STYRELSESVEDTÆGT FOR SKOLEVÆSENET I NORDFYNS KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR SKOLEVÆSENET I NORDFYNS KOMMUNE 27.1.9 Side 1 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Kapitel 1 Kommunalbestyrelsen og Familieudvalget 1 Ansvaret for det kommunale skolevæsen 1,1 Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for det kommunale skolevæsen. Det er Familieudvalget, som på vegne af Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. 1,2 Skolechefen varetager på Familieudvalgets vegne tilsynet med skolernes virksomhed. 1,3 Skolechefen har ret til at indhente oplysninger og vejlede og henstille. 1,4 Ved klagesager skal skolechefens udtalelse foreligge. 1,5 Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder de personalemæssige og økonomiske rammer for den enkelte skole, skolestrukturen og undervisningens ordning. 1.6 Ved den årlige budgetlægning tildeles den enkelte skole en økonomisk ramme. Den enkelte skoles dispositionsret i forhold til denne ramme fastlægges i en decentraliseringsaftale (jf. bilag). 1.7 Kommunalbestyrelsen træffer den endelige afgørelse i alle spørgsmål, der ikke i henhold til folkeskoleloven, denne styrelsesvedtægt eller anden lovgivning er henlagt til anden myndighed. 1,8 Familieudvalget afholder mindst to gange om året et møde mellem skolebestyrelsernes formænd, skolelederne og undervisningsafdelingen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Familieudvalget kan beslutte, at andre kan deltage i møderne. Kapitel 2 Skolebestyrelsen sammensætning, valg og konstituering 2 Sammensætning 2,1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. 2,2 På skoler med specialklasser skal mindst en af forældrerepræsentanterne og en stedfortræder repræsentere forældre med børn indskrevet i specialklasserne. 2,3 Elevrepræsentanter må ikke deltage i behandlingen af sager vedrørende enkeltpersoner. 2,4 Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. 3 Valg 3,1 Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse herom (jf. bekendtgørelse nr. 93 af 26. september 25). 3,2 På Nordvestskolen og på Skovløkkeskolen er der givet dispensation til afholdelse af forskudte valg af forældrerepræsentanter. Valgene afholdes med to års mellemrum. På valgår som falder samtidigt med kommunalbestyrelsesvalgene vælges 4 repræsentanter. Ved mellemliggende valg vælges 3 repræsentanter. 3,3 Valget som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen er offentligt ombud. Fritagelse kan i særlige tilfælde bevilliges af Kommunalbestyrelsen. Anmodning om fritagelse skal fremsættes skriftlig overfor Kommunalbestyrelsen. 3,4 Medarbejderrepræsentanter vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater, og hver medarbejder har én stemme. Medarbejdere som gør tjeneste ved flere skoler kan deltage i valgene på alle tjenestesteder. De to kandidater, der har fået flest og næstflest stemmer er valgt som medarbejderrepræsentanter. To stedfortrædere vælges efter samme retningslinier. Der tillægges alene valgbarhed og valgret til medarbejdere med et ansættelsesforhold på 27.1.9 Side 2 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

mindst et år, og en ansættelseskvote på mindst 1/3 af fuld tid. Ansatte, som er tillagt ledelseskompetence på skolen er ikke valgbare og har ikke stemmeret ved valget. Alle tvivlstilfælde vedrørende valgbarhed og valgret afgøres af Kommunalbestyrelsen. 3,5 Valg i henhold til stk. 3,4 afholdes i løbet af foråret forud for skoleårets start, og valget gælder for ét år. 3,6 Elevrepræsentanter og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådene eller elevforsamlingen. 3,7 Valg i henhold til 3,6 finder sted ved skoleårets start og valget gælder for ét år. 4 Konstituering 4,1 På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer af skolebestyrelsen en af forældrerepræsentanterne som formand ved bundet flertalsvalg. Der kan når som helst ske nyvalg til formandsposten, hvis medlemmerne ønsker det, og spørgsmålet er optaget på dagsordenen for et møde. Kapitel 3 Skolebestyrelsens mødevirksomhed 5 Mødevirksomhed 5,1 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder og disse afholdes for lukkede døre. 5,2 Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i skolebestyrelsens møder, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. 5,3 Er et medlem forhindret i at deltage i skolebestyrelsens møder i en periode af 3 måneder, kan skolebestyrelsen indkalde stedfortræderen. 5,4 Skolebestyrelsen afholder møder, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. 5,5 På skolebestyrelsens første møde i hvert skoleår fastsættes tid og sted for det pågældende skoleårs ordinære møder. 5,6 Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden til medlemmerne med bilag efter formandens skøn. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal dette meddeles formanden senest 7 dage før mødets afholdelse. 5,7 I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Ved indkaldelse til et sådant møde, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 5,8 Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 5,9 Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 5,1 Der kan forlanges skriftlig afstemning, såfremt et medlem af bestyrelsen ønsker det. 5,11 Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. 5,12 Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 5,13 Der føres en af Nordfyns Kommune autoriseret protokol, hvori bestyrelsens beslutninger indføres. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. eslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Elektronisk kopi af protokollatet fremsendes efter hvert møde til Kommunalbestyrelsen. 5,14 Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. 5,15 Skolens leder vil i forbindelse med spørgsmål om beslutningens legalitet kunne tilføje protokollen sin opfattelse. 5,16 Dagsorden og beslutningsprotokol er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. 27.1.9 Side 3 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

5,17 Skolebestyrelsen udarbejder en årlig beretning. 5,18 Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde, hvor skolens virksomhed drøftes. På et sådant møde behandles bestyrelsens årsberetning. 5,19 Skolebestyrelsen fastsætter herudover selv sin forretningsorden indenfor de rammer som følger af lovgivningen og denne styrelsesvedtægt. 5,2 Der ydes ingen form for vederlag, diæter eller godtgørelser til skolebestyrelsens medlemmer. Kapitel 4. Skolebestyrelsens beføjelser 6 Skolebestyrelsens beføjelser 6,1 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. 6,2 Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, 3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4) arbejdets fordeling mellem lærerne, 5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og 6) skolefritidsordningens virksomhed. 6,3 Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. 6,4 Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler. 6,5 Skolebestyrelsen godkender inden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til 3, stk. 5, og fastsætter principper herfor. 6,6 Skolebestyrelsen godkender inden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor. 6,7 Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til den ansættende myndighed om ansættelse af ledere og medarbejdere i skolen og i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsens udtalelse er ikke bindende for den ansættende myndighed. 6,8 Skolebestyrelsen udarbejder forslag til Kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser, jf. folkeskolelovens 4, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastsat. 6,9 Hvis Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene om bespisning af børnene. 6,1 Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til Kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som Kommunalbestyrelsen forelægger den. Kapitel 5. Skolelederen. 7 Skolelederen 27.1.9 Side 4 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

7,1 Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. 7,2 Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser (jf. folkeskolelovens 44, stk. 8) samt forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v. (jf. folkeskolelovens 44, stk. 2). 7,3 Skolens leder udarbejder forslag til skolens budget, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer. 7,4 Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem de ansatte. 7,5 Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med skolens ansatte. 7,6 Skolens leder træffer alle afgørelser, der vedrører den enkelte elev på skolen. 7,7 Skolens leder er forpligtet til at samarbejde med Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning om tilrettelæggelsen af skolens specialundervisning (jf. vedtægtens bilag 3, punkt 3.1.5). 7,8 Skolens leder inddrager skolens elever, gennem elevrådet, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. Kapitel 6. Pædagogisk råd. 8 Sammensætning, konstituering, kompetencer og mødevirksomhed 8,1 Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. 8,2 Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig i alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. 8,3 Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder og påtegnes af denne. 8,4 Rådet vælger selv sin mødeleder. Til at varetage mødelederens funktioner ved dennes forfald skal der vælges en stedfortræder. 8,5 Valgene gælder for et år ad gangen. 8,6 Det pædagogiske råd holder møde, når det ønskes af skolens leder. Skolens leder har altid ret til at få punkter optaget på dagsordenen. 8,7 Den valgte mødeleder eller en fjerdedel af rådets medlemmer kan altid forlange rådet indkaldt til møde med angivelse af punkter til dagsordenen. 8,8 Rådets møder afholdes som reglen uden for undervisningstiden/åbningstiden. 8,9 Mødelederen fastsætter i samarbejde med skolens leder tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne samt udarbejder dagsorden. Protokol 8,1 Mødelederen evt. en valgt sekretær, fører under møderne rådets protokol. Mindretal kan forlange deres opfattelse tilføjet protokollen i kort form og medsendt rådets udtalelser. 8,11 Rådets protokol oplæses ved mødets afslutning og underskrives af mødelederen. Forretningsorden 8,12 Det pædagogiske råd fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Kapitel 7. Elevråd. 9 Sammensætning, valg, kompetencer og mødevirksomhed 9,1 Skolens leder drager omsorg for, at der oprettes et elevråd ved alle skolen. Valg til elevrådet finder sted ved hvert skoleårs begyndelse. Elevrådet vælger 2 repræsentanter til skolebestyrelsen. 9,2 Elevrådet er rådgivende for skolebestyrelsen og skolens leder. 27.1.9 Side 5 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

9,3 Elevrådet kan udtale sig om alle spørgsmål, der vedrører elevernes generelle forhold på skolen. Udtalelser til skolebestyrelsen fremsendes gennem skolens leder, som påtegner disse. 9,4 Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden. 9,5 Rådets møder afholdes som regel i skoletiden. Kapitel 8. Ikrafttræden. 1 Ikrafttræden 1,1 Denne vedtægt træder i kraft den 1. august 29 og erstatter den tidligere vedtægt for skolevæsenet i Nordfyns Kommune, vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 15. februar 27. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen, den xx. xxxxxx 29. ent Dyssemark, orgmester John Therkelsen, Kommunaldirektør 27.1.9 Side 6 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Som bilag til vedtægten indsættes følgende: 1) Vision og målsætninger for skolevæsenet i Nordfyns Kommune. 2) Skolestrukturen i Nordfyns Kommune. 3) estemmelser om undervisningens ordning. 4) Ressourcetildeling. 5) Andre forhold. Som tillæg til vedtægten indsættes: Generel delegationsplan. 27.1.9 Side 7 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

ilag 1: Vision og målsætninger for skolevæsenet i Nordfyns Kommune Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere menneskelivets mangfoldighed. Hermed gives barnet de bedste forudsætninger for at leve et liv med mening og glæde. Skolen skal give børn mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, udvikle selvværd og empati, samt bevare nysgerrigheden og evnen til at undre sig. Skolen skal fremme barnets alsidige udvikling ved til stadighed at møde det med tilpassede forventninger og krav. Høj pædagogisk og faglig kvalitet i undervisningen skal sikre, at barnets potentialer udfordres og udvikles optimalt. Målsætninger for Nordfyns Kommunale Skolevæsen I Nordfyns Kommunes skolevæsen gør vi en forskel. Flest mulige børn skal inkluderes i folkeskolens normalundervisning. Den enkelte elev er udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse og organisering. Skolen bidrager aktivt til at skabe helhed og sammenhæng i barnets liv og udvikling fastholder og udvikler den røde tråd. Med henblik på at sikre elevernes alsidige udvikling, forventes et tæt samarbejde mellem pædagoger i børnehaver, pædagoger i skolefritidsordningerne og lærerne. Skolen er med til at sikre et helhedsorienteret udviklingsaspekt i forhold til børn indgår med en central rolle i de tværfaglige distriktsteam. Skolens liv skal bygge på fællesskaber, på tolerance og på respekt og omsorg for individet. Skolen bidrager aktivt til at udvikle en sund livsstil blandt børn og unge. Samarbejdet mellem elever, forældre og medarbejdere skal bygge på afklarede gensidige forventninger. Skolen skal på basis af refleksion og evaluering til stadighed udvikle sig. I respekt for de fælles målsætninger har den enkelte skole mulighed for at udvikle egen tydelig profil og egne værdier. Skolen skal praktisere udsyn ved at se sig selv som en del af verden. De pædagogiske målsætninger skal afspejles i udviklingen af de fysiske undervisningsmiljøer. 27.1.9 Side 8 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Uddybning af målsætningerne I Nordfyns Kommunes skolevæsen gør vi en forskel. Dette sker ved at: der er tydelige forventninger til alle medarbejdere om at deltage i et forpligtende teamsamarbejde, som omfatter alle relevante faggrupper. den enkelte medarbejder oplever at være værdsat i dagligdagen. der udarbejdes et fælles kodeks for god ledelse. der udarbejdes uddannelsesplaner for alle medarbejdere og ledere. der udarbejdes rekrutterings- og fastholdelsespolitikker til alle jobfunktioner. det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vægtes højt og indgår i arbejdspladsvurderingerne. Flest mulige børn skal inkluderes i folkeskolens normalundervisning. Dette sker ved at: igangsætte udvikling af fleksible pædagogiske læringsmiljøer. udvikle en teambaseret organisation. udvide det konsultative samarbejde med Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning. udvikle Adfærd-Kontakt-Trivsel arbejdet. håndtere støtte- og specialressourcerne fleksibelt. sammensætte alsidige undervisningstilbud på baggrund af en nuanceret forståelse af børns læring. Den enkelte elev er udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse og organisering. Dette sker ved at: der med udgangspunkt i klassen som basisenhed, gives mulighed for at organisere læringen indenfor fleksible rammer og strukturer. der med afsæt i et bredt læringsbegreb lægges op til elevernes aktive deltagelse i planlægningen og afviklingen af undervisningen. tilpasse undervisningens rammer og organisering til elevens forudsætninger og behov. evaluere resultaterne af undervisningen, og lade evalueringen danne basis for barnets fortsatte læring og udvikling. Skolen bidrager aktivt til at skabe helhed og sammenhæng i barnets liv og udvikling fastholder og udvikler den røde tråd. Dette sker ved at: fastlægge og udvikle hensigtsmæssige procedurer omkring overgangene i barnets opvækst. Eksempler på vigtige overgange: Daginstitution skole/skolefritidsordning, skole fritidsklub, skole ungdomsuddannelse. 27.1.9 Side 9 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Med henblik på at sikre elevernes alsidige udvikling, forventes et tæt samarbejde mellem pædagoger i børnehaver, pædagoger i skolefritidsordningerne og lærerne. Dette sker ved at: inddrage pædagogers og læreres kompetencer i arbejdet med at planlægge og tilrettelægge pædagogisk udviklende aktiviteter for børnene i førskolegrupper, i indskoling og i specialpædagogikken. Skolen er med til at sikre et helhedsorienteret udviklingsaspekt i forhold til børn indgår med en central rolle i de tværfaglige distriktsteam. Dette sker ved at: alle skolens pædagogiske medarbejdere sammen med de relevante eksterne samarbejdspartnere opstiller fælles mål for børns udvikling og sikrer den efterfølgende udmøntning. skolens pædagogiske personale sikrer den tidlige og forebyggende indsats i forhold til børn, hvis trivsel er truet. Skolens liv skal bygge på fællesskabet, på tolerance og på respekt og omsorg for individet. Dette sker ved at: skolen involverer børnene i levende fællesskaber, byggende på demokratiske værdier som f.eks. medbestemmelse, tolerance overfor andres holdninger og levevis samt respekt for individet. skolen udarbejder egne politikker vedrørende god trivsel og det gode undervisningsmiljø. skolen udarbejder egne beredskabsplaner i forhold til personlige og fælles sorg- og krisesituationer. Skolen bidrager aktivt til at udvikle en sund livsstil blandt børn og unge. Dette sker ved at: informere børn og unge om betydningen af at leve sundt og dyrke motion. etablere madordninger på skolen, hvor tilbuddet til eleverne er varieret og sundt. integrere fysiske aktiviteter i undervisningen. Samarbejdet mellem elever, forældre og medarbejdere skal bygge på afklarede gensidige forventninger. Dette sker ved at: der afholdes gensidige forventningssamtaler, f.eks. ved skolestart (overgang til førskolegruppe) og skift. skolen udmelder tydelige forventninger til samarbejdet. 27.1.9 Side 1 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Skolen skal på basis af refleksion og evaluering til stadighed udvikle sig. Dette sker ved at: udvikle en systematisk evalueringskultur på skolen. udvikle kraft- og ressourcecentre ved skolevæsenet eller på specifikke skoler med konsulentfunktioner i forhold til alle skolerne. Eksempler: IT-konsulent, specialundervisning, Adfærd-Kontakt-Trivsel indsats, fagkonsulenter, pædagogiske udviklingscentre (bibliotek). formulere og løbende opdatere efter - og videreuddannelses-planer for skolevæsenet. I respekt for de fælles målsætninger har skolen mulighed for at udvikle egen tydelige profil og egne værdier. Dette sker ved at: udarbejde tydelige aftaler vedrørende mål og rammestyring. arbejde med kvalitetsrapportering, som en del af årsrapporterne. Skolen skal praktisere udsyn ved at se sig selv som en del af verden. Dette sker ved at: skolen udfylder rollen som lokale kulturbærere og oplever sig som en naturlig del af det omgivende samfund. den internationale dimension gøres til et naturligt integreret element i skolen og i undervisningen. De pædagogiske målsætninger skal afspejles i udviklingen af de fysiske undervisningsmiljøer. Dette sker ved at: der udarbejdes bygningsplaner, som understøtter de pædagogiske visioner og målsætninger for Nordfyns Kommunes Skolevæsen. bygningsplanerne inkluderer overvejelser og beskrivelser vedrørende det gode undervisnings- og arbejdsmiljø samt bygningsmæssig æstetik og kvalitet. bygningsplanerne sikrer tilgængeligheden for handicappede. 27.1.9 Side 11 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

ilag 2: Skolestrukturen i Nordfyns Kommune 2.1 Kommunens skoler og deres omfang Skolevæsenet omfatter i alt 15 selvstændige skoler: Skolens Skolens navn Struktur Adresse Telefon nummer 4231 ogense Skole hv.kl. 9. kl. Til 7. kl. Gyldensteensvej 2 6482 8717 overføres elever fra Klinteskolen og Kongslundskolen. Specialklasser. Efter 9. kl. overføres elever til Søndersøskolen. Skolefritidsordning. 54 ogense 4832 Havrehedskolen hv.kl. 9. kl. Til 7. kl. overføres elever fra Veflinge Skole. Efter 9. kl. overføres eleverne til Søndersøskolen. Skolefritidsordning. Rugårdsvej 729 5462 Morud 6596 4176 4714 Horsebækskolen hv.kl. 6. kl. Efter 6. klasse overføres eleverne til Krogsbølle Skole. Skolefritidsordning. 4831 Hårslev Skole hv.kl. 6. kl. Efter 6. klasse overføres eleverne til Særslev Skole. Skolefritidsordning. 4232 Klinteskolen hv.kl. 6. kl. Efter 6. klasse overføres eleverne til ogense Skole. Skolefritidsordning. ørnehave. 4233 Kongslundskolen 4715 Krogsbølle Skole 4711 Løkkemarkskolen hv.kl. 6. kl. Efter 6. klasse overføres eleverne til ogense Skole. Skolefritidsordning. hv.kl. 9. kl. Til 7. kl. overføres elever fra Horsebækskolen og Løkkemarkskolen. Efter 9.kl. overføres eleverne til Søndersøskolen. Skolefritidsordning. hv.kl. 6. kl. Efter 6. klasse overføres eleverne til Krogsbølle Skole. Skolefritidsordning. 47112 Nordvestskolen hv.kl. 6. kl. Efter 6. klasse overføres eleverne til Otterup Skole. Skolefritidsordning. 4718 Otterup Skole hv.kl. 9. kl. Til 7. kl. overføres elever fra Nordvestskolen og Skovløkkeskolen. Efter 9. kl. overføres elever til Søndersøskolen. Horsebækvej 97 545 Otterup Vejruphuse 2 5471 Søndersø Klintevej 48 54 ogense Middelfartvej 8 54 ogense Krogsbølle ygade 54 545 Otterup ogensevej 16 545 Otterup Horsebækvej 25 545 Otterup Skolegade 12 545 Otterup 6485 1253 6483 1337 6486 154 6481 282 6487 1165 6485 1523 6482 866 6482 8336 27.1.9 Side 12 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Skolens nummer Skolens navn Struktur Adresse Telefon 4719 Skovløkkeskolen Specialklasser, læseklasse, funktionsklasser og modtagegruppe. Skolefritidsordning. hv.kl. 6. kl. Efter 6. klasse overføres eleverne til Otterup Skole. Skolefritidsordning. ørnehave. 4834 Søndersøskolen hv.kl. 1. kl. Til 1. kl. overføres elever fra øvrige overbygningsskoler i kommunen. Specialklasser. Det specialpædagogiske undervisningstilbud Værkstedsklasserne er underlagt skolen. Skolefritidsordning. 4833 Særslev Skole hv.kl. 9. kl. Til 7. kl. overføres elever fra Hårslev Skole. Efter 9. kl. overføres eleverne til Søndersøskolen. Skolefritidsordning. 4836 Veflinge Skole hv.kl. 6. kl. Efter 6. klasse overføres eleverne til Havrehedskolen. Skolefritidsordning. 481 Heldagsskolen Specialpædagogisk tilbud til normaltbegavede børn med svære sociale og følelsesmæssige problemer Skovgyden 6 545 Otterup Nordmarksvej 2 5471 Søndersø Vestergade 5 Særslev 5471 Søndersø Vedel Simonsensvej 31 5474 Veflinge Afd. 1: Skolegade 14 545 Otterup Afd. 2: Horsebækvej 97 545 Otterup 6482 8828 6482 84 6484 1344 6389 18 6482 8799 6485 1251 2.2 Skoledistrikter Der er ingen ændringer i forhold til gældende distriktsinddeling. En detaljeret specifikation af skoledistrikterne er tilgængelig via folkeregistret. 27.1.9 Side 13 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

ilag 3: estemmelser om undervisningens ordning 3.1 Rammer for undervisningens ordning 3.1.1 Indskoling Kommunens indskolingsordning omfatter klassetrinene børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. Det ugentlige antal lektioner fastsættes for disse klassetrin til 25, og udmøntes som fem daglige lektioner. Undervisningen starter for disse årgange i 1. lektion. De 25 lektioners undervisning forestås af børnehaveklasseledere og folkeskolelærere, men i undervisningens afvikling og tilrettelæggelse kan inddrages pædagoger i det omfang skolens ressourcetildeling muliggør dette. Undervisningen i indskolingen tilrettelægges med henblik på, bedst muligt, at tilgodese elevernes differentierede udvikling og indlæringspotentialer, og dermed forebygge udskillelse. Tilrettelæggelsen bygger på den bredest mulige tilgang til begreberne kompetencer og læringsstrategier. Det tilstræbes endvidere, at opnå den størst mulige sammenhæng mellem elevens skole- og fritidstilbud. 3.1.2 Den daglige undervisningstid på øvrige klassetrin Skolebestyrelsen fastsætter efter indstilling fra skoleledelsen, principper for undervisningens placering. Dog skal placeringen af undervisningstiden på 3. til og med 6. klassetrin tilgodese, at eleverne ikke får pauser mellem skole- og fritidstilbud, som ikke er omfattet af skolens tilsyn med disse. Dette indebærer, at der på disse klassetrin som minimum skal tilrettelægges undervisning i de fem første daglige lektioner. 3.1.3 Generelle krav til undervisningens ordning Undervisningen organiseres mht. timetal fordelt på faser og fagblokke indenfor de bestemmelser som fremgår af folkeskolelovens 5, samt bekendtgørelse nr. 1131 af 15/11/26 om undervisningstimetal i folkeskolen. emærkninger til nedenstående tabeller: 1) Faser: a) Fase 1: 1. -, 2. og 3. årgang b) Fase 2: 4. -, 5. og 6. årgang c) Fase 3: 7. -, 8. og 9. årgang d). og 1. årgang er ikke omfattet af ministeriets faseopdeling. 2) Fagblokke: a) Humanistiske blok: Dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, kristendomskundskab og samfundsfag b) Naturfaglige blok: Matematik, natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi c) Praktisk/musisk blok: Idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og valgfag Der skal undervises i hjemkundskab på 7. klassetrin. Minimumstimetal i nedenstående tabeller skal opfyldes indenfor de enkelte faser og de enkelte fagblokke. I tabellerne er alle timetal opgjort i enheder á 6-minutter. En ugentlig undervisningslektion opsummeres på 4 uger (et skoleår) til 3 undervisningstimer á 6 minutter. 27.1.9 Side 14 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Minimums- og vejledende timetal opdelt på klassetrin, i faser samt i fagblokke Timefordelingsplan Årsnormer klokketimer (3 timer = 1 ugentlig lektion) Humanistisk fagblok: Klassetrin og faser: Fase 1 Fase 2 Fase 3 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Vejl. timetal 1.-9. kl. Fasens og fagblokkens 19 955 132 minimums timetal: Dansk 33 3 27 18 18 18 18 18 18 198 Engelsk 6 6 9 9 9 9 9 57 Tysk/fransk 9 12 12 33 Historie 3 6 6 6 6 6 3 36 Kristendomskundskab 6 3 3 3 3 6 3 3 3 Samfundsfag 6 6 12 Naturfaglig fagblok: Fasens og fagblokkens 56 515 79 minimumstimetal: Matematik 15 15 15 12 12 12 12 12 12 117 Natur/teknik 3 3 6 6 6 6 3 Geografi 3 6 3 12 iologi 6 6 3 15 Fysik/kemi 6 6 9 21 Praktisk/musisk fagblok: Fasens og fagblokkens 43 69 325 minimumstimetal: Idræt 3 6 6 9 9 9 6 6 6 6 Musik 3 6 6 6 3 3 27 illedkunst 3 6 6 6 3 24 Håndarb./sløjd/hjemkundskab 6 12 12 9 39 Valgfag 6 6 12 Kl. tid minimumstimetal 7 7 85 Klassens tid vejl. timetal 3 22,5 22,5 22,5 22,5 3 3 3 3 24 Vejledende timetal i alt 69 712,5 82,5 82,5 832,5 84 87 99 93 747 Samlet minimumstimetal 215 223 252 69 asistimer pr. år 6 6 66 66 66 66 66 66 66 ørnehaveklasse minimum 6 1. klasse minimumstimetal 84 Minimumstimetal danskfase 9 1 Minimumstimetal mat.-fase 45 27.1.9 Side 15 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

1 Min.timetal historie-fase 2 18 emærkninger asistimer: Det mindste timetal en klasse kan have pr. år. Minimumstimetallet indenfor fagblokke og klassens tid i 3-årige perioder skal desuden overholdes. Samtidig skal minimumstimetallet for hvert af fagene dansk og matematik overholdes inden for fase 1. 27.1.9 Side 16 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

3.1.4 Klassedannelse Indskrivning: Indskrivning af elever foregår på distriktsskolen. Frit skolevalg: a. Der er frit skolevalg, dog må ingen skole optage elever bosiddende uden for skoledistriktet, hvis klassens elevtal er på 25 eller derover. Optagelse sker i forhold til den skolestruktur, Kommunalbestyrelsen har vedtaget. Grænsen på 25 elever pr. klasse er fastsat af hensyn til, at der skal være plads til optagelse af tilflyttende distriktselever i løbet af skoleåret. b. Elever, bosiddende i Nordfyns Kommune, optages før elever bosiddende i andre kommuner. c. Søskende til elever på skolen går forud for andre. d. Nærmereboende elever går forud for fjernereboende elever. e. I tilfælde af ligestilling foretages lodtrækning. Ved optagelse på anden skole end distriktsskolen ydes der ikke støtte til transport. Optagelse af elever sker normalt pr. 1. august. Skolelederen træffer beslutning om optagelse efter ovenstående regelsæt, og der må ikke indgå andre elementer i vurderingen, f.eks. pædagogiske. Klager over beslutninger kan inden 4 uger sendes til Undervisningschefen. Undervisningschefen kan i særlige tilfælde dispensere fra retningslinierne. Undervisningsafdelingen hjemtager betaling fra bopælskommunen. Af hensyn til skoleårets planlægning fastsættes fristen for indskrivning ved en anden skole end distriktsskolen til den 1. marts. 1.-1. klasse: Skolebestyrelsen fastsætter, efter indstilling fra skoleledelsen, principper for klassedannelsen på de enkelte årgange. Principperne skal være i overensstemmelse med folkeskolelovens 17, og skal udformes således, at den af kommunalbestyrelsen udmeldte ressourceramme kan overholdes. 3.1.5. Specialundervisning Specialundervisning ved skolens foranstaltning: Iværksættelse af specialundervisning eller anden specialpædagogisk foranstaltning på skolen besluttes af skolelederen og gennemføres i henhold til Folkeskolelovens 3, stk. 2 og ekendtgørelse nr. 1373 af 15.12.25 (senest ændret 1.7.28) om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt Vejledning nr. 4 af 21.1.28 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Iværksættelse af specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter i henhold til folkeskolelovens 5, stk. 6 om supplerende undervisning og midlertidig faglig støtte, sker efter fornøden vurdering og rådgivning fra Pædagogisk - Psykologisk Rådgivning og efter samråd med elev og forældre. Skolens specialundervisning kan have form af: Støtte på klassen i skoletiden Holdundervisning i eller udenfor klassen i eller udenfor skoletiden I særlige situationer og i kortere tidsrum enkeltmandundervisning udenfor klassen Andre specialpædagogiske tiltag som samtale- el. vejledningstimer Specialundervisningen kan have sigte mod afhjælpning af / kompensering for faglige problemer og/eller problemer med adfærd, kontakt eller trivsel (AKT). Al specialundervisning er individuelt tilrettelagt undervisning. 27.1.9 Side 17 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Krav forud for iværksættelse af specialundervisning omfatter: 1. Grundig problembeskrivelse i samarbejde med forældrene lærerne er ansvarlige 2. Nødvendig faglig informationsindsamling og vurdering Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er ansvarlig 3. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning rådgiver skolen om passende foranstaltning efter mindste indgrebs princip 4. Skolen udarbejder med udgangspunkt i rådgivningen fra PPR en undervisningsplan, der bl.a. omfatter: indhold, form og metode for undervisningsforløbet ansvarsfordeling og aftalt samarbejdsstruktur periode for undervisningsforløbet med afslutningstidspunkt sammenhæng med den almindelige undervisning en evalueringsplan udslusning til klassens undervisning Specialundervisning ved skolevæsenets foranstaltning: Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan også efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse henvise elever til specialklasser eller specialskoler i den anden kommune. En sådan beslutning træffes på baggrund af en indstilling fra skolens leder samt en vurdering fra Pædagogisk Psykologisk - Rådgivning. Skolevæsenet råder p.t. over følgende særlige undervisningstilbud til elever med særlige vanskeligheder: Foranstaltning Skole Særligt problemløsningsfelt Specialklasser ogense Skole Otterup Skole Søndersøskolen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder, men uden væsentlige følelsesmæssige eller sociale problemer (. 1. kl.) Værkstedsklasser Søndersøskolen/ Klubben" Elever, som ikke kan rummes i almindelige klasser, grundet følelsesmæssige eller adfærdsmæssige problemer. 2 aldersdifferentierede grupper á ca. 6 elever. Læseklasse Otterup Skole Svært læseretarderede elever på mellemtrinnet (5. og 6. årgang). Intensivt undervisningsforløb af ½ års varighed. Et hold består af 6 elever. Der optages således 12 elever pr. år. Funktionsklasser Otterup Skole 2 aldersdifferentierede klasser á ca. 6 elever med neurologisk betingede indlærings- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Heldagsskolen Heldagsskolerne i Otterup og Hjadstrup Normaltbegavede elever med sværere følelsesmæssige og sociale problemer. To aldersdifferentierede grupper á ca. 8 og ca. 1 elever. Puljetimer Nordfyns Kommune Rummelighedstimer, som tildeles skolen til undervisning af integrerede elever med særlige behov. Undervisningsafdelingen foretager den årlige fordeling i samråd med PPR og skolerne. 27.1.9 Side 18 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

ilag 4: Ressourcetildeling 4.1 Opgaverelaterede ressourcenøgler Ressourcetildelingen sker ud fra objektive kriterier. Den samlede ressource udmeldes til den enkelte skole via en decentraliseringsaftale. Planlægningsgrundlaget for det efterfølgende budgetår er elevtallene pr. 1. april. Klassedannelsen fastlåses 1. april, og der planlægges med udgangspunkt i de forventede elevtal (pr. 1.august) kombineret med en prognose for det næstfølgende skoleår. Disse to elementer vægtes i forholdet 7/12 og 5/12. Den endelige tildeling sker på baggrund af aktuelle børnetal, som de fremgår i elevforvaltningssystemet den 1. september, kombineret med prognosen for det næstfølgende skoleår. Hvis septemberopgørelsen ændrer grundlaget for klassedannelsen på en konkret skole, og skolen ikke ønsker at reducere antallet af klasser, kompenseres skolen med 5 procent af den merudgift, som udløses. I ressourcetildelingen opereres med en årligt fremskrevet gennemsnitsløn til henholdsvis lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger. Lederlønninger fremskrives på baggrund af de konkrete lønfastsættelser. Skolen er ikke bundet af nedenstående opsplitning i delelementer. Den samlede tildeling er en rammetildeling, men central lovgivning, og de af kommunalbestyrelsen udmeldte retningslinier for rammens anvendelse, skal overholdes i forbindelse med udmøntningen. a) Normalundervisningsområdet årlige lærerarbejdstimertimer á 6 minutter: Klasser med maksimalt 14 elever tilføres et minimumstimetal som fremgår af denne tabel: Klassetrin: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Minimum pr. år 75 75 75 75 75 75 75 86 86 86 87 5 Klasser med mere end 14 elever men maksimalt 18 elever tildeles: Minimumstimetal + (elevtal 14) X 25 timer. Klasser med mere end 18 elever men maximalt 28 elever tildeles: Minimumstimetal + 1 timer + (elevtal 18) X 15 timer. Tabellen viser virkningen af ressourcenøglen ved varierende gennemsnitselevtal i klasserne: Gennemsnitligt elevtal pr. klasse 12 13 14 15 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 28 Klassetrin 75 75 75 775 8 825 85 865 88 895 91 925 94 955 97 985 1 Sum 75 75 75 775 8 825 85 865 88 895 91 925 94 955 97 985 1 1 75 75 75 775 8 825 85 865 88 895 91 925 94 955 97 985 1 2 75 75 75 775 8 825 85 865 88 895 91 925 94 955 97 985 1 3 75 75 75 775 8 825 85 865 88 895 91 925 94 955 97 985 1 Sum 1-3 225 225 225 2325 24 2475 255 2595 264 2685 273 2775 282 2865 291 2955 3 4 75 75 75 775 8 825 85 865 88 895 91 925 94 955 97 985 1 5 75 75 75 775 8 825 85 865 88 895 91 925 94 955 97 985 1 6 75 75 75 775 8 825 85 865 88 895 91 925 94 955 97 985 1 Sum 4-6 225 225 225 2325 24 2475 255 2595 264 2685 273 2775 282 2865 291 2955 3 7 86 86 86 885 91 935 96 975 99 15 12 135 15 165 18 195 111 8 86 86 86 885 91 935 96 975 99 15 12 135 15 165 18 195 111 9 86 86 86 885 91 935 96 975 99 15 12 135 15 165 18 195 111 Sum 7-9 258 258 258 2655 273 285 288 2925 297 315 36 315 315 3195 324 3285 333 Sum 1-9 78 78 78 735 753 7755 798 8115 825 8385 852 8655 879 8925 96 9195 933 1 875 875 875 9 925 95 975 99 15 12 135 15 165 18 195 111 1125 Sum 1 875 875 875 9 925 95 975 99 15 12 135 15 165 18 195 111 1125 27.1.9 Side 19 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Hvis elevtallet på en årgang betinger, at der skal dannes flere klasser (parallelklasser), sker tildelingen ved at antallet af klasser på årgangen ganges med den tildeling, som det gennemsnitlige elevtal pr. klasse udløser. Ved udregning af gennemsnit benyttes almindelige regler for afrunding. c) Specialklasser jf. pkt. 3.1.5 Til hver elev som visiteres til specialklasse, tildeles 14 lærerarbejdstimer pr. år og 3 pædagogarbejdstimer pr. år. d) Specialundervisning ved skolens foranstaltning jf. pkt. 3.1.5 Den samlede ressource fastsættes som 6,4 årlige lærerarbejdstimer pr. elev i. til og med 5. årgang plus 2,4 årlige lærerarbejdstimer pr. elev i 6. til og med 1. årgang. Ad c) og d): Ressourcen til specialundervisning er en minimumstildeling. e) Skemalagte vikartimer Hver skole tildeles et årligt arbejdstimetal svarende til 2,1 % af de arbejdstimer (lærer- og pædagogarbejdstimer) som er afsat til løsning af undervisningsopgaver iht. afsnit 4.1. punkterne a d tillagt evt. tillagt tid til løsning af særlige undervisningsopgaver (f.eks. enkeltintegrerede elever). Til dækning af skolens vikarbehov i øvrigt tilføres en af Kommunalbestyrelsen fastsat bevilling på skolens driftsbudget. f) Udvikling og efteruddannelse Til understøttelse af udviklingsprogrammer og til efteruddannelse af det pædagogiske personale afsættes en pulje af arbejdstimer svarende til 3 % af de arbejdstimer som er afsat til løsning af undervisningsopgaver iht. afsnit 4.1. punkterne a e tillagt evt. tillagt tid til løsning af særlige undervisningsopgaver (f.eks. enkeltintegrerede elever). g) Skolebibliotek Hver skole tildeles et årligt lærerarbejdstimetal svarende til skolens samlede elevtal X 2,5 arbejdstime. h) Tid til øvrige opgaver Omfanget af ressourcer til øvrig undervisning samt undervisningsrelaterede opgaver fastsættes til 29,75 % af de arbejdstimer som er afsat til løsning af undervisningsopgaver iht. afsnit 4.1. punkterne a e tillagt evt. tillagt tid til løsning af særlige undervisningsopgaver (f.eks. enkeltintegrerede elever). Øvrige opgaver er eksempelvis: Tid til varetagelse af klasselærerfunktionen, tid til skole-hjem samarbejde, tid til afvikling af lejrskoler, ture og andre fællesarrangementer, tid til TR arbejde, og møder med eksterne samarbejdspartnere. (Opremsningen er ikke udtømmende). i) Individuel tid, udviklingstid, tid til pauser og tilsyn samt buffer Til antallet af normerede stillinger på skolen er knyttet den aftalemæssigt fastsatte tid til dækning af individuel forberedelse, udviklingstid, pauser, tilsynsopgaver (med elever) samt en buffer. j) Aldersreduktion Skolerne tilføres tid til dækning af medarbejderes aldersbestemte, nedsatte arbejdstid. Tildelingen fastsættes på baggrund af en konkret opgørelse. k) Tid til ledelse og administration 27.1.9 Side 2 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Tildeling af tid til skoleledelse og administration (skolesekretær) fastsættes som en elevtalsbestemt basistildeling tillagt et antal timer i forbindelse med løsning af specifikke opgaver. Tildelingerne fremgår af denne tabel: Ledelse Sekr. Elevtalsbestemt asis asis Elevtal max. 1 145 3 Elevtal max. 2 16 35 Elevtal max. 3 175 4 Elevtal max. 4 19 45 Elevtal max. 5 25 5 Elevtal > 5 22 55 Opgavebestemt Tillæg Tillæg FA 6 5 1. klasse 4 35 Specialklasserække 6 6 Andre specialtilbud* 2 2 Landsbyordning 1 25 Nettoarbejdsnorm 168 168 * Udløses p.t. en gang på ogense Skole (specialklassetilbud til meget dårligt begavede elever) og to gange på Otterup Skole (læseklasse og funktionsklasser). N! Tid til ledelse og tid til sekretærbistand kan frit omveksles efter skoleledelsens skøn. Undervisningstimer kan ikke veksles til administrationstimer. l ) Puljetimer Puljetimer anvendes til at understøtte arbejdet med enkeltintegrerede elever i normalklasser. Disse elevers problemer kan antage mange forskellige former: fysiske handicaps, indlæringsmæssige vanskeligheder, mangelfulde sociale kompetencer m.m. Fælles for dem er imidlertid, at det vurderes, de med moderat støtte vil kunne integreres i en almindelig skoleklasse. Til formålet er afsat en pulje på 58 støttetimer med lærerbemanding og 65 støttetimer med pædagogbemanding. 1 % af ressourcen placeres i Undervisningsafdelingen til imødegåelse af uforudsete problemer (f.eks. tilflyttere). Den resterende del fordeles en gang årligt på skolerne i forbindelse med skoleårets planlægning. Fordelingen foretages af Undervisningsafdelingen efter samråd med PPR og skolernes ledelser. I fordelingen indgår dels skolernes størrelse (elevtal) men også skolens specifikke belastning. 27.1.9 Side 21 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

ilag 5: Andre forhold 5.1 Skolefritidsordninger, førskolegrupper og klubtilbud 5.1.1 Skolefritidsordninger (SFO) Alle børn i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse tilbydes pasning i egen skoles skolefritidsordning. Skolefritidsordningen tilbyder pasning før og efter ordinær skoletid, og der kan vælges pasning indenfor tre moduler. For børn i specialklasserne på ogense Skole, og i yngste funktionsklasse på Otterup Skole er fritidsordningen en integreret del af skoletilbuddet. Åbningstider: Skoledage: Skolefritidsordningerne er åbne på alle skoledage. Morgenmodulet er på ca. 2 timer pr. dag og slutter når skoledagens 1. lektion starter. Eftermiddagsmodul 1: Starter når skoledagens 5. lektion ophører og omfatter ca. 2,5 timer pr. dag. Eftermiddagsmodul 2: Ligger i forlængelse af Modul 1 og omfatter ca. 1,5 time på ugens første fire hverdage og ca.,5 time på fredage. Skolefridage: På de skolefridage, hvor fritidsordningerne er åbne, holdes åbent også i skoletiden (1. til 5. lektion). I disse perioder kan børnene benytte fritidsordningen i det/de modul(er), som de er tilmeldt på skoledage tillagt skoletiden. Ferier og lukkedage: Der holdes lukket de 4 midterste uger i skolernes sommerferie. Der tilbydes feriepasning i 3 af kommunens skolefritidsordninger. Pasningsbehov i ferieperioden kan således imødekommes, men forudsætter særskilt tilmelding. Der opkræves særskilt betaling for denne feriepasning. Tilmelding kan ske til specifikke uger, og den heraf følgende betaling fastsættes på ugebasis. Alle skolefritidsordninger holder lukket d. 24. december, på alle hverdage mellem jul og nytår samt fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Grundlovsdag er der alene åbent i morgenmodulet. Hvis kommunen har gjort Grundlovsdag til en hel fridag er fritidsordningen åben i morgenmodulet og frem til kl. 12.3. Lokale tilpasninger: Skolebestyrelsen kan i samarbejde med skolens og skolefritidsordningens ledelse tilpasse åbningstiden til lokale forhold indenfor den ressourceramme, som budgetmæssigt er tildelt skolefritidsordningen / SFO - klubben. 5.1.2 SFO - Klubber På Klinteskolen, Kongslundskolen, Horsebækskolen, Krogsbølle Skole, Løkkemarkskolen, Skovløkkeskolen, Havrehedskolen, Hårslev Skole, Særslev Skole og Veflinge Skole tilbydes elever i 3. til 6. klasse pasning i en SFO klub (klub etableret i tilknytning til skolefritidsordningen og under skolens ledelse). Åbningstider: Skoledage: SFO - klubberne er åbne på alle skoledage. Åbningstiden er delt på to moduler. 27.1.9 Side 22 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

Eftermiddagsmodul 1: Starter når skoledagens 5. lektion ophører og omfatter ca. 2,5 timer pr. dag. Eftermiddagsmodul 2: Ligger i forlængelse af Modul 1 og omfatter ca. 1,5 time på ugens første fire hverdage og ca.,5 time på fredage. Til børn i 3. og 4. klasse, som har et behov for pasning før skoletids begyndelse kan der tilkøbes morgenpasning i skolefritidsordningen. Prisen for dette tilkøb er identisk med morgenmodulets pris i skolefritidsordningen. Skolefridage: På de skolefridage, hvor klubberne er åbne, tilpasses åbningstiden til de lokale behov. (Se afsnittet om lokale tilpasninger). Ferier og lukkedage: Der holdes lukket de 4 midterste uger i skolernes sommerferie. ørn fra 3. og 4. klasse, med et pasningsbehov i disse ferieuger, kan tilbydes plads i de ferieåbne skolefritidsordninger. Pasningsbehov i ferieperioden kan således imødekommes, men forudsætter særskilt tilmelding. Tilmelding kan ske til specifikke uger, og den heraf følgende betaling fastsættes på ugebasis. Taksterne vil være som i SFO. Alle klubber holder lukket d. 24. december, på alle hverdage mellem jul og nytår, fredag efter Kristi Himmelfartsdag samt Grundlovsdag. Lokale tilpasninger: Skolebestyrelsen kan i samarbejde med skolens og skolefritidsordningens ledelse tilpasse åbningstiden til lokale forhold indenfor den ressourceramme, som budgetmæssigt er tildelt skolefritidsordningen / SFO - klubben. 5.1.3 Førskolegrupper: ørn, som indskrives i folkeskolerne til skolestart efterfølgende 1. august og som er indskrevet i en daginstitution, overføres pr. 1. marts til skolefritidsordningernes førskolegrupper. Åbningstiderne her er identiske med skolefritidsordningens suppleret med den daglige skoletid for de yngste skolebørn (ca. 8. til 13.) - altså et heldagstilbud. Modulopdelingen og mulighederne for modulvalg er ligeledes identiske med skolefritidsordningernes. Elever, som optages i frie og private skoler, eller som vælger skole i en anden kommune, kan pr. 1. marts overgå til lignende tilbud, hvis sådanne findes. I modsat fald kan de fortsætte i daginstitutionen frem til 31. juli. ørn i daginstitutioner, som får bevilliget udsat skolestart forbliver i daginstitutionen. ørn, som ikke er indmeldt i en daginstitution, kan optages i førskolegruppe pr. 1. marts, når de skal starte i skole den efterfølgende 1. august. Takster i førskolegrupper og daginstitutioner er identiske. Tilbuddet om sommerferiepasning til børn i førskolegrupperne er identisk med tilbuddet til SFO børn. 5.1.4 Andre klubber for børn i 3. til 6. klasse: I Nordfyns Kommune findes tre klubtilbud etableret I henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Det gælder Fristedet i ogense, Aktivitetshuset i Otterup og Klubben i Søndersø. Disse klubber har egen forældrebestyrelse, egne vedtægter og selvstændig ledelse. Fristedet i ogense er klubtilbud for børn indskrevet på ogense Skole. Aktivitetshuset er klubtilbud for børn indskrevet på Nordvestskolen, Otterup Realskole og Otterup Skole. Klubben i Søndersø er klubtilbud for børn indskrevet på Søndersøskolen. Åbningstider: 27.1.9 Side 23 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

For disse tre klubber er åbningstiderne som beskrevet ovenfor under afsnittet om SFO klubber. Det skal dog bemærkes at disse klubber ikke har nogen form for modulopdeling af åbningstiden. Lokale tilpasninger: Forældrebestyrelserne kan i samarbejde med klubbernes ledelse tilpasse åbningstiden til lokale forhold indenfor den ressourceramme, som budgetmæssigt er tildelt klubben. 5.1.5 Klubtilbud til børn med specialpædagogiske behov: PPR og/eller ørn og Unge vurderer om et barn har specielle pædagogiske behov (specialklasseelever, AKT elever, børn fra socialt belastede miljøer m.fl.). Sådanne børn kan indstilles optaget i Fristedet i ogense, i Aktivitetshuset i Otterup og i Klubben i Søndersø. Indstillingerne godkendes af Undervisningsafdelingen. Disse børn udløser en ekstra ressourcetildeling (se under afsnittet Ressourcer/Normering ).. Skemaerne nedenfor er et vejledende eksempel på ugeplaner. Tidsangivelserne er således ikke absolutte. Der henvises til bestemmelserne om lokale tilpasninger. emærk: Opdelingen i to eftermiddagsmoduler er ikke gældende for de 3 klubber under dagtilbudsloven. Åbningstider for SFO'er, SFO-klubber og Klubber i Nordfyns Kommune SFO Klub Fleksibel Lukket Skole A: Skoledage - Ma, Ti, On og To. Fredage lukkes ca. kl. 16. Klassetrin 1 2 3 4 5 6 Tidspunkt 6. - 8. N! N! 8. - 13. 13. - 15.3 15.3-17. N! 3. - og 4. klasse kan benytte morgenmodul i SFO mod betaling. : Ikke skoledage - Ma, Ti, On og To. Fredage lukkes ca. kl. 16. Klassetrin 1 2 3 4 5 6 Tidspunkt 6. - 8. N! N! 8. - 13. N! N! 27.1.9 Side 24 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx

13. - 15.3 15.3-17. N! 3. - og 4. klasse kan benytte morgenmodul i SFO mod betaling. C: Ferieuger - Ma, Ti, On og To. Fredage lukkes ca. kl. 16. Klassetrin 1 2 3 4 5 6 Tidspunkt 6. - 8. N! N! 8. - 13. N! N! 13. - N! 15.3 15.3 - N! 17. N! 3. - og 4. klasse kan benytte SFO mod betaling. N! N! 5.2 Ressourcer/normering (generelt): Udgangspunktet er en ressourcetildeling ud fra objektive kriterier. Den samlede ressource udmeldes til den enkelte institution via en decentraliseringsaftale. Ressourcetildelingen udmøntes i en tildelt lønsum til det efterfølgende budgetår. Planlægningsgrundlaget for det efterfølgende budgetår er børnetallene pr. 1. april (indmeldelser til efterfølgende 1. august) kombineret med en prognose for det næstfølgende skoleår. Disse to elementer vægtes i forholdet 7/12 og 5/12. Den endelige tildeling sker på baggrund af aktuelle børnetal, som det fremgår af det faktiske antal indmeldte børn den 1. september (registreret af pladsanvisningen) kombineret med prognosen for det næstfølgende skoleår. I ressourcetildelingen opereres med en årligt fremskrevet gennemsnitsløn til pædagoger og medhjælpere. Lederlønninger fremskrives på baggrund af de konkrete lønfastsættelser. 5.2.1 udgetreguleringer: For skolefritidsordninger og klubber gælder, at der sker en halvårlig regulering af normeringen, baseret på pladsanvisningens månedlige opgørelse af antal indmeldte børn. 5.2.2 Skolefritidsordninger (specifikt): På baggrund af antal tilmeldte børn (1. april) til det efterfølgende skoleår udregnes en vægtning. eregning: 1 x børn tilmeldt morgenmodul + 12,5 x børn tilmeldt 1. eftermiddagsmodul + 6,5 x børn tilmeldt 2. eftermiddagsmodul + 25/3 x antal børn i førskolegrupperne. Vægtningen afspejler således det antal timer, som de tilmeldte børn kan benytte skolefritidsordningen. Grundnormering: Personaletimer/uge Vægtning <= 1 15 Vægtning > 1 22 ørnetalsafhængig tildeling: Personaletimer/uge Pr. barn i morgenmodul,88 Pr. barn i eftermiddagsmodul 1 1,1 Pr. barn i eftermiddagsmodul 2,66 27.1.9 Side 25 af 29 Vedtaget af K: xx.xx.xx