Anvisning om Bygningsreglement 2015 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 258 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016
Titel Anvisning om Bygningsreglement 2015 Serietitel SBi-anvisning 258 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2016 Udgivet digitalt Januar 2016 Forfatter Ernst Jan de Place Hansen (red.) Redaktion Niels Samsø Nielsen Sprog Dansk Sidetal 438 Litteraturhenvisninger Side 405-423 Emneord Byggeregler, lovkrav, byggeskik, byggetilladelser, bebyggelsesregulerende bestemmelser, bygningers indretning, konstruktioner, brandforhold, indeklima, energiforbrug, installationer ISBN 978-87-563-1746-7 Layout Tegninger Omslagsillustration Udgiver Finn Gattmann Hans Møller, Bo Amstrup Vestergaard, Trafik- og Byggestyrelsen Mai-Britt Amsler Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk www.sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven
Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Vejledning... 9 Funktionskrav... 9 Kvalitet...11 Relation til lovgivning... 15 1. Administrative bestemmelser... 18 1.1 Generelt... 18 1.2 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde... 18 1.3 Ansøgning om byggetilladelse... 21 1.4 Byggetilladelse... 35 1.5 Anmeldelse... 37 1.6 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse..41 1.7 Nedrivning af bebyggelse... 44 1.8 Tilladelse til ibrugtagning og færdigmelding... 45 1.9 Forhåndsdialog... 47 1.10 Forhold til anden lovgivning... 47 1.11 Midlertidig rådighed over nabogrund... 49 1.12 Gebyrer... 50 1.13 Dispensation mv... 53 1.14 Klage... 54 1.15 Straf... 54 1.16 Servicemål... 54 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser... 56 2.1 Generelt... 56 2.2 Byggeret... 59 2.3 Helhedsvurdering... 69 2.4 De ubebyggede arealer... 77 3. Bygningers indretning... 87 3.1 Generelt... 87 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed... 90 3.3 Boliger...110 3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger...118 3.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg... 129 3.6 Hoteller mv...131 5
6 SBI-ANVISNING 258 4. Konstruktioner... 134 4.1 Generelt... 134 4.2 Dimensionering af konstruktioner... 144 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner...151 4.4 Legepladsredskaber mv... 153 4.5 Fugt og holdbarhed... 155 4.6 Byggepladsen... 163 5. Brandforhold... 165 5.1 Generelt... 165 5.2 Flugtveje og redningsforhold...171 5.3 Konstruktive forhold...181 5.4 Brandtekniske installationer... 185 5.5 Brand- og røgspredning... 194 5.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed... 207 6. Indeklima...212 6.1 Generelt...212 6.2 Termisk indeklima...213 6.3 Luftkvalitet...215 6.4 Akustisk indeklima... 240 6.5 Lysforhold... 253 7. Energiforbrug... 262 7.1 Generelt... 262 7.2 Energirammer for nye bygninger... 267 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger... 283 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler mv... 287 7.5 Sommerhuse... 297 7.6 Mindste varmeisolering... 298 8. Installationer... 301 8.1 Generelt... 301 8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand... 308 8.3 Ventilationssystemer...310 8.4 Vand- og afløbsinstallationer...316 8.5 Fyringsanlæg og aftrækssystemer... 328 8.6 Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper... 348 8.7 Renovationsanlæg... 354 8.8 Elevatorer... 356 Appendiks A. Dokumentationsmateriale... 358 Bilag... 363 Litteratur... 405 Stikordsregister... 424
Forord Denne anvisning forklarer bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Bekendtgørelse nr. 1601, 2015), der træder i kraft 1. januar 2016, og efter en overgangsperiode frem til 30. juni 2016 erstatter Bygningsreglement 2010 (BR10) (Bekendtgørelse nr. 810, 2010). Anvisningen erstatter herefter tilsvarende SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen, 2014). Bygningsreglement 2015 bygger på en række områder ligesom Bygningsreglement 2010 på funktionskrav frem for detailkrav, hvilket har medført behovet for en SBi-anvisning i direkte tilknytning hertil. Anvisningsteksten til Bygningsreglement 2015 er opdateret på flere områder som en konsekvens af ændringer i bygningsreglementet, nye SBi-anvisninger og standarder m.m. samt nye erfaringer fra praksis. Det gælder særligt kapitel 7, Energiforbrug, hvor energirammen for den tidligere frivillige bygningsklasse 2015 nu er blevet minimumskrav for nybyggeri. Desuden er der indført frivillige renoveringsklasser, der kan anvendes som alternativ til komponentkravene, til dokumentation af, at energikravene er opfyldt ved renovering. I kapitel 4, Konstruktioner, er anvisningsteksten opdateret vedrørende dimensionering af konstruktioner, og i kapitel 6, Indeklima, vedrørende termisk indeklima og luftkvalitet. I kapitel 8 er anvisningsteksten vedrørende energikrav til tekniske installationer uddybet som følge af implementering af en række EU-forordninger. Det redaktionelle arbejde er forestået af seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Ernst Jan de Place Hansen i samarbejde med en række andre SBi-medarbejdere, særligt arkitekt Niels Samsø Nielsen. 7
Kapitel 1 indeholder udelukkende reglementstekst. Hovedforfatterne til anvisningens øvrige kapitler er: Kapitel 2: Seniorrådgiver Søren Ginnerup og seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen (begge SBi) og Birgitte Dela Stang (Alectia) Kapitel 3: Seniorrådgiver Søren Ginnerup og seniorforsker Inge Mette Kirkeby (begge SBi) Kapitel 4: Forsker Thomas Cornelius og seniorforsker Erik Brandt (begge SBi) og institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard (DTU Byg, tidligere forskningschef SBi) Kapitel 5: Brandafdelingen, Alectia og seniorforsker Lars Schiøtt Sørensen (SBi) Kapitel 6: Seniorforsker Niels Christian Bergsøe og seniorforsker Birgit Rasmussen (begge SBi) samt seniorspecialist Dan Hoffmeyer (Delta) Kapitel 7: Forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Jesper Kragh (begge SBi) Kapitel 8: Seniorforsker Erik Brandt, forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Kim B. Wittchen (alle SBi) Appendiks A: Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen (SBi). SBi takker de mange bidragsydere for det store arbejde med at kommentere og konsolidere manuskriptet. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed Niels Haldor Bertelsen Konstitueret forskningschef 8 SBI-ANVISNING 258
Indledning Vejledning Denne anvisning præsenterer baggrund og begrundelse for samt tolkning af bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Bekendtgørelse nr. 1601, 2015). Anvisningen har samme kapitelstruktur som BR15. Anvisningen adskiller sig fra SBi's øvrige anvisninger, fordi indholdet er mere generelt beskrivende. Der anvises kun eksempler på løsninger i begrænset omfang, og hvor der ikke i øjeblikket findes relevante, mere detaljerede anvisninger på området. Desuden henviser anvisningen til relevante standarder, anvisninger og andet baggrundsmateriale med mere uddybende information. Anvisningen har samme relation til lovgivningen som andre anvisninger fra SBi. Anvisningen er opbygget, så bygningsreglementets kravtekst står øverst umiddelbart efterfulgt af vejledningstekst, hvorefter SBi's anvisningstekst følger til sidst. Bygningsreglementets krav- og vejledningstekst skiller sig ud ved at stå med blå skrift mellem to vandrette streger, mens SBi's anvisningstekst vedrørende de pågældende kapitler står med sort skrift. Kravteksten kan kendes på, at den indledes med et 'Stk.', mens vejledningsteksten kan kendes på, at den indledes med et 'V'. Både vejledningstekst og SBi's anvisningstekst kan indeholde illustrationer. Der er ikke anvisningstekst til kapitel 1, Administrative bestemmelser. Til gengæld omfatter anvisningen et selvstændigt appendiks A, Dokumentationsmateriale, der indeholder en bruttoliste over oplysninger og dokumentation, der afhængigt af byggesagens omfang kan være nødvendige for byggesagens myndighedsbehandling. Funktionskrav En lang række af bygningsreglementets krav er 'funktionskrav', hvilket kan medføre nogen usikkerhed om bestemmelsernes rækkevidde og opfyldelse. Modsat 'detailkrav', der er umiddelbart lette at forstå og rette sig efter, fordi de angiver en præcis grænse under veldefinerede omstændigheder. Detailkravene er imidlertid begrænset til at gælde for traditionelt byggeri og rummer derfor ikke friheden til nytænkning. 9
Historisk udvikling væk fra detailkrav Indførelsen af funktionskrav er en proces, der startede for mere end 30 år siden. Med det første bygningsreglement fra 1961 (Boligministeriet, 1961) tog kravene udgangspunkt i, hvordan huse traditionelt blev bygget. Kravene var fastlagt ud fra erfaring om god byggeskik og anviste detaljerede krav med angivelse af mindstemål m.m. I et vist omfang adskilte disse detaljerede målkrav (detailkrav) sig ikke fra håndværksmesters regler for, hvordan huse skulle bygges. Indførelsen af nye materialer og byggeskikke under industrialiseringen af byggeriet i 1960'erne lod sig vanskeligt sammenligne med det traditionelle byggeri. Ved revisionen af bygningsreglementet i 1972 (Boligministeriet, 1972) ændredes derfor en række af detailkravene til mere åbne krav såkaldte funktionskrav der beskrev, hvad den givne bygningsdel skulle yde frem for, hvordan den skulle være bygget op. I de efterfølgende revisioner af bygningsreglementet er andelen af funktionskrav øget på bekostning af detailkravene. Højere abstraktionsniveau Funktionskrav er baseret på et højere abstraktionsniveau end detailkrav. Det kan derfor være svært at tolke og vurdere funktionskrav med mindre, at man er specialist. Der findes i dag en række tekniske anvisninger og andet informationsmateriale med klare forskrifter for, hvordan bygninger kan udføres, så de opfylder de gældende funktionskrav. Disse tekniske vejledninger udgives af SBi, diverse oplysningsråd, Teknologisk Institut og andre. Funktionskrav åbner mulighed for at udvikle og anvende alternative løsninger. Det kræver ofte fagteknisk viden at vurdere, hvordan den alternative løsning kan udformes, så den opfylder funktionskravet i bygningsreglementet. Til gengæld skal der ikke søges om særlige dispensationer hos bygningsmyndigheden, sådan som der skal ved detailkrav. Ydeevne Der stilles almindeligvis mange samtidige og forskelligartede funktionskrav til en bygning eller dele heraf. Det kan være krav til sikkerhed, holdbarhed, brug, æstetik, tilgængelighed m.m. Tilsvarende skal der tages højde for forskellige påvirkninger, fx temperatur, fugt, statiske og dynamiske belastninger, slid m.m. Som en sammenfattende betegnelse for bygningsdelens samlede funktionsevne under påvirkninger bruges udtrykket 'ydeevne' (fra engelsk: 'performance'). Det kan være svært at skelne mellem funktionskrav og ydeevne. Overordnet set skal ydeevnen mindst opfylde de funktionskrav, der er relevante for den konkrete bygningsdel under de påvirkninger, der må forventes inden for bygningsdelens levetid. Fastlæggelse af en bygningsdels ydeevne er særlig vigtig som 10 SBI-ANVISNING 258
grundlag for at vurdere, om en given byggevare kan indgå for eksempel i klimaskærmen, på en måde, som der ikke er opnået erfaring med i Danmark. Kvalitet Bygningsreglementets krav bygger på en række hensyn til både brugere og ejere af byggeriet og til samfundet. Det omfatter på den ene side sikkerhed med hensyn til sundhed, brand, konstruktiv styrke og bæredygtighed, og på den anden side betyder det, at bygningsreglementets krav skal være økonomisk forsvarlige og bidrage til at beskytte det byggede miljø. Formålet med bygningsreglementets krav er først og fremmest at fastlægge en nedre grænse for sådanne ydeevner i danske bygninger. Bygningsreglementets krav udstikker derfor ikke nødvendigvis retningslinjer for høj kvalitet. Det kan være ønskeligt at sætte et højere kvalitetsniveau, eller en højere standard, for visse typer byggeri. Det kan være byggeri rettet mod bestemte anvendelser, fx museumsbyggeri, hvor et højere kvalitetsniveau på områder som adgangsveje for publikum og slidstyrke af gulve og vægge vil være at foretrække. Brugere af for eksempel eksklusive boliger vil typisk have højere forventninger til kvalitetsniveauet på en lang række grundlæggende områder som lyd, ventilation og adgangsforhold. Disse grundlæggende egenskaber er ofte så tæt knyttet til bygningsbasen, at det vil kræve omfattende indgreb i bygningen at forbedre forholdene efter ibrugtagning. Derfor bør brugernes eller ejerens forventninger altid vurderes forud for planlægning af et byggeri, og der bør formuleres tilsvarende krav til det færdige byggeri. Den forventede kvalitet og opfyldelse af de stillede forventninger til et byggeri skal almindeligvis kunne dokumenteres. Den projektspecifikke dokumentation af byggeriet består af tegninger, beskrivelser, beregninger, it-modeller og andre lignende oplysninger. Eksempler på dokumentation kan findes i appendiks A. Derudover kan der henvises til almindelig god praksis og byggeskik, se kapitel 4.1 om konstruktioner. Kvalitetsbegrebet Kvalitet behandles i bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bekendtgørelse nr. 1179, 2013) og den tilhørende Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bygningsstyrelsen, 2013). Her nævnes, at kvalitet i byggeriet omfatter en række forskellige områder: 11
Arkitektonisk kvalitet, der dækker oplevelsen, herunder designmæssigt udtryk, proportionering, udseende, farvesætning m.m. Brugsmæssig kvalitet, der vedrører selve bygningens indretning og funktionaliteten af de enkelte bygningsdele og installationer. Byggeteknisk kvalitet, der omhandler styrke og holdbarhed over for de påvirkninger, som bygningsdelen udsættes for i den forventede levetid. Andre kvaliteter, for eksempel inden for bæredygtighed, der dækker bygningens belastning på ressourcer og miljø før, under og efter opførelsen; og klimatilpasning, der dækker hensyn til ændringer af fremtidige klimaparametre. Det bemærkes, at kvalitet i denne sammenhæng ikke dækker kvalitet i betydningen 'indfrielse af forventninger', som det for eksempel defineres i DS/ISO-standarder, fx DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015g). Kvalitetsniveauer Det kan ofte være en udfordring at få afstemt forventningerne mellem parterne i et byggeri. For at tilbyde byggeriets parter et redskab til forventningsafstemningen introduceres med denne anvisning gennemgående en skelnen mellem tre kvalitetsniveauer: A, B og C, hvor A er højest og C er lavest. Kvalitetsniveau C svarer til bygningsreglementets krav og almindelig god byggeskik. De tre kvalitetsniveauer er knyttet til udvalgte ydeevner, og et byggeri behøver derfor ikke have samme niveau på alle områder. På tilgængelighedsområdet kan kvalitetsniveau A være rettet mod forskellige anvendelser, se efterfølgende afsnit om Handicaptilgængelighed og kvalitetsniveauer. En systematisk anvendelse af kvalitetsniveauer i byggeriet er i denne sammenhæng tænkt i relation til de områder og krav, der vedrører bygningsreglementet, og der er lagt vægt på, at de formulerede kriterier er objektive. Det vil derfor primært være relevant at forholde sig til kvalitetsniveauer i relation til funktionskvalitet og byggeteknisk kvalitet. Kvalitet i denne betydning omtales undertiden også som 'byggeteknisk standard'. Formålet med kvalitetsniveauer er derfor at gøre det nemmere at formulere krav til en højere kvalitet end den, der anvises i bygningsreglementet; samt at differentiere denne højere kvalitet, fordi der kan aftales én kvalitet på nogle områder og en anden på andre områder. Det vil normalt ikke være hensigtsmæssigt at definere et højt kvalitetsniveau på alle områder, fordi et højt niveau på ét område kan være hindrende for opnåelse af et højt kvalitetsniveau på et andet område. Kvalitetsdifferentiering kan blive aktuel både i forbindelse med tilfreds- 12 SBI-ANVISNING 258
stillelse af kræsne brugeres forventninger og i forbindelse med valg af løsninger til bygninger med stort slid, fx offentlige bygninger. Et andet eksempel på kvalitetsdifferentiering kan være ønsket om lavt energiforbrug. I Bygningsreglement 2015 indgår bygningsklasse 2020, hvilket i denne sammenhæng svarer til kvalitetsniveau B, mens energirammen i BR15 svarer til kvalitetsniveau C. Anvendelse af kvalitetsniveauer kan øge synligheden af ellers oversete kvaliteter i byggeriet og dermed give større gennemsigtighed i for eksempel markedsføring og kommunikation. Værdsættelsen af, at disse krav er opfyldt, er imidlertid individuel, og det er op til byggeriets parter at indbygge højere kvalitet i byggeriet i den udstrækning, at det bliver værdsat af bygherren eller brugerne. Kvalitetsniveau A, B og C er defineret således: Kvalitetsniveau A: Kvalitetsniveau A beskriver en særlig høj kvalitet. Kvalitetsniveau A er aktuel, hvor der ønskes: Tilfredsstillelse af alle brugere Opnåelse af særlig høj grad af anvendelighed Opnåelse af en ekstraordinær lang levetid med yderst beskeden vedligeholdsindsats. og/eller Opnåelse af stor fleksibilitet samt opfyldelse af forventninger til fremtidige anvendelser. For at opnå den bedste funktion er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik. Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger. Kvalitetsniveau B: Kvalitetsniveau B beskriver en høj kvalitet. Kvalitetsniveau B er aktuel, hvor der ønskes: Tilfredsstillelse af næsten alle brugere Opnåelse af en høj grad af anvendelighed Opnåelse af en lang levetid med beskedent vedligeholdsindsats. og/eller Opnåelse af en vis fleksibilitet samt opfyldelse af visse forventninger til fremtidige anvendelser. Ligesom ved kvalitetsniveau A er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik. 13
Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger. Kvalitetsniveau C: Kvalitetsniveau C beskriver en god kvalitet. Kvalitetsniveau C er aktuel, hvor der ønskes: Tilfredsstillelse af flertallet af brugerne Opnåelse af anvendelighed. og/eller Opnåelse af en tilfredsstillende levetid med begrænset vedligeholdsindsats. Kvalitetsniveau C markerer en nedre grænse for acceptabel kvalitet, som skal kunne opfyldes i hele bygningens forventede levetid. Selv ved kvalitetsniveau C kan det være nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet. Det vil være gældende på de områder, hvor ydeevnekrav ikke er specificeret i bygningsreglementet. Krav til kvalitetsniveau C svarer til almindelig god byggeskik. Ved anvendelse af kvalitetsniveauer bør de så vidt muligt foreskrives, dokumenteres, udføres og kontrolleres i henhold til gældende danske standarder inden for det pågældende område. Acceptgrænser Indtil videre er der i denne anvisning kun få områder, hvor retningslinjer for fastsættelse af kvalitetsniveauer er angivet. Ovenfor er de differentierede krav til energiforbrug i bygningsreglementet nævnt som et eksempel. Et andet eksempel er de krav, der er formuleret for lydisolation, fordi bygningsreglementet henviser til DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007c), hvor tillægskravene er formuleret. De fleste kvalitetsniveauer vedrørende brugertilfredshed kan, hvis der ikke findes noget bedre at lægge til grund, formuleres ud fra 'acceptgrænser'. Det vil sige en vurdering af andelen af personer, der finder de tilsvarende løsninger tilfredsstillende. Kvalitetsniveau C svarer i denne forbindelse til bygningsreglementets mindstekrav, men der foreligger endnu ikke undersøgelser, der viser hvor stor en andel af brugerne, der på de forskellige områder finder dette kvalitetsniveau tilfredsstillende. Derfor kan der ikke gives absolutte acceptgrænser. Som et eksempel opererer man på lydområdet med acceptgrænser, der svarer til, at andelen af personer, der finder løsningen tilfredsstillende, øges fra ca. 57 % for løsninger i kvalitetsniveau C til henholdsvis ca. 77 % og 95 % for tilsvarende løsninger i kvalitetsniveau B og A, jf. DS 490 (Dansk Standard, 2007c). 14 SBI-ANVISNING 258
Handicaptilgængelighed og kvalitetsniveauer På området for handicaptilgængelighed opereres med tre kvalitetsniveauer A, B og C, der er defineret ved henholdsvis: Kvalitet A: Tilfredsstillelse af alle brugere Opnåelse af tilfredsstillende forhold for arbejde med personer med stort plejebehov. I særlige tilfælde sigtes på arbejde i sundhedsog plejeorienteret byggeri, der skal fungere for stærkt overvægtige (bariatriske) personer. Opnåelse af særlig høj grad af anvendelighed. I kapitel 3, Bygningers indretning, er fremhævet, når kvalitet A mest er relevant, da kvaliteten ikke er hensigtsmæssig i alle byggerier Kvalitet B: Tilfredsstillelse af næsten alle brugere Opnåelse af høj grad af anvendelighed. Kvalitet B svarer i de fleste tilfælde til det lidt højere kvalitetsniveau i standarder og anvisninger om tilgængelighed. Kvalitet C: Tilfredsstillelse af flertallet af brugerne Opnåelse af anvendelighed. Bygningsreglementets tilgængelighedskrav og vejledning fordeler sig både på kvalitet C og den højere kvalitet B. Relation til lovgivning BR15 Bygningsreglementet har til formål at sikre en nedre grænse for kvaliteten af byggeriet i Danmark. Denne grænse er principielt politisk fastsat og skal blandt andet sikre en nedre grænse for acceptabel kvalitet af nye boliger, institutioner og arbejdspladser. Bestemmelserne i bygningsreglementet suppleres af vejledningstekster, som relaterer sig til de enkelte stykker i bygningsreglementet. En vejledningstekst kan for eksempel indeholde minimumsværdier for forhold, hvor funktionskravet er formuleret i almene vendinger. Ofte er vejledningsteksten en god, kortfattet vejledning for den rutinerede fagperson. I denne anvisning vises reglementets vejledningstekster i umiddelbar forlængelse af bestemmelserne. Tegninger i reglementets vejledningstekst skal alene opfattes som 15
eksempler. Derudover har de myndigheder, der har ansvaret for byggelovgivningen, udarbejdet vejledninger vedrørende særlige emner, der reguleres i bygningsreglementet, fx på brandområdet. Disse vejledninger kan findes på hjemmesiden om Bygningsreglement 2015 [www.bygningsreglementet.dk]. Standarder Formålet med anvendelse af standarder er at opnå ensartede specifikationer, fremgangsmåder og terminologier inden for et bestemt område eller produkt. Den europæiske standardiseringsorganisation Comité Européen de Normalisation (CEN) udarbejder europæiske standarder på næsten alle områder. Moderne standardisering retter sig især mod krav til ydeevne for ikke at bremse innovation og udvikling. Læs mere om danske og internationale standarder hos Dansk Standard [www.ds.dk]. CE-mærkning Det er obligatorisk at forsyne byggevarer med CE-mærke, hvis de er omfattet af en harmoniseret, europæisk standard, jf. byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 668, 2013). Byggevareforordningen introducerer blandt andet bæredygtighed, som et væsentligt krav ved udarbejdelse af produktstandarder. Desuden skal alle CE-mærkede byggevarer ledsages af en ydeevnedeklaration (ofte forkortet DoP, Declaration of Performance), der indeholder de deklarerede værdier. Byggevareforordningen har fra 1. juli 2013 erstattet Byggevaredirektivet (Bekendtgørelse nr. 118, 1998). Selvom en byggevare er CE-mærket, kan der godt være nationale byggebestemmelser, der bevirker, at varen kun kan anvendes i begrænset udstrækning. Byggevareinfo.dk er en hjemmeside med en oversigt over harmoniserede produktstandarder. Listen indeholder standardernes navne, numre, tidspunktet for, hvornår CE-mærkning er mulig, og hvornår CE-mærkning er obligatorisk [www.byggevareinfo.dk]. MK- og VA-godkendelser Der er i bygningsreglementet ikke længere krav om MK-godkendelse af materialer og konstruktioner. VA-godkendelsesordningen (Bekendtgørelse nr. 1375, 2010) vedrørende vandinstallationer til drikkevand er erstattet af en ny mærkningsordning med betegnelsen Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand (Bekendtgørelse nr. 666, 2015), se kapitel 8.4.2.4 Materialer, produkter og udførelse, stk. 1. VA- og MK-godkendelser fungerer derfor fremtidig som frivillige ordninger til dokumentation af, at bygningsreglementets krav er opfyldt. 16 SBI-ANVISNING 258
Anden lovgivning Arbejdsmiljølovgivningen indeholder i visse/flere tilfælde krav til forhold, der ikke håndteres af bygningsreglementet eller krav, der supplerer bestemmelserne i bygningsreglementet. I forbindelse med udarbejdelsen af denne anvisning er det tilstræbt at henvise til arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er fundet relevant. Særligt kapitlet om bebyggelsesregulerende bestemmelser har overlap med planloven (Bekendtgørelse nr. 1529, 2015), der administreres af Miljøministeriet. Planloven tilsigter at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Alment teknisk fælleseje Alment teknisk fælleseje omfatter summen af forskningsbaseret viden, praktiske erfaringer, undersøgelsesteknikker og rutiner på byggetekniske områder. Med til alment teknisk fælleseje hører blandt andet danske standarder, SBi-anvisninger, BYG-ERFA-blade, vejledninger fra branchens oplysningsorganisationer samt erfaringsformidling fra byggeskadefondene. Det er god byggeskik at følge indholdet i alment teknisk fælleseje. Byggeriets parter har pligt til at være bekendt med indholdet af alment teknisk fælleseje. Man kan vælge at bruge andre løsninger end beskrevet heri, men skal da kunne dokumentere de valgte løsningers ydeevne og holdbarhed. Man har dermed en særlig bevisbyrde, såfremt der viser sig at være problemer med de løsninger, man har valgt. 17