Dansk 11A 2011/2012 FOLKEVISER, en sammenfatning Folkeviser er en fælles betegnelse for en visegenre der opstod i middelalderen. Visetyper. Folkeviserne inddeles normalt i en række visetyper alt efter hvilket emne, de behandler (se Litteraturens veje side 38-46 og 426-427) og det der berettiger at man taler om en folkevisegenre er specielt visernes form. Opbygning. Folkeviserne har en fast opbygning hvor versene/stroferne enten har to eller fire linier, som regel med fire trykstærke stavelser i hver linie i det to-liniede og i første og tredie linie i det fireliniede vers. Derudover har viserne altid et omkvæd. Danseviser. Viserne regnes for at være danseviser, og man kender lignende viser med tilhørende dansetrin fra Færøerne idag. Det kan være svært at sige noget sikkert om brugen af viserne. Oftest henvises der til det afsnit fra abbed Vilhelms legende, hvor munkene på Eskilsø Kloster danser til deres fester, og til et kalkmaleri i Ørslev Kirke med dansende adelsfolk. Mundtlig tradition. Viserne har nok også kunnet fungere som en slags folkesang. Der har ofte været én eller flere forsangere, som enten har hørt til på stedet eller har vandret rundt til landsbyer og herregårde og her ledet fællessangen eller optrådt alene. Viserne er mundligt overleverede og det bevirkede at der opstod flere varianter af samme vise. Disse forskellige varianter kan således passe til forskellige brugssituationer, miljøer og forsangere. Fast formel. Visernes beskrivelsesmåde af personer og handlinger følger ligesom opbygningen et fast mønster. I personbeskrivelsen indgår faste formler: den unge kvinde er "den væne mår", med "hylden hånd" en "skøn jomfru", den unge mand er en "fagren ungersvend". De mødes ofte "ved borgeled", "under ø", under lide tidspunktet kan være "årle en morgen" eller "sildig en aften, rim faldt på". Udover disse korte beskrivelsesformler findes der også typiske begyndelseslinier, eks. "Der var bolder hr. Nilus", og næsten enslydende vers til beskrivelsen af bryllupsceremonien i f.eks. Ebbe Skammelsøn og Stolt Elms hævn. De faste mønstre og formler har gjort det nemmere for en forsanger at huske eller måske gendigte viserne, da det således kun blev nødvendigt at huske en handlingsgang. Visernes indhold. Når visen skal behandle et problem, f.eks. en situation, hvor en datter er blevet bortført med vold og tvunget ind i et ægteskab mod forældrenes ønske, får vi ikke en lang beskrivelse af pigens følelser og forældrenes overvejelser. Vi får kun en beskrivelse af personernes handlinger. Situationen er set udefra og kun hvad der kan iagttages, bliver som regel beskrevet Visen er således ikke interesseret i de personlige følelser, men i slægtens reaktion på normbruddet. De fleste viser beskriver som sagt kun handlinger, og derudfra må vi gætte os til kalkmaleri i Ørslev Kirke side 1 af 2
Dansk 11A 2011/2012 FOLKEVISER, en sammenfatning de følelser, der ligger bag. Ofte bruges replikker i de mest dramatiske situationer - dette kan også som handlingen betragtes udefra. Herved skabes et større engagement i personerne og mere liv og spænding i situationsbeskrivelsen. Nogle folkeviseforskere mener, at menneskenes indre verden, deres tanker og følelser, også bliver beskrevet i viserne, nemlig i de viser, hvor der findes overnaturlige væsner. Disse dæmoner bliver symboler for det, der foregår i menneskets indre verden og som derfor ikke kan beskrives fyldestgørende gennem deres handlinger. Måske er disse følelser også uforklarlige for visens personer. Dette beskæftiger bl.a Villy Sørensen sig med i sin bog Digtere og Dæmoner, Gyldendal 1969. Jorden og slægten. Hvis vi vil forsøge at finde nogle fællestræk for visernes handlingsmønstre, er det nødvendigt at tage hensyn til middelalderens placering af slægten som bærer af ejendomsretten til jorden. Det er slægten som institution der er det overordnede, og den enkelte skal så indordne sig under slægtskravene. Som eks. kan nævnes at en kvindes rette værger efter Jyske lov er: fader, broder, søn, bedstefar, farbror og morbror. Mange af viserne handler om enkeltindivider, der ikke i deres handlinger tager det hensyn til slægten som der kræves (f.eks. Ebbe Skammelsøn og Nilus og Hillelil). Ofte drejer det sig om individer, der står i en situation, hvor de skal giftes og altså får en tættere forbindelse med en anden slægt. Konflikten opstår når giftermålet eller "forlovelsen" ikke er blevet accepteret af slægten, og på sådanne normbrud kan slægten reagere ved f.eks. blodhævn. Det er karakteristisk for mange af disse viser at enkeltindividet bliver stødt ud fra slægten (Ebbe Skammelsen) eller går til grunde på en eller anden måde (Nilus og Hillelil), når den enkelte ikke har underlagt sig slægtskravene. side 2 af 2
Ebbe Skammelsøn, Tekst: Folkevise, Melodi: Folkemelodi 1.Skammel han bor sig nør i Thy, han er både rig og kåd, så væne har han sønner fem, de to fores ilde ad. - Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild - 2. Ebbe han tjener i kongens gård både for guld og ære, hjemme sidder Peder, hans broder, han lokker hans hjertenskære. 3. "Hil sidder I, stalten Adelus, og syr hr. Ebbe klæder! Ebbe han tjener i kongens gård, han spotter eder og hæder." 4. "Så grant da kender jeg Ebbe, og Ebbe kender grant sig: han spotter ingen stalt jomfru, halv mindre spotter han mig." 5. "Hør I, stalten Adelus, vil I være min fæstemø? det vil jeg for sanden sige: Ebbe, min broder, er død." 6. Drukke de det fæstens-øl end den samme nat, brylluppet end før månedsdag, de rådte det i-så brat. 7. Det var Ebbe Skammelsøn, han vågned om midjenat, talte han for sin næste svend af sin drøm så brat. 9. "Det I tykte, jer stenstue stod al i brændende glød, det er: Peder, jer broder, holder bryllup med jer fæstemø." 10. Det var Ebbe Skammelsøn, han bandt sig sværd ved side, så bad han sig orlov hjem til sin fader at ride. 11. Det var Ebbe Skammelsøn, han kom så vel i lag: han kom til sin faders gård en første bryllupsdag. 12. Ud kom Ebbes søstre to med guldkar på hviden hånd: "Velkommen, Ebbe, vor broder, hjem til vort eget land." 13."Hør I det, mine søstre to, hvad jeg spør' eder ad: hveden er dette møgle folk, her er samlet i dag?" 14. Svared hans yngste søster udaf så megen nød: "Det er Peder, din broder, holder bryllup med din fæstemø." 15. Sin ene søster gav han guldbrase på bryst, den anden guldring på hånd: "Dem havde jeg agtet min fæstemø, førte dem af fremmed land." 8. "Mig tyktes, at min stenstue stod al i lysen lue, der brændte inde Peder, min broder, og så min skønne jomfrue." 16. Den ene søster bad ham hjemme være, den anden bad ham heden ride: "Tøver du her i denne nat, det bliver os alle til kvide."
Ebbe Skammelsøn, Tekst: Folkevise, Melodi: Folkemelodi 17. Ebbe han vendte sin ganger omkring, han ville af gården ride, hans moder fik i tøjlen og holdt, hun bad ham hjemme bide. 18. Hans moder fik ham hynde og stol, at sidde på de øverste bænke, hans fader fik ham kande i hånd, bad, han skulde gå at skænke. 19. Skænked han den brune mjød og så den klare vin, hver sinde han til bruden så, da randt ham tår' på kind. 20. Silde om den aften rimen han faldt på, det da var den unge brud, hun skulde til senge gå. 21. Fulgte de den unge brud alt til det brudehus, for går Ebbe Skammelsøn, han bær' for hende blus. 22. Ledte han den unge brud alt ad den højeloftsbro: "Mindes I det, stalten Adelus I gav mig eders tro?" 23. "Al den tro, jeg eder gav, den har Peder, eders broder, alle de dage, jeg leve må, jeg vil eder være for moder." 24. "Jeg loved jer ikke til min moder, jeg loved jer til min viv! derfor skal Peder Skammelsøn lade sit unge liv. 15. Hør I, stalten Adelus, I rømmer med mig af lande! jeg vil slå Peder, min broder, ihjel, og tåle for eder den vånde." 26."Slår I Peder, eders broder, ihjel, siden skal I mig miste! så må I sørge jer selv til døde som vilden fugl på kviste." 27. Det var Ebbe Skammelsøn, han sit sværd uddrog, det var stalten Adelus, han til jorden vog. 28. Så tog han det blodige sværd alt under sit skarlagenskind, så gik han i stenstuen for Peder, sin broder, ind. 29. "Hør du, Peder Skammelsøn, du tøver alt for længe, bruden længes fast efter dig udi sin brudeseng." 30. Mælte det Peder, hans broder, svared han alt så brat: "Så gerne vil jeg dig unde at sove hos bruden i nat." 31. Det var Ebbe Skammelsøn, han sit sværd uddrog, det var Peder, hans broder, han til jorden vog. 32. Hans fader gjorde han ilde sår, hans moder misted en hånd, fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen vild sti om land.
Ebbe Skammelsøn - "Som brødre vi dele" S: Søster, M: Moren, E: Ebbe, A: kæresten De kaldt ham Ebbe, han var en af de players der Var nede med kongen i første ræk, ik' de bagerste Han havde gamle penge, far havde lidt til overs Ebbe var væk, sa broren hvad der dit er vores Broren rykkede ind Ebbe arbejdede hårdt imens kigged broren efter kærsten i lårkort Det er svært at holde øje, når man aldrig er hjemme Men Ebbe stoled' på sin familie, det er farligt at glemme At komme hjem, det der, man mister kontrollen Det lige der løgnene de svitser i knolden Broren spredte rygter om hvad der bliver sagt Bag hendes ryg, mens Ebbe flyder i for megen magt Hun tror ik på den hun kender ebbe for godt Men rygter har det med at blive hængende, det næppe så godt Broren havde skumle planer til at gøre Ebbes kærest Blød som skumbananer, så han started lidt kaos Med at sige blodet flød, Ebbe er død Lad os hook up nu, der ingen grund til at danse om den varme grød. Ebbe har ingen idé om de skumle planer Men i drømme ved man mere end man aner En snigende fornemmelse kom i natten Han drømte broren og kæresten omkom i natten Han snakked' med sin homie om det Han sagde "Du ved lidt for meget, jeg tror du ska tilbage til din by, ha check på sagern Der er noget der lugter og det ik' hos bagern" Ebbe vendte hjem, der var noget på færde Der var nogen, der forsøgte at komme tæt på hans kære E: "hvad så søster du virker nervøs" S: "åh Ebbe, jeg tror din bror stjæler kys" E: "hvad mener du, fra hvem?, hvad er det der sker?" S: "Du må hellere smutte nu inden du ser?" E: " Ser hvad? Jeg er forvirret, som om Der nogen der skjuler noget for mig, min fantasi er tom" Den anden søster synes han sku blive og høre Historien som den var, inden han ku køre S: "Jeg forstår godt hvis det her gir dig væmmelser din bror har løjet om hændelser Løjet om din død, for at hjælpe sig selv Til at score din kæreste, han havde brug for held" E: "Hvad siger du mor? jeg er på vej, jeg skrider nu Du sagde altid, lider jeg så lider du Men det var der måske ikke nogen sandhed i Det var måske en joke, der ku stå i Sandt at sige "
Ebbe Skammelsøn - "Som brødre vi dele" M: " Altså ebbe, for det første du må ik' gå For det andet så skal du ik' misforstå Mine intentioner - men der jo flere koner Derude til dig, du lever ved konge og troner" M: Altså Ebbe hold nu op med og piv Du et tudefjæs bare fordi du mister din viv Man tager lidt, nogle gange er der noet man ska give Din ex er som en mor for dig, resten af sit liv Hvorfor så utilfreds og utilpas? E: "Jeg bliver i tvivl om du mener det, eller om det er gas har ikke snakket med... hov hun kommer sig mig kan du ikke huske sidste sommer Vi gik ture langs stranden du sagde jeg var manden I dit liv og nu skrider du med en anden Men ikke hvem som helst, jeg ved ikke hvad du tror Der er ingen der skal slippe fra at dumpe mig for min bror" A: Jamen, Ebbe jeg ka ikke li du er truende Vågn op til virkeligheden, det sandheden du må sluge den Ja, jeg ved det var nogle fine løfter jeg gav dig Men jeg gav dem videre til din bror, det var ham der stod bag mig A: "Det ham jeg elsker nu" E: "Du skal med mig baby" A: "Nej jeg bliver her" E: Du skal med mig baby Du skal med mig baby, når jeg har dræbt ham A: "Ebbe det må du ikke, I bliver nødt til at snak sammen" E: "Snakke om hvad? Den forræder fortjener ikke bedre Han nakker min damer, jeg ska give ham hæder? Du må være skør, du ved det allerværste Man kan gøre er at nakke en anden mands kæreste Moren steppede ind i diskussionen M: "men Ebbe du skal jo hele tiden være tæt på tronen du må ik' tænke på dig selv, tænk på konen men du må servere til brylluppet, det situationen" E: "der er fandme ik nogen der skal pisse på mig hvad ville du gøre hvis det var dig, du vil nok ikke stå tilbage og blive disset? Nej der skal rulle hoveder nu, det her det pisser mig af liiige i overkanten det tid til at hive sværdet frem", KOR: "kan man det" "ja gu ka man så, når man bliver trådt på een gang for meget, det ser jeg ikke småt på" Ebbe massakrerede, det var et sørgeligt syn den dag i dag kender de Ebbe, når du spørger i byen det blev en blodig nat og det mere end man fatter det Ebbe red på hesten, lod de andre tage sig af klatterne.
Germand Gladensvend 1. Vor Kong' og vor unge Dronning de sejled dennem over Hav; der blev deres Skib paa Vanden holdt, de kunde ikke Børen faa. Saa fløj han over den Rin. 2.»Er her noget under Vandet, som Skibet holde maa, jeg giver Eder baade Guld og Sølv, I lader mig Børen faa.«3.»du haver ikke Guld eller Sølv, som dertil hjælpe maa; det er alt under din Linde, der jeg mon efter traa.«4.»jeg haver ikke under min Linde foruden min' Nøgler smaa; kommer jeg levendes til Lande, jeg lader mig andre slaa.«5. Saa tog hun de Nøgler smaa, hun kasted dennem udi Strand; de fik Bør hin blide, de sejled saa glad til Land. 6.Dronningen hun ganger paa hviden Sand, og hun fik fuldstor Harm: Hun følte Germand Gladensvend, at han var kveg i Barm. 7. Det var ikke derefter foruden Maaneder fem, Dronning hun ganger i Højeloft, hun fødte en Søn saa væn. 8. Født blev han om Aften, og kristned de hannem om Nat; de kalded hannem Germand Gladensvend, de dulgte hannem, mens de maatt'. 9. Saa vel han vokste, saa vel han trevst, sin Hest kunde han vel ride; hver Sind' han til sin Moder saa, saa saare da monne hun kvide. 10.»I vider mig det, kær Moder min, og hvad jeg vil Eder bede: hvi græder I saa jammerlig hver Sind' I mig ser?«11.»hør du, Germand Gladensvend, jeg maa vel for dig kvide: du varst dig saa liden, der du blev Trolden given.«12.»hører I det, kære Moder min, I lader bortfare Eder Vaande; hvad Lykke Gud mig give vil, det formén mig ingen Mand.«13. Det var om en Torsdag Morgen saa aarlig om den Høst, aaben da stod den Fruerstuedør, der kom saa væn en Røst. 14. Ind da kom den lede Gam, han sættes den Frue saa nær:»mindes Eder det, Allerkæreste min, hvad I haver givet mig?«15. Hun sor om Gud, hun sor om Mænd og alt, hun sværge maatte: hun vidste sig hverken Datter heller Søn der hun i Verden aatte. 16. Bort da fløj den lede Gam, han gav saa slemt et Skrig:»Hvor jeg finder Germand Gladensvend, da er han given mig.«17. Der han var fulde femten Aar, da lyste hannem en Jomfru at love: Konningens Datter af Engeland, den allerskønnest Jomfrue. 18. Saa saare da monne han længes bort til sin Fæstemø:»Min kære Moder, I laaner mig Eders Fjederham, mens jeg flyver bort under Ø.«
Germand Gladensvend 19.»De Vinger de ere saa brede, de ere saa vide om By, lever jeg vil til Sommer, jeg lader mig gøre en ny.«20. Han satte sig i sin Fjederham, han fløj alt saa trøst, der ham kom midt paa Sund, der hørte han Gammerøst. 21.»Vær velkommen, Germand G., saa vel da kender jeg dig; du varst al saa liden, der du varst given mig.«22.»du lad mig flyve, du lad mig fare alt bort til min Fæstemø; først jeg kommer tilbage igen, vi findes vel under Ø.«23.»Da skal jeg dig mærke, alt hvor du flyver fra mig: hvor du kommer blandt Ridder' og Svend', kende saa vil jeg dig.«24. Han hug ud hans højre Øje, drak halvt hans Hjerteblod; saa fløj han til Jomfruens Bur, for Vilje hun var god. 28. Hver en Lok hun redte, hun fældte saa modige Taare; alt banded hun hans Moder, hans Lykke havde gjort saa haarde. 29.»Hør I det, Jomfru Sølverlad, I bander ikke Moder min; hun kunde det intet i volde saa krank var Lykken min.«30. Han satte sig i sin Fjederham, og saa fløj han derfra; hun satte sig i en anden, hun monne fast efter gaa. 31. Alle de Fugle, hun mødte, dennem klipped hun alle saa smaa, foruden den leden Gam, hannem kunde hun ikke naa. 32. Det var Jomfru Sølverlad, hun fløj ud med den Strand, hun fandt ikke af Germand Gladensvend foruden hans højre Haand. Saa fløj han over den Rin. 25. Han satte sig paa de Tinde saa gusten og saa bleg: alle de Jomfruer i Buret var, de tabte baade Skæmt og Leg. 26. Alle da sad de stolte Jomfruer, gav det dog lidet igem, foruden stalten Sølverlad, hun kasted baade Saks og Søm. 27. Hun tog ud en Sølverkam, hun kæmte hans favre Haar, hver en Lok, hun redte, hun fælded saa modige Taare.