Nr. 224, 20. årgang, januar 2017

Nr. 224, 20. årgang, januar 2017

Har du set Helle Hansens finurlige kunstværker på væggen til værkstedet ned mod dammen i nr. 12. I dette blad er der nogel stykker af dem. Jeg nyder dem hver gang, jeg går forbi. Helle oplyser, at ovenstående kunstværk er lavet af Rasmus Althause, som var den første militærnægter der var i Hertha. Værket på side 19 er nu i privateje. Rita Tante Hertha er Hertha Levefællesskabs informationsblad, som udkommer ca. d. 1. i hver måned. Redaktør:Allan Elm Redaktionsudvalg: Helle Hansen, Per Clauson-Kaas og Ole Wadsholt, Anne-Lene Jappe. Tante Herthas mail-adresse: tante@hertha.dk. KALENDER PÅ HERTHAS HJEMMESIDE www.hertha.dk opdateres løbende Hertha er på Facebook (bestyres af Anne-Lene) Folk, som ikke er bosiddende i Hertha og som ønsker at abonnere, kan henvende sig til redaktøren på tlf. 3840 3402 eller pr. mail. Deadline for stof til bladet er d. 20. i måneden før til: tante@hertha.dk eller i postkassen Landsbyvænget 2A, mærket Tante Hertha. Stof, som kommer efter deadline, kan ikke garanteres bragt! Forsidefoto: Fra julespillet i Salen. (Foto: Ole Wadsholt) 2

HerthaKalender Første værkstedsdag er d. 2. januar 2017 Januar 2017 Mandag d. 9. Samtalecafé om Herthas organisation Kl. 19.00 Pavillonen Mandag d. 16. Fortælleaften v/ Bent Nielsen Kl. 19.00 Cafeen Mandag d. 23 Landsbymøde Kl. 19.00 Salen Uge 4 Bofællesskaberne på vinterferie Februar 2017 Lørdag d. 4. Lørdagscafé Kl. 14-16.30 Salen Onsdag d. 22 Grease generalprøve (alle velkomne) Kl. 15.00 Salen Lørdag d. 25. Grease opførelse med fællesdans Kl. 15-18 Salen Søndag d. 26. Katten af tønden i Stalden Kl. 11 Stalden Søndag d. 26. Grease opførelse med forfriskninger Kl. 15 Salen Marts 2017 Onsdag d. 1. Foredrag om Det Onde ved Niels Henrik Nielsen Kl. 19.30 Salen, se opslag Lørdag d. 4. Lørdagscafé Kl. 14-16.30 Salen Tirsdag d. 7. Bofællesskab-Levefællesskabs møde Kl. 19.00 Hos Søren og Helle Fredag d. 17. Herthas 21 års fejring (mere følger) Torsdag d. 30. Borumkoret - forårskoncert Kl. 19.30 Salen Fredag d. 31. Landsbydag i Herskindhallen April Tirsdag d. 4. Landsbymøde Kl. 19-21 Salen Indhold i dette nummer: Rubrikannoncer og aktuelt s. 4 Foredrag mv. s. 5 Præsentation s. 8 Månedens siden 9-ko s. 9 Præsentation s. 10 Gartnerinyt s. 11 Noget om frivilligt arbejde s. 12 Landbrugsnyt s. 14 Aftale for Kunde-bonde-medl.s. 17 Noget om navne s.18 Sammen kan vi mere (om LØS) s. 20 3

Sløjd-workshops torsdage kl. 16-18 hos John og Sibylla Start 2017: Torsdag d. 19/1 Søren og Sibylla Rasmus Aagaard I sidste nummer præsenterede Rasmus sig, men ikke alle ved, hvem han er, så her er hans kontrafej. Åbent cafémøde om Herthas organisation d. 9.1.2017 kl.19-20.30 i Pavillonen På det første åbne cafémøde om Herthas organisation var der enighed om at fortsætte processen med et åbent forum et samtalerum, hvor alle er velkomne uden at være forpligtiget til en videre deltagelse. I gruppen var der også enighed om, at vi gerne ville have flere nye indflyttere med. Et af gruppens formål er generelt at bevidstgøre Levefællesskabets beboere om, hvordan den nuværende organisation fungerer, og om der skal ske ændringer i fremtiden. Per Clauson-Kaas har arbejdet i længere tid på at skaffe et overblik over al kommunikation i Hertha, og vi har bedt ham om at komme på næste møde d.9.1.2017 og holde et oplæg. Så mød op d.9. januar kl.19-20.30 og giv dit besyv med. N.B. Mødet er i PAVILLONEN Tovholder Søren Hansen 4

Dette billede tog jeg her til morgen d. 12/12 fra min terrasse! Mon ikke flammesværdet på himlen og fredsflaget tilsammen bebuder julens komme? Tove V 5

6 Niels Henrik Nielsen er cellist, foredragsolder, underviser og medlem af antroposofisk selskabs bestyrelse

Så er det igen sæson for højtlæsning! Bent Nielsen læser igen op af klassiske forfattere, og i denne sæson bliver det over emnet "Gilder og fester". Tre vidt forskellige danske forfattere, nemlig Gustav Wied, Marie Bregendahl og H.C. Andersen, har hver deres vidt forskellige opfattelse af gilder og fester, og det har de hver skrevet en historie om. Bent Nielsens oplæsning varer incl. pauser af enhver art knap 2 timer. Det hele foregår i caféen mandag den 16. januar 2017, kl. 19. En dejlig måde at starte dagen på - Og alle er velkomne! Kl. 8.45 på arbejdsdage mødes vi alle i Salen til morgensamling, hører et ugevers, synger en sang, gennemgår dagens kalender og ønsker hinanden God Arbejdslyst. Foto er fra Lucia-dagens morgensamling (Foto: Ole W) 7

Præsentation Hej Tante Hertha og Hertha Levefællesskab På et eller andet plan, uden at vi helt har været klar over det, har har vi fulgtes ad gennem mange år. I 1997, da Hertha var ganske ung, var jeg på besøg første gang, som repræsentant for Biodynamisk Forbrugersammenslutning i Jylland, som var ved at blive etableret på det tidspunkt. Det var et spændende møde med bla. Jens Otto Andersen, eurytmidans og planteiagttagelser. Siden er der løbet en del vand i åen. jeg har været omkring den økologiske landmandsuddannelse, fået en uddannelse som folkeskolelærer, jeg har stiftet familie og gennem 15 år boet i Sønderjylland. I disse år har jeg arbejdet på efterskole, døgninstitutioner og de sidste par på det beskyttede værksted Trekanten i Vojens. I sommeren 2012 flyttede vi til Den Økologiske Landbrugsskole, hvor vi boede og jeg arbejdede som lærer med bl.a. ansvaret for kostskolen og grønsagsproduktionen. I dag bor vi (Mette, min kone, Emil på 20 og Ea på 18) i Laven mellem Ry og Silkeborg. Her nyder vi den smukke natur og det gode fællesskab i byen. På Hertha har jeg arbejdet som vikar siden februar og blev for ganske nylig fastansat med 30 timer. Jeg har min faste gang i Gartneriet tre dage om ugen, en fast morgenvagt i Herthahus og en gang i mellem hjælper jeg til i Nerthus og Burishus. Jeg nyder at være sammen med gode, glade mennesker og være tæt på naturen, hvilket Hertha så sandelig giver gode muligheder for. Tak for det og glædelig jul og godt nytår. Hilsen Bernd 8

Månedens side 9-ko Asta, født d. 19. september 2012. Udseende Asta er lys rødbrun på det meste af kroppen. Farven er lysere på underside af kroppen og yver, på indersiden af benene og på undersiden af halen. Farven er mørkere forrest på kroppen og halsen. Hun har sorte hår i pelsen på siden og forrest på hovedet og foran på forbenene. Der er meget lyse partier omkring mule og øjne. Mule og klove er mørke. Asta har mellemstore, krumme horn, der peger skråt fremad. Hun har for en jersey et langt hoved og krop og lange ben. Fin til grov knoglebygning og en god benstilling. Hendes yver er højt ansat og med en meget god balance. Patterne er små og tætstillet, især de bageste. Funktion Asta har en harmonisk, hurtig gang. Hun er meget hurtig at malke og giver meget mælk. Hun reagerer meget hurtigt på foderet og har tendens til tynd afføring. Hun har svært ved at holde huldet, når hun giver mælk. Mælken har et meget lavt celletal, som indikerer en meget god yversundhed. Asta har fået 3 levedygtige kalve, som alle er født ved egen hjælp. Temperament Da Asta var yngre, var Asta ved foderhækken en decemberdag hun lidt sky og ikke særlig tillidsfuld. Hun var en af de nederste i hierarkiet som førstegangskælver. Hun havde svært ved at få tid nok til at æde, inden hun blev jaget væk af de andre. Det er blevet meget bedre med årene, da hun er steget i hierarkiet. Hun er ikke opsøgende aggressiv over for køer længere nede i hierarkiet. Hun er også blevet mere tillidsfuld uden dog at være kontaktsøgende. Hun er nok nysgerrig, men holder sig lidt i baggrunden. Asta er utrolig nem at malke og nem at få ind i malkestalden. Sidste år havde Asta i en periode rollen som ammetante. Her fungerede hun rigtig godt med stor tolerance over for både andres kalve og hendes egen. Lars 9

Præsentation Kære alle i Hertha Tusind tak for den fine velkomst, vi har fået de sidste uger, efter vi flyttede ind på Landsbyvænget 28. Vi er: Rikke (45) er lærer på Stensagerskolen i Viby en folkeskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Tune (44) er lærer på Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder. Desuden har han en mindre virksomhed, der beskæftiger sig med naturpleje, og er aktiv i Danmarks Naturfredningsforening. Hektor (17) er lige nu i gang med eksamen på HF-enkeltfag, inden han til februar rejser et år til Costa Rica som udvekslingsstuderende. Hektor er vild med parkour. Arvid (15) går i 8. klasse på Interskolen i Viby. Arvid er bidt af en gal læsehest og er også glad for computer- og brætspil. Hjalte (12) går i 6. klasse på Skjoldhøjskolen og er også vild med computerog brætspil, når han ikke lige optager køkkenet og bager lækre kager. Vi kommer fra et lille bofællesskab i True, hvor vi har boet de sidste 9 år. Nu glæder vi os til at være en del af det aktive liv i Hertha. Vi er ved at finde os til rette i både huset og Hertha ikke mindst takket være vores nye naboers hjælpsomhed. Familien Grydholt Sabroe De nye beboere i nr. 28 fra venstre: Tune (far), Hektor (ældste søn), Hjalte (yngste søn), Rikke (mor) og Arvid (mellemste søn). (Foto: Ole W.) 10

Gartneri Nyt Januar 2017 Den første frost har nu været her ad flere omgange, al salaten er høstet og spist, men du kan måske stadig finde lidt spinat. Jeg kan ikke huske, vi nogensinde har haft så meget spinat og håber, du nyder den. Birgitte ordner løg i gartneriet i vinterhalvåret, Sara og Freia hjælper også med at sørge for, at der er pudsede løg i kasserne. Der er en del små i år, brug dem til syltede løg, bag dem eller lign. Her i vinter bruger vi en del af vores tid på at sortere grøntsager til jordkælderen. Det er et meget socialt arbejde, som Heino, Ditte, Oliver og Arnannguaq nyder meget. Livia og Simon gør også en flot indsats her. Carsten, som har været i jobtræning her i nogle år, har også sorteret meget. Desværre er han nu holdt op; ham kommer vi til at savne. De to skure/halvtag er nu på vej op på hver side af jordkælderen. Nerthus skal have det ene til cykler, skraldespande osv. Martin og Bernd sørger for, at der kommer beklædning op her i vinter. De har udvidet vores boblefoliehus i drivhuset, det bliver dejligt til foråret, når vi skal lave udplantningsplanter. Vores stativ til såjord er de også i gang med at udskifte. Vi er færdige med at rydde op i de fleste bede; her i vinter skal læhegnene beskæres, der skal pudses redskaber, træskafterne skal have olie, og alt skal forberedes til næste sæson. Ude kan der høstes: jordskokker i tøvejr vi høster til jordkælderen, når vi har tid grønkål, pas på topskuddene, de kan vokse helt til maj 2017, lidt rosenkål, evt. lidt spinat og sølvbeder. Rosenkålene blev meget hårdt angrebet af kålmøl; det var et meget specielt fænomen i år, hvor en speciel vind førte en stor flok fra Rusland til Danmark. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, de gik igennem insektdugen. I jordkælderen er der nu: persillerod, pastinak og kartofler fra Karl Henning, Milan og rodelika gulerod, rødbeder og lidt porrer fra min gård i Nordjylland, de biodynamiske præparater er brugt. Måske er der grønkål, porrer, jordskokker, som er vore egne. Vi har også en hel del Milan gulerødder af vore egne; de er høstet senere end dem fra Nordjylland, så de holder længere, og vi går i gang med dem, når de andre er spist op. Det bliver nok her først i januar. Sellerierne er vore egne endnu, og der er en delikat lilla majroe, som jeg håber, du nyder. De er bedst nu. Der er også ræddiker i flere farver, sort, rød og hvid, kun lidt men bedst nu. Ved frost flytter løgene ind i jordkælderen der er almindelige og røde fra Karl Henning. Gennem Solhjulet køber jeg økologiske hvidkål og rødkål hvis jeg er heldig, kommer de fra den biodynamiske Nørregård på Fyn. God vinter fra Gartneriet Birthe Holt. 11

Noget om frivilligt arbejde I begyndelsen var det frivillige arbejde. Der var meget af det. Det frivillige arbejde har i sagens natur altid været frivilligt. Et af Hertha Levefællesskabs særkender er, at frivillighed er frivillig. Vi har aldrig haft en pligt til at deltage. Alligevel er det helt utroligt, hvad der i tidens løb er blevet udført af frivilligt arbejde. Der er også betalt frivilligt arbejde. Betalt arbejde indebærer, at der er en bestemt opgave, der skal løses inden for givne rammer. Der er noget af det frivillige arbejde, der var så vigtigt, at det skal gøres. Så bliver der betalt for, at det bliver udført. Et eksempel på det er Tante Hertha. Ideen blev født på et Landsbymøde i 1998. Alle syntes, at ideen var god. Men realiseringen af den var noget ustabil i starten, fordi det var frivilligt arbejde. Senere blev det besluttet, at information og oplysning var meget nødvendigt for Levefællesskabet og derfor skulle arbejdet lægges i rammer, og der blev betalt for, at arbejdet blev gjort. Da der blev installeret en malkekvægsbesætning for mange år siden, kunne det kun lade sig gøre, fordi en hel masse frivillige weekend efter weekend malkede og fordrede dyrene. Her var der tale om frivilligt arbejde, der ikke var så frivilligt igen, for køerne skal malkes og fordres hver weekend. Når først en malker havde meldt sig til, skulle arbejdet også gøres. I dag er det anderledes, nu er antal frivillige meget mindre, og der er flere vagter, der bliver aflønnet for at få staldarbejdet i weekenderne udført. Der er også for mange år siden taget den beslutning, at der var brug for en pedelfunktion. Pedellen organiserer med stor erfaring og ekspertise det frivillige arbejde på diverse arbejdsdage. Når der så ikke er frivillige nok og arbejdet skal gøres, så er nogen blevet betalt for at gøre arbejdet færdigt. Som f.eks. at male et hus færdigt. I 2016 var der rigtig meget brug for frivilligt arbejde i gartneriet. På onsdag aftner hele sommeren mødtes en gruppe frivillige for at plante og luge. Dertil kom også et antal arbejdslørdage. Det er et nødvendigt arbejde at plante tomater og kål og efterfølgende luge ukrudt bort. Det er også en nødvendig opgave at sidde i Fællesledelsen, i Landsbyfondens bestyrelse og som repræsentant i Bestyrelsen for bofællesskaberne og værkstederne. 12

Når nogle opgaver er så vigtige, at det bliver prioriteret at betale for opgavens udførelse, er det, fordi der en økonomisk kilde bag ved ønsket om få opgaven udført. Økonomien kommer ofte som en deling mellem Bofællesskaberne og værkstederne, Landsbyfonden og Fælleskassen. Vi betaler ikke skat for at bo i Hertha Levefællesskab. Vi betaler et bidrag til Fælleskassen. Fælleskassen har mange udgifter at dække, som det fremgår af Fælleskassens organisation (som har været rundsendt forud for Landsbymøder her i efteråret). Hvilke (frivillige) opgaver Fælleskassen bidrager til at aflønne, fremgår af det rundsendte dokument: Fælleshusgruppen har ansvar for indvendig vedligehold af Varelager og Café. Det kan gøres som frivilligt arbejde eller pedellen kan betales for at gøre det. Når en af de fælles trailere bliver ødelagt, bliver den repareret af pedellen. Redaktøren af Tante Hertha aflønnes med 12 timer pr. måned. Heraf betaler Fælleskassen 1/3. Udgifterne til hjemmesiden fordeles således, at Fælleskassen betaler 1/3. Fælleskassen betaler for, at der føres regnskab for Fælleskassen. Samtaler om det frivillige arbejde kan drejes sig om organiseringen af det frivillige arbejde: hvem bestemmer, hvad der skal gøres, hvem gør hvad og hvad gør vi, hvis det alligevel ikke bliver gjort. Eller samtalen kunne dreje sig om: prioriteringerne af det (betalte) frivillige arbejde? Hvornår har vi sidst diskuteret disse forhold? Hvornår er noget så nødvendigt, at der skal betales for det? Har borgersammensætningen ændret sig, er der kommet nye kompetencer, så noget der i dag er betalt, kan konverteres til frivilligt arbejde og omvendt? Eller er der i dag kommet opgaver til, der er så vigtige, at der skal betales for dem? Lad os mødes og tale om det på en af samtale-caféerne, som der bliver indbudt til i 2017. Eja, Landsbyvænget 1 13

Landbrugsnyt Januar 2017 Medarbejdere Fra først i december blev vi lidt flere medarbejdere i landbruget, da Stine og Sara er kommet til. Stine om mandagen og Sara om onsdagen. De giver et dejligt frisk pust til det sociale liv, der hver dag opstår som en naturlig følge af det at arbejde sammen. Vi vil fra næste nummer af Tante [Græssende køer i december.] Hertha lave en medarbejderprofil af dem, der arbejder i landbrug og mejeri. Markerne Ude på markerne har køerne hentet det sidste græs. Det passede med, at de var færdige med at afgræsse det nye kløvergræsudlæg på mark 5 til 1. november. Herefter Maria og kalvene blev marken afpudset for at sprede gødningsklatter og vraggræs. På mark 21, der ligger lige oven for broen i engen, blev der helt usædvanligt for os taget 3. slæt græs i efteråret. Der har været så god græsning i sommer, at 3. slæt på denne mark kunne gemmes til Rugmarken med stalden i baggrunden 14

vinterfoder. Begge marker er nu vinterklare. Mark 9 og 10 græssede køerne på i begyndelsen af december (se billede). Begge marker skal omlægges til foråret, hvor de skal tilsås med havre. Hestene bruger dem til vinterfold og græsser dem derved helt i bund. Hestene er bedre til at bide i bund, og når græsset er bidt helt kort letter det forårsarbejdet og såningen. Så tak for det, heste!! Rugen på mark 6 (se billede) står stadig meget tyndt, som jeg skrev om sidste gang. Kløvergræsudlægget som er undersået i rugen står derimod rigtig godt. Jeg har heller ikke tidligere år været særlig tilfreds med væksten af den rug, vi har. Det er en rug, som jeg købte ved den lokale andel for nogle år siden. Den er udmærket til brødkorn, men det kniber gevaldigt med spireevne og konkurrenceevne over for andre planter. Så jeg skal ud og forhøre mig, om jeg kan få en god rug et eller andet sted. Er der nogle, der har kendskab eller forslag til en velegnet rug med gode egenskaber, så giv mig gerne et skriv. Dyrene Det meste af vores tid går med pasning af dyrene i denne tid. Vi er i gang med at integrere hestepasningen mere i vores daglige arbejde i værkstedet. Jeg vil beskrive denne proces mere indgående i næste nummer af Tanten. Der er flere af medarbejderne, der er involveret i arbejdet med at gøre vores kviekalve tillidsfulde ved daglig, positiv kontakt og berøring (se billede). Der er i øjeblikket 8 køer, der bliver malket, og 2, der giver mælk til kalvene. Langt det meste af mælken, som de malkende køer giver, bliver pasteuriseret i mejeriet og solgt gennem vores egen butik og til eksterne kunder. Café Ganefryd er en ny kunde, der er kommet til i det sene efterår. Der bliver dagligt solgt ca. 20 liter gårdmælk i vores egen butik. Ud over Solopgang over mark og eng 15

den pasteuriserede mælk bliver der også solgt rå eller upasteuriseret mælk. Den opvarmning, der sker ved pasteuriseringen, ødelægger eventuelle bakterier i mælken, men også nogle af mælkens gode stoffer og egenskaber. Det har vist sig, at nogle personer, der har fået konstateret mælkeallergi, alligevel kan tåle mælk, hvis bare den ikke er pasteuriseret. Vi afsætter ca. 35 liter rå Gårdmælk og 7 liter rå fløde om ugen. Er man interesseret i at købe rå mælk kan der laves en aftale med Michael om det. Der har i adventstiden været nogle fantastiske solopgange, der har været med til at understøtte julestemningen i stalden (se billede). Tekst og fotos: Lars Pedersen [Julestemning i stalden] 16

Aftaler for Herthas Kunde-Bonde-medlemmer Praktiske aftaler om høst, færdsel i gartneriet og andet. Medlemmerne holder sig selv orienteret om, hvad der kan høstes, hvor det er, og lover at overholde de regler, der er for færdsel i gartneriet. Færdsel i gartneriet: Gå på græsarealerne rundt om dyrkningsbedene. Gå kun på gangene mellem bedene, når du skal ind og høste, og vælg den korteste vej. Træd aldrig i bedene, heller ikke når de er tomme. Vi er over 100 voksne og 25 børn. Det er mange fødder, og de trykker jorden sammen, så grøntsagerne ikke kan vokse så godt så udvis omtanke. Høst: Rødt flag er sat i de bede, hvor der er noget at høste. Men høst kun det, som er modent og godt. Følg evt. nærmere anvisninger (husk dine briller!) Blåt flag: Her må arbejdes se skilt i bedet for hvordan. Børn: Forældrene har ansvaret for at lære deres børn at høste og at gartneriet ikke er en legeplads. Orden: Vi har Ibiriske snegle ( dræbersnegle ) så læg alle toppe i bunker eller direkte på komposten, så vi ikke giver dem mulighed for at bo mellem grøntsagerne. Gartneriholdet vil så fjerne bunkerne så ofte de kan. Kompost: Der er 3 kompostbeholdere til køkkenaffald i gartneriet, men du opfordres til at købe din egen. Vi modtager intet haveaffald, grene ell. lign., og man kan ikke få kompost eller såjord fra gartneriet. Redskaber: Alle redskaber med grøn farve tilhører gartneriet. Vi låner ikke ud kun til brug i gartneriet. Indkøb: Med start 1. september indkøbes afgrøder, som vi selv kunne have dyrket, fra Solhjulet eller andre helst biodynamiske avlere. Kartofler, gulerod, løg, hvidkål, rødkål, rødbeder, persillerod, pastinak m.m. opbevares i jordkælderen og hentes her. Jordkælder: Efterår, vinter og forår er der grøntsager i jordkælderen. Her må tages fra kasserne. For at bevare grøntsagernes spændstighed: læg venligst stof og plastic på igen over kasserne efter åbning. 17

Noget om navne Hertha Levefællesskab kan snart fejre sin 21 års fødselsdag. Vi har snart at gøre med et fuldt udvokset Levefællesskab. Et Levefællesskab, der består af mange forskellige organer. Landsbyfonden og landsbymøderne var etableret, før der var noget fysisk Levefællesskab. Fra den første lokalplan har Fællesledelsen været med de første år var dagsorden på fællesledelsesmøderne stærkt præget af punkter, der vedrørte opbygningen af bofællesskaberne og værkstederne. Værkstedsbestyrelsen havde på det tidspunkt en mindre fremtrædende rolle. I dag er situationen helt anderledes. Nu har bofællesskaberne og værkstederne deres egen bestyrelse med egne dagsordner og strategier. Det eneste denne bestyrelse mangler er et navn, den kan være bekendt. At kalde sig HBV er ikke bestyrelsens rolle og opgave værdig. Kan der ikke findes på et bedre navn til bofællesskaberne og værkstedernes bestyrelse? Hertha Levefællesskab Bestyrelse for værksteder og bofællesskaber Fællesledelsen Landsbyfonden Værksteder Bofællesskaber Fælleshus Kernehuset Herthahus Vævehuset Burishus Norrøn Nerthus De brune huse De farvede huse 18

Der tales om, at organiseringen af Hertha Levefællesskab trænger til et eftersyn. Skal vi ikke bruge dette 21. år til at gennemtænke organerne, deres indbydes forhold og kompetencer og samtidig gennemtænke navngivningen af alt det, der i dag hører under Hertha Levefællesskab? På figuren er vist et forsøg på at liste organer og bygninger (med og uden navne), der i dag udgør Hertha Levefællesskab. Kan vi ved at se på helheden blive inspireret til at finde et navn til bestyrelsen for bofællesskaberne og værkstederne, måske ændre på nogle af de eksisterende navne, så helheden og sammenhængen kommer tydeligt frem? Hermed er bolden givet op. Eja, Landsbyvænget 1 19

20

21

22

23

Foto: Ole W I ugen op til jul blev der hver morgen, ved morgensangens afslutning, fortalt en legende af Selma Lagerlöf. En dag var det Juleroserne. I skriveværkstedet blev der talt og skrevet om historien. Snebold-digt efter Selma Lagerlöfs legende, Juleroserne, skrevet af Marie Fløe. Lægbroderen lugede klosterhaven. Røvermor kom ind. Efter en lang samtale kom Abbed Hans endelig ud. Røvermor inviterede ham ud i skoven. Ham og lægbroderen red den lange vej. På vejen legede ungerne i halmen, de kom op til røverne og spiste deres mad. De sov snart. Så julehaven Blomstrede. 24