Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles som regel på indkomstuligheden (bl.a. ved ginikoefficienten), men det er også relevant at analysere forskellene i formue som er endnu mere ulige fordelt mellem danskerne og mellem kommunerne og hvor store problemer man har med at betale sine regninger er vigtige indikatorer for økonomiske ulighed. Derudover ser analysen på uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad og kriminalitet i de 98 kommuner. De beskriver alle sammen nogle forskelle i, hvilke muligheder borgere i kommunerne gennemsnitligt har og hvor tryg man kan være i sin hverdag. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 01-07-2014 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Kontakt Jens Jonatan Steen analysechef T.41 77 45 71 E. jjs@cevea.dk Forfattere Pil Berner Strandgaard, Projektleder E. pbs@cevea.dk Maia Ebsen Analysepraktikant E. mae@cevea.dk Analysen her måler helt konkret på de følgende indikatorer: - Forskellene i gennemsnitlig personindkomst i kommunen. - Gennemsnitlig formueindkomst for kommunernes borgere. - Uddannelsesulighed målt på andelen af borgere i kommunen, som har grundskolen som højest afsluttede uddannelse. - Ulighed i beskæftigelse målt på beskæftigede andel af alle 15-64- årige. - Kriminalitet måles på antallet af anmeldte lovovertrædelser per 1.000 borger. - Gældsproblemer er målt på andelen af befolkningen, der er registreret i RKI-registret over dårlige betalere. På alle disse områder er der store uligheder. Nogle kommuner klarer sig godt på alle områder, andre ligger i bunden på alle indikatorer. Der er flere af indikatorerne eksempelvis indkomst og beskæftigelse der til en vis grad hænger sammen. Men det gør ikke problemerne for enkelte borgere og kommuner mindre tværtimod.
Det samlede billede af kommunernes socioøkonomiske status Det socioøkonomiske Danmarkskort viser, hvor danskere med de bedste muligheder og mest tryghed bor. Kortet er sammensat af de seks forskellige faktorer, der er nævnt ovenfor. Samlet set klarer kommunerne nord for København og rundt om Århus sig bedst (de lyse kommuner på kortet), men også mange af de andre midtjyske og nordsjællandske kommuner, og kommunerne omkring Roskilde Fjord ligger har et godt socioøkonomisk fundament. I den anden ende ligger Syd- og Vestsjælland, Lolland-Falster og Sønder- og Nordjylland (kommuner med mørk farve). Helt i toppen ligger kommuner som Egedal, Dragør, Hørsholm, Fanø og Lejre. Gentofte bliver trukket en del ned af en høj kriminalitetsrate, som mest dækker over indbrud. De kommuner, der klarer sig mindst godt er Ishøj, Lolland, Brøndby, Albertslund og Guldborgsund. Ishøj klarer sig lidt bedre end Lolland i de fleste kategorier, men til gengæld er kriminaliteten noget mindre på Lolland, som kun er på 63. pladsen ud af de 98 kommuner, mens Ishøj er nr. 86. Århus er samlet nr. 44 (midterkategorien af fem), mens de andre store byer ligger generelt noget lavere: Aalborg er nr. 74, København nr. 78 (begge kategori 4) og Odense nr. 84 (kategori 5, den mørkeste farve). Samlet socioøkonomisk ulighed Dette Danmarkskort punkterer ligesom flere af de andre i analysen idéen om Den Rådne Banan. Flere af de vestjyske kommuner ligger i den næstbedste kategori og klarer sig på alle parametre langt bedre, end resten af de kommuner, man normalt kalder Den Rådne Banan. Man er altså nødt til at have et meget mere nuanceret blik på udkantsområderne. Nogle af dem ligger rigtigt nok langt fra de store byer, men det betyder ikke, at de nødvendigvis har store sociale problemer. 2
Indkomstulighed Indkomst er en af de mest almindelige måder at måle ulighed på. Det er den, der ligger til grund for gini-koefficienten. Indkomstulighed måles som regel på individniveau, men her er det forskellene i de gennemsnitlige indkomster i kommunerne, der analyseres. Og de er store. I Langeland Kommune er de voksne indbyggeres årsindkomst gennemsnitligt 245.256 kr.. Det er under halvdelen af Gentoftes borgere, der gennemsnitligt tjener 508.829 kr. De uligheder dækker selvfølgeligt over forskellige leveomkostninger, men de dækker også over langt større forskelle i indkomster mellem individer inden for kommunegrænserne. De højeste indkomster har borgerne i kommunerne i Nordsjælland og omkring Roskilde. Midtsjælland, samt Herning og Rebild og kommunerne omkring Århus og Fredericia ligger i midterkategorien. Derimod tjener nord- og sønderjyder, vestsjællændere og borgerne på øerne gennemsnitligt noget mindre. Men selv i den rigeste del (kategori 1 med den lyseste farve) er der store forskelle. Tre kommuner har gennemsnitsindkomster på over 470.000 kr. Gentofte, Rudersdal og Hørsholm med et stort spring ned til Lyngby-Taarbæk som nr. 4 med 388.600 kr. Der er nogle tydelige geografiske tendenser i bunden, idet langt de fleste af de nederste ti kommuner er ø-kommuner. Især på de allermindste øer uden broforbindelse er det forståeligt, at mulighederne er mindre. Det er ikke nødvendigvis fordi, der mangler jobs på de små øer, for beskæftigelsesfrekvensen er på flere af øerne høj (se kortet længere fremme i analysen), men det er øjensynligt ikke job med særligt høje lønninger, der er adgang til på de små øer. Fanø skiller sig ud ved at ligge i den næstbedste kategori på plads nr. 22, måske fordi de har god adgang jobmuligheder i Esbjerg. Indkomstulighed 3
Formue Ud over indkomst betyder formue også en del for de økonomiske muligheder, danskerne har. Som stedfortræder for de faktiske formuer bruges her formueindkomsten, der dækker over forskellige typer af indkomst som eksempelvis renteindtægter og lejeværdien af egen bolig. De procentvise forskelle er her endnu større ind for indkomster. Hvor den højeste indkomst i Gentofte var lige godt dobbelt så høj som på Langeland, er de største formuer (igen i Gentofte med 132.151 kr.) knap otte gange større end på Morsø, der har de laveste gennmsnitlige formueindkomster (19.985 kr.). Procentvis udgør formueindkomsten 26 pct. af Gentofteborgernes indkomst, mens den for morsingboerne kun udgør 8 pct. af den samlede gennemsnitsindkomst. Kortet viser samme tendenser som for indkomst, men velstanden er endnu mere koncentreret i kommunerne nord for København og vestjyderne ligger ringere. Top-tre består af Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. Og toppen ligger noget højere end de fleste kommuner: Allerede på plads nr. 6 har Furesø kun halv så stor formueindkomst som Gentofte. Midtjylland og store dele af Sjælland, med undtagelse af de vestligste kommuner, ligger midt i feltet. De kommuner, hvor borgerne gennemsnitligt har mindst formueindkomst, er mange af yderkommunerne, som flere af ø-kommunerne og nogle af de sønderjyske kommuner, samt København og den københavnske Vestegn. Selvom formueindkomsten ikke giver et helt præcist billede af den faktiske formue (fordi afkastet kan variere), så giver det en indikation på den ulige fordeling af de danske formuer. Ulighed i gennemsnitlig formueindkomst 4
Uddannelsesulighed Kortet her er baseret på andelen af personer med grundskolen som højest færdiggjorte uddannelse i hver enkel kommune. Her ser man nogle af de samme tendenser som på de foregående kort men også et mere broget billede. De kommuner, hvor færrest må forlade sig på en grundskoleuddannelse, ligger omkring i og omkring de store byer og på Fanø (lys farve). Her har mellem kun mellem 15 og 22 pct. højst en grundskoleuddannelse. I disse kommuner har mellem 9 og 15 pct. af befolkningen yderligere gennemført en lang videregående uddannelse. De højeste andele af personer med grundskolen som højest færdiggjorte uddannelse finder man primært i kommunerne på Vestsjælland og i Nord- og Vestjylland, og nogle af de mindre øer. Færrest med uddannelse ud over folkeskolen er der på Læsø, hvor hele 42,7 pct. har grundskolen som eneste uddannelse lige efter kommer Lolland og Morsø, hvor de gælder for 40 pct. af. I disse kommuner har 1-2,2 pct. en lang videregående uddannelse. Når man ser på uddannelsesniveauet skal det dog medtænkes, at der i kommunerne er forskellige typer af job, der kræver forskellige uddannelser. Det er en af grundene til, at personer med længere uddannelser grupperer sig i og omkring de større byer. En anden faktor er, folk må flytte fra de mindre samfund for at få lange uddannelser. Det er derfor let at forklare, hvorfor disse forskelle kommunerne i mellem findes. Men under alle omstændigheder påvirker det kommunernes økonomiske råderum, for borgere med høj uddannelse tjener som regel mere. Uddannelsesulighed 5
Ulighed i beskæftigelse Uddannelse påvirker mulighederne for beskæftigelse, mens igen påvirker beskæftigelse bestemmer din indkomst. Således spiller de tre indikatorer, der indtil nu er blevet præsenteret, sammen. I dette afsnit er fokus på ulighed i beskæftigelse, målt på beskæftigelsesgraden omregnet til fuldtidsstillinger. Det vil sige, hvor stor en andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der er i arbejde. Sammenlignet med andre lande ligger beskæftigelsesraten i Danmark højt, fordi mange kvinder er på arbejdsmarkedet, men der er stor ulighed mellem kommunerne i, hvor stor en del af befolkningen, der er beskæftiget. Overordnet ser det lysest ud i Midt- og Vestjylland og kommunerne uden om Købehavn, med undtagelse af Vestegnen. Flest er i arbjde i Allerød, Egedal, Lejre samt Fanø, hvor beskæftigelsesgraden ligger over 82 pct.. De klarer det bedst i Allerød hvor hele 83,2 pct. er beskæftigede. De kommuner, der klarer det dårligts, er primært placeret på Lolland- Falster og Østfyn, samt storbyerne Odense, København og Vestegnen samt Aarhus og Aalborg. Odense, Lolland og Århus udgør de tre kommuner, hvor færrest er i arbejde. De har alle en beskæftigelsesgrad på mindre end 68 pct., hvilket vil sige at omkring 32 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder i disse kommuner står uden beskæftigelse. Lavest ligger Odense, hvor kun 66,4 pct. er i beskæftigelse. Der er altså en forskel på over 15 procentpoint mellem hvor stor en andel af borgerne i de danske kommuner, der er i arbejde. Beskæftigelsesgrad 6
Problemer med at betale regningerne Er man landet i RKI-registret skyldes det mislighold af lån eller andre udgifter. Ud over at det er en indikation på, at man ikke har penge nok til at betale sine regninger, betyder det for den enkelte en begrænsning i økonomiske muligheder i fremtiden, fordi det vil gøre det sværere at optage nye lån, hvis man eksempelvis skal flytte. Der er mange faktorer, der kan føre til, at man ender som dårlig betaler. Det kan både være ændringer i familien, skabt af eksempelvis skilsmisser, eller det kan være udefrakommende forandringer som at miste arbejde eller at huspriserne ændrer sig markant begge dele ting, mange har oplevet under den økonomiske krise. De geografiske tendenser i forhold til hvor store andele af befolkningen som er registreret i RKI ses tydeligt på kortet, der i høj grad domineres af en stor gruppe af mørke kommuner på Vestsjælland og på Lolland-Falster. Udover dette område, er der en kommune i Jylland, Fredericia og få andre sjællandske kommuner, som også placerer sig i den dårligste gruppe. De tre kommuner, med flest RKI-registrerede, er således Guldborgsund, Ishøj og Lolland, hvor der i alle kommuner er over 7,4 pct. der er registrerede. Lolland klarer det markant dårligst, hvor hele 9,4 pct. er i RKI. De lysere kommuner klumper sig i sammen i det midtjyske og i Nordsjælland. I disse kommuner ser det helt anderledes ud, og alle kommunerne i den bedste kategori er under 3,4 pct. registreret i RKI en tredjedel af andelen på Lolland. Allerød, Fanø og Rudersdal klarer det bedst, og kun 2 pct. er registreret i RKI i Allerød kommune. Andel i borgere i RKI-registret 7
Kriminalitet Mængden af kriminalitet er målt på antallet af anmeldte lovovertrædelser per 1.000 borgere i kommunen. Det dækker derfor over alt fra lommetyveri over økonomisk kriminalitet til overfald. Der er selvfølgeligt meget stor forskel på de forbrydelser og hvordan de påvirker mennesker, men de er alle på den ene eller anden måde med til at skabe utryghed og til at skade tilliden i samfundet. Som det ses på kortet, forekommer der mest kriminalitet i de største byer. Særligt København og Tårnby med henholdsvis 19 og 17 anmeldelser per 1.000 borgere ligger højt. På tredjepladsen ligger Allerød kommune, med 13 og herefter kommer Aarhus, Glostrup og Roskilde. Færrest anmeldte forbrydelser er der i ø-kommuner, på Stevns og i Lemvig. Her er kun 3-4 anmeldelser per 1.000. Resten af kommunerne i den bedste kategori ligger meget spredt rundt i landet. Konklusion Denne analyse viser, at der er store forskelle i de grundlæggende socioøkonomiske forhold, borgerne i de danske kommuner lever under. Nogle kommuner, især nord for København og rundt om Århus, klarer sig på langt de fleste godt, mens der i kommunerne i især det sydlige Danmark og på den Københavnske Vestegn er en række af socioøkonomiske udfordringer med lave indkomster, lavt uddannelsesniveau, problemer med at betale regningerne og med arbejdsløshed. En kommune hvor borgerne gennemsnitligt tjener 400.000-500.000 kr. og langt de fleste har et arbejde og en kompetencegivende uddannelse, har både potentielt flere indtægter til og færre udgifter fra kommunekassen, end en kommune med lavt uddannelsesniveau, færre i job og lavere lønninger til dem, der er heldige at have et job. Det giver trods udligningsordninger kommunerne markant forskellige muligheder og frihedsgrader, når det kommer til at beslutte, hvordan man skaber rammerne for et godt liv for borgerne. Anmeldte forbrydelser 8
Kommunernes socioøkonomiske placering Egedal 1 Herning 34 Hjørring 67 Dragør 2 Vejle 35 Mariagerfjord 68 Hørsholm 3 Tårnby 36 Thisted 69 Fanø 4 Helsingør 37 Næstved 70 Lejre 5 Lemvig 38 Hvidovre 71 Furesø 6 Varde 39 Rødovre 72 Rudersdal 7 Kolding 40 Esbjerg 73 Solrød 8 Læsø 41 Aalborg 74 Gentofte 9 Billund 42 Høje-Taastrup 75 Favrskov 10 Sorø 43 Halsnæs 76 Skanderborg 11 Aarhus 44 Bornholm 77 Allerød 12 Ikast-Brande 45 København 78 Vallensbæk 13 Faxe 46 Randers 79 Odder 14 Ærø 47 Kalundborg 80 Lyngby-Taarbæk 15 Svendborg 48 Aabenraa 81 Fredensborg 16 Køge 49 Vesthimmerlands 82 Gribskov 17 Brønderslev 50 Haderslev 83 Hillerød 18 Faaborg-Midtfyn 51 Odense 84 Frederikssund 19 Ringsted 52 Morsø 85 Hedensted 20 Struer 53 Vordingborg 86 Greve 21 Ballerup 54 Norddjurs 87 Syddjurs 22 Herlev 55 Fredericia 88 Silkeborg 23 Kerteminde 56 Nyborg 89 Rebild 24 Jammerbugt 57 Odsherred 90 Roskilde 25 Vejen 58 Tønder 91 Frederiksberg 26 Holbæk 59 Langeland 92 Ringkøbing-Skjern 27 Horsens 60 Slagelse 93 Viborg 28 Sønderborg 61 Guldborgsund 94 Gladsaxe 29 Skive 62 Albertslund 95 Stevns 30 Glostrup 63 Brøndby 96 Samsø 31 Assens 64 Lolland 97 Middelfart 32 Frederikshavn 65 Ishøj 98 Holstebro 33 Nordfyns 66 9