Velkommen Til Bofællesskabet + Et bofællesskab i Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Botilbuddet Brønshøjvej 6a 3.sal, 2700 Brønshøj, er et socialpsykiatrisk bofællesskab for unge mellem 18-25 år. Bofællesskabet har plads til tre unge og er beliggende ved Brønshøj Torv med gode busforbindelser og indkøbsmuligheder.
Der er to hjemmevejledere tilknyttet i dagtimerne på hverdage samt en fast aften i ugen som kan være dig behjælpelig med: Hvad kan vi tilbyde og hjælpe dig med? - At få skabt en struktur i din hverdag evt. via kalender planlægning til gavn for overholdelse af aftaler. - At komme op om morgen. - At komme af sted til skole, arbejde, uddannelse, aktivering mm. - At få handlet ind, lavet mad, spise regelmæssigt. Vi handler fælles ind et par gange i ugen. - At få gjort rent, lære rengøringsmåder / redskaber, få vasket tøj. Sundhed og behandling, støtte til egenomsorg - At få et overblik over din økonomi evt. gæld og få lavet en økonomimappe. - At tage med til møder på jobcentret, socialcenter, DPC, OPUS mm. - Fast ugentlig samtale. - NADA behandlinger som kan hjælpe dig med at få balance og ro i kroppen. Der er desuden tilbud om fællesaktiviteter både i og uden for bofællesskabet. - Fælles morgenmad / brunch mandag. - Fællesspisning torsdag aften. - Café besøg. - Motion via eks. gå og løbeture. - Ture ud af huset en gang imellem som planlægges i fællesskab. Andre aktiviteter er også mulige, så kom meget gerne med jeres ønsker. Vi lægger op til at i selv laver en plan ved, at indhente eks. Informationer om åbningstider, transport samt priser mm. Når du bor i bofællesskabet indgår du i et fællesskab med fokus på din fremtid. Hos os er der plads til dine individuelle behov men vi forventer af dig, at du tager del i fælles ansvarsopgaver og aktiviteter da vi lægger vægt på, at her er rart og trygt at opholde sig for alle parter! Det er jo som ordet fortæller et bofællesskab du bor i.
Husorden. Ansvarsopgaver og samarbejde Er dit ansvar og en fælles opgave! - Det er fordelagtigt og nødvendigt, at samarbejde med personalet og de øvrige beboere i bofællesskabet. - Der er ugentligt fælles husmøde og aftensmad hver torsdag. - Du har en ugentlig perrsonlig enesamtale med personalet / din hjemmevejleder. - Der tilbydes derudover månedlig fællesspisning på skift mellem os fra Brønshøjvej og bofællesskabet Hjorten. - Du får et værelse i bofællesskabet stillet til rådighed, varige ændringer af værelse ikke tilladt. Der er desuden adgang til fælles badeværelse, toilet, vaskefaciliteter, stue og køkken. - Du / i skal selv betale udgifter til vaske og skyllemiddel. - Det forventes, at du vedligeholder og rengøre din bolig, samt være med til oprydning og fælles rengøring af fællesrum og køkken en gang ugentligt. - De udleverede nøgler til bofællesskabet er dit ansvar, ved bortkomst betaler du selv udgifterne til en ny nøgle 50,-. Nøgler må IKKE udlånes til andre! - Det er muligt at have gæster på besøg, overnatning og for deltagelse i fællesspisning dog efter aftale med personalet og de andre beboere så vi ved hvem der er i lejligheden. Du skal altid selv være hjemme når du har gæster på besøg. - Bofællesskabets fælles ejendele skal forblive i de fælles rum. - Enhver afvigelse fra disse regler skal drøftes med personalet og de øvrige beboere. - Husdyr er ikke tilladt! eks. Hunde og katte kan ikke bo her. Mindre husdyr efter aftele med personalet og de andre beboer. - Vold, trusler, tyveri og hærværk vil medføre politianmeldelse! - Der må IKKE forefindes hash eller andre former for narkotiske stoffer i bofællesskabet heller ikke på dit værelse. Hvis dette observeres kontakter vi politiet. - Rygning er kun tilladt på værelset og med lukket dør. Fælles områder er røgfrie. Venlig hilsen personalet, Johnny & Thomas.
Fællesskab med Hjorten Et bofællesskab for unge som Brønshøjvej Aktivitets muligheder og arrangementer som skal planlægges. Fællesspisning (aftenmåltider) en gang pr. måned. Kan afholdes på skift på mandage og torsdage. Mandage på Hjorten og torsdage på Brønshøjvej. Filmaften og andet socialt samvær med eks. Spil, bordfodbold, airhokey mm. Kreative aktiviteter med eks. Billedmaling, tegning, puslespil mm. Grillaftner og årlig sommerfest. Fællesture rundt I København. Storby udflugt I Danmark og Europa. Kom meget gerne med dine foreslag.
+ Værdier for Hjemmevejlederne Respekt, dialog, troværdighed og omsorg betyder for os, at vi tager udgangspunkt i dine ønsker, drømme og mål. Vi tro på at alle mennesker er unikke. Vi møder dig med værdighed, tillid og lægger vægt på samarbejde. Vi vejleder dig ud fra tro på dine evner. Vi hjælper og støtter dig med alle de muligheder vi har i vores regi samt arbejder tæt sammen med de samarbejdspartere som er involveret i dit liv. Vi er opmærksomme på og oplyser dig gerne om dine rettigheder samt klagemuligheder. Hjemmevejlederne Frederikssundsvej 80B 2400 København NV
Fælles områder og cykler Køkken /cafe hjørnet, toilet, baderum / vaskefaciliteter, stue og terrasse. Køkken og cafe hjørne. Vi har hos os et funktionelt køkken med alt. Vi laver mad sammen og du har mulighed for selv at lave mad. Du skal selv sørge for at rydde op efter sig selv! Så andre også kan bruge køkkenet efter dig. I forbindelse med køkkenet har vi vores cafe-hjørne som hos os skal være et hyggeligt og rart område med plads til lidt af hvert. Informationstavle hænger i cafeen og her vil du kunne finde opslag med vigtige informationer og tilbud om fællesaktiviteter, ture mm. Baderum, vaskefaciliteter. Vi har et kombineret bade og vaskerum hvor du kan tage bad og vaske samt tørre dit tøj. Lige som de andre fællesrum skal vi alle kunne benytte dette og du skal derfor rydde op og tage hensyn til at andre skal kunne benytte disse faciliteter. Eks. Fortæl de andre unge hvis du har tænkt dig, at benytte badet i længere tid og spørg om det er okay med dem? Kunne være en anden også skulle bruge rummet og havde en aftale ude i byen. Spisestue, sofahjørne og terrasse. Vores dejlige spisestue bruger vi til vores fællesspisninger og her holder vi også vores husmøde. Vores sofahjørne er vores TV område men her hygger vi os selvfølgelig på mange måder. Vores terrasse er stor og specielt skøn om foråret og om sommeren hvor bla. Griller og nyder de skønne årstider med sol mm.
Udviklingsmodeller som bruges til gavn for dig og din udvikling. Herunder er en kort beskrivelse af de fire modeller som Kommunen benytter og vi her i bofællesskabet støtter op om samt arbejder ud fra. Vi ønsker du selv deltager aktivt i udarbejdelsen da det er til gavn for dine udviklingsmuligheder. Du skal vide, at du til en hver tid har aktindsigt. Recovery. Recovery kan på dansk oversættes med 'At komme sig'. Recovery er en personlig udviklingsproces, som det enkelte menneske gennemgår. Her er målet at blive i stand til at leve et liv, der giver mening for den enkelte. Der er tale om en dybt personlig proces, som er forskellig fra menneske til menneske.overordnet inddeles recovery-processen i fire faser: 1) Stabilisering I: Fokus på at få kontrol over symptomerne og formindske lidelse. 2) Reorientering; Udforskning af umiddelbare tankeforbindelser i tilknytning til lidelsen. 3) Reintegration: Gendannelse af meningsfulde aktiviteter, sociale relationer og roller. 4) Stabilisering II: Opretholdelse af ønskværdig situation og begyndende rutiner i hverdagslivet. Handleplan og fokusområder. Efter indflytning vil der blive lavet en handleplan for dig med udgangspunkt I dine positive fremtidsplaner, ønsker og behov. Den er til gavn for Din Fremtid og vi laver den i samarbejde mellem dig og os. Handleplanen er i tråd med de foranstaltninger Kommunes socialforvaltning har aftalt med dig. - Denne aftale indeholder dine indsatsmål og fokusområder som vi I samarbejde med dig har focus på, at udvikle og handle ud fra. Forandringskompasset. Forandringskompasset består af 10 punkter (områder), eks. omkring bolig, fysisk trivsel, praktisk hverdagsliv og fritidsinteresser mm. Disse vurderes (scores) ud fra en 10 trins skala. Der er to kompasser, et hvor du vurderer dig selv og et hvor personalet vurderer din udvikling på disse punkter (områder). Kompasset er med til at give et samlet billede af hvad du får ud af, at være i vores bofællesskab (tilbud). Du er altid velkommen til at se det forandringskompas personalet har udfyldt om din nuværende forandringsparathed. Jobcenter. Beskæftigelse, skole, uddannelse, aktivering, praktik og arbejde. Vi støtter og hjælper dig i forhold til de krav der stiles fra jobcentrets side i forhold til din situation. Du har selv ansvar for, at inddrage os og give besked omkring indkaldelser mm. som kan have betydning for din fremtid i forhold til beskæftigelse, uddannelse mm og eks. udbetaling af kontanthjælp.
Her på siden finder du kontaktoplysninger til personalet på Hjorten og hos os på Brønshøjvej. + Hjorten. Brønshøjvej. Henrik : 51 71 46 37 Annette : 23 63 62 11 Johnny : 21 17 11 17 Thomas : 21 51 83 93