Bygningsreglement 2006 Illuliornermi malittarisassat 2006

Transkript

1 Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger og Infrastruktur Kursus 19. juni 2009 i Tórshavn Bygningsreglement 2006 Illuliornermi malittarisassat 2006 Sektionsingeniør Janus Køster

2 Historik 1953: ved en grundlovsændring skifter Grønland status fra koloni til en ligeværdig del af rigsfællesskabet, og Grønlands tekniske Organisation (GTO) oprettes til at forestå den fysiske opbygning (boliger og infrastruktur) 1971: GTO s projekteringsvejledning 1979: 1. maj 1979 får Grønland hjemmestyre 1980: i medfør af folketingslov overtager hjemmestyret ansvaret for arealanvendelse, lands- og byplanlægning og bebyggelse

3 Historik 1981: hjemmestyrets første byggelov : Hjemmestyret fastsætter bestemmelser om bygningsmyndigheden og om opførelse, konstruktion og indretning af bygningsværker og andre anlæg 1981: bekendtgørelse om bygningsmyndigheden: - hjemmestyret (landsstyret) er bygningsmyndighed - GTO varetager den lokale bygningsmyndighed - på grundlag af projekteringsvejledningen 1982: Grønlands Bygningsreglement 1982 sættes i kraft med en ny bekendtg. om bygningsmyndigheden

4 Historik 1986: kommunerne varetager i henhold til bekendtgørelse den lokale bygningsmyndighed : revision af konstruktionsforskrifterne 2001: en revision af bygningsreglementet fra 1982 indledes

5 Kommissorium (april 2001) Styregruppe: KANUKOKA, TSP, IAPP MIFRESTA s sektorprogram: spar energi og reducer CO 2 -udslippet Krav om tilgængelighed i byggeriet Forslag færdig januar 2002 I kraft 1. juni 2002 [BR 2006 på grønlandsk og dansk i kraft fra 1. januar 2007]

6 Kalaallit Nunaat - Grønland Arktisk klima (fyringssæson hele året) - naturlaste: vind og sne - pludselige skift mellem frost og tø - permafrossen jord Intet matrikelsystem Næsten alle byggematerialer og -komponenter importeres indbyggere spredt over en vidtstrakt kyst

7 BR 2006: Indhold, kap Administrative bestemmelser 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 3. Beregning af bebyggelsens omfang 4. Bygningers indretning 5. Konstruktive bestemmelser 6. Brandforhold

8 BR 2006: Indhold, kap Fugtisolering 8. Varmeisolering 9. Lydforhold 10. Ildsteder og skorstene 11. Indeklima 12. Installationer

9 1. Administrative bestemmelser Lempeligere bestemmelser for ombygningsarbejder kun hvis ombygningsarbejdet efter kom.best. skøn ikke ellers kan gennemføres uden indgribende ændringer i bygningen Forhåndsdialog Midlertidig rådighed over naboareal Reglementet i kraft 1. januar 2007

10 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Kom.best. skal foretage helhedsvurdering af bebyggelsens omfang og dens indvirkning på omgivelserne. Bestemmelser i lokalplan eller kommuneplanvedtægt går forud for bestemmelserne i kap. 2

11 3. Beregning af bebyggelsens omfang Beregning af bebyggelsens etageareal Beregning af højdeforhold (niveauplaner) Beregning af afstandsforhold

12 4. Bygningers indretning Handicapregler Adgang for alle Bygning med 2 eller flere etager, der har offentlig adgang, skal have elevator, beboelsesbygninger dog med 4+ etager Rumhøjder: 2,5 m (2,3 m i enfamiliehuse) Undtagelsesregel for bygder (ej dispensation) Andre bygninger end beboelsesbygninger (arbejdslokaler)

13 5. Konstruktive bestemmelser Dimensionering af konstruktioner efter forskrifter udgivet af Grønlands Hjemmestyre Forskrifterne angiver hvordan DS konstruktionsnormer anvendes med de nødvendige tilpasninger 2007: aftale med Dansk Standard om bistand ved implementering af Eurocodes 2009: Forskrifterne afløses af Nationale Annekser

14 6. Brandforhold Afstandsregler ( brandafstande ) Brandslukning Bygnings-/ anvendelseskategorier Brandsektionsstørrelser

15 7. Fugtisolering Funktionskrav

16 8. Varmeisolering U-værdier og Ψ-værdier (linietab) Varmebalance Energiramme 2 klimazoner

17 8.2 U-værdier for bygningsdele U-værdier og Ψ-værdier standardværdier (bygningsdele omkring rum der normalt opvarmes til mindst 18 ºC) varmebehovet reduceres til cirka 75 pct. af det nuværende maksimalværdier (bygninger opvarmet til mindst 5 ºC)

18 U-værdier for typiske bygningsdele i et træhus U-værdi GBR 82 [W/m ² K] U-værdi BR 2006 [W/m ² K] Loft/tag 0,20 [200 mm] 0,15 [275 mm] Ydervæg 0,30 [150 mm] 0,20 [225 mm] Gulv mod det fri 0,20 [200 mm] 0,20 [200 mm]

19 Energirammer for boliger To energirammer: Zone 1 (syd for Polarcirklen): 420 MJ/m² pr. år tillagt 280 MJ/m² pr. år divideret med etageantallet Zone 2 (nord for Polarcirklen): 510 MJ/m² pr. år tillagt 320 MJ/m² pr. år divideret med etageantallet

20 9. Lydforhold Beboelsesbygninger, hoteller, plejeinstitutioner m.v. Bygninger til undervisningsformål Lydmålinger efter Bilag 3 Luftlydisolation Trinlydniveau Efterklangstid Støjniveau

21 10. Ildsteder og skorstene Overfladetemperatur på brændbart materiale: 60 C 80 C

22 11. Indeklima Ventilationssystemer: Radon Anlæg for naturlig ventilation Anlæg for mekanisk ventilation Bygninger syd for N skal udføres med ventilerede kryberum under nederste gulv, eller med lufttætte bygningskonstruktioner mod undergrunden

23 12. Installationer Overfladetemperatur på brændbart materiale: 60 C 80 C Vejledning: Vandførende installationer skal normalt udføres, så de er let tilgængelige for inspektion og reparation

24 Kommuneingeniørmøde marts 2007 i Sisimiut BR 2006 Sat i kraft med hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 13 af 18. august 2006 om bygningsmyndigheden Udfærdiget i medfør af 21 i landstingsforordning nr. 6 af 19. december 1986 (ændret ved ltf. nr. 1 af 18. juni 1987) om arealanvendelse og planlægning Forslag til en egentlig byggelov ventes fremsat på landstingets møde efterår 2009

25 Ny bekendtgørelse Kom.best. varetager med ansvar overfor hjemmestyret bygningsmyndighedens opgaver i lokalsamfundet Bekendtgørelsen gælder ved opførelse af ny bebyggelse og tilbygning ombygning og andre væsentlige forandringer væsentlige ændringer i benyttelsen Byggearbejder må ikke sættes i gang uden byggetilladelse Byggeri må ikke tages i brug uden tilladelse