Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning 2014, version 1.1 Gældende for studerende optaget fra og med september 2014 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.
1 Jobprofiler Med sin omfattende viden indenfor software engineering vil Civilingeniøren i Software Engineering kunne bestride en bred vifte af jobs i en række forskellige brancher der anvender, integrerer og udvikler software produkter, hvor software indgår. Det kan f.eks. være indenfor industrien, finanssektoren, sundhedsområdet, forsvar og sikkerhed, teleområdet, transportsektoren, uddannelse og administration. Civilingeniøren er kvalificeret til at arbejde i virksomheder og organisationer, der udvikler software, herunder store og komplekse softwaresystemer. Civilingeniøren er kvalificeret til selvstændigt at drage ansvar for og medvirke til udvikling af software, såvel nyudvikling af software som tilpasning, integration og videreudvikling af eksisterende software. Civilingeniøren er kvalificeret til at inddrage både teknologiske, brugerorienterede og organisatoriske aspekter i softwareudviklingen. Med uddannelsens vægt på innovation og internationalisering vil civilingeniøren ligeledes være attraktiv for de mange virksomheder, der udvikler software i en global kontekst og udnytter software som fundament for innovation og produktudvikling. Civilingeniøren vil kunne bestride en række forskellige jobfunktioner i offentlige og private virksomheder, f.eks. udførende funktioner som softwareudvikler, systemudvikler, systemdesigner, systemintegrator, IT- og systemarkitekt, produktansvarlig; organisatoriske funktioner som f.eks. projektleder, softwarekvalitetsingeniør, IT-strategi-ansvarlig projektchef samt rådgivende funktioner som f.eks. it-konsulent systemkonsulent. Endvidere vil civilingeniøren kunne varetage jobs indenfor forskning og uddannelser som f.eks. videnskabelig assistent underviser. Særligt velkvalificerede dimittender vil have mulighed for at fortsætte som ph.d.-studerende inden for et relevant forskningsområde. 2
2 Uddannelsens kompetenceprofil Formålet med civilingeniøruddannelsen i Software Engineering er på videnskabeligt grundlag at uddanne civilingeniører, som selvstændigt kan drage ansvar for og medvirke til udvikling af software, såvel nyudvikling af software som tilpasning, integration og videreudvikling af eksisterende software på en måde hvor der reflekteres over videnskabelige teorier på området, brugerorienterede og organisatoriske aspekter, software som et innovativt element og globaliseringens betydning for software og softwareudvikling og omvendt. Civilingeniøren skal selvstændigt kunne drage ansvar for og medvirke i undersøgelsen af behovet for softwaren, identifikation af krav, analyse, softwaredesign, interaktionsdesign, programmering og test, samt projektstyring, ændrings- og konfigurationsstyring og kvalitetsstyring. Civilingeniøren skal kunne arbejde systematisk med store og komplekse softwaresystemer således at der er kontrol med funktionalitet (herunder sikkerhed), livscyklus, og softwarekvaliteter, der har betydning for drift, herunder brugervenlighed, softwares udvikling og softwares vedligeholdelse. Civilingeniøren skal kunne tilrettelægge en veldefineret proces, der resulterer i et softwareprodukt med de rette kvaliteter, den rette pris og den rette tid. Civilingeniøren skal kunne udvikle og levere kvalitetssoftware både som projektleder, ved individuelt arbejde, og som del af et team, og skal desuden kunne afstemme modstridende projektmål og finde acceptable kompromiser indenfor de begrænsninger som omkostninger, tid, viden, eksisterende systemer, organisation og omgivelser kan udgøre. Viden, færdigheder og kompetencer specifikke for uddannelsens fagområde De kompetencer der kendetegner civilingeniøren i software engineering hviler på og udbygger de kompetencer, som er erhvervet på bacheloruddannelsen i software engineering. Civilingeniøren i software engineering: har viden inden for software engineering som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning og kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden og kan identificere videnskabelige problemstillinger mestrer videnskabelige metoder og redskaber indenfor software engineering samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for software engineering kan vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmod mestrer videnskabeligt baserede metoder og redskaber til systematisk udvikling og vedligehold af store og komplekse softwaresystemer besidder de faglige kompetencer for udvikling af software på internationalt niveau kan analysere problemstillinger af samfundsmæssig relevans og udvikle softwareløsninger der bidrager til løsningen af disse kan analysere og vurdere tekniske kvaliteter af en softwaremæssig løsning 3
mestrer metoder til undersøgelsesdesign for evaluering af softwareløsningers effekt i problem domænet har viden om de socioteknologiske og sociokulturelle forhold der styrer softwareløsningers markedspenetrering er fortrolig med håndteringen af software som produkt og har viden om de forskellige forretningsmod for levering af software kan lave livscyklusbetragtninger for softwaresystemer og vurdere de afledte konsekvenser for den forventede restlevetid kan vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder og redskaber har viden om de specifikke forhold for softwarepatenter på vækstmarkederne kan formidle forskningsbaseret viden, diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med henholdsvis fagfæller og ikke-specialister Brede ingeniørkompetencer Uddannelsen er tilrettelagt efter Det Tekniske Fakultets uddannelseskoncept "Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser"(DSMI). DSMI hviler på et pædagogisk/didaktisk grundlag, der fremmer et læringsmiljø, hvor den studerende i løbet af uddannelsen tilegner sig en række brede ingeniørkompetencer udover den viden, de færdigheder og de kompetencer der er specifikke for uddannelsen. De brede kompetencer der kendetegner Civilingeniøruddannelsen bygger videre på de brede ingeniørkompetencer, som er erhvervet på bacheloruddannelsen. Civilingeniøren: kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmod kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar mestrer analytiske metoder til at undersøge og afdække de socioteknologiske sammenhænge i samfundsrelevante problemstillinger, hvor samspillet mellem teknologi og samfund har afgørende indflydelse på udformningen af gangbare løsninger kan analysere rammebetingelser og barrierer for udviklingen af innovative løsninger til samfundsrelevante problemstillinger, samt effektivt varetage implementeringen heraf mestrer metoder til at vurdere effekten og værdien af løsninger for ikke trivielle problemstillinger, samt sammenligne og vælge mellem alternative løsninger kan lede og indgå i globale og multikulturelle udviklingsprojekter kan varetage planlægningen af større udviklingsprojekter i samarbejde med andre faggrupper har viden om intellektuel ejendomsret, patenter og copyright for software, og betydningen heraf for udviklingen af nye produkter og services 4
kan facilitere innovationsprocesser og vurdere innovationshøjden af produkter og servicer ved nyhedsundersøgelse i patent- og forskningsdatabaser inden for relevante relaterede områder kan tilegne sig og omsætte forskningsresultater til nye produkter og services kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 5
3 Uddannelsens fagsøjler De studerendes kompetencer udvikles gennem studiet af emner struktureret indenfor de 3 første semestre af kandidatstudiet samt til sidst specialet (4. semester): På 1. semester konsolideres den studerendes viden og praksis indenfor software engineering og projektstyring gennem et udvidet kursus i software engineering, som bygger direkte på forudsætningskravet på kandidatstudiet, og parallelt hermed introduceres den studerende for videnskabelige metoder som basis for det videre studie. På 1. semester og 2. semester opnår den studerende teoretisk dybde i software engineering inden for tre faglige grupper: Skalerbare softwareløsninger, Softwareintelligens og Softwareevolution og pervasive computing. På 3. semester bringes den studerendes samlede faglige kompetencer i brug ved studiet af samfunds- og forskningsrelevante problemstillinger med fokus på innovations- og udviklingsprocesser der kan resultere i samfundsrelevante produkter. Semestret forbereder den studerende til specialearbejdet Specialet, der demonstrerer den studerendes komplette ingeniørfaglige kompetencer ved arbejdet på et relevant, afgrænset ingeniørfagligt emne indenfor software engineering påbegyndes enten på 3. 4. semester. 6
4 Semestertemaer Semester Indhold 4. semester Speciale 3. semester Speciale virksomhedsforløb Innovation og udvikling 2. semester Intelligens i softwaresystemer Softwareevolution og pervasive computing 1. semester Avanceret software engineering og videnskabelige metoder Skalerbare softwareløsninger 7
5 Uddannelsens struktur og moduler Ved 30 ECTS speciale SEMESTER MODULER 4. semester Speciale 3. semester*) SM-ISS Innovative Softwareløsninger F-VF Virksomhedsforløb 2. semester SM-INT / SM-INTP Intelligens i softwaresystemer Datamining Værktøjer i kunstig intelligens projekt SM-EVO / SM-EVOP Software Customization and ubiquitous computing Software customization Ubiquitous Computing projekt 1 st semester SM-SDT Softwaresystemdesign og - teknologier SM-SCM Videnskabelige arbejdsmetoder SM-SCA / SM-SCAP Skalerbare softwareløsninger Decentraliserede softwaresystemer Informations- og videnshåndtering projekt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 *) Alternativt kan vælges udvekslingsophold på et udenlandsk universitet 8
Ved 40 ECTS speciale SEMESTER MODULE 4. semester Speciale 3. semester *) SM-ISS Innovative Softwareløsninger Speciale 2. semester SM-INT / SM-INTP Intelligens i softwaresystemer Datamining Værktøjer i kunstig intelligens projekt SM-EVO / SM-EVOP Software Customization and ubiquitous computing Software customization Ubiquitous Computing projekt 1. semester SM-SDT Softwaresystemdesign og - teknologier SM-SCM Videnskabelige arbejdsmetoder SM-SCA / SM-SCAP Skalerbare softwareløsninger Decentraliserede softwaresystemer Informations- og videnshåndtering projekt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 *) Alternativt kan vælges udvekslingsophold på et udenlandsk universitet 9
6 Semesterbeskrivelse Faglige grupper og moduler Den undervisning, som kædes direkte sammen med den aktive forskning, udbydes på 1. og 2. semester i blokke på 5 ECTS, som integreres parvis i tre faglige grupper. Hver af disse tre faglige grupper præsenteres for den studerende som et samlet semesterbaseret modul på 10 ECTS. Til hver af disse moduler kan der valgfrit tilknyttes et projekt på 5 ECTS, så modulet samlet set udvides til 15 ECTS. I stedet for projekt kan der tages valgfag på 5 ECTS. 1. semester SM-SDT Softwaresystemdesign og -teknologier (10 ECTS) SM-SCM Videnskabelige arbejdsmetoder (5 ECTS) SM-SCA Skalerbare Softwareløsninger (10 ECTS) og (5 ECTS) SM-SCAP Skalerbare Softwareløsninger med projekt (15 ECTS) 2. semester SM-INT Intelligens i softwaresystemer (10 ECTS) og (5 ECTS) SM-INTP Intelligens i softwaresystemer med projekt (15 ECTS) SM-EVO Software customization and ubiquitous computing (10 ECTS) og (5 ECTS) SM-EVOP Software customization and ubiquitous computing med project (15 ECTS) 3. semester SM-ISS Innovative Softwareløsninger (15 ECTS) Og Enten Speciale (10 ECTS af i alt 40 ECTS) og (5 ECTS) Eller Virksomhedsforløb (15 ECTS) 10
7 Adgangsgivende uddannelser 1. Retskravsbachelor Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (software engineering) Teknisk-videnskabelige bachelorer i software engineering fra det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet er umiddelbart optagelsesberettigede. 2. Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet Diplomingeniør i Informations og Kommunikationsteknologi og bachelor i datalogi Diplomingeniører i Informations og Kommunikationsteknologi fra det Tekniske Fakultet og Bachelorer i Datalogi med tilvalget Software Engineering fra det Naturvidenskabelige Fakultet, begge Syddansk Universitet er optagelsesberettigede ved opfyldelse af særlige valgfag1. Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi) Teknisk-videnskabelige bachelorer i robotteknologi fra det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet er optagelsesberettigede til og med optaget efterår 2014. 3. Andre adgangsgivende uddannelser i øvrigt Bachelorer og diplomingeniører fra andre universiteter Bachelorer og diplomingeniører fra andre danske og udenlandske universiteter ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan optages på uddannelsen såfremt deres faglige forudsætninger svarer til optagelsesberettigede bachelorer diplomingeniører uddannet ved det Tekniske Fakultet på Syddanske Universitet. 1 Pt SB4-KOM og SB5-TEC 11
8 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Moduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censorkorps. 9 Ikrafttræden 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 18. april 2013. 2. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. november 2013 (Version 1.0). 3. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. december 2013 (Version 1.0). 4. Studieordning 2014 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 23. juni 2014 (Version 1.0). 5. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 12. november 2014 (Version 1.1). 12