DDA-0618 -------- Datamateriale ------------- Arbejderklassens og mellemlagenes faglige organisationsforhold ---------------- -- ------------- ------- -------------------- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Steen Scheuer PUBLIKATIONSBETINGELSER ----------------------- Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, 2002-03-13 Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra 'Socialforskningsinstituttets omnibusundersø-
gelse, oktober 1982', (DDA-0656) som oprindelig blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet. 'Arbejderklassens og mellemlagenes faglige organisationsforhold' er en del af førnævnte omnibusundersøgelse og indsamlet for Steen Scheuer. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-0618). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference ----------------------------------- FORORD ------ Datamateriale DDA-0618: Arbejderklassens og mellemlagenes faglige organisationsforhold. Primærundersøger: Steen Scheuer. DDA-0618 1. udgave (ved Henning Lauritsen, Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv 2002. 1 datafil (3781 respondenter, 145 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (139 pp.). Den foreliggende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet for Steen Scheuer, og som sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter blev afleveret til DDA i september 1983 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Henning Lauritsen, Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-0618: Arbejderklassens og mellemlagenes faglige organisationsforhold, oktober 1982. Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt stan-
darder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker. Den efterfølgende læsevejledning kan være en hjælp til at bruge publikationen. Denne er, bortset fra det spørgeskema som er optrykt bagest, fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV Marts 2002 LÆSEVEJLEDNING -------------- Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen ------------------ Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og
observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen ------------ Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen --------- Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS.
Variabeldokumentationen ----------------------- Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V295 98. Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? 45 62 2055 1. Ja 28 38 1265 2. Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) 1. 24 9. Uoplyst 27. 1217 10. Irrelevant ----------------------------------------------------------- 101 100 4561 svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de
klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse ---------------- Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE -------------------------- Titel: Arbejderklassens og mellemlagenes faglige organisationsforhold Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D).
Undersøgelsens placering i klynge(r): arbejdssociologi; generel sociologi. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: arbejderklassens organisationsforhold; mellemlagenes organisationsforhold; organisationsforhold, arbejderklasse og mellemlag; faglige organisationsforhold, arbejderklasse og mellemlag; sociale klassetilhørsforhold, arbejderklasse og mellemlag; klassetilhør (sociale), arbejderklasse og mellemlag; samfundsmæssig arbejdsdeling; arbejdsdeling, samfundsmæssig; uddannelsesniveau, medlemmer af faglige organisationer; indtjening, medlemmer af faglige organisationer; lønspredning, medlemmer af faglige organisationer; overarbejde, medlemmer af faglige organisationer; deltidsarbejde, medlemmer af faglige organisationer; arbejdsløshed, medlemmer af faglige organisationer; avancementsmuligheder, medlemmer af faglige organisatoiner; fagforeninger, organisationsprocent i; arbejdsløshedskasser, organisationsprocent i; kollektive overenskomster; overenskomster, kollektive; strejker, organisationsmedlemmers villighed til; beslutningsprocessen i faglige organisationer; LO, tilslutning til; professionalisme. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-0618: Arbejderklassens og mellemlagenes faglige organisationsforhold. Primærundersøger: Steen Scheuer. DDA-0618 1. udgave (ved Henning Lauritsen, Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv 2002. 1 datafil (3781 respondenter, 145 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (139 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): 0618. Donor (afleverende instans): Scheuer, Steen. HHK: Institut for Organisation og Arbejdssociologi. Howitzvej 60, DK-2000 København F. Afleveringstidspunkt: 1986-01-24. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Scheuer, Steen. HHK: Institut for Organisation og Arbejdssociologi. Howitzvej 60, DK-2000 København F. Dataindsamler: Socialforskningsinstituttet (SFI). Borgergade 28, DK-1300 København K. Projektnummer: 311. Yderligere oplysninger: Projektnummeret er Socialforskningsinstituttets undersøgelsesnummer. Økonomisk sponsor: Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Holmens Kanal 7, DK-1060 København K. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): I denne undersøgelse er det
hensigten at foretage en sociologisk analyse af nogle af de vigtigere forskelle mellem faglige organisationsforhold inden for henholdsvis arbejderklassen og mellemlagene (mellemlagene her defineret som funktionærgrupperne bortset fra HK m.fl. under LO). Enkelte danske studier har belyst forskelle i organisationsgrad udtrykt ved organisationsprocenten. Udenlandske studier - især britiske - har imidlertid peget på, at organisationsprocenten ikke udtrykker det samme inden for arbejderklasse og mellemlag, idet deres typer af faglige organisationer er forskellige. Denne undersøgelse skal derfor efterprøve dette på danske forhold. Således skal de to typer af faglige organisationer analyseres ud fra en række variable, der kan opdeles i tre kategorier: 1) Objektive kendetegn ved organisationen og dens medlemmer. a. Medlemmernes uddannelsesniveau. b. Medlemmernes indtjening - forskelle mellem lavt- og højtlønnet (lønspredning). c. Omfanget og udbredelsen af overarbejde, deltidsarbejde og arbejdsløshed blandt medlemmerne. d. Medlemmernes arbejdsforhold og avancementsmuligheder. e. Organiserer fagforeningen kun underordnede eller organiserer den også arbejdsledere, chefer og evt. selvstændige arbejdsgivere? f. Organisationsprocenten i fagforeningen og i arbejdsløshedskassen. 2) Fagforeningsorientering på virksomhedsniveau. a. Ser organisationen forhandling af kollektive overenskomster som en sine væsentligste opgaver? b. Ser organisationen det som en af sine væsentligste opgaver at beskytte medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne (fx mod underbetaling)? c. I hvilket omfang er organisationen villig til at gribe til kollektive kampskridt over for arbejdsgiveren (overnskomstmedholdigt)? d. I hvilket omfang er medlemmerne villige til at strejke eller på anden måde aktionere over for arbejdsgiversiden (evt. overenskomststridigt)? e. Hvad er graden af organisationsinternt demokrati? 3) Fagforeningsorientering på samfundsniveau. a. Kalder organisationen sig en fagforening? b. Er organisationen tilsluttet LO, eller identificerer den sig generelt med fagbevægelsen, ideologisk eller gennem mere uformaliseret samarbejde? c. Er den politsk orienteret i retning af Socialdemokratiet eller et af de øvrige arbejderpartier? d. Hvor centraliseret er beslutningsprocessen? Det skal endvidere undersøges, i hvilket omfang de fundne forskelle kan forklares ud fra forskelle i de to klassers social klassetilhør og placering i den samfundsmæssige arbejdsdeling. Metodisk kan projektets empiriske del adskilles i to, den kvantitative og den kvalitative del, hvor den kvantitative undersøgelse skal belyse de variable, der er nævnt ovenfor, i videst muligt omfang gennem nye kørsler på allerede eksisterende (men til dels uudnyttede) data hos Socialforskningsinstituttet, samt gennem enkelte nye spørgsmål vedr. fagforeningsmedlemskab mm., der påregnes indlagt i SFI's Omnibusundersøgelse oktober 1982. Det er især data vedr.
fagforeningsmedlemskab, a-kassemedlemskab mm., der har interesse, og det har endvidere interesse at sammenholde fx tilhøret til bestemte typer af fagforeninger (arbejder- eller mellemlags) med lønforholdene (lønspredningen), udbredelse af overarbejde og arbejdsløshed, position på arbejdspladsen mv. i det omfang, dette muliggøres af de generelle baggrundsvariable, der indsamles via omnibusserne. Imidlertid vil det gennem de kvantitative data kun være muligt at belyse nogle af de variable, der er nævnt, og derfor skal der også foretages en kvalitativ undersøgelse. Denne skal bestå i, at der udvælges et antal fagforeninger (2 eller 3) inden for hver af de to klasser (arbejderklasse og mellemlag). Disse i alt 4 eller 6 fagforeninger underkastes så en casuistisk undersøgelse, der dels baseres på dokumentarmateriale vedr. disse fagforeninger, dels på interviews med nøglepersoner i fagforeningerne. Disse fagforeninger udvælges således, at de repræsenterer forskellige typer af erhvervsgrupper i hhv. arbejderklasse og mellemlag. Rent konkret vil de blive opdelt i disse underkategorier og udvalgt ved lodtrækning, idet der må tages forbehold for risikoen for bortfald, hvis de først udtrukne ikke ønsker at medvirke. Vedr. undersøgelsens forløb er det hensigten, at de kvantitative data så vidt muligt indsamles først, og at de bearbejdes samtidig med, at indsamlingen af de kvalitative data forberedes. Det mere teoretisk orienterede arbejde lægges overbejende i startperioden og i den afsluttende fase. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Kodede dokumenter. Reanalyse af tidligere indsamlede data. Observationsenheder: Individer. Faglige organisationer. Antal observationsenheder (respondenter): antal respondenter (uvægtet): 3781. Yderligere oplysninger: På organisationsniveau indgår 4-6 fagforeninger. Undersøgelsens kvalitative del omfatter interviews med 29 lokale fagforeningsledere i Danmark og 6 i Storbritannien. Datasættets størrelse: 3781 respondenter; 145 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 157 spørgeskemaspørgsmål/tests; 26,1% heraf medtaget i datasættet. Yderligere oplysninger: Data for omnibusundersøgelsen okober 1982 er indsamlet gennem beavarelser på 157 spørgsmål i tre spørgeskemaer: 20 spørgsmål i skema 1, 77 spørgsmål i skema 2 og 60 spørgsmål i skema 3. Kun variable genereret på basis af besvarelserne på spørgsmålene i skema 1 samt på spørgsmål 1-21 i skema 3 indgår i nærværende datamateriale. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: 1976. Slut på periode: 1983. Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Stikprøven til SFI's omnibusundersøgelser udtages blandt personer over 16 år med bopæl i Danmark. Fagforeningerne udvælges blandt fagforeninger inden for arbejderklassen og mellemlagene. Udvælgelsesprocedurer: SFI's udtræk baseres på en flertrins udvælgelsesmetode. Udvælgelsen af fagforeninger sker ved lodtrækning inden for kategorier af erhvervsgrupper i hhv. arbejderklasse og
mellemlag. Undersøgelsens geografiske univers: lokal. DK, København. Tidsrum for dataindsamling: Start: 1982-10. Slut: 1983-03-31. Yderligere oplysninger: Projektets kvantitative del omfatter data indsamlet ved Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse oktober 1982. Indsamling af data til den kvalitative del sker i perioden oktober 1982 til marts 1983. Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview; skriftlig undersøgelse iøvrigt. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Dataindsamlingen ved SFI's omnibusundersøgelser sker vha. et struktureret skema. Undersøgelsens kvalitative del omfatter interviews baseret på et semistruktureret skema. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Scheuer, Steen. HHK: Institut for Organisation og Arbejdssociologi. Solbjerg Plads 3, Blok B, 3. sal, DK-2000 Frederiksberg. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Publikationer/rapporter fra primær-undersøgeren: (1) Scheuer, Steen: Hvorfor stiger den faglige organisering? Om udviklingen i den faglige organisering i arbejdsløshedsperioden 1976-1982. Nyt fra Samfundsvidenskaberne; 56 pp. 1984; (2) Scheuer, Steen: Fagforeninger mellem kollektiv og profession. Nyt fra Samfundsvidenskaberne; 261 pp. 1986; (3) Scheuer, Steen: Social Structure and Union Character. Acta Sociologica, Vol. 29, no. 1, pp. 45-50; 1986; (4) Scheuer, Steen: The Class Position of Salaried Employees in Denmark: The Impact of Unionism and Professionalism. Working paper, 83-3, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København; 1983; (5) Scheuer, Steen: "Løn & Tryghed A/S". Nogle foreløbige organisationssociologiske betragtninger over fagforeningers og faglige organisationers aktivitetsprofil og rationale. Working paper, 83-5, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København; 1983; (6) Scheuer, Steen: The Impact of Unemployment on Union Density in Denmark. Draft version, presented at the EGOS Colloquium on "Trade Unions in Europe, The Organizational Perspective", 11-13 October, 1984 at Amersfoort, Holland. Kan fås fra Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København; 42 pp. 1984; (7) Scheuer, Steen: Faglig organisering 1966 til 1987 - Udviklingstræk i strukturen i de faglige organisationers medlemstilslutning. Økonomi & Politik nr. 1 og 2, 37 pp. 1989; (8) Scheuer, Steen: Faglig organisering 1966 til 1987 - Del 2: Væksten i funktionærog servicesektoren og i særlige grupper med lav faglig organisering.
Økonomi & Politik, Vol. 62, nr. 3, pp. 30-38; 1989; (9) Scheuer, Steen: Social Structure and Union Character. A theoretical and empirical analysis of the relation between the position of different groups of employees in the social structure, their participation in union activities and the character of these unions, with special regard to salaried employees. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. (10) Scheuer, Steen: Hvorfor decentraliseres fagbevægelsen? Et organisationsøkologisk syn på fagbevægelsens eksterne strukturudvikling. Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København, Forskningsrapport 88-1, 53 pp. 1988; (11) Scheuer, Steen: Arbejdsløsheden og den faglige deltagelse - i organisationsteoretisk perspektiv. I: Tonboe, J.C. og Jørgensen, H. (red.): Fagbevægelse, stat og kommuner - beskæftigelsespolitikkens politisering. Aalborg, AUC's forlag; pp. 103-137; 1985. MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Hvis respondenten er papirløst samlevende, spørges der, hvor længe han/hun har levet sammen med sin samlever. Bopæl: områdets/statens navn; urbaniseringsgrad. Det er angivet, hvilket område af landet respondenten bor i. Kommunens nummer er angivet, og urbaniseringsgraden er angivet dels som bymæssig del/landdistrikt i kommunen og dels som en af 6 kategorier: hovedstaden; hovedstadens forstæder; større byer; mindre byer; bymæssige bebyggelser; og landdistrikter. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen; boligtype. Der er to boligtypeangivelser. I den ene lægges der vægt på ejendomsforholdet, mens der i den anden lægges vægt på boligens fysiske karakteristika (højhus, etagehus, fritliggende hus mv.). Desuden er det angivet, hvor mange værelser der er i boligen, hvor mange personer der normalt bor i den, og hvor mange af disse der tilhører respondentens familie. Husstandens karakteristika: husstandstype; respondentens stilling i husstanden; børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer); antal lønmodtagere; børnenes alder; børnenes køn. Datasættet indeholder oplysninger om køn, fødselsår, skoleuddannelse og stilling for op til 11 personer i respondentens nærmeste familie; desuden er disse personers familiemæssige stilling i forhold til respondenten angivet. De samme oplysninger findes separat for familieoverhovedet. Derudover er der angivelse af antal personer i familien totalt, antal personer på 16 år eller derover, antal børn under 18 år, antal personer med erhvervsarbejde og antal personer, der er lønmodtagere. Respondentens stilling i familien er angivet som familieoverhoved, kvindelig ægtefælle eller barn, og familietypen er angivet som en ud af en række varianter af enlige eller ægtepar/samlevende par med eller uden børn. Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: økonomisk sektor; respondent: beskæftigelsesmæssig status; forsørger: beskæftigelsesmæssig status; ægtefælle: beskæftigelsesmæssige status. Beskæftigelsesmæssig status er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie. Desuden er angivet, hvilken slags virksomhed respondenten arbejder på, hvad man laver på virksomheden, og hvor mange timers erhvervsarbejde respondenten har om
ugen i hovederhverv og i evt. erhvervsarbejde ved siden af. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; respondent: nettoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst; hele husstanden: nettoindkomst. Samt antal familiemedlemmer, der har bidraget til familiens indkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; forsørger: højest opnåede eksamen; ægtefælle: højest opnåede eksamen. Skoleuddannelse er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie, men der er ingen angivelse af en evt. uddannelse derudover. INDLEDNING ---------- Denne undersøgelse er foretaget af Steen Scheuer i oktober 1982 som en del af en af Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelser. Fra Socialforskningsinstituttet modtog man i DDA en datafil i OSIRIS-format med tilhørende dokumentation i form af de relevante spørgeskemaer, interviewervejledninger og kodevejledninger. Desuden modtog man en dictionary kodebog i OSIRIS-format. I DDA er der foretaget en "oparbejdning" af datafilen til et fuldt dokumenteret OSIRIS-datasæt samt konstruktionen af en maskinlæsbar kodebog med marginaler. DDA's to standardvariable (V1 og V2), som indeholder undersøgelsens DDA-nummer (0618) og respondentens sekvensnummer inden for datafilen, er blevet indlagt i datasættet. Manglende data og filtre ------------------------ Der er foretaget nogle rekodninger således at hele materialet opfylder DDA's standard, hvilket vil sige, at koden 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde) angiver, at der ikke findes oplysninger for den givne respondent i den givne variabel (uoplystkategorien). Ligeledes er irrelevantkategorien konsekvent kodet 10 (100, 1000 osv.), og angives i toppen af hver af de filtrerede variable således: FILTER: V5. Kodebogens opbygning -------------------- Undersøgelsens datamateriale er indsamlet gennem besvarelser
af tre spørgeskemaer: Skema 1 som hovedsagelig omfatter baggrundsoplysninger (20 spørgsmål. Herudover findes et skema 2, som er stillet for Danmarks Statistik. Dette skema indgår ikke i materialet). Skema 3 som omfatter specielle spørgsmål. (67 spørgsmål hvoraf kun spm. 1-21 er med i dette materiale). Det er overalt blevet tilstræbt at følge spørgeskemaets struktur, og det har derfor været nødvendigt at flytte rundt på en del af variablene. Det drejer sig om de variable, som knytter sig til skema 1. Kodebogens opbygning er herefter som følger: V1 DDA studienummer V2 Sekvensnummer V3 SFI-oplysninger V4-V98 Skema 1, spm. 1-20 V99-V141 Skema 3, spm. 1-21 V142-V145 SFI-oplysninger Inden for hver enkelt variable er det tilstræbt at bringe den fuldstændige spørgsmålstekst fra spørgeskemaet samt interviewervejledninger, hvor disse forekommer. Meget omfattende interviewervejledninger samt kodeinstrukser er anbragt som noter bagest i kodebogen med henvisninger fra den berørte variabel. Referencer og forkortelser -------------------------- KODEBOG ------- Referencer til spørgeskemaet findes i spørgsmålsteksten. Forkortelsen IP refererer til interviewpersonen (respondenten). Identifikationsvariable ----------------------- V0001 DDA-STUDIENUMMER
start 1, bredde 4 DDA-studienummer Variablen har for alle respondenter værdien 0618. V0002 SEKVENSNUMMER start 5, bredde 4 Sekvensnummer. Variablen er genereret i DDA til identifikation af hver enkelt respondent. V0003 SFI-UNDERSØGELSESNR. start 9, bredde 3 SFI-undersøgelsesnummer Standard 0311 oktober 1982. Baggrundsspørgsmål, skema 1 --------------------------- V0004 IP CIVILSTAND start 12 Spm. 1.1: Hvad er Deres ægteskabelige stilling rent juridisk, er De: Interviewerinstruktion: Det drejer sig her om den rent juridiske civilstand; svarkategorierne læses op i den rækkefølge, hvori de står. Den faktiske "civilstand" skulle gerne fremgå af spørgsmål 1.6. Viser det sig i spørgsmål 1.6. eller senere, at spørgsmål 1.1. oprindeligt er galt besvaret, bedes du rette i spørgsmål 1.1. % antal kode 1 26 1. Separeret 6 244 2. Fraskilt 9 331 3. Enke(mand) 26 969 4. Ugift 58 2211 5. Gift ------------------------------- 100 3781
V0005 ANTAL VÆRELSER start 13, manglende data: = 9 Spm. 1.2: Hvor mange værelser har denne lejlighed/ dette hus, bortset fra køkken, bad og entre? Interviewerinstruktion: Kamre tælles som værelser. Det gælder i øvrigt alle rum, der anvendes som opholdsrum. Drejer det sig om kollektiver, noteres det antal værelser, som IP plus eventuel samlever disponerer over. 4 4 140 1. værelse 11 11 408 2. 2 værelser 22 22 814 3. 3 værelser 28 28 1072 4. 4 værelser 17 17 658 5. 5 værelser 9 9 332 6. 6 værelser 9 9 352 7. 7 værelser eller flere 0. 5 9. Uoplyst ----------------------------------------- 100 100 3781 svarprocent: 100 V0006 IP BOLIGFORHOLD start 14 Spm. 1.3: Hvordan er Deres boligforhold? (Vis kort A) Interviewerinstruktion: De specielle kategorier går forud for de mere generelle, dvs. hvis fx IP bor vederlagsfrit hos forældre, noteres han som boende hos forældre. Andelsboliger placeres sammen med lejere, dvs. kryds ved 8. % antal kode 1 19 1. Bor på kollegium, lærlingehjem 1 42 2. Bor på pleje- og alderdomshjem 1 19 3. Bor i kollektiv 9 354 4. Bor hos forældre 0 15 5. Bor vederlagsfrit 0 10 6. Er logerende 0 4 7. Er forpagter (Dem selv eller evt ægtefælle 30 1136 8. Er lejer (Dem selv eller evt ægtefælle) 58 2180 9. Er ejer (Dem selv eller evt ægtefælle) 0 2 10. Andet -------------------------------------------------- 100 3781
V0007 ANTAL PERS I LEJLIGHED start 16 Spm. 1.4: Hvor mange personer bor normalt i lejligheden/ huset? (Medregnet IP) Antal: Interviewerinstruktion: Her medregnes alle, der bor i lejligheden (huset), altså også eventuelle logerende, medhjælpere, husassistenter m.v. (Også hvis det drejer sig om kollektiver). % antal kode 17 638 1. 1 Person 34 1299 2. 2 Personer 19 700 3. 3 Personer 21 791 4. 4 Personer 7 256 5. 5 Personer 2 68 6. 6 Personer 1 20 7. 7 Personer 0 4 8. 8 Personer 0 2 9. 9 Personer 0 2 10. 10 Personer 0 0 11. 11 Personer 0 1 12. 12 Personer ------------------------------- 101 3781 V0008 ANTAL I FAMILIE start 18 Spm. 1.5: (Hvis andre end IP selv): Hvor mange af dem hører til Deres familie? (Minus IP) Antal: Interviewerinstruktion: Her medregnes de personer, der er i familie med IP, og som bor sammen med IP i lejligheden (huset). % antal kode 18 681 0. Ingen 35 1305 1. 1 Person 19 706 2. 2 Personer 20 773 3. 3 Personer 6 242 4. 4 Personer 1 56 5. 5 Personer 0 16 6. 6 Personer 0 1 7. 7 Personer 0 1 8. 8 Personer ------------------------------- 99 3781
Baggrundsspørgsmål: Den nære familie, skema 1 --------------------------------------------- Nærmeste familie (Husk fra interviewerinstruktionen, at der højst kan være eet ægtepar (samlevende par) i IP s nærmeste familie) V0009 FAMILIE STILLING start 19 Spm. 1.6: Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie - vi begynder med Dem selv: 1.6.1.1. Stilling i familien, IP Se note: 1 % antal kode 100 3781 0. IP ------------------------------- 100 3781 V0010 IP KØN start 20 Spm. 1.6: Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie - vi begynder med dem selv: 1.6.1.2. IP's køn Se note: 1 % antal kode 49 1871 1. Mand 51 1910 2. Kvinde ------------------------------- 100 3781 V0011 IP FØDSELSÅR start 21, bredde 4 Spm. 1.6: Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie - vi begynder med dem selv: 1.6.1.3. IP's fødselsår Se note: 1
IP s fødselsår er kodet i intervallet 1886-1966. V0012 IP STILLING start 25 Spm. 1.6: Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie - vi begynder med dem selv: 1.6.1.4. IP's arbejdsstilling Se note: 1 % antal kode 2 88 1. Selvstændig landmand 6 217 2. Selvstændig iøvrigt 2 69 3. Medhjælpende ægtefælle 6 216 4. Arbejder, faglært (lærling) 13 475 5. Arbejder, ufaglært 30 1123 6. Funktionær, tjenestemand (elev, lærling) 4 141 7. Studerende 3 126 8. Skoleelev 0 0 9. Barn under skolealderen 21 782 10. Pensionist 6 240 11. Husmor 6 233 12. Arbejdsløs 2 57 13. Efterløn 0 14 77. Andet ------------------------------------------------------------ 101 3781 V0013 IP SKOLEUDDANNELSE start 27, manglende data: = 99 Spm. 1.6: Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie - vi begynder med dem selv: 1.6.1.5. IP's skoleuddannelse Se note: 1 3 3 126 1. Går I skole 44 44 1652 2. 7. klasse eller mindre 7 7 252 3. 8. klasse + mellemskole uden eksamen 8 8 285 4. 9. klasse statskontrolleret prøve og folkeskolens afgangsprøver 0 0 10 5. Teknisk forberedelseseksamen 8 8 287 6. 10. klasse statskontrolleret prøve og folkeskolens udvidede afgangsprøver 1 1 21 7. Udvidet teknisk forberedelseseksamen 0 0 4 8. 1. real 0 0 4 9. 2. real
1 1 19 10. 3. real uden eksamen 0 0 8 11. Realkursus uden eksamen 3 3 121 12. Mellemskoleeksamen 15 15 571 13. Real-, pigeskole- og preliminæreks. 1 1 28 14. Gymnesium eller HF uden eksamen 9 9 352 15. Studenter- eller HF-eksamen 1 1 40 16. Andet (herunder udenlandsk skoleuddannelse) 0. 1 99. Uoplyst --------------------------------------------------------------- 101 101 3781 svarprocent: 100 V0014 PERSON2 FORHOLD TIL IP start 29, manglende data: >=100 FILTER: V8 Spm. 1.6: Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie. 1.6.2.1. Stilling i familien i forhold til IP, person nr. 2 Se note: 1 58 71 2201 1. Ægtefælle 10 12 382 2. Samlever 0 0 0 3. Tidligere ægtefælle 0 0 1 4. Samlever af samme køn 3 4 115 5. Barn 10 12 372 6. Forældre 0 0 1 7. Svigerforældre 0 0 2 8. Bedsteforældre 0 0 0 9. Barnebarn 1 1 25 10. Søskende 0 0 0 11. Niece/nevø 0 0 0 12. Svigerbørn 0 0 0 13. Svigerinde/svoger 0 0 1 14. Kusine/fætter 0 0 0 15. Tante/faster/moster/onkel 0 0 0 77. Andre familiemedlemmer (fx barnebarns mand) 18. 681 100. Irrelevant ---------------------------------------------- 100 100 3781 svarprocent: 82 V0015 PERSON2 KØN start 32, manglende data: >=10 FILTER: V8 Spm. 1.6: Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie.
1.6.2.2. Køn, person nr. 2 Se note: 1 43 52 1621 1. Mand 39 48 1479 2. Kvinde 18. 681 10. Irrelevant ------------------------------- 100 100 3781 svarprocent: 82 V0016 PERSON2 FØDSELSÅR start 34, bredde 5, manglende data: = 9999 eller >=10000 FILTER: V8 Spm. 1.6: Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie. 1.6.2.3. Fødselsår, person nr. 2 Se note: 1 Fødselsåret er kodet i intervallet 1891-1982. 8888 (udokumenteret kode - 11 tilfælde) 9999 (uoplyst - 3 tilfælde) 10000 (irrelevant - 681 tilfælde) V0017 PERSON2 STILLING start 39, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V8 Spm. 1.6: Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie. 1.6.2.4. Stilling, person nr. 2 Se note: 1 3 4 109 1. Selvstændig landmand 5 6 197 2. Selvstændig i øvrigt 2 3 83 3. Medhjælpende ægtefælle 6 7 228 4. Arbejder, faglært (herunder lærling) 11 14 427 5. Arbejder, ufaglært 28 34 1041 6. Funktionær, tjenestemand (herunder elev/lærling) 1 1 45 7. Studerende 2 2 61 8. Skoleelev 1 1 24 9. Barn under skolealderen 12 14 437 10. Pensionist