Er der sol nok? Første erfaringer med et Solatlas Bernd Möller, Ph.D. Energiplanlægning Inst. for Planlægning Aalborg Universitet
Er der sol nok? PV-GIS (EU JRC) DMI
Solcellers økonomi Prisudviklingen for solceller er den store joker Grid parity : flere el-forbrugere opnår produktionsomkostninger på højde med elprisen Skalaøkonomi: større anlæg giver lavere omkostninger, men større krav til indtjening Placering og potentiale: fladeareal, orientering og hældning af (eks.) bygningers tage og facader. Energisystemanalyser: Plads til 5 GW (CEESA).
So ein Ding Solaratlas Berlin Solar Atlas Bristol
Et Solatlas for Danmark Vurderer bygningernes tagarealer og deres solindstråling efter orientering og hældning Tilgodeser geografisk placering og afskygning Med tager bygningernes ejerforhold, energiforhold og placering ift. energisystemet. Beregner el-produktion og økonomi (samfundsog privatøkonomi)
Metode Hele landets tagflader beskrives med KMS meget detaljerede nye højdemodel på ca. 2,5 m 2 pr. pixel Alle tagflader > 20m 2 medtages, karnapper og tagvinduer tilgodeses p.t. med en simpel udnyttelsesfaktor. Solindstrålingen afhængig af hældning og orientering beregnes med ArcGIS (global solmodel, lokal afskygning). Flere attributter fra BBR, Plansystem etc. tilegnes tagfladerne: Beliggenhed (f.eks. kommune, planzone etc.) Bygningens størrelse (f.eks. tagfladeareal) Bygningens ejerforhold, energiforhold etc. For alle tagflader beregnes den potentielle el-produktion og de samfundsøkonomiske omkostninger
Eksempel Elproduktionsprisen, Frederiksberg Elproduktion of afskygning, Frederiksberg Centret
Marginal samf- økon. produktionspris [øre/kwh] 500 450 400 350 300 250 200 150 Samfundsøkonomiske elproduktionsomkostninger for solceller på Danmarks tage CEESA s mål (5000 MW) Resultater Feed-in tarif Nuværende elpris i husholdninger 0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 40000 Kumulativt potentiale [GWh/år] Danmarks nuværende elforbrug
næsten 100% afhængig af teknologiens pris Samfundsøkonomiske elproduktionsomkostninger [øre/kwh] 500 450 400 350 300 250 200 150 100 Følsomhed over for investeringsomkostninger 100 % investering Minus 20% Minus 50% - 50 100 150 200 Kumulativt potentiale i Fredensborg kommune [GWh/år]
Samfundsøkonomiske elproduktionspriser [øre/kwh] 500 450 400 350 300 250 200 150 Renten bestemmer! Følsomhed over for ændret kalkulationsrente 3% 5% 8% - 200 400 600 800 1.000 1.200 Kumulativt potentiale i Aalborg kommune [GWh/år]
Solelparker? Hvilken størrelse? Marginale samfundsøkonmiske elproduktionsomkostninger [øre/kwh] 500 450 400 350 300 250 200 Solcellepotentiale i København og på Frederiksberg efter størrelse 20-50m2 50-200m2 200-4000m2 over 4000m2-100 200 300 400 500 600 Kumulativt potentiale [GWh/år]
Solatlassets anvendelsesmuligheder Bestemmelsen af en feed-in tarif efter energipolitiske målsætninger Hvor meget sol til hvilken pris? Vurdering af støttetiltag Sikre kontinuitet i udbygning og erhvervsudvikling (Tyskland som dårligt eksempel) Klimakommuner og strategisk energiplanlægning Hvor er de lokale synergieffekter? Sol-el eller solvarme? Skadesomkostninger ved at udelukke solceller fra bestemte lokalplanområder, fredede bygninger etc.
Konklusioner Der er sol nok til alle, men ikke til samme pris! Solcelleudbygningen er meget følsom overfor afregningsmodeller og fremtidige solcellepriser. Hvem skal investere, hvem skal eje? Mellemstore anlæg har en skalafordel, men kræver typisk en bedre forrentning end små anlæg. Et solatlas giver mening men skal forbedres med empirisk viden. Eksisterende anlæg skal kortlægges.
Beregningsforudsætninger Systempriser for solcelleanlæg: Systemvirkningsgrad 11% Arealudnyttelse 80% Levetid 25 år Kalkulationsrente 5% Kun tage over 20 m2 Solceller horisontalt på flade tag areal, m2 invest, Kr/m2 <50 2500 50-200 2000 200-4000 1750 >4000 1500 Endnu forsimplede antagelser angående tagenes geometri og solcelleanlæggenes udformning; konstant virkningsgrad for alle strålingstyper og værdier; koblingen til BBR ikke helt på plads.