Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen Business School
Læs mere: Oplægget trækker på 3 bøger: Justine Grønbæk Pors (2011): Noisy Management. A history of Danish School Governing. 1970-2010. PhD. afhandling fra CBS. For analysen af evalueringskultur se: Justine Grønbæk Pors (2009): Evaluering Indefra Politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur. Frederiksberg: Nyt Fra Samfundsvidenskaberne. For mere om Potentialitetsledelse Juelskjær, Knudsen, Pors og Staunæs (2011): Ledelse af uddannelse at lede det potentielle. Frederiksberg. Samfundslitteratur
Dagens pointer Skoleledere står imellem krav om evaluering og innovation For at lede må vi forstå de dobbelte krav og paradoksale betingelser
Styring af selvstyring 1 Decentralisering Skolen bliver styringsgenstand ved at blive givet muligheden for at styre sig selv Samarbejde med omverdenen Lærere kan ikke repræsentere skolens enhed Skoleledere bør repræsentere enheden af forskellige perspektiver
Problematisering af skolens lukkethed Ansvaret for udvikling har traditionelt ligget hos den enkelte lærer. Nogle lærere har opfattet dette som retten til isolation. En konstruktiv debat kan opleves som ukollegial kritik. Denne holdning er en begrænsning for en mere systematisk debat om pædagogisk udvikling. (Danske kommuners landsforening 1988) 5
Styring af selvstyring 2 Vi bliver den ene gang efter den anden overrasket over at vore elever ikke klarer sig bedre end de gør i internationale undersøgelser. Hvorfor gør vi egentlig det? Måske kan det være at fordi vi har gjort os så megen umage med at stimulere børn og unge socialt og følelsesmæssigt ja så har vi lullet os ind i at det var svært at måle systematisk?
Styring af selvstyring 2 Hvordan kan man både skabe lokalt råderum OG opstille tydelige mål? Hvordan kan man måle resultater uden at skolerne oplever dette som meningsløst bureaukrati?
Folkeskolen mangler en evalueringskultur Der er masser af kvalitet i skolen! Det eneste problem er at ingen kan se den Faglighed, kvalitet, målsætning, kontrakter, evalueringskultur og dokumentation Synliggøre sammenhænge mellem mål og praksis, mellem viden og praksis Skolen skal iagttage sig selv Skolen skal sætte ord på/ producere skriftlighed Formalisere relationer
Styringsparadokser Etablere hierarki Etablere autonomi inden i hierarkiet Etablere at hierarki kan genkendes i autonomi - skizofren styring Vær administrativ kategori Skab jer selv som selvstændige, men lad omverdenen forstyrre jer Vis, at I i jeres selvskabelse spejler vores styring - Skizofren tilblivelse selvstændighed altid allerede beordret 9
Organisation / interaktion Refleksiv / intuitiv At vide / at mene Eksplicit / Implicit Synlig / usynlig Skrive / tale Bevidst / ubevidst Italesat / tavst Anknyttet/ uanknyttet Skole og lærere skal genkende sig selv i forskellen mellem organisation og interaktion og transformere interaktion til organisation
Den innovative skole Faglige færdigheder har ikke samme blivende værdi som tidligere. De skal hele tiden genskabes i nye processer, for der skabes ikke længere ny værdi ved at benytte eksisterende fakta Teknologier, der endnu ikke er opfundet, bruges til at løse problemer, vi endnu ikke kender Fremtidens lærere skal ikke blot formidle kendt stof, men coache elever til at skabe ny viden.
Der er behov for en frigørelse af folkeskolen. Folkeskolens arbejdstilrettelæggelse ligner industrisamfundets. Men vi lever i et videnssamfund med helt andre vilkår. Kan skolens udgiftsniveau dæmpes samtidig med at skolen indrettes til og målrettes mod et moderne videnssamfund? Det kan den blandt andet ved at afskaffe 1-tallernes tyranni; 1 lærer = 1 klasse = 1 klasselokale osv. er en forældet og dyr organisering af undervisningen.
der er brug for brud med vante forestillinger og handlinger. Børnenes læring skal være den dominerende drivkraft i skolen. Derfor skal der anlægges et nysyn på skolens faglige mål, organisering, struktur, økonomi og samarbejdsformer. Skolens traditionelle fag, prøver, skemaer, klasser, sted, tid og rum er på spil. Alle skolens aktører, fra ledere til elever, må i skolens hverdag træde ind i nye læringsrum.
Potentialitetsledelse At skabe undervisning, organisering og tænkning, der ikke binder organisationen på fortidens idealer og betingelser, og hvis potentiale til fortsat forandring hele tiden er intakt At skabe og lede på fremtidige, endnu ukendte muligheder i elever, lærere, ledelse, organisering og samarbejdspartnere Overskride grænser mellem leg og læring, mellem skole-hjem, skole-sfo
Klassen skal på museum Skemaet må ikke begrænse læring Klasseværelset skal blive til multiple læringsmiljøer Kategorier er for lukkede, for ufleksible og for determinerende for et uddannelsesfelt, der tænker i individuelle læringsstile og uforudsigelige læreprocesser.
Blank arkitektur Møbler og indretning bedømmes ikke på en funktion, men på muligheden for at være noget andet Hjul og skillevægge. Designet til forandring en trappe kan være alt fra en elev, der har brug for et øjeblik alene, en lille gruppe koncentrerede elever eller publikum til årets skolekomedie.
Evalueringskultur som fiksering af kontingens At fortælle på forhånd, hvad der opnås med læring At være forpligtet på målsætning At producere skolen som genkendelig (vi gør hvad vi lover) At vide hvor man er på vej hen At knytte an til tidligere beslutninger Det endnu ikke formulerede, mundtlige, intuitive og endnu ikke erkendte tematiseres som risiko
Innovationskultur At genåbne selvfølgeligheder Profleksion vs. Refleksion Nærvær, det endnu ikke formulerede, det intuitive og det endnu ikke erkendte tematiseres som potentiel værdi Kontingens som ressource Ledelsesgenstanden bliver skrøbelig, midlertidig, flygtig
Dilemmaer og bekymringer Hvordan fordeler vi risici ved dobbelt-forståelse af risiko som både fare og værdi? Risikerer vi, at legitimere urimelige besparelser ud fra nogle urealistiske forestillinger om, at hvis bare man er innovativ nok, så er ressourcespørgsmålet underordnet? Opfordrer innovationsidealet til dekobling af tale om den nødvendige forandring og uændret praksis?