24. - 25. MARTS 2012 GENERALFORSAMLING DANSK PSYKOLOG FORENING

24. - 25. MARTS 2012 GENERALFORSAMLING DANSK PSYKOLOG FORENING

DANSK PSYKOLOG FORENING GENERALFORSAMLING 2012 Udgivelse: 24. februar 2012 Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S SIDE 2 Generalforsamling 2012

DANSK PSYKOLOG FORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2012 Lørdag den 24. marts 2012 Kl. 13.00-18.00: Generalforsamling (herefter middag og underholdning) Søndag den 25. marts 2012 Kl. 9.30-17.00: Generalforsamling Sted: Hotel Radisson SAS Falconer Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg Indtjekning: Lørdag fra kl. 11.00, sandwiches fra kl. 12.00 Søndag fra kl. 8.30 Fuldmagter: Blanketter til fuldmagter udskrives fra www.dp.dk > GF12 Middag lørdag aften: Gratis. Kræver tilmelding senest den 15. marts på www.dp.dk > Mit DP Kandidater, valgprocedure mv.: Følg løbende med på www.dp.dk > GF12 Generalforsamling 2012 SIDE 3

DAGSORDEN INDLEDNING Udfordringer for fremtidens organisationer arbejdsmarked og beskæftigelsesperspektiver faglig identifikation og udvikling samfundsengagement og fællesskaber. Oplæg ved: Bolette Christensen og Vibe Strøier DAGSORDEN 1. Valg af op til fire dirigenter og op til fem medlemmer af forslagsarbejdsgruppen...side 5 2. Vedtagelse af forretningsorden...side 6 3. Beretning om foreningens virksomhed i de forløbne to år...side 10 3.1. Bestyrelsens beretning 3.2. Etiknævnets beretning 4. Forelæggelse af regnskaber 2010 og 2011...side 52 5. Ny beskæftigelsesfond...side 66 6. Forslag til ændringer af regelsæt...side 72 7. Fastlæggelse af foreningens arbejdsopgaver i de kommende to år...side 78 7.1. Bestyrelsens forslag til arbejdsprogram 7.2. Medlemsforslag til foreningens arbejdsopgaver 8. Medlemsforslag...side 85 9. Fastlæggelse af budgettet for de kommende to år, herunder kontingent og bistandsfondsbidrag...side 86 10. Kandidatpræsentation/præsentation af nyvalg...side 90 11. Meddelelse om valg af to studentermedlemmer til bestyrelsen...side 90 12. Eventuelt...side 90 SIDE 4 Generalforsamling 2012

1. VALG AF DIRIGENTER MV. Valg af op til fire dirigenter og op til fem medlemmer af forslagsarbejdsgruppen Bestyrelsen foreslår følgende dirigentkollegium: Advokat Niels Kornerup Birgit Tamberg Andersen Line Thatt Jensen Bestyrelsen foreslår følgende medlemmer af forslagsarbejdsgruppen: Danielle Mikkelsen Bjarne Nielsen Mette Bentzen Generalforsamling 2012 SIDE 5

2. FORRETNINGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I DANSK PSYKOLOG FORENING ( -henvisningerne er til Dansk Psykolog Forenings love) 1. Frister før generalforsamlingen Der er i Dansk Psykolog Forenings love fastsat forskellige frister: Generalforsamlingen skal være indkaldt med mindst 10 ugers varsel. ( 6, stk. 2) Eventuelle forslag til dagsordenspunkter ud over de faste punkter, nævnt i 6, stk. 6, og forslag til lovændringer skal være meddelt med 8 ugers varsel. ( 6, stk. 3) Kandidater til formandsposten og bestyrelsen kan, hvis der ikke 6 uger før generalforsamlingen er opstillet mindst én formandskandidat og 11 kandidatmedlemmer, opstille helt frem til kl. 9.30 på generalforsamlingens 2. dag. ( 9, stk. 2 a. og b.) Endelig dagsorden skal være udsendt til alle medlemmer senest 3 uger før generalforsamlingen. ( 6, stk. 4) 2. Valg af dirigentkollegium Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigenter og forslagsarbejdsgruppe. Der skal vælges op til 4 dirigenter og en forslagsarbejdsgruppe på op til 5 personer. ( 6, stk. 6 a.) Bestyrelsen kommer med forslag til, hvem der skal vælges. Deltagerne i generalforsamlingen kan opstille andre. De personer, som bestyrelsen har foreslået, har forud brugt lang tid på at forberede sig. Eventuelt alternativt opstillede bør derfor ligeledes have forberedt sig på forhånd. Dirigenterne og forslagsarbejdsgruppen kan undervejs afsættes af generalforsamlingen i tilfælde af mistillid fra forsamlingen. Tilsvarende kan dirigenterne og forslagsarbejdsgruppen trække sig tilbage på eget initiativ. 3. Dirigenternes opgaver Når dirigenterne er valgt, overtager de ledelsen af generalforsamlingen. Bestyrelsen har derefter kun de opgaver på generalforsamlingen, som følger af generalforsamlingsdagsordenen. Det er dirigenternes opgave at afvikle generalforsamlingen inden for den fastsatte tid, og således at der blandt andet bliver vedtaget et arbejdsprogram og et budget. Dirigenterne vil på den ene side forsøge at sikre, at den enkelte deltager får tid til at præsentere sine synspunkter, og på den anden side sørge for, at generalforsamlingen afvikles i overensstemmelse med tidsplanen. Dirigenterne godkender efterfølgende beslutningsreferatet fra generalforsamlingen. 4. Forslagsarbejdsgruppens opgaver Det er forslagsgruppens opgave at bistå dirigenterne. Hovedopgaven er at samle og koordinere indkomne medlemsforslag under generalforsamlingen. Gruppen undersøger sammen med forslagsstillerne muligheder for samordning eller kompromiser, hvis flere forslag handler om samme emne. Forslagsarbejdsgruppen kan også bistå forslagsstillere med at få belyst relevante vedtægtsmæssige, økonomiske og andre væsentlige forhold. Gruppen kan endvidere foreslå dirigenterne en hensigtsmæssig afstemningsrækkefølge af de indkomne forslag. 5. Stemmetællere Dirigenterne udpeger i fornødent omfang stemmetællere. Der er præcedens for udpegning af 10 stemmetællere ved begyndelsen af hver dag. Stemmetællerne assisterer dirigenterne ved optællinger i forbindelse med afstemninger. Stemmetællerne skal ved afstemninger være 2 og 2 om afgrænsede blokke af stemmeafgivere, således at alle stemmer tælles af 2. Stemmetællerne optæller også skriftlige stemmer. 6. Tidsplan Dirigenterne fremlægger en tidsplan for generalforsamlingens forløb med angivelse af alle dagsordenspunkter og af, hvor lang tid de enkelte punkter må vare. Ethvert medlem kan anmode generalforsamlingen om, at der dispenseres fra tidsplanen. Når tidsplanen er i fare for ikke at kunne holdes, skal dirigenterne stille forslag til generalforsamlingen om at ændre tidsplanen. Der kan undervejs blive byttet om på punkternes rækkefølge i forhold til den udsendte dagsorden. 7. Taletid Dirigenterne afgør, om et dagsordenspunkt eventuelt bør opdeles i underpunkter. Dirigenterne fastsætter også taletiden. Der er ofte 10 minutter til den, der fremlægger punktet, og 5 minutter til de øvrige, første gang de går på talerstolen, og herefter 2 minutter. Er tiden knap, kan dirigenterne nedsætte taletiden. Dirigenterne kan også lukke et punkt ved at meddele forsamlingen, at kun de, der indtegner sig inden fx næste taler slutter, vil få ordet. Dirigenterne kan give mulighed for en kort bemærkning på ikke over 2 minutter uden for talerlisten, og til bemærkninger til forretningsordenen (proceduren). 8. Taleret Alle deltagende medlemmer har ret til at få ordet fra talerstolen. Man beder om ordet ved at aflevere en seddel med sit navn til dirigenterne, og man får som udgangspunkt ordet i den rækkefølge, man beder om det. Den, der stiller et forslag eller forelægger et punkt, får ordet først. Bestyrelsen har adgang til at få ordet under alle punkter. Til sidst under behandlingen af et punkt, før man går til afstemning, vil dirigenterne normalt give ordet til talerne i følgende rækkefølge: Personer, der har stillet ændringsforslag. En repræsentant for bestyrelsen. Forslagsstilleren. Dirigenterne kan afbryde en taler, hvis de skønner, at indholdet ikke hører under punktet. Ofte vil taleren så blive henvist til et andet punkt på dagsordenen. 9. Ændringsforslag Der kan kun stilles ændringsforslag til forslag, der er på dagsordenen. SIDE 6 Generalforsamling 2012

Ændringsforslag skal afleveres skriftligt til forslagsarbejdsgruppen og fremsættes tidligst muligt og senest under punktets behandling. Ingen ændringsforslag kan fremsættes senere end kl. 9.30 på generalforsamlingens 2. dag. Dirigenterne fastsætter den nærmere procedure for aflevering af ændringsforslag. Ændringsforslag skal, når det er relevant, ledsages af oplysninger om konsekvenser i forhold til vedtægter, budget, kontingent mv. Af hensyn til en seriøs behandling af forslagene henstilles det, at forslagsstillere eller repræsentanter for disse er til stede under behandlingen af forslagene. 10. Afstemning om forslag (arbejdsprogram mv.) Et forslag er normalt vedtaget, hvis det opnår almindeligt stemmeflertal blandt de deltagende medlemmer. ( 6, stk. 8) Kandidater har én stemme, og studenter og bachelorer har en tredjedel stemme. ( 6, stk. 8) Bachelorer kan ikke stemme om forslag om almindelige medlemmers efter- og specialistuddannelse. ( 4, stk. 2 b.) 11. Afstemning om vedtægtsændringer Der gælder særlige regler for vedtægtsændringer (ændringer af Dansk Psykolog Forenings love). Vedtægtsændringer vedtages, hvis to tredjedele af de afgivne kandidatstemmer har stemt for. ( 30, stk. 3) Der kan ikke stemmes om vedtægtsændringer, der ikke er udsendt i forvejen, eller som er mere vidtgående end dem, der er udsendt. Kandidater har én stemme. Studenter og bachelorer kan ikke stemme om vedtægtsændringer medmindre, for de studerendes vedkommende, at vedtægtsforslaget vedrører deres egen repræsentation. ( 30, stk. 3) Hvis et forslag har været fremsat på en generalforsamling og har fået mere end halvdelen, men mindre end to tredjedele af stemmerne, kan forslaget genfremsættes på næste generalforsamling og vedtages, hvis mere end halvdelen stemmer for. ( 30, stk. 3) 12. Brug af fuldmagt Hvis man ikke kommer til generalforsamlingen, kan man give en skriftlig fuldmagt til et andet medlem, som kan stemme på ens vegne. Hver generalforsamlingsdeltagere kan højst medbringe to fuldmagter. Kandidatmedlemmers, studerendes og bachelorers stemmer tæller forskelligt. Derfor kan en kandidat kun give fuldmagt til en anden kandidat, studerende kun give fuldmagt til en anden studerende, og en bachelor kun give fuldmagt til en anden bachelor. Det anbefales at benytte den fuldmagtsblanket, der er udarbejdet af Dansk Psykolog Forening. Blanketten findes på og udskrives fra www.dp.dk > GF12. Fuldmagtsgiver udfylder blanketten med tydeligt navn, fødselsdato eller medlemsnummer og underskrift samt med fuldmagtsmodtagers fulde navn. Fuldmagtsmodtageren medbringer fuldmagten/-erne til generalforsamlingen, hvor den/de afleveres ved indtjekningen. Her får man så udleveret et tilsvarende antal stemmekort. 13. Afstemningsprocedure Der er forskellige afstemningsformer: 1. Hvis håndsoprækning af stemmekort viser klart flertal, kan dirigenterne beslutte, at afstemningen er afgjort. 2. Hvis håndsoprækningen viser en usikkerhed om udfaldet, foretages en optælling ved hjælp af stemmetællere. 3. Viser optællingen en margin på mindre end 5 stemmer, skal der ske en skriftlig afstemning. Afstemningen skal også ske skriftligt, hvis et medlem kræver det. ( 6, stk. 8) Før et punkt sættes under afstemning, må dirigenterne tage stilling til, om de til punktet knyttede forslag skal behandles i forslagsarbejdsgruppen. Dirigenterne afgør, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag skal til afstemning. Hvis der er et eller flere ændringsforslag til et forslag, er reglen den, at det mest vidtgående forslag først stilles til afstemning. Ved behandlingen af et punkt eller underpunkt kan dirigenterne foreslå dette sat til afstemning uden debat. Dirigenterne kan stille forslag om, at enkelte af dagsordenens punkter midlertidigt lukkes. Punktets færdigbehandling skal i sådanne tilfælde fastsættes til et senere tidspunkt på generalforsamlingen. 14. Kandidatpræsentationer og personvalg ved urafstemning Valg af formand, bestyrelse (kandidatmedlemmer), Etiknævn og kritiske revisorer skal, som følge af generalforsamlingsvedtagelsen fra 2010, fremover ske ved urafstemning blandt alle foreningens medlemmer. ( 7) Der afsættes tid på generalforsamlingen til, at kandidaterne kan præsentere sig. Hvis der er mere end én formandskandidat, afsættes der også tid til debat mellem formandskandidaterne. Både præsentationerne og den eventuelle formandsdebat optages på video og lægges på hjemmesiden, i forbindelse med at urafstemningen sættes i gang, straks efter generalforsamlingen. Urafstemningen afsluttes den 16. april 2012 kl.12, da bestyrelsen på grund af påskens placering har besluttet at forlænge fristen for stemmeafgivning i 2012 med en uge i forhold til formuleringen i vedtægterne. ( 7, stk. 1) Hvis der netop er det antal kandidater, som der er ledige (ordinære) pladser til, anses de pågældende for valgt uden urafstemning. Den afgående bestyrelse, herunder formanden, fratræder, når en ny bestyrelse og formand er valgt. Dvs. efter at urafstemningen efter generalforsamlingen er afsluttet. Studentersektionen vælger selv de 2 studentermedlemmer af bestyrelsen. ( 9, stk. 5) Disse præsenteres på generalforsamlingen. 15. Referat Der optages elektronisk referat af generalforsamlingens samlede forhandlinger. Sekretariatet udfærdiger et referat over generalforsamlingens beslutninger, som godkendes af dirigentkollegiet. Ved afstemninger med optælling eller ved skriftlig afstemning angives stemmetallene. Referatet offentliggøres inden 8 uger efter generalforsamlingen. Generalforsamling 2012 SIDE 7

Forord 10 Etiknævnets beretning 48 Få indflydelse 12 Værd at vide 46 Psykologernes arbejdsmarked 14 18 Struktur: En vanskelig udfordring 44 Flere psykologistuderende 42 3 Dansk Psykolog Forening indefra 40 Test som redskab SIDE 8 Generalforsamling 2012

22 Psykologer i praksis 26 Bedre tilbud til børn og forældre Bestyrelsens beretning 10 Forord 12 Få indflydelse 14 Psykologernes arbejdsmarked 18 Flere psykologistuderende 20 Psykologer i psykiatrien 28 Psykologer specialiserer sig 20 Psykologer i psykiatrien 22 Psykologer i praksis 26 Bedre tilbud til børn og forældre 28 Psykologer specialiserer sig 32 Psykologforeningen i medierne 32 Psykologforeningen i medierne 34 Skal psykologer tie eller tale 38 Psykologer: Topmotiverede ledere 40 Test som redskab 42 Dansk Psykolog Forening indefra 34 Skal psykologer tie eller tale 44 Struktur: En vanskelig udfordring 46 Værd at vide Etiknævnets beretning 8 48 Etiknævnets beretning Psykologer: Topmotiverede ledere Generalforsamling 2012 SIDE 9

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING 3.1. BESTYRELSENS BERETNING Kære medlemmer og generalforsamlingsdeltagere Det er en fornøjelse atter at kunne præsentere en beretning om foreningens arbejde de sidste to år. Jeg håber, at bestyrelsens skriftlige beretning er en passende optakt til en god og konstruktiv drøftelse på generalforsamlingen. Bestyrelsen har i den forgangne periode arbejdet med mange og meget spændende projekter. Først vil jeg fremhæve det store arbejde, vi har gennemført med en lup på os selv for at professionalisere bestyrelsesarbejdet. Det har nemlig handlet om Union Governance, som er principper for god fagforeningsledelse i Dansk Psykolog Forening. Vores medlemmer er både ejere og brugere, og vores øverste myndighed er generalforsamlingen. Hvad betyder det for en bestyrelse? Mellem de to generalforsamlinger er det bestyrelsen, der er den overordnede politiske ledelse med ansvar for den økonomiske og ledelsesmæssige kontrol af foreningen. Bestyrelsen varetager den samlede forenings interesser og organisationens behov. Et af bestyrelsens vigtigste redskaber er Arbejdsprogrammet og de strategiske mål med forskellige indsatser, der skal føre foreningen i den ønskede retning og sikre, at vi opnår gode resultater. Men hvordan arbejder bestyrelsen så? Det lagde bestyrelsen for med at behandle og skabe gode rammer for. Og bestyrelsens ledelsesopgave er for det første at udvikle foreningen i retningen af vores vision, for det andet at sikre udvikling og positionering af psykologprofessionen samt for det tredje at sikre de bedst mulige rammer for den medlemsservice, som medlemmerne får, når de har brug for deres fagforening. Intet kommer af sig selv. Og i vores bestræbelser med at professionalisere bestyrelsesarbejdet har vi også beskrevet og forholdt os til de roller, vi har som formand, næstformand, forretningsudvalg, bestyrelse m.m. Rolleafklaringen og de gensidige forventninger fremgår af vores papir om Board Governance, hvori vi har beskrevet, hvordan det politiske samarbejdet bedst foregår. Ud af vores arbejde med retning, ledelsesansvar, strategi og roller er kommet foreningens ledestjerne, som vi kalder den. SIDE 10 Generalforsamling 2012

Union Governance Arbejdsprogram Politiskadministrativt samarbejde Vedtægter (mission) Strategiske mål Indsatsområder Vision Forretningsorden *** Værdier Board Governance Ledestjernen rummer de elementer, der er helt centrale for et godt og målrettet politisk arbejde. Målrettet politisk arbejde lønner sig. Det så vi tydeligt, da mange års strategisk arbejde og lange forhandlingsmøder udmøntede sig i nok den største foreningssucces, siden vi fik Psykologloven; nemlig to nye offentligt anerkendte specialpsykologuddannelser i psykiatri. Uddannelserne betyder, at psykologerne får en helt central rolle i at medvirke til at nedbringe ventelisterne og yde behandling af høj kvalitet, så vi får det flere politikere kalder en psykiatri i verdensklasse. Det er stort og helt rigtigt, at psykologerne er med her. Men vi har ikke kun kippet med flaget ovre sejre og successer. Vi har også haft bekymrede miner og en stor optagethed af psykologers beskæftigelsessituation. For her dokumenterer tal, at vi nu, som andre akademikergrupper, rammes af stigende ledighed. Særligt de nyuddannede er hårdt ramt, og det skal vi gøre noget ved. Vi har foretaget en analyse af psykologernes arbejdsmarked for at få viden om, hvor der i fremtiden kan være jobåbninger og dermed psykologjob at gå efter. Og vi tror og håber på, at presset på psykiatrien vil betyde flere stillinger for psykologerne. Der er også pres i kommunerne, men presset her handler om trængte kommunale budgetter, der har ført til stram økonomistyring og nok færre ansættelser i et stykke tid fremover. Når der samtidig med en stigende ledighed uddannes flere psykologer end nogen sinde før, så er vi nødt til at arbejde ekstraordinært med jobskabelsen. Vores undersøgelse viser, at vi skal skabe 3.000 nye psykologstillinger i løbet af de næste 10 år. I de første år skal der helst skabes 200 nye stillinger pr. år, men i 2022 skal der gerne skabes 400 nye stillinger pr. år. På det offentlige område og arbejdsmarked har vi allerede igangsat tiltag, der på sigt nok skal skabe beskæftigelse. Det handler ikke kun om specialpsykologerne, men også om implementeringen af finansloven med de mange muligheder. På praksisområdet vil kommende udvidelser af depressions- og angstbehandling forhåbentlig også bidrage til vækst i antallet af psykologer med ydernummer. På det private arbejdsmarked skal vi have mange flere psykologer ind på ledelsesgangene og inden for Human Ressource, for i en tid med en presset økonomi og konkurrence vil psykologerne i den grad kunne være med til at skabe solide og sunde bundlinjer i kraft af vores viden om, hvordan mennesker og systemer vækster og blomstrer. Vi kan dokumentere effekten af psykologbehandling til depressive; det viste evalueringen af depressionsordningen i 2011. Og psykologernes arbejde blev også flot og overbevisende evalueret i en række kommunale forsøgsprojekter, hvor børn, unge og familier fik mulighed for at få psykologsamtaler. Finanskrisen har også sat sit præg på Psykologforeningens økonomi. En betydelig mindre medlemsfremgang blandt psykologer med fuldtidsjob og færre annonceindtægter til Psykolog Nyt har medført flere budgetrevisioner i 2011 for at tilpasse udgiftsniveauet. I slutningen af 2011 blev det besluttet at reducere sekretariatet med 4 stillinger, og i den forbindelse har det også været nødvendigt at lægge de helt rigtige snit i forhold til serviceydelser og -niveau. At der har været trange tider, har vi også mærket, når vi har forhandlet overenskomster. Vi har i beretningsperioden både forhandlet på statens, kommunernes og regionernes områder og det har været lange og seje forhandlinger. Men vi stod fast og solgte ikke ud af erhvervede goder og rettigheder. På praksisområdet trak forhandlingerne i langdrag, bl.a. fordi vi ikke ville acceptere at udvide ordningen med angstlidelsen uden at få flere ydernumre. Forhandlingerne endte, situationen taget i betragtning, med et tilfredsstillende resultat; vi fik 50 nye ydernumre, en markant økonomisk udvidelse af rammen for ordningen fra 115 mio. kr. til i alt 220 mio.kr., og der blev nedsat et moderniseringsudvalg, som allerede har taget fat på arbejdet med at modernisere praksisoverenskomsten. Men vi måtte også som Lægeforeningen gå med til en strengere økonomisk styring. Nu skal det hele ikke handle om finanskrise. Vi er lykkedes rigtig godt med vores politiske lobbyarbejde på flere områder. For det første er vi kommet et langt skridt nærmere en bedre beskyttelse af psykologers tavshedspligt. Vi har været i dialog med samtlige retsordfører samt justitsministeren, og Folketinget har nu førstebehandlet et forslag fra Dansk Folkeparti om at give psykologer en bedre retsstilling i Retsplejeloven. Det lover godt, at der var en god debat i Folketinget og nu behandler Retsplejerådet spørgsmålet. Derudover så vi også med glæde, at Regeringen i den nye Finanslov vil arbejde på, at psykiske sygdomme ligestilles med fysiske sygdomme og derfor vil prioritere psykiatrien med permanente midler til effektiv og hurtig udredning. Psykiatrien vil få tilført 900 millioner kroner over de næste tre år fra 2012 til 2015. Og regeringen vil desuden udbrede muligheden for psykologhjælp til alle i første omgang i en prøveperiode hvad der ligeledes er et væsentligt skridt i retning af at forbedre vilkårene for de stadig flere danskere, der rammes af en psykisk lidelse. Så skal vi ikke vælge at være optimistiske for fremtiden? Roal Ulrichsen Generalforsamling 2012 SIDE 11

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING FÅ INDFLYDELSE Der er rig mulighed for at være aktiv igennem Dansk Psykolog Forenings kredse, sektioner, faglige selskaber og netværk. Næsten halvdelen af foreningens medlemmer udnytter fx tilbuddene i de faglige selskaber. Aktiv i Dansk Psykolog Forening Psykologerne står for høj faglig aktivitet. Det gælder også, når vi ser på aktiviteterne i foreningens mange kredse, sektioner, selskaber og faglige netværk. Der er rig mulighed for at være aktiv i faglige fællesskaber i Dansk Psykolog Forening. Fx i en eller flere af de 16 kredse, 7 sektioner, 22 selskaber eller 5 faglige netværk det, der i daglig tale kaldes decentrale enheder. Ud af det samlede medlemstal på 9.080 er fx 3.932 medlem af et eller flere faglige selskaber. Sektionerne, selskaberne og de faglige netværk samarbejder indbyrdes og med andre foreningsorganer om fælles foreningsspørgsmål. Her foregår en stor del af foreningens aktiviteter. De decentrale enheder indgår også i det politiske arbejde, fx ved at deltage i en række udvalg, og de indgår i det såkaldte formandskollegium. Kredse og sektioner Kredsene fødes du automatisk ind i som medlem af foreningen, da du hører til i den kreds, hvor dit hovedarbejdssted er. Hvis du er uden arbejde, hører du til i den kreds, hvor du bor. Kredsene samler psykologer på tværs af arbejdsområder. Du er først og fremmest tilknyttet en sektion ud fra dit hovedarbejdsområde. Selskaber og faglige netværk Så er der selskaberne. Det er interessefællesskaber, og dem er der næsten 4.000 psykologer, der er gået ind i. Også her kan du være medlem af flere. De faglige selskaber er kendetegnet ved, at nogle medlemmer på et tidspunkt har savnet et fagligt forum og derfor har etableret et netværk af psykologer med interesse for samme type faglige arrangementer, forskningsområder osv. Det største selskab er Dansk Psykoterapeutisk Sel- SIDE 12 Generalforsamling 2012

I selskaberne er der mulighed for at få indflydelse på, hvilke fagpersoner der sidder i eksterne arbejdsgrupper, fx i Sundhedsstyrelsen. De decentrale enheder bidrager også med input til foreningens høringssvar og politiske arbejde, når det falder inden for en decentral enheds område. skab for Psykologer (DPSP) med næsten 1.400 medlemmer. Faglige netværk er det sidste ret nye skud på stammen. Også her er der tale om psykologer, der selv har startet et interessefællesskab. Måske har det endnu ikke størrelse til at være et egentligt selskab, måske er det på vej til at blive det. Organisering Alle decentrale enheder har hver deres styrelse, som de vælger på en årlig generalforsamling. De konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Formændene mødes med bestyrelsen i det såkaldte formandskollegium. Du kan være med Læs mere om de decentrale enheder og deres møder og arrangementer på www.dp.dk/netværk OVERSIGT: KREDSE Bornholm Frederiksborg Fyn Grønland Københavns Amt Københavns og Frederiksberg kommuner Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Aarhus SEKTIONER Hospitalssektionen Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion Pædagogisk Psykologisk Sektion Sektionen for ledere Selvstændige Psykologers Sektion Studentersektionen Universitetssektionen SELSKABER Autisme og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser Børneneuropsykologi Børne- og familiepsykologi Børnesagkyndige i familieretlige forhold Evidensbaseret coaching Forskningsmetodologi Gerontopsykologi Interkulturel psykologi Klinisk hypnose Krise- og katastrofepsykologi Kropsrelateret psykoterapi Misbrugspsykologi Neuropsykologi Organisationspsykologi Psykodrama Psykologer i palliation og onkologi Psykologisk Psykiatri Psykopatologi hos børn og unge Psykoterapi Retspsykologi Sundhedspsykologi Supervision FAGLIGE NETVÆRK Konsultativ metode i PPR Længerevarende terapi til børn og unge Praksiskandidater Psykologer, der arbejder med traumatiserede flygtninge Seniortræf Besøg Psykologforeningens stand Du kan møde foreningens konsulenter på generalforsamlingen. På vores stand vil de være klar med gode råd om lønforhandling, eller de kan rådgive dig om specialistuddannelserne eller arbejdsmarkedet for psykologer. Generalforsamling 2012 SIDE 13

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING PSYKOLOGERNES ARBEJDSMARKED Visse nøgleord har bidt sig fast i disse år. Finanskrise ikke mindst. I sammenhæng med psykologernes arbejdsmarked har virkningen blandt andet været stigende problemer med beskæftigelsen for de nyuddannede op mod hver tredje dimittend går ledig lige nu. Tidligere tiders flotte overenskomster er også erstattet af magrere resultater, som svarer til den samlede samfundsøkonomi. Finanskrisen har bidt sig fast I begyndelsen af 2010 var der gang i hjulene på psykologernes arbejdsmarked. Der var god beskæftigelse og mange job at søge, og de mest bekymrede miner handlede om, hvorvidt der ville være mangel på psykologer i fremtiden. Men finanskrisen har bidt sig fast, og siden slutningen af 2010 og gennem hele 2011 har psykologernes ledighed været stigende. Afskedigelser og stigende ledighed præger alle områder på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. Læs om det liberale område på side 22-24. Den stigende ledighed er en kendt udfordring for hele det akademiske område, og det har ikke hjulpet på psykologernes beskæftigelse, at kommuner og regioner i aftalerne med regeringen har været nødt til at indføre skarp udgiftsstyring, der har medført afskedigelsesrunder og ansættelsesstop. Derfor har vi nu haft et helt år uden vækst i antallet af offentlige og private stillinger. Og ledigheden er steget fra 2,0 % i januar 2009 til nu 4 % i december 2011. Midt i bekymringerne over beskæftigelsessituationen er det dog ikke så grelt, som vi så det i 2005, hvor der var en ledighed på omkring 10 %. Men ledigheden rammer markant anderledes, når den stiger på baggrund af ansættelsesstop og besparelser. Lige nu er der meget få ledige stillinger at søge, og dermed oplever specielt de nyuddannede en meget svær premiere på deres arbejdsliv. Ledigheden blandt kandidater, der har været færdiguddannede i under et år, er nu helt oppe på 30,8 %. Udfordringerne i fremtiden For at kunne levere den bedste rådgivning og for at have de rigtige fokusområder i vores prioriteringer, har vi i efteråret 2010 udarbejdet en større undersøgelse "Psykologers beskæftigelse" (find den på www.dp.dk) om psykologernes fremtidige arbejdsmarked. Psykologistudiet er for mange et drømmestudium, og der kræves tårnhøje karakterer for at komme gennem nåleøjet. De unge, der i dag læser psykologi, er målrettede og ambitiøse, og de gennemfører ofte studiet på normeret tid. SIDE 14 Generalforsamling 2012

Universiteterne optager flere end tidligere, og kandidaterne er ganske unge, når de er færdige med uddannelsen. I den anden ende af arbejdslivet går psykologerne sent på pension, og meget få psykologer benytter sig af efterlønsordningen. Denne tendens bevirker, at andelen af erhvervsaktive psykologer stiger år for år. Dansk Psykolog Forening forventer derfor, at andelen af aktive psykologer på arbejdsmarkedet de næste 10 år vil stige fra nu 6.500 til tæt på 10.000 psykologer. Færre lønforhandlinger og flere afskedigelser Konjunkturerne på arbejdsmarkedet mærkes tydeligt. Der har været færre lønforhandlinger på de offentlige områder ca. 25 % både i 2010 og 2011. Det skyldes den økonomiske krise og de massive Nye jobveje Psykologforeningen arbejder aktivt med at afdække mulighederne for nye jobåbninger og opfordrer ledige til at søge bredt, når jobbet skal i hus. Der har været afholdt medlemsmøder for ledige psykologer, hvor psykologer ansat på det private arbejdsmarked har inspireret og fortalt om deres vej til psykologjob på det private arbejdsmarked. Fx har der været oplæg fra en psykolog, der arbejder med HR i en stor bank, mens en anden var leder og ansvarlig for personaleudvikling i en stor arkitektvirksomhed. Begge holdt spændende oplæg om, hvordan deres styrker som psykologer anvendes i deres job. Jobsøgningskurser tilbydes flere gange om året find dem og tilmeld dig på www.dp.dk. besparelser og nedskæringer i alle offentlige sektorer. Disse er også årsag til, at der er ca. 50 % flere afskedigelsessager end i foregående år. Der er ganske enkelt et stort pres på alle ansatte i det offentlige. Endelig viser vores opgørelser af sagstallene, at der på det private område har været mere behov for at gøre brug af foreningens tilbud. Væksten ses i både antallet af kontrakter, der er gennemgået og i antallet af afskedigelsessager. FORHANDLINGER I FOKUS Sæson for overenskomster Dansk Psykolog Forenings forhandlere har haft travlt. Overenskomsterne med staten, kommunerne og regionerne er forhandlet og trådt i kraft 1. april 2011. Praksisoverenskomsten er også fornyet og trådte i kraft 1. juli 2011. Og snart indtræder en ny sæson, da overenskomsterne med staten, kommunerne og regionerne allerede skal fornys igen med virkning fra 1. april 2013. Magre resultater De tre overenskomstresultater på statens, kommunernes og regionernes områder afspejler den økonomiske krisetid, og desværre tyder meget på, at krisen og opbremsningen i økonomien har bidt sig fast. Forhandlingsforløbene har været seje og vanskelige. Derfor er overenskomstresultaterne også blevet mere magre end sædvanligt. Medlemmerne har dog accepteret forligene, fordi der ikke blev Sagstallene for 2010 og 2011 solgt ud af erhvervede goder og rettigheder og fordi det trods en beskeden økonomisk ramme lykkedes Psykologforeningen at færdiggøre lønudligningsprojektet på PPR-området. Hertil kommer begrænsede generelle lønstigninger, som kommer alle til gode i 2012. Overenskomstfornyelsen 2013 Meget tyder på, at organisationerne også vil få vanskelige forhandlinger op til OK13. Den økonomiske krise og opbremsningen i væksten klinger næppe af, så derfor forventes der en meget stram ramme for de kommende forhandlinger. Det er på forhånd aftalt, at parterne skal gennemføre et såkaldt serviceeftersyn af det offentlige aftalesystem. Omdrejningspunktet for dette eftersyn bliver formentlig mulige ændringer af lønsystemet, herunder arbejdsgiverens ønsker om indførelse af individuelle lønforhandlinger, samt forenkling af centrale aftaler. Heroverfor står organisationernes ønsker om forbedringer af lønsystemet som bl.a. et ønske om reelle forhandlinger, flere midler til lokal løndannelse uden forlods finansiering, mindre lønstyring mv. S-SF-R-regeringen har varslet trepartsforhandlinger om arbejdsmarkedspolitiske reformer og løsninger. AC s organisationer har hilst dette initiativ velkomment, men endnu er det ikke muligt at vurdere, hvad der kommer til at indgå i disse forhandlinger, eller hvor meget indflydelse organisationerne får, og slet ikke Det offentlige område 2010 2011 Lønforhandlinger (nyansættelser og årlig løn) 1.013 788 Afskedigelse og samarbejdsvanskeligheder 156 151 Andre sager (arbejdstid, barsel, pension mv.) 103 112 Medlemssager offentlige område i alt 1.272 1.051 Det private område 2010 2011 Løn- og ansættelsesvilkår (kontraktrådgivning) 113 149 Afskedigelse og samarbejdsvanskeligheder 35 52 Medlemssager private område i alt 148 197 Det liberale område 2010 2011 Registrerede sager/rådgivning i alt 176 160 Generalforsamling 2012 SIDE 15

På trods af krisen viser vores nyeste undersøgelse, at lønnen for privatansatte psykologer er steget med 2,7 % eventuelle mulige konsekvenser for de kommende OK-forhandlinger. I Psykologforeningen er arbejdet med formulering af det nye OK-debatoplæg begyndt i efteråret 2011, og medlemsdebatten om kravene gik i gang omkring årsskiftet. Opgaven bliver at formulere nye og kreative krav på psykologområdet og meget gerne også om andre goder end løn, fx arbejdsmiljø. FLERE FÅR OVERENSKOMST Har forhandlet flere private overenskomster Dansk Psykolog Forening har fået flere overenskomster igennem på private arbejdspladser. Nogle af de store er Kræftens Bekæmpelse, Center for Autisme og Mødrehjælpen. For de fleste af disse overenskomster gælder, at de er indgået i samarbejde med andre faglige organisationer, hvor vi har samarbejdet om de generelle vilkår. I disse overenskomster videreføres den lønpolitik, der er på de offentlige overenskomster, med autorisations-, specialist- og supervisortillæg med minimum de samme lønniveauer som i de offentlige overenskomster. Når andre organisationer indgår overenskomst i virksomheder, hvor der er få psykologer ansat, er Psykologforeningen i dialog om de vilkår, der skal gælde. Vi har i perioden været i kontakt med flere arbejdspladser, hvor de ansatte psykologer ønsker at være omfattet af en overenskomst, men hvor arbejdsgiveren ikke ønsker det. Her hjælper vi med kontraktgennemgang og med at forberede lønsamtaler. Lønstatstik for privatansatte Hvert efterår gennemfører Psykologforeningen en undersøgelse af de privatansattes løn. Undersøgelsen giver os uundværlig viden om de aktuelle vilkår, og hvordan vilkårene udvikler sig. Det er glædeligt, at andelen af psykologer, der har ret til løn under barns sygdom, er omkring 70 %, og andelen, der har ret til en 6. ferieuge, er på 85 %. Disse tal har været stigende over de seneste år. Derudover er efteruddannelse for de fleste betalt af arbejdsgiver og ligger i arbejdstiden. Informationerne om løn og ansættelsesvilkår bruger vi, når vi gennemgår en ansættelseskontrakt eller forbereder psykologer på kontrakt- og lønforhandling, både ved nyansættelser og årlige lønforhandlinger. BALANCE I ARBEJDSLIVET OG -MILJØET Fokus på arbejdsmiljø og kvalitet i kommunerne Hvordan ser det ud med psykologernes arbejdsmiljø i kommunerne? Psykologforeningens store kommunale undersøgelse fra 2009 viste blandt andet, at psykologerne generelt er meget motiverede, men at rigtig mange samtidig lever med et stort arbejdspres. Undersøgelsen peger også på, at psykologerne generelt har større indflydelse på arbejdets organisering end på arbejdsmængde og kvalitet. Generelt er det de unge og de ansatte i PPR - eller tværfaglige enheder, der beskriver størst belastning. Den kommunale undersøgelse supplerer den viden, vi har fra tillidsfolk, sektioner og foreningens konsulenter om de kommunale arbejdsvilkår. Men også på den enkelte arbejdsplads kan der være grund til at tale om områder som motivation, arbejdskultur, kvalitet, udviklingsmuligheder, arbejdspres og indflydelse. Arbejdsmiljøudvalget har med undersøgelsen som afsæt udarbejdet et dialogmateriale om disse emner til brug i lokale kollegagrupper. Materialet er sendt ud til alle tillidsrepræsentanter, og i samarbejde med Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion vil Arbejdsmiljøudvalget i den kommende tid deltage i kredsmøder for at drøfte kvalitet og arbejdsvilkår i kommunerne og for at introducere det nye dialogmateriale. FOKUS PÅ EFFEKTMÅL OG METODER Mange psykologer på de kommunale arbejdspladser og i regionerne beretter om et dagligt dobbeltpres. På den ene side skal psykologerne lave flere undersøgelser, herunder anvende bestemte test, mens de på den anden side stilles over for krav om færre undersøgelser og en mere konsultativ arbejdsform. På nogle arbejdspladser er der krav om effektmål og en optagethed af, hvor lang tid psykologernes undersøgelser og samtaler må tage. Foreningen vil følge dette nøje i den kommende tid. Flere tillidsrepræsentanter Der blev i 2010-11 gennemført en kampagne for at hverve flere tillidsrepræsentanter. Baggrunden var, at der var en del regionale og kommunale arbejdspladser med flere end 5 psykologer ansat, som ikke havde en tillidsrepræsentant. Pension er en vigtig del af lønnen. De privatansatte psykologer indbetaler omkring 8 % af deres løn til pension, og det er langt fra nok. Der skal generelt forhandles om bedre pensioner både når man skifter job og ved den årlige lønforhandling. SIDE 16 Generalforsamling 2012

Medlemmerne på disse arbejdspladser fik tilbudt besøg af en konsulent fra foreningen, som fortalte om fordelene ved at have en tillidsrepræsentant og flere arbejdspladser valgte i den forbindelse en tillidsrepræsentant. For at støtte tillidsrepræsentanterne bedst muligt udsender vi løbende elektroniske nyhedsbreve med nyttig information, når man som tillidsrepræsentant skal hjælpe eller rådgive sine kolleger eller forhandle med chefen. Anbefalinger skal gøre det nemmere at være ny psykolog For at sikre en god start på arbejdslivet for de nyuddannede psykologer, har Arbejdsmiljøudvalget udarbejdet en række anbefalinger, der skal hjælpe arbejdsgiveren til, hvordan man sikrer en god introduktion til jobbet. Foreningens kommunale undersøgelse viste nemlig med al tydelighed, at mange nyuddannede bliver overraskede over, hvor stort det daglige arbejdspres kan være, og derfor i nogle tilfælde oplever ikke at kunne udføre arbejdet tilfredsstillende. Mange oplever bl.a., at de administrative opgaver fylder meget i forhold til det terapeutiske arbejde. Og forskellige forventninger kan være en udfordring for mange af de nye unge psykologer i kommunerne. Anbefalingerne rummer en kort vejledning til basale forhold, der bør være opmærksomhed på, når en nyuddannet psykolog skal introduceres til arbejdspladsen. Målet med pjecen er at give psykologen de bedst mulige forudsætninger for at komme godt fra start i det nye job. Find anbefalingerne til de nyuddannede og arbejdsgiverne på www.dp.dk. MØD TILLIDSREPRÆSENTANT MARIANN RUGÅRD JENSEN Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød Hvor længe har du været tillidsrepræsentant? I min nuværende ansættelse har jeg været tillidsrepræsentant i et år. Tidligere har jeg både været repræsentant og suppleant i nogle år. Hvad fik dig til at stille op som tillidsrepræsentant? Jeg er optaget af rammerne for psykologers arbejde og vil gerne være med til at sikre, at vi som faggruppe har mulighed for at udfolde vores faglighed, og at vilkårene er i orden. Det er vigtigt, at vi har indflydelse på vores arbejdssituation, at vi får så høj en løn som muligt for det, vi laver, og ikke bliver nedslidte. I virkeligheden synes jeg, at det vigtigste arbejde for vores forhold foregår sammen med mine psykologkolleger og alle andre kolleger på min arbejdsplads. Mit arbejde som tillidsrepræsentant er blot en del af dette. Desuden er man som tillidsrepræsentant bundet op på en masse regler og et ret stift fagretligt system, som Dansk Psykolog Forening også er en del af. Som tillidsrepræsentant vil jeg medvirke til, at Dansk Psykolog Forening fastholdes i at have fokus på vores arbejdsvilkår bredt og ikke kun på lønforhandlinger og overenskomstkrav. Og jeg vil gerne medvirke til, at foreningen er til for medlemmerne og bliver en aktiv forening. Hvad finder du mest spændende og udfordrende, når du skal forhandle løn med ledelsen? Det er forestillingen om, at der kun er en vis sum penge at forhandle om, og at man tager noget fra andre faggrupper, hvis ens egen faggruppe får noget. Jeg vil gerne være med til at tydeliggøre, hvad der bestemmer vores løn, og hvor pengene kommer fra. Er der andet, du finder vigtigt at nævne i forbindelse med hvervet som tillidsrepræsentant? Som tillidsrepræsentant har man brug for opbakning og med- og modspil fra sine kolleger. Man skal holde sig for øje, at man ikke bare skal være et ekspeditionskontor for lønforhandlinger. Generalforsamling 2012 SIDE 17

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING FLERE PSYKOLOGISTUDERENDE Mange vil læse psykologi. Tendensen har årtier på bagen, men bekræftes i de seneste års optag på landets universiteter. I 2011 søgte mere end 4.600 at blive optaget. Det er en glædelig udvikling, som dog også udfordrer både universiteterne selv og arbejdsmarkedet. Psykologi et eftertragtet studium 698 unge påbegyndte i 2011 psykologistudiet på universiteterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Knapt 4.000 af de unge, der havde søgt om en af de eftertragtede pladser, fik afslag, mens 64 personer fik en standby-plads og på den måde sikret optagelse på studiet senest næste år. Det blev med andre ord ikke lettere at få en plads på drømmestudiet i denne generalforsamlingsperiode. De i forvejen høje optagelseskvotienter steg yderligere i 2011 og det over hele linjen. Således krævede en københavnsk studieplads et gennemsnit på 10,7 i 2011, mens den fynske lå på 9,9, en plads i Aarhus krævede 10,3 og en plads i Aalborg 9,3. Psykologistudiet i København placerer sig på 4. pladsen over de 10 mest populære uddannelser i år, hvor 902 unge havde studiet som deres første prioritet og 228 blev optaget. En ny psykologuddannelse på Syddansk Universitet Psykologuddannelsen på Syddansk Universitet, SDU, er helt ny og på mange måder endnu i sin vorden. Psykologforeningen har været til møde på SDU med institutlederen og studielederen, fordi det er vigtigt at sikre den rette kvalitet i uddannelsen. Det er desværre endnu ikke lykkedes at opbygge den normering af videnskabelige medarbejdere, som dannede grundlag for uddannelsens godkendelse, og derfor har foreningen stadig opmærksomheden rettet mod uddannelsen her. Undersøgelsen af psykologers beskæftigelse viser, at der i løbet af de næste 10 år skal etableres 3.000 nye psykologstillinger. Universiteterne er blevet gjort opmærksomme på denne udvikling og Aarhus Universitet har valgt at gå tilbage til det gamle optageantal på 200 nye studerende om året. Universiteterne er endvidere blevet opfordret til at kvalificere de SIDE 18 Generalforsamling 2012

Ansøgere og optagne kandidater på universiteterne Antal ansøgere 2009 (2010) 2011 Antal optagne 2009 (2010) 2011 Total 1. prioritet Kvote 1 + 2 Standby Københavns Universitet 1524 (1583) 1603 924 (906) 902 206 (229) 228 20 (23) 23 Syddansk Universitet * (990) 996 * (359) 284 * (110) 110 * (8) 8 Aalborg Universitet 697 (842) 867 220 (215) 239 155 (157) 160 15 (11) 13 Aarhus Universitet 1360 (1254) 1181 675 (517) 464 202 (226) 200 10 (10) 20 I alt 3581 (4669) 4647 1819 (1997) 1889 563 (722) 698 45 (52) 64 Adgangskvotienter Kvote 1 2009 (2010) 2011 Standby 2009 (2010) 2011 Københavns Universitet 10,5 (10,5) 10,7 10,1 (10,3) 10,5 Syddansk Universitet * (9,3) 9,9 * (9,3) 9,8 Aalborg universitet 8,4 (8,9) 9,3 8,1 (8,8) 9,1 Aarhus Universitet 9,7 (9,8) 10,3 9,6 (9,7) 10,0 * Uddannelsen var ikke oprettet på Syddansk Universitet i 2009 studerende til at kunne indgå i nye arbejdsopgaver, især i den private sektor, hvor det største potentiale for nye psykologstillinger findes. Psykologiuddannelsen har brug for økonomisk løft Foreningen har fortsat haft fokus på problemerne med psykologis indplacering i taxametersystemet. Psykologi er placeret på det laveste takstniveau sammen med fx sprogfagene, på trods af at der i psykologi indgår ressourcekrævende krav om eksperimentelle øvelser, klinikundervisning og praktik. På psykologistudiet betyder den pressede økonomi, at balancen mellem fastansatte lærere og eksterne undervisere rykker til fordel for de eksterne. Der er alt for mange studerende pr. fast lærer, og det giver for ringe mulighed for feedback til de studerende. Det er endnu ikke lykkedes for foreningen at rykke afgørende ved dette forhold. Vi håber, det lykkes i forbindelse med den ny akkreditering af psykologuddannelserne i 2014. Akademikernes Centralorganisation har sammen med danske Studerendes Fællesråd fremsat et forslag til et nyt taxametersystem. Forslaget fjerner færdiggørelsesbonus for at reducere universiteternes incitament til at færdiggøre flest mulige hurtigst muligt. Færdiggørelsesbonus fordeles i stedet på selve taxametertaksten. Endvidere foreslås basismidlerne forhøjet fra 60 % til 70 % af de statslige forskningsmidler, således at uddannelsernes forskningsbasering sikres bedre. Ny cand.pæd.psych.-uddannelse Undervisningsministeriet har bedt Psykologisk Institut på Aarhus Universitet om at opbygge en ny cand.pæd.psych.- uddannelse i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Dansk Psykolog Forening har ikke været inviteret med i dette arbejde. I forbindelse med en kommende akkreditering vil foreningen gøre sine synspunkter gældende i forhold til de forudsætninger, som har ligget til grund for forslaget om at genoplive cand.pæd.psych. uddannelsen. Uddannelsen henvender sig til professionsbachelorer med en læreruddannelse og linjefag i specialpædagogik. Efter 2 års relevant praksis kan en sådan professionsbachelor optages på en 2-årig kandidatuddannelse, som forestås af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og efterfølgende fortsætte på en 1½-årig masteruddannelse, udbudt af Psykologisk Institut. Når uddannelsen er færdigbeskrevet, skal den godkendes, inden den forventes igangsat i 2013. Psykolognævnet har i den forbindelse fastslået, at universiteterne skal stå inde for, at det samlede uddannelsesforløb kan matche en cand.psych.- uddannelse, som det fremgår af psykologloven. STUDERENDE MED MEDLEMS- FORDELE Studentersektionen har modtaget visitkort, banner og studenterpjece fra Psykologforeningen, som de vil benytte til deres arrangementer på universiteterne. Vi har sat spot på medlemsfordelene og på, hvad en fagforening gør for sine medlemmer. Det seneste år har flere studentermedlemmer meldt sig ind i Dansk Psykolog Forening, og medlemskabet for studerende det første år er 25 kr. i kvartalet. Generalforsamling 2012 SIDE 19

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING PSYKOLOGER I PSYKIATRIEN Det måske vigtigste foreningsprojekt, siden autorisationsordningen blev indført. Sådan beskrives etableringen af de nye specialpsykologuddannelser inden for psykiatrien. For sundhedssystemet indebærer opkvalificeringen af psykologer en gevinst, samtidig med at uddannelserne peger frem mod en offentlig anerkendelse af Psykologforeningens specialistuddannelser. Blåstemplede specialpsykologuddannelser Psykologforeningen anser det for meget væsentligt at bidrage til, at ventelisterne for både børn og voksne i psykiatrien nedbringes. Derfor er det også en stor sejr, at psykologers position i psykiatrien nu styrkes, så vi i endnu højere grad kan medvirke til at nedbringe ventelisterne. Det lykkedes i indeværende beretningsperiode at sætte punktum for etableringen af to nye specialpsykologuddannelser på børne- og unge området samt på voksenområdet - og det er måske det vigtig- Per Jørgensen Antallet af uddannelsesstillinger og færdiguddannede vil afhænge af, om man ad den vej kan få udredt og behandlet flere patienter, fastslår Per Jørgensen, formand for Rådet for Special-psykologuddannelsen. Specialpsykologer skal sikre hurtigere behandling De nye specialpsykologer i psykiatri samt i børne- og ungepsykiatri skal sikre flere patienter udredning og behandling. Det bliver et afgørende kriterium for antallet af uddannelsesstillinger i regionerne, mener cheflæge Per Jørgensen, der er formand for Rådet for Specialpsykologuddannelsen. - Grundtanken er, at en veluddannet psykologs arbejde vil sikre både bedre kvalitet og højere aktivitet, end en mindre veluddannet psykolog vil kunne. Alle regioner er i gang med at uddanne specialpsykologer. Antallet af uddannelsesstillinger og stillinger i det hele taget vil afhænge af, om man ad den vej kan få udredt og behandlet flere patienter. Det vil være den store test, mener han. - Jeg tror, vi vil se stor variation i de opgaver, som specialpsykologer vil tage sig af. Uddannelsen har ikke som primært mål, at psykologer skal påtage sig nye opgaver, men at man forventer både bedre kvalitet og højere aktivitet via denne investering. Omvendt vil vi formentlig se, at specialpsykologen vil få ansvaret for både flere og mere komplekse opgaver, end der har været tradition for. SIDE 20 Generalforsamling 2012

ste foreningsprojekt, siden vi opnåede autorisationsordningen. Efter årelange forhandlinger om specialpsykologers opgaver og ansvar inden for psykiatrien er det nu anerkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at specialpsykologer har et selvstændigt ansvar for bl.a. psykopatologisk behandling og diagnostisk udredning. I bekendtgørelsen til uddannelsen er det desuden nedfældet, at det nu kan være specialpsykologens ansvar at tilrettelægge og koordinere udrednings- og behandlingsprogrammerne ud fra den fastlagte behandlingsplan samt at fremme det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om de psykiatriske patienter. Et forprojekt i Region Nordjylland Allerede i 2009 viste et pilotprojekt i psykiatrien i Region Nord om opgaveudvikling mellem psykiater og psykolog at psykologerne stod klar til at sikre den faglige kvalitet i opgavevaretagelsen. Læger og psykologer supplerer hinanden godt og har også gavn af hinandens kompetencer i behandlingen af de forskellige psykiske lidelser. Konklusionen var derfor, at opgaveudviklingen opblødte de traditionelle arbejdsgange og medførte bedre kontinuitet i patientbehandlingen. Senere er det besluttet at gøre pilotprojektet til daglig drift i Almen Ambulatorium. Antallet af psykologer i afdelingen er blevet udvidet. Godkendelser & uddannelsesstillinger Der er pr. september 2011 godkendt 21 specialpsykologer i psykiatri (voksenpsykiatri) og 10 specialpsykologer i børneog ungdomspsykiatri. Der er desuden 144, der har søgt meritvurdering i psykiatri, og 106, der har søgt meritvurdering i børne- og ungdomspsykiatri. Der er opslået 20 ordinære uddannelsesforløb i psykiatri til besættelse pr. 1. december 2011. 43 har ansøgt om disse. Der er ikke opslået ordinære uddannelsesstillinger i børne- og ungdomspsykiatri i 2011, men i 2012 opslås der 30 ordinære forløb i psykiatri og 15 ordinære HVAD TJENER EN SPECIALPSYKOLOG Aftalerne er bygget op om samme skabelon. Med en lønstruktur for specialpsykologkandidaterne, der ud over grundløn og autorisationstillæg får et tillæg på 18.000 kr., 24.000 kr. og 36.000 kr. netto (aktuelt niveau) på henholdsvis 2., 3. og 4. år af uddannelsen. Som ansat specialpsykolog bliver man indplaceret som special-konsulent og får tillæg for autorisation samt for specialpsykologuddannelsen på 28.000 kr. netto (aktuelt niveau). Og som uddannelsesansvarlig gives der et tillæg på 15.000 kr. netto (aktuelt niveau). I nogle regioner er der herudover aftalt yderligere tillæg, så lønniveauet som specialpsykolog ligger mellem 44.000 og 49.000 kr. netto pr. måned. Hertil kommer mulighed for forhandlinger efter bestemmelserne om lokal løndannelse. Lønniveauet kan nås med en kandidatalder på 6 år (autorisation 2 år og specialpsykologuddannelse på 4 år). De erfarne psykologer, der bliver meritoverført, vil blive indplaceret med udgangspunkt i grundlønnen i aftalen. Herudover skal der foretages en individuel forhandling af lønnen. Må psykologer diagnosticere? Igennem årene har der dannet sig den opfattelse, at kun læger måtte diagnosticere. Udarbejdede psykologer alligevel en diagnose, skulle den efterfølgende verificeres af en læge. Dette er fremgået af Psykolognævnets vejledninger og beretninger. I forbindelse med forarbejderne til specialpsykologuddannelsen har Psykologforeningen undersøgt, om denne antagelse baserede sig på juridisk grundlag, eller reelt var en dogmatisk opfattelse. Det viste sig, at vi intet juridisk kunne finde, der understøttede lægers eksklusive ret til at diagnosticere. Resultatet af vores undersøgelse blev derfor fremført i forbindelse med forhandlingerne om etablering af en specialpsykologuddannelse. Og vi blev derfor meget tilfredse, da Danske Regioner som de første anerkendte psykologers ret til at diagnosticere. Efterfølgende blev denne ret i 2011 officielt blåstemplet ved, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkendte, at diagnostiske udredninger ikke kun er forbeholdt læger. Bekendtgørelsen om specialpsykologer i psykiatrien fastslår, at specialpsykologer har selvstændigt ansvar for psykopatologisk diagnostisk udredning. forløb i børne- og ungdomspsykiatri. Hertil kommer et endnu ukendt antal meritforløb. Lønaftaler for specialpsykologerne Efter vedtagelse af bekendtgørelsen om specialpsykologer har der været arbejdet på at aftale løn- og ansættelsesvilkårene. I første omgang forsøgte Psykologforeningen at få en central aftale med Danske Regioner i forbindelse med overenskomstforhandlinger for OK11. Forhandlingerne endte med, at vi fik en forpligtende aftale om at forhandle direkte med de fem regioner. Vi har i skrivende stund indgået aftaler med fire af de fem regioner. Region Midtjylland mangler vi endnu at indgå aftale med. Generalforsamling 2012 SIDE 21

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING PSYKOLOGER I PRAKSIS Det liberale område er i vækst, og på blot to år er antallet af selvstændige psykologer vokset med 200. I samme periode er ydernummerordningen udvidet, idet kategorien angst er blevet en del af praksisoverenskomsten. En stor udfordring for de selvstændige kliniske psykologer er forsikringsselskaberne og de private netværk, som sætter den fri prisdannelse og fagligheden under pres. Antallet af selvstændige psykologer er vokset med næsten 200 gennem de sidste par år. I samme periode har markedet for psykologydelser ændret sig. Mange medlemmer beretter om, at der er færre privatbetalende klienter end tidligere. Hovedparten af klienterne kommer nu enten via Praksisoverenskomsten eller via sundhedsforsikringer - og i nogle tilfælde også via kommunerne. De privatpraktiserendes kontakt til klienterne går i stigende grad gennem netværk som fx Falck, SOS, Prescriba, m.v. Billedet er, at de selvstændige psykologer er presset på både pris, fagligt råderum og administrationskrav. GF-perioden har desuden været kendetegnet ved en forståelig interessemæssig modsætning mellem psykologer med og uden ydernummer. Yderne har fået mulighed for at modtage flere klienter. Nogle af disse klienter ville nok ikke have søgt psykolog, hvis der ikke var tilskud, og andre ville formentlig være kommet alligevel. Derfor melder nogle ikke-ydere om faldende klienttal og dermed faldende indtægt. Samtidig viser tallene, at psykologer med ydernummer langtfra alle sammen har høj indtjening. Praksisoverenskomst 2011 Ved overenskomstfornyelsen 2011 blev der opnået enighed om at optage angstbehandling af klienter mellem 18 og 28 år i overenskomsten. Forud for denne del af overenskomstresultatet ligger et meget langstrakt forhandlingsforløb, hvor Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Psykolog Forening ikke kunne bliver enige om netop angst, fordi Psykologforeningen forlangte flere nye ydernumre. Ved de afsluttende forhandlinger blev aftalt en udvidelse med 50 nye ydernumre. Depressionsbehandling har gennem de sidste år og forud for OK11 haft et markant større omfang end oprindelig skønnet. Ved OK11 blev der på den baggrund enighed om at udvide økonomien i overenskomsten tilsvarende. Men denne øko- SIDE 22 Generalforsamling 2012

nomiske udvidelse og med yderligere økonomi til brug for angstbehandling er overenskomstens ramme nu udvidet markant, fra 115 mio. kr. til i alt 220 mio. kr. Yderligere decentralisering af kompetence De Regionale Samarbejdsudvalg (RSU) er med den nye overenskomst tillagt mere kompetence, nemlig til at planlægge psykologkapaciteten i den enkelte region. RSU har dermed fået mulighed for at oprette flere ydernumre. RSU kan også nedlægge ydernumre. Nedlæggelse af ydernumre kræver dog enighed i RSU, og så kan nedlæggelse alene ske i forbindelse med naturlig afgang. Modernisering påkrævet Modernisering og reform af psykologhjælpsordningen og overenskomsten er efter Dansk Psykolog Forenings opfattelse stærkt påkrævet. Psykologfaget, metoderne og borgernes behov er helt forandret, siden overenskomsten blev skabt for næsten 20 år siden. Det er derfor meget tilfredsstillende, at Psykologforeningens hovedkrav om et periodeprojekt om reform af overenskomsten blev en realitet. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Psykologforeningen og fra RLTN/regionerne og Sundhedsministeriet, som inden næste OK-fornyelse i 2014 skal komme med forslag til reformer, der skal føre til forbedring af ordningen. Flere vælger egen praksis Der har de seneste to år været en markant fremgang i antallet af selvstændige psykologer. I 2009 var der godt 1.400 selvstændige psykologer, og i 2011 næsten 1.600. Stigningen kan skyldes en slags udbud- og efterspørgselsmekanisme, da flere og flere borgere søger en privat praktiserende psykolog, og med generelt færre job at søge i både den offentlige - og private sektor, er det nærliggende at åbne egen praksis. Forsikringsselskaber og netværk De selvstændige psykologer har i de seneste år oplevet, at forsikringsselskaber og netværk gør det sværere at fungere som selvstændig. Psykologerne bliver mødt med krav om lavere takster og krav om at anvende bestemte metoder i behandlingen ligesom der sættes begrænsninger for planlægning af behandlingsforløb - eksempelvis at psykologerne skal søge om at fortsætte behandlingen efter fx fem konsultationer. Endelig bliver psykologernes arbejde med at afregne for arbejdet ofte meget vanskeligt og administrativt tung. Det er både ydere og ikke-ydere, som beretter om disse vanskeligheder. Både i Selvstændige Psykologers Sektion og i Det Liberale Forhandlingsudvalg arbejdes der med forslag til, hvordan foreningen og den enkelte kan arbejde på at forbedre vilkårene, når de presses af forsikringsselskaber og netværk. I efteråret 2011 er der gennemført en historisk stor ydernummerrunde med 394 ansøgninger til 50 nye ydernumre. Sygeforsikringen Danmark udvider tilskudsmulighed ved psykologbehandling Dansk Psykolog Forening og Sygeforsikringen Danmark har gennem halvandet år arbejdet for, at Sygeforsikring Danmarks dækning udvides til også at omfattet medlemmer af Danmark, der er over 37 år, og som lider af let til moderat depression. Det er blevet en realitet, at Sygeforsikringen Danmarks medlemmer pr. 1. januar 2012 kan få tilskud fra sygeforsikringen til psykologbehandling. Tilskuddet forudsætter, at psykologen er i stand til at indberette elektronisk til Danmark. Det er ikke et krav, at psykologen har ydernummer, dog skal psykologen være autoriseret. Økonomien i privat praksis Psykologer med ydernummer har i gennemsnit en årlig omsætning på knap 800.000 kr., og en gennemsnitsindtægt på 355.000 kr. fra klienter under Praksisoverenskomsten, viser en undersøgelse, som foreningen har gennemført. De tre største udgiftsposter i praksis er administration (fx revision og it), lokaleudgifter og hensættelse til pension, som henholdsvis udgør 24, 21 og 20 %. Herefter kommer udgifter til supervision og uddannelse samt løn- og personaleudgifter. Begge dele udgør i gennemsnit 9 % af de samlede udgifter. Psykologerne har i undersøgelsen opgjort deres ugentlige arbejdstid til 42,6 timer og anvender 61 % af tiden på klientog kundekontakt. 17 % af tiden bruges på administration. De fleste ydernummerpsykologer bruger 6-10 dage årligt til efter- og videreuddannelse. Hele undersøgelsen findes på www.dp. dk > Løn & Arbejdsvilkår > Selvstændig. På grund af for få svar blandt psykologer uden ydernummer er talmaterialet desværre for usikkert til at beskrive økonomien for denne gruppe. Flere kan få psykologhjælp med ny satspulje Ny aftale om satspulje på sundhedsområdet for 2012-2015 afsætter 200 mio. kr. til tilskud til depressionsramte - uden aldersbegrænsning. Derudover afsættes 40 mio. til at udvide aldersgrænsen for psykologhjælp til angst- og OCD-patienter. Ordningen er dog endnu ikke en realitet. Før borgerne kan modtage psykologbehandling, skal aftalen implementeres i overenskomst om psykologhjælp. Denne udvidelse af overenskomsten skal forhandles mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Det er for tidligt at sige noget om, hvornår den udvidede ordning vil træde i kraft. Generalforsamling 2012 SIDE 23

Anders Røge Det Regionale Samarbejdsudvalg, RSU, i Region Midtjylland Frugtbart samarbejde i Region Midtjylland Psykolog Anders Røge fra Det Regionale Samarbejdsudvalg, RSU, i Region Midtjylland beretter om et godt og frugtbart samarbejde i udvalget gennem de sidste år. Anders Røge er den ene af Dansk Psykolog Forenings tre repræsentanter i regionens RSU. - Vi er gået fra at mødes to til fire gange årligt. Ved møderne er der lydhørhed bordet rundt. Vi er enige om at finde løsninger i stedet for at skippe problemerne videre til centralt hold. Jeg synes, det er meget produktivt. En af de opgaver, der har fyldt meget i udvalget, er den geografiske fordeling af ydernumre i regionen. I forbindelse med optagelsen af depressionsbehandling i praksisoverenskomsten udarbejdede udvalget et sæt af hensigter, fx i forhold til antal borgere pr. psykolog, ventetid og omsætning. - Det har givet os nogle spor at gå efter, som gør det lettere at opnå enighed bordet rundt, når vi nu skal fordele ydernumre, siger han. Andre opgaver Det sidste år har Anders Røge samarbejdet med udvalget om fordeling af ydernumre, i forbindelse med at angst blev en del af overenskomsten. Han fortæller også om udvalgets undersøgelser i forbindelse med minimumsafregning: - Har man som psykolog med ydernummer i minimum 3 år en omsætning på under 50.000 kr., kan man få frataget sit ydernummer. - Vi undersøger årsagerne, når en omsætning er for lav. Ofte er der en god grund som fx sygdom eller begyndende udfasning af praksissen. Det er kun forblivende årsager, der medfører fratagelse. Men de undersøgelser har også fyldt en hel del de sidste år, forklarer han. Og så er der samarbejdet med sundhedsvæsenets andre aktører. Her beskæftiger udvalget sig en del med snitfladen med psykiatrien, som psykologerne har behov for at trække på ved fx akutindlæggelser. - Vi har også indledt et samarbejde med de praktiserende læger og afholdt et godt møde med dem om vores kontaktflader. Og vi har aftale om at mødes igen, fordi dialogen er vigtig. RSU kan fremover oprette flere ydernumre, ligesom ydernumre kan nedlægges. Arbejdet med angstydernumrene har imidlertid fyldt så meget, at udvalget endnu ikke har gjort sig nogen erfaringer på området. Anders Røge har dog gjort sig sine egne overvejelser om denne nye kompetence. - Personligt kan jeg ikke gennemskue, om det er en fordel, at opgaven ligger regionalt. Det vil erfaringerne vise. Men jeg mener, det kan være en fordel, at opgaven ligger i et udvalg, hvor der skal være enstemmighed en beslutning kan ikke majoriseres igennem enighed på tværs af bordet. Nye politiske opgaver bliver løst decentralt Med ønsket om decentralisering af kompetence på praksisområdet blev de regionale samarbejdsudvalg, RSU, oprettet med Praksisoverenskomsten i 2005. Udvalgene blev formelt nedsat den 1. januar 2007. Med den nye overenskomst fra 2011 er der lagt yderligere kompetence ud til RSU, der nu beskæftiger sig med en lang række områder som fx kvalitetsudvikling, praksisplanlægning, antal ydernumre, samordning mellem psykologer og det øvrige sundhedsvæsen, forbehandling af klager over psykologer samt flytninger internt i regionen. SIDE 24 Generalforsamling 2012

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING BEDRE TILBUD TIL BØRN OG FORÆLDRE Vi ved, at psykologbehandling virker. Og vi ved også, at psykologhjælp betaler sig. Der findes nu frisk dokumentation for, at en tidlig og målrettet indsats hjælper børn, unge og deres familier. Psykologhjælpen kan også medvirke til at nedbringe de umenneskelige ventelister til psykiatrien samt få unge til at fasholdes på deres uddannelse, hvis de bare får hjælp, inden problemerne vokser dem over hovedet. Psykologiske udrednings- og behandlingstilbud i kommunerne Dansk Psykolog Forening har igennem flere år arbejdet for, at der etableres psykologiske udrednings- og behandlingstilbud i kommunerne. Formålet med tilbuddene er at forbedre kvalitet og tilstrækkelighed i udbuddet af psykologiske indsatsmuligheder for børn, unge og deres familier. Både for så vidt angår mulighederne for at understøtte en god og harmonisk udvikling for børnene som at medvirke til at udvikle børns indlæringspotentialer og sammenhæng i uddannelsesforløbets forskellige faser. Argumentationen har været, at kommunale ambulante psykologiske udrednings-, behandlings- og rådgivningstilbud til børn og deres familier kan sikre tidlig forebyggende og behandlende indsats, så senere mere alvorlige psykiske og sociale problemer undgås. Et konkret resultat af arbejdet har været, at der i satspuljeforliget for 2007-2010 blev afsat 133 mio. kr. til forsøgsprojekter med psykologhjælp, der blev evalueret med udgangen af 2011. Forsøgsprojekterne har omhandlet psykologbehandling af børn, unge og deres familier, psykologhjælp til elever i ungdomsuddannelserne, netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge samt konsulentstøtte (støtte til personale på anbringelsessteder). Evalueringerne viser, at projekterne har været en stor succes. For så vidt angår projekterne med psykologbehandling til børn og unge er der en klar positiv effekt i forhold til øget trivsel og forbedring af psykisk helbred for børn og unge med be- SIDE 26 Generalforsamling 2012

gyndende psykiske vanskeligheder. Effekterne er samtidig større end for de indsatser, som er givet til børn og unge med samme vanskeligheder i andre kommuner. I hovedparten af de kommuner, der har haft projekter, kan det konstateres, at de har haft et større fald eller en mindre vækst i antallet af indlæggelser i psykiatrien, end de øvrige kommuner i deres region. Det samme kan siges om psykologhjælpen til elever i ungdomsuddannelserne. De frafaldstruede elever fik øget trivsel og forbedret psykisk helbred, og indsatsen har klart medført en reduktion i frafaldet. Effekterne af netværksgrupperne for forældre har været, at forældrene har fået redskaber, forståelse og viden om deres børns psykiske sygdom, hvilket har medført positiv indvirkning på familien. Det har desuden medført færre anbringelser og indlæggelser. Konsulentstøtten til personalet på anbringelsessteder har givet større viden om psykiske sygdomme, hvilket har medført forbedringer på faglighed, selvtillid, kompetence, tryghed og ikke mindst forbedret samarbejde med forældrene til gavn for de anbragte børn og unge. Evalueringerne findes på Kommunernes Landsforenings hjemmeside, www.kl.dk. Retningslinjer med anbefalinger for forældrekompetenceundersøgelser I juni 2011 offentliggjorde Socialministeriet retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser. Dansk Psykolog Forening har deltaget i det ministerielle udvalg, der udarbejdede retningslinjerne. Der anbefales, at undersøgelserne gennemføres af autoriserede psykologer. Hvis undersøgelserne gennemføres af et team, anbefales det, I Psykologforeningens Social- og sundhedspolitiske udvalg har psykologernes rolle i den tidlige og forebyggende indsats for børn, unge og deres familier været et helt centralt fokusområde. at den primære ansvarlige for undersøgelsens faglige indhold er en autoriseret psykolog. Den specialiserede indsats har haft vores fokus Konsekvenserne af kommunalreformen viser sig nu tydeligt. Det er gået hårdt ud over de specialiserede områder som eksempelvis børn med særlige behov, hjerneskaderehabiliteringen og den psykosociale rehabiliteringsindsats. Dansk Psykolog Forening gav i sin tid udtryk for frygt for, at kommunalreformen vil medføre afspecialisering. Det har desværre vist sig at være tilfældet og det har vi gjort opmærksom på i flere pressehistorier, bl.a. sammen med Hjerneskadeforeningen. Vi har også haft møder med politikere og beslutningstagere for at gøre opmærksom på problemerne. Foreningen har påpeget behovet for opprioritering af videreuddannelsesmulighederne for psykologer. Psykologforeningen har gjort en særlig indsat for at få etableret specialiserede børnehuse i Danmark for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb og anden vold. Som resultat heraf er der i satspuljen for 2012-2015 afsat penge til etablering af børnehuse i Danmark. En mulig ændring af Folkeskoleloven Ministeriet for Børn og Undervisning har i slutningen af 2011 fremsendt forslag til ændring af Folkeskoleloven, der, hvis det bliver vedtaget, vil betyde yderligere reduktion i anvendelsen af PPR i forhold til børns problemer. Dansk Psykolog Forening har svaret, at det er meget uheldigt. I stedet bør man se PPR som et vigtigt aktiv i at fremme inklusionen af elever med problemer i den almindelige undervisning gennem psykologernes muligheder for at undersøge og intervenere, uden at det alene handler om at tage stilling til et eventuelt specialundervisningsbehov. Vi har angivet, at det er problematisk og utidssvarende, at pædagogisk-psykologisk rådgivning lovgivningsmæssigt alene er hægtet på specialundervisningsbegrebet. Der bør af lovgivningen præciseres, at PPR s virksomhed også omfatter meget andet end at tage stilling til specialundervisning. I praksis varetager PPR en lang række inklusionsfremmende opgaver knyttet til eksempelvis uderedning og intervention, generel rådgivning af skoler, lærere, forældre og pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen i den almindelige klasse for at forebygge udskillelse til specialundervisning. Vi gør også opmærksom på, at det er ønskværdigt med afspecialisering forstået som, at færre børn udskilles til specialundervisning, men at det stiller øgede krav til anvendelse af specialviden at kunne holde børn med problemer i den almindelige undervisning. Det er en afgørende forudsætning for et godt inklusionsarbejde, at skolerne trækker på PPR s faglige specialviden. Generalforsamling 2012 SIDE 27

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING PSYKOLOGER SPECIALISERER SIG Psykologer er optaget af deres fag og af at opgradere deres kompetencer. Formelt sker det gennem specialistuddannelserne og gennem intern og ekstern kursusvirksomhed. Fagnævnenes rolle Foreningens fagnævn spiller en væsentlig rolle i administrationen af specialistuddannelsessystemet. Der er ti fagnævn; ét for hvert specialistuddannelsesområde, og alle fagnævn er sammensat af psykologer, som ikke alene er specialister inden for det pågæl- dende speciale, men også repræsenterer forskellige ansættelsesområder og teoretiske retninger inden for specialet. Medlemmer af fagnævnene udpeges af selskaberne for de enkelte specialeområder, og foreningens bestyrelse godkender de enkelte fagnævnsmedlemmer. Fagnævnene samarbejder tæt med sekretariatet for at Speciale Godkendte i alt Godkendte 2005-2011 Gerontopsykologi 10 1 Sundhedspsykologi 64 7 Psykotraumatologi 69 8 Pædagogisk psykologi 88 11 Arbejds- og organisationspsykologi 157 32 Neuropsykologi 81 43 Psykopatologi 47 47 Børnepsykologi 410 126 Psykoterapi 1.046 342 SIDE 28 Generalforsamling 2012

Siden 2010 er antallet af kurser steget, evalueringsprocessen af kurserne er blevet forbedret, og de bedst kvalificerede undervisere fundet via stillingsopslag. sikre en faglig kompetent og smidig arbejdsgang, så medlemmerne får den bedst mulige service. Fagnævnene har siden sidste generalforsamling godkendt 195 specialister og 77 supervisorer. Langt de fleste specialister godkendes i psykoterapi og klinisk børnepsykologi. Universiteterne og foreningens specialistuddannelser Universiteterne udbyder undervisning på Forsknings- og formidlingsmodulet, som er fælles for alle specialistuddannelser. Der arbejdes fortsat på at involvere universiteterne yderligere i specialistuddannelserne, mere konkret i interventionsdelen i specialistuddannelserne på følgende områder: Klinisk børnepsykologi, Sundhedspsykologi og Arbejds- og organisationspsykologi. Det er i første omgang lykkedes at åbne for, at universitetets lærerkræfter kan udbyde disse kurser i universitetsregi uden for normal arbejdstid i fx weekender og ferier. Samlet offentligt efter- og videreuddannelsessystem Da vi nu har fået to offentlige specialpsykologuddannelser i henholdsvis børneog ungdomspsykiatri samt voksenpsykiatri, er det nærliggende at arbejde videre ad samme spor og se på andre områder, hvor det vil være oplagt at etablere offentligt finansierede efter- og videreuddannelser for psykologer. Jf. generalforsamlingens beslutning i 2010 er vi i færd med at beskrive specialpsykologuddannelser i klinisk børnepsykologi og voksenneuropsykologi. For at fokusere på opgavevaretagelsen, er der blevet fastlagt en strategi for, at der skal etableres et samlet offentligt finansieret efter- og videreuddannelsessystem for psykologer, der dækker de centrale dele af den offentlige opgavevaretagelse, hvor det er relevant at anvende psykologer. Strategien omfatter specialpsykologuddannelser og autorisationsuddannelsen. Der er nedsat en styregruppe, som har til formål at sikre fremdrift i projektet. Styregruppen afholder møder med selskaber og andre interessenter, afhængig af, hvilke områder der aktuelt fokuseres på. Projektet er længst fremme for så vidt angår specialpsykologuddannelser i klinisk børne- og ungdomspsykologi rettet mod kommunerne og i neuropsykologi rettet mod såvel regionerne som kommunerne. På disse områder ligger færdige udkast til argumentationsgrundlag og beskrivelse af uddannelserne. Herudover har en arbejdsgruppe anbefalet udviklingen af en specialpsykologuddannelse i psykosocial rehabilitering rettet mod den kommunale opgavevaretagelse. På det sundhedspsykologiske område undersøges behovet og eventuelt indhold for en specialpsykologuddannelse. Sideløbende med udarbejdelse af beskrivelser af uddannelserne er vi i dialog med kommunerne og regionerne for at fremme etableringen af offentligt finansierede specialpsykologuddannelser. Uddannelse og kompetenceudvikling Dansk Psykolog Forening styrker løbende efter- og videreuddannelsesmulighederne for medlemmer på vej mod nye kompetencer, ny viden og nye udfordringer. Kursusprogrammet sammensættes i overensstemmelse med medlemmernes INFOMøder om Specialistuddannelserne Medlemmerne møder talrigt op, hver gang vi holder informationsmøder rundt om i landet. Infomøderne byder på en brugervenlig gennemgang af specialistuddannelsernes krav og opbygning. Der bliver altid besvaret mange spørgsmål og også givet mulighed for mere individuel rådgivning. Medlemmerne efterspørger infomøder og giver udtryk for, at information og praktiske anvisninger letter noget af arbejdsbyrden på vejen mod at blive specialist. Generalforsamling 2012 SIDE 29

efterspørgsel og er siden 2010 blevet udvidet med 20 % flere kurser. Kurserne er afstemt med foreningens specialistuddannelser. Over en 3-årig periode bliver samtlige kurser inden for fællesmodulerne det tværgående modul, børne- og voksenmodulerne samt arbejds- og organisationsmodulet slået op mindst én gang. Kurserne udbydes både i København og Aarhus, og i den forgangne periode er ca. en fjerdedel af kurserne blevet afholdt i foreningens nye kursuslokaler i Arosgården i Aarhus. For at sikre de bedst kvalificerede undervisere til vores kurser annoncerer vi som noget nyt efter nye undervisere via stillingsopslag. Siden 2010 er antallet af decentrale kurser, som vi forhåndsgodkender, steget med ca. 25 %. Forbedret proces for kursusevaluering I overensstemmelse med arbejdsprogrammet for 2010-2012 vil evalueringer OM ÅRSMØDET - Forløbet med Kent Drescher var intensivt, vedkommende, bevægende og gav en hel del at tænke over. Citat fra evalueringen af årsmødet af kurser afholdt i 2012 blive tilgængelige på hjemmesiden, når vores medlemmer tilmelder sig kurser i 2013. I den forbindelse har vi gennemgået og forbedret den hidtidige evalueringsproces og arbejdet med at synliggøre vores egen rolle i forhold til kritisk evaluerede kurser. Psykologforeningen arbejder også med, hvordan foreningens kursusvirksomhed kan se ud i fremtiden både for at fremtidssikre og udvikle området, så kursusvirksomheden kan leve op til de ønsker og behov, medlemmerne har for fornyelse, udvikling og omstilling i deres arbejdsliv. EuroPsy-certifikaterne i Danmark Sekretariatet kan nu udstede EuroPsycertifikatet i Danmark. Certifikatet sikrer en fælle europæisk standart for, hvad der kræves uddannelsesmæssigt af en psykolog. Bag ordningen står den europæiske paraplyorganisation, EFPA, som også Dansk Psykolog Forening er en del af. Endvidere regner vi med at kunne udstede specialistcertifikat i psykoterapi i 2012. Der bliver ligeledes i 2012 sat et pilotprojekt i gang, som skal føre til et tilsvarende europæisk certifikat i arbejds- og organisationspsykologi. På længere sigt får det betydning for danske psykologer, selv om vi ikke deltager i projektet fra start. - Jeg synes, det var interessant at deltage. Ikke kun fagligt, men også socialt fik jeg meget ud af det. Citat fra evalueringen af årsmødet SIDE 30 Generalforsamling 2012

8600 8600 8600 8400 8400 8400 8200 8200 8200 8000 8000 8000 7800 7800 7800 7600 7600 7600 7400 7400 7400 7200 7200 7200 7000 7000 7000 6800 6800 6800 6600 6600 6600 6400 6400 6400 6200 6200 6200 6000 6000 6000 Antal medlemmer 2002-2012 Antal medlemmer 2002-2012 1/2002 2/2002 1/2002 3/2002 2/2002 4/2002 3/2002 1/2003 4/2002 2/2003 1/2003 3/2003 2/2003 4/2003 3/2003 1/2004 4/2003 2/2004 1/2004 2/2004 3/2004 3/2004 4/2004 4/2004 1/2005 1/2005 2/2005 2/2005 3/2005 3/2005 4/2005 4/2005 1/2006 1/2006 2/2006 2/2006 3/2006 3/2006 4/2006 4/2006 1/2007 1/2007 2/2007 2/2007 3/2007 3/2007 4/2007 4/2007 1/2008 2/2008 3/2008 4/2008 1/2009 2/2009 3/2009 4/2009 1/2010 2/2010 3/2010 4/2010 1/2011 2/2011 3/2011 4/2011 1/2012 1/2002 2/2002 3/2002 4/2002 1/2003 2/2003 3/2003 4/2003 1/2004 2/2004 3/2004 4/2004 1/2005 2/2005 3/2005 4/2005 1/2006 2/2006 3/2006 4/2006 1/2007 2/2007 3/2007 4/2007 1/2008 2/2008 3/2008 4/2008 1/2009 2/2009 3/2009 4/2009 1/2010 2/2010 3/2010 4/2010 1/2011 2/2011 3/2011 4/2011 1/2012 450 450 450 Ledige 2010 -- 2012 Ledige 2010-2012 400 400 400 350 350 350 Antal ledige Antal ledige Antal ledige 300 300 300 250 250 250 200 200 200 Studerende 2005-2012 Studerende Studerende 2005 2005-2012 - 2012 K K K Aldersfordeling M Aldersfordeling M M Generalforsamling 2012 SIDE 31

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING PSYKOLOGFORENINGEN I MEDIERNE Vores kommunikation med presse og politikere er et middel til bl.a. at opnå indflydelse. Vi arbejder offensivt med at sætte dagsorden og fortælle historier, der skal fremme psykologernes position og rolle. Mærkesager og pressestrategi Historier i pressen om danskernes ve og vel er populært læsestof. Derfor bringes der mange historier, hvor psykologer og andre fagfolk perspektiverer eller kommenterer danskernes mentale tilstand. Vi hjælper pressen, så godt vi kan med at henvise til de rette fagfolk, fx foreningens faglige selskaber, men vi skriver også vores egne historier for at sætte dagsordenen på områder, der er vigtige for psykologerne. Som afsæt for dette arbejde tager vi udgangspunkt i følgende mærkesager, når vi kommunikerer: Øget adgang til gratis eller tilskudsberettiget psykologbehandling for alle borgere, som har behov for det. Flere psykologer i somatikken. Bedre trivsel for børn og unge. Det gode arbejdsliv. Desuden arbejder vi løbende og svarer gerne på spørgsmål eller bidrager med ny viden og holdninger på områder som fx: Psykologers arbejdsforhold generelt: løn, arbejdsmiljø, overenskomster, fag, uddannelse, faggrænser, beskyttede titler, brug af psykologtest, etik mv. Psykiske lidelser generelt: angst, depressioner, ADHD mv. Menneskets sind: Sådan fungerer vi: sorg, kriser, skilsmisser, reaktionsmønstre mv. Pennen påvirker politikken I praksis har man kunnet se vigtige dele af foreningens opsøgende pressearbejde samt vores pressemeddelelser afspejlet gennem artikler i Psykolog Nyt og gennem foreningens nyhedsbreve. Det gælder fx, når vi gør opmærksom på det SIDE 32 Generalforsamling 2012

4. marts 2011 65. årgang Dansk Psykolog Forening Psykiatrien bruger tid på børn, som ikke er syge, mens ventelisterne vokser. SIDE 3 Spiseforstyrrelser rammer bredt, herunder også indvandrere fra ikke vestlige lande. SIDE 14 Slankekure sælger ugeblade, men er ikke vejen til varigt vægttab. De får os nemlig til at tænke på mad. SIDE 5 4 Tal og andre tendenser i den ny lønstatistik for privatansatte psykologer. SIDE 22 Interview med tre psykologer om deres erfaring med og holdning til tavshedspligt. SIDE 8 Hvordan overlever psykologfagligheden i de økonomisk trængte kommuner? SIDE 12 13. maj 2011 65. årgang Dansk Psykolog Forening 8 Rejsebrev fra dansk studerende, der arbejder et halvt år i psykologisk klinik på grænsen mellem Thailand og Burma. SIDE 4 Personer med en funktionel lidelse negligeres både i somatikken og psykiatrien. SIDE 16 8. juli 2011 65. årgang Dansk Psykolog Forening Mobilitet øger jobmulighederne. For Anne Line løb ruten fra Aalborg via Esbjerg til Ribe. SIDE 6 Der er mange myter om lidelsen. Hvad siger den aktuelle forskning om borderline? SIDE 8 12 Psykologbehandling af let til moderat depressive virker. Evaluering af tilskudsordningen fra 2008 falder yderst positivt ud. SIDE 4 Faglige vurderinger hviler på viden og metoder. Og så på personlige værdier. SIDE 14 Seks leveregler Vente, vente, vente Islamisk kultur God appetit! Privatansattes løn Tand for tunge Trange tider Liv på grænsen uholdbare i de lange ventelister i psykiatrien, herunder at mange henviste slet ikke hører hjemme i dette system. Det gælder en lignende problematik inden for PPR, hvortil der er alt for lange ventetider, og hvor man møder det tidstypiske krav om en diagnose. En pressehistorie har været regionernes tilbageholdenhed med at leve op til behandlingsgarantien, hvis det krævede løsninger via privathospitalerne. Succeshistorien om shared care-modellen, hvor lægen og psykologen deles om klienten. Eller foreningens fokus på specialinstitutionerne, der lukker på stribe som ofre for et nyt kommunalt landskab med det resultat, at vigtig specialviden risikerer at gå tabt. Flere af disse pressehistorier har været med til at præge politiske debatter på Christiansborg, og det er meningen, at de i sidste instans skal rykke på bevillinger og lovgivning. Kommunikation set gennem foreningen En øget presseindsats og i det hele taget en mediemæssig oprustning som den, Psykologforeningen gennemlever i disse år, gør det naturligt, at foreningens politiske ledelse præger og følger kommunikationsområdet tættere end hidtil. Det sker gennem et nyoprettet bestyrelsesudvalg, Kommunikationsforum. Her arbejder man med at omsætte foreningens indsatsområder til praksis, dvs. Uden for nummer Jobbet var i Ribe Evaluering Viden om borderline Hjertet er med spørgsmål som synliggørelse i medierne, politisk indflydelse, den interne kommunikation mellem forening og medlemmer, udvikling af hjemmesider og blad mv. Psykolog Nyt Ved overgangen mellem 2010 og 2011 fik bladets læsere et nyt Psykolog Nyt, grafisk og redaktionelt: Efter 25 år med A4-format fik bladet et lidt strammere format og blev i det hele taget peppet op med friske farver og ny forside med store billeder osv. Redaktionelt er der også fulgt trop. Der er flere journalistiske og politisk aktuelle artikler end før, og i overensstemmelse med et ofte hørt ønske flere kortere artikler. Mange af disse med henvisning til, hvor stoffet findes i en mere udbygget form. Klummerne er en reel nyhed i Psykolog Nyt-sammenhæng. Der er tale om holdningsprægede artikler primært skrevet af ikke-psykologer. Deres friske pust og syn på verden er blevet flot modtaget, hvad der kan ses af, at teksterne følges op af livlig debat på hjemmesiden. Blad og hjemmeside er to sider af en samlet medieplatform. Samarbejdet mellem de to er under stadig udbygning, så stoffet præsenteres i det medie, der egner sig bedst. Eller de samvirker, som det sker i foreningens nyhedsbreve, der udsendes elektronisk hver anden uge og blandt andet henviser til centralt bladstof. Dansk Psykolog Forenings kommunikation hviler på seks leveregler: Vi er troværdige: Når vi kommunikerer, er høj troværdighed alfa og omega, for ellers kan vi skade foreningens og psykologernes omdømme. Vi kan melde hurtigt ud, og vi kan melde klart ud, men vi går ikke på kompromis med troværdigheden. Vi går i dialog: Når vi kommunikerer, skal vi både være i stand til at tale og lytte. Vi bliver klogere og kommer bedre igennem med budskabet, når vi går i dialog med vores forskellige målgrupper og interessenter. Vi er til at forstå: Når vi kommunikerer, skal vi gøre det, så modtageren kan forstå budskabet. Selv om tingene kan være komplicerede, har vi som afsender et ansvar for, at kommunikationen forstås. Vi er offensive: Når vi har budskaber, som vi vil skabe opmærksomhed om, skal vi være offensive og i stand til at sætte en dagsorden. Vi er åbne: Omverdenen har en forventning om, at vores kommunikation er åben og serviceorienteret. Vi vil være åbne, når omverdenen efterspørger holdninger om psykisk velfærd og trivsel - eller viden om psykologers kompetencer. Vi er hurtige: Hurtighed og timing er afgørende for at være en del af den offentlige dagsorden. Når vi reagerer på henvendelser udefra og stiller information til rådighed, og når vi selv ønsker at sætte dagsordenen, er timingen vital. Generalforsamling 2012 SIDE 33

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING SKAL PSYKOLOGER TIE ELLER TALE Psykologforeningen finder tavshedspligten vigtig at slås for. Derfor følger vi en konkret men også unik sag helt til dørs. Nu havner den både i Folketinget og hos Menneskerettighedsdomstolen. Tavshedspligten på dagsordenen Psykologers tavshedspligt har været genstand for stor opmærksomhed. Ikke alene i Dansk Psykolog Forening men også i medierne og blandt psykologerne selv. Årsagen er, at en nu pensioneret psykolog er blevet pålagt at vidne i en sag om fangemishandling i Afghanistan. Psykologen har for år tilbage behandlet en tolk, der angiveligt har set danske soldater udlevere fanger til amerikanske tropper, hvorefter fangemishandlingen skulle have fundet sted. Tolken har selv været indkaldt som vidne, men har afgivet forskellige forklaringer undervejs, og derfor er psykologens forklaring væsentlig, mener anklageren. På grund af sagens særlige betydning besluttede bestyrelsen omgående, at psykologen skulle have mest mulig rådgivning, støtte og juridisk bistand fra såvel sekretariatet som fra eksterne advokater og specialister på området. Bestyrelsen besluttede også, at psykologen skulle holdes økonomisk skadefri, mens sagen kørte og frem til en endelig afgørelse. Psykologforeningen finder tavshedspligten vigtig at slås for. Det har vi sammen med den implicerede psykolog valgt at gøre inden for retssystemets rammer og ad flere omgange anket afgørelsen om vidnepligt. Vores advokater har også undervejs anket den meget begrænsede adgang, vi havde til anklagers dokumenter. Da de retslige muligheder var udtømt, måtte vi som forening acceptere afgørelsen og opfordrede vores medlem til at følge landets love, sådan som Psykologfor- SIDE 34 Generalforsamling 2012

eningen vil gøre det i alle andre sammenhænge. Også selv om vi ikke var tilfredse med afgørelsen i den konkrete sag. Derfor ønsker vi også at få Menneskerettighedsdomstolen til at behandle spørgsmålet om vidnepligt i forhold til tavshedspligt, og sagen er efterfølgende sendt frem til behandling ved Menneskerettighedsdomstolen. Få sager, hvor tavshedspligten brydes Hele denne sag er kompliceret, men også ret unik: Der er blot to fortilfælde i de sidste 35 år, hvor psykologer af domstolene er blevet pålagt at vidne. Det fortæller, at systemet respekterer princippets gyldighed, og at tavshedspligten trods alt ikke brydes i tide og utide. Psykologer og loven Har psykologer tavshedspligt? Ja, det fremgår af lov om psykologer 21, stk. 2. Men ifølge juraen gælder tavshedspligten ikke ubetinget, og det betyder, at psykologer kan blive pålagt at bryde deres tavshedspligt. Dette kan ske i alvorlige sager af stor betydning og under forudsætning af, at psykologens forklaring er strengt nødvendig for sagens udfald. I sådanne situationer overtrumfer vidnepligten tavshedspligten. Lovgivningen om tavshedspligt er kompleks, da flere love kan være i spil: Lov om psykologer, retsplejeloven, straffeloven, sundhedsloven m.fl. Oveni kommer et lag af fortolkninger, der kan forskyde juraen. Dansk Psykolog Forenings rolle i sagen om vidnepligt Kontra tavshedspligt Dansk Psykolog Forening har hele vejen igennem sagsforløbet rådgivet, støttet og finansieret tre advokater til støtte for psykologen. Bestyrelsen har fulgt sagen tæt og truffet konkret beslutning om alle skridt undervejs. Bestyrelsens opfattelse har været, at psykologen skulle støttes mest muligt i sit ønske om at forholde sig tavs. Tavshedspligten er essentiel for foreningen og foreningens medlemmer, og sagen skulle derfor prøves hele vejen gennem det danske retssystem til Højesteret. Det lykkedes ikke at få sagen prøvet ved Højesteret, hvorfor den ender i Østre Landsret, der stadfæster byrettens kendelse om, at psykologen skal vidne. Bestyrelsen beslutter efter grundige overvejelser og involvering af Etiknævnet at anbefale psykologen at følge Landsrettens kendelse og afgive vidneforklaring. Bestyrelsen ønsker ikke at opfordre til civil ulydighed. Som følge heraf beslutter bestyrelsen, at man ikke længere, efter at den endelige kendelsen foreligger, kan støtte psykologen økonomisk ved fx at betale dagbøder. Bestyrelsen finder fortsat, at tavshedspligten er helt afgørende for psykologers virke, og derfor beslutter bestyrelsen at rejse sagen ved Menneskerettighedsdomstolen. Bestyrelsen mener også, at tavshedspligten kun i helt særlige tilfælde bør kunne fraviges, og at retsplejelovens bestemmelser om vidnepligt bør ændres sådan, at psykologer opnår samme udgangspunkt i retsplejeloven som læger og advokater, nemlig vidnefritagelse. Bestyrelsen har i december 2011 skrevet til Justitsministeren og samtlige retsordførere i Folketinget og foreslået en lovændring, der ligestiller psykologer med læger og advokater. Opnås denne lovændring, vil psykologer som læger og advokater fortsat kunne pålægges at afgive vidneforklaring, men udgangspunktet vil være vidnefritagelse. Generalforsamling 2012 SIDE 35

Psykologforeningen ønsker Retsplejeloven ændret, så psykologer opnår samme status som læger og præster. Det må være på tide. Lovfæstet, men ikke absolut En psykolog har i henhold til psykologloven, jf. 21, stk. 2, tavshedspligt i henhold til straffeloven, 152 og 152 c-f. Straffeloven gør det strafbart uberettiget at videregive, skaffe sig (indhente) eller udnytte fortrolige oplysninger, som den pågældende bliver bekendt med gennem sin virksomhed, jf. 152. At en oplysning er fortrolig er dog ikke ensbetydende med, at en person, der er underlagt tavshedspligt, aldrig lovligt må videregive den. Et samtykke til videregivelse af de tavshedsbelagte oplysninger ophæver det strafbare. Endvidere anfører straffelovens 152 e: Bestemmelserne i 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende: 1. er forpligtet til at videregive oplysningen eller 2. handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv. Pligten til videregivelse Pligten til videregivelse findes bl.a. i følgende love: Lov om Social Service, 153 (alm. underretningspligt) og 154 (skærpet underretningspligt) om underretning af de sociale myndigheder om et barns behov for særlig støtte og i 11 c i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sundhedsloven, 41, stk. 2, hvor videregivelse af helbredsoplysninger kan ske uden patientens samtykke, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Retsplejelovens regler om vidnepligt, 168 og 170, stk. 3. Udgangspunktet er her, at psykologer har vidnepligt, men at retten kan bestemme, at de som følge af deres tavshedspligt kan blive fritaget for at afgive vidneforklaring. Skattekontrolloven 6, hvorefter man på forlangende fra Skat skal fremsende fakturaer og andet regnskabsmateriale til Skats kontrol af indtægtsgrundlaget. Straffelovens 141 om forbrydelser mod staten og om afværgelse af livstruende forbrydelser. Retten til videregivelse Der kan være situationer, hvor man er berettiget til at bryde tavshedspligten for at afværge truende skade på mennesker eller andre værdier ved fx at give oplysninger i forbindelse med formodet og begrundet frygt for patienters selvmord, efterforskning af alvorlige forbrydelser som manddrab, seksualforbrydelser og grovere vold. Kontakt til Justitsministeren Psykologforeningen ønsker retsplejeloven ændret, så psykologer opnår samme status som læger og advokater. De kan også blive pålagt at vidne, men deres udgangspunkt er det modsatte af psykologers, nemlig vidnefritagelse. Det må være på tide, at retsplejeloven gøres tidssvarende for psykologernes vedkommende, og derfor har vi skrevet til Justitsministeren og alle partiers retsordførere. Vi har opbakning til vores synspunkt fra bl.a. Hærens Konstabel- og Korporal Forening. I skrivende stund har der været debat i Folketinget om psykologers tavshedspligt på baggrund af forslag fra Dansk Folkeparti om at give psykologer samme beskyttelse som præster. Behandlingen af spørgsmålet fortsættes nu i Retsplejerådet inden en mulig ændring af Retsplejeloven. SIDE 36 Generalforsamling 2012

K Aldersfordeling Aldersfordeling K M M K Aldersfordeling M Medlemmernes aldersfordeling 162 220 123 184 194 225 289 336 220 94 538 828 928 884 665 630 711 758 19-25 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65 66-70 71-184 Udenlandsk arbejdsplads, 0,012942062 Selvstændige, 0,0082769 Private virksomheder, 0,079608728 184 194 Universitet, 0,034462002 Staten, 0,045447705 Privat praksiserende, 0,270880361 194 225 Ukendt arbejdsplads, 0,012039127 289 225 Region (ikke hospitaler), 0,0248307 Hvor arbejder medlemmerne? Hospitaler, 0,169601204 Kommune (ikke PPR), 0,116177577 609 181 289 309 336 Ikke psykologarbejde, 0,001805869 884 665 665 630 711 711 758 758 Kommune - PPR området, 0,220466516 630 609 109 159 336 181 609 309 3641-40 - 45 4146-45 - 50 4651-50 - 55 5156-55 - 60 5661-60 - 65 6166-65 - 7 O entlig institution Grønland, 0,003461249 62002 Ukendt arbejdsplads, Ukendt arbejdsplads, Region (ikke Region hospitaler), (ikke hospitaler), 0,012039127 0,012039127 0,0248307 0,0248307 45447705 Hospitaler, 0,169601204 Hospitaler, 0,169601204 Ikke psykolog I 0,001805 Generalforsamling 2012 SIDE 37

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING PSYKOLOGER: TOPMOTIVEREDE LEDERE I 2011 færdiggjorde Psykologforeningen en ny lederundersøgelse. Den viser, at psykologerne i ledende job har gode handlemuligheder og er topmotiverede. Undersøgelse viser stor tilfredshed Foreningen har i samarbejde med Ledersektionen gennemført en undersøgelse, som bredt scanner feltet Psykologer, der leder. En næsten tilsvarende undersøgelse blev foretaget for ti år siden, så det er muligt at se ledelsesområdet i udvikling. Nogle tendenser i undersøgelsen er påfaldende klare. 93 % svarer ja til, at de i høj grad eller i nogen grad oplever handlemuligheder til at lede. Og at lederne er topmotiverede og tilfredse med deres arbejde, står klart: 97 % svarer, at de i høj eller nogen grad finder deres job attraktivt. Ledelse kan gå på det faglige og på det personalemæssige, og for psykologer viser det sig udpræget at være et både-og. Otte ud af ti ledende psykologer oplyser, at de har ansvaret for de psykologfaglige opgaver og det er faktisk en lille nedgang i forhold til 1999. Mange titler Undersøgelsens deltagere har oplyst følgende stillingsbetegnelser: ledende psykolog, chefpsykolog, ledende skolepsykolog, direktør, souschef, chef/leder, afdelingschef/hr-chef, distriktsleder, institutleder, sekretariatsleder, centerchef, skoleleder, forstander, daglig leder, sektionsleder, andet. Siden 1999 er ledende psykolog gået noget på retur (fra 28 % til 17 %), mens chef er på vej op (fra 1 % til 13 %). Andet udgør hele 27 % et tegn på, at arbejdsmarkedet og dets etiketter er forandret på ti år. Ni ud af ti ledere har personaleansvar, og undersøgelsen viser, at psykologerne er ledere for flere akademikere end tidligere. SIDE 38 Generalforsamling 2012

FLERE TENDENSER FRA UNDER- SØGELSEN Jo mere adgang til sparring, desto mere motiveret og mindre belastede er lederne Jo mere sparring med nærmeste leder jo mere videre- og efteruddannelse 15 % af lederne har en formel kompetenceudviklingsplan 63 % har inden for det sidste år været til medarbejderudviklingssamtale Hele undersøgelsen kan ses på www.dp.dk Der er klart færre ledere, som nu varetager terapi og behandling end for ti år siden, mens der er klart flere ledere, som bruger arbejdstid på organisationsudvikling. To ud af tre ledere mener dog, at der er en passende fordeling mellem ledelsesopgaver og andre opgaver. Og på samme måde grupperer de svarpersoner sig, som finder en passende balance mellem deres faglige og ledelsesmæssige identitet. Tre ud af fire psykologer i ledelse føler sig godt klædt på til lederjobbet. De er dog også opmærksomme på de mange udfordringer, lederfunktionen indebærer i form af organisatoriske hensyn, ressourcemangel, politiske spilleregler osv. Hver fjerde har således svært ved at finde tid til at udføre ledelsesopgaverne. Den kønsmæssige skævdeling, man ser mange andre steder, er ikke så udtalt blandt psykologer i ledelse. Kvinderne er i overtal, 56 % mod 44 %, og det er en nyere tendens, som dog skal ses på baggrund af, at tre ud af fire psykologer er kvinder. Knap halvdelen af lederne har passeret de 50 år og har dermed to årtiers psykologerfaring i bagagen. Lederinfo samles og styrkes på hjemmesiden Vi har arbejdet med at forbedre vores service til lederne, og derfor kan man finde relevant info på hjemmesiden, hvis man fx ønsker at vide mere om, hvilke aftaler der gælder for ledere, når der skal lønforhandles. Man kan også finde Psykologforeningens lønpolitik for ledere og sammenligne sin løn med andre ledere. Generalforsamling 2012 SIDE 39

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING TEST SOM REDSKAB Blandt psykologer er der et udtalt ønske om mere lovgivning og kontrol i forhold til testbrug. Man ser også gerne standarder og certificering på et europæisk plan. VIDENSCENTER FOR PROFESSIONEL PERSONVURDE- RING (VPP) VPP er en non-profit forening, hvis medlemmer er forskellige interessenter, der arbejder med personvurderinger. Interessenterne repræsenterer et bredt udsnit af dansk erhvervsliv og Dansk Psykolog Forening er medstifter af foreningen og medlem af dens bestyrelse. VPP har som mission at sætte en høj faglig standard for erhvervsrettede personvurderinger i Danmark. En certificeringsordning for erhvervstestbrugere bør forankres i videnscenteret. For at forfølge dette formål udvikler VPP retningslinjer, afholder konferencer, temadage mv. samt deltager i den offentlige debat. Retningslinjer for erhvervstestbrugere Som led i arbejdet for øget kvalitet og etik i anvendelsen af erhvervstest har Dansk Psykolog Forening foreslået Videnscenter for Professionel Personvurdering, at der i regi heraf etableres en certificeringsordning, der bygger på en fælleseuropæisk standard for kompetencekrav til erhvervstestbrugere. Videnscentret har på den baggrund i 2011 vedtaget retningslinjer for erhvervstestbrugeres kompetencer med udgangspunkt i denne standard.. Dansk Psykolog Forening arbejder fortsat på, at en dansk standard eller retningslinje på længere sigt kommer til at danne grundlag for en egentlig certificeringsordning, der kan akkrediteres af den europæiske psykologsammenslutning EFPA. Psykologers holdninger til test Psykologforeningen har gennemført en undersøgelse af psykologers holdninger til psykologiske test og deres anvendelse af dem. Svarene viser, at der blandt psykologerne er et udtalt ønske om mere lovregulering og kontrol i forhold til test- SIDE 40 Generalforsamling 2012

brug samt ønske om gennemtvingelse af standarder og etablering af certificeringsordninger akkrediteret af EFPA. Regulering og kontrolforanstaltninger ses ikke som hindrende for udvikling af nye ideer og procedurer. Undersøgelsen viser tydeligt, at man bør være uddannet ordentligt i at anvende psykologiske test. Der er en vis bekymring for, hvordan test anvendes. Psykologerne i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er mindst bekymrede, mens arbejds- og organisationspsykologerne og psykologerne inden for psykiatrien og det kliniske område er mest bekymrede. Bekymringen handler om fortolkningen af testresultaterne. De flittigste testbrugere befinder sig i PPR, hvor 90 % anvender test. For psykologer i psykiatrien og det kliniske område gælder det godt 64 %, og for arbejds- og organisationspsykologerne knapt 50 %. De fem mest anvendte test er WISC (55 % anvender denne), WAIS (32 %), Rorschach (22 %), WPPSI (16 %) og BRIEF (14 %). Tabeller og det samlede datamateriale findes på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside. Generalforsamling 2012 SIDE 41

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING DANSK PSYKOLOG FORENING INDEFRA Der åbner sig hele tiden nye adgangsveje i kontakten mellem psykolog og forening. Stærkest går udviklingen på it-området nogle muligheder fungerer døgnet rundt. Fysisk er der også ændringer: Aarhus byder velkommen på en ny måde. Trange tider Samfundets økonomiske krise har en gennemslagskraft og udstrækning, ingen har kunnet forudse. Heller ikke Dansk Psykolog Forening. Vores indtægter er præget af en lavere vækst i medlemstallet end forventet. Ledigheden slår igennem i form af færre kontingentkroner, og det dårlige jobmarked koster på Psykolog Nyts annoncer. Når disse og andre ting virker sammen over lang tid, kan det mærkes, uanset hvor udgiftsbevidste vi er. I den seneste tid har vi i sekretariatet først måttet undlade at genbesætte to ledige stillinger, hernæst at forlænge et vikariat. Endelig meget beklageligt har vi måttet tage det drastiske skridt at nedlægge halvanden stilling. Reduktioner af denne art griber bestyrelsen og foreningens administrative ledelse til som en helt uomgængelig handling for at konsolidere økonomien. Der er allerede gennemført to budgetrevisioner, og selv om vi mest muligt prøver at friholde medlemsaktiviteter og -service, undgår vi ikke stramninger. Og en enkelt går på at forkorte telefontiden med en time fra 1. januar 2012. Nyt medlemssystem med selvbetjeningsportal Dansk Psykolog Forening har fået et nyt medlemssystem, der understøtter digitalisering af flere administrative processer. SIDE 42 Generalforsamling 2012

Men det er ikke alene sekretariatet, der har fået et nyt og smartere system, medlemmerne har fået Mit DP, som er deres helt egen selvbetjeningsplatform. I Mit DP bliver psykologens dialog med sekretariatet og de øvrige medlemmer lettere og smidigere. Mit DP hvad, hvor og hvordan Du får adgang til Mit DP via linket på hjemmesiden www.mitdp.dk. Du kan logge ind med dit medlemsnummer, dit cpr.-nummer eller din e-mailadresse. Vel ankommet i Mit DP kan du først og fremmest se og ændre de oplysninger, som foreningen har registreret om dig. Det gælder fx private, arbejds- og uddannelsesoplysninger. De fleste oplysninger kan du ændre direkte, andre kræver, at din vedhæftede dokumentation godkendes af en medarbejder i sekretariatet, før ændringen slår igennem i Mit DP. Herudover kan du se din kontingentstatus, og om du har udestående eller tilgodehavende på kontoen. Du kan til- og framelde dig kurser, se din placering på en eventuel venteliste og du får din egen oversigt over de kurser, som du allerede har gennemført. Alle medlemmer har også en netværksprofil, som de kan vælge at gøre helt eller delvist synlig for andre medlemmer i Mit DP, ligesom alle medlemmer kan bruge profilsøgningen, hvis man har brug for at finde en supervisor, efterlyse kollegaer med beslægtede arbejdsområder eller bare ønsker at genfinde en gammel studiekammerat. Under DP-netværk kan du se, hvilke netværk du selv er en del af det være sig selskaber, udvalg, fagnævn og lignende. Du har desuden mulighed for sammen med dit netværk at etablere et netværksrum, hvor du kan lagre og dele dokumenter, referater og sende beskeder til medlemmer af netværket. Nye og bedre lokaler i Aarhus 1. februar 2010 indtog Psykologforeningen nye lokaler i Aarhus i Arosgaarden. De gamle lokaler i Guldsmedgade er solgt, da de ikke var tidssvarende og bl.a. uden handicapadgang. De seneste år har vi måttet holde vores kurser i byen, men nu har vi gode kursus- og medlemsfaciliteter i de nye lyse og venlige lokaler. Vi deler lejemålet med Journalistforbundets Aarhus-afdeling, hvilket sikrer os god drift og udnyttelse af lokalerne. Arbejdsmiljøet i sekretariatet I efteråret 2009 fik det psykiske arbejdsmiljø i Dansk Psykolog Forenings sekretariat en gul smiley. Arbejdstilsynet havde været på besøg og påpeget problemer med de ansattes arbejdsmængde, tidspresset i arbejdet og de uklare krav. Efter en omfattende proces sekretariatet rundt og en gennemført handleplan har foreningens arbejdsmiljø siden fået en grøn smiley. I et brev af 1. juni 2011 konstaterer Arbejdstilsynet således, at der er arbejdet seriøst og målrettet på at løse de beskrevne problemer, og at der gennem flere tiltag er opnået en mærkbar forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Daglig politisk ledelse GF 2010 besluttede at vi på forsøgsbasis skulle have en deltidsfrikøbt næstformand i DP i indeværende generalforsamlingsperiode. Formand og næstformand har i fællesskab haft et særligt fokus på udvikling og professionalisering af bestyrelsesarbejdet og på at tydeliggøre forholdet mellem den politiske og den administrative ledelse. Der er udarbejdet retningslinjer for god fagforeningsledelse (Union Governance) og for godt bestyrelsesarbejde (Board Governance). Endvidere er næstformandens frikøb brugt til at styrke det politiske arbejde i faste udvalg, arbejdsgrupper og en task force, samt som kontakt- og talsperson på forskellige politikområder. Næstformanden er kommet fast to dage om ugen i huset i Stockholmsgade, hvilket blandt andet har gjort at formanden i højere grad end tidligere kan sparre med en anden politiker i hverdagen. Både formand og næstformand har oplevet stor tilfredshed med det daglige samarbejde, selv om det har betydet et ganske stort forbrug af tid til koordinering. I indeværende periode har vi haft en særdeles garvet formand og en ret ny deltids næstformand, mens vi i den kommende periode vil have en helt ny formand og (måske også?) en ny næstformand, der sammen skal definere opgave- og rollefordelingen. Den nye situation gør, at præmisserne på væsentlige punkter ikke kan sammenlignes, så man direkte og konkret kan vejlede GF om fremtiden. En ny formand kan i de kommende to år fortsat have brug for tæt politisk samarbejde og sparring både med næstformand og bestyrelse. Dette handler ikke alene om et formandsskifte, men også om kommende store politiske opgaver i en organisation, der har vokset sig meget større og mere kompleks i de sidste ti år. Imidlertid kan den ny bestyrelses konkrete sammensætning og ønsker om arbejdsform m.m. få betydning for, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at organisere den politiske ledelse. Det er derfor bestyrelsens vurdering, at der bør skabes mulighed for, at forsøgsordningen forlænges to år. Bestyrelsen har afsat samme midler i budgettet for 2012-2014, som der var for 2010-2012, således at en kommende bestyrelse har økonomisk råderum til at kunne beslutte et eventuelt fortsat frikøb af næstformanden i den kommende periode. Generalforsamling 2012 SIDE 43

GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING NY STRUKTUR: EN VANSKELIG UDFORDRING At beskrive en ny intern struktur og organisation er en stor opgave. Bestyrelsen har valgt at lade modellerne ligge for i først omgang at beskrive foreningens opgaver og identitet i det kommende årti. På flere generalforsamlinger har Dansk Psykolog Forenings interne struktur været et tema. På generalforsamlingen i 2010 blev det besluttet, at en strukturarbejdsgruppe under bestyrelsen skulle udarbejde logiske og enkle vedtægtsforslag med forskellige modeller for foreningens øverste myndighed. Materialet skulle senest i september 2011 sendes til vejledende urafstemning blandt medlemmerne og der var lagt en procesplan for det videre forløb. Dette er ikke sket og sagen har af flere grunde taget en anden drejning. Først og fremmest fordi det har vist sig at være en overordentlig vanskelig opgave. Den strukturarbejdsgruppe, som bestyrelsen nedsatte, arbejdede frem til foråret 2011 intenst med at beskrive flere modeller for et repræsentantskab og en forbedret generalforsamlingsmodel. Udfordringerne undervejs var mange, især fordi struktur- og organiseringsspørgsmål er nødt til at tage afsæt i de opgaver og arbejdsformer, som modellerne skal være rammen om i fremtiden. Og det overordnede, centrale spørgsmål: Hvilke opgaver er det, Dansk Psykolog Forening skal løfte nu og i fremtiden, og hvordan vil vi gøre det?, er ikke en strukturarbejdsgruppes opgave, men hører hjemme hos bestyrelsen. Kompleksiteten og vanskelighederne i strukturarbejdet førte bl.a. af disse grunde til, at strukturarbejdsgruppens arbejde ophørte og opgaven kom tilbage til bestyrelsens bord. Bestyrelsen valgte på denne baggrund at omdefinere strukturopgaven og lægge en anden kurs end den, som var afstukket i den oprindelige procesplan fra GF10. Bestyrelsen har taget afsæt i en ny arbejdsmodel, som har til formål at få klarlagt, hvilken organisation man ønsker, at en evt. ny struktur skal afspejle, før man tager fat på selve strukturen. Fordi en ny organisationsstruktur ikke er et mål i sig selv, men et middel blandt flere andre, som får organisationens hjul til at bevæge sig i en ønsket retning. Processen er i flere led. Første niveau er SIDE 44 Generalforsamling 2012

Her følger eksempler på temaer, der har været drøftet i bestyrelsen at indkredse Dansk Psykolog Forenings opgave og identitet i et fremtidsperspektiv. Bestyrelsen har i løbet af 2. halvår 2011 drøftet dette inden for temaerne: fagforeningsydelser, psykologfaget og professionen, velfærd og trivsel, partnerskaber/ekstern finansiering og psykologfællesskaber. Andet niveau, som bestyrelsen kun lige har nået at tage fat på er så, hvilke egenskaber (kompetencer)foreningen skal have for at løfte disse opgaver. Og når denne diskussion er gennemført, er det som tredje niveau i processen planen at tage fat på spørgsmålet om, hvilke strukturelle forhold eller andre ting der skal til for at undersøtte en udvikling i den ønskede retning. Arbejdet i andet og tredje niveau vil fortsætte i tæt dialog med medlemmerne. Det er afgørende, at medlemmerne inddrages i disse debatter og der er derfor igangsat en medlemsdebat på hjemmesiden om fremtidens opgaver og identitet. Det drejer sig bl.a. om tendenser, som udfordrer organisationens grænser, de kollektive vs. de individuelle medlemsbehov, den faglige identitet, Psykologforeningens samarbejdsflader og integritet. Flere debatemner vil følge. 1. Strategiske partnerskaber: frugtbart samarbejde eller dårlig forbindelse? Strategisk samarbejde med andre organisationer, myndigheder eller virksomheder kan være foreningens vej til at opnå vigtige mål til gavn for psykologerne og psykologien. Mål, som vi ikke måske ikke kan nå på egen hånd. Et eksempel er de to nye specialpsykologuddannelser i psykiatrien, hvor vi i samarbejde med bl.a. Danske Regioner har skabt og opbygget en helt ny faglig identitet tilpasset hospitalspsykiatrien. Men hvor langt vil vi gå ad denne vej? Partnerskaber gør noget ved vores identitet; for samtidig med, at vi måske maksimerer på vores resultater, opgiver vi i partnerskabet noget af vores selvstændighed og suverænitet. Partnerskabsstrategien stiller os således både over for nye muligheder og udfordringer. Partnerskaber kan binde organisationer sammen på tværs af sektorer og brancher både i almindeligt sete alliancer og så i dem, hvor forskelligheden mellem parterne springer i øjnene. 2. Flere og nye uddannelser med psykologi Flere medlemmer betyder flere kontingentkroner at arbejde og udvikle for. Men risikerer vi, at vores skarpe profil bliver sløret? Der eksister allerede en række forskningsbaserede uddannelser med et omfattende element af psykologi. Det gælder fx inden for det organisationspsykologiske område, på undervisnings- og kommunikationsområdet og inden for den pædagogiske psykologi. Disse kandidater er i direkte konkurrence med vores medlemmer om jobbene, og tilkendegivelser peger på, at der er efterspørgsel efter disse nye kandidater. Vi må derfor imødese, at der i stigende grad vil foregå en forskydning mellem opgaverne på jobområdet på den ene side og kompetenceområderne i den klassiske uddannelse til psykolog på den anden side. Udviklingen betyder selvfølgelig ikke, at der ikke stadig vil være brug for, hvad vi kunne kalde den klassiske psykolog. Men samlet set vil der komme et ydre pres, der let kan blive til et indre pres, hvis ikke vi er opmærksomme. 3. Fremtidens fagforening Dansk Psykolog Forening varetager psykologernes interesser. Og overenskomster og andre kollektive aftaler er en hjørnesten i foreningens liv. Sådan vil det naturligvis altid være eller..? Vi ved det jo godt, og vi ser det komme: om bare 10 eller 15 år vil arbejdsmarkedet, og samfundet i det hele taget, på mange måder se anderledes ud. Dermed vil både spillepladen og brikkerne, vi har at spille med, ændre sig og det vil nok påvirke foreningens kerneopgaver. Nogle bestyrelsesbud på fremtiden: Et fremtidigt arbejdsmarked præget af en mindre offentlig sektor og et tilsvarende større privat marked - også for psykologydelser. Det grænseløse arbejdsliv, hvor flere og flere vidensarbejdere har svært ved at skille arbejds- og fritidsliv ad. En voksende individualisering på bekostning af den kollektive tilgang. I store dele af fagbevægelsen og også hos os selv ser medlemmer i stigende grad sig selv som brugere af serviceydelser og i mindre grad som foreningsmedlemmer. Svære økonomiske vilkår Et stigende fokus på individuelle behov og høje forventninger hos medlemmerne om individuel rådgivning, fleksible aftaler m.m. Generalforsamling 2012 SIDE 45

ICD-10 Årsmøde: Lykke, men ikke kun GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING Dansk Psykolog Forening indgår i et internationalt samarbejde om at revidere diagnosesystemet ICD-10 (som opgraderes til ICD-11). Gennem i alt otte arbejdsgrupper udarbejdes der revisionsforslag inden for de enkelte diagnoseområder et arbejde, som også flere af foreningens faglige selskaber deltager i. VÆRD AT VIDE Dansk Psykolog Forening havde til årsmødet i 2011 inviteret to amerikanske toppsykologer, Daniel Gilbert og Kent Drescher, der begge bidrog til at belyse årets tema: lykkeridderen. Lykkeridderen er sologængeren, ham, der vil sit eget, men derfor overser værdien i fællesskabet. Ham, der tror, at lykken findes i de høje luftlag, hvor al forskning peger hen på den mere enkle lykke: tryghed, tre måltider om dagen og tag over hovedet. Basis lå dog på syv faglige workshops, som indkredsede temaet fra hver sin vinkel. 150 medlemmer deltog. Principerklæringen om evidensbaseret praksis Dansk Psykolog Forenings principerklæring om evidens skal nu omsættes til mere konkrete initiativer i samarbejde med medlemmerne. I den forløbne periode har de faglige selskaber været involveret i to høringsrunder, der har resulteret i en række konkrete idéer til, hvordan vi implementerer evidens i danske psykologers praksis. På baggrund af disse ideer vil Psykologforeningens bestyrelse foreslå konkrete initiativer i det nye arbejdsprogram for 2012-2014. Registrering af psykologydelser med koder Arbejdet med at kortlægge, om der er de fornødne koder til rådighed for registrering af psykologydelser i somatik og psykiatri, er afsluttet. Konklusionen er, at de nuværende koder er dækkende. Der er udarbejdet informationsmateriale om koderne, som de faglige selskaber vil videregive til medlemmerne via deres respektive hjemmesider. Desværre er det fortsat frivilligt, om der ved registreringen i stationært regi foretages en registrering af, hvilken faggruppe, der har leveret ydelsen. Vi har dog via selskaberne opfordret til, at man arbejder på at indføre registreringen med koder på egen arbejdsplads, for derigennem at synliggøre omfanget af psykologydelser. 9 udvalg, der arbejder for medlemmerne Foreningen har følgende faste udvalg, der hver især ledes af en repræsentant fra bestyrelsen: - Løn- og Stillingsstrukturudvalg - Det Liberale Forhandlingsudvalg - Arbejdsmiljøudvalg - Kursusudvalg - Specialistuddannelsesudvalg - Uddannelses- og Forskningsudvalg - Professionsudvalg - Social- og sundhedspolitisk udvalg - Lovgivningsudvalg - Etiknævn SIDE 46 Generalforsamling 2012

Psykologbehandling af depressive virker Helt ny Universitetssektion En gruppe ph.d. ere fra Aarhus Universitet har taget initiativ til at danne en ny sektion, og ved den stiftende generalforsamling 23. november 2010 blev Sektionen for Universitetsansatte en realitet. Sektionsstyrelsen arbejder for at øge stå-taksterne for psykologi og ser en stor fremtidig opgave i at arbejde for, at psykologfagligt arbejde under ph.d.-uddannelsen kan tælle med til autorisation. Sektionen ønsker også at øge synligheden og profileringen af, hvad en forsker kan altså hvilke kompetencer opnår man fx gennem en ph.d.-grad? Med den nye sektion er samarbejdet mellem Dansk Psykolog Forening og de ansatte blevet forbedret, bl.a. ved at sektionen har medlemmer i forskellige udvalg og nævn. Det giver sektionen indflydelse på foreningens politik, og giver denne gruppe medlemmer indflydelse på, hvordan sektionen skal forsøge at påvirke overenskomster og andre aftaler på universitetsområdet. Det hjælper at tale med en psykolog. Det dokumenterede en stor evaluering, der slår fast, at langt de fleste depressive, som bliver henvist til en psykolog, får et positivt udbytte af behandlingen. I snit fik patienterne 8-9 behandlinger, og færre end én ud af ti blev henvist igen. 94 procent er tilfredse med forløbet, og 96 procent oplever god kontakt med psykologen, der vurderes som fagligt dygtig. Evalueringen viser helt klart, at psykologbehandling virker. Rigtig mange bliver fri for symptomer og kan vende tilbage til deres arbejde og undgå lange sygemeldinger efter relativt få timer med en psykolog. Grønland nærmere en psykologlov I november 2010 vedtog Grønlands Selvstyre en ny rammelov, der giver borgerne i Grønland bedre retssikkerhed i kontakten med psykologer. Det drejer sig om Inatsisartut, lov om sundhedsstyrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer. Selvstyret har i vinteren 2011-2012 udarbejdet en lovbekendtgørelse, der fastsætter nærmere regler for blandt andet psykologvirksomhed og tilsynet med psykologer. Psykologer i Grønland vil med loven bedre kunne sikre det fortrolige rum mellem psykolog og borger. Med loven er der for første gang i Grønland desuden opnået en beskyttelse af psykologtitlen. Loven giver mulighed for at indføre fagligt tilsyn med psykologers arbejde, rettigheder og pligter. Flere psykologer på somatiske hospitalsafdelinger Dansk Psykolog Forening arbejder for af få flere psykologer inddraget på de somatiske hospitalsafdelinger. På nogle afdelinger er der større tradition for at anvende psykologer end andre. Under alle omstændigheder er der for få psykologer til at dække behovet for såvel behandlingsindsats som forskning og udvikling, og det er for tilfældigt, hvilke patienter der får tilbudt psykologhjælp. Der savnes forskningsbaseret viden og evidens for de positive effekter af psykologhjælp til somatiske patienter på hospitalerne. Foreningen har derfor i samarbejde med repræsentanter fra Lægeforeningen rettet henvendelse til AC og foreslået anvendelse af midler fra det strategiske forskningsprogram 2020 til forskning og forsøgsprojekter med inddragelse af psykologer på somatiske hospitalsafdelinger, og vi ser til vores store glæde, at der i selve forskningsprogrammet er fremhævet en særlig indsats lige netop til dette område. Danske Regioner har da også tilkendegivet, at det er vigtigt, at emnet psykiske aspekter ved alvorlig somatisk sygdom kommer med i forskningsprogrammet 2020. Generalforsamling 2012 SIDE 47

GF-2012 ETIKNÆVNETS BERETNING 3.2. ETIKNÆVNETS BERETNING Etiknævnet har siden sidste generalforsamling opnået konsensus i behandlingen af indklagede sager og i forhold til nævnets øvrige arbejdsopgaver. Der er i perioden blevet arbejdet på at synliggøre nævnets arbejde og gennem undervisning og artikler at fremme den etiske refleksion hos foreningens medlemmer. Antallet af klagesager har været stabilt i forhold til de foregående år. Telefonrådgivningen er blevet brugt flittigt, og det er Etiknævnet oplevelse, at de medlemmer, der har benyttet sig af tilbuddet, har været yderst tilfredse med de råd og den vejledning og sparring, de har modtaget. Ud over tilbuddets primære funktion som rådgivningsmulighed for medlemmerne er rådgivningsfunktionen en vigtig og værdifuld informationskilde for nævnet, da etiknævnet på den måde får indblik i de etiske dilemmaer og problemstillinger, medlemmerne møder i deres daglige praksis. Etiknævnet har haft fokus på temaet: psykologer og medier. Nævnet har i den forbindelse bl.a. været i dialog med Danmarks Radio for i fællesskab at skærpe bevidstheden om de etiske dilemmaer, der opstår i produktionen af blandt andet reality-programmer. Det er nævnets hensigt at udarbejde et sæt retningslinjer, der kan være nyttige, når medlemmerne direkte eller indirekte deltager i tv-programmer. Mødeaktivitet Der har været afholdt 14 ordinære møder siden sidste generalforsamling. Nævnsformanden har deltaget i møder med Dansk Psykolog Forenings formand samt deltaget i Lovgivningsudvalgets og Formandskollegiets arbejde. Endelig har nævnsformanden og næstformanden deltaget i møder for de nordiske etiknævn og deltaget i Psykolognævnet årsmøde. Klagesagsbehandling Der har i 2010-2012 været 48 sager til vurdering og behandling i Etiknævnet. Heraf er 22 returneret til klager med henvisning til andre relevante organer/myndigheder, idet klagen omhandlede autoriserede psykologer. Seks er ikke optaget som egentlig klagesager, idet Etiknævnet har vurderet, at der var tale om generelle henvendelser, der ikke kunne behandles ud fra de etiske retningslinjer. Af de 26 sager, der er optaget til behand- SIDE 48 Generalforsamling 2012

ling, er ni sager afsluttet uden kritik. De øvrige sager vedrører klager over psykologens adfærd over for klienterne og klienters utilfredshed med udfærdigede erklæringer (respekt for klienterne, redelighed og tydelighed, rollesammenblanding og afgrænsning af psykologens rolle). Etiknævnet har i fire tilfælde inviteret indklagede til at give møde til afklaring af sagen. I et par sager, hvor der ikke er givet kritik, har Etiknævnet valgt at give kollegial rådgivning. Telefonrådgivning Frem til december 2011 har der været 179 henvendelser. Heraf 134 telefoniske henvendelser og 45 henvendelser pr. mail. Henvendelserne har omhandlet meget forskellige problemstillinger både af etisk og lovgivningsmæssige art. Ca. 2/3 af henvendelserne kommer fra privatpraktiserende psykologer, men også privatansatte og offentligt ansatte medlemmer bruger rådgivningen flittigt. Det er Nævnets vurdering, at de medlemmer, som har benyttet sig af rådgivningen har været yderst tilfredse med muligheden for sparring og rådgivning. Samtidig giver rådgivningen etiknævnet indblik i en lang række af de etiske dilemmaer, medlemmerne oplever i deres daglige virke. Henvendelserne fra medlemmerne illustrerer en stor spændvidde af problemstillinger fra praksis: håndtering af tavshedspligt, forholdet mellem etik og jura, varetagelse af klientrelationer, håndtering af rollekonflikter, vejledning om partsudtalelser, forhold omkring indgivelse af klager samt Lisbeth Sten Jensen Etiknævnets formand om tavshedspligt og tv Lisbeth Sten Jensen, formand for Etiknævnet: - Vi får mange henvendelser, der handler om de etiske dilemmaer i forbindelse med psykologers daglige virke. Især er mange psykologer optaget af, hvordan de i praksis håndterer tavshedspligten, fx i situationer hvor et familiemedlem ønsker aktindsigt i forbindelse med et terapiforløb af et barn eller en ung, fortæller hun. Etiknævnets fokus på psykologers medvirken i tv-programmer udsprang af en konkret henvendelse fra en psykolog, der bad nævnet forholde sig til et tv-program, hvor en psykolog medvirkede. - Det førte til, at vi har drøftet de etiske aspekter med psykologer, der har medvirket i fx dokumentarprogrammer på tv, og med repræsentanter fra Danmarks Radio. Vores mål er, at drøftelserne skal munde ud i en pjece, som psykologer kan læne sig op af, når de medvirker i tv-programmer, siger hun. Etiknævnets initiativ har skabt opmærksomhed i de øvrige nordiske lande, hvor psykologer står i en tilsvarende situation i samarbejdet med tv-stationerne. Derfor bliver Etiknævnets arbejde fulgt nøje af de nordiske søsterorganisationer. Etiknævnet får også en del henvendelser fra psykologer, der søger rådgivning vedrørende deres personlige etiske ansvar set i forhold til deres leders ret til at lede og fordele arbejdet. - Det kan for eksempel være en situation, hvor en psykolog vurderer, at en klient har brug for flere terapitimer end de timer, der er fastsat af lederen, slutter Lisbeth Sten Jensen. Generalforsamling 2012 SIDE 49

forhold vedr. andre psykologers arbejde og håndtering af etiske forhold m.m. Øvrige aktiviteter Etiknævnet har i januar 2011 og januar 2012 afholdt sit årlige todages seminar, hvor nævnets arbejde blev evalueret, og hvor mere generelle temaer blev drøftet. Etiske dilemmaer og visioner for nævnet blev også drøftet sammen med spørgsmålet om, hvilke opgaver nævnet skal løse ud over klagesagsbehandlingen. Endelig er nævnets opgaver med at skabe en øget etisk opmærksomhed samt formidle etiske spørgsmål blevet drøftet. Etiknævnets medlemmer har i perioden været aktive i undervisningsforløb i forbindelse med Dansk Psykolog Forenings kurser, specialistuddannelser, uddannelsessteder mv. Revision af de etiske principper Etiknævnet er stadig af den holdning, at Dansk Psykolog Forening skal følge EFPA s Standing Committee on Ethics indstilling fra 2005 om revision af Meta-Code on Ethics. Dette har tidligere været drøftet af de nordiske psykologforeningers etiknævn på de årlige samlinger. Der er tale om mindre revisioner i forhold til eksempelvis forskning, det udvidede klientbegreb, anvendelsen af nye metoder, arbejdet med opgaver uden samtykke og præcisering af etiknævnenes procedurer i forhold til sagsbehandling. Metakoderne er ikke blevet revideret i de seneste ti år, og da både psykologien og samfundet ændrer sig, finder vi det relevant med en revision. Nordisk samarbejde De årlige møder for Etiknævnsformænd og næstformænd blev afholdt i Bergen i 2010 og i Reykjavik i 2011. På disse møder udveksles erfaringer fra de enkelte lande, og der er dialog om centrale, fælles etiske problemstillinger efter oplæg fra særligt sagkyndige. På begge møder var psykologers rolle i medier et centralt tema. Ud over dette har temaer som etiknævnenes rolle og kompetence i forhold til offentlige klageinstanser og etiknævnenes rolle i forhold til EuroPsy været diskuteret. Det er Etiknævnets vurdering, at de nordiske møder har en stor værdi i forhold til styrkelse af det nordiske samarbejde og i forhold til erfaringsudveksling om fælles etiske dilemmaer. Europæisk samarbejde Etiknævnet har været repræsenteret ved et årsmøde i EFPA, hvor temaet undervisning i etik var på dagsordenen. Som led i en styrkelse af det fælles europæiske samarbejde er etiknævnsformanden fra september 2011 indtrådt i EFPA s Board of Ethics. SIDE 50 Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 SIDE 51

GF-2012 REGNSKABER 4. REGNSKABER 4. Forelæggelse af regnskaber for 2010 og 2011 ØKONOMISK BERETNING FOR 2010-2011 Den økonomiske beretning omhandler Dansk Psykolog Forening og Bistandsfonden. De to regnskaber udgør samlet en juridisk enhed. Hovedtal Foreningens resultat for perioden 2010-2011 blev et samlet underskud på ca. 3,5 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 109.000 kr. Perioden udviser således en samlet negativ afvigelse på ca. 3,4 mio. kr. Foreningens egenkapital udgør herefter ca. 3,7 mio. kr. Den markante negative afvigelse i foreningens resultat i forhold til budgettet kan primært henføres til lavere kontingentindtægter end budgetteret, ligesom Psykolog Nyt har realiseret resultater, der ligger markant under det forventede. Indtægter samt overførte resultater fra andre aktiviteter De samlede kontingentindtægter på ca. 81,7 mio. kr. er i perioden steget med ca. 15 % i forhold til seneste budgetperiode. Alligevel udviser kontingentindtægterne en negativ afvigelse i forhold til budgettet på ca. 2,5 mio. kr., hvilket primært kan henføres til, at gruppen, der betaler fuld kontingentsats, kun er vokset med netto 244 medlemmer, hvor der var budgetteret med en samlet vækst på ca. 550 medlemmer i hele perioden. Fra primo 2010 til primo 2012 er foreningens medlemstal vokset med netto 971 medlemmer, og det samlede medlemsantal udgør herefter 8.554, svarende til en medlemsfremgang på 12,8 %. Tallene vedrører kun de medlemmer, hos hvem foreningen opkræver kontingentet direkte. Således indgår dobbeltorganiserede medlemmer med Danmarks Lærerforening og æresmedlemmer ikke. Inklusive disse udgør det totale medlemstal 9.065 primo 2012. De tidligere års fald blandt studenterne er vendt markant efter indførelsen af introduktionsrabatten i 2010 for de studerendes første år som medlem. Således er gruppen i de seneste 2 år vokset med netto 504 medlemmer og udgør nu 1.370 medlemmer. Gruppen af ledige medlemmer er samtidig steget med 133 medlemmer, og de ledige udgør nu 405 af foreningens medlemmer. Endvidere er gruppen af pensionerede medlemmer vokset med ca. 100 i de seneste 2 år og udgør nu 566 medlemmer. Administrationsindtægterne efter videredebitering af omkostninger til Bistandsfonden er i 2010 blevet udvidet til også at vedrøre interessetvister og konflikter vedrørende indtjeningsforhold, dvs. også sa- SIDE 52 Generalforsamling 2012

ger for selvstændige samt rådgivning i forbindelse med klager til offentlige nævn. Disse udvidelser ligger inden for vedtægternes bestemmelser. Samtidig er satserne blevet opjusteret til den aktuelle timepris i 2010. Samlet har disse ændringer medført, at administrationsindtægterne for de 2 år herefter ligger ca. 1,0 mio. kr. over det budgetterede. Psykolog Nyt har som konsekvens af et stagneret jobmarked oplevet et markant fald i annonceindtægterne. Set i forhold til 2009 faldt de samlede annonceindtægter således i 2010 med ca. 26 %, svarende til ca. 1.3 mio. kr. Udviklingen fortsatte i 2011, hvor annonceindtægterne faldt med yderligere ca. 780.000 kr., svarende til 21 %. Selv om der er iværksat en række besparelsesinitiativer, udviser bladet et samlet underskud for 2010-11 på ca. 1,6 mio. kr., hvor der for perioden var budgetteret med et samlet overskud på 1,0 mio. kr. Dette svarer til en negativ afvigelse på ca. 2,6 mio. kr. Kursusvirksomheden har samlet for 2010 og 2011 realiseret et overskud på ca. 626.000 kr., hvor der var budgetteret med et 0-resultat for de to år. Resultatet kan primært forklares med få aflysninger og et øget deltagerantal på kurserne set i forhold til tidligere år. Øvrige indtægter, herunder de finansielle poster, er på niveau med det forventede. Udgiftssiden i foreningen Omkostningerne udviser i perioden en samlet negativ afvigelse på ca. 574.000 kr. Mest markant er en positiv afvigelse under særlige opgaver på ca. 1,3 mio. kr., som kan henføres til en bestyrelsesbeslutning om en opbremsning i nye aktiviteter, set i lyset af den vigende vækst i kontingentindtægterne og den negative udvikling i Psykolog Nyt. De faglige selskaber har i perioden haft et forbrug, der ligger ca. 162.000 kr. under det budgetterede, hvilket skyldes, at en række selskaber ikke har ansøgt om tilskud, da de via deres egne kurser og arrangementer selv har kunnet finansiere deres aktiviteter. Administrationsomkostningerne udviser for perioden en samlet negativ afvigelse på ca. 2,2 mio. kr. i forhold til det budgetterede, hvilket primært kan henføres til afvigelser på personalesiden og edb. Personaleomkostningerne har således et overforbrug for perioden på ca. 1,3 mio. kr., hvilket primært kan henføres til udbetaling af overarbejde, herunder engangsudgifter i form af udbetaling af overarbejde til medarbejdere, der har fået andet arbejde. Øvrige afvigelser på personalesiden kan overvejende henføres til et APV-forløb, feriepengeregulering, rejsegodtgørelse og pension. På it-området har der i perioden været et merforbrug på ca. 569.000 kr. Dette kan primært henføres til øgede licensomkostninger og behov for ekstern konsulentassistance i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikation til det nye medlemssystem. Afskrivningerne udviser derimod en positiv afvigelse ca. 1,1 mio. kr., da medlemssystemet blev idriftsat i 4. kvartal 2011, hvor der i budgettet var afsat midler til afskrivning af medlemssystemet fra 3. kvartal 2010. Decentrale enheder De decentrale enheder sektioner, kredse, faglige selskaber og netværk modtager fra foreningen et årligt tilskud baseret på deres medlemsantal. Samlet har de decentrale enheder via deres aktiviteter realiseret et overskud i 2010 på ca. 727.000 kr. og et underskud i 2011 på ca. 77.000 kr. Bistandsfonden Fondens egenkapital er i perioden forøget til 80,4 mio. kr. ultimo 2011. Fondens resultat og værdien af fondens obligationsbeholdning har naturligt været præget af periodens renteudvikling. Dette resulterede i kursgevinster på ca. 200.000 kr. i 2010, mens der i 2011 er kursgevinster på værdipapirbeholdningen på ca. 1,3 mio. kr. Derudover solgte Bistandsfonden i 2011 lejligheden i Aarhus, i forbindelse med at foreningens Århus-kontor flyttede til nye lejede lokaler. Det resulterede i en ejendomsavance på ca. 1,2 mio. kr. En stor del af Bistandsfondens formue er bundet i ejendommen i Stockholmsgade og forrentes derved via den husleje, som foreningen betaler til fonden. Dette gør, at formuen bliver mindre følsom over for finansmarkedets konjunktursvingninger. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Dansk Psykolog Forenings love og i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger samt god regnskabskik. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når foreningen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter, i takt med at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. RESULTATOPGØRELSEN Kontingentindtægter Kontingentindtægter udgør de i årets løb udskrevne kontingenter til foreningens Generalforsamling 2012 SIDE 53

medlemmer, korrigeret for eventuelle nedsættelser som følge af arbejdsløshed mv. Indtægter og udgifter fra andre aktiviteter I resultatopgørelsen medtages nettoresultatet af aktiviteterne vedrørende blad- og kursusvirksomhed. Skat Årets skat omfatter skat af årets forventede skattepligtige indkomst omfattende det skattepligtige resultat af erhvervsmæssig virksomhed, renter, udbytter samt kursgevinster og -tab. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, optages i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst. Der er ikke opgjort eventualskat i årsregnskabet. BALANCEN Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger værdiansættes til kostpris med tillæg af opskrivninger, istandsættelse og forbedringer. Opskrivning sker på grundlag af uafhængige vurderinger af salgsværdien. Der foretages ikke afskrivninger på grunde og bygninger. Øvrige anlægsaktiver værdiansættes til kostpris med fradrag af akkumulerede afog nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med tillæg af opskrivninger og fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: It-udstyr samt udvikling og indkøb af it-software:... 3-5 år Inventar og maskiner:...5 år Aktiver med en anskaffelsessum under 50 t.kr. pr. enhed straksafskrives i anskaffelsesåret. Tilgodehavender Tilgodehavender værdiansættes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Værdipapirer Obligationer og aktier er optaget til statusdagens børskurser. Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer føres via resultatopgørelsen. DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til medlemmerne i Dansk Psykolog Forening Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Psykolog Forening for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet omfatter fagforbund og bistandsfond og udarbejdes efter regnskabsbestemmelserne i Dansk Psykolog Forenings love og i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger samt god regnskabsskik. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Dansk Psykolog Forenings love og i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger samt god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. SIDE 54 Generalforsamling 2012

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Dansk Psykolog Forenings love og i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger samt god regnskabsskik. København, den 21. juni 2011 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til medlemmerne i Dansk Psykolog Forening Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Psykolog Forening for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet omfatter fagforbund og bistandsfond og udarbejdes efter regnskabsbestemmelserne i Dansk Psykolog Forenings love og i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger samt god regnskabsskik. Det i årsregnskabet anførte budgettal er ikke omfattet af revisionen. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Dansk Psykolog Forenings love og i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger samt god regnskabsskik. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Dansk Psykolog Forenings love og i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger samt god regnskabsskik. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 8. februar 2012 Generalforsamling 2012 SIDE 55

DE KRITISKE REVISORERS BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET 2010 1. Regnskabet er revideret i henhold til vedtægterne. 2. Dansk Psykolog Forenings økonomi er i 2010 blevet forvaltet ud fra en forsvarlig praksis i forlængelse af generalforsamlingens beslutninger og handlingsplanen. Såvel bestyrelsen som sekretariatets ledelse vurderes i løbet af regnskabsåret at have fortsat en meget tilfredsstillende indsats og har fastholdt den stabile økonomiske styring. 3. De kritiske revisorer indstiller regnskabet for 2010 til godkendelse på GF-2012. De kritiske revisorer København, den 10. februar 2012 Per Markussen Mugge Pinner DE KRITISKE REVISORERS BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET 2011 1. Regnskabet er revideret i henhold til vedtægterne. 2. Dansk Psykolog Forenings økonomi er i 2011 blevet forvaltet ud fra en forsvarlig praksis i forlængelse af generalforsamlingens beslutninger og handlingsplanen. Såvel bestyrelsen som sekretariatets ledelse vurderes i løbet af regnskabsåret at have fortsat en meget tilfredsstillende indsats og har fastholdt den stabile økonomiske styring. 3. De kritiske revisorer indstiller regnskabet for 2011 til godkendelse på GF-2012. De kritiske revisorer København, den 10. februar 2012 Per Markussen Mugge Pinner SIDE 56 Generalforsamling 2012

DANSK PSYKOLOG FORENING Resultatopgørelse for årene 2010-2011 Note Primære indtægter: Realiseret Budget Realiseret Budget 2011 2011 2010 2010 Kr. tkr. Kr. tkr. Kontingenter fratrukket bidrag til DM 42.020.290 43.779 39.645.279 40.421 Administrationsindtægter 457.236 440 447.022 440 Videredebiterede konfliktomk. 911.200 255 602.000 280 GF-2012 REGNSKABER Primære indtægter i alt 43.388.726 44.474 40.694.301 41.141 Sekundære indtægter: 1 Resultat af Psykolog Nyt -735.493 500-882.872 500 1 Resultat af Kursusvirksomheden 352.581 40 274.052-30 Sekundære indtægter i alt -382.912 540-608.820 470 Indtægter i alt 43.005.814 45.014 40.085.481 41.611 Omkostninger: Generalforsamling, Årsmøde mv. 291.553 230 1.538.318 1.300 2 Lønkompensation formand 1.005.100 1.033 1.028.240 992 Transport/logi mv. formand 335.118 300 393.608 300 Honorar til bestyrelsen 634.034 740 433.044 618 Formandskollegiet 34.104 50 43.900 50 Forretningsudvalg 11.380 24 10.285 24 Møder mv. 133.720 203 368.554 278 Foreningens ledelse i alt 2.445.009 2.580 3.815.949 3.562 3 Særlige opgaver 129.664 773 157.468 773 Bestyrelsesvedtagne aktiviteter i alt 2.574.673 3.353 3.973.417 4.335 Udvalg, arbejdsgrupper og fagnævn 3.251.708 3.477 3.247.569 3.360 Specialistuddannelse - udvalg og adm. 1.401.127 1.491 1.444.055 1.447 Etiknævn/Sygesikring 903.356 641 568.662 612 Tillidsmandsinstitution (inkl. AKUT-bidrag) 87.243 256 477.391 240 Sektioner 700.699 609 779.149 809 Kredse 558.360 578 591.395 578 Faglige selskaber 668.172 806 781.564 806 Foreningens organer i alt 7.570.665 7.858 7.889.785 7.852 Kandidatmodtagelse 144.465 160 272.217 160 SAK/EFPA (inkl. verdenskongres) 313.895 300 203.793 200 IUPsyS 16.164 10 10.943 110 AC-medlemskab mv. 1.045.564 1.039 978.506 1.022 Andre medlemskaber 81.252 92 81.618 92 Andre aktiviteter i alt 1.601.340 1.601 1.547.077 1.584 Faste pjeceudgivelser o.lign. 48.281 90 259.391 240 Generalforsamling 2012 SIDE 57

Note Realiseret Budget Realiseret Budget 2011 2011 2010 2010 Kr. tkr. Kr. tkr. Administrationsomkostninger Personale 22.291.663 21.854 22.107.252 21.241 Kontorhold 1.000.078 1.074 1.184.464 1.042 Lejeindtægt 654.676 410 574.900 410 Lokaleomkostninger 4.125.300 4.347 4.318.263 4.249 EDB-omkostninger 1.206.661 764 891.046 764 EDB-anskaffelser 45.533 130 157.281 130 Større inventar 9.250 130 18.744 144 Advokat/Revision 304.232 185 263.449 185 Andre omkostninger 74.058 66 151.542 66 Administrationsomkostninger i alt 29.711.451 28.960 29.666.941 28.231 Omkostninger i alt 41.506.410 41.862 43.336.611 42.242 Resultat før afskrivninger, finansielle poster, hensættelser og skat 1.499.404 3.152-3.251.130-631 Afskrivninger, edb-udstyr og udvikling 752.145 1.450 813.184 1.450 Afskrivninger, anlæg og maskiner 293.227 150 209.953 150 Afskrivninger i alt 1.045.372 1.600 1.023.137 1.600 Renteindtægter bank/giro 22.918 65 10.655 65 Renteindtægter obligationer 32.137 170 83.904 170 Ureal. kursgevinster eller - (tab) obligationer -1.163 0-54.428 0 Andre renteindtægter 41.315 50 48.174 50 Realiserede kursgevinster obligationer (tab) 23.831 0 83.959 0 Andre renteomkostninger 7.235 0 913 0 Finansielle poster i alt 111.803 285 171.351 285 Resultat før hensættelser og skat 565.835 1.837-4.102.916-1.946 Tab på debitorer 0 0 0 0 Resultat før skat 565.835 1.837-4.102.916-1.946 Skat af årets resultat 0 0 0 0 Årets resultat 565.835 1.837-4.102.916-1.946 SIDE 58 Generalforsamling 2012

DANSK PSYKOLOG FORENING Balance pr. 31.12. for årene 2010-2011 AKTIVER Note 2011 2010 Kr. Kr. Debitorer 1.921.229 697.073 Andre tilgodehavender 682.492 585.117 Mellemregning Bistandsfond 436.112 0 Deposita 135.025 135.025 Forudbetalte omkostninger 454.342 340.628 Tilgodehavender i alt 3.629.200 1.757.843 4 Obligationer 767.534 1.687.424 Likvide beholdninger 2.437.806 4.302.427 Likvide midler i alt 3.205.340 5.989.851 5 Edb-anlæg og udvikling 3.109.998 792.722 6 Inventar og maskiner 991.279 994.659 PASSIVER Anlægsaktiver i alt 4.101.277 1.787.381 Aktiver i alt 10.935.817 9.535.075 Egenkapital primo 2.806.336 6.909.252 Øvrig regulering 350.000 0 Overført af årets resultat 565.835-4.102.916 Egenkapital ultimo 3.722.171 2.806.336 Hensættelse til formandsskifte 385.000 385.000 Kreditorer 450.357 906.691 Mellemregning Bistandsfond 0 509.130 A-skat, ATP, moms mv. 386.375 735.038 Feriepengeforpligtelse 3.511.725 3.298.368 Advokat og revision 175.313 144.375 Andre skyldige omkostninger 2.000.271 200.137 Forudbetalinger 304.605 550.000 Kortfristet gæld i alt 6.828.646 6.343.739 Passiver i alt 10.935.817 9.535.075 Generalforsamling 2012 SIDE 59

DANSK PSYKOLOG FORENING Noter til regnskab 2011 2010 Kr. Kr. Note 1: Bladvirksomhed Annoncesalg 2.903.902 3.683.910 Abonnement mv. 255.905 249.304 Renter 5.537 4.487 Indtægter i alt 3.165.344 3.937.701 Trykning 1.274.540 1.762.621 Forsendelse 1.227.222 1.335.185 Andre bladomkostninger 193.526 414.378 Bladomkostninger i alt 2.695.288 3.512.184 Løn, administration 1.170.225 1.277.117 Andre administrationsomkostninger 35.324 31.272 Administration i alt 1.205.549 1.308.389 Omkostninger i alt 3.900.837 4.820.573 Bladvirksomhed i alt -735.493-882.872 Kursusvirksomhed Deltagerbetaling 4.408.368 3.995.470 Renter 10.027 5.490 Indtægter i alt 4.418.395 4.000.960 Løn og honorar, undervisere 1.471.564 1.248.384 Andre kursusomkostninger 1.240.164 1.304.227 Kursusomkostninger i alt 2.711.728 2.552.611 Løn, administration 1.303.619 1.077.786 Kursusudvalg, katalog mv. 50.467 96.511 Administration i alt 1.354.086 1.174.297 Omkostninger i alt 4.065.814 3.726.908 Kursusvirksomheden i alt 352.581 274.052 Note 2 (diverse formandsomkostninger) Inklusiv reg. af hensættelser formand 32.992 27.439 (Feriepenge og i forbindelse med afgående formand) Note 3 (særlige opgaver) Forsikring/pension privatpraktiserende 56.884 60.434 Bestyrelsens rådighedssum 72.780 97.034 Særlige opgaver i alt 129.664 157.468 SIDE 60 Generalforsamling 2012

Note 4 (obligationer) Anskaffelsessum primo 1.647.917 2.971.745 Anskaffelser i årets løb 478.657 1.131.543 Salg i årets løb -1.294.874-2.009.013 Udtrækninger i årets løb -102.510-446.358 Anskaffelsessum ultimo 729.190 1.647.917 Opskrivninger primo 39.507 93.935 Årets regulering -1.163-54.428 Opskrivninger ultimo 38.344 39.507 Bogført værdi ultimo 767.534 1.687.424 Note 5 (anlægsaktiver it) Anskaffelsesværdi, primo 6.586.221 6.443.267 Tilgang til anskaffelsespris 3.069.421 142.954 Afgang til anskaffelsespris 0 0 Anskaffelsesværdi, ultimo 9.655.642 6.586.221 Akkumulerede afskrivninger, primo 5.793.499 4.980.315 Årets afskrivninger 752.145 813.184 Afskrivninger, vedr. afgang 0 0 Akkumulerede afskrivninger, ultimo 6.545.644 5.793.499 Bogført værdi ultimo 3.109.998 792.722 Note 6 (anlægsaktiver inventar og maskiner) Anskaffelsesværdi, primo 3.257.184 2.418.667 Tilgang til anskaffelsespris 289.847 838.517 Afgang til anskaffelsespris 0 0 Anskaffelsesværdi, ultimo 3.547.031 3.257.184 Akkumulerede afskrivninger, primo 2.262.525 2.052.572 Årets afskrivninger 293.227 209.953 Afskrivninger, vedr. afgang 0 0 Akkumulerede afskrivninger, ultimo 2.555.752 2.262.525 Bogført værdi ultimo 991.279 994.659 Generalforsamling 2012 SIDE 61

BISTANDSFOND Resultat for årene 2010-2011 Note Realiseret 2011 Realiseret 2010 Kr. Kr. Indtægter Obligationsrenter 1.300.174 1.323.447 Bankrenter 2.045 2.652 Aktieudbytter 35.750 0 1 Kursreguleringer 1.286.941 199.376 Indtægter i alt 2.624.910 1.525.475 GF-2012 REGNSKABER Ejendommens drift København Huslejeindtægt, Stockholmsgade 1.940.250 1.940.250 Salg af lejlighed Guldsmedgade 1.197.321 0 Omkostninger 157.906 302.023 Ejendommen, København i alt 2.979.665 1.638.227 Ejendommens drift, Aarhus Lejeindtægter 0 0 Omkostninger 292.302 250.027 Ejendommen, Aarhus i alt -292.302-250.027 Omkostninger UR-afstemning 231.113 0 Bistandsudgifter 953.040 602.000 Administrationshonorar DP 197.207 194.613 Revision 84.375 33.125 Øvrige bistandsomkostninger 764.014 696.232 Bankomkostninger 51.111 38.609 Omkostninger i alt 2.280.860 1.564.579 Resultat før skat 3.031.413 1.349.096 Skat af årets resultat 0 0 Regulering tidligere år 0 0 Skat i alt 0 0 Årets resultat 3.031.413 1.349.096 SIDE 62 Generalforsamling 2012

BISTANDSFOND Balance pr. 31.12. for årene 2010-2011 AKTIVER Note 2011 2010 Kr. Kr. 2 Ejendom, Aarhus: Anskaffelsessum 0 1.950.000 Ombygning / istandsættelse primo 0 250.000 Ombygning / istandsættelse i året 0 0 Værdi ultimo 0 2.200.000 2 Ejendom, Stockholmsgade: Anskaffelsessum 17.213.675 17.213.675 Ombygning/istandsættelse primo 22.143.968 21.591.005 Ombygning/istandsættelse i året 0 552.963 Værdi ultimo 39.357.643 39.357.643 3 Obligationer: Anskaffelsessum 34.057.048 32.567.888 Kursregulering 1.497.642 600.061 Kursværdi ultimo 35.554.690 33.167.949 4 Aktier: Anskaffelsessum 885.750 885.750 Kursregulering 1.044.750 1.080.500 PASSIVER Værdi ultimo 1.930.500 1.966.250 Værdipapirer i alt 37.485.190 35.134.199 Andre aktiver: Periodiserede renter 394.964 344.541 Kunstværker 55.000 55.000 Andre tilgodehavender 56.014 88.417 Mellemregning DP 0 509.130 Andre aktiver i alt 505.978 997.088 Likvide beholdninger 3.559.940 267.306 Aktiver i alt 80.908.751 77.956.236 Egenkapital: Egenkapital primo 77.694.586 76.345.490 Øvrig regulering -350.000 0 Overført af årets resultat 3.031.413 1.349.096 Egenkapital ultimo 80.375.999 77.694.586 Andre passiver: Kreditorer og andre skyldige poster 45.078 228.525 Skyldig revision 51.563 33.125 Mellemregning DP 436.111 0 Andre passiver i alt 532.752 261.650 Passiver i alt 80.908.751 77.956.236 Generalforsamling 2012 SIDE 63

BISTANDSFOND Noter til regnskab 2011 2010 Kr. Kr. Note 1 (kursreguleringer) Obligationer: Realiserede kursgevinster 425.110 405.360 Urealiserede kursreguleringer 897.581-120.184 Aktier: Urealiserede kursreguleringer -35.750-85.800 Kursreguleringer i alt 1.286.941 199.376 Note 2 (offentlig ejendomsværdi) Guldsmedgade (Aarhus) 8.100.000 Stockholmsgade (København) 31.000.000 36.500.000 Note 3 (obligationer) Anskaffelsessum primo 32.567.888 30.028.218 Tilgang i årets løb 17.733.822 17.214.413 Afgang i årets løb -13.683.520-9.051.786 Udtræk -2.561.142-5.622.957 Anskaffelsessum ultimo 34.057.048 32.567.888 Opskrivninger primo 600.061 720.246 Årets regulering 897.581-120.185 Opskrivning ultimo 1.497.642 600.061 Bogført værdi ultimo 35.554.690 33.167.949 Note 4 (aktier) Anskaffelsessum primo 885.750 885.750 Tilgang i årets løb 0 0 Afgang i årets løb 0 0 Anskaffelsessum ultimo 885.750 885.750 Opskrivninger primo 1.080.500 1.166.300 Årets regulering -35.750-85.800 Opskrivning ultimo 1.044.750 1.080.500 Bogført værdi ultimo 1.930.500 1.966.250 SIDE 64 Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 SIDE 65

GF-2012 BESKÆFTIGELSESFOND 5. NY BESKÆFTIGELSESFOND For at sikre beskæftigelse til alle psykologer i fremtiden er det nødvendigt, at foreningen accelererer kraftigt på beskæftigelsesindsatsen og aktivt opdyrker nye arbejdsområder. Tallene taler nemlig deres tydelige sprog: om 10 år vil der være 3.500 flere erhvervsaktive psykologer; og det er en stigning på 40 %. Derfor foreslår bestyrelsen, at der oprettes en ny beskæftigelsesfond. Der har været en fin jobvækst gennem de sidste 10 år, primært i den offentlige sektor og på det liberale område. Men de offentlige arbejdspladser er ramt af trængte budgetter, og derfor er det urealistisk at tro, at en fortsat vækst her er sikret. Ledighedstallene dokumenterer også, at flere og flere psykologer er ramt af ledighed. For at øge jobskabelsen skal foreningen kaste et skarpt blik på det private arbejdsmarked og arbejde målrettet med at skabe stillinger til psykologer inden for HR, arbejdsmiljø-, ledelses-, strategi-, produkt- og organisationsudvikling. Sådan et nyt og målrettet fokus vil kræve en særlig indsats. For virksomhederne skal hjælpes til at indse, at psykologer ikke kun er uddannet til terapi, men også har stærke kompetencer til at drive udviklingsprocesser og kan skabe positive bundlinjer. En forstærket beskæftigelsesindsats skal også fokusere på de jobmuligheder, der er i den offentlige sektor og på det liberale område. Her gælder det om at bygge videre på 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 2002 2007 2012 2017 2022 Offentlig Privat Liberal Projektets målfremskrivning fra 2002 til 2022 SIDE 66 Generalforsamling 2012 10000 9000

en udvikling, der er i gang, jf. det seneste satspuljeforlig med prioriteringer både på det kommunale område og på det liberale område. Og på det regionale område vedrørende specialpsykologerne. Der indgår naturligvis også andre forklaringselementer, men vi ved, at en øget lobbyvirksomhed og en aktiv mediemæssig indsats nytter, fordi det øger psykologfagets anseelse og udbredelse. Bl.a. sås en fordobling af antallet psykologstillinger i kommuner og regioner i årene 2004-2009. Derfor skal vi holde fast i og udvikle disse virkemidler og intensivere kontakten og interessevaretagelsen i forhold til kommuner, regioner og staten, så psykologer fortsat spiller en helt central rolle, når borgernes lidelser skal forebygges og behandles. Lobbyisme og markedsføring bør endvidere understøttes af dokumentation og af psykologers forskning og evidensbaserede udviklingsarbejder bl.a. inden for arbejdsmiljø-, ledelses- og organisationsudvikling og i sammenhæng med virksomhedernes kvalitetsudvikling og -sikring. Hovedformålet med en forstærket beskæftigelsesindsats er: At sikre bedre beskæftigelse til psykologer i 2020 og fremefter. At udvide psykologers position og anerkendelse på arbejdsmarkedet. At fastholde og udvikle psykologers løn. At sikre en forsat høj organisationsprocent blandt psykologer. Og det skal bl.a. ske ved: At sikre nye arbejdsområder til psykologer, primært i det private erhvervsliv. At arbejdsmarkedet i højere grad anvender psykologers kompetencer i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, ledelses- og organisationsudvikling, rekruttering samt HR. At etablere en sektion for privatansatte i Dansk Psykolog Forenings regi. At fastholde og udvikle vækstmuligheder for psykologer på både det offentlige og liberale område. At øge indsatsen over for ledige psykologer. UDBUD Uddannelse af psykologer Optaget på psykologiuddannelserne er steget markant i perioden fra 2007 til 2010. Således er optaget af studerende i denne periode steget med hele 53 % flere studerende. I 2013 vil de fire psykologiuddannelser have et samlet optag på 590 studerende på kandidatuddannelserne. Blandt de kandidatstuderende er der en høj fuldførelsesprocent på 94 %. Man kan derfor forvente, at langt de fleste optagne også ender som færdiguddannede psykologer. I 2008 havde de studerende i gennemsnit en alder på 28,7 år ved start på kandidaten og 31,2 år ved afslutningen. Vurderingen er, at vi fra 2015 og frem vil få op mod 600 nye kandidater ud pr. år. Antallet af uddannelsespladser på universiteterne skal udvides fremover. Regeringen har en målsætning om, at 25 % af en ungdomsårgang gennemfører en lang videregående uddannelse i fremtiden. Foreningens strategi Psykologforeningen bør arbejde på tre områder. Det første område er en satsning inden for det private arbejdsmarked. Her skal vi ud at sælge psykologers kompetencer. Det andet område handler om optimering af mulighederne i den offentlige sektor, både i forhold til de offentlige ansættelsesområder og praksisoverenskomsten. Denne indsats bygger oven på vores nuværende indsatser på disse områder. Det tredje og sidste område er indsatsen for de ledige. På det private arbejdsmarked bør satsningen rette sig imod konsulentbranchen, HR-funktioner, arbejdsmiljøområdet og ledelses- og organisationsudvikling, men også andre områder som fx produktudvikling og strategisk virksomhedsudvikling er vigtige. Emnerne og mulighederne for psykologer i den private sektor er mange og store. Fremtidens erhvervsliv handler om menneskelige relationer både i forhold til produktion og de produkter, der laves. Dette gælder alle sektorer, og her har psykologer mange kompetencer. Det handler bl.a. om at formidle til virksomhederne, at arbejds- og organisationspsykologer har specialistkompetencer inden for de klassiske HR-områder og ledelse og kan facilitere udviklingsprocesser i virksomheder, som kan aflæses positivt på bundlinjen. Og det handler også om den store samfundsmæssige opgave, der ligger i at forebygge, foregribe og håndtere udvikling af stress og stressrelaterede psykiske lidelser hos den arbejdende del af befolkningen. Det, DP fx kan gøre, er at besøge private virksomheder, deltage i store erhvervskonferencer og lave kampagner, kurser og konferencer rettet mod private virksomheder og mod psykologer. Kort sagt aktiviteter, der både påvirker virksomhedernes valg af medarbejder (efterspørgsel) og påvirker de enkelte psykologer i forhold til deres erhvervsvalg (udbud). Målrettet mod den offentlige sektor vil en øget beskæftigelsesindsats primært handle om at intensivere, udvikle og systematisk fokusere på tiltag i forlængelse af det, som DP allerede gør i dag. Dvs. både styrke påvirkningen af beslutningstagere og beslutningsprocesser om overordnede offentlige prioriteringer og samtidig have fokus på de udøvende enheder i de enkelte kommuner og regioner, som står for udmøntningen af de landspolitiske bevillinger og opprioriteringer. Og i takt med at de offentlige finanser forhåbentlig bedres, forventes der at være muligheder for jobskabelse til psykologer her, både i form af ansættelser eller som opgaver til de selvstændige psykologer. I forhold til en mere traditionel beskæftigelsesindsats over for de ledige vil der kunne oprustes med afsæt i de eksisterende systemer og være muligheder for at gennem- Generalforsamling 2012 SIDE 67

føre flere projekter for ledige medlemmer i samarbejde med AAK, jobcentre og AC. Ledigheden blandt akademikere generelt er bekymrende, også på sigt. AC har for nylig fået lavet en analyse, som viser, at den politiske ambition om, at 25 % af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse, vil føre til en stor stigning i antallet akademikere. Det ligger i forlængelse af både den nuværende og den tidligere regerings politik om, at vi har brug for mere veluddannet arbejdskraft i Danmark. Det er også ACs vurdering, at det nødvendiggør en prioritering af beskæftigelsesindsatsen på det private arbejdsmarked. Hvad skal der til? Der er behov for to meget forskellige former for indsatser fra foreningens side. Den indsats, der rettes mod jobskabelse i den private sektor, tænkes tilrettelagt som en egentlig kampagne, der har til formål at påvirke både private virksomheder og medlemmer. Der kan fx blive tale om etablering af advisory board, kampagne-hjemmeside, annoncekampagne, pjecer, phonerkampagne, konferencer, netværksdannelse mv. Den beskæftigelsesfremmende indsats, der retter sig mod den offentlige sektor handler om en intensivering af landspolitisk og lokalpolitisk lobbyisme og et styrket samarbejde med bl.a. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Projekterne bør som minimum løbe over 2 år for at få effekt og indgår i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram for 2012-14 (pkt. 2.6.) Arbejdet tænkes påbegyndt medio 2012 med afslutning medio 2014. TILBAGETRÆKNING Medlemmernes aldersfordeling De aktive medlemmer fra 58 år og opefter forventer gennemsnitligt at gå på pension som 66,6 årige. Mændene forventer i gennemsnit at gå senere på pension end kvinderne. I 2012 og i årene fremover vil 150 til 200 medlemmer trække sig fra arbejdsmarkedet. De nuværende årgange af psykologer i alderen 40 til 49 år er mindre end årgangene i alderen 50 til 59 år. Det forventes derfor, at tilbagetrækningen vil komme ned på omkring 150 medlemmer pr. år i en årrække fra 2020 og fremefter. Resultaterne evalueres i slutningen af 2013, for at måle effekten og for at vurdere, om indsatsen er rigtig, eller om der skal foretages tilpasninger. Her kan bestyrelsen tage stilling til, om der skal foreslås en eventuel forlængelse på GF14. Det politiske ansvar for den særlige beskæftigelsesindsats placeres under bestyrelsen og tænkes forankret i en styregruppe, der kan sikre input og ideer udefra og fastholde fokus og fremdrift. Der etableres en særlig projektorganisation i sekretariatet og ansættes et par projektmedarbejdere, som hver især har de fornødne kompetencer til at løfte de forskellige opgaver rettet mod henholdsvis det private og det offentlige. Herudover tilknyttes bistand fra fx praktikanter og studentermedhjælp. Finansiering Etablering af beskæftigelsesfond Forslaget er en udvidelse af foreningens nuværende aktiviteter. Projektet foreslås etableret og finansieret ved etablering af en særlig beskæftigelsesfond, som alle erhvervsaktive, fuldtidsbetalende medlemmer bidrager til ved et særskilt fondsbidrag på 75 kr. pr. kvartal ud over kontingentet. Med 6.000 betalende medlemmer vil det give 1.8 millioner kroner pr. år til projektet. Midlerne fordeles med ca. 2/3 til indsatsen på det private område og en ca. 1/3 til det offentlige område. Flere undersøgelser peger i samme retning Dansk Psykolog Forening lavede i efteråret 2010 en større beskæftigelsesundersøgelse. Undersøgelsen fremskriver alle tilgængelige tal om psykologer og psykologstuderende fra 2010 og frem til 2020. Undersøgelsen findes på www.dp.dk. DJØF lavede på samme tid en lignende undersøgelse af samtlige samfundsvidenskabelige uddannelser, herunder psykologfaget. Undersøgelsen kom til samme resultat som DP s undersøgelse og findes på www.djoef.dk. Arbejdernes Erhvervsråd har i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation i januar 2012 lavet en analyse om arbejdsudbuddet blandt akademikere frem til år 2100. Denne analyse bekræfter DP s undersøgelse fra 2010 og findes på www.ac.dk. SIDE 68 Generalforsamling 2012

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen beslutter at oprette beskæftigelsesfonden og 1. vedtager den foreslåede nye vedtægtsbestemmelse (Ny 30) i Dansk Psykolog Forenings love. 2. godkender strategisk mål 2 indsatsområde 6 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram for 2012-14. 3. beslutter, at projektet finansieres ved et særskilt fondsbidrag på 75 kr. / kvartal som opkræves af alle erhvervsaktive fuldtidsbeskæftigede kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening i 2012 og 2013. DANSK PSYKOLOG FORENINGS LOVE - NY 30. BESKÆFTIGELSESFOND Forslaget drejer sig om at oprette en ny og særskilt fond, som kan danne økonomisk grundlag for at iværksætte en række konkrete beskæftigelsesfremmende aktiviteter i forhold til den private og den offentlige sektor for at imødegå den stigende arbejdsløshed blandt psykologer, og som er målrettet den fremtidige mangel på psykologjob. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag til ny vedtægt: Beskæftigelsesfond 30. Beskæftigelsesfondens formål er at sikre en økonomisk ramme for foreningens beskæftigelsesfremmende tiltag, herunder især at iværksætte aktiviteter, der skaber jobåbninger og nye stillinger til psykologer: a. I den private sektor b. I den offentlige sektor Stk. 2. Midlerne tilvejebringes ved et særligt fondsbidrag, som opkræves ved siden af medlemskontingentet. Fondsbidraget er obligatorisk for alle erhvervsaktive, fuldtidsbeskæftigede kandidatmedlemmer af foreningen. Generalforsamlingen fastsætter fondsbidragets størrelse. Midlerne anbringes på forsvarlig måde i let realiserbare papirer. Stk. 3. Fondens midler holdes adskilt fra foreningens øvrige formue. Der aflægges et særskilt regnskab efter samme regler, som gælder for foreningens regnskab. Stk. 4. Til dækning af udgifterne ved administrationen af beskæftigelsesfonden betales af fondens midler til foreningen et beløb, hvis størrelse fastsættes i budgettet, som generalforsamlingen vedtager, jf. 6 stk.6 f. Stk. 5. Såfremt der ved renter og øvrigt afkast sker en forøgelse af de anbragte midler, tilskrives en sådan forøgelse fondsformuen. Uforbrugte fondsbidrag i et år tilskrives også formuen. Stk. 6. Bestyrelsen træffer beslutning om anvendelse af beskæftigelsesfondens midler. Hvis ovenstående vedtages, foreslås følgende konsekvensændringer: 6, stk. 6.f. ændres til: herunder fastlæggelse af kontingent, bistandsfondsbidrag og beskæftigelsesfondsbidrag. 23. Overskriften ændres til: Kontingent og fondsbidrag (dvs. bistand slettes). Nuværende 30 bliver til 31 osv. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages. Forslaget har til formål at skabe vedtægtsmæssig hjemmel til oprettelse af ny fond, beskæftigelsesfonden. Udfordringen de kommende 10 år på beskæftigelsesområdet er stor og for psykologområdet markant anderledes end for andre fagområder. Hvor andre akademiske områder har stigende pensionsårgange og en stor udfordring i at erstatte medlemmer, der forlader arbejdsmarkedet med yngre kandidater, har vi en anden udfordring med flere og flere nyuddannede og færre og færre, der går fra på pension. Nettotilvæksten af psykologer de kommende 10 år er op mod 3.000. Vi skal dermed øge antallet af psykologstillinger med mellem 30 og 50 % for at sikre fuld beskæftigelse. Denne udfordring kræver en stor indsats for at sikre nye stillinger i den private og offentlige sektor samt på det liberale område, hvis vi skal undgå stigende ledighed blandt medlemmerne, og at faget mister status. Forslaget fremsættes ud fra en overbevisning om, at psykologfaget har potentialet, og at Dansk Psykolog Forening har mulighederne for at styrke både fag og fagforening via vækst og udvikling. Men det kræver en helt særlig indsats, som ligger ud over de nuværende aktiviteter. Denne indsats foreslås forankret i en ny beskæftigelsesfond med øremærkede penge til formålet. Det er hensigten, at midlerne anvendes til målrettede og evaluerbare projekter. Fondsbidrag Forslag til generalforsamlingsbeslutning: Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen beslutter, at der i 2012 og 2013 opkræves et særskilt fondsbidrag på 75 kr. pr kvartal til den ny Beskæftigelsesfond. Fondsbidraget opkræves hos alle erhvervsaktive, fuldtidsbeskæftigede kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening og ligger uden for medlemskontingentet. Generalforsamling 2012 SIDE 69

Baggrunden for en ny beskæftigelsesindsats I 2010 udarbejdede Dansk Psykolog Forening en større undersøgelse om psykologernes beskæftigelse. Undersøgelsen gav foreningen ny viden om fagets udvikling og et bud på, hvor fremtidige psykologjob findes. Psykologfaget har igennem de sidste 10 år oplevet en væsentlig vækst. Der er knapt 6.500 medlemmer i beskæftigelse. 8 % er privatansat, 28 % er selvstændige og de resterende 64 % er offentligt ansat. 200 psykologer vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i 2012, og dette tal forventes at være stabilt frem til 2020, hvorefter det sandsynligvis vil falde. Antallet af 10000 nyuddannede psykologer vil øges fra 400 om året til formodentlig 600 om året fra 2015. Foreningen må derfor forudse, at der skal skabes mellem 250 og helt op til 450 nye job hvert år i en lang 9000 8000 årrække for at sikre en uændret beskæftigelsesgrad. 7000 Lige nu er der en meget lav vækst som en uheldig konsekvens af finanskrisen og den efterfølgende offentlige gældskrise. Det betyder, at ledigheden er stigende, og det er desværre med til at 6000 5000 forværre problematikken. Væksten i nye stillinger har de sidste 2 år ligget på 0-1 % pr. år. 4000 Der er ingen tvivl om, at ledigheden vil stige mærkbart, hvis ikke der gøres en særlig indsats. I 80 erne og i starten af 90 erne, da ledigheden var meget høj, søgte mange psykologer job i helt andre brancher og forlod dermed faget. Sker det igen, kan det få alvorlige følger for psykologiens sta- 3000 2000 tus fremover. 1000 Ledigheden blandt psykologer var i perioder i 80 erne over 20 procent, i 90 erne over 10 procent, men 0er siden hen faldet markant og ramte i starten af 2009 et historisk lavt niveau med kun 2 procents 2002 ledighed. Efterfølgende 2007er ledigheden steget 2012til de nu omkring 2017 4 procent. Vurderingen 2022er lige nu, at ledigheden risikerer at ende Offentlig på op mod 25 Privat procent i 2022, Liberal hvis ikke foreningen iværksætter en aktiv beskæftigelsesindsats målrettet psykologer. 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1982 1992 2002 2012 2022 Beskæftigede Ledige En af de tydelige tendenser, der lige nu ses blandt ledige nyuddannede medlemmer, er, at deres helt klare og legitime ønske om at komme ud og virke som psykologer overstiger behovet for indtægt. Det betyder, at flere og flere unge ledige, der ikke kan finde en fast stilling, i stedet søger over i privat praksis eller påtager sig opgaver for fx hjælpeorganisationer til en meget lav løn. Og der ses en voksende gruppe unge nyuddannede psykologer, der udbyder psykologydelser til takster under det nuværende niveau. Hvis det ikke lykkes at skaffe flere job, kan denne udvikling risikere at gå ud over lønniveauet og betalingen for psykologydelser. SIDE 70 Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 SIDE 71

w GF-2012 REGELSÆT 6. FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF REGELSÆT Dansk Psykolog Forenings love 10, stk. 3 d. Offentliggørelse af referater fra bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder Forslaget drejer sig om at flytte offentliggørelsen af bestyrelses- og forretningsudvalgsreferater fra Psykolog Nyt til foreningens hjemmeside. Forslagsstiller: Bestyrelsen Gældende vedtægt: 10, stk. 3 d. Bestyrelsen og Forretningsudvalget fører beslutningsprotokol, som bringes i et følgende nummer af medlemsbladet. Forslag til ændring: 10, stk. 3 d. Bestyrelsen og Forretningsudvalget fører beslutningsprotokol, som offentliggøres på foreningens hjemmeside. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages. Forslaget har sammenhæng med de nødvendige omlægninger af Psykolog Nyts økonomi for at øge indtægtsgrundlaget. Det vil fortrinsvis ske via et øget annoncesalg til medlemsbladet og Dansk Psykolog Forenings hjemmesider og nyhedsbreve. Herudover tilpasses antallet af bladudgivelser og antallet af sider pr. nummer. I den forbindelse ønskes offentliggørelsen af referaterne fra bestyrelses- og forretningsudvalgsmøderne flyttet til hjemmesiden. Det betyder også, at referaterne på denne måde gøres tilgængelige for medlemmerne på et tidligere tidspunkt og samles i et elektronisk arkiv, som man kan søge i. Det er tanken at bringe nyheder fra bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder i medlemsbladet i tematiseret form. Dansk Psykolog Forenings love 13, stk. 4 a. Sammensætningen af Liberalt Forhandlingsudvalg Forslaget drejer sig om at ændre sammensætningen af Liberalt Forhandlingsudvalg. Forslagsstiller: Vibeke Lunding-Gregersen, Dorthe Djernis, Vibeke Møller, Charlotte Norby Gældende vedtægt: 13, stk. 4 a. Det Liberale Forhandlingsudvalg sammensættes således: Formanden for Dansk Psykolog Forening er formand for udvalget. Sektionen af Psykologer i Liberalt Erhverv udpeger 4 medlemmer, hvoraf ét medlem fra det organisationspsykologiske område. Forslag til ændring: 13, stk. 4 a. Det Liberale Forhandlingsudvalg består af 6 medlemmer, hvoraf bestyrelsen udpeger 3, heraf mindst 2 bestyrelsesmedlemmer. Udvalgets øvrige medlemmer udgøres af formanden for de Selvstændige Psykologers Sektion samt 2 medlemmer udpeget af sektionen. Medlemmerne bør som udgangspunkt være selvstændige psykologer, og der tilstræbes en ligelig fordeling af psykologer både med og uden ydernummer. Medlemmerne udpeges for en 2-årig periode, der følger Dansk Psykolog Forenings generalforsamlingsperioder. Såfremt der er områder, der vedrører selvstændige organisationspsykologer, er udvalget forpligtet til at høre disse. SIDE 72 Generalforsamling 2012

Forslagsstillers bemærkninger: De Selvstændige Psykologers Sektion er sammen med Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion foreningens største sektion med omkring 1.600 medlemmer, hvor af 851 har ydernummer. Foreningen, herunder bestyrelsen og Liberalt Forhandlingsudvalg (LFU), skal varetage interesserne for alle sektionens medlemmer, uanset om de har ydernummer eller ej. Derfor forekommer det hensigtsmæssigt, at foreningen gennem vedtægterne sikrer sig, at synspunkter og interesser fra alle medlemmer er repræsenteret i det udvalg, der skal interessevaretage på det liberale område. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen går ikke ind for forslaget. Bestyrelsen anerkender problemstillingen, men ser den mere som et politisk spørgsmål end som et vedtægtsspørgsmål. Der henvises i øvrigt til bestyrelsens forslag til arbejdsprogram strategisk mål 6, indsatsområde 1. Dansk Psykolog Forenings love 13, stk. 8 a og b. Fagnævn Forslaget drejer sig om at tilpasse de ressourcer, der bruges på fagnævnsarbejdet, til den faldende opgavemængde på grund af færre specialistansøgninger inden for nogle af specialerne. Forslagsstiller: Bestyrelsen Gældende vedtægt: 13, stk. 8 a. I det omfang der er etableret eller påtænkes etableret en specialistuddannelse, påhviler det Dansk Psykolog Forenings bestyrelse i samarbejde med det pågældende faglige organ (selskab, sektion) at nedsætte et fagnævn. stk. 8 b. Fagnævnet består af mindst 4 medlemmer. Konsekvensændringer: Hvis ovenstående vedtages, foreslås de enslydende formuleringer i Regelsæt om specialistuddannelse 12, stk.1 og 2 ændret tilsvarende. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages. I anledning af reduktionen i antallet af specialistansøgninger til flere fagnævn har bestyrelsen forholdt sig til konsekvenserne heraf i forhold til fagnævnenes arbejde for at sikre, at opgavemængden og ressourcerne, der bruges på fagnævnsarbejde, hænger sammen. Endvidere ønskes ensartede vilkår med hensyn til udpegningsperioden for fagnævn og faste udvalg, således at den altid følger generalforsamlingsperioden. Reglen om antallet af fagnævnsmedlemmer foreslås ændret fra, at alle fagnævn består af mindst fire medlemmer, til at fagnævnene fremover som hovedregel består af op til fem medlemmer. For fagnævn med en meget stor opgavemængde, dvs. med mere end 50 åbne ansøgninger, foreslås det, at fagnævnet kan have op til seks medlemmer. Bestyrelsen foreslår, at honoraret til fagnævnsmedlemmer i fagnævn med færre end 5 åbne ansøgninger bortfalder. Det drejer sig p.t. om fagnævnene for følgende fire specialer: Gerontopsykologi, Psykotraumatologi, Pædagogisk psykologi og Sundhedspsykologi. Honoraret til medlemmer af øvrige fagnævn (med flere end 5 åbne ansøgninger) er uændret 12.500 kr. per år. De økonomiske konsekvenser af disse ændringer er indregnet i forslaget til budget for 2012 og 2013. Bestyrelsen ønsker fortsat at inddrage alle fagnævn og faglige selskaber i den forestående revision af specialistuddannelserne. Forslag til ændring: 13, stk. 8 a. I det omfang der er etableret eller påtænkes etableret en specialistuddannelse, påhviler det Dansk Psykolog Forenings bestyrelse i samarbejde med det pågældende faglige organ (selskab, sektion) at nedsætte et fagnævn. Fagnævnsmedlemmer udpeges for 2 år ad gangen. stk. 8 b. Fagnævnet består af op til fem medlemmer. For fagnævn med mere end 50 åbne ansøgninger kan der være op til seks medlemmer. Generalforsamling 2012 SIDE 73

Dansk Psykolog Forenings love 13, stk. 13 c. Valg af suppleanter til Etiknævnet Forslaget drejer sig om at reducere antallet af valgte suppleanter til Etiknævnet fra 4 til 2. Forslagsstiller: Etiknævnet Gældende vedtægt. 13, stk. 13 c. Formanden vælges for 2 år ad gangen. Kandidatmedlemmer vælges for 4 år ad gangen, således at der hvert 4. år vælges 2 medlemmer. Ved mellemliggende generalforsamlinger vælges 2 medlemmer. Der vælges 4 suppleanter for to år ad gangen, uanset de i den mellemliggende periode er indtrådt i Nævnet. Ved generalforsamlingen i 2010 vælges dog kun 2 suppleanter til Etiknævnet. Forslag til ændring: Formanden vælges for 2 år ad gangen. Kandidatmedlemmer vælges for 4 år ad gangen, således at der hvert 4. år vælges 2 medlemmer. Ved mellemliggende generalforsamlinger vælges 2 medlemmer. Der vælges 2 suppleanter for to år ad gangen, uanset de i den mellemliggende periode er indtrådt i Nævnet. Konsekvensændring: Hvis ovenstående vedtages, foreslås, at Vedtægter for Etiknævnet 2, stk. 5, ændres fra Første- og anden suppleanten deltager i nævnets møder med taleret, men uden stemmeret til: Suppleanterne deltager i nævnets møder med taleret, men uden stemmeret. Forslagsstillers bemærkninger: Efter vedtægterne deltager 1. og 2. suppleanten på alle Etiknævnets møder for at sikre kontinuiteten i sagsbehandlingen, men ikke 3. og 4. suppleanten. I de seneste 9 år er 3. og 4. suppleanterne ikke blevet indkaldt, idet det ikke har vist sig nødvendigt. I tilfælde af at Etiknævnet ikke har været beslutningsdygtigt, er beslutningen enten udskudt til næstkommende møde, eller mødet er blevet aflyst. Forslaget fremsættes, idet det ikke findes rimeligt at indkalde 3. og 4. suppleanterne og bede dem sætte sig ind i sager, som oftest har været genstand for forudgående grundige og lange drøftelser. Endvidere foreslås overgangsbestemmelsen: Ved generalforsamlingen i 2010 vælges dog kun 2 suppleanter til Etiknævnet. slettet, da den nu er uaktuel. Dansk Psykolog Forenings love 16, nyt stk. 4. Honorering af styrelsesarbejde i Selvstændige Psykologers Sektion Forslaget drejer sig om at indføre honorering af særlig store og tidskrævende opgaver i styrelsen for Selvstændige Psykologers Sektion. Forslagsstiller: Styrelsen, Selvstændige Psykologers Sektion Forslag til ny vedtægt: 16, nyt stk. 4. Bestyrelsen fastsætter inden for det af generalforsamlingen godkendte budget et beløb til honorering af medlemmerne af styrelsen i Selvstændige Psykologers Sektion for særlige opgaver. Konsekvensændringer: Hvis ovenstående vedtages, ændres nummereringen af resten af stykkerne i 16, dvs. at nuværende stk. 4 bliver til stk. 5 osv. Forslagsstillers bemærkninger: Styrelsesarbejde i Selvstændige Psykologers Sektion er over tid blevet mere og mere krævende og kompliceret, blandt andet i forhold til overenskomstforhandlinger med Danske Regioner og i forhold til kompleksiteten i medlemssammensætningen i Selvstændige Psykologers Sektion. For at understøtte et vedvarende højt engagement omkring dette arbejde er det på sektionens generalforsamling i november 2011 foreslået, at der ydes mulighed for at honorere de styrelsesmedlemmer, som i en periode varetager særligt omfattende arbejdsopgaver. Det aftales nærmere mellem Dansk Psykolog Forenings bestyrelse og styrelsen i sektionen, hvilke opgaver der skal honoreres inden for det beløb, som generalforsamlingen afsætter i budgettet til dette formål. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen går ikke ind for forslaget. Bestyrelsen finder ikke, at opgaverne i Selvstændige Psykologers Sektions styrelse adskiller sig fra andet frivilligt politisk arbejde i foreningen, og ønsker også af økonomiske grunde ikke at åbne for honorering af sådant politisk arbejde. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages. SIDE 74 Generalforsamling 2012

Dansk Psykolog Forenings love 22, stk. 2. Valg af revisorsuppleanter Forslaget drejer sig om at rette op på en teknisk fejl. Reglen om valg af revisorsuppleanter er faldet ud. Forslagsstiller: Bestyrelsen Gældende vedtægt: 22, stk.2. Årsregnskabet revideres af 2 kritiske revisorer valgt blandt medlemmerne, samt en statsautoriseret revisor. Revisorerne vælges for 2 år ad gangen. Forslag til ændring: 22, stk.2. Årsregnskabet revideres af 2 kritiske revisorer valgt blandt medlemmerne, samt en statsautoriseret revisor. Revisorerne og disses suppleanter vælges for 2 år ad gangen. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages. Forslaget har til formål at rette op på, at reglen om valg af revisorsuppleanter ved en fejl faldt ud ved vedtægtsændringerne i 2010 om indførelse af personvalg ved urafstemning. Dansk Psykolog Forenings love 23, stk. 4. Kontingentændringer Forslaget drejer sig om en teknisk tilpasning til arbejdsgangene i det nye medlemssystem, CBrain M4, som blev anskaffet i 2011. Forslagsstiller: Bestyrelsen Gældende vedtægt: 23, stk. 4. Ethvert medlem er pligtig at give foreningen meddelelse om ansættelsesforhold og -omfang og andre oplysninger af betydning for kontingentfastsættelsen. Desuden skal enhver ændring af de nævnte forhold meddeles foreningen, umiddelbart efter at den har fundet sted og inden første kvartalsskift. Kontingentreguleringer sker pr. førstkommende kvartal, efter at ændringen er sket. For medlemmer, der arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet, gælder samme niveau for kontingentindbetaling som for indlandsmedlemmer. Forslag til ændring: 23, stk. 4. Ethvert medlem er pligtig at give foreningen meddelelse om ansættelsesforhold og -omfang og andre oplysninger af betydning for kontingentfastsættelsen. Desuden skal enhver ændring af de nævnte forhold meddeles for- eningen, umiddelbart efter at den har fundet sted. Kontingentreguleringer sker pr. førstkommende måned, efter at ændringen er sket. For medlemmer, der arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet, gælder samme niveau for kontingentindbetaling som for indlandsmedlemmer. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages. Forslaget har til formål at tilpasse arbejdsgangen til det nye medlemssystem, CBrain M4. De hurtigere tilpasninger vil endvidere sikre, at kontingentsatserne hele tiden er mest muligt korrekte, både til gavn for det enkelte medlem og foreningen. Dansk Psykolog Forenings love 29, nyt stk. Bistandsfonden, ny hjemmel til dækning af overenskomstarbejde Forslaget drejer sig om at skabe hjemmel til, at arbejdstid, som sekretariatet bruger til overenskomstarbejde, kan finansieres af (noget af) Bistandsfondens formuetilvækst. Forslagsstiller: Bestyrelsen Gældende vedtægt: 29, stk. 1. Bistandsfondens formål er: 1. At yde hel eller delvis godtgørelse for dokumenteret indkomst til medlemmer, der deltager i en arbejdsstandsning ( ) 2. At danne den økonomiske baggrund for gennemførelse af voldgiftssager ( ) 3. At danne den økonomiske baggrund for bistand til løsning af konflikter vedrørende enkeltmedlemmers løn- og ansættelsesforhold ( ) 4. At yde hel eller delvis kompensation for mistet lønindtægt til medlemmer, som i kraft af deres faglige tillidshverv er blevet afskediget ( ) 5. At tjene til støtte for andre organisationer under konfliktsituationer ( ) Dens midler må ikke finde anden anvendelse, jf. dog stk. 7. Bestyrelsen afgør i hvert tilfælde størrelsen af den støtte, der skal ydes fra Bistandsfonden. ( ) Stk. 7. Til dækning af udgifterne ved administration af Bistandsfonden betales af fondens midler til foreningen et beløb, hvis størrelse fastsættes ved det årlige budget. Generalforsamling 2012 SIDE 75

Forslag til ændring: 29, stk.1. Bistandsfondens formål er: 1. At yde hel eller delvis godtgørelse for dokumenteret indkomst til medlemmer, der deltager i en arbejdsstandsning ( ) 2. At danne den økonomiske baggrund for gennemførelse af voldgiftssager ( ) 3. At danne den økonomiske baggrund for bistand til løsning af konflikter vedrørende enkeltmedlemmers lønog ansættelsesforhold ( ) 4. At yde hel eller delvis kompensation for mistet lønindtægt til medlemmer, som i kraft af deres faglige tillidshverv er blevet afskediget ( ) 5. At tjene til støtte for andre organisationer under konfliktsituationer ( ) medlemmernes generelle vilkår. En ordning, der kendes fra flere andre forbund. For at sikre, at Bistandsfondens formue bevares, lægges der et loft ind, som betyder, at det kun er Bistandsfondens renter og øvrigt afkast, som må bruges til dette formål og kun for så vidt den del, der ligger over fx 1 % af formuetilvæksten årligt. Dens midler må ikke finde anden anvendelse, jf. dog stk. 7 og 8. Bestyrelsen afgør i hvert tilfælde størrelsen af den støtte, der skal ydes fra Bistandsfonden. Nyt stk. 7. Bistandsfondens renter og øvrige afkast kan for så vidt angår den del af formuetilvæksten, som overstiger 1 % årligt, anvendes til dækning af udgifter, der relaterer sig til indgåelse, fornyelse og ajourføring af aftaler og overenskomster mv. på det offentlige, liberale og private område. Konsekvensændringer: Hvis ovenstående vedtages, bliver nuværende stk. 7 herefter til stk. 8 og nuværende stk. 8 til stk. 9. Ny stk. 8 konsekvensændres endvidere svarende til Ny 30, stk. 4: Stk. 8. Til dækning af udgifterne ved administration af Bistandsfonden betales af fondens midler til foreningen et beløb, hvis størrelse fastsættes i budgettet, som generalforsamlingen vedtager, jf. 6, stk. 6. f. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages. Forslaget udspringer af forslaget til budget for 2012-2013. Det drejer sig om at åbne mulighed for, at noget af Bistandsfondens formuetilvækst kan bruges til at finansiere den arbejdstid, som sekretariatet bruger på at forberede og gennemføre aftale- og overenskomstforhandlinger på både de offentlige, liberale og private områder, fra udtagelse af krav, og indtil der foreligger et godkendt forhandlingsresultat. På denne måde kan Bistandsfonden også bidrage til at understøtte det arbejde, der udføres i fredstid til gavn for SIDE 76 Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 SIDE 77

GF-2012 ARBEJDSPROGRAM 7. FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDSOPGAVER DE KOMMENDE TO ÅR 7.1. Bestyrelsens forslag til arbejdsprogram Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2012-2014 Bestyrelsen har valgt atter at fremlægge det kommende arbejdsprogram med afsæt i ni strategiske mål med forskellige indsatser, der skal lede foreningen i retning af opfyldelse af visionen. I den forgangne periode har arbejdsprogrammets opbygning vist sig at være et effektivt styringsredskab, når sekretariatet og de forskellige udvalg har skullet arbejde med indsatsområderne. Bestyrelsen har stort set valgt at fastholde flere af de strategiske mål fra forrige periode, da de stadig er oplagte og væsentlige som fokuspunkter og pejlemærker for arbejdet i foreningen. De strategiske mål er listet i ikke prioriteret rækkefølge. Arbejdsprogrammet rummer som sidst de højt prioriterede og nye projekter. Derudover er der en lang række løbende opgaver, der ikke er nævnt eksplicit i arbejdsprogrammet, men som fortsat varetages. Bestyrelsen kan undervejs ændre i prioriteringerne og indsatsområderne, hvis der opstår oplagte behov eller væsentlige muligheder og som kræver ressourcer og handling. VISION Dansk Psykolog Forening skal sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. 8 7 9 6 1 Vision 5 2 4 3 STRATEGISKE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 1. Dansk Psykolog Forening skal være en attraktiv forening for alle psykologer i Danmark. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal yde medlemsservice af høj kvalitet, målrettet til medlemmernes behov. 2. Dansk Psykolog Forening skal udvikle tilbud og aktiviteter rettet mod de stu- SIDE 78 Generalforsamling 2012

derende og de nyuddannede, som understøtter overgangen fra studieliv til arbejdsliv og karriereplanlægning. 3. Dansk Psykolog Forening skal i rekrutteringen af nye medlemmer have fokus på det private område og lederområdet. 4. Dansk Psykolog Forening skal styrke samarbejdsfladerne til andre akademiske uddannelsesgrupper. 2. Dansk Psykolog Forening skal som stærk forhandlingsorganisation levere markante resultater og løbende sikre forbedringer af vilkårene for alle medlemmer. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal prioritere et bedre psykisk arbejdsmiljø for psykologer, også ved overenskomstfornyelsen 2013 på de offentlige områder. 2. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med de andre organisationer i AC arbejde for forbedrede muligheder for lokal løndannelse i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2013 på de offentlige områder. 3. Dansk Psykolog Forening skal fortsætte arbejdet med lokalt at sikre medlemmerne tillæg for deres kvalifikationer, herunder i særdeleshed for opnåelse af autorisation og specialistgodkendelse. 4. Dansk Psykolog Forening skal understøtte dannelse af netværk mellem tillidsrepræsentanterne på de offentlige områder. 5. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for overenskomst- og TR-dækning af private (psykolog-) arbejdspladser, når der er ansat 5 psykologer eller derover på arbejdspladsen. 6. Dansk Psykolog Forening skal gennemføre et særligt og målrettet beskæftigelsesfremmende projekt, der har til formål at skabe nye jobåbninger og flere stillinger til psykologer på det private og offentlige arbejdsmarked. 7. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for en reform og modernisering af Praksisoverenskomsten, så overenskomsten i højere grad afspejler befolkningens behov og psykologernes faglighed og metodeudvikling. 8. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for en forbedring af praksiskandidatordningen. 9. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at netværk og forsikringsselskaber får mindre indflydelse på markedet for psykologydelser, blandt andet for at undgå unødig administration og bureaukrati. Indsatserne skal fx gå på at undgå stopgrænser og prisdumping. 3. Dansk Psykolog Forening skal som politisk organisation søge indflydelse og påvirke aktuelle politiske dagsordener både nationalt og internationalt. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal fremme foreningens interesser ved aktivt og målrettet at udøve lobbyvirksomhed, indgå i partnerskaber og udbygge sin position som netværksorganisation. 2. Dansk Psykolog Forening skal fastholde og udbygge den gode kontakt til politikere for på den måde at øve indflydelse til gavn for psykologerne og psykologien. 3. Dansk Psykolog Forening skal gennem sit internationale engagement sikre fortsat høj standard i psykologuddannelsen og professionsudøvelsen. 4. Dansk Psykolog Forening skal inddrage muligheder for økonomisk støtte til projekter både nationalt og via EU s forskellige fonde og rammeprogrammer. 5. Dansk Psykolog Forening skal gennem relevante statslige, kommunale og regionale myndigheder forsøge at gøre sin indflydelse gældende i forhold til udmøntningen af vedtagne satspuljemidler på social-, sundheds- og andre relevante områder. 4. Dansk Psykolog Forening skal have en offensiv kommunikationsstrategi, der bidrager til at skabe en stærk position for psykologfaget og for medlemmerne. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal være en dagsordensættende, kendt og offensiv stemme i den offentlige debat. 2. Dansk Psykolog Forening skal både proaktivt og reaktivt søge at påvirke aktuelle dagsordener, således at foreningen løbende citeres og benyttes som kilde i pressen. 3. Dansk Psykolog Forenings politik og holdninger skal være synlige for omverdenen og for medlemmerne. 4. Dansk Psykolog Forening skal anvende dokumentation og data fra undersøgelser til strategisk at understøtte den eksterne kommunikation. 5. Dansk Psykolog Forening skal styrke kommunikationen med og mellem foreningens medlemmer. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal videreudvikle hjemmesiden dp.dk med afsæt i brugervenlighed og logiske selvbetjeningsløsninger. 2. Psykologeridanmark.dk skal være en attraktiv portal for selvstændige psykologer, og den skal fortsat profileres over for borgere og privatpraktiserende læger. 3. Dansk Psykolog Forening skal inddrage relevante talspersoner fra de decentrale enheder i arbejdet med pressehistorier, synlighed og politisk påvirkning. 4. Dansk Psykolog Forening skal udvikle elektroniske nyhedsbreve for at målrette kommunikationen til forskellige medlemsgrupper. 6. Dansk Psykolog Forening skal tilstræbe maksimal legitimitet og medlemsindflydelse i foreningens politiske beslutninger. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal gennemføre en analyse af foreningens opgaver og identitet i et fremtidsperspektiv samt af nye krav til opgavevaretagelse, arbejdsformer og medlemsservice. Analysen danner grundlag for det videre ar- Generalforsamling 2012 SIDE 79

bejde med at udvikle foreningens interne struktur, medlemsdemokratiet og de eksterne samarbejdsflader. 2. Dansk Psykolog Forening skal styrke dialogen med medlemmerne ved blandt andet at høre og inddrage relevante interessenter i medlemsskaren i beslutningsprocesserne med henblik på at opnå størst mulig legitimitet i beslutningerne. 7. Dansk Psykolog Forening skal være med til at sikre videnskabelighed og kvalitet i grund- og efteruddannelserne på det psykologiske fagområde. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med universiteterne dokumentere psykologis fejlplacering i taxametersystemet og arbejde for at flytte psykologi til mellemste takstgruppe for derigennem at styrke den forskningsbaserede undervisning. 2. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med AC arbejde for, at universiteternes ressourcer til undervisning og forskning forbedres, blandt andet gennem en yderligere forhøjelse af basismidlerne. 3. Dansk Psykolog Forening skal implementere de fælles europæiske psykologcertificeringer (EuroPsy) i Danmark. 4. Dansk Psykolog Forening skal forberede en evaluering af specialistuddannelserne, herunder disses opbygning og opdeling i specialer. 5. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde nye modeller for foreningens fremtidige kursusvirksomhed og gradvis udvide kursusvirksomheden, også med tilbud, som retter sig til ikke-medlemmer. 6. Dansk Psykolog Foreningen skal følge og vurdere den nye praksis med offentliggørelse af kursusevalueringer på hjemmesiden. 8. Dansk Psykolog Forening skal videreudvikle kvaliteten og bredden i professionsudøvelsen. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal arbejde på at etablere et samlet, offentligt finansieret efter- og videreuddannelsessystem for psykologer. Som led heri skal der: a) Undersøges fordele og ulemper ved, at Psykolognævnet placeres i Sundhedsministeriets regi. b) Undersøges fordele og ulemper ved, at det lovfæstes, at psykologer skal være autoriserede som forudsætning for selvstændigt virke som psykolog. 2. Dansk Psykolog Forening skal fortsat medvirke til at implementere specialpsykologuddannelsen i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri i samarbejde med Danske Regioner. 3. Dansk Psykolog Forening skal medvirke til at øge psykologers indflydelse på revidering og udvikling af a) Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer for psykiske lidelser, b) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) med hensyn til kliniske kvalitetsdatabaser for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, og c) Internationale diagnostiske klassifikationssystemer med hensyn til psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (ICD og DSM). 4. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med relevante faglige selskaber implementere principerklæringen om evidensbaseret psykologisk praksis for at styrke samspillet mellem forskning og praksis, understøtte bredde i evidensforståelsen samt pluralisme i professionsudøvelsen. 5. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde retningslinjer vedrørende brug af internetunderstøttet psykologisk praksis. 6. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at der etableres en certificeringsordning for erhvervstestbrugere i Danmark. 7. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for flere psykologer i chef- og lederstillinger, og for at psykologer er ledere af psykologfaglige tilbud. 8. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at fremme kompetenceudvikling af ledere og chefer ved bl.a. sammen med andre organisationer at udbyde kurser og møder med ledelsesfagligt indhold. 9. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at styrke Etiknævnets mulighed for forebyggende og foregribende indsatser. Der skal desuden udarbejdes forslag til, hvordan klagesagsbehandlingen kan omfatte alle medlemmer. 9. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at sikre fri, lige og reel adgang til psykologydelser for alle, der har behov for det. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at der stilles psykologfaglige udrednings- og behandlingstilbud samt forbyggende tilbud til rådighed for børn, unge og deres familier i kommunerne. 2. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at der stilles specialiseret psykologfaglig udredning og behandling til rådighed for børn, unge og voksne med alvorlige og ikke-hyppigt forekommende psykiske problemer, der vanskeligt kan løftes af den enkelte kommune. 3. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde forslag til konkrete initiativer for at styrke psykologernes rolle i forbindelse med psykosocial rehabilitering af socialt udsatte. 4. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at psykologer i langt højere grad tilknyttes somatiske hospitalsafdelinger og dermed styrke den tværfaglige indsats i forhold til patienter, pårørende og personale. SIDE 80 Generalforsamling 2012

7.2. MEDLEMSFORSLAG TIL FORENINGENS ARBEJDSOPGAVER 1) Forslag om ændring af praksiskandidatordningen Forslagsstiller: Vibeke Lunding-Gregersen, Dorthe Djernis, Vibeke Møller og Charlotte Norby. Dansk Psykolog Forening skal ved førstkommende lejlighed fremsætte et krav over for Danske Regioner om en ændring af praksiskandidatordningen, således at praksiskandidater fremover skal være ansatte hos den ydernummerindehaver, som de bliver tilknyttet. Begrundelse for forslaget: Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være muligt at have en praksiskandidat tilknyttet sin klinik med udgangspunkt i en samarbejdsmodel, hvor praksiskandidaten er selvstændig erhvervsdrivende. Ydernummerpsykologerne vil blive pålagt et arbejdsgiveransvar, såfremt de ønsker at benytte sig af muligheden for at få en praksiskandidat. Baggrunden for forslaget er de mange problemer og dilemmaer, der er forbundet med praksiskandidatordningen i sin nuværende form. Ordningen stiller ofte unge psykologkandidater i en vanskelig situation, bl.a. fordi de på mange områder har en ansats pligter, men på ingen måde har en ansats rettigheder, da de ikke er omfattet af funktionærloven. Hertil kommer, at praksiskandidaterne ikke har mulighed for at få hjælp af deres forening (arbejdsretlig rådgivning), når der opstår problemer med samarbejdet, da Psykologforeningen ikke kan gå ind i konflikter mellem to selvstændige psykologer. Endelig forekommer det problematisk, at Dansk Psykolog Forening på den ene side anbefaler, at selvstændige psykologer skal være autoriserede, og på den anden side har indgået en aftale med Danske Regioner, hvor psykologer uden autorisation arbejder som selvstændige under overenskomsten. Bestyrelsens bemærkninger: Forslaget relaterer sig til strategisk mål 2, indsatsområde 8 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Bestyrelsen støtter ikke forslaget. Bestyrelsen er dog enig i intentionen bag forslaget og har derfor i februar 2012 vedtaget at anbefale, at praksiskandidater ansættes i klinikkerne. Herved fraråder foreningen at benytte selvstændig-modellen. Ansatte praksiskandidater vil herved kunne modtage rådgivning i sekretariatet på samme måde som alle øvrige privatansatte medlemmer. Problemstillingen indgår i arbejdet i det såkaldte Moderniseringsudvalg vedr. Praksisoverenskomsten, som er nedsat mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Bestyrelsen finder, at det er vigtigt, at Moderniseringsudvalget får mulighed for at lave tilbundsgående analyser af ordningen, før de endelige overenskomstkrav om praksiskandidatordningen formuleres forud for de forhandlinger om fornyelse af Praksisoverenskomsten, som skal finde sted i 2014. Ved overenskomstfornyelsen 2008 rejste Dansk Psykolog Forening eksempelvis krav om, at praksiskandidater skulle ansættes af regionerne i stedet for af psykologklinikken. 2) Forslag om midlertidig nedlæggelse af praksiskandidatordningen Forslagsstiller: Susanne Ohrt og Katrine Gravesen. Dansk Psykolog Forening skal ved førstkommende lejlighed fremsætte et krav over for Danske Regioner om, at praksiskandidatstillingerne nedlægges midlertidigt, indtil der er fundet en rimelig ordning, som ikke yderligere forværrer og skævvrider forholdene i forbindelse med at drive selvstændig virksomhed for selvstændige kvalificerede psykologer uden ydernummer. Begrundelse for forslaget: Der hersker i disse år konkurrenceforvridende tilstande i gruppen af selvstændige psykologer mellem dem med og dem uden ydernummer. Denne skævvridning er blevet endnu mere udtalt, efter at det er blevet muligt for psykologer at tilknytte nye psykologer i kandidatstillinger, hvilket fortrinsvis er en økonomisk mulighed for psykologer med ydernummer. Der bliver i tildeling af ydernummer lagt stor vægt på, at den psykolog, der tildeles ydernummeret, har en dokumenteret solid faglig baggrund med sig i form af klinisk erfaring, kurser, efteruddannelse og supervision. Ydernummeret er personligt og kan ikke gå videre til andre, der måtte overtage adressen. Det er derfor stærkt kritisabelt, at lægehenviste klienter kan videregives til en anden psykolog med mindre erfaring og ikke nær så langt i sin uddannelse, så længe der er andre velkvalificerede psykologer både med og uden ydernummer til at varetage opgaverne. Det medfører: 1) at psykologer med ydernummer kan tage imod endnu flere lægehenviste klienter, end det er muligt for vedkommende selv at forholde sig aktivt og kvalificeret til. 2) at det reelle behov for flere kvalificerede ydernummerpsykologer sløres. 3) at klienten får en ringere behandling hos kandidaten, end de Generalforsamling 2012 SIDE 81

kunne have fået hos en psykolog, der har lige så gode kvalifikationer som ydernummerpsykologen og i nogle tilfælde måske endda bedre kvalifikationer men som ikke har fået tildelt et ydernummer. Bestyrelsens bemærkninger: Forslaget relaterer sig til strategisk mål 2, indsatsområde 8 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Bestyrelsen støtter ikke forslaget. Praksiskandidatordningen er et tema, der arbejdes med i det såkaldte Moderniseringsudvalg vedr. Praksisoverenskomsten, som er nedsat mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Bestyrelsen finder, at det er vigtigt, at Moderniseringsudvalget får mulighed for at lave tilbundsgående analyser af ordningen, før ordningen og rammerne for ordningen ændres. Resultatet af Moderniseringsudvalgets analyser vil skulle bruges til at formulere overenskomstkrav om ændringer af praksiskandidatordningen til brug for overenskomstfornyelsen 2014. I autorisationsreglerne står der, at egenterapi kan tælle med i et omfang af 25 timer, hvorefter det samlede krav om 160 timers supervision nedskrives tilsvarende. Der står ikke noget eksplicit om egenterapi i studietiden. Men da autorisationsuddannelsen først kan påbegyndes efter afsluttet kandidatuddannelse i psykologi, ligger det implicit, at de faglige aktiviteter, som kan medregnes i autorisationsuddannelsen, skal ligge postgraduat. Man ville heller ikke kunne få godskrevet supervision modtaget i praktikperioden under studiet. 4) Forslag om implementering af specialpsykologuddannelsen i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri Forslagsstiller: Klaus Pedersen, formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. Dansk Psykolog Forening skal fortsat medvirke til at implementere specialpsykologuddannelsen i psykiatri og børneog ungdomspsykiatri via en aktiv indsats i forhold til udviklingen på området, herunder samarbejde med Danske Regioner. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for en revision af lovgivning og praksis med henblik på at styrke specialpsykologer og andre psykologers position på alle niveauer i psykiatrien, herunder arbejde for, at psykologer varetager ledelsesfunktioner på flere niveauer. 3) Forslag om egenterapi under psykologstudiet Forslagsstiller: Per Thorseth. Egenterapi under psykologistudiet skal tælle med til autorisation. Begrundelse for forslaget: Det er min erfaring fra mit daglige arbejde som privatpraktiserende psykolog i Psykologhuset Aarhus, at vores psykologpraktikanter og vores praksiskandidater ved for lidt om sig selv, når de starter i praksis. Det er for sent at starte i egenterapi, når man først sidder med klienterne. Det bør ske tidligere. Bliver man værdsat for at gå i egenterapi under studiet, vil flere gøre det. Bestyrelsens bemærkninger: Forslaget relaterer sig til strategisk mål 7 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Bestyrelsen støtter ikke forslaget. Begrundelse for forslaget: Det bør fremgå, at Dansk Psykolog Forenings aktivitet på området foregår både selvstændigt og i samarbejde med Danske Regioner. Eksempelvis kan Dansk Psykolog Forening have et samarbejde med lovgivere, myndigheder og interesseorganisationer. Lovmæssig sidestilling af specialpsykologer og speciallæger i psykiatri er en afspejling af, at psykiatri både er et psykologfagligt og lægefagligt speciale. Optimal anvendelse af specialpsykologers kompetencer forudsætter sidestilling med hensyn til formelle beføjelser. Bestyrelsens bemærkninger: Forslaget er et ændringsforslag til strategisk mål 8, indsatsområde 2 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Bestyrelsen støtter forslaget. Bestyrelsen er enig i ændringsforslagets intention om at arbejde på at styrke specialpsykologers og psykologers position på alle niveauer i psykiatrien. SIDE 82 Generalforsamling 2012

5) Forslag om internetbaserede psykologydelser Forslagsstiller: Werner Regli i samarbejde med Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologers online-udvalg: Anne Sophie Bauer, Anne-Marie Thuesen, Iben Sejerøe-Szatkowski, Kim Mathiasen, Kit Lisbeth Jensen, Mehrak Salami, Morten Fenger og Susanne Huynh. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde retningslinjer og kurser inden for internetbaserede psykologydelser. Målgruppen for kurserne er autoriserede psykologer, og underviserne skal godkendes af psykoterapeutisk fagnævn eller andet relevant fagnævn. Begrundelse for forslaget: Med den eksplosive teknologiske udvikling inden for internettet er det påkrævet, at medlemmer i Dansk Psykolog Forening er i stand til at tilbyde brugerne på internettet en tilstrækkelig sikkerhed på dette nye og helt åbne arbejdsområde. Psykologer har gennem deres uddannelse og videreuddannelse skabt en tillid i befolkningen, som ikke må misligholdes af en for afventende holdning til emnet. Derfor er det ønskeligt, at der snarligst iværksættes en mulighed for kompetenceudvikling af danske psykologer på dette praksisområde. Dansk Psykolog Forenings medlemmer bør derfor støtte online-udvalgets forslag om at udarbejde retningslinjer og etablere kurser inden for internetbaserede psykologydelser. Bestyrelsens bemærkninger: Forslaget er et ændringsforslag til strategisk mål 8, indsatsområde 5 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Bestyrelsen støtter forslaget. Bestyrelsen ser forslaget som en konkretisering af bestyrelsens forslag til arbejdsprogram, strategisk mål 8, indsatsområde 5. 6) Forslag om specialist- og autorisationsuddannelse i interkulturel psykologi Forslagsstiller: Inger Birk Jensen, Selskabet Interkulturel Psykologi, SIP. Dansk Psykolog Forening nedsætter et udvalg, der i samarbejde med Specialistuddannelsesudvalget, Psykolognævnet og anden relevant ekspertise i perioden indtil GF 2014 udarbejder program for indhold, omfang og uddannelsesmæssige rammer i en fremtidig interkulturel specialist- og autorisationsuddannelse. Begrundelse for forslaget: Som psykologer møder vi i vores faglige virksomhed i stadig stigende omfang voksne og børn med minoritetsbaggrund. Mange psykologer med arbejde fx i undervisningssektoren, med rådgivning og primær forebyggelse, med undersøgelse, udredning, behandling, socialpsykologisk arbejde, konsulentfunktioner, kriseintervention og konfliktmægling oplever et betydeligt behov for væsentlig mere viden og kompetence inden for feltet. Indtil nu har der blot været udbudt 18 timers kursus i transkulturel/interkulturel psykologi på det tværgående modul 3.19 i specialistuddannelserne, hvilket må anses for at være ganske utilstrækkeligt. På europæisk plan og i EFPA er der en begyndende bevidsthed om betydningen af at arbejde med interkulturel psykologi. En task force under EFPA har fx fået til opgave at komme med forslag til, hvordan viden om konsekvensen af kulturel og etnisk mangfoldighed bedst kan inkorporeres i psykologernes uddannelse og professionelle arbejde inden for forskellige områder. I SIP er det vores opfattelse, at interkulturel viden, erfaring og færdigheder vil kunne danne baggrund for, at psykologer kan etablere sig inden for nye arbejdsområder fremover. Bestyrelsens bemærkninger: Det drejer sig om forslag om tilføjelse til strategisk mål 8 af nyt indsatsområde i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Bestyrelsen støtter ikke forslaget. Bestyrelsen er enig i behovet for mere fokus på det interkulturelle område, men finder ikke, at oprettelse af en specialistuddannelse på området er et hensigtsmæssigt middel. Desuden forestår en revision af specialistuddannelserne, hvor det allerede eksisterende kursus på det tværgående modul i transkulturel/interkulturel psykologi vil indgå. Generalforsamling 2012 SIDE 83

7) Forslag om ligestilling af sproglige og kulturelle minoriteter Forslagsstiller: Inger Birk Jensen, Selskabet Interkulturel Psykologi, SIP. 9.1.1. Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at udsatte grupper, sproglige og kulturelle minoriteter og andre minoriteter, der har behov, bliver ligestillet i forhold til psykologiske ydelser. Begrundelse for forslaget: Dansk Psykolog Forening skal følge et inkluderende og ligestillingsprincip, der går ud på, at der er fri og lige adgang til psykologiske ydelser for alle borgere i Danmark. Det gælder også for den del af den danske befolkning, der tilhører sproglige og kulturelle minoriteter. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil (2010) angiver personer med ikke-vestlig baggrund en dårligere mental sundhed end personer med dansk baggrund. ( ) 20 % af de adspurgte med ikke-vestlige etnisk baggrund og 11,6 % med vestlig baggrund har dårligt mentalt helbred, mens 9,3 % af danskere har dårligt mentalt helbred. Dansk Psykolog Forening skal støtte en sundhedsfremmende indsats, der fokuserer på udsatte og sårbare grupper med behov for en særlig indsats. Bestyrelsens bemærkninger: Det drejer sig om forslag om tilføjelse til strategisk mål 9, nyt indsatsområder 9.1.1. i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Bestyrelsen går ikke ind for forslaget. Bestyrelsen finder, at målsætningen med forslaget er rummet af bestyrelsens forslag til strategisk mål 9, og at den foreslåede konkretisering og prioritering er unødvendig. 8) Forslag om professionelle tolke Forslagsstiller: Inger Birk Jensen, Selskabet Interkulturel Psykologi 9.1.2. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at psykologer vederlagsfrit kan rekvirere professionelle tolke, og for, at tolke tilbydes kvalificeringskursus for at indgå i psykologiske opgaver. nuværende uddannelse for tolke, der blandt andet skal arbejde på sundhedsområdet, er modulet om psykologi og psykiatri afskaffet. Der er imidlertid behov for, at tolkene opkvalificeres på disse områder, og at både psykolog og tolk rustes til at indgå i et kvalificeret tværfagligt samarbejde med klienter, borgere, patienter. Bestyrelsens bemærkninger: Det drejer sig om forslag om tilføjelse til strategisk mål 9, nyt indsatsområder 9.1.2. i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Bestyrelsen støtter forslaget. 9) Forslag om pjece om sproglige og kulturelle minoriteter Forslagsstiller: Inger Birk Jensen, Selskabet Interkulturel Psykologi 9.5. Dansk Psykolog Forening udarbejder en vejledningspjece til psykologer, der arbejder med mennesker fra sproglige og kulturelle minoriteter. Pjecen omhandler faglig tilgang, interkulturel tilgang og samarbejde. Begrundelse for forslaget: Dansk Psykolog Forening vil kvalitetssikre psykologernes viden og praksis i relation til borgere fra sproglige og kulturelle minoriteter. I den forbindelse udgives en pjece henvendt til psykologer og deres samarbejdspartnere. ( ) Sundhedsvæsenet og kommuner skal være opmærksomme på den særlige indsats og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, som det kræver at fremme udsatte befolkningsgruppers sundhed. (jf. Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? ) Bestyrelsens bemærkninger: Det drejer sig om forslag om tilføjelse til strategisk mål 9, nyt indsatsområder 9.5. i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Bestyrelsen støtter forslaget. Bestyrelsen forudsætter, at en sådan vejledningspjece udarbejdes i samarbejde med Selskabet Interkulturel Psykologi. Begrundelse for forslaget: Efter vedtagelsen af Finansloven 2012 kan psykologer i sundhedsvæsenet og kommunerne vederlagsfrit rekvirere tolke. I den SIDE 84 Generalforsamling 2012

GF-2012 MEDLEMSFORSLAG 8. MEDLEMSFORSLAG Forslagsstiller: Sune Bjørn Larsen Forslag om at blive løst fra Dansk Psykolog Forenings forhandlingskompetence Dansk Psykolog Forening imødekommer alle psykologer, der måtte ønske at blive løst fra Dansk Psykolog Forenings forhandlingskompetence. principiel sag, at ansatte selv skal kunne vælge, hvilket fagligt fællesskab de vil tilhøre. Hvis Dansk Psykolog Forening gerne vil profilere sig for ledere, så synes jeg, foreningen har en opgave i at gøre sig attraktiv i stedet for at holde medlemmer som gidsler. Bestyrelsens bemærkninger: Bestyrelsen støtter ikke forslaget. Begrundelse for forslaget: Jeg ønsker, at Dansk Psykolog Forenings generalforsamling tilkendegiver sin holdning til forslaget i overskriften. Dansk Psykolog Forenings formand har den opfattelse, at generalforsamlingen i 2004 besluttede, at medlemmerne ønsker at afvise, at cand.psych.-uddannedes forhandlingskompetence må overdrages til andre fagforeninger. Det vil sige, at Dansk Psykolog Forening skal forhandle løn for alle cand.psych.-uddannede, selv om det er imod medlemmets interesse. Baggrunden for, at jeg stiller forslaget, er, at jeg, i forbindelse med at jeg har fået ny chefstilling, har skrevet til Dansk Psykolog Forening, at jeg ønsker, at Psykologforeningen overdrager forhandlingskompetencen af min løn og vilkår til DJØF, da jeg oplever, at de har en bedre appel til de faglige udfordringer, jeg bliver mødt med i min hverdag som leder. Dette afviste Psykologforeningens formand. Det skal nævnes, at DJØF altid overgiver forhandlingskompetencen til Dansk Psykolog Forening, hvis psykologer under deres forhandlingsområde ønsker det. Ønsket om, at Dansk Psykolog Forening overdrager forhandlingskompetencen til DJØF handler om, at jeg ikke synes, Dansk Psykolog Forening har en attraktiv profil for ledere. Der findes ingen kurser for ledere om ledelse hos Dansk Psykolog Forening, og der findes ingen specialisering i eller specialistgren om ledelse. Jeg oplever ikke, at Dansk Psykolog Forening har etableret et fællesskab omkring ledelse og for ledere. Jeg mener, det er en De offentlige overenskomster på AC-området bygger på uddannelsesbaggrund, og derfor er psykologer (cand.psych. og cand.pæd.psych.) i kraft af netop denne uddannelse henført til Dansk Psykolog Forening, som varetager den kollektive og individuelle aftale- og forhandlingsret for alle psykologer uanset om de er medlem af foreningen eller ej. På samme måde er magistre henført til Dansk Magisterforening, Bibliotekarer til Bibliotekarforbundet osv. Visse AC-organisationer har i 2003/2004 indført såkaldt frit organisationsvalg. Disse organisationer har indgået bilaterale aftaler med hinanden om, at medlemmer, der normalt er henført til en bestemt AC-organisation, frit kan vælge at lade sig organisere i en anden organisation, hvis medlemmerne foretrækker det. Dansk Psykolog Forening har ikke indført frit organisationsvalg, og dermed ønsker foreningen hverken at optage andre akademikere, eller at andre organisationer skal organisere og varetage interesser for psykologer. Det er opfattelsen, at Dansk Psykolog Forening er den organisation, som bedst kender professionsområderne, fagets udvikling og arbejdsmarkedet for psykologer. Det er samtidig opfattelsen, at foreningen også bedst fremover højner faggruppens position og anseelse, hvis det fastholdes, at Dansk Psykolog Forening er psykologernes og psykologiens organisation. Generalforsamling 2012 SIDE 85

GF-2012 BUDGET 9. FASTLÆGGELSE AF BUDGET FOR 2012 OG 2013, HERUNDER KONTINGENT OG BISTANDSFONDSBIDRAG 9.1. BESTYRELSENS FORSLAG TIL BUDGET FOR 2012 OG 2013 Økonomien i Dansk Psykolog Forening Målsætningen for Dansk Psykolog Forenings økonomi er at sikre et sundt økonomisk fundament for psykologers interessevaretagelse og fællesskab, dvs. balance mellem udgifter og indtægter i budget og regnskab. Samtidig skal Dansk Psykolog Forening have en passende egenkapital, der gør, at man har en stødpude, hvis forudsætningerne for organisationens virke ændres dramatisk. Endelig skal Bistandsfonden have en sådan størrelse, at Dansk Psykolog Forening kan imødekomme kravene fra foreningens hovedorganisation, AC, i tilfælde af konflikt. Budget for 2012 & 2013 Budgettet er hovedsagelig baseret på en fremskrivning af udgifterne for 2011 med den forventede pris- og omkostningsudvikling og efter en nøje prioritering af de enkelte udgifts- og indtægtsposter. Der er tilstræbt overensstemmelse mellem de prioriterede ønsker til Dansk Psykolog Forenings fremtidige aktiviteter i handlingsprogrammet på den ene side og budgetforslaget på den anden side. Foreningens nuværende økonomiske situation med en lavere vækstrate for medlemstilgangen og et fald i annonceindtægterne i Psykolog Nyt har ført til, at foreningens egenkapital ved udgangen af 2011 udgør ca. 3,7 mio. kr. For at øge egenkapitalen til passende niveau er resultatet i det vedlagte budgetudkast for 2012 og 2013 for de to år tilsammen budgetteret med et overskud på ca. 3,3 mio. kr. Foreningens egenkapital forventes herefter ved udgangen af 2013 at komme op på ca. 7,0 mio. kr. Indtægter For 2012 og 2013 budgetteres med en årlig medlemstilgang på ca. 165 nye medlemmer (netto), heraf 85 fuldtidsmedlemmer. Denne fremskrivning er baseret på det konstaterede fald i væksten af medlemstallet de seneste 2 år. Der er taget udgangspunkt i en procentregulering af kontingentet på ca. 2 % i både 2012 og 2013. Dog reguleres kontingentsatsen for de ledige medlemmer ikke, og satsen fastholdes på nuværende kroneniveau. De studerende får en lille nedjustering af kontingentsat- SIDE 86 Generalforsamling 2012

sen fra 211 kr. til 199 kr. pr. kvartal, og denne sats reguleres heller ikke. Introduktionsrabatten til de studerende fastholdes, og kontingentet er fortsat 25 kr. pr. kvartal det første år. Som noget nyt foreslås der indført viderefakturering af brugt sekretariatstid i forbindelse med overenskomstforhandlinger til Bistandsfonden. Ordningen kendes fra flere andre forbund. Det drejer sig om den arbejdstid, sekretariatet bruger på at forberede og gennemføre overenskomstforhandlinger på det offentlige, liberale og private område, fra kravsudtagelsen, og indtil der foreligger et godkendt forhandlingsresultat. Der lægges et loft ind, sådan at Bistandsfondens formue ikke udhules. Det betyder, at der maksimalt må viderefaktureres det, der ligger 1 % over den årlige formuetilvækst i Bistandsfonden. I budgettet er indregnet en merindtægt i 2012 på ca. 500.000 kr. og ca. 340.000 kr. i 2013. Forslaget kræver en vedtægtsændring. Se pkt. 6 på dagsordenen. Kursusudvalget og fagnævnene vurderer og godkender årligt ca. 150 eksterne kurser. Der forslås i det fremlagte budgetudkast, at foreningen opkræver gebyrer for dette arbejde med udgangspunkt i de ressourcer der bruges til vurderingen. Der budgetteres med en årlig indtægt på ca. 340.000 kr. Omkostninger Omkostningerne er overvejende en fremskrivning af udgifterne i 2011 med den forventede pris- og omkostningsudvikling. Herudover lægges der opfølgende nye tiltag: Der er i budgettet afsat midler til at kunne videreføre forsøgsordningen med delvis frikøb til politisk arbejde/næstformand. Den årlige udgift hertil er på ca. 300.000 kr. Grundet et mærkbart fald i specialistansøgninger inden for en række specialer foreslås der forskellige ændringer af fagnævnsordningen for at sikre, at opgavemængden og de ressourcer, der bruges på fagnævnsarbejde, hænger bedre sammen. Den årlige besparelse er på ca. 230.000 kr. Også her kræves en vedtægtsændring. Se pkt. 6 på dagsordenen. På personalesiden budgetteres der med en nedjustering af lønudgifterne, som har sammenhæng med de beslutninger om reduktion i personalenormeringen med ca. 4 stillinger, som bestyrelsen af økonomiske grunde besluttede i efteråret 2011, og som er iværksat. Andre aktiviteter For Kursusvirksomheden er der indregnet en årlig pris- og omkostningsforhøjelse af kursusgebyret på ca. 2 %. Resultatmæssigt er der for de 2 år budgetteret med et samlet overskud på 970.000 kr., idet der påtænkes udvidet med en række ekstrakurser i 2013. For Psykolog Nyt er der i 2012 & 2013 budgetteret med et annoncesalg og resultat, der niveaumæssigt ligger lidt over det realiserede for 2011, idet foreningen er i færd med at etablere et samarbejde med DG Media med henblik på at øge annonceindtægterne i både bladet og vores elektroniske medier. Fondsbidrag Der opkræves ikke bidrag til Bistandsfonden. Med hensyn til bidrag til den foreslåede nye Beskæftigelsesfond henvises til dagsordenens pkt. 5. Økonomiske konsekvenser af ændringsforslag Bestyrelsen opfordrer alle forslagsstillere under generalforsamlingen, som via ændringsforslag eller nye forslag ændrer på forudsætninger i budgettet, til samtidig at tage hensyn til de økonomiske konsekvenser. Det betyder, at forslag, som har økonomiske konsekvenser for foreningen, også bør indeholde forslag om finansiering, enten i form af en omprioritering af aktiviteter eller forøgelse af kontingentsatserne. Tilskud til faglige selskaber og sektioner Tilskud til faglige selskaber og sektioner gives efter følgende principper: A. For at være berettiget til tilskud fra foreningen skal et selskab hvert år pr. l. januar have mindst 30 medlemmer. B. Faglige selskaber, der pr. 1. januar har mere end 50 medlemmer, og selskaber, der er bærere af en specialistuddannelse, får et årligt grundtilskud på 100 kr. pr. medlem, dog mindst 16.000 kr., og endvidere op til 100 kr. pr. medlem efter krone-til-krone-princippet, såfremt det over for foreningen dokumenteres, at selskabet selv opkræver kontingent. C. Faglige selskaber, der pr. 1. januar har mellem 30 og 49 medlemmer, og selskaber, der ikke er bærere af en specialistuddannelse, får et årligt grundtilskud på 75 kr. pr. medlem, dog mindst 10.000 kr., og endvidere op til 100 kr. pr. medlem efter krone-til-krone-princippet, såfremt det over for foreningen dokumenteres, at selskabet selv opkræver kontingent. D. Tidligere faglige selskaber, der af bestyrelsen defineres som faglige netværk, og nye faglige netværk, som godkendes af bestyrelsen, får et tilskud på 50. kr. pr. medlem, dog mindst 4.000 kr. Faglige netværk, der godkendes af bestyrelsen som tilskudsberettigede, kan også have flere end 30 medlemmer. E. Sektioner tildeles 100 kr. per medlem eller mindst 10.000 kr. per år. Undtagelser herfra er: Tilskuddet til Selvstændige Psykologers Sektion er 150 kr. per medlem eller mindst 10.000 kr. per år. Dette begrundes med, at denne sektion ikke har tilknyttet tillidsrepræsentanter, og derfor ikke herfra tilføres midler til tværgående aktiviteter, men i stedet varetager den regionale kontakt via de regionale kontaktpersoner. Som kompensation for nedsættelsen af studentermedlemmernes kontingentsats er det årlige tilskud til sektionens medlemmer nedsat til 75 kr. per medlem per år. Generalforsamling 2012 SIDE 87

DANSK PSYKOLOG FORENING Budget for årene 2012 og 2013 Realiseret 2011 Budget 2012 Budget 2013 Kr. Kr. Kr. Primære indtægter: Kontingenter 42.020.290 43.687.284 45.068.128 Administrationsindtægter 457.236 440.000 440.000 Videredebiterede konfliktomkostninger 911.200 1.000.000 840.000 Primære indtægter i alt 43.388.726 45.127.284 46.348.128 GF-2012 BUDGET Sekundære indtægter: Resultat af Psykolog Nyt -735.493-750.000-600.000 Resultat af Kursusvirksomheden 352.581 385.276 585.276 Sekundære indtægter i alt -382.912-364.724-14.724 Indtægter i alt 43.005.814 44.762.560 46.333.404 Omkostninger: Generalforsamling/Årsmøde mv. 291.553 1.500.000 275.000 Lønkompensation formand 1.005.100 1.626.936 1.104.210 Transport/logi m.m. formand 335.118 300.000 202.500 Honorar til bestyrelsen 634.034 660.000 660.000 Formandskollegiet 34.104 50.000 50.000 Forretningsudvalg 11.380 24.000 24.000 Møder mv. 133.720 203.000 203.000 Foreningens ledelse i alt 2.445.009 4.363.936 2.518.710 Særlige opgaver 129.664 772.500 910.000 Bestyrelsesvedtagne aktiviteter i alt 2.574.673 5.136.436 3.428.710 Udvalg, arbejdsgrupper og fagnævn 3.251.708 3.303.177 3.359.801 Specialistudd. - udvalg og administration 1.401.127 863.044 735.740 Etiknævn/Sygesikring 903.356 766.103 768.940 Tillidsmandsinstitution (inkl. AKUT-bidrag) 87.243 256.844 265.906 Sektioner 700.699 663.650 670.650 Regioner 558.360 604.420 604.420 Faglige selskaber 668.172 909.000 909.000 Foreningens organer i alt 7.570.665 7.366.238 7.314.457 Kandidatmodtagelse 144.465 160.000 160.000 SAK/EFPA (inkl. verdenskongres) 313.895 200.000 300.000 IUPsyS 16.164 110.000 10.000 AC-medlemskab mv. 1.045.564 1.021.500 1.037.500 Andre medlemskaber 81.252 92.250 92.250 Andre aktiviteter i alt 1.601.340 1.583.750 1.599.750 SIDE 88 Generalforsamling 2012

DANSK PSYKOLOG FORENING Budget for årene 2012 og 2013 (fortsat) Realiseret 2011 Budget 2012 Budget 2013 Kr. Kr. Kr. Faste pjeceudgivelser og undersøgelser 48.281 265.000 265.000 Administrationsomkostninger Personale 22.291.663 21.281.026 21.222.407 Kontorhold 1.000.078 1.077.000 1.093.000 Lejeindtægt 654.676 550.500 550.500 Lokaler 4.125.300 4.667.135 4.718.170 Edb-omkostninger 1.206.661 900.000 900.000 Edb-anskaffelser 45.533 129.500 130.000 Større inventar 9.250 100.000 100.000 Advokat/Revision 304.232 220.000 225.000 Andre omkostninger 74.058 66.000 66.000 Administrationsomkostninger i alt 29.711.451 28.991.161 29.005.077 Omkostninger i alt 41.506.410 43.342.585 41.612.994 Resultat før afskrivninger og finansielle poster 1.499.404 1.419.975 4.720.410 Afskrivninger, edb-udstyr og udvikling 752.145 1.265.000 1.265.000 Afskrivninger, anlæg og maskiner 293.227 275.000 275.000 Afskrivninger, i alt 1.045.372 1.540.000 1.540.000 Renteindtægter bank/giro 22.918 30.000 30.000 Renteindtægter obligationer 32.137 60.000 60.000 Ureal. kursgevinster eller (tab) obligationer -1.163 0 Andre renteindtægter 41.315 40.000 40.000 Realiserede kursgevinster eller (tab) obligationer 23.831 0 0 Andre renteudgifter 7.235 0 0 Finansielle poster i alt 111.803 130.000 130.000 Resultat før ekstraordinære poster og skat 565.835 9.975 3.310.410 Tab på debitorer 0 0 0 Resultat før skat 565.835 9.975 3.310.410 Skat af årets resultat 0 0 0 Årets resultat 565.835 9.975 3.310.410 Generalforsamling 2012 SIDE 89

GF-2012 KANDIDATPRÆSENTATION MV. 10.-12. KANDIDATPRÆSENTATION MV. 10. Kandidatpræsentation Generelt For første gang afholdes valg af formand, bestyrelse, Etiknævn og kritiske revisorer som urafstemning efter generalforsamlingen. Det betyder følgende: De opstillede kandidater præsenterer sig på generalforsamlingen. Præsentationerne videooptages og bliver fra tirsdag den 27. marts 2012 tilgængelige på www.dp.dk. Alle medlemmer modtager et valgkort med en personlig kode, som skal benyttes til den elektroniske afstemning. Der kan afgives stemme fra den 27. marts 2012. Nærmere anvisninger fremgår af valgkortet. Man kan både stemme elektronisk og per brev. Alle kandidater har haft mulighed for at profilere sig på www.dp.dk og i Psykolog Nyt. Præsentation af formandskandidater Der opstiller: Eva Secher Mathiasen Rie Rasmussen Henriette Palner Stick Merete Strømming Præsentation af kandidater til Etiknævnet: formand, kandidatmedlemmer og suppleanter Som kandidat til formand opstiller: Lisbeth Sten Jensen Som kandidatmedlemmer og suppleanter opstiller: Henning Damkjær Annitta Nordkvist Permin Præsentation af kandidater til kritiske revisorer og suppleanter Som kritiske revisorer opstiller: Per Markussen Mugge Pinner Werner Regli 11. Meddelelse om valg af to studerende medlemmer af bestyrelsen 12. Eventuelt Præsentation af kandidater og suppleanter til bestyrelsen Der opstiller: Rikke Halse Arne Grønborg Johansen Vibeke Lunding-Gregersen SIDE 90 Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 SIDE 91

SIDE 92 Generalforsamling 2012 DANSK PSYKOLOG FORENING Stockholmsgade 27 2100 København Ø Tlf. 35 26 99 55 dp@dk.dk www.danskpsykologforening.dk