Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand Niels Håkonsen DM Jørgen Abildgaard Nielsen DB Torsten Lindum Poulsen BU Bodil Rasmussen BU Afbud: Karin Hammer Sørensen - AI Jan Nielsen 3F Kaj Andersen 3F Michael H. Nielsen DB Tonny Holm 3F Jacob Scavenius 3F Jesper Juul Sørensen DB Niels Henning Holm Jørgensen DI Søren Kjærsgaard MFD Uden afbud: Johnny Frimann Storm 3F Dagsorden: Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Punkt 2. Godkendelse af referat fra BAI s 50. møde den 22. oktober 2012 Punkt 3. Meddelelser 3.1 Status for udviklingsopgaver for 2011-bevillingen 3.2 Status for udviklingsopgaver for 2012-bevillingen 3.3 Indholdsmæssig status for analyserne 3.4 Rammebevilling for AMU-udvikling 2013 jf. ansøgning 31-10-2012 3.5 AMU-aktivitetsstatistik til og med 3. kvt. 2012 3.6 BAI s skolekonference den 20. 21. november 2012 3.7 Statsrevisorernes beretning om utilsigtet brug af AMU 3.8 Skærpet udbudsforpligtelse og opfølgning herpå 3.9 Udmelding af den tværgående udviklingspulje 2013 3.10 AMU-kurser for indsatte i fængsler og arresthuse et forsøg 3.11 Ny institutionsvejledning 1
Til drøftelse: Punkt 4. Punkt 5. Punkt 6. Høring om vejledning til Efteruddannelsesudvalgene Ændringer på BAI s hjemmeside med links til www.efteruddannelse.dk Mødeplan for 2013 og eventuelt TEMA: Uddannelseskortet præsenteres af Torsten Lindum Poulsen Punkt 1: Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Punkt 2: Godkendelse af referat fra BAI s 50. møde den 22. oktober 2012 Referatet blev godkendt. Punkt 3 Meddelelser 3.1 Status for udviklingsopgaver for 2011-bevillingen Blev taget til efterretning 3.2 Status for udviklingsopgaver for 2012-bevillingen Blev taget til efterretning. Iblandt de ordinære udviklingsopgaver er nævnt Elektronisk skurbog og IT på Byggepladsen, hvor Steen Boesen pointerede, at på baggrund af erfaringerne fra bl.a. BAUF projekterne ønsker organisationerne at være indover udviklingen. Det blev fremhævet, at det bevilgede projekt Fra ufaglært til faglært har meget høj prioritet. 3.3 Indholdsmæssig status for analyserne Blev taget til efterretning med en bemærkning om, at der skal nedsættes styregrupper for de nye projekter: - Fleksible GVU-forløb via AMU i tværfagligt teoriværksted - Kompetencebehov ved undervandsstøbning ifm. Bygning af kajanlæg - Opkvalificering af personer beskæftiget i brøndborerbranchen. Som nævnt begynder flere af de tidligere bevilgede projekter at haste meget 3.4 Rammebevilling for AMU-udvikling 2013 jf. ansøgning 31-10-2012 Blev taget til efterretning. Sekretariatet skriver til organisationerne med henblik på nedsættelse af styregrupper for de ny projekter. Steen Boesen meldte sig til styregruppe for hver af de 3 nye projekter. Louise Pihl finder folk til brøndborerområdet. 2
3.5 AMU-aktivitetsstatistik til og med 3. kvt. 2012 Steen Boesen nævnte, at den uddybende beskrivelse af statistikken gjorde det nemt og overskueligt at læse selve statistikken. Steen Boesen konstaterede, at aktiviteten for BAI s område var steget, og at en stor del af væksten ses inden for ledige og personer uden for arbejdsmarkedet. Andelen af beskæftigede på kurserne er ligeledes faldet fra 84 % i 2011 til 80 % i 2012. Andelen af deltagere på 6 ugers frit valg er steget fra 8 % i 2011 til 14 % efter 3. kvt. 2012. Steen Boesen opfordrede til, at den uddybende beskrivelse blev lagt på hjemmesiden sammen med linket til AMU-statistikken. 3.6 BAI s skolekonferende den 20. 21. november 2012 Steen Boesen opfordrede til, at sekretariatet skrev til deltagerne på konferencen i 2012 for at indkalde forslag til temaer til konferencen i 2013. BAI vil derefter behandle de indkomne temaer på BAI s møde i juni. Konferencen i 2013 finder sted som et 12 12-møde den 19. 20. november på Hotel Kolding Fjord. 3.7 Statsrevisorernes beretning om utilsigtet brug af AMU. 3.8 Skærpet udbudsforpligtelse og opfølgning herpå 3.9 Udmelding af den tværgående udviklingspulje 2013 Steen Boesen spurgte til, om der på nuværende tidspunkt var forslag til ideer til TUPansøgningen. Bodil Rasmussen fortalte, at emnet bliver taget op på det kommende konsulentmøde, men at en foreløbig brainstorming havde givet følgende emner: Struktører: Der igangsættes store bygge og anlægsarbejder i Danmark for at fremme beskæftigelsen. TUP projektet vil undersøge hvad der skal til for at flere ufaglærte og faglærte vælger struktøruddannelsen, enten som GVU, som voksenlærling eller som en AMU pakke hvor der på baggrund af en IKV er givet merit. Projektets formål er at motivere flere til et systematisk kompetenceløft via AMU. Grundlæggende energi/klima kompetencer via AMU er helt nødvendige i fremtiden. Håndværkerne får brug for at kunne dokumentere, at de følger retningslinjerne, og at det byggeri, der leveres lever op til nogle definerede kvalitets- og energistandarder. Udover kompetencer for håndværkere på byggepladsen skal der være fokus på kvalificeringsforløb, så faglærere får tilbudt opdatering af viden indenfor energi/klima området på et højt tekniskfagligt niveau, som de derefter kan bring videre i deres egen undervisning. Målet er at de pågældende skoler som deltager i projektet på deres hjemmesider og i forbindelse med omtale af energikurser kan skrive Vores undervisere er topkvalificerede, de har nemlig selv gennemført efteruddannelse indenfor området.. 3
Steen Boesen nævnte, at de igangværende projekter allerede kikker på de emner, der var blevet nævnt under brainstormingen, derfor ønskes fokus på andre emner i forhold til en ny ansøgning til TUP. Steen Boesen opfordrede til, at man i TUP ser nærmere på AMU s styrker i forhold til små virksomheder, der ikke har ressourcer til en uddannelsesplan Hvad skal der til for at ansatte i små virksomheder får efteruddannelse? Åbent værksted kunne være et bud på synliggørelse af AMU. Sekretariatet blev opfordret til at lave et forslag til en tidsplan, således at BAI i god tid får lejlighed til at kommentere emnerne forud for ansøgningsfristen den 13. maj. 3.10 AMU-kurser for indsatte i fængsler og arresthuse et forsøg Steen Boesen nævnte, at der tidligere har være sådanne projekter. 3.11 Ny institutionsvejledning Sager til beslutning. 4. Høring om vejledning til Efteruddannelsesudvalgene I forbindelse med den ny vejledning til efteruddannelsesudvalgene opfordrede Steen Boesen til sekretariatet sammen med de faglige udvalg får drøftet tilknytning af uddannelsesstrukturer til de respektive FKB (side 19). I forbindelse med konkurrenceklausulen åbnes der for at et arbejdsmarkedsbehov kan tilgodeses, selvom der er et privat udbud, hvis eksempelvis kvalitets- eller udbudshensyn taler for det. Trailerkort er et område, hvor der kunne være brug for at udfordre reglerne, bl.a. af hensyn til kvalitet (Punkt 4.21 i vejledningen). Vedr. kompetencemål, der ikke kan rummes inden for AMU skal vi være opmærksomme på dels fortsat at kunne opfylde arbejdsmarkedets behov og dels at grænserne kan flytte sig, f.eks. kan sundhedsfremme i højere grad blive integreret i miljø/arbejdsmiljø (Punkt 4.23 i vejledningen) Vejledningens forslag om målgruppen kan være interessant i IKV-sammenhæng, hvis det bliver muligt at skærpe adgangskravene (side 33 i forslaget til vejledning). Jf. punkt 6.3.2 kan man fortsat kun få elementer af Førstehjælp, men ikke et egentligt forstehjælpskursus med bevis. Kapitel 7 om sprog vurderes ikke at være så interessant for BAI. 5. Ændringer på BAI s hjemmeside med links til www.efteruddannelse.dk 4
Torsten Lindum Poulsen præsenterede et forslag til løsning, som var blevet til i samarbejde med Erhvervsskolernes Forlag, således at der kan foretages en direkte linkning til www.efteruddannelse.dk. Udvalget besluttede at få sat udviklingsarbejdet i gang, så denne funktion bliver etableret for samtlige uddannelser. 6 Mødeplan for 2013 og eventuelt Den fremlagte mødeplan blev godkendt. Bodil Rasmussen gjorde opmærksom på, at næste møde den 20. juni ikke kan afholdes i BU, på grund af, at der ikke er ledige mødelokaler. 3F og Dansk Byggeri ville gerne lægge lokale til. Næste møde afholdes Tid : Torsdag den 20. juni 2013 kl. 14-16 Sted: Oplyses senere Louise Pihl nævnte, at det i 2014 var ønskeligt at rykke BAI s møder, således regnskabet for BAI kunne godkendes på årets første møde, hvilket så må blive i marts. Ligesom BAI s 2. møde burde ligge lige efter sommerferien af hensyn til budget for næste år. TEMA: Præsentation af uddannelseskortet v/ Torsten Lindum Poulsen. Der var den 25. februar udstedt 670 uddannelseskort. Nu er også AMU-uddannelser fra andre områder end BAI kommet med på kortet. Hvad angår arbejdsmiljø vil BU rette henvendelse til Arbejdstilsynet for at orientere om muligheder for at registrere arbejdsmiljøuddannelsen. Det blev foreslået at rette henvendelse til Bygherrreforeningen med henblik på muligheden for registrering af adgang til byggepladsen. Referat: Bodil Rasmussen, den 5. marts 2013 5