Velkomst og fakta om mig/min naturdagpleje Jeg hedder Jytte Westergård og er fra 1958. Jeg blev ansat som dagplejer i 1985. Jeg er gift med Peter (1956) som arbejder på Sjølund Profilvalseteknik, Sammen har vi 2 voksne drenge Ole (1979) og Jacob (1982). De er begge fløjet fra reden, men både dem og vores svigerdatter, Jeanette, kommer tit i vores hjem. Derudover er jeg Bedste til Malthe, november 2006, Lennart, januar 2008 samt Liza september 2010. Vi driver landbrug ved siden af vores job, men har ikke produktionsdyr. Den ene ende af huset er indrettet til dagpleje, men ind imellem færdes vi også i resten af huset. Børnene sover udendørs i barnevogne, men hvis det aftales, kan de sove indendørs. Mine hunde, Felix og Obelix, vil I også møde. Felix er en labradorblanding og Obelix en golden retriver. Pt. har vi min søn Jacobs hund, Rocco, også en golden retriver, boende. Derudover har vi kat, geder og kaniner. Hundene og kattene er hovedsaligt i den private del af haven og huset, men de kommer enkelte gange på besøg. Jeg er ikke-ryger, men Peter er ryger se evt. dagplejens røgpolitik på Dagplejens hjemmeside. Mine åbningstider er: Mandag torsdag : 6.45 16.30 Fredag : 6.45 15.45 Jeg varetager morgen telefon ved sygemeldinger i 2 legestuegrupper. Jeg har deltaget i flere kurser bl.a. Grundkursus. Børn og natur. Børns samspilsrelationer. Børns leg. Den gode barndom. Førstehjælp. Børns kompetenceudvikling. For tidlig fødte. Arbejdet med risikobørn og unge. Børns følelsesmæssige udvikling. Samspil og relationer i pædagogisk arbejde. Pædagogiske læreplaner.
En del af min fritid er jeg aktiv i Christiansfeld civile hundeførerforening. Resten af tiden bruges i hjemmet og sammen med familien. Velkommen i min natur-dagpleje Jeg er startet som naturdagplejer og har fået det lille grønne flag. I kan læse mere på www.degroennespirer.dk. Vision for naturdagplejen: I naturdagplejen ønsker vi at give børn viden om naturen og naturfænomener. Vi ønsker at udvikle børns kompetencer i.f.t. bevægelse, sprog og alsidig udvikling. Børnene skal se, føle, lugte og smage naturen. De skal lære at undersøge og erfare naturens luner, dyrelivet og floraen i naturen. De 4 årstider indgår i naturdagplejerens hverdag. Sunde børn giver glade børn.
Jeg prioriter: At give børnene en tryg og forudsigelig hverdag. At børnene får udfordringer svarende til deres udvikling. At børnene kommer udendørs hver dag. At børnene får lov at opleve naturen og være nysgerrige i den, hvilket også vil sige, de bliver beskidte, når de er i dagpleje her ved mig. At børnene lærer at omgås dyr. At vores hverdag ligner en families med almindelige gøremål ( indkøb, madlavning, borddækning, oprydning osv. ) At vi voksne, forældre og dagplejer, har en god kommunikation og dialog. At vi er ærlige overfor hinanden og løser evt. udfordringer inden de vokser sig store.
I forbindelse med mit arbejde med de pædagogiske læreplaner laver jeg barnets bog til alle børn. Jeg sætter sange, tegninger, fotos og små fortællinger fra dagligdagen ind, så barnet - når det skal i børnehave - får et godt minde med sig fra tiden i dagplejen. Læs evt. mere om de pædagogiske læreplaner på dagplejens hjemmeside. Hverdagen i dagplejen. Alt er ca. tider, da fleksibilitet er vigtig for mig. Jeg har ikke faste afleveringstidspunkter, men informerer gerne jer om, hvis vi skal ud af huset, så kan I enten aflevere inden vi går, eller der hvor vi har bevæget os hen. 6.45 8.30 : Modtagelse af børn og morgen mad til dem, som møder tidligt. Enkelte har måske brug for en lille lur. 8.30 9.00 : Formiddagsmad, som består af brød, (ofte hjemmebagt), og frugt vi drikker vand til.. 9.00 11.15 : Vi er udendørs f.eks. for at lege i haven, fodre gederne og kaninerne, gå på opdagelse I naturen, handle i Brugsen eller besøge en kollega. 11.15 12.30: Frokost ( mest rugbrød, men det kan også være varm mad ) og forskelligt grønt. Vi drikker mælk til. Oprydning, bleskift, evt. lidt sang eller højtlæsning. 12.30 -??? : Middagssøvn. 14.45 16.30 : Eftermiddagsmad - som består af brød, frugt og evt. et mælkeprodukt. Vi får vand til eftermiddagsmaden. Leg ude/inde. Jeg spiser mine måltider sammen med børnene, da jeg mener det er vigtigt, bl.a. i forhold til at smage nye fødevarer.
Se evt. mere om dagplejens kostpolitik på dagplejens hjemmeside. Hver torsdag er vi i heldags legestue, som foregår i det skæve hus ved Sjølund/ Hejls børnehave. Børnene skal både afleveres og hentes der. Vi er 5 dagplejere i gruppen. I vinterhalvåret bruger vi gymnastiksalen i børnehaven ca. 1 time om formiddagen en gang om ugen Gruppen laver fælles udflugter og arrangementer i løbet af året. Vores samarbejde om dit/dine barn/børn. For at vi kan udfolde os på alle de måder, vi har lyst til i hverdagen, er det vigtigt, at I husker: Tøj til de forskellige årstider ( regntøj, flyverdragt, solhat osv.) Fodtøj til de forskellige årstider ( gummistøvler, vinterstøvler, sandaler osv.) Skiftetøj ( min. 2 sæt ) Hjemmesko ( til heldagslegestuen og gymnastiksal ) Barnevogn ( Må gerne blive hos mig også i weekenden. Står i lukket skur og dyner/madras tages ind i vinterhalvåret )
Bleer, sut, bamse/nulreklud, Husk at fortælle, hvis der er specielle forhold, som jeg skal vide om dit barn ( allergi, holdning til madvarer osv. ). Der findes ikke dumme spørgsmål. Spørg hellere en ekstra gang, hvis der er noget I undrer jer over. I må gerne skrive/ringe i løbet af dagen, hvis I lige vil høre, hvordan dagen går for jeres barn. I må gerne kontakte mig via en sms eller en opringning. Udenfor min åbningstid svarer jeg måske ikke lige med det samme, men når jeg har mulighed for det. Jeg kan kontaktes pr. telefon 24850757. Glæder mig til det kommende samarbejde. Jytte Westergård