Årsberetning for Dansk Ledningsejerforum 2005 SEKRETARIAT : Dansk Ledningsejerforum c/o Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C, tlf. 35 300 422, Fax: 35 300 401, jvk@danskenergi.dk www.dansk-ledningsejerforum.dk
2 Årsberetning for Dansk Ledningsejerforum 2005 Indledning Dansk Ledningsejerforum (tidligere FULS) er et samarbejdsorgan for ledningsejere i Danmark. Bortset fra TDC er Dansk Ledningsejerforums medlemmer repræsenteret via deres brancheforeninger. Dansk Ledningsejerforum repræsenterer direkte og indirekte ca. 6.000 ledningsejere, der fordeler sig nogenlunde således: TDC... 1 Naturgasselskaber... 4 Elselskaber... 72 Afløb og spildevand... 270 Fjernvarmeværker... 450 Vandværker... 2.800 Antenneforeninger... 2.500 Olieledninger, forsvarets forsyningsledninger, Banestyrelsens ledninger mv. samt Telekommunikations Industrien i Danmark er ikke repræsenteret i Dansk Ledningsejerforum. Dansk Ledningsejerforums organisation Dansk Ledningsejerforum består af en styregruppe og fire faggrupper, der beskæftiger sig med henholdsvis: - ledningsregistrering - forebyggelse af graveskader - betingelser for ledningsetablering - erstatning for anbringelse af ledninger på privat grund Som bilag findes en organisationsplan, hvor man også ser, hvilke eksterne arbejdsgrupper og udvalg Dansk Ledningsejerforum er repræsenteret i. Desuden er repræsentanternes navne anført.
3 Højesteretsdom om ledningsflytning for støjskærm Den 1. februar 2006 faldt der dom i sagen om hvorvidt ledningsejere skal flytte ledninger for egen regning, når der skal etableres en støjskærm. Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse med henvisning til de begrundelser, der blev givet af landsretten. Støjskærme skal dermed betragtes som vejudstyr. Vejudstyr er tidligere blevet betragtet som udstyr til varetagelse af trafikkens afvikling og vejens tarv. En støjskærm er derimod en miljøforanstaltning, der varetager hensyn til vejens naboer. Med højesteretsdommen er begrebet vejudstyr altså udvidet. Dommen betyder, at ledningsejerne selv skal betale for flytning af ledninger, der ligger i vejareal, og som skal flyttes pga. etablering af en støjafskærmning. Dansk Ledningsejerforum har været biintervenient i sagen og har bidraget økonomisk til den. Størsteparten af omkostningerne blev afholdt af TDC, NESA og HNG. Den juridiske service "Gæsteprincippet" på www.dansk-ledningsejerforum.dk er justeret i forhold til højesteretsdommmen. Ledningsdata bør udleveres inden for 3 arbejdsdage I lov om ledningejerregister indførtes en nye regel om, at en ledningsejer højst må være 14 dage om at svare på en ledningsforespørgsel. Dansk Ledningsejerforum og Telekommunikationsindustrien argumenterede imod indførelsen af sådan en frist i det fælles høringssvar. Frygten var, at fristen kunne resultere i, at nogle ledningsejere vil slække på den normale svarhastighed, som jo normalt kun er på et par dage. Den 17. februar 2004 vedtog Folketinget Lov nr. 52 om registrering af ledningsejere alligevel uændret på dette område, og det har desværre vist sig, at frygten var velbegrundet. Nogle ledningsejere venter længe med at udlevere ledningstegninger eller påvise.de har jo 14 dage til det, synes ressonnementet at være. Dansk Ledningsejerforum har som følge deraf tilføjet følgende regel i Anbefaling om anbefaling om ledningspåvisning mv.: Ledningsdata til genfinding udleveres hurtigst muligt og normalt indenfor 3 arbejdsdage. Dette er normen alle ledningsejere bør overholde. Hele anbefalingen kan ses på www.dansk-ledningsejerforum.dk.
4 Høringssvar til bekendtgørelse om registering af ledningsejere Dansk Ledningsejerforum kommenterede udkast til bekendtgørelse om LER, som Erhvervsog Byggestyrelsen sendte i høring frem til 5. august 2005. I høringssvaret lægges vægt på, at betalingsmodellen efter Dansk Ledningsejerforums mening vil begrænse brugen af LER. Modellen gør det nemlig meget dyrt at bruge LER i begrænset omfang i løbet af et år. Det vil sige, at små graveaktører kan frygtes helt at undlade at forespørge i LER, fordi de vurderer, at omkostningerne herved ikke står mål med udbyttet. Denne frygt synes nu at holde stik. Erhvervs- og Byggestyrelsen opleves et lavere antal spørgere end forventet. Derfor bør prisen for brug af LER være lav, også få små graveaktører. Der forventes drøftelser med Erhvervs- og Byggestyrelsen om emnet i 2006. Debatmøde om FOT-projekt og nye referencenet Den 7. juni 2005 gennemførte Dansk Ledningsejerforum i samarbejde med Kort og Matrikelstyrelsen en debatdag på Byggecentrum i Fredericia. Formiddagen var dedikeret til præsentation af Det fælles geografiske Administrationsgrundlag, herunder FOT-projektet og eftermiddagen gik med at præsentere og diskutere fordele og ulemper for ledningeejere ved eventuelt at overgå til de nye referencenet. Temadag om forvaltning af ledninger igen Den 31. oktober 2005 gennemførte Dansk Ledningsejerforum igen en temadag om forvaltning af ledninger. Denne gang med 70 deltagere. Første gang den 6. april 2005 var der 167 deltagere. Hertil kommer de 11 foredagesholdere. De to temadage med stort set ens program bød på et bredt spekter af emner, som relaterer sig til det at have ledninger nedgravet: Ledningsregistrering via internettet, LER, juridiske forhold vedr. ledningsetablering af ledninger i veje samt forebyggelse af graveskader var blandt indlæggene på temadagene. Med den store interesse for at deltage i disse møder, er det oplagt, at Dansk Ledningsejerforum har ramt et relativt udækket behov.
5 Det Fælles Administrationsgrundlag FOT-projektet (Fælles kortobjekttyper) er efterhånden omdefineret fra at være et kortprojekt, hvor stordrift og samordning mellem kommuner og stat skulle give billigere kort, til ikke mindre end et fælles, digitalt administrationsgrundlag, som ikke mindst de nye, sammenlagte kommuner skal drage gavn af. Den store vægt i projektet er dog stadig at få ét samlet kortværk og én kortproduktionsorganisation op at stå. Og det er en hård nød at knække for de involverede parter. For ledningsejernes vedkommende er det vigtigt at sikre sig, at de, som ønsker et simpelt kort til brug for ledningsregistrering, ikke skal være med til at finansiere geokodning og andre ressourcekrævende faciliteter, som kommunale forvaltninger skal bruge til opdatering af BBR mv. Den brugerprofil-orienterede betalingsmodel er helt nødvendig for ledningsejeres deltagelse, men det er også nødvendigt, at omkostningerne i foretagenet lægges åbent frem, så bl.a. ledningsejere kan se, at priserne er kostægte. Dansk Ledningsejerforum deltager i et begrænset omfang i FOT-arbejdet. Kontrolordning for styret boring og gennempresning Dansk Ledningsejerforum har stillet to personer til rådighed for Danske Entreprenørs Kontrolordning for styret boring og gennempresning. Entreprenørfirmaer kan tilmelde sig ordningen og på den måde bevise, at de opfylder visse kvalifikationer inden for området. Ordningen fungerer tilfredsstillende og stadig flere entreprenørfirmaer tilsluttes. Faggruppe til forebyggelse af graveskader Faggruppens aktiviteter har pga. tidsmæssige problemer ligget på vågeblus det forløbne år. Dog har faggruppen hjulpet med to foredrag hos DANVA om forebyggelse af graveskader, herunder med henvisning til lærings-programmet om graveskader på www.dansk- Ledningsejerforum.dk, jf. menupunktet "e-learning". Faggruppe for ledningsregistrering Faggruppen er i gang med at udarbejde et forslag til en anbefaling om måledokumentation for underborede ledninger.
6 Det er indlysende at risikoen for ledningsskader stiger i takt med, at der foretages mange underboringer fx i vejkryds, hvor ledningsejerne hver især skyder ledninger i buer dybt ned under krydset. Derfor er der behov for at kunne dokumentere de underskudte ledningers forløb på en tilstrækkelig god og standardiseret måde. Faggruppe for ledningsetablering Der har været afholdt ét møde i 2005, hvor det primære emne var færdiggørelse af arbejdet vedr. gæsteprincippet, herunder præsentation på Dansk Ledningsejerforums hjemmeside og på temamøder om forvaltning af ledninger. Endvidere er faggruppen blevet bedt om at gennemgå udkast til Banenorm. Dette vil i løbet af 2006 resultere i en henvendelse til Banestyrelsen, hvor faggruppen bl.a. vil opfordre til, at Dansk Ledningsejerforum gøres til officiel høringspart ved udarbejdelse af regelsæt, som har betydning for ledningsejernes arbejder. Faggruppe for erstatningsaftaler med landbruget Faggruppen er i gang med at formulere et forslag til en fælles aftaletekst. Når forslaget er færdigt, skal også de enkelte ledningsejerorganisationer acceptere forslaget, før det præsenteres for Dansk Landbrug. Bilag Dansk Ledningsejerforums organisation.
7 Dansk Ledningsejerforums organisation April 2006 Dansk Ledningsejerforum Johnny Kristensen, Aalborg kommune (Dansk Vand- og Spildevandsforening)(fmd.) Bent Soelberg, Foreningen af Vandværker i Danmark Bjarne H. Jensen, Naturgas Midt-Nord (Dansk Gasteknisk Center) Carl-Vilhelm Rasmussen, NRGi (Dansk Energi) Jørgen Nielsen, NVE, (Dansk Energi) Erland Vendelboe Nielsen, TDC Torkild Kjærsgaard, Skanderborg Fjernvarme (Danske Fjernvarmeværkers Forening) Sekretær: Jesper V. Kristensen, Dansk Energi Faggruppe vedr. erstatningsaftaler med landbruget Jesper V. Kristensen, Dansk Energi (fmd) Jørn Højfeldt, Ikast Vandværk Thorkild Meiner-Jensen, DONG Jørn Hougaard Sørensen, Gastra Jørn Leth-Espensen, Foreningen af Vandværker i Danmark Hans Bremholm Jahn, TDC Claus Vangsgård, DANVA Faggruppe for ledningsetablering Johnny Kristensen, Aalborg kommune, kloakforsyning (fmd) Stig Elholm, DONG Hans Bremholm Jahn, TDC Lars Lauge Johannesen, Aalborg kommune, varmeforsyning Niels Peder Nielsen, Vildbjerg Vandværk Jesper Skjellerup, Københavns Energi Faggruppe vedr. ledningsregistrering Jesper V. Kristensen, Dansk Energi (fmd) Kim Frandsen, Galten Elværk Vagn Hyldgaard, Naturgas Midt-Nord Stig Bervig, TDC Henrik Willemoes, Odense Vandselskab Faggruppe til forebyggelse af graveskader John Thorn, HNG (fmd) Leif Christensen, Skanska Danmark A/S Torben Hald, Københavns Energi Bo Andersen, TDC Erik Jeppesen, NESA A/S Jørn Leth-Espensen, Foreningen af Vandværker i Danmark Rådet for Danmarks geografiske Referencenet Jesper V. Kristensen Dansk Energi GeoForum Stig Bervig, TDC Brugergruppe for LER Bent Soelberg Foreningen af Vandværker i Danmark Kontrolordning for opgravningsfri ledningsetablering Bjarne H. Jensen, Midt-Nord Henrik Vinther, TDC FOT specifikationer Stig Bervig TDC Repræsentanter i eksterne udvalg