VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

Relaterede dokumenter
Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Bygningsreglement 10 Energi

Checkliste for nye bygninger

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Markedet for energieffektivisering

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvem er EnergiTjenesten?

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Checkliste for nye bygninger BR10

Bygningsreglement

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

BR15 og kommende krav til varmepumpe

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Anette Schack Strøyer

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Energieffektiviseringer g i bygninger

Kursus i energiregler og energiberegninger

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Bygningers energiforbrug

Jysk Trykprøvning A/S

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Der er 9 lokale Energitjenester

Installationer - besparelsesmuligheder

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

En svær fødsel men nu sker det!!

Lavt forbrug. Højt forbrug

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug Journal nr Side 1 af 13

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Jysk Trykprøvning A/S

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Hvad er det så vi skal huske?

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Lokal eller central udbygning af VE?

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Resultat. Adresse: Høstvej 2

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Lavt forbrug. Højt forbrug

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

NOTAT: Afrapportering til Landsbyggefonden på støtte til innovation i alment boligbyggeri

Bæredygtig energiforsyning

Bygningsreglementet 2015

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Naturlig contra mekanisk ventilation

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret grundlag for mærket.

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

EU direktivet og energirammen

Transkript:

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

Hvad er lavenergibyggeri? Ditte Marie Jørgensen Civilingeniør ditte.marie.jørgensen@teknologisk.dk Temadag: Varmeinstallationer til lavenergibygger D. 1. oktober 2009

Indhold Baggrund Bygningsreglementet Beregningsprogrammer Fordeling af energiforbrug i lavenergibyggeri Eksempler på lavenergibyggeri Konstruktionseksempler Planlægning af byggeriet Økonomi Afrunding Spørgsmål

Baggrund for lavenergibyggeri Klimaudfordringen Forsyningssikkerhed Ca. 35 % af energi går til bygninger I 2025 skal energiforbruget være reduceret med 25 % i forhold til 1990 I 2020 skal vedvarende energi dække 30 % af energiforbruget Indsats i DK for nybyggeri og eksisterende byggeri øget udnyttelse af VE (vind, biomasse og sol) øget energieffektivisering

Bygningsreglementet - energirammen Boliger Erhverv Bygningsreglementet 2008 Lavenergiklasse 2 Lavenergiklasse 1 2200 2 70 kwh / m pr. år A 1600 2 50 kwh / m pr. år A 1100 2 35 kwh / m pr. år A 2200 2 95 kwh / m pr. år A 1600 2 70 kwh / m pr. år A 1100 2 50 kwh / m pr. år A BR2010 BR2015 Energineutralt byggeri 2 0kWh / m pr. år 2 0kWh / m pr. år A er det opvarmede etageareal

Energimærkning af huse Lavenergiklasse 1 Lavenergiklasse 2 Bygningsreglement 2008 Andet

Nutzfläche nach EnEV: 212,8 m 2 Anforderung: Erfüllt? Foto oder Zeichnung PHPP Objekt: Passivhaus-Endhaus Kranichstein Standort und Klima: Darmstadt Kranichstein Standard Deutschland Straße: PLZ/Ort: D-64289 Darmstadt Land: Deutschland/Hessen Objekt-Typ: Reihenhaus/Wohnungen Bauherr(en): Bauherrengemeinschaft Passivhaus Straße: PLZ/Ort: D-64289 Darmstadt Architekt: Prof. Bott/Ridder/Westermeyer Straße: Jahnstr. 8 PLZ/Ort: D-64285 Darmstadt Haust echnik: öeb Dipl.-Ing. Norbert Stärz Straße: Bahnhofstr. 49 PLZ/Ort: D-64319 Pfungstadt Baujahr: 1991 Zahl WE: 1 Innentemperatur: 20,0 C Umbaut es Volumen V e: 665,0 m 3 Interne Wärmequellen: 2,1 W/m 2 Personenzahl: 4,5 Kennwerte mit Bezug auf Energiebezugsfläche Energiebezugsfläche: 156,0 m 2 Verwendet: Monatsverfahren PH-Zertifikat: Erfüllt? Energiekennwert Heizwärme: 14 kwh/(m 2 a) 15 kwh/(m 2 a) ja Drucktest-Ergebnis: 0,2 h -1 0,6 h -1 ja Primärenergie-Kennwert (WW, Heizung, Kühlung, Hilfs- u. Haushalts-Strom): Primär energie-kennwert (WW, Heizung und Hilfsstrom): 62 kwh/(m 2 a) 120 kwh/(m 2 a) ja 34 kwh/(m 2 a) Primär energie-kennwert Einsparung durch solar erzeugten Strom: kwh/(m 2 a) Heizlast : 10 W/m 2 Übertemperaturhäufigkeit: 3 % über 25 C Energiekennw ert Nutzkälte: kwh/(m 2 a) 15 kwh/(m 2 a) Kühllast : 9 W/m 2 Kennwert mit Bezug auf Nutzfläche nach EnEV Primärenergie-Kennwert (WW, Heizung und Hilfsstrom): 25 kwh/(m 2 a) 40 kwh/(m 2 a) ja

Hvad skal inkluderes i en energirammeberegning? Bygningsudformning Lokalplan og lokale forhold Bygnings- og vinduesorientering Planløsning Overfladeareal/opvarmet areal Transparente/ikke transparente arealer Klimaskærm Ydervægge, tag og underbygning Vinduer og døre Tæthed Installationer Varmesystem Varmt brugsvand Ventilation Belysning Evt. køling Vedvarende energiproduktion Varmepumpe Solvarme Solceller

EnergyFlexHouse familie- og laboratoriehus Lavenergiklasse 1 uden solceller Energineutralt (inkl. elforbrug til husholdning og elbil) med solceller

EnergyFlexFamily Klimaskærm pt. Isolering i konstruktionerne: 500 mm i ydervæg 400 mm terrændæk 400 mm i taget Vinduer: 3-lags energiruder (U = 0,9 W/m 2 K) Installationer pt. Ventilation med varmegenvinding Varmepumpe væske/vand til rumopvarmning Brugsvand opvarmes vha. varmepumpe og solvarme (ca. 5 m 2 ) Varmefordelingsanlæg: Gulvvarme og radiator (solceller 60 m 2 )

Typiske konstruktionsdetaljer Isoleringsmateriale Form Varmeledningsevne, λ (W/mK) Mineraluld (Stenuld og Glasuld) Måtte/rulle Løsfyld 0,032-0,040 0,044 Aerogel filtisolering Måtter 0,013 Vakuum isolering Plade 0,006-0,008* *gennemsnitsværdi Tagkonstruktion

Vinduer Samlet U-værdi [W/m 2 K] U-værdi ruder [W/m 2 K] g-værdi [-] U-værdi Rammekarm [W/m 2 K] Lystransmittans [-] Rudetype Eksempel 1 0,72 0,81 0,61 0,56 0,72 3-lagsrude med argon Eksempel 2 0,73 1,42 0,50 0,50 0,71 3-lagsrude med krypton Eksempel 3 0,76 2,60 0,49 0,48 0,71 3-lagsrude med krypton Eksempel 4 1,36 1,60 1,12 0,63 0,75 2-lagsrude med krypton Vinduesstørrelse: 123 cm 148 cm

Husets tæthed

Bolig+ i Aalborg 62 energineutraleboliger (inkl. elforbrug til husholdning)

Planlægning og bygningsudformning Bebyggelsesplan/kommunalplan Orientering og skyggeforhold Bygningsudformning Passiv solvarme

Bebyggelsesplan Krav i lokalplan som får indflydelse på energiforbruget Tilslutningspligt Mulighed for fælles VE-forsyning eller plads til individuel forsyning (jordslanger eller sol)

Orientering og skyggeforhold

Bygningsudformning Lille overflade i forhold til det opvarmede areal 1 Eksempel med fritliggende enfamiliehus 180 m 2 2 3 4 5

Passiv solvarme Fra et energisynspunkt er det vigtigt at mindske den passive solvarme og et evt. kølebehov ved at begrænse belastningen fra udeklimaet (solafskærmning, isolering, vinduesarealer og -orientering etc.). Termisk masse reducerer kølebehovet

Økonomi Merudgift for BR08 LE kl. 1: Ca. 10-15 % for fritliggende boliger - i en tid hvor der ikke bliver bygget så meget. Lavenergibyggeri forventes at falde i pris når der kommer gang i markedet.

Afrunding Generelt bliver der fokuseret mere og mere på bæredygtighed - energiforbruget i byggeriet skal ses i den sammenhæng. produktion - opførelse drift bortskaffelse og genbrug Bæredygtighed LE kl. 1 Koncepter om bæredygtighed forventes omsat i direktiver og lovgivninger i de kommende år (fx ECO-design).