Indledning Forord Historien viser at store fremskridt er skabt ved optimalt at udnytte mulighederne for at skabe innovation og udvikling. Den grønne omstilling er allerede begyndt, og mulighederne er ubegrænset. Hvilken vej skal vi gå hvis vi skal sikre Danmarks grønne fremtid? DK2050 Scenarier Samfundsudvikling I scenarierapporten Fire veje til grøn vækst beskrives fire mulige scenarier for Danmarks grønne omstilling frem til 2050. Scenarierapportens fortællinger viser at den grønne omstilling er en nødvendighed hvis Danmarks grønne fremtid skal sikres. Men de viser også at den grønne omstilling er en omfattende samfundsmæssig transformationsproces som kommer til at have dybdegående konsekvenser for hvordan livet leves i 2050. Kollektiv indsats De samfundsmæssige ændringer vi står overfor kommer til at berøre alle samfundets lag. At påvirke disse ændringer i en positiv retning kræver et solidt samspil mellem de mange politiske, økonomiske og teknologiske tiltag der skal føre Danmark og de danske byer frem mod en CO2 neutral fremtid. Den grønne omstillings størrelse og kompleksitet kræver en koordineret og fælles indsats: vi skal løfte sammen! Og det er her at arkitekturen kan gøre en stor forskel da arkitekternes stærkeste kompetencer er at skabe helheder. Derfor glæder det os at MUTOPIA sammen med SLETH og WE architecture er blevet inviteret til at bidrage til DK2050-projektet med vores helhedssyn og bredt favnende løsninger på de komplekse udfordringer der venter forud. Arkitekturens helhedstænkning Som arkitekter og bidragsydere til DK2050 har vi ønsket at udfolde scenarierapporten gennem en arkitektonisk bearbejdning der viser mulige veje for fremtidens CO2-neutrale byer. Formålet med vores arbejde som arkitekter har været, at kvalificere scenarierapportens fortællinger og viderebearbejde dem til arkitektoniske udsagn, helheder og fortællende billeder på en fremtid som borgere, fagfolk og beslutningstagere kan lade sig inspirere af. Der er ingen af de fire scenarier i rapporten der er mere rigtigte end de andre når man skal beskrive den sande udvikling. Ikke desto mindre udgør de fire scenarier, fire sammenhængende rammefortællinger der forhåbentlig vil undre, provokere og inspirere og derved kvalificere en fælles debat om hvilke indsatsområder der er vigtige hvis målet om den grønne fremtid skal nås. Det er på denne baggrund at projektets potentiale som strategisk redskab for nutidens handlinger hos beslutningstagere og borgere for alvor kan udfolde sig. Det har været en fornøjelse at bidrage til diskussionen om Danmarks fremtid. På vegne af SLETH, WE architecture og Mutopia ønsker jeg alle en god læselyst. Serban Cornea Partner, Mutopia Arkitekter 2 2
Indledning Introduktion til de fire scenarier I projekt DK2050 findes fire scenarier som beskriver mulige udviklingsretninger for Danmark og de danske byer, og belyser hvordan byerne kan se ud i 2050 med reducering af CO 2 -udledningen. Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi GRØNNE NETVÆRK GRØN GUERILLA GRØN STAT GRØNNE KOMPROMISSER Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed Introduktion til de fire scenarier I projekt DK2050 er der udviklet fire scenarier som beskriver mulige udviklingsretninger for Danmark og de danske byer, og belyser hvordan byerne kan se ud i 2050 ved at fokusere på grøn omstilling. Metoden for scenariearbejdet Som allerede beskrevet baserer dette arbejde sig på scenarierapporten udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future. Kort fortalt har de bygget deres fire scenarier op omkring både sikre trends og mere usikre udviklingsmuligheder. Tendenserne, som de anser for sikre er: Urbanisering Aldrende befolkning Digitalisering Klimaforandringer Grøn teknologisk udvikling Co-creation De usikre udviklingsmuligheder er derimod med til at tegne det felt af muligheder og valg som vores samfund står overfor, når vi vil påvirke udviklingen. Usikre udviklingsmuligheder kan være: Kollektive versus individuelle værdier Boligpræferencer Politisk handlekraft Tilstrækkelige versus knappe ressourcer Danmarks økonomiske forudsætning Færre versus flere grønne virksomheder Om scenariekrydset Scenarierne i DK2050 har DAMVAD og Kairos Future udviklet ud fra to usikkerhedsakser baseret på ovennævnte metode: Den vandrette akse angiver om hvorvidt individuelle eller kollektive værdier bliver dominerende fremover. Den lodrette akse angiver om i hvilken grad der kommer et tæt samspil mellem politik og grøn teknologi. Tilsammen skaber de to usikkerhedsakser et scenariekryds (se modsatte side) der bl.a. viser hvad der kan drive den grønne omstilling i hvert af de fire scenarier; er det staten og internationale fællesskaber, netværk mellem byer og virksomheder, små grupper af borgere og punktvis i enkelte virksomheder, eller er den grønne omstilling noget der indgår i kompromisser hvor eksempelvis økonomi, sikkerhedspolitik eller velfærd sættes forrest? Som allerede beskrevet er det inden for dette scenariekryds at arbejdet i denne publikation skal forstås, idet krydset og de fire scenarier er fundamentet for de arkitektoniske bearbejdninger. (Se scenarierapporten Fire veje til grøn vækst for yderligere beskrivelse af metode.) 3 4
Kortet illustrerer Danmarks bystruktur anno 2014. Indledning Introduktion 2050? Ertil alle byerne Storbyer i hovedrollen klimabyer?? Hvad dyrker Når nogle byer vokser og andre forsvinder, får det konsekvenser for den danske bystruktur, samt for de muligheder der er for at skabe en grøn omstilling og et CO2-neutralt samfund. vi i 2050?? Hvor grønne bliver byerne?? Små byer skrumperhvem bliver?? Nye boformer?? Nye toglinjer?? Hvor store bliver de store byer?? Hvor produceres? Grønne energien? fællesskaber?? Hvordan pendler vi?? Er vækst lig med grøn omstilling?? Velfærdsturisme?? Hvad betyder Femern Globale byer som vækstmotorer Byerne er grønne fyrtårne Der er ingen tvivl om at storbyer verden over har en stadig voksende rolle i forhold til vækst, økonomi og erhverv. Urbaniseringen og fremkomsten af mega-metropoler har ført til at over 50 pct. af verdens befolkning i dag lever i byer. Konsekvensen af den store globale urbanisering har betydet at de mindre byer har haft det svært, og der i mange landdistrikter er næsten mennesketomt. Alt peger på at vi i fremtiden vil se stærke netværk og samarbejder mellem danske byer på tværs af kommunale grænser. Sammen vil byerne stå potentielt stærkere fremover. Danmarks byer vil blive drivkræften for en stor del af den grønne omstilling - det er her op til 90 pct. af den danske befolkning bor - og det vil i høj grad blive de byer som formår i tide at integrere grønne løsninger og investere i infrastruktur samt konkurrencedygtige industrier, der vil tiltrække nye borgere og virksomheder. De samme tendenser ses i Danmark. Det er København, Aarhus, Odense og Aalborg som tiltrækker jobs, mennesker, innovation og viden. Omvendt er det de små og mellemstore byer som har oplevet en stagnation eller ligefrem et fald i væksten i de senere år - det er altså landdistrikterne der betaler prisen for den stigende urbanisering. Alt tyder på at urbaniseringstendensen fortsætter, og spørgsmålet er hvor hurtigt det går, og hvad der skal til for at de små og mellemstore byer klarer sig i kampen om en fortsat eksistensberettigelse. Selvfølgelig kan der ske teknologiske udviklinger, som eksempelvis hurtige magnettog der nedsætter rejsetiden betragteligt, som betyder at folk er villige til at pendle længere og bosætte sig længere fra de store byer. Men intet tyder på at det for alvor vil ændre ved urbaniseringstendensen. Når folk bor tæt, er det potentielt bedre for klimaet idet der er mulighed for, udnytte de forhåndenværende ressourcer bedre og mere optimalt. I byen skal man ikke transportere sig selv så langt, og man kan lave optimale energiog affaldskredsløb. De større byer er dog ikke alene en garanti for grøn omstilling. De mange mennesker på lidt plads er også udfordende. Det er netop disse udfordringer arkitekterne i dette bilag forsøger at besvare med arkitektoniske helhedsløsninger. for syddanmark? 5 6
Indledning Fire mulige Danmarkskort På baggrund på scenarierapporten er de fire scenarier blevet bøjet og drejet. Det er forsøgt at tydeliggøre hvor scenarierne er forskellige, og dernæst forsøgt at beskrive hvert scenarie i én sigende tegning. Således viser dette opslag fire forskellige Danmarkskort, og tydeliggør de geografiske konsekvenser som findes implicit i de fire scenarier. Scenarierapporten om Grøn Stat Scenarierapporten om Grønne Netværk Scenarierapporten om Grøn Guerilla I 2050 har Danmark opnået at blive 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Det har skubbet til urbaniseringen og væksten i de fire største byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. De mellemstore byer der klarer sig godt, er dem der er koblet op på de store byer og deres arbejdsmarked. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for især de største og mindste byer. København og Aarhus er absolutte vækstcentre. Herefter samler væksten sig rundt om Odense og Aalborg. Udviklingsbetingelserne for de små byer er afhængig af byernes historiske fortrin, unikke kvaliteter og ildsjæle. Vi ser det som Magneten Vi ser det som Stjernehimmel I de største byer buldrer væksten frem, men den grønne omstilling er ikke blevet en del af væksten. Trængsel, boliger, vand, energi og andre udfordringer koblet til befolkningsvæksten i de største byer, løses lokalt af borgere og virksomheder og uden offentlige investeringer i infrastruktur, byggeri, vand, affald eller energiforsyning. En Kattegatforbindelse forbinder Aarhus og København og er missing link i den fremtidige regionale Ringby hvor hurtige togforbindelser er magneter for vækst og grøn omstilling. De byer som har viljen og tidligt formår at udnytte deres herlighedsværdi samt skabe grøn vækst, vil lyse op som stjerner og tiltrække vækst og innovation til deres nærområder. 7 Vi ser det som Kometen Med København som den store vækstkomet, trækker storbyen de øvrige byer efter sig som små spredte stjerneskud i dens hale. Scenarierapporten om Grønne Kompromisser For at dæmme op for at de små byer langsomt forsvinder, har samfundet fokus på at koble de mellemstore og små byer på hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Hensigten er at skabe vækstmulighederne i hele landet. De store byer vokser i mindre grad, hvor de mellemstore i modsætning klarer sig forholdsvis godt. Vi ser det som Deling Urbanisering er størst i hovedstaden og i det jyske østbånd, men stagnerer på Fyn. Bymæssigt dannes to bybånd som trækker Danmark i hver sin retning. 8
Indledning Byregional udvikling De fire kort illustrerer bystrukturen og de infrastrukturelle løsninger der gør sig gældende i 2050 indenfor de fire scenarier. -K ris bo Gote S rgs E lo Os,N O naa, Gre DK aa, DK Aarhus, SE berg - Var Gren - Kø benh avn, DK kr. - Odden kr. K,D rg UK bje h, Es rwic Ha be nh av n -B orn ho lm Esbje rg, DK - Amste rdam, ND kr. Kø Grønne Netværk Grøn Stat Grøn Guerilla Grønne Kompromisser Samfundet vil stå over for nogle store valg i den kommende tid. Skal man regulere for at redde de mindre byer på bekostning af den grønne omstilling i de store byer? Skal samfundet investere i tog og centrale energiforsyningsanlæg eller etablere støtteordninger der fremmer omstillingen i virksomhederne og hos borgerne? Upåagtet hvilke valg der træffes, vil det have indflydelse på hvordan den danske by- og landskabsgeografi ser ud I 2050. De fire scenarier lægger op til at der skal diskuteres hvilke langsigtede vækststrategier de danske byer og regioner vil satse på i fremtiden. 1 En byregion defineres som det samlede byområde, som udgøres af centerkommunen, der lægger navn til byområdet, samt det umiddelbare opland som grænser op til byen og udveksler boliger, arbejdspladser og ydelser med centerbyen. Kilde: Damvad, The City Regions Project fra 2010 9 K- K- En byregions fremtidsudsigter vil således være påvirket af større eksterne politiske, samfundsmæssige og økonomiske strømninger. Alt tyder dog på at fremtidsudsigten for de danske byer i høj grad vil afhænge af byernes evne til at forbinde sig med andre byer og skabe netværk. nd shav D n, Koblinger mellem byregioner1 har hidtil hovedsageligt været defineret ud fra fysiske infrastrukturer som veje, jernbaner mv., men ved informationsteknologiens fremkomst kan koblinger få en helt anden karakter. Ifølge Rambølls kvalificering af scenarierne vil eksempelvis mindre byregioner med fælles interesser kunne forenes via internettet og derved få en øget vægt og påvirkning i samfundet. Man kan forestille sig at organisationer som eksempelvis Sammenslutningen af Danske Småøer kan udvikle sig til et digitalt samfund som kan understøtte småøernes selvstændighed og tilgængelighed, og hvor man via internettet vil kunne arbejde kreativt eller med vidensarbejde og alligevel være i kontakt med ligesindede. NO v ha en Ifølge scenarierapporten kan den grønne omstilling blive løftestang for nye arbejdspladser i byerne hvis der investeres i ny infrastruktur og understøttelse af nye konkurrencedygtige grønne industrier. Når man ser på hvordan de danske byer i de fire scenarier udvikler sig, fremstår det tydeligt at ingen danske kommuner eller regioner kan læne sig tilbage og vente på at udviklingen kommer automatisk; alle skal tage stilling til udfordringerne og dernæst arbejde aktivt for at komme derhen hvor målet sættes. d, b Kø Scenarierapportens fire scenarier er baseret på at der er foretaget en række strategiske valg op mod 2050 hvilket har en række forskellige konsekvenser for hvordan Danmarks byer og regioner vil udvikle sig, samt hvordan de vil koble sig til hinanden. an O Grøn omstilling er nøglen ns erik Fred Fremtidsudsigten for Danmarks byregionale udvikling vil i høj grad afhænge af byregionernes egne evner til at skabe koblinger til andre ligestillede og omkringliggende byregioner. Valg og konsekvenser tia,n slo -O DK DK ls, n av sh ha rik de Fre ts Histshals, DK - Larvik, NO His 10
Indledning Flere veje til en grøn omstilling Den grønne omstilling kan foregå i forskelligt omfang alt efter hvordan samfundet engageres, hvem der driver den, og hvor store omkostninger der er forbundet med den. Byernes grønne omstilling Skal man nå en klimamålsætning på omstilling til vedvarende energi på enten 100, 80, 60 eller 40 pct. af niveauet fra i dag, skal der igangsættes ambitiøse initiativer. Rambøll har i deres kvalificerende publikation Grader af grøn omstilling blandt andet beskrevet energi- og klimamålsætningerne i de fire scenarier, således; se næste side. Energi- og klimamålsætningen i de fire DK2050-scenarier er bygget op omkring en række parametre (uafhængighed af fossile brændsler, CO2-neutralitet, andelen af vedvarende energi, energieffektivitet) der kan bruges til at definere graden af den grønne omstilling af vores samfund. Omdrejningspunktet i den grønne omstilling udfra et energi- og klimapolitisk perspektiv er reduktioner i CO2 udledningen fra vores energiforbrug og transportsystem, og hvis vi skal lykkes med omstillingen, er der behov for en massiv investering i vedvarende energi og energibesparelser. CO2 udledningen i forhold til flytrafik og særligt udenrigsflyvninger er heller ikke medregnet i projekt DK2050 da fokus er på energiforbrug, energiforsyning og transport i Danmark, samt at energi- og klimapolitikken særligt på dette område reguleres i EU og internationalt. Det er derfor begrænset hvad der kan gennemføres på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. Grønne Kompromisser scenariet kan opfattes som et baseline-scenarie eller et alt-andet-lige scenarie hvor kun allerede politisk besluttede tiltag og virkemidler gennemføres frem mod 2050. Dette er således det mindst ambitiøse scenarie. De tre øvrige scenarier kan opfattes som tre forskellige veje med tre forskellige grader af grøn omstilling hvor Grøn Stat og Grønne Netværk er de mest ambitiøse, og Grøn Guerilla det mindst ambitiøse. Den fulde grønne omstilling med 100 pct. vedvarende energi og uafhængighed af fossile brændsler, massive energibesparelser og CO2-neutralitet opnås kun i Grøn Stat scenariet. Der er store omkostninger forbundet med den grønne omstilling, og det er derfor også kun de samfunds- og selskabsøkonomisk mest rentable investeringer der gennemføres. Dette er også hovedforklaringen på at Grøn Guerilla scenariet kun lykkes med den grønne omstilling i ringe grad, da den stærke stat som er hovedansvarlig for at skabe rammerne for de samfundsøkonomiske gode løsninger i forhold til investeringer i vedvarende energi, energibesparelser og et bæredygtigt transportsystem, er fraværende. Dette er ikke ensbetydende med at den grønne omstillng går i stå, men at det primært er borgerne og virksomhederne der på eget initaitiv skaber de grønne løsninger. På de følgende sider har vi forsøgt at tegne fire Danmarkskort - karikeret set - hvor graden af den grønne omstilling fremstår i relation til Danmarks geografi. Dette arbejde er udført med Rambøll som sparringspartner. 80% uafhænghighed af fossile brændsler 80% vedvarende energi (transport ikke inkluderet Danmark er det 2. mest energineutral i verden kun overgået af Japan (35% EE i forhold til i dag) 60% uafhænghighed af fossile brændsler Individuelle livsstile og værdier dominerer 60% vedvarende energi CO2 neutral el-og varmeforsyning (transport ikke inkluderet) CO2 reduktion 60% Grønne Netværk Grønne Borgere Grøn Guerilla 25% EE i forhold til i dag Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi Grøn Stat Grønne Kompromiser Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi 100% uafhænghighed af fossile brændsler 100% vedvarende energi (transport ikke inkluderet) Kollektive livsstile og værdier dominerer CO2 neutral - CO2 reduktion 100% Danmark er det mest energieffektive land i verden (45% EE I forhold til i dag) 40% uafhænghighed af fossile brændsler CO2 reduktion er 40% 40% vedvarende energi 20% EE i forhold til i dag Figuren illustrerer den procentvise reduktion af CO2 udledningsniveauet i forhold til de fire scenarier i 2050. Derudover viser den hvor energieffektiv Danmark er i 2050 inden for de fire scenarier. 11 12
CO2 positiv, meget Jylland - Norge Jylland - Norge import: 616 MW CO2 positiv import: 616 MW CO2 neutral CO2 negativ CO2 negativ, meget Jylland - Sverige Jylland - Sverige import: 228 MW import: 228 MW Geotermi Solenergi Vindenergi Energilager Varmepumpe Værk - Helt grønt Værk - Delvist grønt Værk - Ikke grønt Sjælland - Sverige Sjælland - Sverige import: 1.285 MW import: 1.285 MW Storebælt Storebælt 95 MW 95 MW State of Green 0% 15% 29% Jylland - Tyskland Jylland - Tyskland eksport: 178 MW eksport: 178 MW Sjælland - Tyskland eksport: 585 MW 42% Kortet viser graden af grøn omstilling i scenariet Grøn Stat i 2050. Cirkeldiagrammet illustrerer den procentvise fordeling af vedvarende energiløsninger, som vil dominere i scenariet. 0% 15% 29% 42% Kilde: Rambøll 13 omstilling ifossile brændsler Kortet viser graden af grøn scenariet Grønne Netværk og placeringen af energieffektive løsninger i 2050. Cirkeldiagrammet viser den procentvise fordeling af vedvarende energiløsninger. GRØN STAT 100 pct. fossiltfrit State of Green Energinettet er centralt og alle kraftværker er overgået til 100 pct. vedvarende energi. Størstedelen af energien kommer fra havvindmøllerparker, men der produceres også vedvarende energi på biomasse og biogas m.m. Kombineret med en prioritering af energieffektive løsninger og en koncentreret befolkningsudvikling har Danmark opnået at blive 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. 23% 20% 12% 33% Kilde: Rambøll Green Grid Sjælland - Tyskland eksport: 585 MW GRØNNE NETVÆRK 80 pct. fossil frit Green Grid Energiforsyningen i Danmark har i 2050 gennemgået en omlægning, hvor der er skabt fleksible sammenhænge mellem mange forskellige løsninger; vind, biomasse, sol, bølgeenergi, brint etc. Energien produceres primært decentralt af borgere, virksomheder og byregioner. Det er konstant en udfordring at tilpasse energinettet til udviklingen. Guerialla Green 14
CO2 positiv, meget Jylland - Norge Jylland - Norge import: 616 MW CO2 positiv import: 616 MW CO2 neutral State of Green 0% CO2 negativ CO2 negativ, meget 15% Jylland - Sverige Jylland - Sverige 29% import: 228 MW import: 228 MW Geotermi Solenergi 42% Vindenergi Energilager Varmepumpe Værk - Helt grønt Værk - Delvist grønt State of Green Green Grid 0% 15% Værk - Ikke grønt 29% Sjælland - Sverige Sjælland - Sverige import: 1.285 MW 23% import: 1.285 MW 20% 12% 42% Storebælt VE (solceller, solvarme og Storebælt 95 MW 95 MW 33% Green Grid Guerialla Green 23% 20% 18% 40% 12% Jylland - Tyskland eksport: 178 MW Kortet viser graden af grøn omstillingfossile i scenariet brændslergrøn 33% Guerilla og placeringen af energieffektive løsninger i 2050. Cirkeldiagrammet viser den procentvise fordeling af energiløsninger. 18% 40% 4% 4% 25% 9% Kilde: Rambøll eksport: 178 MW Sjælland - Tyskland Kortet viser graden af grøn omstilling i Grønne Kompromisser og placeringen af energieffektive 25% løsninger i 2050. Cirkeldiagrammet viser den 9% procentvise fordeling af energiløsninger. GRØNNE BORGERE 60 pct. fossilfritguerialla Green Den vedvarende energi produceres primært decentralt, hos borgere, virksomheder og af byregioner og forbuges også lokalt. 11% 3% eksport: 585 MW Det nationale energinetværk er kun i ringe grad omstillet til vedvarende energi, og det motiverer borgergrupper, virksomheder og foreninger til at tage sagen i egen hånd. Det stiller store krav til energinettet at tilpasse de lokale forsyninger. 1 60% GRØNNE KOMPROMISSER Staten er stærk, men har ikke interesse i at støtte grøn omstillling da fokus er State of Stuck på den økonomiske vækst og antallet af arbejdspladser. 3% Kilde: Rambøll 11% Sjælland - Tyskland eksport: 585 MW State of Stuck 4% 15 4% Jylland - Tyskland Der bliver ikke sat yderligere initiativer i gang for at sænke CO2 forbruget. Ved at fastholde de beslutninger der er truffet i dag samt fastholde det centrale energinet vil scenariet opnå en 50 pct. reduktion. 16