Stenlille Naturgaslager GRØNT REGNSKAB 2009 www.dongenergy.com
Indhold Basisoplysninger... 4 Ledelsens redegørelse... 6 Redegørelse for valgt af data og tekst... 6 Miljøpolitik... 6 Miljømål, handlinger og resultater... 6 Miljøkrav til leverandører... 7 Medarbejderinddragelse... 7 Arbejdsmiljøforhold... 7 Villkårsoverskridelser og miljøuheld... 8 Klager og henvendelser... 8 Interessent kontakt... 8 Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskab... 9 Oplysninger om miljøforhold... 10 Udvikling i udvalgte miljøpåvirkninger... 10 Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø... 11 Resumé af egenkontrol... 14 Tilsynsmyndighedens udtalelse... 16 Ordliste... 18 En ansvarlig energivirksomhed Energi er grundlaget for vores samfund og DONG Energy s kerneaktivitet er en effektiv og pålidelig energiforsyning. Vi omformer råstoffer til velfærd. DONG Energy er med i alle faser i energiens vej. Vi vil være garant for en sikker energiforsyning og en ansvarlig udnyttelse af naturens ressourcer. Vi arbejder med efterforskning og produktion af olie og naturgas i Nordsøen, produktion af el og fjernvarme på kraftværker og vedvarende energianlæg, distribution af el, gas og fjernvarme og kontakt med kunderne gennem markedsføring, salg og energirådgivning. Side 2 / 19
Ledelsens forord Dette er DONG Energy`s Grønne Regnskab for 2009 for Stenlille Gaslager. Det grønne regnskab er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse virksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Den 15. marts 2010 trådte bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger i kraft. Denne bekendtgørelse skal på sigt erstatte bekendtgørelse nr. 1515, men i år kan virksomheden selv vælge hvilken bekendtgørelse den vil følge. DONG Energy Stenlille Gaslager har valgt at følge begge bekendtgørelser. På den måde er tallene samlet på papir, før de bliver tastet ind i Miljøstyrelsens nye database. DONG Energy Stenlille Gaslager er underlagt lovgivningen om grønne regnskaber og har udarbejdet grønne regnskaber siden 1996. DONG Energy Stenlille Gaslager er endvidere omfattet af Risikobekendtgørelsen 1666 af 14/12/ 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer som en kolonne 3 virksomhed ( 5). Rapportering i henhold til Risikobekendtgørelsen udføres særskilt. Miljøregnskabet dækker regnskabsperioden fra 1. januar til 31. december 2009 og omfatter efter vor opfattelse de væsentligste ressource- og miljøforhold, der kendetegner DONG Energy Stenlille Gaslager. Der er ikke i regnskabsåret eller efterfølgende indtruffet væsentlige hændelser, som har indflydelse på DONG Energy Stenlille Gaslager s miljøforhold, ligesom der ikke foreligger miljøretssager, uafklarede påbud og forbud eller andre væsentlige overskridelser af miljølovgivningen, som ikke er omtalt i dette grønne regnskab. Udover dette grønne regnskab udgiver DONG Energy også en Ansvarlighedsrapport 2009 samt lovpligtige grønne regnskaber for andre dele af koncernen. Alle publikationer kan læses på vores hjemmeside www.dongenergy.dk Side 3 / 19
Basisoplysninger Navn, Beliggenhed og ejerforhold Stenlille Naturgaslager Merløsevej 1B 4296 Nyrup Telefon: Gentofte 9955 1111 Stenlille Naturgaslager ejes af DONG Storage A/S, der er et datterselskab i koncernen DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia. Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder Det Centrale Virksomhedsregister nummer er CVR-nr. 29-85-12-47 Produktionsenhedsnummer for Stenlille Naturgaslager er P-nr. 1.014.739.560. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed angående miljøforhold, Sorø Kommune er tilsynsmyndighed angående udledning af spildevand og brandmæssige forhold og arbejdstilsynet vedrørende arbejdsmiljømæssige forhold. Branche og listepunkt Anlægget tilhører naturgasbranchen. Naturgaslageret er miljøgodkendt, iflg. 35 i miljøbeskyttelsesloven kapitel 5, efter listepunkt C102 i bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed samt i-mærket som IPPC virksomhed. Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter Hovedaktiviteter for anlægget er oplagring af naturgas, dels for at udligne det varierende sommer- og vinterforbrug, dels som nødforsyningslager, såfremt der sker afbrydelse af naturgasforsyningerne fra Nordsøen. Der er ingen væsentlige biaktiviteter. Det skal dog bemærkes at Energinet.dk i december 2003 etablerede en M/R station (måle- og reguleringsstation) på Naturgaslagerets område. Disse arealer lejes af DONG Storage A/S. Da M/R stationen er placeret på Naturgaslagerets område er den at betragte som en biaktivitet for anlægget og skal derfor omfattes af miljøgodkendelsen herfor. Revision af miljøgodkendelsen for Naturgaslageret er påbegyndt i 2004 og i den forbindelse er M/R stationen inkluderet. M/R stationen er allerede medtaget i den opdaterede sikkerhedsrapport for anlægget fra december 2003. Væsentlige miljøgodkendelser Miljøgodkendelser Gyldigheds dato Cirkulære om naturgaslager ved Stenlille 25.02.1991 Godkendelse af Stenlille gaslager iht. MBL s kapitel 5 35 15.04.1991 Udbygning af udtrækstog med ca. 3,6 mio. Nm 3 /dag 22.04.1996 Tredje udtrækstog iht. MBL kap 5 19.04.2001 Revurdering af miljøgodkendelse 02.12.2009 Miljøgodkendelse, 4. kompressor 26.11.2009 Indvindings og udledningstilladelser Udledningstilladelser m.v. Gyldigheds dato Overflade og drænvand fra brøndpladser til Galtenbjerggrøften 26.08.1992 MBL kapitel 3 om vandressourcer 15.04.1991 Vilkårsændring vedr. brøndpladser 25.07.1997 Overfladevand fra boreplads 21.04.1995 Levering af overfladevand til Stenlille rensningsanlæg 26.08.1996 Tilladelse til at tilslutte dræn, - tag og overfladevand på eksisterende faskine og etablere en samletank for spildevand 15.12.2008 Udledningstilladelse vedr. overløb fra branddam på matr. 10a Stenmagle By, Stenmagle Note: Gul skrift angiver at dokumenterne er historiske, da Revurdering af miljøgodkendelse er trådt kraft. Risikoanmeldelser m.v. Gyldigheds dato Risikoanmeldelse godkendt 05.12.1990 Revideret risikoanmeldelse 01.05.2003 Ny risikoanmeldelse 30.04.2008 Supplerende anmeldelser (4. kompressor og brøndprogram) 23.12.2008 Side 4 / 19
Revision af gældende miljøgodkendelse Ansøgning om miljøgodkendelse af brøndprogram 02.10.08: Afgørelse er modtaget den 11. december 2009. Miljøcenter Roskilde vurderer at det ansøgte ikke giver anledning til øget forurening. Ansøgning om miljøgodkendelse af ny kompressor 26.05.08: Afgørelse modtaget den 26. november 2009 med godkendelse og beskrivelse af vilkår. Ansøgninger og afgørelser DONG Storage har i december 2006 fremsendt ansøgning til Miljøstyrelsen om en ny miljøgodkendelse af Stenlille Naturgaslager og har modtaget: Revurdering af miljøgodkendelse i december 2009. Beskrivelse af anlæg Stenlille Naturgaslager er en del af DONG Energy s naturgassystem og er med til at sikre stabile forsyninger af naturgas til kunderne året rundt. Om sommeren, hvor forbruget er lavt, fyldes lageret op. Og om vinteren, hvor forbruget overstiger den daglige produktion fra Nordsøen, suppleres med gas fra lageret. Lageret blev taget i brug i 1994. Ved etablering af lageret blev der pumpet mere gas ned, end der senere ved normal drift kan hentes op igen. Den mængde, der kan hentes op af lageret, kaldes arbejdsgas, den samlede mængde kaldes totalgas. I Stenlille Naturgaslager er der cirka 1,5 mia. Nm 3 totalgas, hvoraf cirka 570 mio. Nm3 er arbejdsgas. Den gas som hentes op fra Stenlille Naturgaslager indeholder vand fra undergrunden - kaldet formationsvand. Formationsvandet er saltholdigt grundvand. Formationsvandet og gaslageret ligger mere end en kilometer dybere end det ferske grundvand, der blandt andet bruges til drikkevand. Væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger De væsentligste miljøparametre anses for at være energiforbruget og de deraf afledte emissioner af CO 2, NO x og SO 2 samt afblæsning af ubrændt naturgas, da hovedparten af naturgas består af metan. Disse parametre er valgt da stofferne bidrager til blandt andet drivhuseffekt, sur regn og smog. Desuden anses forbrug af en række kemikalier, der klassificeres som farlige, vand fra undergrunden, der reinjiceres samt spildevand og affald for at være væsentlige miljøparametre. Side 5 / 19
Ledelsens redegørelse Redegørelse for valgt af data og tekst Den væsentligste begrundelse for ledelsens valg af oplysningerne i dette grønne regnskab ligger i virksomhedens miljøpåvirkning af omgivelserne med udgangspunkt i de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre som beskrevet ovenfor. Miljøpolitik DONG Energy's fælles Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø, der trådte i kraft den 1. juli 2006, erstatter politikkerne i de gamle firmaer. Politikken indarbejdes på værket i henhold til en implementeringsplan, hvorefter politikken forventes fuldt understøttet. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø Med udgangspunkt i DONG Energy s vision og værdier vil vi fremskaffe, producere, distribuere og handle med energi og forbundne ydelser med fokus på kunderne og medarbejderne samt det omgivende samfund og miljø. DONG Energy integrerer kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøaspekter i beslutninger og handlinger. Vi vil: arbejde for, at vores kunder er tilfredse og give råd om hensigtsmæssig anvendelse af vores produkter motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøarbejdet arbejde for et sundt og sikkert arbejdsmiljø arbejde for løbende at minimere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitik opstille mål, evaluere resultater og forbedre disse løbende samt være blandt de bedste i branchen sikre, at lovgivningen efterleves og arbejde efter anerkendte normer og standarder Miljømål, handlinger og resultater I løbet af 2009 har vi nået følgende resultater Opstillet mål for og gennemført følgendeco 2 besparelser: o o o Udskiftning af kedel til ikke kondenserende kedel, besparelse 29,85 ton CO 2 pr. år. Cirkulationspumper, besparelse 1,37 ton CO 2 pr. år Ventilation, besparelse 24,75 ton CO 2 pr. år. Udgivet 4 stk. sikkerhedsaviser. Gennemført 2 stk. kampagner: Én trafikkampagne og Work life Balance kampagnen. 20 % af medarbejderne har deltaget i sikkerhedsrundering og/eller støvsugerbandebesøg. Handlinger i form af rapportering af uønskede hændelser: Underleverandør til DONG Energy E&P: Interwell, i forbindelse med boring af en brønd i Stenlille. (20 i alt) 2 uheld med fravær. Den ene: en brækket arm, den anden: fik en finger i klemme, tilsammen medførte det 162 dages fravær. 4 uheld uden fravær, et krævede medicinsk hjælp, mens de tre øvrige kunne klares med førstehjælp. 7 nærved uheld og 6 observationer 1 audit af Frit spænd på Olierørledning ved KP 65962-65937 Hos en anden underleverandør, har der været et uheld uden fravær, medicinsk behandling. (trådte på et søm). Blandt gaslagerets, egne ansatte er der været registreret: 1 nærved uheld (defekt boltspænder). kommunikere åbent om kvalitets-, arbejdsmiljøog miljømål og resultater 1 observation (skiltning ved kemikalier) 4 kvalitetssager. 1 audit af SKS- system I alt 20 sager hos leverandører og 2 sager blandt egne ansatte vedr. sikkerhed, plus 4 kvalitetssager og 2 audit. (Et hos leverandør og et internt). Side 6 / 19
Miljømål for 2010: Sikkerhedsmål : < 2 uheld/mio.arbejdstimer Gennemsnitlig risikofaktorpotentiale RFP, løbende 12 mdr., max 30. Uønskede hændelser rapportering: 25 sager lægges i Synergi for hver ulykke med og uden fravær. Udgivelse af 4 stk. sikkerhedsaviser. Efterfølgende har dette medført udfasning af forskellige kemikalier, smøreolier o.l. som kunne erstattes af andre produkter og dermed minimere den totale påvirkning og risiko for fejlanvendelser. Desuden bliver alt affald kildesorteret i forud definerede affaldsgrupper. Gennem interne kurser i miljø- og sikkerhedsarbejde sikres vore medarbejdere indsigt i miljøforhold. Gennemførelse af 2 stk. sikkerhedskampagner. På koncern- og afdelingsniveau er et af målene for 2010 at der skal holdes flere møder med leverandører omkring registrering af hændelser Sikkerhedsrunderinger/støvsugerbandebesøg: Mindst 20 % af medarbejderne i Stenlille Gaslager skal med på sikkerhedsrundering i 2010. Arbejdsmiljøforhold DONG Energy s anlæg for naturgas udgør en potentiel risiko for mennesker og miljø, der kan udløses ved brud på gasledninger med videre. Risikoen er dog yderst begrænset, blandt andet på grund af systematisk overvågning, forebyggende vedligehold og regelmæssig vurdering af anlæggenes tilstand. Miljøkrav til leverandører DONG Energy har en politik om at prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitik. Det gør vi igennem kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøkrav til leverandører i DONG Energy tilpasset leverancens størrelse og påvirkning på arbejdsmiljø og miljø. DONG Energy stiller bl.a. krav til systematisk arbejde med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Leverandørerne vil bl.a. blive valgt på deres evne til at gøre dette. For visse kritiske leverancer forventer DONG Energy, at leverandøren kan dokumentere, at der arbejdes systematisk med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø med certificerede ledelsessystemer. Medarbejderinddragelse Alle medarbejdere er direkte involveret i det daglige miljøarbejde. Medarbejderne bidrager til det grønne regnskab ved registrering af data såvel fra egne som fra entreprenørers aktiviteter, evaluering af resultater samt ved at bidrage til den tekstmæssige formulering af regnskabet. Regnskabet er ligeledes genstand for gennemgang og drøftelse med sikkerhedsrepræsentanterne i de relevante sikkerhedsgrupper. Derudover skal der ved nyindkøb af forbrugsmaterialer konstant vurderes om der evt. findes nye mindre miljøpåvirkende varer tilgængelige, som samtidig opfylder de tekniske, sikkerheds- og kvalitetsmæssige krav. Udslip af naturgas, der antændes, er den største risiko for mennesker i den daglige drift. Der har aldrig været alvorlige personulykker for tredjepart på lageret. Der skønnes ikke at være væsentlige forhold i forbindelse med forurenende stoffer. For stoffer, der er klassificeret som farlige, er der taget forholdsregler for beskyttelse af medarbejderne. Anlægget er afspærret mod omgivelserne med hegn, og der er kun adgang gennem anlæggets aflåste indgange. Ved hjælp af computere overvåges og kontrolleres lageret døgnet rundt, både fra lagerets eget kontrolrum og fra Gas Control Center i Nybro. Samtidig sørger en stab af teknikere for forebyggende vedligeholdelse af anlægget. I en nødsituation kan lageret lukkes ved hjælp af ventiler, der enten betjenes fra kontrolrummene eller manuelt på anlægget. Siden lageret er taget i brug, er der aldrig opstået en nødsituation. Lageret har kun været lukket i forbindelse med almindelig vedligeholdelse. DONG Energy gennemfører løbende inspektioner af alt væsentligt udstyr, og observationer opsamles og katalogiseres. Hvert fjerde eller femte år laver vi i overensstemmelse med vores principper en tilstandsrapport for hele anlægget, som benyttes til at optimere vedligehold af anlægget. Der er udarbejdet en tilstandsrapport for gaslageret i 2008. Der er endvidere gennemført en Hazid analyse, både i december 2008 og i 2009. Side 7 / 19
DONG Energy s personale, der driver lageret, gennemgår regelmæssigt sikkerhedsinstruktion, og der afholdes jævnligt varslede og uvarslede øvelser for at sikre beredskabet. Personalet rapporterer på alle sikkerhedsog miljøhændelser, og hændelserne evalueres for at undgå gentagelser. I 2009 har vi gennemført følgende initiativer til forbedringer af arbejdsmiljøet: Haft sikkerhedsinspektion udført af kolleger fra DONG Energy s kvalitets-, sikkerheds- og miljøafdeling, hvilket medførte enkelte gode råd til forbedringer. Gennemført brand- og sikkerhedstræning af personalet på gaslageret, herunder sikkerhedsinstruktion og materialekendskab vedr. brandbekæmpelsesudstyr. 20% af medarbejderne har deltaget i adfærdsrundering. Personuheld På koncern- og afdelingsniveau er et af målene for 2010, at der skal holdes flere møder med leverandører omkring registrering af hændelser. Årsagen er, at vi ser en del alvorlige uheld hos vore leverandører, men ikke særlig mange observationer. Håbet er at antallet af faktiske uheld kan nedbringes, hvis der kommer flere observationer, der kan give anledning til forebyggende handlinger. Samtidig er der sat en konkurrence i gang blandt egne ansatte, der handler om hvilken afdeling, der kan registrere flest relevante observationer pr. medarbejder. Villkårsoverskridelser og miljøuheld Stenlille Naturgaslager er godkendt i henhold til gældende lovgivning for miljø og arbejdsmiljø. Den daglige drift sker i overensstemmelse med en række love og myndighedsvilkår. I afsnit 5 - Resume af egenkontrol - er de væsentligste vilkår listet sammen med resultatet af årets egenmålinger. Der har ikke været overskridelser i 2009 Arbejdet med miljøhændelser DONG Energy har i 2008 igangsat et arbejde med at forbedre overvågning og håndtering af miljøuheld eller miljøhændelser, som vi kalder det. Størrelse, destination og naturligvis stoffets farlighed er alle vigtige faktorer når påvirkningen af miljøet skal vurderes. Den model vi indførte i 2007 til at bestemme alvorligheden af miljøhændelser, ud fra mængde, spredning og effekt, har nu været i brug i to år. Ud fra potentialet i miljøhændelsen og hvor ofte hændelsen vil kunne finde sted, fastsættes en risikoværdi for hændelsen. DONG Energy klassificerer hændelserne med < 25 grønne, 25-74 gule og >75 røde risikoværdier. Rød betragtes som alvorlig, gul kræver opmærksomhed og grøn er ikke betydelig. Miljøuheld i 2009 Der er registreret et enkelt miljøuheld, Synergi sag: 12962: 13. nov. 2009. Mindre Oliespild (ca. 10 l.) i olieoplagsbygning. SF stens belægning blev fjernet og den misfarvede jord blev gravet op i en container. Der blev taget en prøve af jorden i containeren. Den viste: C 5-C 10 C 10-C 25 C 25-C 35 37 11.000 4.800 Der blev taget en kontrolprøve af den jord der var tilbage. Kontrolprøven var ren. Den forurenede jord (5,5 tons) blev kørt til godkendt modtager, RGS 90, Industrimærsken, Vemmelev. Miljøkonsekvens: "Ubetydelig". Efterfølgende er der støbt et fast gulv i olieoplagsbygningen, i stedet for SF-stens belægningen. Klager og henvendelser Vi har ikke modtaget naboklager i 2009. Interessent kontakt Naboerne til Stenlille gaslager var igen i februar 2009 inviteret på besøg. Naboerne til Brøndplads D var inviteret i juni måned, da projeket med at bore en ny brønd gik i gang. Desuden har vi haft besøg af ca. 250 øvrige besøgende gæster i 2009. Side 8 / 19
Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskab Der er ingen ændringer i forhold til sidst indsendte lovpligtige regnskab (for 2008), der blev udarbejdet i henhold til bekendtgørelse 1515. I lighed med sidste år er således medtaget: Opgørelse over de sidste 5 års grønne regnskabsdata. Opgørelse over den samlede mængde røggas på anlægget. I de tilhørende noter til selve regnskabet er der givet uddybende forklaringer for en række af posterne. Ligeledes er der redegjort for de væsentligste afvigelser i forhold til det/de foregående år. Anlægsarbejder Som tidligere nævnt er der boret en ny brønd: Stenlille 20, på Brøndplads D. Der er udført VVM omkring etablering af en ny kompressor på Centralpladsen. Kompressoren er nu idriftsat. Opgørelse over den samlede affaldsmængde på anlægget. Side 9 / 19
Oplysninger om miljøforhold Udvikling i udvalgte miljøpåvirkninger Da energiforbruget og udledningerne fra naturgaslageret afhænger af den transporterede mængde naturgas gennem anlægget vurderer vi udviklingen, ved at betragte energiforbruget og udledningerne i forhold til den transporterede naturgasmængde der passerer gennem anlægget. Kunderne, dvs. dem der lejer plads til oplagring af gas og dem der aftager gas, har gjort det på en måde, der har medført færre start og stop for kompressorerne også i 2009. Da start og stop kræver øget elforbrug ses det, som et fald i tabellen nedenfor. Med den nyinstallerede kompressor forventes en bedre virkningsgrad således at tallet for 2010 forventes at falde yderligere. Lugt Det vurderes at naturgas lageret ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. Støv Det vurderes at naturgaslageret ikke giver anledning til støvgener for omgivelserne. Støj Når gassen kommer op fra lageret skal den renses for vand. Vi har installeret en ny vandseparator, således at en større mængde vand separeres fra mekanisk. Det medfører at langt mindre vand fordampes i kedlerne. Det forklarer faldet i tabellen nedenfor. I 2009 har der været mere gas i lageret, derfor kommer der ikke så meget vand med op, hvilket igen betyder, at der skal bruges mindre energi til at afdampe vand. Lageret afgiver støj i den daglige drift, men overholder myndighedernes vilkår (55/45/40 db(a)). Vi afblæser naturgas af sikkerhedsgrunde i forbindelse med anlægsarbejder, inspektion og vedligehold. Afblæsning af naturgas er også en kilde til støj fra anlægget. Der er i december måned 2007 gennemført en støjmåling på Centralanlægget i forbindelse med revision af Stenlille Gaslagers miljøgodkendelse. Rapporten er nu modtaget, og påpeger et behov for forbedringer i manifoldområde, brænderhus udtrækstog 43 og flowkontrol ventil tog 43. Komponenterne til de sidste af disse forbedringer er bestilt; men det trækker ud, fordi der er en leveringstid på op til et år på disse specialkomponenter. Side 10 / 19
Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø I nedenstående skema er opgjort væsentlig forbrug af energi, vand og råstoffer samt væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer. Skemaet er opdelt i afdelingerne: Produktion - Forbrug - Udledninger - Affald - Forurenende stoffer. Tallene er opgjort for 2009, endvidere er anført tal for de foregående fire år. Data er, med få undtagelser, afrundet til nærmeste hele tal. I opgørelsen er medtaget forurenende stoffer der forekommer på listen over forurenende stoffer (Bilag A i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2000). Desuden er lagt vægt på fareklassificeringen (listen over farlige stoffer). Noter til regnskabet følger efter datatabellerne. Data for produktion, forbrug og emissioner Enhed 2005 2006 2007 2008 2009 Metode Produktion Transporteret gas injiceret til naturgaslager Transporteret gas udtrukket fra naturgaslager 1 mio. Nm 3 261 357 475 433 451 M mio. Nm 3 270 273 298 396 436 M Forbrug Energi Gasforbrug til kedler 2 Nm 3 428.328 376.774 455.200 430.742 413.029 M Gasforbrug til flaring Nm 3 22.616 19.104 11.201 14.252 14.307 M Gasforbrug til afblæsning m.v. 3 Nm 3 29.781 34.688 27.223 34.347 35.554 M Samlet gasforbrug Nm 3 480.725 430.566 493.624 479.341 462.890 M Elforbrug 4 MWh 10.633 13.902 17.701 14.630 13.924 M Drivmidler Benzin m 3 0,4 0 0,1 0,2 0,2 M Diesel m 3 3 0,5 6 0,8 2,2 M Vand 5 m 3 63 31 656 702 4.733 M Forbrugsstoffer Klassificering Gasbehandling Triethylenglykol TEG 6 ton 83 88 46 68 46 M Overfladebehandling Korrosionsinhibitor Xn ton 0 0 0 0 0 M Smøre/hydraulikolier, o.lign. T* ton 4 3 5 5 5 M Maling, diverse Xn* ton 0 1 0 0 1 M Gasser til driften Nitrogen - N2 ton 4 4 4 4 4 M Andet Vejsalt ton 0 0 0 0 0 M * gruppen omfatter bl.a. produkter med denne faremærkning Side 11 / 19
Udledninger Enhed 2005 2006 2007 2008 2009 Metode Til luft Metan - CH 4 ton 19 22 18 20 20 M/B VOC NM ton 5 6 5 9 9 M/B Samlet røggasvolumen m 3 559.041 465.864 547.791 510.139 494.399 M/B 7 Heraf kuldioxid - CO 2 ton 1.047 914 1.075 1.000 971 M/B kvælstofoxider - NO x ton 1 1 1 2 2 M/B svovldioxid - SO 2 ton 0 0 0 0 0 M/B Til vand Dræn og regnvand m 3 0 0 0 0 0 M/B Industrispildevand m 3 863 1.567 367 1.050 827 M/B Til jord Reinjiceret produktionsvand 8 m 3 758 2.469 1.518 1.056 2.157 M/B Spild eller udledning til jord m 3 0 0 0 0 0 A Affald Olie- og kemikalieaffald Affaldskode Mineralolieaffald A ton 0 0 0 0 0 M/A Energirigt organisk kemisk affald uden svovl C ton 0 0 0 0 0 M/A Organisk kemisk affald uden halogen/svovl (Vand m. TEG) 9 H ton 431 356 456 279 286 M/A Uorganisk kemisk affald X ton 0 0 0 0 0 M/A Brændbart affald 10 Brændbart olieaffald og slam ton 0 0 0 0 0 M/A Diverse affald målt ton 4 2 8 5 0 M/A Diverse affald skønnet ton 0 0 0 0 0 M/A Genbrugsaffald til oparbejdning Beton ton 20 0 0 0 0 M/A Papiraffald ton 1 0 0 0 0 M/A Metalskrot ton 0 0 0 0 1 M/A Spildoile til raffinering 11 ton 0 0 3 5,6 14 M/A Deponerbart affald til fyldplads Overskudsjord ton 1.920 0 0 0 2 M/A Deponerbart affald til kontrolleret losseplads Olieforurenet jord 12 ton 12 0 0 5 5,5 M/A Diverse affald ton 30 0 0 0 0 M/A Samlet affaldsmængde ton 2.418 358 467 295 309 B Forurenende stoffer i naturgas Svovlbrinte - H 2S mg/m 3 2,6 2,6 2,4 2,8 2,3 M/B En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller anderledes opgørelser M = Målt, B=Beregnet, A=Anslået Side 12 / 19
Noter til Grønt Regnskab 2009 Noterne uddyber væsentlige ændringer i 2009 i forhold til tidligere års regnskabstal. Note 1: Gas udtrukket fra lager Der har været en stigning i gas udtrukket fra lageret, hvilket udelukkende skyldes markedssituationen, kundernes behov har været større i 2009 end det var i 2008. Forbruget af TEG er tilsyneladende faldet fra 2008 til 2009, men det skyldes, at det bliver registreret, når det bliver indkøbt. Der er indkøbt en portion i 2009, som formentlig vil holde et godt stykke ind i 2010. Note 7: Udledning af CO 2 Da forbruget af gas og el er faldet, så er udledningen af CO 2, også faldet. Note 2: Gasforbrug kedler Trods større omsætning er gasforbruget faldet, det skyldes: 1. Når gassen hentes op, kommer der mindre vand med, fordi boringerne overordnet set er blevet bedre. 2. Samtidig reinjiceres mere vand end tidligere og 3. Tiltag med henblik på at nedbringe CO 2 udledning, primært ny kedel.(se side 6 øverst). Note 8: Reinjiceret Produktionsvand. Årsagen til stigningen fra 2008 til 2009 er: På trods af at der kommer mindre vand med op, fordi trækket (i gassen) er mere jævnt, så kan der samtidig reinjiceres mere vand, fordi det bliver separeret direkte på brøndpladserne. Note 3: Gasforbrug til afblæsning Afblæsning sker i forbindelse med vedligehold på anlægget. Tidsrummet hvor vi kan udføre vedligehold er afhængig af at driftssituationen. Tiden til vedligehold er blevet kortere, så afblæsning kommer til at ske af flere omgange og dermed ikke helt så rationelt som tidligere, og derfor har der været en stigning i afblæsning. Note 4: Elforbrug Trods større omsætning er elforbruget faldet, det skyldes: 1. Den nye kompressor har en bedre virkningsgrad. 2. Tiltag med henblik på at nedbringe CO 2 udledning, primært nye cirkulationspumper.(se side 6 ø- verst). Note 5: Vandforbrug Vandforbruget er steget voldsomt pga. boreprojektet på plads D. Boret holdes rent med masser af skyllevand, når det er i brug. Note 6: Triethylenglykol TEG TEG tilsættes for at undgå, at vand i gasrørene fryser som følge af temperaturfaldet ved gassens udvidelse. Desuden benyttes TEG til at tørre gassen. Note 9: Organisk kemisk affald uden halogen/svovl Det er processspildevand, indeholdende rester af TEG, som køres til Kommune Kemi. Åsagen til faldet er den samme som beskrevet ovenfor, vi er blevet bedre til at styre brønd-setuppet, så vi får medrevet mindre produktionsvand, der efterfølgende skal bortskaffes. Note 10: Brændbart affald Affald håndteres fra sommeren 2009 af STENA, brændbart affald registreres derefter under Facillity Management (Administration), en afdeling der går på tværs i hele koncernen. Note 11: Spildolie Der har været en stigning, fordi en beholdning af dieselolie er blevet for gammel, og er derfor kasseret. Note 12: Olieforurenet jord Miljøuheldet som er omtalt på side 8. Synergi sag: 12962: Oliespild i olieoplagsbygning. Ca. 10 l hydraulikolie er løbet ud på SF-stensbelægningl. Ca. 5,5 ton stabilgrus er kørt til jordrens. Side 13 / 19
Resumé af egenkontrol Der udarbejdes rapporter over en lang række såkaldte egenkontrol-data, dels årligt til Miljøcenter Roskilde i henhold til miljøgodkendelsen, dels kvartalsvis til Sorø Kommune i henhold til kommunens tilladelse til udledning af spildevand til kommunen. De væsentligste miljøgodkendelser for Stenlille Naturgaslager er listet under punkt 1.5 i afsnit 1. Relevante krav og vilkår fra disse miljøgodkendelser samt måleresultater er samlet i nedenstående skema. Egenkontrolvilkårene var gældende indtil 9/12 2009, derefter træder den revurderede miljøgodkendelse i kraft. Egenkontrol Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser Miljøgodkendelse af naturgaslageret iht. MBL kapitel 5 (15.04.1991) Emissionskoncentrationsbidraget af NOx Måles efter aftale med myndighederne. Max. 0,5 mgno 2/MJ Brænderindregulering 2 gange pr. år. Støjmålinger Måles efter aftale med myndighederne. 55/45/40 db(a) Der er udført målinger i 2006 og 2010. Miljøgodkendelse af naturgaslageret iht. MBL kapitel 3 (15.04.1991) Naturgas målinger: Gas injiceret Månedsrapportering 451 mio.m3 i 2009 Ikke relevant Gas udtrukket Månedsrapportering 436 mio.m3 i 2009 Ikke relevant Grundvandsmonitering: GEUS har udfærdiget en rapport: 17.12.2009 Trykmålinger - i boringer ved tryktransducere Kontinuert, månedlig aflæsning, årlig rapport Vandprøver iht. program 12 stk. hver 3. måned. - opløst gas (metan) Hver 3. måned - klorid kun 2 brønde Hver 3. måned - gaskromatografi 1. gang årligt Gasmonitering i sandlag over naturgaslager Trykket måles kontinuerligt i 6 brønde - vandfyldte brønde Inspiceres ugentligt - gasfyldte brønde Inspiceres dagligt Side 14 / 19
Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser Sanitært spildevand fra centralanlæg Tilsluttet offentligt kloaksystem Overfladevand fra centralanlæggets bassiner under tanke til faskine Vandanalyse hver gang 40% af bassin volumenet er nået. Udledningstilladelse af overfladevand fra brøndpladser (26.08.1992) samt vilkårsændring (25.07.1997) Tilladelse til levering af overfladevand til Stenlille rensningsanlæg (26.08.1996) Overfladevand til renseanlæg Overfladevandet analyseres før hver leverance. Overfladevand til Kommunekemi Hver leverance registreres. Hvis spildevandet afvises af rensningsanlægget, køres det til Kommune Kemi Miljøgodkendelse af tredje udtrækstog i henhold til miljøbeskyttelsesloven kapitel 5 (19-4-2001) Imissionskoncentrationsbidraget af NOx Støjmålinger Måles efter aftale med myndighederne, max. 0,125 mg/nm 3 Måles efter aftale med myndighederne. 55/45/40 db(a) Side 15 / 19
Tilsynsmyndighedens udtalelse Side 16 / 19
Side 17 / 19
Ordliste Afblæsning af gas. Kontrolleret afblæsning af gas til atmosfæren uden afbrænding (flaring). CH4. Metan. Metan eller sumpgas er den enkleste og letteste af kulbrinterne. Metan-molekylet består af én kulstofatom og 4 brintatomer. Naturgas fra den danske del af Nordsøen består af knap 87 procent metan. Metan bidrager blandt andet til drivhuseffekten i form af uforbrændt naturgas med faktor 25 baseret på vægt i forhold til CO2. CO2. Kuldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler som naturgas, olie og kul. CO2 bidrager til drivhuseffekten. CO2-ækvivalenter. Emissioner som f.eks CO2, CH4 og VOC NM kan omregnes til CO2-ækvivalenter, som udtryk for deres drivhuseffekt. 1 ton CO 2-ækvivalent svarer til drivhuseffekten af 1 ton CO 2. COD. Chemical Oxygen Demand. Mængden af ilt forbrugt ved biologisk og ikke biologisk nedbrydning af materiale i vand. Distribution. Transport af naturgas til villakunder og mindre erhvervskunder i plastledninger med et tryk på 0,1-4 bar og i stålledninger med et tryk på 16-40 bar. Drivhuseffekt. Drivhuseffekten opstår som følge af udledningen af såkaldte drivhusgasser, blandt andet CO2 og CH4, der ophobes i jordens atmosfære. Derved forhindres solens varmestråler i at forlade atmosfæren. Det kan medføre en forøgelse af atmosfærens temperatur og på lang sigt en stigning af vandstanden i verdenshavene, fordi en øget global temperatur får dele af polerne til at smelte. DR-station. Distriktsregulator-station. DR-stationerne leverer gassen til kunderne. Trykket i lavtryksnettet reguleres yderligere ned fra fire bar til 0,1 bar. DUC. Dansk Undergrunds Consortium består af A.P. Møller, Shell og Texaco. Emission. Udledning, for eksempel af CO2, ved forbrænding af naturgas. Flaring. Afbrænding af olie eller gas. Formationsvand. (Synonym for Produktionsvand) Vand der hentes med gassen op fra et naturgaslager. Fossile brændsler. Brændsler, der er dannet af organisk materiale for millioner af år siden, som naturgas, olie og kul. GJ. Gigajoule. En mia. joule. Joule er en energienhed, og 4,186 joule = 1 kalorie. 1 GJ svarer til cirka 25 Nm3 naturgas eller cirka 27 l råolie. Godstykkelse. Angiver tykkelsen af stålet på vores olie- og gasledninger. Tykkelsen afhænger blandt andet af trykket i den pågældende ledning, placering af ledningen mv. Hazid. Hazard Identification, eller risiko analyse. HCl - Hydrogenchlorid. Saltsyre. Korrosionsinhibitor. Doseres ledninger og rør for at hindre indvendig tæring (korrosion). Kulbrinter. En fælles betegnelse for olie og naturgas og lignende stoffer, der består af forskellige kombinationer af kul- og brintatomer. Eksempel: Cirka 87 procent af naturgassen består af metan (CH4), der for hvert kulatom (C) har fire brintatomer (H). Linieventilstation. Ventiler fordelt på olie- og gasledninger. Ventilerne gør det nemmere at lukke for dele af ledningerne i tilfælde af eventuelle reparationer. Livscyklus. Er betegnelsen for et produkts forløb fra produktion til bortskaffelse efter endt brug også kaldet fra vugge til grav. LPG. Liquefied Petroleum Gas. Flydende gas/flaskegas. Fremstilles som et biprodukt i forbindelse med raffinering af råolie. Den flydende gas består primært af de tungere kulbrinter propan og butan og er tungere end atmosfærisk luft. LPG indeholder ikke kulilte og er ligesom naturgas ikke giftig. m 3. kubikmeter. Metan. Se CH 4 ovenfor. M/R-station. Måle- og regulatorstation. M/R-stationerne leverer gassen fra DONGs højtryksnet til de regionale distributionsselskabers lavtryksnet. Det er her, gasmængden måles, og trykket reduceres. Samtidig tilsættes lugtstoffet THT(Tetrahydrothiophen). M/Rstationerne er ubemandede. MWh. Mega Watt-time. Måleenhed for elektricitet/energi. Svarer til en million Watt-timer eller tusind kilowatt-timer (kwh). 1MWh svarer til 90,909 Nm 3 naturgas eller 0,098 m 3 råolie. NaOH - Natriumhydroxid. Benyttes til afkalkning af kedelfødevand samt neutralisering af spildevand før det ledes til renseanlæg. Side 18 / 19
N 2 - Nitrogen. Kvælstof er ubrændbart og ugiftigt. Atmosfærisk luft indeholder ca. 78 volumenprocent nitrogen. NOx. Kvælstofoxider. Udvikles blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler som naturgas, olie og kul. ppm. parts per million. 1 ppm = 0,0001 procent. Produktionsvand. (Synonym for Formationsvand) Vand der hentes med gassen op fra et naturgaslager. Reinjiceret vand/gas. (Her:) Vand/gas der er hentet op fra undergrunden/kaverner og efterfølgende pumpes ned igen. Smog. Forurening af de nedre atmosfæriske luftlag med emissioner som f.eks CO 2, CH 4 og VOC NM. SO 2. Svovldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding af kul og olie, men stort set ikke ved forbrænding af naturgas. Støvsugerbande. Ideen med støvsugerbanderne er, at sikkerhedsforholdene på anlægget gennemgås og vurderes af kolleger fra andre DONG-arbejdspladser. Samtidig er det en god lejlighed til at udveksle erfaringer arbejdspladserne imellem. Sur regn. NO X og SO 2 bidrager til forsuring af regnen, der kan skade skove, vandmiljøer og bygninger. Synergi. Navnet på DONG s elektroniske system for registrering og opfølgning af Uønskede Hændelser. TEG. Triethylenglykol. Fungerer som kølervæske og forhindrer frysning i rør og udstyr, når der hentes naturgas op fra lagrene. Desuden benyttes TEG til at tørre gassen. TEG er iltforbrugende. Ved nedbrydning i naturen kan det give anledning til iltsvind og opvækst af mikroorganismer. TEG er ikke mærkningspligtigt. Udtrækstog. Et samlet procesanlæg til udtræk af gas fra naturgaslagrene til transmissionsnettet. VOC. Volatile Organic Compound. Flygtige organiske forbindelser inklusiv metan. VOC NM. Volatile Organic Compound Non Methane. Flygtige organiske forbindelser uden metan. VVM-undersøgelse. Vurdering af Virkning på Miljøet for et anlægsprojekt. Vurderingen foretages af myndighederne i samarbejde med virksomheden for at inddrage miljøhensyn så tidligt som muligt i projektfasen. Side 19 / 19