Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26."

Jette Fischer
9 år siden
Visninger:

1 side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19, Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge mands problem, skal vi repetere de ti bud. Dem fik vi jo nævnt i første læsning. En lille historie vil afsløre om I kan huske dem udenad. Første gang jeg hørte denne historie var den om to jødiske rabbinere, den ene bad den anden om hjælp med et problem. Jeg har hørt samme historie skrevet om en katolsk og en protestantisk præst i England. Men jeg fortæller den som en historie mellem to præster. En præst kom til sin nærmeste kollega, de mødtes regelmæssigt for at diskutere deres arbejde og fælles problemer. Det var en regnvejrs dag, men præsten kom gående kun med regntøj på, uden sin paraply. Han havde ellers en særlig fin paraply, med udskåret håndtag. Tænk en gang sagde han vel inden for døren, der er en af mine sognebørn, som har stjålet min paraply. Den står altid i paraplykrukken i gangen foran mit kontor. Hvad skal jeg gøre? Hans kollega fik en lys idé og sagde: På søndag handler teksten om de ti bud, så skal du holde en prædiken om budene og give konkrete og rammende eksempler. Og så skal du gå alle budene igennem ét for ét. Du skal holde godt øje med din menighed, og når du så kommer til det syvende bud, Du må ikke stjæle! så skal du nævne at man ikke må stjæle en anden 1

2 side 2 mands paraply. Og så skal du se nøje efter om der er nogen som dukker hovedet. Det synes præsten var en rigtig god ide. Næste gang de to kolleger mødtes var det også regnvejr, men denne gang kom præsten stolt gående med sin paraply. Næppe inden for døren udbrød hans kollega: Nå, min plan virkede, kan jeg se! Jo! svarede præsten, Det gik skam fint, men jeg nåede aldrig helt til bud nummer syv, for da jeg kom til det sjette bud, kom jeg i tanke om hvor jeg havde stillet min paraply! Det sjette bud hedder: Du må ikke bryde ægteskabet! Præsten havde en veninde han besøgte. Denne historie afslører om man kan de ti bud, men den afslører også en selvretfærdighed hos præsten, der havde glemt sin paraply. Meget kan gemmes bag en fin facade, ved hjælp af en glemsom selvretfærdighed. Præsten blev vred på sin menighed, men kunne ikke se sine egne synder. Selvretfærdighed har en glemsomhed med sig, den lukker vore øjne for os selv, for hinanden og for at opleve Guds nåde. I dag sætter gudstjenestens tekster fokus på rigdommen som et problem for liv og tro. Med den gode unge og rige mand som eksempel. Rigdom er godt, men kan blive et menneskes fængsel. Vi lever i et rigt samfund, det er vores hverdag. Og vi hører velfærdssamfundets mange prædikener dagligt. Forbrugersamfundet holder utrolig mange prædikener for os. Og jeg kom til at tænke på: Hvad ville en reklame konsulent sige til os, hvis han fik lov til at få ordet, og skulle sige sit budskab til os? 2

3 side 3 Han ville måske sige: Hvad sidder I her i kirken efter, der er søndagsåbent hos Jysk, med særlige søndagstilbud. I kan spare 1200 kr. på et sæt havemøbler, bord og 4 stole. Kun i dag søndag! Eller: Har I ikke set at I kan spare 800 kr. på en oppustelig hoppeborg til jeres børnebørn i Bilka. Kun søndag. Man får helt dårlig samvittighed over at være her i kirken, når man lige i dag kunne spare nogen penge på indkøbene. Men det er faktisk ikke rigdommen som er problemet. Hvad var det den unge mand kæmpede med? Den unge rige mand opsøgte Jesus. Et menneske kan, trods rigdom savne svar på sine spørgsmål, sine dybe længsler efter indhold og mening, og i ønsket om at blive bekræftet i sit liv. Han vidste han manglede noget vigtigt i livet. Og han ville gøre alt for at få fred med Gud og en god samvittighed. Men der mødte ham en overraskelse. For at finde fred med Gud må du først møde dig selv. Det er hvad Jesus giver ham. Jesus giver ham et spørgsmål som gør at han må se sig selv i spejlet. At lære sig selv at kende, sker ikke ved at vi læse bøger, men ved at vi så at sige møder os selv i forskellige situationer. Man lærer sig selv at kende i mødet med et medmenneske. I mødet med mit medmenneske opdager jeg hvem jeg er. Når jeg prøver på egen krop hvad det vil sige at være menneske, og derved opdager hvad der bor i mig, og hvad jeg kan og ikke kan. Hvad jeg vil og ikke vil. Jesus gik med den unge mand på en vandring, hvor han skulle møde sig selv. Den unge mand fik et spørgsmål som udfordrede 3

4 side 4 ham. Sælg alt hvad du ejer, giv det til de fattige, kom så og følg mig! Jesus fortalte ham ikke hvad han skulle gøre, men spurgte ham: Hvem elsker du? Jesus spurgte efter hans kærlighed. Den rige unge mand opdagede pludseligt hvem han elskede mest. Han følte sig pinligt afsløret. Fuldkommenhed, hvad er det? Den unge man troede at det var noget man kunne gøre sig til. Jesus nævnte budene for ham, ikke at slå ihjel, ikke at bryde ægteskabet, ikke at stjæle, ikke at lyve, og at ære sine forældre, og at elske sin næste som sig selv. Den unge mand svarede: Det har jeg holdt alt sammen! En fin ung mand enhver kunne være stolt af. En man kan stole på. Men han ville nå det fuldkomne: Hvad mangler jeg! Den fuldkommenhed Jesus viste ham vej mod, var kærligheden, at elske. Ikke blot holde budene, men at elske. Derfor er kristendommen så vanskelig for mig. Den taler om kærlighed, det som sætter andre før mig selv. Hvordan vi end vender og drejer det og taler sødt om kærlighed, så er det kærligheden der koster os mest. For man kan ikke elske, uden at det koster noget af mig selv. Den unge mand opdagede om sig selv, at han ikke elskede den fattige. Måske elskede han ikke nogen ud over sig selv, og sin rigdom. Han opdagede at han ikke kunne blive fuldkommen, for han var ikke fuldkommen. Man kan ikke blive fuldkommen, når man ikke er fuldkommen fra begyndelsen af. Synd betyder at vi mennesker tror at vi kan klare os uden Gud. Og det betyder at vi ikke kan elske vor næste som os selv. 4

5 side 5 Vi kan ikke sælge alt for at hjælpe den fattige. Vi kan ikke elske vor næste. Man kan blive fornærmet over at måtte sætte dette ord, en synder, på sig selv. Men det er en befrielse. Kristendommen handler ikke om vores stræben efter at blive fuldkommen, men om at følge Kristus. Jeg er en synder. Det er en befrielse at sige det og vide det. Jeg ved at jeg ikke er fuldkommen, og jeg behøver ikke at forvente det af andre. Det er så befriende, og Gud forventer ikke andet af mig. Det er som om en kæmpebyrde bliver taget af skuldrene. Livet går ikke i stykker for mig, fordi jeg opdager at jeg er som alle andre mennesker. Og i troen på Guds nåde og syndernes forladelse kan jeg leve med min skyld, uden at miste mit liv. Den unge mand gik bedrøvet hjem, og der må vi lade ham gå, uden at kende resten af hans liv. Disciplene var rystede og spurgte: Hvem kan så blive frelst? Det er derfor denne hændelse er med i evangeliet, for at give os den trøst, at det umulige kan kun Gud gøre. Det håb og den tro som skænkes os i evangeliet, er troen på Kristus, som døde og opstod for os. Det som rækkes os i dåbens gave, som vi kan tage imod. Tage imod lige som et barn tager imod alt, fordi det ved at det lever fordi andre elsker det. Gud tager imod os af ren og skær kærlighed. 5

Relaterede dokumenter

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov