand bliver ført ud i hver sin separate ledning til gavn for miljøet. Derfor hedder det princip, som vi anvender, separatkloakering. Separatkloakering er for det første til gavn for miljøet, fordi spildevandsbelastningen på vandløb og hav helt forsvinder. Også selvom klimaforandringerne vil resultere i flere perioder med kraftig nedbør. For det andet fjerner separatkloakering risikoen for spildevand i kælderen under kraftige regnbyger. For det tredje kommer Forsyningens renseanlæg til at fungere bedre, fordi de modtager koncentreret spildevand og dermed kan rense meget bedre. Alle tre gevinster forbedrer vandkvaliteten til gavn for drikkevandet, hygiejnen, vandløbene og havet og dermed borgerne, dyrelivet og plantelivet. 3
HVAD SKAL DU SELV GØRE OG BETALE? Vi ønsker at informere dig i god tid, så du kan tage højde for, at du skal have en autoriseret kloakmester til at ændre kloaksystemet inde på din grund i løbet af de kommende år. Det kan være en fordel for dig at få denne information så tidligt som muligt, hvis du i forvejen har planer om fx en ny indkørsel, terrasse, tagkonstruktion eller et nyt køkken, badeværelse og lignende. Derudover har du god tid til eventuelt at forberede finansieringen af din del af arbejdet. Du har også mulighed for at kontakte kommunens Center for Teknik og Miljø allerede nu, hvis du ønsker at drøfte andre særlige forhold på din grund. Omkostningerne for din del af arbejdet afhænger blandt andet af forholdene på din grund. Hvis det er muligt, må du gerne nedsive regnvandet i fx regnvandsfaskiner. Du må også anvende regnvandet til opsamling i regnvandstønder eller til bede og bassiner i haven. Omfangsdræn skal altid tilsluttes regnvandsledningen. Alt arbejde med spildevand skal udføres af en autoriseret kloakmester, herunder også afpropning/afkobling til spildevandsledningen. Der må ikke tilsluttes andet end spildevand til spildevandsledningen. Vi foreslår, at du kontakter flere autoriserede kloakmestre for at få en idé om dine muligheder og udgifter. Forsyningen etablerer to stik ind til din grund. Du skal kun betale for det arbejde, som den autoriserede kloakmester udfører inde på din egen grund. For pensionister og invalidepensionister er det muligt at søge om lån til kloakseparering under samme regler som ansøgning om lån til ejendomsskatter. Spørg i kommunens Borgerservice. 4
HVORNÅR OG HVORDAN FOREGÅR PLANLÆGNINGEN AF SEPARATKLOAKERINGEN? Når byrådet har godkendt et planforslag om separatkloakering i dit kvarter, foregår planlægningen af arbejdet som vist i skema 1. SKEMA 1 PLANLÆGNINGEN AF ARBEJDET HVEM? HVAD? HVORDAN? HVORNÅR? CENTER FOR TEKNIK OG MILJØ Offentliggør forslaget om ændring af spildevandsplanen i 8 uger Annoncerer på kommunens hjemmeside www.frederikshavn.dk Før ejerne skal seperatkloakere på grunden EJERE OG ANDRE BORGERE, der har indsigelser eller bemærkninger til forslaget om separatkloakering Sender indsigelser og bemærkninger Sender skriftligt til Frederikshavn Kommune Inden de 8 ugers offentlig fremlæggelse udløber CENTER FOR TEKNIK OG MILJØ Sender forslag til byrådet til endelig vedtagelse med eventuelle indsigelser Via indstilling til byrådet Før ejerne skal separatkloakere på grunden CENTER FOR TEKNIK OG MILJØ Offentliggør beslutningen om ændret spildevandsplan Annoncerer på kommunens hjemmeside www.frederikshavn.dk Før ejerne skal separatkloakere på grunden 5
FØR EFTER SKEL BRØND SKEL BRØNDE SKEL REGNVAND KLOAKVAND OFFENTLIGE HOVEDLEDNINGER 6
HVORNÅR OG HVORDAN FOREGÅR UDFØRELSEN AF SEPARATKLOAKERING? Når byrådet har vedtaget, at dit kvarter skal separatkloakeres, og spildevandsplanen ændres, foregår selve udførelsen som vist i skema 2. SKEMA 2 UDFØRELSEN AF ARBEJDET HVEM? HVAD? HVORDAN? HVORNÅR? FORSYNINGEN Orienterer om tidspunkt og generelle forhold Pjece til ejerne I god tid inden anlægsarbejdet begynder FORSYNINGEN Informerer om praktiske forhold og inviterer til informationsmøde for de berørte ejere Brev til ejerne Umiddelbart inden anlægsarbejdet begynder FORSYNINGEN Udfører anlægsarbejdet i vejen ved at etablere stik til spildevand og regnvand til alle grunde Forsyningens entreprenør udfører arbejdet EJERNE Separatkloakerer på grunden og tilslutter de to stik, som Forsyningen har ført frem til skel Autoriseret kloakmester udfører arbejdet Inden byrådets frist for afslutning af separatkloakeringen EJERNE Sender bevis til kommunens Center for Teknik og Miljø på, at arbejdet er udført Via en underskrevet færdigmelding fra den autoriserede kloakmester Når arbejdet er udført 7
YDERLIGERE OPLYSNINGER Hvis du har spørgsmål til den del af separatkloakeringen, som du selv skal sørge for inde på din grund, er du velkommen til at kontakte kommunens Center for Teknik og Miljø, tlf. 9845 5000 eller via mail post@frederikshavn.dk Hvis du har spørgsmål til den offentlige del af separatkloakeringen, er du velkommen til at kontakte Forsyningen, tlf. 9829 9000 eller via mail forsyningen@forsyningen.dk Du finder yderligere oplysninger om Forsyningen på forsyningen.dk. Her kan du også hente andre pjecer om kloakforhold. Du er også velkommen til at kontakte os så sender vi dem gerne til dig. Venlig hilsen Forsyningen ORDFORKLARING Indsigelse: Henvendelse fra en borger, der har bemærkninger til en planlagt beslutning. Overfladevand: Regnvand, der strømmer til fx kloakledninger fra blandt andet tage og indkørsler. Spildevand: Brugt vand fra fx håndvask eller toilet. Spildevandsplan: Kommunal plan, der fastlægger, hvordan spildevand og overfladevand skal afledes.