Meddelelse fra Kommissionen

COM 95 (508) DA Meddelelse fra Kommissionen REGNSKABSHARMONISERING: EN NY STRATEGI VIS-A-VIS INTERNATIONAL HARMONISERING 1

1. Indledning og sammenfatning 1.1 Fjerde og syvende selskabsdirektiv giver et harmoniseret grundlag for udarbejdelse af individuelle selskabers og koncerners regnskaber i EU. Det er med direktiverne lykkedes at opnå en generel forbedring af regnskabsstandarderne, at øge regnskabernes sammenlignelighed og dermed forbedre betingelserne for grænseoverskridende aktiviteter og at tilvejebringe gensidig anerkendelse af regnskaber med henblik på notering på fondsbørser i hele Unionen. 1.2 Direktiverne giver imidlertid ikke svar på alle de problemer, som revisorer og regnskabsbrugere og de organisationer, der fastsætter regnskabsstandarder støder på i 1990'erne. Nogle problemer behandles slet ikke i direktiverne. Andre blev løst under forhandlingerne om direktiverne på den måde, at der blev indført en række valgmuligheder eller anvendt formler, som kan fortolkes forskelligt. Regnskaber, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiverne og de nationale love, som implementerer dem, opfylder ikke de mere krævende standarder, som kræves andre steder i verden, bl.a. af Securities and Exchange Commission i USA. 1.3 Sidstnævnte problem har resulteret i, at store europæiske selskaber, der søger at fremskaffe kapital på de internationale kapitalmarkeder, oftest på New York Stock Exchange, er tvunget til at udarbejde et nyt regnskab til dette formål. Dette er en ekstra byrde og dyrt og udgør en klar konkurrencemæssig ulempe. At fremlægge mere end ét regnskab skaber også forvirring. Det betyder endvidere, at selskaberne skal følge standarder (US Generally Accepted Accounting Principles eller GAAP), som er udviklet uden noget som helst europæisk input. Da flere og flere medlemsstater er ved at gennemføre omfattende privatiseringsprogrammer og de berørte selskabers kapitalbehov er voksende, støder et stigende antal selskaber på dette problem. 1.4 Den tilgang, der foreslås i denne meddelelse, går ud på at bruge Unionens vægt i den internationale harmoniseringsproces, som allerede er godt i gang i International Accounting Standards Committee (IASC). Sigtet med denne proces er at udarbejde et sæt standarder, som vil blive accepteret på kapitalmarkederne overalt i verden. Unionen skal samtidig fastholde de hidtil opnåede harmoniseringsresultater, som er en fundamental del af lovgivningen for det indre marked. Den skal derfor tage skridt til at sikre, at de eksisterende internationale standarder (IAS) er i overensstemmelse med Fællesskabets direktiver, og at de IAS, der skal udarbejdes, bliver forenelige med fællesskabslovgivningen. 1.5 Der er behov for et snævrere samarbejde inden for Unionen med henblik på at nå frem til en fælles stillingtagen til både internationale og interne regnskabsspørgsmål, og dette kan opnås ved at sikre, at de bestående organisationer på EU-plan, der behandler regnskabsspørgsmål, kommer til at fungere bedre. Dette ville styrke EU's indflydelse i den internationale harmoniseringsdebat og bidrage til, at de fælles standarder i medlemsstaterne kan anvendes mere konsekvent, specielt for så vidt angår koncerners konsoliderede regnskaber. 1.6 Det foreslås, at denne reform så vidt muligt gennemføres uden ændring af regnskabsdirektiverne. 2. Baggrund 2.1 Harmoniseringen af selskabslovgivningen er baseret på EF-traktatens artikel 54, stk. 3, litra g). Fjerde rådsdirektiv (78/660/EØF) af 25. juli 1978 fastsætter, at alle

selskaber med begrænset hæftelse skal udarbejde årsregnskaber. I overensstemmelse med retsgrundlaget for fjerde direktiv sigter direktivet ikke på at opnå en fuldstændig standardisering af regnskabsreglerne. Direktivets formål er snarere at sikre, at de finansielle oplysninger er sammenlignelige og ensartede. Direktivet indeholder derfor en lang række optioner for medlemsstaterne eller selskaberne, som giver mulighed for forskellige regnskabsbehandlinger. Sammenligneligheden mellem de forskellige optioner opnås ved hjælp af supplerende oplysninger i noterne, som skal ledsage balancen og resultatopgørelsen. Der er mulighed for undtagelser for små og mellemstore virksomheder. 2.2 Syvende rådsdirektiv (83/349/EØF) af 13. juni 1983 vedrører konsoliderede regnskaber. Det fastsætter, at et moderselskab, ud over de individuelle regnskaber, skal opstille konsoliderede regnskaber og et konsolideret årsregnskab, der viser koncernens finansielle stilling, som var den én enkelt enhed. 2.3 Disse direktiver blev fulgt op af to sektorale direktiver, der behandler de finansielle oplysninger, der henholdsvis skal offentliggøres af banker og andre finansielle institutioner (Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986) og af forsikringsselskaber (Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991). Disse direktiver indeholder de undtagelser fra fjerde og syvende direktiv, som er nødvendige for at tage hensyn til de pågældende enheders særlige karakteristika. 2.4 Problemer i forbindelse med direktivernes anvendelse og fortolkning diskuteres i Kontaktudvalget for Regnskabsdirektiverne, der blev nedsat i henhold til artikel 52 i fjerde direktiv. Formandskabet i udvalget varetages af Kommissionen, og det holder normalt møde to gange om året. Det består af eksperter fra medlemsstaternes ministerier. 2.5 Fjerde og syvende direktiv, med senere ændringer, blev vedtaget og implementeret med nogen vanskelighed, og der er ikke gjort yderligere fremskridt på EU-plan med hensyn til at harmonisere de grundlæggende regler om regnskabsaflæggelse. Medlemsstaterne er ikke enige om nytten af direktivet som harmoniseringsinstrument på regnskabsområdet: nogle medlemsstater foretrækker en bredere international harmonisering og/eller harmonisering på grundlag af standarder i stedet for lovgivning. 2.6 På en konference, som Kommissionen organiserede i 1990 om den fremtidige harmonisering af regnskabsstandarder i EU, blev der udtrykt en klar præference for ikke at reducere antallet af valgmuligheder i direktiverne, for ikke at vedtage ny lovgivning i den nærmeste fremtid og for at tage hensyn til harmoniseringsbestræbelserne på et bredere internationalt plan. 2.7 Efter denne konference oprettede Kommissionen Det Rådgivende Forum for Regnskabsaflæggelse med henblik på at skabe diskussioner om regnskabsspørgmål på europæisk plan og med henblik på at påvirke arbejdet i de nationale organisationer, der fastsætter regnskabsstandarder. De nationale organisationer, der fastsætter regnskabsstandarder, og de europæiske organisationer for regnskabsbrugere og revisorer arbejder sammen i forummet for at finde tekniske løsninger på en række problemer, der endnu ikke er behandlet i regnskabsdirektiverne. Efter en vanskelig start har forummet udført et udmærket arbejde, men da der ikke foreligger et klart mandat, har resultaterne af dets arbejde ikke tilstrækkelig vægt til at øve en reel indflydelse på udviklingen på regnskabsområdet. 3

2.8 Kommissionen besluttede som et resultat af konferencen at modtage invitationen fra International Accounting Standards Committee (IASC) om at blive medlem af dens rådgivningsgruppe og om at sidde i bestyrelsen med observatørstatus. IASC er en privat organisation, der blev stiftet af regnskabs- og revisororganisationer i 1973. Den har arbejdet med at udvikle et omfattende sæt af internationale regnskabsstandarder. Disse standarder anvendes af mange store og multinationale selskaber overalt i verden, selv om de ikke er retligt bindende. De har også påvirket fastsættelsen af standarder i en række lande. International Organisation of Securities Commissions (IOSCO) nåede for nylig til enighed med IASC om et fælles arbejdsprogram, der på mellemlang sigt sigter på at opstille et kernesæt af internationale regnskabsstandarder, som selskaber, der søger om multinational notering for deres værdipapirer, skal anvende. Hvis dette lykkes, vil det blive lettere for de europæiske selskaber, der anvender IAS, at få adgang til de internationale kapitalmarkeder og navnlig kapitalmarkedet i USA. 2.9. Der arbejdes også med regnskabsstandarder i andre internationale fora (FN, OECD osv.). For nylig fik WTO's arbejdsgruppe for Professional Services mandat til at udarbejde henstillinger med henblik på at afskaffe unødvendige barrierer for handelen med regnskabstjenesteydelser og navnlig med henblik på at fremme anvendelsen af internationale standarder under hensyntagen til arbejdet i de organisationer, der fastsætter internationale standarder. 3. Behov for en ny tilgangsvinkel 3.1 Fjerde og syvende direktiv har givet mulighed for at bevare de forskellige regnskabstraditioner, der eksisterede i medlemsstaterne før direktivernes vedtagelse, men har samtidig haft en reel positiv virkning. Kvaliteten i regnskabsaflæggelsen er blevet betydeligt forbedret i medlemsstaterne. Den fri bevægelighed for sammenlignelige finansielle oplysninger er en vigtig betingelse for, at det indre marked kan fungere gnidningsløst, og bidrager til at skabe konkurrence. 3.2 Der er ikke desto mindre en række problemer, som skal tackles, hvis de fremskridt, der hidtil er opnået, skal bevares, og hvis Unionen skal være i stand til at klare de store udfordringer, den står over for. 3.3 Det mest presserende problem vedrører europæiske selskaber, der opererer internationalt. De regnskaber, som disse selskaber udarbejder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, der igen er baseret på regnskabsdirektiverne, er ikke længere tilstrækkelige, hvis selskaberne ønsker at benytte de internationale kapitalmarkeder. Selskaberne er derfor tvunget til at opstille to sæt regnskaber, et sæt, der er i overensstemmelse med regnskabsdirektiverne, og et andet sæt, som udarbejdes med henblik på de internationale kapitalmarkeder. Denne situation er ikke tilfredsstillende. Det er dyrt, og det forhold, at der fremlægges forskellige tal i forskellige miljøer, forvirrer investorer og offentligheden i bred almindelighed. Der er en risiko for, at store selskaber i voksende omfang vil blive trukket over mod US GAAP. Selskaberne og medlemsstaterne forventer, at Unionen tager skridt til at finde en løsning, der kan implementeres hurtigt. 3.4 Andre problemer vedrører selve direktiverne. Direktiverne tillader en række valgmuligheder og omhandler ikke en række regnskabsproblemer, som i stigende grad er blevet relevante, siden direktiverne blev vedtaget. Dette, sammen med den kendsgerning, at nogle principper i direktiverne fortolkes forskelligt i forskellige medlemsstater, har haft 4

negative konsekvenser for regnskabernes sammenlignelighed. Udadtil har fraværet af en fælles holdning til regnskabsspørgsmål hindret EU i at spille en effektiv rolle i internationale fora, som diskuterer regnskabsspørgsmål. Den kendsgerning, at EU-landene har vanskeligt ved at koordinere deres indsats og nå frem til en fælles holdning, virker også uforståeligt for andre europæiske lande, som i stigende omfang ser på EU, når de skal etablere eller omlægge deres nationale regnskabssystemer. 3.5 Der er endvidere også behov for en ny tilgang, fordi der siden regnskabsdirektivernes vedtagelse er sket ændringer i medlemsstaterne med hensyn til den proces, ved hvilken regnskabsstandarderne vedtages. Da der er behov for, at regnskabsstandarderne følger den økonomiske udvikling, har mange medlemsstater oprettet organisationer for fastsættelse af regnskabsstandarder, der yderligere udvikler de regnskabsregler, der inkorporeres i lovgivningen. Der er behov for, at arbejdet med regnskabsproblematikken på europæisk plan tilpasses disse ændringer, men uden at opgive den nuværende tilgangsvinkel, der er baseret på direktiverne. 4. Mulige løsninger 4.1 Kommissionen har undersøgt flere mulige måder, hvorpå man kan tackle ovenstående problemer, og har drøftet dem med medlemsstaterne, senest på mødet i kontaktudvalget den 11.-12. september. 4.2 For så vidt angår det mest påtrængende spørgsmål, nemlig problemet vedrørende store børsnoterede selskaber, kunne man vælge den løsning, at de undtages fra at falde ind under direktivernes anvendelsesområde, og dermed give dem mulighed for at følge andre regler. Dette ville rejse en række spørgsmål med hensyn til, hvilke selskaber der skal undtages fra direktivernes anvendelsesområde (alle børsnoterede selskaber, nogle børsnoterede selskaber, selskaber med betydelige ikke-eu-kapitalinteresser osv.), og med hensyn til de regler, som disse selskaber så skulle anvende (internationale regnskabsstandarder, US-standarder eller begge). Det ville kræve en ændring af direktiverne, og det ville tage tid. Det ville endelig indebære, at man gik bort fra den ensartede tilgang til regnskabsharmonisering, som har tjent Unionen godt indtil nu. 4.3 En anden løsning kunne være at få en aftale med USA om gensidig anerkendelse af regnskaber. Kommissionen har forsøgt at indlede sådanne diskussioner, men amerikanerne har ikke været særligt interesseret. Regnskaber, som US-selskaber udarbejder efter US GAAP, anerkendes faktisk allerede i alle medlemsstater, men de regnskaber, som europæiske selskaber udarbejder i overensstemmelse med regnskabsdirektiverne, anerkendes ikke i USA. Direktiverne giver ikke et tilstrækkeligt detaljeret sæt af standarder, som kan opfylde US-kravene. 4.4 Blandt de forskellige internationale organisationer, der arbejder med internationale standarder, er det i øjeblikket kun IASC, der frembringer resultater, der har klare udsigter til at blive anerkendt på de internationale kapitalmarkeder inden for en tidshorisont, der er af praktisk relevans i betragtning af problemets presserende karakter. 4.5 En anden delløsning, der tager sigte på de interne problemer, kunne bestå i at ajourføre regnskabsdirektiverne med henblik på at medtage tekniske løsninger på forskellige regnskabsproblemer, som endnu ikke er blevet taget op. Det ville imidlertid være vanskeligt at nå til enighed om de spørgsmål, som skulle dækkes af en sådan 5

revision. Nogle medlemsstater ville antagelig forsøge at genforhandle de dele i direktiverne, som de ikke synes om. Forberedelsen af og forhandlingerne om en sådan betydelig revision af direktiverne ville tage lang tid, og der ville sandsynligvis opstå nye problemer, når ændringerne var blevet endeligt vedtaget og implementeret i medlemsstaterne. Ændringer af direktiverne skulle helst begrænses til tilfælde, hvor det er nødvendigt at skabe retssikkerhed. 4.6 En anden mulighed, som har været overvejet, er at oprette en europæisk organisation for fastsættelse af regnskabsstandarder. At stifte en sådan organisation (som forudsætter lovgivning) og at udvikle et omfattende sæt af europæiske regnskabsstandarder ville kræve lang tid. De fleste medlemsstater har udtrykt betænkelighed ved at skabe et nyt lag af standarder, særlig på baggrund af, at der allerede er gjort fremskridt med IAS. 5. Foreslået tilgangsvinkel 5.1 Ved udarbejdelsen af den anbefalede tilgang til de aktuelle regnskabsproblemer har Kommissionen lagt særlig vægt på at overholde subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne som fastsat i Maastricht-traktaten. Ny lovgivning eller ændringer af eksisterende lovgivning på EU-plan bør så vidt muligt undgås. Det er også ønskeligt, at der ikke skabes et nyt lag standarder oven på dem, der allerede eksisterer eller er ved at blive udarbejdet. Der er behov for en mere fleksibel ramme, der hurtigt kan tilpasses til den aktuelle og fremtidige udvikling. Samtidig skal den nødvendige grad af retssikkerhed fastholdes, ligesom fællesskabslovgivningen skal respekteres. 5.2 Med hensyn til det presserende spørgsmål om europæiske selskaber, der søger børsnotering på de internationale kapitalmarkeder, foreslås det, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne inden for rammerne af kontaktudvalget først, og som et prioriteret punkt, undersøger, om de eksisterende internationale regnskabsstandarder (IAS) er i overensstemmelse med regnskabsdirektiverne. At konstatere, at disse standarder er i overensstemmelse med regnskabsdirektiverne, er et væsentligt første skridt, hvis medlemsstaterne skal give deres store selskaber lov til at udarbejde deres regnskaber på dette grundlag. (Det er op til medlemsstaterne at foretage en tilsvarende øvelse med hensyn til deres nationale lovgivning. Da de nationale lovgivninger ikke benytter alle valgmulighederne i direktiverne, kan en IAS, der er i overensstemmelse med direktiverne, således være i strid med den nationale lovgivning.) 6

5.3 Hvis denne undersøgelse afslører konflikter mellem direktiverne og IAS, skal disse uoverensstemmelser undersøges fra sag til sag. Kommissionen har umiddelbart den opfattelse, at der kun vil vise sig at være problemer i beskedent omfang. Hvis der er konflikt, skal der findes en løsning. En løsning kunne være at anmode IASC om at ændre den pågældende standard. En anden løsning kunne være at ændre direktiverne. IASC's ledelse har givet udtryk for, at den er rede til at foretage en ny undersøgelse af enhver IAS, som ikke er i overensstemmelse med direktiverne. Hvis det er absolut nødvendigt, vil Kommissionen foreslå ændringer af direktiverne. Hvis direktiverne skal ændres for at løse en konflikt mellem en IAS og en bestemmelse i et direktiv, mener Kommissionen, at man alvorligt burde overveje at delegere beføjelser til et udvalg, således at proceduren for at ændre regnskabsdirektiverne kunne accellereres. Det kan nemlig ikke udelukkes, at der i fremtiden vil opstå andre konflikter med IAS. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis EU så var i stand til at tilpasse sine regler hurtigere. 5.4 For at sikre et passende europæisk input i IASC's løbende arbejde vil kontaktudvalget undersøge mulighederne for og søge at skabe en fælles holdning til de fremtidige Exposure Drafts (høringsudkast), som IASC offentliggør. En fælles unionsholdning til høringsudkastene kan således oversendes til IASC. Dette vil gradvis give Unionen mulighed for at opnå større indflydelse på IASC's arbejde, herunder fastlæggelse af IASC's dagsorden, således at IASC's output i stigende grad vil afspejle EU's synspunkter. 5.5 Med henblik på at skabe en mekanisme, der gør det lettere at nå frem til en fælles holdning til spørgsmål som f.eks. forenelighed med IAS, foreslås det at tildele kontaktudvalget en større rolle. Udvalgets evne til at behandle tekniske spørgsmål vil blive styrket, hvis der nedsættes underudvalg, som vil være i stand til at trække på den nødvendige tekniske ekspertise. Arbejdet vil blive tilrettelagt på en pragmatisk måde i samarbejde med medlemsstaterne for at reducere ekstraomkostningerne til et minimum. 5.6 Kontaktudvalgets arbejde bør fokusere på konsoliderede regnskaber. En mere generel tilgang, der også omfatter individuelle regnskaber, kunne sandsynligvis lettere give anledning til uenighed, da disse regnskaber i mange medlemsstater direkte vedrører den til skatteformål benyttede regnskabsaflæggelse. Fokuseringen på selskaber, der udarbejder konsoliderede regnskaber, er også berettiget, fordi disse selskaber er mere direkte påvirket af de problemer, der er beskrevet ovenfor. 5.7 For de selskaber, der ikke er direkte berørt af presset fra de internationale kapitalmarkeder, og som udarbejder konsoliderede regnskaber, er det hensigten at fortsætte bestræbelserne på at forbedre regnskabernes sammenlignelighed. Kontaktudvalget burde øge sine bestræbelser på at fremme en harmonisereret tilgang ved behandlingen af praktiske problemer, som opstår i forbindelse med anvendelsen af direktiverne. Gennem diskussioner i kontaktudvalget vil Kommissionen søge at sikre en bedre samordning af de aktiviteter, der udføres af de forskellige organisationer i medlemsstaterne, som arbejder med regnskabsstandarder. Kommissionen vil beslutte, hvordan den bedst muligt kan benytte udvalgets rådgivning, f.eks. ved at lade den indgå i en fortolkningsmeddelelse eller i en henstilling. Kommissionen vil i passende omfang sikre åbenhed omkring kontaktudvalgets arbejde. Det forventes, at små og mellemstore virksomheder, der ønsker at fremskaffe ekstern kapital, også kan opnå fordele ved en forbedret regnskabsaflæggelse med hensyn til konsoliderede regnskaber. 7

5.8 Det er klart, at denne fleksible tilgang kun er mulig inden for de rammer, der er bestemt af regnskabsdirektiverne. Direktiverne skal overholdes, og Kommissionen vil i det omfang, retssikkerheden kræver det, om nødvendigt ikke tøve med at fremsætte forslag til ændring af direktiverne. Et effektivt teknisk samarbejde i kontaktudvalget vil give mulighed for, at man i de fleste tilfælde undgår lovgivning. Det er derfor afgørende, at alle institutioner, som deltager i fastlæggelsen af regnskabsstandarder på nationalt plan, involveres i arbejdet i kontaktudvalget, og at deres repræsentanter har den nødvendige ekspertise til at deltage i tekniske diskussioner. 5.9 Det Rådgivende Forum for Regnskabsaflæggelse vil fortsat have en rådgivende funktion. Det skal sikre, at brugere og revisorer klart inddrages i EU-arbejdet på regnskabsområdet. Der kunne sikres en passende samordning mellem forummet og kontaktudvalget ved at invitere medlemmerne i kontaktudvalget til at deltage i møderne i forummet og ved at inddrage sagkundskaben i forummet i kontaktudvalgets tekniske arbejde. 6. Konklusioner Unionen bør hurtigt stille regnskabsbrugere og revisorer klart i udsigt, at selskaber, der søger børsnotering i USA og på andre verdensmarkeder, vil blive i stand til at forblive inden for EU-regnskabsrammen, og at US GAAP, som selskaberne og deres regeringer ikke kan øve indflydelse på, ikke er den eneste mulighed. Der er også behov for at gøre det klart, at Fællesskabet ikke vil være passivt på regnskabsharmoniseringsområdet, men at det tværtimod vil øge sine bestræbelser og bidrage til den internationale regnskabsstandardiseringsproces, som frembyder den mest effektive og hurtigste løsning på problemerne for de selskaber, der opererer på internationalt plan. Hvis dette budskab skal slå klart igennem, kræver det utvetydigt støtte og samtykke fra medlemsstaternes side. 8

FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORANSTALTNINGENS BENÆVNELSE "Regnskabsharmonisering: En ny strategi vis-à-vis international harmonisering". 2. BERØRTE BUDGETPOSTER Del A: Menneskelige ressourcer (jf. punkt 10) A 130: A 1178: A 1520: A 2510: Tjenesterejser Faglig bistand Nationale eksperter Udvalgsmøder 3. RETSGRUNDLAG EF-traktaten: Artikel 54 (3)(g) og 3b). Hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse (kapitel 2). 4. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN 4.1 Generelt mål De generelle målsætninger med den nye regnskabsstrategi kan sammenfattes således: - at lukke kløften mellem de nuværende regnskabskrav i EU og kravene på de internationale kapitalmarkeder - at fortsætte bestræbelserne på at forbedre sammenligneligheden af regnskaber - at sikre et passende europæisk input i den internationale harmoniseringsdebat. 4.2 Den dækkede periode og forlængelse af foranstaltningen Selv om den nye strategi skal gælde på lang sigt, vil der ved udgangen af 1997 blive fremlagt en første rapport om dens effektivitet. Strategien vil så blive tilpasset under hensyntagen til resultaterne i rapporten. Dette er forklaringen på, hvorfor den nuværende finansieringsplan kun omfatter 1996 og 1997. 5. KLASSIFIKATION AF UDGIFTER ELLER INDTÆGTER 5.1 Obligatoriske/ikke-obligatoriske udgifter Ikke-obligatoriske udgifter. 9

5.2 Opdelte/ikke-opdelte bevillinger Ikke-opdelte bevillinger 5.3 Indtægtstype Der er ikke tale om indtægter. 6. UDGIFTS- ELLER INDTÆGTSTYPE Udgifterne består i omkostninger til supplerende personale, de nødvendige tjenesterejser og de tjenesteydelser, der skal leveres af specialiserede konsulenter, som anført i punkt 10. De omkostninger, der er anført i tabellerne nedenfor, omfatter kun Kommissionens udgifter. Det antages, at medlemsstaterne vil dække alle andre udgifter, der har forbindelse med strategien, og som ikke er inkluderet i denne finansieringsplan. - 100% subsidier: NEJ - Subsidier til fælles finansiering med andre kilder i den offentlige og/eller private sektor: NEJ - Rentesubsidier: NEJ - Andet: NEJ - Hvis foranstaltningen viser at blive en økonomisk succes, er der så bestemmelse om, at alle eller en del af Fællesskabets bidrag skal tilbagebetales? NEJ - Vil den foreslåede foranstaltning medføre ændringer i indtægterne? Hvis dette er tilfældet, hvilken slags ændring og hvilken type indtægter er der så tale om? NEJ 7. FINANSIEL VIRKNING: INGEN VIRKNING PÅ BUDGETTETS DEL B. 8. FORANSTALTNINGER TIL FOREBYGGELSE AF SVIG I betragtning af foranstaltningens karakter er det ikke nødvendigt med specifikke foranstaltninger til forebyggelse af svig. 9. ELEMENTER I COST-EFFECTIVENESS-ANALYSEN 9.1 Specifikke og kvantitative mål; målpopulation Foranstaltningerne vil sikre: - at europæiske selskaber, der opererer internationalt, og som søger børsnotering på kapitalmarkeder uden for EU, vil få mulighed for kun at skulle fremlægge et sæt regnskaber. Dette vil reducere selskabernes omkostninger - at konsoliderede regnskaber bliver mere sammenlignelige for andre selskaber. Dette vil forbedre konkurrencen inden for EU og vil i sidste instans også være til 10

fordel for små og mellemstore virksomheder, der søger at fremskaffe ekstern kapital. 9.2 Begrundelse for foranstaltningen Den foreslåede nye strategi er baseret på subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne og vil medføre et øget samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne på regnskabsområdet. Den tilgangsvinkel, der foreslås i meddelelsen, er blevet valgt, efter at alle andre mulige alternativer har vist sig at være uigennemførlige. Den nye regnskabsstrategi vil blive baseret på fælles holdninger, der vil udkrystallisere sig gennem et øget antal møder i Kontaktudvalget for Regnskabsdirektiverne og i dets underudvalg. Disse fælles holdninger vil have en multiplikatoreffekt, da de, når de er vedtaget af medlemsstaterne, vil blive fulgt af de virksomheder, der er etableret i disse medlemsstater. Ovennævnte møder vil finde sted i de forskellige medlemsstater, som vil dække de hermed forbundne omkostninger. Som følge heraf skal Kommissionen kun dække udgifterne til tjenesterejser for de tjenestemænd, der deltager i møderne. 9.3 Overvågning og evaluering af foranstaltningen Der vil blive foretaget en evaluering af foranstaltningen i 1997 på grundlag af en rapport, der udarbejdes af Kommissionen om arbejdet i perioden 1996-1997. 10. ADMINISTRATIVE UDGIFTER (SEKTION III, DEL A, I BUDGETTET) Den faktiske mobilisering af de nødvendige administrative ressourcer vil afhænge af Kommissionens årlige beslutning om ressourceallokeringen under hensyntagen til personalets størrelse og de supplerende beløb, som budgetmyndigheden godkender. Fordelingen af de supplerende midler skal ses i sammenhæng med den prioritering, som Kommissionen fastsætter inden for grænserne af de til rådighed stående budgetmidler i det årlige budget. 11

10.1 Virkning på antallet af stillinger Stillingstype Personale, der skal styre foranstaltningen Kilde Varighed Permanente stillinger Midlertidige stillinger Eksisterende ressourcer i GD eller den pågældende afdeling Supplerende ressourcer Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte A B 1 1 1997 C Andre ressourcer 2 2 1996-1997 I alt 3 2 1 Implementeringen af den nye strategi kræver personaleressourcer. På grund af arbejdets specialiserede karakter er det nødvendigt at ansætte en udstationeret national ekspert i kategori A i perioden 1996-1997. Det er også nødvendigt at få faglig bistand fra en specialist i to år (1996+1997). På grundlag af de erfaringer, der indhøstes i 1996, vil det blive nødvendigt at få en ny vurdering af ressourcebehovet i 1997, hvilket muligvis vil indebære ansættelse af en midlertidig ansat i kategori A. 10.2 Samlet finansiel virkning af de ekstra menneskelige ressourcer ECU Beløb (ECU) Beregningsmetode Tjenestemænd Midlertidigt ansatte (betegnelse A1, A2, A5) 100 000 1 A-stilling for en midlertidigt ansat i 1 år (1997) Andre ressourcer I alt 100 000 12

Omkostningen for det personale, der skal afsættes til at styre foranstaltningen ved anvendelse af bestående ressourcer i GD XV, anslås til følgende: - Faglig bistand (A 1178) 200 000 ECU (1996-1997) - Nationale eksperter (A 1520) 70 000 ECU (1996-1997) I alt 270 000 ECU 10.3 Stigningen i andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen Budgetpost Beløb (ECU) Beregningsmetode ECU - Tjenesterejser (A 130) 51 000 - Møder (A 2510) 24 000 2 møder (1996+1997) I alt 75 000 Omkostningerne til tjenesterejser omfatter transportomkostninger og dagpenge for to tjenestemænd i kategori A. Der regnes med 28 tjenesterejser af to dages varighed (og en nat). Omkostningerne er beregnet i konstante ECU (basis 1995). Omkostningen til møder repræsenterer omkostningen ved et ekstra møde i Kontaktudvalget for Regnskabsdirektiverne pr. år. Kontaktudvalget holder i øjeblikket to møder om året, til en årlig omkostning af 24 000 ECU. 13

MEDDELELSE FRA MARIO MONTI TIL KOMMISSIONEN Vedr.: Regnskabsharmonisering: En ny strategi vis-a-vis international harmonisering Europæiske selskaber, der opererer på internationalt plan, de såkaldte "global players", står over for det problem, at de regnskaber, som de udarbejder efter deres nationale lovgivninger på grundlag af regnskabsdirektiverne, ikke anses for at være tilfredsstillende. Dette er navnlig tilfældet, hvis de søger at fremskaffe kapital på de internationale kapitalmarkeder og i særdeleshed, hvis de ønsker at blive børsnoteret i USA. Da flere og flere medlemsstater implementerer omfattende privatiseringsprogrammer og de berørte selskabers kapitalbehov er voksende, er antallet af selskaber, der konfronteres med dette problem, stigende. For at udjævne kløften mellem de nuværende regnskabskrav i EU og kravene på de internationale kapitalmarkeder foreslås en ny strategi. Denne strategi er helt på linje med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne i Maastricht-traktaten. Den vil også hjælpe de europæiske virksomheder til at tilpasse sig den nye globale og interdependente konkurrencesituation - et af målene i hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. I stedet for at ændre de bestående direktiver foreslås det at forbedre den nuværende situation ved at inddrage EU i de bestræbelser, der udfoldes af IASC (International Accounting Standards Committee) og IOSCO (International Organisation of Securities Commissions) med sigte på at tilvejebringe en bredere international harmonisering af regnskabsstandarder. Når der sammen med medlemsstaterne er foretaget en fælles undersøgelse af overensstemmelsen mellem internationale regnskabsstandarder og regnskabsdirektiverne, vil de europæiske selskaber, som ønsker at udarbejde deres konsoliderede regnskaber på grundlag af internationale standarder, vide, i hvilket omfang de kan gøre dette uden at komme i konflikt med direktiverne. Denne nye tilgang betyder ikke, at EU opgiver harmoniseringsbestræbelserne på regnskabsområdet. Tværtimod skal EU fastholde og yderligere udvikle resultaterne på regnskabsharmoniseringsområdet, samtidig med at subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne respekteres. Gennem en forbedret intern samordning skulle EU også blive i stand til at spille en mere aktiv rolle i processen med at fastsætte internationale regnskabsstandarder. Den foreslåede strategi er baseret på en fælles indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side med henblik på at tilvejebringe en bedre sammenlignelighed på regnskabsområdet, først og fremmest for store og børsnoterede selskaber. Konsoliderede regnskaber prioriteres højest. For de selskaber, som ikke direkte er berørt af presset på de internationale kapitalmarkeder, og som udarbejder konsoliderede regnskaber, er det også hensigten at videreføre bestræbelserne på at forbedre sammenligneligheden på regnskabsområdet. Det bestående kontaktudvalg vil af hensyn til begge disse formål få en ny struktur. Ved effektivt at samordne de aktiviteter, der gennemføres af de forskellige organisationer i medlemsstaterne, som arbejder med regnskabsstandarder, vil det i de fleste tilfælde blive 14

muligt at undgå lovgivning på europæisk plan. En sådan samordning vil også give EU mulighed for at vedtage fælles holdninger til regnskabsspørgsmål, som kan forsvares internationalt. Hvis der ikke kan fremlægges en klar og enig EU-holdning inden for rammerne af IASC-processen, er der alvorlig risiko for, at regnskabskravene til store europæiske selskaber vil blive fastlagt i USA uden input fra EU. For at håndtere mulige konflikter mellem internationale regnskabsstandarder og regnskabsdirektiverne kan det blive nødvendigt at ændre regnskabsdirektiverne. I dette tilfælde burde det alvorligt overvejes at indføre en "komitologi"-procedure i direktiverne for at få en mere fleksibel mekanisme med henblik på andre ændringer, som kunne blive nødvendige i fremtiden. Hovedelementerne i denne nye strategi på regnskabsområdet er skitseret i vedlagte meddelelse. Hvis der er tilstrækkelig tid til det forberedende arbejde, ville det være nyttigt, hvis den kunne vedtages af Rådet (det indre marked) på dets møde den 23. november. Mange store europæiske selskaber, der satser på at fremskaffe kapital på det internationale kapitalmarked, forventer et signal fra EU, inden de beslutter, hvordan de skal tilrettelægge deres regnskabsaflæggelse. Flere medlemsstater venter ligeledes et initiativ fra Kommissionen, inden de vedtager lovgivning på området. Det er derfor vigtigt, at denne meddelelse godkendes så hurtigt som muligt. Denne nye strategi har været diskuteret med medlemsstaternes repræsentanter i Kontaktudvalget for Regnskabsdirektiverne. Den har fået bred tilslutning fra medlemsstaterne, som alle har understreget, at der er behov for en hurtig indsats. Kommissionen anmodes derfor om: 1. at godkende vedlagte meddelelse 2. at oversende meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet. 15