Til rektorer ved universiteterne Bekendtgørelser for den del af SU-reformen, der vedrører rammerne for studiegennemførelse på universitetsområdet Vedlagt fremsendes Bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1518 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1487 af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1488 af 16. december 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1533 f 16. december 2013 om ændring af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1534 af 16. december 2013 om ændring af bekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne (tilskuds- og revisionsbekendtgørelsen) 20. december 2013 Bredgade 43 1260 København K Telefon 7231 7800 Telefax 7231 7801 E-post ui@ui.dk Netsted www.fivu.dk CVR-nr. 3404 2012 Sagsbehandler Gertie Lund Telefon 7231 8619 E-post glu@ui.dk Ref.-nr. 13/032467-01 Bekendtgørelserne, der netop er offentliggjort i Lovtidende, træder i kraft den 1. januar 2014, bortset fra bestemmelserne om supplering efter optagelsen på en kandidatuddannelse, der træder i kraft den 1. september 2014. Der henvises i øvrigt til ikrafttræden og overgangsbestemmelser i de enkelte bekendtgørelser. Det bemærkes dog, at den del af reglerne, der vedrører kravet om tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS-point hvert studieår, jf. uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, får først virkning fra studieåret 2014-15 eller senere. Særligt om den netop indgåede politiske aftale om udsættelse af dele af reformen henvises nedenfor under 'øvrige forhold'. Med bekendtgørelserne udmøntes de nærmere regler som opfølgning på ændring af universitetsloven, jf. 1 i lov nr. 898 af 4. juli 2013. I forhold til de udkast til bekendtgørelser, som Uddannelsesministeriet, Styrelsen for Videregående sendte i høring den 10. oktober 2013, er der på grundlag af høringssvarene - udover en række sproglige og tekniske ændringer - foretaget enkelte materielle ændringer. Side 1/6
Styrelsen skal knytte følgende kommentarer til enkelte bestemmelser i bekendtgørelserne: Uddannelsesbekendtgørelsen Ad 7, stk. 1: Det bemærkes, at universitetet alene skal sikre, at den studerende på et år tilmeldes fag og dertil hørende prøver svarende til i alt 60 ECTS-point. Hvis den studerende består ECTS-point på f.eks. sommeruniversitet, kan disse indgå i den studerendes fremdrift i det pågældende studieår. Det bemærkes videre, at der også er mulighed for at blive tilmeldt flere fag og dertil hørende prøver end 60 ECTS-point på et år, også med henblik på at gennemføre uddannelsen på kortere tid end normeringen. Denne mulighed afhænger alene af de regler, som universitetet har fastsat for den enkelte uddannelse. Hvis den studerende har fået forhåndsmerit til at tage fag på en anden uddannelse eller anden uddannelsesinstitution, er den studerende på forhånd tilmeldt det antal ECTS-point, som forhåndsmeritten vedrører. I disse tilfælde vil godkendelsen af forhåndsmeritten indgå i opgørelsen af 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point i den studerendes følgende studieår eller semester. Det forudsættes, at den studerende også har fået en studieplads på den anden uddannelse eller den anden uddannelsesinstitution. Ad 7, stk. 2: Bestemmelsen er justeret, således at universitetet kan anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium, hvis det i den konkrete situation for tilmelding til fag ikke giver nogen mening at anvende faglige kriterier. Det bemærkes, at det er universitetet, der har fået til opgave at sikre, at de studerende bliver tilmeldt fag og dertil hørende prøver svarende til 60 ECTS-point hvert studieår. Med bestemmelsen i 7, stk. 2, har universitetet fået hjemmel til selv at tilrettelægge en tilmeldingsprocedure, hvor de studerende f.eks. får mulighed for at tilmelde sig valgfag i en prioriteret rækkefølge, og hvis den studerende ikke tilmelder sig nogen fag, må universitetet foretage denne tilmelding for den studerende. Ad 7, stk. 4: Bestemmelsen i 7, stk. 4, nr. 1, er uændret i forhold til høringsudkastet, men det er dog specifikt præciseret, at 'usædvanlige forhold' også omfatter 'funktionsnedsættelse'. Det bemærkes i øvrigt, at 'usædvanlige forhold' vedrører konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende. Det kan f.eks. være dokumenteret sygdom hos den studerende selv eller hos den nærmeste familie, dødsfald hos den nærmeste familie eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende oftest vil være uden skyld i, f.eks. manglende pasningsmuligheder til små børn. Endvidere vil f.eks. borgerligt ombud som domsmand eller nævning kunne være omfattet af begrebet. Bestemmelsen i 7, stk. 4, nr. 2, er en udvidelse i forhold til høringsudkastet, idet det fremgår af flere af universiteternes høringssvar, at den studerende på visse ud- Side 2/6
dannelser - især sundhedsuddannelserne - ikke bør tilmeldes et fag, førend forudsætningsfaget er bestået. Begrundelsen er, at forudsætningsfagene i disse særlige tilfælde kan have afgørende betydning for, hvorvidt den studerende kan deltage i klinik- eller studieophold. Det bemærkes, at bestemmelsen i eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 4, er fastholdt i overensstemmelse med høringsudkastet, jf. nedenfor. Ad 21, stk. 6: Bestemmelsen er blevet justeret, således at universitetet også kan dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når et eller flere forudgående fag eller fagelementer ikke er bestået. Ad 21, stk. 7: Det er tilføjet til bestemmelsen, at tidsfristen for aflevering af kandidatspecialet løber fra og med den dato, hvor universitetet skal sikre, at den studerende er tilmeldt de 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point for det pågældende studieår eller halve studieår. Ad 35, stk. 2: Bestemmelsen er justeret, således at det fremgår, at den studerende skal dokumentere såvel beståede som ikke-beståede kurser. Det bemærkes i øvrigt, at universitetet kan dispensere fra reglerne i den del af SUaftalen, der vedrører rammerne for studiegennemførelse i de tilfælde, hvor der ikke kan fremskaffes dokumentation for de beståede kurser, eller hvor ikke-udbudte kurser ikke bliver erstattet af andre kurser, hvis den studerende er uden skyld i de nævnte forhold. En dispensation betyder, at det manglende udlandsophold (omregnet til ECTS-point) fradrages i kravet om fremdrift (i form af tilmelding til fag og prøver) på studiet. Særligt for så vidt angår udlandsstipendium til studieophold i udlandet, herunder krav til ansøgning, underretning om afbrud af uddannelsen og eventuel tilbagebetaling i forbindelse hermed, henvises til SU-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012, som ændret ved bekendtgørelse nr. 859 af 28. juni 2013. Opmærksomheden henledes især på bestemmelserne i 81, 88, 89 og 92. Ad 35: Bestemmelsen har virkning for studerende, der søger om merit og forhåndsmerit for studieophold, der skal gennemføres fra studieåret 2014-15 eller senere. Ad 35, stk. 4: Det er præciseret, at universitetet kan yde faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Ad 36: Der er ikke foretaget ændringer i forhold til høringsudkastet. Efter bestemmelsen skal universitetet som noget nyt offentliggøre en statistik over afgørelser om merit og forhåndsmerit fra den 1. januar 2014. Bestemmelsen får virkning for de afgørelser, som træffes af det enkelte studienævn den 1. januar 2014 eller senere. Det enkelte universitet bør i den forbindelse overveje, hvorledes man bedst informerer de Side 3/6
studerende om relevante oplysninger fra studienævnet. Tilsvarende gælder for meritankenævnene, jf. meritankenævnsbekendtgørelsens 12. Meritankenævnsbekendtgørelsen Ad 12: Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen ovenfor ad 36. Tilsvarende skal universitetet som noget nyt offentliggøre en statistik over meritankenævnets afgørelser fra den 1. januar 2014. Det enkelte universitet bør i den forbindelse overveje, hvorledes man bedst informerer de studerende om relevante oplysninger fra meritankenævnet. Eksamensbekendtgørelsen Ad 14, stk. 1: Det er præciseret i bestemmelsen, at den studerende har brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, jf. 3, stk. 2 og 3. Ad 14, stk. 3: Det bemærkes, at studerende, der har fået dispensation til ikke at deltage i første ordinære prøve på grund af f.eks. sygdom eller andre 'usædvanlige forhold', er omfattet af de regler, der gælder for studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve. I forbindelse med universitetets meddelelse af dispensationen kan universitetet samtidig tilmelde den studerende til et nyt prøveforsøg. Ad 18, stk. 3: Det bemærkes, at universitetet har fået hjemmel til at fravige reglerne om automatisk tilmelding til 2. prøveforsøg, for så vidt angår fag, hvor den studerende har pligt til at deltage i undervisningen og aflevere opgaver. Herved sikres, at den studerende altid har 3 forsøg til at bestå en prøve, idet der ellers er risiko for, at 2. prøveforsøg er illusorisk. Ad 18, stk. 4: Det bemærkes, at bestemmelsen er fastholdt i overensstemmelse med høringsudkastet over eksamensbekendtgørelsen. Bestemmelsen skal sammenholdes med 7, stk. 4, nr. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen. Ad 27: Der er indsat en bestemmelse i stk. 4, hvorefter universitetet har fået en dispensationshjemmel, og det er præciseret i stk. 5, at studiestartsprøven ikke er omfattet af klagereglerne i kapitel 8. Ad 28: Der er indsat mulighed for, at universitet kan meddele et yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 63: Det forhold, at de nævnte bekendtgørelser ophæves, indebærer, at Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) ved Københavns Universitet fra og med den 1. april 2014 omfattes af den universitære eksamensbekendtgørelse, for så vidt angår Side 4/6
reglerne om eksamen og censur. Eksamensklager indgivet inden den 1. april 2014 skal dog færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Det er forventningen, at de uddannelser, som udbydes af IVA, vil blive sammenlagt med et universitært censorkorps, og at det pågældende censorkorps alene skal forvalte efter ét regelsæt, jf. dog 63, stk. 2. Bacheloradgangsbekendtgørelsen Ad 6, stk. 1: Bestemmelsens ordlyd ændres ikke, men bestemmelsens passus "inden studiestart eller umiddelbart derefter" vil fremover blive fortolket således, at betinget optagne kan supplere frem til den faktiske studiestart, også hvis denne f.eks. er 1. februar som ved udskudt studiestart - dog fortsat efter universitetets nærmere bestemmelse herom. Ad 18, stk. 2: Bestemmelsen er præciseret, således at den kun vedrører ansøgere, der er optaget på en bacheloruddannelse, dvs. ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads og har accepteret tilbuddet. Ad kapitel 8 - Orlov: Det bemærkes, at der ikke er foretaget ændringer i bestemmelserne om orlov. Universiteterne fastsætter som hidtil selv interne regler om meddelelse af orlov inden for den i bekendtgørelsen fastsatte ramme. Ifølge den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse skal universiteterne nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020. Studerendes orlov og forsinkelser indgår i opgørelsen af de gennemførelsestider, der ligger til grund for fastlæggelsen af studietidsreduktionskravene til de enkelte universiteter, idet der dog er taget højde for forskelle i antallet af barselsbegivenheder. De beregnede krav om reduktion i gennemførelsestiderne er fastlagt alene ved at reducere gennemførelsestiden udover normeret tid plus 6 måneder. De universiteter, der udbyder medicin- og tandlægeuddannelserne, har gennem en årrække givet orlov til særligt talentfulde studerende med henblik på, at de kan deltage i et såkaldt forskningsår. Det er det enkelte universitet, der træffer afgørelse om, hvorvidt denne orlovsmulighed skal fortsætte. Ad bilaget: Bilaget til bekendtgørelsen er identisk med bilaget til bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2013. Der afventes endnu afgørelse af ansøgninger om akkreditering af bacheloruddannelser, og proces herom forventes afsluttet i Akkrediteringsinstitutionen i begyndelsen af 2014. Det forventes, at der herefter udsendes udkast til ændringsbekendtgørelse til bacheloradgangsbekendtgørelsen i høring. Ændringsbekendtgørelsen vil bestå af et nyt bilag til bekendtgørelsen gældende for optagelsen 2014. Kandidatadgangsbekendtgørelsen Side 5/6
Ad 13, stk. 2: Bestemmelsen er præciseret, således at den kun vedrører ansøgere, der er optaget på en kandidatuddannelse, dvs. ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads og har accepteret tilbuddet. Ad 22 og 23 - Orlov: Der henvises til ovenfor ad bacheloradgangsbekendtgørelsen. Deltidsbekendtgørelsen Ingen bemærkninger. Tilskuds- og revisionsbekendtgørelsen Ingen bemærkninger. Øvrige forhold Det bemærkes, at forligspartierne har indgået aftale om at udsætte den del af reformen, der vedrører kravet om obligatorisk tilmelding til fag og dertil hørende prøver svarende til 60 ECTS-point hvert studieår, til juli 2015 for allerede optagne studerende. Det betyder, at dette krav kommer til at gælde for studerende, der starter på en bacheloruddannelse fra september 2014, og for alle andre studerende fra september 2015. Det betyder endvidere, at de andre dele af reglerne gælder fra og med januar 2014. Den nye aftale vil kræve en ændring af universitetsloven og herefter ændring af uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen. Ministeren vil snarest muligt fremsætte forslag til ændring af universitetsloven. Særligt hvad angår dispensations- og meritsager bemærkes, at de som hidtil skal forelægges det relevante studienævn, der træffer afgørelse ud fra en faglig vurdering. For at undgå stærkt administrativt belastende ansøgningsprocesser og - behandlinger i sagerne finder styrelsen det relevant, at universiteterne overvejer, hvorledes man bedst informerer de studerende om relevante oplysninger for studienævnenes afgørelsesvirksomhed. Det er vigtigt for de studerende, at der er gennemsigtighed i studienævnets afgørelsesvirksomhed og praksis. Med venlig hilsen Gertie Lund Chefkonsulent Side 6/6