Patientinformation Overvægtskirurgi, gastric bypass
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 2 Indholdsfortegnelse Gastrisk Bypass... 3 Operation af svær overvægt ved kikkertkirurgi... 3 For operation taler:...3 Imod en eventuel operation taler:...3 Vægttab på 8% før operation:...4 Operationen... 4 Modtagelsen...5 Laboratoriet...5 Narkoselægetilsyn...5 Rasering...6 Beklædning...6 Blodfortyndende...6 Faste...6 Badning...6 Efter operation... 6 Aktivitet...7 Ernæring...7 Operationsfølger... 7 Komplikationer...7 Praktiske oplysninger ved udskrivelse...8 Kontroller og sygemelding...9 Kontakt til hospitalet... 10 Typiske Spørgsmål... 11 Notater:...15
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 3 Gastrisk Bypass Operation af svær overvægt ved kikkertkirurgi Du er blevet indkaldt til forundersøgelse med henblik på operation for svær overvægt. Det planlægges, at du får foretaget en såkaldt Gastrisk Bypass. Ved forundersøgelsen vil du komme til at tale med vores kirurg, medicinske læge og diætist. Du bliver informeret om operationen, herunder andre metoder og konsekvenserne (fordele, ulemper, risici) samt vejledning i kosten og motionens betydning for et succesfuldt vægttab. Denne pjece er tænkt som information omkring forløbet her på eira, Privathospitalet Skejby Behandling af svær overvægt. Når overvægten har nået et for stort omfang, kan kun de færreste fastholde vægttab i længere tid også efter succesfuld diæt Det er nu muligt at tilbyde en effektiv kirurgisk behandling, hvorved de også efter flere år kan opnå en blivende vægttab. For operation taler: Meget svær overvægt (BMI > 40) som ikke kan behandles medikamentelt eller med diæt, og hvor der er medicinske følgesygdomme eller væsentlige gener. Svær overvægt (BMI >35), hvis man har følgesygdomme ved overvægt, så som type 2 diabetes, hjerte-karsygdom, højt cholesterol eller søvnapnø. Det er vigtigt at eventuelle medicinske sygdomme er optimalt behandlet før operationen. Imod en eventuel operation taler: Mavesår og tidligere operationer i mavesæk eller spiserør, som kan besværliggøre en operation. Svær fedtlever. Svære hjerte-lunge sygdomme. Problemer med bedøvelse. Alkohol- eller medicinmisbrug. Spiseforstyrrelser. Alder yngre end 18år. Større brok Svære psykiatriske sygdomme.
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 4 Vægttab på 8% før operation: Det er et krav inden operationen, at du taber dig 8% af din vægt. Vægttabet tager udgangspunkt i eiras vægt ved forundersøgelsen eller anden dokumenteret vægt hos egen læge, diætist eller lignende. Vi anbefaler, at du i perioden, hvor du skal tabe i vægt, bliver vejet hos din egen læge en gang ugentligt. Du får på skrift, hvad din udgangsvægt er og hvad operationsvægten skal være 1 uge før operationstidspunktet. Du skal kontakte sekretæren 1 gang hver 14. dag og oplyse aktuel vægt ind til operationen. I ventetiden op til operationen anbefaler vi: At øge mængden af motion. At stoppe med at ryge (mindst 6 uger før operation). At stoppe med eller reducere indtaget af alkohol 4-6 uger inden. Disse initiativer vil være med til at nedsætte risikoen ved operationen og bedre sårhelingen betydeligt. Operationen Operationen foregår som en kikkertoperation (laparoskopi) i fuld bedøvelse via 5 indstik; men hos ganske få kan det blive nødvendigt at ændre til åben kirurgi. Operationens princip er, at mavesækken deles i to. Den øverste del bliver nu en ny lille mavesæk, der får forbindelse direkte ud i tyndtarmen. Den resterende del af mavesækken samt tolvfingertarmen forbliver på plads, således at fordøjelsesenzymer m.v. kan passere over i tyndtarmen. Vægttabet opnås ved en kombination af tre principper: dels effekten af en lille mavesæk, der medfører tidlig mæthedsfornemmelse, dels effekten af at en del af tyndtarmen ikke længere deltager i optagelsen af maden. Den tredje mekanisme er, at operationen medfører ændringer i nogle af
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 5 kroppens signalstoffer, hvilket betyder at man spiser mindre. Operationen varer ca. 1 time. Modtagelsen Her vil du tale med en sygeplejerske og du vil blive iklædt patienttøj. Du vil også tale med kirurgen, der vil undersøge dig samt informere dig om operationen. Ca. ½ time inden operationen vil du få noget smertestillende medicin. Laboratoriet Du skal have taget blodprøver på dit lokale sygehus. Vi laver et hjertekardiogram ved forundersøgelsen. Laboratorieskema får du udleveret ved forundersøgelsen. Narkoselægetilsyn På operationsdagen skal du tale med en narkoselæge, som udfylder din narkosejournal. Narkoselægen har ansvaret for bedøvelsen under operationen
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 6 Rasering Du skal have fjernet behåringen fra brysten og ned til navlen. Raseringen skal foretages med en elektrisk rasermaskine. Beklædning Vi vil bede dig om at tage dit eget tøj med herind evt. i form af joggingdragt eller morgenkåbe og for kvinder en BH som beholdes på under operation. Blodfortyndende medicin På operationsdagen skal du have en indsprøjtning i låret med blodfortyndende medicin, der er med til at forebygge blodpropper. Denne medicin skal du have hver dag indtil udskrivelsen. Faste Hvis ikke andet er aftalt, skal du faste 6 timer før operationen. Badning Du vil blive bedt om at tage brusebad, inden du møder i afdelingen på operationsdagen. Du skal især være opmærksom på at rense navlen rigtig godt. Du må ikke have make-up eller neglelak på, da vi skal kunne vurdere dine naturlige farver under operationen. Efter operationen Du vil efter operationen blive observeret med overvågningsudstyr. Du vil bl.a. få reguleret din smertestillende medicin, så du ikke har ondt. Vi stiler mod at du kommer op fra sengen inden 2 timer efter operationen, og allerede samme dag skal du være oppegående. Du vil løbende få tjekket dit blodtryk og dine forbindinger. Det er meget vigtigt, at du gør os opmærksom på, hvis du ikke er tilstrækkelig smertedækket.
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 7 Aktivitet. Komplikationer til denne operation kan skyldes, at man ikke bliver mobiliseret hurtigt efter operationen. Derfor vil vi gøre meget for at få dig mobiliseret straks efter operationen og gradvis øge mobiliseringen de første dage efter operationen. Allerede inden operationen vil vi informere dig, så du er klar over, hvorfor vi skal have dig op at gå. Ernæring Det første døgn efter operationen må du kun få vandigt flydende at drikke i små mængder. Du skal følge en diætplan, som vores diætist vil gennemgå med dig. Det er meget vigtigt at følge denne plan nøje, idet der ellers vil være en forøget risiko for komplikationer. Operationsfølger Du vil have ca. 5 små ar efter operationen. Disse er normalt syet sammen under huden. De første 24 timer efter operationen må der ikke komme vand på, men ellers på du gerne gå i brusebad ikke karbad. Efter 24 timer er det normalt ikke nødvendigt med forbinding. Du skal være opmærksom på, om der opstår tegn på infektion i form af rødme, hævelse og smerter i arrene. Dette er dog sjældent. Desværre ses der problemer med sårhelingen efter overvægtsoperationer pga. den relative dårlige blodforsyning i fedtvæv. Ved helt at stoppe med at ryge og drikke alkohol 4-6 uger inden operationen kan du fremme sårhelingen væsentligt. Der er ingen løfteforbud efter operationen, og vi forventer, at du kan starte på arbejde igen ca 2 uger efter operationen. Komplikationer Risiko for dødelig komplikation Der er en risiko at komplikationer ved operationen kan medføre døden. Dette ses statisk hos 5 ud af 1000 operationer. Overfladisk sårbetændelse Overfladisk sårbetændelse kan opstå, og kan som hovedregel behandles med sårpleje. Denne risiko ses hos 1 ud af 100 operationer. Lækage mellem tarm og mavesæk Meget sjældent kan der opstå brist på sammensyning mellem tarm og mavesæk eller mellem tarmender. Dette vil vise sig indenfor de første timer efter operationen. Denne komplikation kan være alvorlig. Dette ses hos 1-2 ud af 100 opererede.
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 8 Blødning efter operation Sjældent ses blødning i bughulen efter operationen. Dette ses hos 1-2 ud af 100 operede. Forsnævring af sammensyning mellem tarmender. Sjældent ses forsnævring af tarmen efter operationen. Dette ses hos 1 ud af 100 opererede. Brokdannelse og mavesår. Sjældent opstår komplikation i form af sår i mavesækken eller efterfølgende brok. Brok kan ses hos 1 ud af 100, og mavesår hos 2-3 ud af 100. Udskrivelse Du kan forvente udskrivelse på 1. dagen efter operationen. Du vil efter operationen blive indkaldt til kontrol og opfølgning. Planen for videre opfølgning og kontrol vil du få i medicinsk regi. Du vil blive udskrevet med recept på B12-vitamin samt en recept på proteindrik. Det er ligeledes meget vigtigt, at du overholder diæten for ikke at overbelaste maven. Praktiske oplysninger ved udskrivelse Dine operationssår er lukket med tråde, der forsvinder af sig selv. Du må gå i brusebad dagen efter operation Det er vigtigt, at du allerede ved udskrivelsen går ture og klarer almindelig dagligdags gøremål. Du bør dog vente med cykling til en uge efter operationen. Samliv må genoptages med det samme. De små hvide plastre er vandtætte og skal kun skiftes ved behov. Da der ofte vil være en del fedtvæv i underhuden, er det normalt, at et eller flere sår efter skopien kan sive (da fedtvæv har dårligere blodgennemstrømning). Du må derfor have tålmodig med sårhelingen. Undgå sol på arrene de første måneder pga. risiko for misfarvning. Oftest vil der kun være lette smerter efter operationen. Almindelig håndkøbsmedicin, såsom Pamol, vil ofte være tilstrækkeligt mod smerterne. Du vil få dette og et mildt gigtpræparat udleveret ved udskrivelsen. Da operationen er udført kikkertvejledt, er det ikke sjældent, at man oplever smerter i skulderen eller andre steder på grund af den luft, som bughulen har været udspilet med.
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 9 Nogle kan efter operationen opleve stærkere smerter, oftest lokaliseret til venstre side af maven. Smerterne beskrives som sidestikssmerter nogle gange med forbigående jagende smerter. Disse smerter vil som oftest svinde i løbet af de første 3 måneder. Kontroller og sygemelding Ved udskrivelsen vil du få at vide, hvornår du skal til kontrol hos læge og diætist. Ved kontrollen følges vægten, og der bliver taget forskellige blodprøver. Resultatet her anvendes til at give de vigtige vitaminer og andre præparater. Samtidig sker en indberetning til en national database. Der er ingen løfteforbud efter operationen. Ved ukompliceret forløb forventes det, at du kan starte på arbejde efter 2 uger. Med venlig hilsen Personalet på eira.
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 10 Kontakt til hospitalet Klinisk diætist : Majken Kongstad Mobil: 4020 1091 Mellem kl. 7.30 og 0900 eller efter aftale. Der kan altid indtales besked på telefonsvarer om kontakt. Spørgsmål vedrørende kost, proteindrik vitaminer og mineraler Mail: mko@eiradanmark.dk Sekretær: Hanne Rasmussen på 87424140 og bed om Hanne Rasmussen Tlf. tid: mellem 9-14 eller på mail hra@eiradanmark.dk Vægtrapportering og spørgsmål vedrørende kontroller og lignende. Ved spørgsmål om komplikationer kontaktes teamsygeplejerske: Jeanette Sandlykke Mobil: 2544 3690 Mellem kl. 10-16 Email: jes@eiradanmark.dk Hvis det er akut skal du selvfølgelig kontakte eira med det samme på telefon: Tlf. +45 87 42 41 40, +45 87 42 42 43 eller mobil : 25 44 36 90 Besøg telefon under indlæggelsen : Der er ingen faste besøgstider, men beder også om hensyntagen til øvrige patienter. Patient telefon 87 42 41 43
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 11 Typiske Spørgsmål Hvorfor skal jeg være meget opmærksom på, om jeg får nok protein? Protein er kroppens byggesten. Specielt efter operationen har du et større behov, end du plejer. Kroppen skal reparere sig selv og har derfor brug for protein. Hvis du får tilstrækkeligt protein er der mindre risiko for komplikationer. Når man taber i vægt er der også risiko for, at man kan få for lidt protein, da du ellers vil nedbryde dit muskelvæv. Kan man få for meget protein? Efter en gastric bypass er det sjældent, at man får for meget protein, fordi du jo spiser mindre mad i alt pr. dag. Derfor er det ekstra vigtigt for dig at spise mad, der er proteinholdigt. Hvis du ikke kan få nok protein i din mad kan du drikke proteindrik. Du kan enten selv lave proteindrik (se opskrifter) eller købe kommercielle produkter. Spørg diætisten. Drik kun ekstra proteindrik, hvis du får det anbefalet af dine behandlere. Hvad er dumping? Dumping opstår når man spiser for hurtigt eller spiser for meget mad på en gang eller spiser meget sukkerholdig mad også frugtsukker. Maven tømmer sig hurtigt ud i tarmen, dette medfører bla. at blodsukkeret stiger, insulinniveauet stiger for meget og blodsukkeret bliver lavt ca. 30-45 min efter du har spist Du vil få symptomer på kvalme, svimmelhed, hjertebanken og få kold sved og blodtrykket falder, hvilket medfører utilpashed. Derefter kan du få kraftig diaré. Disse symptomer kan vare nogle timer efter, at du har fået dumping. Er kulhydrater farlige? Kulhydrater er ikke farlige, men derimod meget vigtige at få. Hjerte og lever har brug for kulhydrater for at kunne fungere ordentligt. Du bør spise mange af de komplekse kulhydrater (se liste om kulhydrat), som findes i grøntsager og grove kornprodukter for at få nok vitaminer, mineraler og fibre. Sukker er simpelt kulhydrat, der kan give dumping og indeholder ingen vitaminer og mineraler. Derfor rådes du til at spare mest muligt på sukker og sukkerholdige fødevarer. Hvornår kan jeg drikke alkohol? Vi anbefaler, at du sparer på alkohol. Hvis du drikker alkohol en gang imellem bør du starte med meget små mængder ad gangen. Hvorfor bør jeg spise lidt - men tit? Mavesækken fylder kun mellem 30-50 ml efter Gastric Bypass operationen, så der er ikke meget plads. For at få de kalorier, proteiner, vitaminer og mineraler du har brug for, er du derfor nødt til at spise mange små måltider. Normalt har man en slags port (pylorus) i mavesækken, som slipper maden i
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 12 maven ud lidt ad gangen videre til tarmen. Efter Gastric Bypass operationen har du ikke længere denne port nederst i maven, og derfor er man nødt til selv at kontrollere, hvor meget, der kommer ned i tarmen ad gangen derfor er det vigtigt at spise lidt men tit. Hvad sker der, hvis jeg spiser fed mad? Du vil kunne få diaré, fordi kroppen ikke vil være i stand til at fordøje alt fedtet på en gang. Hvordan finder jeg ud af, om jeg kan spise en bestemt madvare? Brug varedeklarationskortet, som du har fået udleveret. Kan jeg spise is? Vi anbefaler ikke almindelig flødeis, da det indeholder meget sukker og fedt. Du kan f.eks. godt indimellem spise sukkerfri is fra Hjemis eller Isis. De er fedtfattige og kunstig sødede. Hvorfor kan jeg ikke drikke til måltiderne? Før operationen har man en lukkemuskel (pylorus) som er en slags port til mavesækken, som åbner lidt efter lidt for, at maden går videre til tarmen. Efter en Gastric Bypass operation har du ikke længere denne port nederst i maven, og dermed vil maden hurtigere skylle maden over i tarmsystemet, hvis du drikker til måltiderne. Du vil ikke kunne bevare mæthedsfølelsen efter måltidet. Det vil medføre, at du hurtigt vil komme til at spise for meget. Drik derfor mellem måltiderne : 10 min før du spiser og 30-45 min efter du har spist. Hvis du drikker til måltiderne vil dit samlede vægttab blive mindre og der vil være større risiko for at tage på igen. Jeg får dumping af Fortimel, eller Ressource protein eller generelt af protein drikke Hvad skal jeg så gøre? Proteindrikke indeholder en del protein. Mange vælger proteindrikke, da det er nemt, og fordi de er mere sikker på at få protein nok. Nogen er desværre meget sensitive (følsomme) og får dumping af disse proteindrikke. Det er meget vigtigt at drikke den langsomt over længere tid. Får du dumping gener af f.eks. Fortimel, også selvom du drikker den meget langsomt, bør du stoppe med at drikke den. Så kan du i stedet tilsætte proteinpulver til din mad. Kontakt diætisten. Hvornår kan jeg begynde at motionere efter operation? Hvis du har været vant til at motionere før operation, kan du begynde at gå nogle små ture lige efter operation Efter ca. 3 uger kan du starte med træning i f.eks. motionscenter. Motion er meget vigtig for at opretholde en god muskelmasse, og jo hurtigere du kommer i gang jo bedre. Du må gå i svømmehal, når sårene er helede ca.
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 13 4 uger efter operation. Hvad er normal afføring efter operation? Der er stor variation af afføring. Alt fra forstoppelse (små hårde klumper) til diaré er almindeligt. Vi tilstræber, at afføringen skal ligge indenfor det normale. Dvs. at man har regelmæssig gerne daglig afføring med relativt lind og ikke vandig konsistens. Har du hård eller meget tynd afføring eller over 5 afføringer om dagen eller kun afføring hver 3. dag eller har store luft- eller lugtplager, kan det være fordi du ikke overholder anbefalingerne for diæten. For meget fedt kan give diaré, løs afføring, løs mave, eller luftproblemer. For lidt fiber og for lidt væske kan give forstoppelse. Læs gerne det der står om fedtdiaré og forstoppelse. Tag kontakt til diætisten, hvis plagerne er vedvarende. Hvad er fedtdiaré? Fedtdiaré efter operation forekommer, hvis man spiser for meget fedt., chokolade, chips, margarine, smør, olie, is, og lignende. Da vil fedtet ses som slim, der lægger sig rundt i afføringen. Afføringen er glinsende, relativt stor og lys i farven. Konsistensen er løs og lugter meget. Du vil ofte også føle meget luft. Problemet udover ovenstående er, at de fedtopløselige vitaminer som A,D og E ikke kan optages. Derfor er det også vigtigt at spise magert. Hvis du mener, du spiser magert og alligevel har symptomer på fedtdiaré, bør du kontakte diætisten. Jeg har hård afføring. Først og fremmest er det vigtigt, at du drikker noget væske mellem måltiderne (1,5-3 liter). Hav gerne en vandflaske med dig overalt. Det er også vigtigt, at du spiser fiberrigt dvs. spiser mange grøntsager. Derfor bør du, hvis du ikke allerede gør det, begynde at spise grøntsager. Hvis det ikke kan være årsag til forstoppelsen, kan du prøve at spise nogle svesker eller kontakt diætisten. Det er også vigtigt, at du bevæger dig for at undgå forstoppelse. Ligeledes er det vigtigt med gode toiletvaner. Gå på toilettet, når du føler trang. Jeg kender andre personer, der har fået samme operation som mig, der ikke tager så mange vitaminer, som jeg har fået at vide. Kan jeg også bare spise færre? Nej, det er vigtigt, at du tager de vitaminer og mineraler, vi anbefaler. Jeg taber mig mindre end forventet. Den almindeligste grund til, at man ikke taber sig er, at man drikker til måltiderne. Så skyller du maden nedover tarmsystemet, og du vil lettere kunne komme til at spise for meget og dermed for mange kalorier. Dette bevirker, at du ikke taber dig. Så overhold drikkeanbefalingerne. Hårtab.
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 14 Du kan miste mere hår end sædvanligt de første 6 9 måneder efter operationen. Årsagen er det hurtige vægttab. Kroppen reagerer ved at spare energi på mindre vigtige funktioner i kroppen. Nok protein fra maden er derfor vigtigt: Spis kød, fisk, æg og magre mejeriprodukter til hvert måltid. Hvis der efter udskrivelse opstår pludseligt indtrædende akutte mavesmerter, feber og vejrtrækningsbesvær skal du kontakte eira (+45 87 42 41 40 eller +45 25 44 36 90) eller vagtlæge. Skulle der opstå feber, rødme eller tiltagende sivning fra sårene, skal du tage kontakt til eira. Medicin Oftest skal du forvente afføring 3.- 4. dag efter operationen. Vi vil foreslå, at du fortsætter med Magnesia efter udskrivelsen, indtil maven fungerer normalt. Andre forhold Du må køre bil nogle dage efter udskrivelsen Diætisten kontakter dig ca. 14 dage efter, at du er udskrevet. Du skal komme til kontrol første gang 6 mdr. efter udskrivelsen.
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 15 Notater:
Patientinformation, overvægtskirurgi, gastric bypass 16 Science-Center Skejby Brendstrupgårdsvej 21 DK-8200 Århus N -Tlf +45 8742 4140 info@eiradanmark.dk www.eiradanmark.dk