Registreringsafgift En analyse af begrebet Centrum for livsinteresser

Cand.merc.aud Kandidatafhandling Marts 2010 Forfatter: Kathrine Højer Andersen Vejleder: Dennis Ramsdahl Jensen Registreringsafgift En analyse af begrebet Centrum for livsinteresser Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Februar 2010

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Emnebeskrivelse... 1 1.2. Problemformulering... 2 1.3. Metode... 2 1.4. Retskilder og kildekritik... 3 1.4.1. EU-retskilder... 3 1.4.2. Nationale retskilder... 3 1.5. Afgrænsning... 3 1.6. Disposition... 4 2. Reglerne vedr. kørsel på udenlandske plader... 5 2.1 Sammenspillet mellem EU-retten og den danske afgiftslovgivning... 5 2.2. Beskrivelse af de danske regler... 7 2.2.1. Betaling af fuld afgift på det registreringspligtige motorkøretøj... 8 2.2.2. Kvartalsafgiften på udenlandske motorkøretøjer... 9 2.2.3. Procentafgift på udenlandske firmabiler... 10 2.2.4. Ansøgning om 1 års kørsel på udenlandske plader... 11 2.2.5. Studerende og personer, som bliver gift med en dansk statsborger... 11 2.2.6. Indførselstidspunktet... 12 2.2.7. Beslaglæggelse... 13 2.3. Centrum for livsinteresser... 14 2.4. Scenarier om Audien... 14 2.5. Sammenfatning... 15 3. Centrum for livsinteresser... 17 3.1. Regler og praksis vedr. Centrum for livsinteresser... 18 3.1.1. Retskilderne vedr. Centrum for livsinteresser... 18 3.1.1 Analyse af rådets direktiv 83/183/EØF artikel 6, samt rådets direktiv 83/182/EØF artikel 7:... 19 3.1.1.1. Meddelelse fra kommissionen SEK(2007) 169 endelig... 20 3.1.1.2. Sag C-262/99, Louloudakis... 21 3.1.2. Analyse af registreringsbekendtgørelsen 7-8, samt 10.... 26 3.1.3 Punktafgiftsvejledningen 2010-1... 27 3.2. Perspektivering af reglerne om Centrum for livsinteresser... 28 3.3. Den polske Audi... 28 3.4. Sammenfatning... 31 4. Den danske lovgivning vs. EU-retten... 32 4.1. Strider registreringsafgiften mod varernes frie bevægelighed... 32 4.2. Afgifter som ikke strider imod EF-traktatens art. 90... 33 4.3. Strider registreringsafgiften mod den frie bevægelighed for personer... 33 4.6. Sammenfatning... 34 5. Betragtninger om registreringsafgiften... 35 5.1. Konsekvenserne vedr. Audien... 35 5.2. Problemstillinger vedr. ændringer af registreringsafgiften... 37 5.2. Sammenfatning... 38 6. Konklusion... 39 6.1. Analysen vedr. de danske registreringsafgiftsregler... 39 6.2. Centrum for livsinteresser... 39 6.3. Fællesskabsretten vs. registreringsafgiften... 40

6.4. Den polske historie om motorkøretøjet... 40 6.5. Afsluttende bemærkninger... 40 7. Engelsk resume/english summary:... 42 8. Litteraturliste... 44 Love:... 44 Bekendtgørelser:... 44 Meddelelser fra kommissionen:... 44 Bøger:... 44 Ph.D-afhandlinger:... 45 Artikler:... 45 Internettet:... 45 Vejledninger:... 46 9. EF-domstolens afgørelser... 47 10. Nationale domme, kendelser og administrative afgørelser... 48 Domme:... 48

1. Indledning 1.1. Emnebeskrivelse Selvom om Danmark og den øvrige verden er ramt af den økonomiske krise, er der stadigvæk udenlandske arbejdstagere fra andre EU-lande, som kommer til Danmark for at arbejde her. Disse arbejdstagere skal efterleve en række danske afgiftslove, som de ikke har stiftet bekendtskab med før. En af disse love er, lov om registreringsafgift 1. Loven stiller en række krav om, hvornår der skal betales afgift af et motorkøretøj indført til Danmark. Disse krav skal arbejdstageren være opmærksom på, ellers kan det have store økonomiske konsekvenser. For at tage et eksempel, så kan det være en polsk håndværker, som har søgt arbejde som tømrer, og dermed bliver arbejdstager i Danmark. Scenariet kunne være en polsk tømrer, som får job i Danmark som håndværker, hans kæreste og kammerat rejser med. Kammeraten får også job som håndværker, men lader kone og barn blive i Polen. Deres forældre og anden familie bliver i Polen. Det bliver hurtigt nødvendigt med en bil, så de kan komme hjem indimellem, og når lønnen i Danmark er god hvorfor så ikke købe en fin ny polsk Audi. Audien kommer med til Danmark. I Danmark koster den fine nye Audi næsten tre gange så mange penge som et tilsvarende dansk indregistreret motorkøretøj pga. den danske lov om registreringsafgift. Den gennemsnitlige danske registreringsafgift udgør ca. 180 % oven i motorkøretøjets pris. Falder arbejdstagere ind under loven, eller kan de undgå at betale registreringsafgiften, selvom de bor og arbejder i Danmark? Er der forskel på hvem af polakkerne, som skal ejer motorkøretøjet, hvis den evt. skal falde udenfor registreringsafgiftspligten og dermed undgå, at motorkøretøjet afgiftsbeskattes med 180 procent registreringsafgift? 1 LBK nr. 631 af 25/06/2008 (Registreringsafgiftsloven) 1

1.2. Problemformulering Der er på baggrund af ovenstående udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan er reglerne når en EU-borger, fra et andet EU-medlemsland end Danmark, medtager et udenlandsk motorkøretøj til DK? Opgaven vil indeholde en dybdegående analyse af begrebet Centrum for livsinteresser. Som brug for udarbejdelse af min analyse til besvarelse af problemformuleringen har jeg opstillet 3 spørgsmål til henholdsvis første og andel del af problemformuleringen: Til den anden del af problemformuleringen: 1) En analyse af reglernes anvendelsesområde vedr. udlændinges brug af motorkøretøjer på udenlandske plader i DK? 2) Analyse af begrebet Centrum for livsinteresser 3) Er reglerne i overensstemmelse med fællesskabsretten, herunder det frie marked? Analysen er afgrænset til at omhandle den registreringsafgift, der opkræves når andre EU-borgere indfører deres motorkøretøj i Danmark i forbindelse med et længerevarende ophold, job eller ændring af bopæl. Reglerne findes i lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008 om registrering af motorkøretøjer mv. 1.3. Metode Formålet med denne opgave er at udarbejde en retsdogmatisk analyse af den gældende retsstilling vedr. registreringsafgiften. Herigennem søges at finde det svar som højeste retsinstans må antages at fremkomme med, såfremt tvisten afgøres i retten. 2

Højeste retsinstans vil variere alt efter om der arbejdes med national lovgivning, hvor den højeste retsinstans i Danmark er Højesteret, mens EF-domstolen er højeste retsinstans, når fællesskabsretten er afgørende. Retspolitiske udsagn vil fremkomme i forbindelse med gennemgangen af resultatet af den retsdogmatiske analyse, hvorigennem der laves en kritisk stillingtagen til lovgivningen på området. 1.4. Retskilder og kildekritik Retskilderne inden for registreringsafgiften er underlagt EU-retskilderne, idet de indirekte skatter (afgiftsområdet) er harmoniseret. Derfor kan den nationale lovgivning ikke stå alene, men skal være i overensstemmelse med direktiver, EFdomstolsafgørelser og meddelelser fra kommissionen. 1.4.1. EU-retskilder EF-traktaten er den primære kilde og dernæst kommer direktiverne, som sekundære kilder. EF-domstolen har en høj retskildeværdi, som er hjemlet i traktaten, og udøver fortolkning af direktiverne 2. 1.4.2. Nationale retskilder Den nationale lovgivning udgøres af Registreringsafgiftsloven 3, bekendtgørelsen om registrering 4, bekendtgørelsen om registreringsafgiften og Færdselsloven. Derforuden bruges retskilder som domme fra Højesteret, landsretterne samt myndighederne udgivelse vedr. afgifterne Punktafgiftsvejledningen. 1.5. Afgrænsning Tredjelandsborgere er ikke behandlet i afhandlingen, idet det er forholdet mellem den danske registreringsafgift og EU-retten, som søges klarlagt. Afgiftsfritagelserne fra registreringsafgiften, da fritagelserne ikke er væsentlige i forhold til problemstillingen vedr. Centrum for livsinteresser Kørsel på udenlandske plader i forbindelse med kortere varende ferie vil ikke blive behandlet i afhandlingen, idet denne kan ske uden at der ifaldes registreringspligt. 2 Jf. Jensen, Dennis Ramsdahl: Merværdiafgiftspligten, 2004 side 19. 3 LBK nr. 631 af 25/06/2008 (Registreringsafgiftsloven) 4 Bek. nr. 633 af 26/06/2009. (Registreringsbekendtgørelsen) 3

Beregningen af registreringsafgiften er uvedkommen for afgørelsen af problemstillingen om registreringspligten. Danske statsborgere som kører i et motorkøretøj med udenlandske plader, er ikke omfattet idet disse reguleres af et andet regelsæt. Momsreglerne import af motorkøretøjer er behandlet idet disse er uvedkommende for afgørelsen af registreringspligten. Reglerne vedr. varebiler, idet sondringen mellem om motorkøretøjet er på gule eller hvide plader, ikke er væsentlige for problemstillingen vedr. om motorkøretøjet er afgiftspligtigt eller ikke-afgiftspligtig. Definitionen på motorkøretøj er defineret i meddelelse fra kommissionen SEK(2007) 169, og behandles ikke yderligere. Reglerne vedr. arbejdstagers families frie bevægelighed idet denne er uvedkommen for afgørelsen om der skal betales registreringsafgift af det medbragte motorkøretøj. Retsstillingen for andre borgere end EU-borgere behandles ikke, idet afgiften analyseres i forhold til EU-retten. 1.6. Disposition Afhandlingen er opbygget i 6 afsnit. Afsnit 1 er det indledende, som indeholder indledning problemformuleringen mv. Anden afsnit beskriver praksis og national lovgivning på området for kørsel på udenlandske plader i Danmark. Derefter findes der 2 hovedafsnit, som analyserer henholdsvis den nationale retsstillingen på området og efterfølgende holder den afslutningsvis op mod fællesskabsretten. Der inddrages områder hvor en tilsvarende sondring er nødvendig for at afklare retsstilling. Afsnit 5 indeholder betænkninger vedr. den måde vi administrer registreringsafgiften på i Danmark. Sidste afsnit indeholder en konklusion. 4

2. Reglerne vedr. kørsel på udenlandske plader Overordnet beskrives og analyseres de danske regler og den danske praksis på området. Reglerne er overordnet beskrevet for udenlandsk indregistrerede motorkøretøjer på udenlandske plader ved indførslen til Danmark. Motorkøretøjerne er indført af privat personer, som søger job i Danmark for en kortere eller længere periode og som ikke er danske statsborgere men EU-borgere. Regler om registreringsafgiften har været diskuteret i de danske medier i mange år, da afgiften næsten udgør to gange motorkøretøjets pris, hvilket gør motorkøretøjer meget dyre i Danmark i forhold til vores nabolande, og medfører derfor at registreringsafgiften på motorkøretøjer i Danmark er den højeste i EU. Derfor er mange danskere utilfredse med afgiften og håber, at den bliver nedsat, men afgiften er i vidt omfang med til at finansiere vores samfund, og giver hvert år et betydeligt beløb 5 i statskassen. Registreringsafgiften udgør mellem 11-13 6 % af indtægterne fra afgifterne. En række af kritikkerne håber at EF-domstolen erklærer afgiften for retsstridigt. Dette vil dog medføre, at staten skal finde en anden form for finansiering af det hul, som en afskaffelse eller nedsættelse af registreringsafgiften vil medføre. 2.1 Sammenspillet mellem EU-retten og den danske afgiftslovgivning De danske afgiftsregler er underlagt EU-retsligregulering 7. Dvs. at Danmark ikke kan lave reglerne og love uden, at undersøge om de er i overensstemmelse med EUretten, herunder de traktater 8, direktiver 9 og forordninger 10, som EU udsteder. Retskilderne har forskellige retslig virkning, og de skal indarbejdes i den nationale 5 http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/672.html (26.02.2010) 6 http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/672.html (26.02.2010) 7 For tilsvarende holdning: Neergaard, Ulla, Nielsen, Ruth: EU ret. Side 42 8 En traktat er grundstenen i EU samarbejdet. Samarbejdet består af en række traktater, som danner grundlaget for EU. 9 Direktiver skal implementeres i den nationale lovgivning, og giver derfor mulighed for fejlimplementeringer i medlemsstaterne. 10 Forordninger er almengyldige, juridisk bindende og umiddelbart anvendelige for borgere og virksomheder i medlemsstaterne. Forordningen udstedes på de officielle sprog og er gældende fra offentliggørelsen. 5

lovgivning på forskellig vis 11. Der ses derfor på forskellige aspekter og kriterier for at afgøre om en dansk afgiftslov er i overensstemmelse med EU-retten. Tendensen til et øget sammenspil mellem den nationale lovgivning og EU-retten er stigende i omfang 12, det er derfor af stigende væsentlighed, at de nationale lovgivere er velfunderet i de EU-retslige aspekter. Der findes traktater, som er direkte anvendelig for borgerne i EU. Direktiver, som skal implementeres i de nationale love og forordninger, også er umiddelbart anvendelig 13 i deres umiddelbare form. Det er vigtigt, at alle 3 typer er indarbejdet korrekt i den nationale lovgivning, hvor dette er krævet, og at lovgivningen ikke strider mod f.eks. en forordningen, som er direkte anvendelig for borgeren. Dette ville medføre, at borgere kunne støtte ret på forordningen, og dermed blive stillet bedre end ved at overholde den nationale lovgivning. Dele af registreringsafgiftsloven har været afprøvet i forhold til EU-retten i dom C- 464/02 Kommissionen mod Danmark i 2005. Dommen omhandlede firmabiler, som Danmark har opkrævet registreringsafgift af i forbindelse med en herboende repræsentant, som benytter motorkøretøjet i væsentlig omfang i udlandet. Dommen betød en ændring af den danske lovgivningen på området, men medfører ikke den håbede revidering af hele registreringsafgiften, som nogen danskere have håbet på. Reglerne vedr. firmabiler er beskrevet i afsnit 2.2.2. Sådanne sager kan fremkomme for EF-domstolen på flere måder, sagen kan blive anlagt af den ene part i sagen eller sagen bliver frembragt som en traktatbrudssag og er mellem Kommission og medlemsstaten som anklages for traktatbrud. Sagen C- 464/02 var en traktatbrudssag mellem Kommissionen og Danmark, som gik på arbejdskraftens frie bevægelighed. Sagen blev afgjort i henhold til EF-traktatens art. 39. 11 Tilsvarende holdning se: Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge: EU-retten 12 Tilsvarende holdning: Neergaard, Ulla, Nielsen, Ruth: EU ret. Side 42, samt bogens kapitel 5 13 Umiddelbart anvendelig betyder at borger og virksomheder uden videre foranstaltninger kan påberåbe sig bestemmelsen for de nationale domstole jf. Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge: EU-retten side 135. 6

Danmark skal i den forbindelse være opmærksom på om de danske afgifter ikke udgøre en hindring for den fri bevægelighed. EU er på området vedr. de indirekte skatter(afgifterne) i stort omfang harmoniseret, idet EU i første omgang ville skabe det indre marked, og her var afgifterne vigtige at harmonisere, således at medlemsstaternes afgifter ikke hindrede den frie bevægelighed. De direkte skatter er ikke harmoniserede på samme vis som afgifterne 14, men det kommer muligvis i de efterfølgende faser af samarbejdet. Afgifterne var i første omgang vigtige, idet de kunne hindre den fri bevægeligehed mellem landene i EU. Enkelte lande kunne også have en interesse i at brandbeskatte andre landes varer, således at deres egen produktion af den pågældende vare eller ydelse ville være billigere end en tilsvarende vare eller ydelse fra et andet land. Dette strider mod hele tanken om et åbent marked, og derfor lagde EU i første omgang vægt på, at få harmoniseret afgifterne. Det har været diskuteret i mange år om registreringsafgiften, er i overensstemmelse med bestemmelserne om det indre marked og den frie bevægelighed, specielt efter C-464/02 blev afsagt, har kritikkerne af afgiften fået blod på tanden. 2.2. Beskrivelse af de danske regler Registreringspligtens på et motorkøretøj indtræder jf. registreringsafgiftsloven 15 1, når færdselslovens 76 er opfyldt således, at motorkøretøjet herefter anses for registreringspligtigt i Danmark. Der findes enkelte motorkøretøjer, som efterfølgende kan afgiftsfritages, som f.eks. kongehusets motorkøretøjer m. f. Motorkøretøjer som indføres til Danmark i en længere periode end almindelig ferie, af personer som tager bopæl i Danmark, kræves registreret, således at, der kan blive betalt registreringsafgift på lige vilkår med danske indregistrerede motorkøretøjer. Myndighederne bruger en grænse for opholde ved 14 dage. Derefter skal 14 Tilsvarende holdning se: Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge: EU-retten side 809 15 LBK nr. 631 af 25/06/2008 (Registreringsafgiftsloven) 7

motorkøretøjet registreres. Denne grænse på de 14 dage 16 registreringsbekendtgørelsen 17. findes 10 i Der kan enten betales afgift af køretøjet på identiske vilkår med 1)når et udenlandsk motorkøretøj indføres til Danmark af en dansk statsborger, og der betales fuld afgift af motorkøretøjet, enten som et brugt eller et nyt motorkøretøj, 2)eller der kan betales en kvartalsafgift. Firmabiler, hvor motorkøretøjerne er stille til rådighed, af en udenlandsk arbejdsgiver, kan indføres og kører på udenlandske plader efter reglerne om procentafgift 18. Denne praksis skyldes EF-domstolen afgørelse i C- 464/02 i 2005, som medførte en lovændring i Danmark 19. 2.2.1. Betaling af fuld afgift på det registreringspligtige motorkøretøj Regler omfatter både motorkøretøjer indført af danske statsborger og andre, som ønsker at indføre et motorkøretøj i Danmark, såfremt motorkøretøjet er registreringspligtigt 20 jf. registreringsbekendtgørelsen 1. Motorkøretøjerne deles op i nye og brugte motorkøretøjer. Reglerne om beregningen af registreringsafgiften på motorkøretøjer er reguleret i efter registreringsafgiftslovens 5-7. Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi på nye motorkøretøjer er reguleret i registreringsafgiftslovens 8-9 og den afgiftspligtige værdi af brugte motorkøretøjer reguleres i 10. Reglerne vedr. et nyt motorkøretøj følger ikke reglerne i merværdiafgiftslovens 11, stk. 1, nr. 2, men er et motorkøretøj som har kørt op til 2000 km, og som ikke er slidt eller beskadiget således, at det ikke fremstår som nyt 21. Registreringsafgiftslovens 8, stk. 1 bestemmer at den afgiftspligtige værdi på et nyt motorkøretøj, er motorkøretøjets pris inkl. moms, men ekskl. 16 Jf. Randi Christiansen og Peter K. Svendsen: Bilafgifter og bilbeskatning side 228 17 Bek. nr. 633 af 26/06/2009. (Registreringsbekendtgørelsen) 18 Reglerne beskrives nærmere i afsnit 2.2.2. 19 Lovforslag L225 om ændring af registreringsafgiften, samt lov nr. 519 af 7. juni 2006. 20 Reglerne vedr. hvem som kan anses for registreringspligtige i Danmark er nærmere beskrevet i afsnit 3. 21 Randi Christiansen og Peter K. Svendsen: Bilafgifter og bilbeskatning side 59 8

registreringsafgiften ved et salg til en bruger her i landet. Prisen skal kunne rumme mindst en avance på 9 procent. Registreringsafgiften beregnes af denne værdi. Reglerne er ændret således, at sikkerhedsudstyr giver et nedsalg i den samlede afgiftsberegning. Reglerne for brugte køretøjer findes i registreringsafgiftslovens 10 og motorkøretøjets afgiftspligtige værdi er motorkøretøjets salgspris inkl. moms uden registreringsafgift ved et salg til en bruger i Danmark. Den afgiftspligtige værdi bruges efterfølgende til at beregne registreringsafgiften. Afhandlingen vil ikke behandle denne beregning. 2.2.2. Kvartalsafgiften på udenlandske motorkøretøjer En af mulighederne for at undgå, at betale den fulde registreringsafgift er, at afregne registreringsafgiften kvartalvis efter reglerne i 3C. Reglerne omfatter både indførte motorkøretøjer og nye motorkøretøjer købt i Danmark af personer som opholder sig i Danmark i en længere periode uden, at have opnået dansk statsborgerskab 2223. Reglerne for opholdets karakter gennemgås i afsnit 3. Kvartalsafgiften er en afgift på 3 % registreringsafgift og betales kvartalvis forud, samt et procenttillæg på 1,5 %. De 2 tillæg beregnes ud fra den afgiftspligtige værdi på motorkøretøjet jf. afsnit 2.2.1. Afgiften skal betales uanset, om motorkøretøjet er i Danmark eller i udlandet, sådan forstået at når, først der er opnået en aftale om betaling af afgiften godtgøres ophold, ferie eller arbejde i oprindelseslandet ikke, medminder at aftalen ophører, fordi motorkøretøjet ikke skal tilbage til Danmark. Afgiften på de 3 % procent kan ikke modregnes i registreringsafgiften, såfremt at ejerne af motorkøretøjet ønsker, at indføre motorkøretøjet til Danmark efter de almindelige regler om betaling af fuld registreringsafgift. 22 Punktafgiftsvejledningen 2010-1 afsnit E. 1.2.6 23 For tilsvarende holdning: Randi Christiansen og Peter K. Svendsen: Bilafgifter og bilbeskatning side 233 9

Reglerne betyder at der betales 4,5 procent af registreringsafgiften pr. kvartal dvs. at der på årsbasis betales 18 procent af registreringsafgiften, hvoraf de 6 procent er et tillæg. Registreringsafgiftssatsen giver ofte anledning til diskussion blandt danske statsborgere, idet de nærliggende lande kan købe motorkøretøjer meget billigere end man kan i Danmark. Registreringsafgiften er i høj grad med til at finanser hele det danske skattesystem. Ser man derimod på en udlænding, der skal opholde sig Danmark pga. arbejde, er det forståeligt at de ikke forstår størrelsen af den danske registreringsafgift. 2.2.3. Procentafgift på udenlandske firmabiler Sag C-464/02 vedr. firmabiler førte til en dansk lovændring i maj 2006 24. Dommen medført, at Danmark ikke længere kunne opkræve fuld registreringsafgift af udenlandsk indregistrerede motorkøretøjer ejet af en udenlandsk virksomhed, ført af en herboende arbejdstager, uanset om personer har dansk statsborgerskab eller er fra et andet medlemsland. Reglerne blev derfor ændret til en anden type afgift, hvor afgiften bliver betalt forud og er baseret på en procent del af registreringsafgiften i stedet for betaling af den fulde afgift. Tilladelsen gives i op til 2 år, og tilladelsen bortfalder, såfremt betingelserne ikke længere er gældende, eller at køretøjet overgår til varig anvendelse i Danmark. I visse tilfælde kan en dansk statsborger føre et sådan motorkøretøj, idet at betingelsen er knyttet op på, om ansættelsen er i en udenlandsk virksomhed, som stiller motorkøretøjet til rådighed for den ansatte, dog under betingelse af at køretøjet ikke væsentlig anvendes varigt i Danmark. 24 Lovforslag L225 om ændring af registreringsafgiften, samt lov nr. 519 af 7. juni 2006. 10

Danske selvstændige kan også køre i et motorkøretøj uden at blive afgiftspligtige og dermed undgå at betale registreringsafgiften, såfremt motorkøretøjet ikke væsentlig anvendes varigt i Danmark, men i et andet EU-land i forbindelse med virksomhedens forretninger. 2.2.4. Ansøgning om 1 års kørsel på udenlandske plader Det er muligt at søge en tilladelse til at køre på udenlandske plader i Danmark for en periode. Denne tilladelse skal søges ved myndighederne. Den opstiller en række krav, som skal opfyldes for, at det er lovligt, at kører på de udenlandske plader. Hovedreglen er, at motorkøretøjet bruges mere uden for Danmark end i Danmark 25. Der ses i overvejende grad på, om det er muligt og sandsynligt at ejer eller bruger af motorkøretøjet kører til hjemlandet i perioder. Dette kan og skal sandsynliggøres af bruger af motorkøretøjet, f.eks. ved, at dennes familie er i hjemlandet, og weekender og ferier foregår i hjemlandet. Det er tvivlsomt om denne praksis er i overensstemmelse med EU-retten, idet erhvervelsen af en sådan tilladelse er lettere, at opnå for en tysk eller en svensk statsborger, idet det må formodes, at disse i højere grad end en polak eller en lette kan bruge motorkøretøjet i overvejende grad i deres hjemmeland i den periode, som tilladelsen gælder for. Derfor stilles forskellige EU-borgere forskelligt efter deres nationalitet. Dette kan være i strid med EF-traktaten. 2.2.5. Studerende og personer, som bliver gift med en dansk statsborger Studerende anses, uanset deres tilknytningsforhold, for at være herboende jf. Rådets Direktiv 83/182/EØF 26 art. 9, stk. 3, som henviser til Rådets Direktiv 83/182/EØF 27 art. 5, stk. 1, litra b), hvori det beskrives, at en studerende, som medbringer et privat motorkøretøj til den medlemsstat, hvor denne har sit studiested, jf. art. 9, stk. 3. 25 For tilsvarende holdning: Randi Christiansen og Peter K. Svendsen: Bilafgifter og bilbeskatning side 232 26 Rådets Direktiv 83/182/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsels af visse transportmidler 27 Rådets Direktiv 83/182/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsels af visse transportmidler 11

anset for at have sit opholdssted i studielandet, såfremt denne opholder sig det i et år eller 365 dag over 24 måneder. Dette medfører, at studerende 28 som har medbragt en motorkøretøj fra hjemlandet til Danmark i væsentlig omfang anses for herboende, selvom det ikke opfylder kravene til at have Centrum for livsinteresser i Danmark, og de ifalder derfor registreringspligt jf. registreringsbekendtgørelsen. Undtagelsen i EF-traktatens art. 9 medfører dog, at gifte personer, hvor ægtefælle og barn opholder sig i hjem landet, ikke anses for herboende. Personer, som bliver gift med en dansk statsborger anses altid for, at have taget varigt ophold i Danmark, og der skal derfor normalt betale registreringsafgift af et motorkøretøj som er medbragt til Danmark i forbindelse med indflytning i landet gennem et ægteskab 29. Reglerne vedr. hvornår der skal betales registreringsafgift af et motorkøretøj medtaget til Danmark virker umiddelbart klare og velbeskrevet, men når reglerne skal anvendes i praksis, giver de skønsmæssige beføjelser flere problemstillinger end løsninger. Specielt problemstillingen vedr. begrebet Centrum for livsinteresser giver anledningen til en række problemstillinger, når det skal afgøres hvorvidt arbejdstageren har sit Centrum for livsinteresser. 2.2.6. Indførselstidspunktet Indførselstidspunktet kan skifte fra indførsel til indførsel, hvis motorkøretøjet i først omgang er indført til Danmark af en udenlandsk arbejdstager, som har et midlertidigt job på 3 måneder, og ikke forventer at forblive i landet. Arbejdstager bliver tilbud arbejde og flytter med sin familie til Danmark i en længere periode. Motorkøretøjet skifter herefter status fra ikke-registreringspligtig til registreringspligtigt, da arbejdstagerens Centrum for livsinteresser flytter til Danmark, han får dermed bopælsstatus i Danmark. Her bliver problemstillingen at afgøre præcist, hvornår dette statusskifte opstår, og dermed fastlægge præcis fra 28 Personer fra Færøerne og Grønland anses ikke for udlændingen jf. 3c 29 Tilsvarende holdning: Randi Christiansen og Peter K. Svendsen: Bilafgifter og bilbeskatning side 224 12

hvilken dato der skal betales registreringsafgift af motorkøretøjet. Problemstillingerne kan være mere komplekse, men det er vigtig, at finde det korrekte tidspunkt, hvor motorkøretøjet overgår til afgiftspligtigt. Problemstillingen vil blive gennem gået nærmere i afsnit 3. 2.2.7. Beslaglæggelse Myndighederne beslaglægger udenlandsk motorkøretøjer efter reglerne i Toldlovens 30 83. Motorkøretøjet som ikke er afgiftsbelagt beslaglægges som sikkerhed for betaling af registreringsafgiften jf. Toldloven og Retsplejelovens 31 kapitel 74. Toldlovens 83, stk. 1 og stk. 3 har følgende ordlyd: Stk. 1. varer, der smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter 24, samt varer, for hvilke der i stride med 11, stk. 1-3, samt 1 a, stk. ½, er unddraget eller søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af told- og skattemyndighederne eller af politiet på told- og skattemyndighedernes vegne. I øvrig kan indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.(egen fremhævning) Stk. 3 Når skyldige told-, afgifts-, og bøde og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de gældende almindelig indførselsdorskrifter til den, hos hvem der er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden der godtgør at være berettiget til varerne Denne praksis kommer ofte som et chok for den pågældende ejer eller bruger af motorkøretøjet, og er et ret indgribende angreb på folks privatsfære, idet de inden den endelig afgørelse om, hvor vidt de anses for at have Centrum for livsinteresser i Danmark, fratages deres motorkøretøj. Der er dog myndighedernes vurdering, at der er stor mulighed for, motorkøretøjet og/eller ejer af denne forsvinder inden staten får opkrævet registreringsafgiften samt en eventuel bøde, og 30 Lovens titel 31 Retsplejelovens navne og nummer? 13

dette vil medføre at statskassen lider et tab. Derfor har de danske myndigheder valgt, at tage motorkøretøjet som sikkerhed for, at afgiften bliver betalt. Motorkøretøjet kan efterfølgende udføres af Danmark, såfremt det ikke ønskes afgiftsberigtiget, men først når bøden og registreringsafgiften er betalt. Registreringsafgiften vil efterfølgende blive tilbagebetalt fra det tidspunkt, som bilen udføres. Der kan opstå en stor forskel på den betalte registreringsafgift, og den registreringsafgift som tilbagebetales ved udførslen. Dette skyldes 2 faktorer. 1) At det afgiftspligtige tidspunkt og udførselstidspunktet ligger på 2 forskellige tidspunkter, f.eks. med flere års mellemrum og der derved opstår en difference. 2) At der tages en gebyr på 10 procent af afgiften, når bilen udføres igen. Det kan derfor blive en dyr affære for en EU-borger fra et andet medlemsland at fører en udenlandsk bil i Danmark uden at gøre sig klart, hvordan de danske registreringsafgifts regler er opbygget. 2.3. Centrum for livsinteresser Det helt centrale element i myndighedernes vurdering af om et motorkøretøj skal indregistreres efter de danske regler, bliver således om ejeren af motorkøretøjet bliver anset for at have sit Centrum for livsinteresser i Danmark. Der skal ses på flere aspekter af personens liv, inden det kan afgøres hvor Centrum for livsinteresser er placeret. Begrebet gennemgås i afsnit 3. 2.4. Scenarier om Audien De 3 polske venner ønsker, at undersøge reglerne vedr. den danske registreringsafgift, som de har hørt skulle være ekstra ordinær høj i forhold til andre EU-lande. De har hørt, at der kan være forskel på hvem, som skal betale afgiften alt efter om, man anses for at have bopæl i Danmark eller om man har sin bopæl i Polen. Scenarie 1: Den polske tømrer, som har medtaget kæresten til Danmark, men har resten af sin familie i Polen. De har en lille lejlighed i Århus og kæresten arbejder ikke. De tager hjem i ferier max 5 gange om året. Han har et barn i Polen. 14

Scenarie 2: Kammeraten som også arbejder i Danmark, men har ladet sin kone og barn og anden familie blive i Polen. Han tager hjem i ferier max 5 gange om året. Imellem tiden har polakkerne skaffet arbejde til 2 af deres venner, som også ønsker, at komme til Danmark, for at arbejde i industrien. De ønsker begge 2 at lade deres familie blive i Polen i første omgang. Scenarie 3: En polsk ingeniør, som arbejder i Danmark på en 1-årig kontrakt, han har en lejlighed i Danmark og er hjemme 2-3 gange om måneden, hos sin kone og børn i Polen. Scenarie 4A: En polsk ingeniør som er fastansat i Danmark og har en lille lejlighed, men er hjemme ved sin kone og barn 2-3 gange om måneden og bor hjemme i Polen i ferierne. Scenarie 4B: Han bliver rigtigt glad for sit job og får en større lejlighed, da familien ønsker, at komme til Danmark efter det første år. De 4 scenarier kan på trods af de mange sammenfald, falde forskellige ud, når der begrebet Centrum for livsinteresser analysere nærmer i afsnit 3. De 4 forskellige scenarier gennemgås og sammenlignes senere i opgaven. 2.5. Sammenfatning Reglerne vedr. hvornår et motorkøretøj er afgiftspligt eller ikke-afgiftspligtigt afgøres i første omgang jf. Færdselslovens regler. Færdselslovens 76 giver justitsministeren ret til at fastsætte regler om, hvornår der indtræder registreringspligt for et motorkøretøj, som benyttes på de danske veje. Reglerne vedr. registreringspligten findes i 13, stk. 1. i registreringsbekendtgørelsen, som bestemmer, at et udenlandsk motorkøretøj ikke må føres her i landet af en person med dansk bopæl. Der findes en undtagelse til dette i 14-21. Bopæl og hjemsted afgøres ved hjælp af bekendtgørelsen 7 og 8, sammenholdt med Rådets direktiv 15

nr. 83/183/EØF af 28. marts 1983 artikel 7 samt direktiv 83/783/EØF af 28. marts artikel 6. Artiklerne indeholder regler for fastlæggelse af bopæl og hvordan det sædvanlige opholdsted bestemmes. Registreringsafgiftsloven og bekendtgørelsen fastsætter størrelsen af afgiften og betalingsmåden. 16

3. Centrum for livsinteresser Regler vedr. betaling og beregningen af registreringsafgiften er forholdsvis simple. Det er problemstillingen vedr. hvornår en udenlandsk arbejdstager bliver forpligtet til at betale den danske registreringsafgift, som er kompleks. Afgørelsen afhænger af arbejdstagerens Centrum for livsinteresser. Myndighedernes fortolkning af lovgivningen vedr. dette begreb bliver helt centralt og afgørende, i afgørelsen om den udenlandske arbejdstagers motorkøretøj bliver afgiftspligtig, og dermed skal betale registreringsafgiften, eller om det medbragte motorkøretøj kan benyttes uden at være afgiftspligtigt med de udenlandske plader på. Problemstillingen vedr. Centrum for livsinteresser er, at det er et begreb, som kan tolkes vidt forskelligt alt efter, hvad der lægges i ordene. Derfor er kommunikationen mellem myndighederne og arbejdstagere, som kommer til Danmark vigtig, således at det bliver afgjort, om arbejdstageren anses for at have Centrum for livsinteresser i Danmark eller ej. Idet at et sådan begreb ikke kan slås op i en lov tekst eller lignede, men skal afgøres på baggrund af lovgivningen, praksis samt individuelle forhold. Det er derfor utrolig svært, for en udenlandsk arbejdstager, at gennemskue de danske regler om registreringsafgiftspligten, og det kan have utroligt store konsekvenser, at være uvidende om reglerne. Der findes en del udenlandske motorkøretøjer i det danske bybillede i disse år, og der skal skællenes mellem 2 typer af motorkøretøjer på udenlandske plader, når myndighederne vælger, at beslaglægge et motorkøretøj, som sikkerhed for registreringsafgiften. Specielt i København beslaglægges en del svenske motorkøretøjer, som bliver ført af danske statsborgere, som har valgt at købe et billigt svensk motorkøretøj. Disse borgere skal være bosiddende i Sverige, for at dette kan være lovligt. Såfremt de kun har en svensk dækadresse, for at kunne kører i et billigt motorkøretøj i Danmark, er dette ulovligt og køretøjet skal afgiftsberigtiges. Men reglerne kan ikke sammenlignes med reglerne for, når en udenlandsk arbejdstager medbringer sit private motorkøretøj til Danmark. Det er kun den sidste problemstilling som denne afhandling arbejder med. 17

3.1. Regler og praksis vedr. Centrum for livsinteresser Myndighederne i Danmark bruger begrebet Centrum for livsinteresser når der er tale om beskatning af motorkøretøjer, men kært barn har mange navne, så andre begreber, som har samme betydning er f.eks. sædvanlige opholdssted, bopælsbegrebet og væsentlig varigt ophold. Begreberne er alle udtryk for, hvornår en arbejdstager overgår fra, at have taget midlertidig ophold i et andet EU-land til at være fastboende i et andet medlemsland og føre sit liv der. Denne sondring er ekstrem svær og er begrundet i individuelle forhold fra arbejdstager til arbejdstager. Denne afhandling har valgt, at bruge udtrykket Centrum for livsinteresser da giver et godt indblik i, hvad der skal til, for at gå fra ikke-afgiftspligtig til afgiftspligtig inden for registreringsafgiften. 3.1.1. Retskilderne vedr. Centrum for livsinteresser Motorkøretøjets registreringsafgift skal betales i det øjeblik, hvor køretøjets ejer har sit sædvanlige opholdssted i Danmark eller som beskrevet i denne afhandling sit Centrum for livsinteresser. Det centrale for afgørelsen af, hvornår den danske registreringspligt indtræder, er således begrebet Centrum for livsinteresser. Ved afgørelse af om en person har sit Centrum for livsinteresser i Danmark. Tages udgangspunkt i det dansk internationale privatrets domicilbegreb jf. rådets direktiv nr. 83/182/EØF af 28. marts 1983 artikel 7 samt direktiv 83/183/EØF af 28. marts 1983 artikel 6. Begge artikler omhandler de almindelige regler for fastsættelse af bopæl og fastsætter nøje hvordan det sædvanlige opholdsted skal bestemmes, når en person midlertidig eller permanent opholder sig og anvender et motorkøretøj i en anden medlemsstat end sit hjemland. EF-domstolen har taget stilling til problematikken i sag C-297/89, Ryborg(Præmis 19-20). Domstolen har gjort det gældende, at det sædvanlige opholdssted er der, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser, og at dette sted skal bestemmes ved hjælp af samtlige relevante faktiske omstændigheder. 18

EF-domstolen har i sag C-262/99, Louloudakis, tages stilling til, hvordan Centrum for livsinteresser afgøres, hvis en person har bopæl 2 steder. Sagen gennemgås i afsnit 3.1.1.1 Det centrale element er i første omgang, at afgøre om den udenlandsk bruger af motorkøretøjet har bopæl i Danmark, eller om det drejer sig om en midlertidig indførsel af motorkøretøjet. Dette gøres ved at kigge nærmere på de tilgængelige retskilder inden for området. Såfremt brugeren af motorkøretøjet ikke er i Danmark på et midlertidigt ophold, så skal dennes Centrum for livsinteresser bestemmes, for at det kan afgøres, om det medbragte motorkøretøj er afgiftspligtig eller ikke-afgiftspligtigt. 3.1.1 Analyse af rådets direktiv 83/183/EØF artikel 6, samt rådets direktiv 83/182/EØF artikel 7: Artikel 6 og artikel 7 har følgende tekst: Almindelige regler for fastlæggelse af bopæl 1. Med henblik på dette direktiv forstås ved sædvanligt opholdssted, det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår(egen fremhævning), på grund af privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssige tilhørsforhold på grund et privat tilhørsforhold fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor. En person, som ikke har erhvervsmæssig og privat tilhørsforhold til samme sted, og som derfor er nødsaget til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at have sædvanlig på stedet for, det privat tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage hertil(egen fremhævning). Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, når den pågældende opholder sig i en medlemsstat med henblik på at udførsel af en arbejdsopgave af en bestemt varighed(egen fremhævning). At følge undervisningen på et universitet eller skole medfører ikke overflytning af det sædvanlige opholdssted. 2. Privatpersoner fører bevis for deres opholdssted ved ethvert egent middel, navnlig identitetskort eller ethvert andet gyldigt dokument. 3. I tilfælde hvor de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten nærer tvivl om gyldigheden af den erklæring om normal bopæl, der er afgivet på grundlag af de i stk. 2 anførte bevismidler, eller med henblik på specifikke kontrolforanstaltninger, kan de pågældende myndigheder kræve yderligere oplysninger eller beviser. 19

Artiklerne sammenholdt med de danske regler danner grundlag for den vurdering som myndighederne skal lave, når de vurderer om et motorkøretøj på udenlandske plader er registreringspligt jf. registreringsbekendtgørelsen 1, stk. 1. Artikel 6 og artikel 7 opstiller en række regler for, hvor en persons sædvanlig opholdssted er. Dette sædvanlig opholdssted skal sidestillet med det danske begreb Centrum for livsinteresser. Hovedreglen er at en person har sit sædvanlig opholdssted der hvor personen opholder sig mindst 185 dage om året. En person som ikke har erhvervsmæssig og private interesseret i samme medlemsstat, har sædvanlig opholdssted der hvor dennes privat interessere er forudsat at denne regelmæssig vender tilbage dertil. Ordet regelmæssigt er ikke konkretiseret nærmere og efterlader derfor et tomrum til egen fortolkning for medlemsstaten. Derfor inddrages domstolsafgørelse og meddelelser fra kommissionen for at afgøre denne tvivl. Kravet om at vende tilbage til stedet for sin private interesse er ikke gældende for personer, som er ansat på en midlertidig kontrakt. Her er det igen ikke konkretiseret nærmere, hvad der menes med en arbejdsopgave af en bestemt varighed. Derfor inddrages domstolsafgørelse og meddelelser fra kommissionen for at afgøre denne tvivl. 3.1.1.1. Meddelelse fra kommissionen SEK(2007) 169 endelig Punkt 3.1. i meddelelsen fra kommissionen uddybes kravene til hvordan bopælsmedlemsstaten bestemmes. Hovedreglen i artikel 7 og artikel 6 vedr. at det sædvanlige opholdssted er stedet, hvor denne opholder sig i mindste 185 dage om året, kan ikke står alene jf. sag-451/99 Cura Anlagen ved afgørelsen af det sædvanlig opholdssted, såfremt der er andre afgørende faktorer. 20

Personer med tilhørsforhold til 2 medlemsstater, således at der er et privat og et erhvervsmæssigt tilknytningssted, skal deres Centrum for livsinteresser fastlægges ud fra en samlet vurdering af alle relevante faktiske omstændigheder. 3.1.1.2. Sag C-262/99, Louloudakis EF-domstolen har i sag C-262/99, Louloudakis, udtalt sig om hvordan Centrum for livsinteresser afgøres i forbindelse med personer, som har 2 bopæle. 47 Kommissionen finder, at det sædvanlige opholdssted er der, hvor den pågældende tilbringer størstedelen af året, hvilket bekræftes af, at direktivets artikel 7 angiver en periode på mindst 185 dage(egen fremhævning). Ifølge Kommissionen skal der, når der ikke i nogen stat sammenlagt er tilbagelagt 185 dage(egene fremhævning), tages hensyn til den længste periode, der er tilbagelagt i en enkelt stat(egen fremhævning), hvilket skal ses i sammenhæng med andre kvalitative kriterier, idet der særligt skal lægges vægt på det sted, som den pågældende har haft vilje til at give en varig karakter på grund af en kontinuitet, som er baseret på livsvaner og udvikling af normale sociale og erhvervsmæssige relationer(egen fremhævning). Følgelig skal der efter direktivets artikel 7 tages hensyn til såvel den pågældendes private som hans erhvervsmæssige tilhørsforhold(egene fremhævning) til et bestemt sted, i hvilken forbindelse der lægges vægt på det private tilhørsforhold, såfremt det ikke svarer til det erhvervsmæssige tilhørsforhold. 48 Kommissionen har tilføjet, at i de tilfælde, hvor iværksættelsen af de kriterier, som finder anvendelse, ikke gør det muligt at fastslå det sædvanlige opholdssted på grund af den stigende erhvervsmæssige og sociale mobilitet hos personer, der er bosat på Fællesskabets område(egen fremhævning), er der grundlag for at anvende direktivets artikel 10, stk. 2, hvorefter de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater efter fælles aftale træffer den fornødne afgørelse for at undgå, at der nås frem til to forskellige sædvanlige opholdssteder, og at der opkræves dobbelt afgift(egen fremhævning). 49 Indledningsvis bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at Domstolen ikke, når den træffer afgørelse i en sag i medfør af artikel 234 EF, er kompetent til at anvende fællesskabsreglerne på et konkret tilfælde. Den kan imidlertid forsyne den nationale retsinstans med alle fortolkningsmomenter vedrørende 21

fællesskabsretten, som kan komme denne instans til nytte ved vurderingen af de nationale bestemmelsers virkninger (jf. bl.a. dom af 24.9.1987, sag 37/86, Coenen, Sml. s. 3589, præmis 8, og af 14.7.1998, sag C-385/96, Goerres, Sml. I, s. 4431, præmis 14).50 Endvidere bemærkes, at en situation som den, der er beskrevet af den forelæggende ret, dvs. hvor der både foreligger et privat og et erhvervsmæssigt tilhørsforhold til to medlemsstater, ikke udtrykkeligt er omfattet af direktivets artikel 7, stk. 1. Imidlertid er den stiltiende omfattet af artikel 7, stk. 1, første afsnit, idet denne bestemmelse definerer»sædvanligt opholdssted«som det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, dvs. mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold, og dermed ikke udelukker, at samme person ligeledes på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold kan opholde sig et andet sted resten af kalenderåret(egen fremhævning). 51 Kriterierne for afgrænsningen af begrebet»sædvanligt opholdssted«, som er opstillet i direktivets artikel 7, vedrører såvel en persons erhvervsmæssige og private tilhørsforhold til et sted som varigheden af dette tilhørsforhold. De skal følgelig bedømmes samlet. Sædvanligt opholdssted skal herefter forstås som det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser (Ryborg-dommen, præmis 19)(Egen fremhævning). 52 Det følger af direktivets artikel 7, stk. 1, at bestemmelsen lægger særlig vægt på det private tilhørsforhold, når den pågældende ikke kun har et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold til en enkelt medlemsstat. Således har det personlige tilhørsforhold i henhold til bestemmelsens andet afsnit forrang for det erhvervsmæssige tilhørsforhold, når det sidstnævnte er til et andet sted og den pågældende således er nødsaget til skiftevis at tage ophold i to eller flere medlemsstater og regelmæssigt vender tilbage til den stat, som han har det private tilhørsforhold til (Egen fremhævning). 53 Således skal der efter direktivets artikel 7, stk. 1, tages hensyn til både et erhvervsmæssigt og et privat tilhørsforhold til et bestemt sted, og bestemmelsen skal fortolkes således, at såfremt en samlet vurdering af det erhvervsmæssige og det private tilhørsforhold ikke er tilstrækkelig til at lokalisere det varige midtpunkt for den pågældendes interesser, skal det private tilhørsforhold med henblik på denne lokalisering tillægges forrang(egen fremhævning). 22

54 I alle de situationer, som er omhandlet i direktivets artikel 7, og i henhold til bestemmelsens stk. 2 kan den berørte ved ethvert egnet middel føre bevis for sit sædvanlige opholdssted og dermed for et privat og/eller erhvervsmæssigt tilhørsforhold, samt for et ophold af en varighed, som således i princippet mindst skal være på 185 dage pr. kalenderår i den medlemsstat, som han har tilhørsforholdet til. 55 I den forbindelse skal samtlige relevante momenter tages i betragtning med henblik på fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, forstået som det varige midtpunkt for den pågældende persons interesser (Ryborg-dommen, præmis 20), dvs. navnlig hvor han fysisk befinder sig, hvor hans familiemedlemmer fysisk befinder sig, om der foreligger en bopæl, hvor børnene faktisk går i skole, stedet for udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed, det sted, hvor hans formueinteresser befinder sig, tilknytningen til offentlige myndigheder og sociale organer(egen fremhævning), for så vidt som disse momenter er udtryk for personens vilje til at gøre tilknytningsstedet varigt, på grund af en kontinuitet, som er baseret på livsvaner og udviklingen af normale og erhvervsmæssige relationer. 56 For så vidt angår det forhold, at der følges undervisning på et universitet eller en skole, skal det understreges, at selv om dette forhold i overensstemmelse med direktivets artikel 7, stk. 1, andet afsnit, ikke medfører overflytning af det sædvanlige opholdssted, når der er tale om den pågældende person selv, kan det imidlertid i forhold til familien udgøre et indicium for en sådan overflytning, når det er børnene, det drejer sig om. 57 Den nationale ret bør foretage en samlet vurdering af tilknytningsmomenterne under hensyn til alle de beviser, som fremlægges for denne(egen fremhævning). 58 Denne vurdering skal foretages i lyset af direktivets formål. I den forbindelse må det konstateres, at det fremgår af betragtningerne til direktivet, at det tilsigter at fremme den frie bevægelighed for personer med bopæl inden for Fællesskabet, og at afskaffelsen af hindringer hidrørende fra afgiftsordninger, der gælder ved midlertidig indførsel af visse transportmidler til privat eller erhvervsmæssig brug, især er nødvendig for oprettelsen af et økonomisk marked med tilsvarende vilkår som et hjemmemarked(egen fremhævning) (dom af 29.5.1997, sag C-389/95, Klattner, Sml. I, s. 2719, præmis 25). 23

59 Modsat det, som anføres af Kommissionen i dennes skriftlige indlæg, kan direktivets artikel 10, stk. 2, ikke finde anvendelse, når fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted støder på vanskeligheder i en konkret situation. Denne bestemmelse pålægger således medlemsstaternes kompetente myndigheder efter fælles aftale at træffe de fornødne afgørelser, når den praktiske gennemførelse af direktivet giver anledning til vanskeligheder(egen fremhævning), og har til formål at sikre, at medlemsstaterne kan overvinde de fremtidige vanskeligheder, der måtte opstå i konkrete sager. Bestemmelsen forpligter ikke medlemsstaterne til at træffe forudgående aftale i hver enkelt sag, hvor gennemførelsen af direktivet giver anledning til vanskeligheder (Ryborg-dommen, præmis 34 og 35).60 På denne baggrund skal det første spørgsmål besvares med, at direktivets artikel 7, stk. 1, skal fortolkes således, at når en person har både et privat og et erhvervsmæssigt tilhørsforhold til to medlemsstater, er det sædvanlige opholdssted, som skal fastlægges på grundlag af en samlet vurdering under hensyn til alle relevante faktiske omstændigheder, det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser, og såfremt en sådan samlet vurdering ikke danner grundlag for at foretage denne lokalisering, skal det private tilhørsforhold tillægges forrang(egen fremhævning). Sag C-262/99, Louloudakis, præmis 46-59 regulerer præcist den sondring som myndighederne i Danmark skal fortage, når en udenlandsk arbejdstager medbringer sit motorkøretøj til Danmark. EF-domstolen præciserer først, at det sædvanlige opholdssted er der hvor den pågældende tilbringer størstedelen af tiden, hvilket er i overensstemmelse med at185-dages reglen fra artikel 6 og artikel 7. Kan denne regel ikke bruges til at afgøre, hvor det sædvanlige opholdsted er, skal der ses på mere kvalitative kriterier. Sammenholdes præmis 47 i dommen med meddelelsen fra kommissionen, fremgår det tydeligt af meddelelsen fra kommissionen, at 185-dages reglen fra artikel 6 og artikel 7 ikke alene er dokumentation for at myndighederne kan opretholde at personen har Centrum for livsinteresser i arbejdslandet. Såfremt der er andre tungtvejende faktorer, som peger på et Centrum for livsinteresser ligger i 24