i samarbejde med Lørdag d. 16/4 - kl. 16.00 i Diamanten, Dronningesalen DR VokalEnsemblet præsenterer: Bang on a Can All-Stars Komponist: Julia Wolfe, Anthracide Fields Dirigent: Ralf Sochaczewsky PRO
Program Koncerthuset 2008/09 2 Lørdag 16. april kl. 16.00 Dronningesalen, Diamanten DR VokalEnsemblet Dirigent: Ralf Sochaczewsky Scenografi og projektioner: Jeff Sugg Cykelhjulharpe-design: Mark Stewart Bang on a Can All-Stars: Ashley Bathgate cello Robert Black kontrabas Vicky Chow klaver / keyboard David Cossin percussion Mark Stewart guitar Ken Thomson klarinetter Anthracite Fields Musik og tekst: Julia Wolfe Foundation Breaker Boys Speech Flowers Appliances Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Producenter: Signe Møldrup Zink og Jesper Egelund Produktionsleder: Peter Tönshoff Teknisk produktionsleder: Jan Barfod Lystekniker: Lasse Storm PA: Andrew Cotton Teknik: Jakob Qvist Hansen Musikteknik: Jens Langkilde og Jesper Lund Enevoldsen Produktion og afvikling: Vivi Petersen Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S
Værket 3 Anthracite Fields Jeg voksede op i en lille by i Pennsylvania Montgomeryville. Da vi flyttede dertil, var der kun en grusvej, og skovene omkring huset var endeløse legepladser med naturlige forter og skøjtebaner. For enden af den lange landevej lå hovedvejen rute 309. Et højresving (den vej, vi næsten altid tog) førte ind til byen, Philadelphia. Et venstresving på rute 309 (den vej, vi næsten aldrig tog) førte til coal country, en region med antracitminer. Jeg husker at jeg havde hørt navnene på byerne, og selv om min bedstemor voksede op i Scranton, syntes alt i den retning, nord for min lille by, for mig som det vilde vesten. Da Philadelphia Mendelssohn Club bestilte et nyt værk af mig for kor og Bang on a Can All-Stars, kom jeg i tanke om antracitregionen. Antracit er kullets diamant den reneste form. Ved århundredeskiftet blev Pennsylvanias antracitminer energikilde til alting fra jernbaner til industri til varme i hjemmene. Men livet for minearbejderen var hårdt og farligt. Jeg havde været fordybet i den amerikanske arbejderproblematik jeg komponerede Steel Hammer, et helaftens sangværk over legenden om John Henry. I Anthracite Fields gik jeg dybere ind i den amerikanske arbejderhistorie jeg så både på de lokale og nationale problemstillinger, der opstod i kulmineindustrien. Jeg tog ned i kulminerne, besøgte minelandsbyer og de lokale museer, hvor man med nøjagtighed havde skildret og mindedes minearbejdernes liv. Jeg interviewede pensionerede minearbejdere og børn af minearbejdere, som voksede op i byen. Værkets tekst består af udpluk fra mundtlige historier og interviews, lokale remser, en kulreklame, geologiske beskrivelser, registret fra en mineulykke, samtidige hverdagsaktiviteter, som gør brug af kulkraft, og en lidenskabelig politisk tale af John L. Lewis, formanden for fagforeningen United Mine Workers Union. Mit mål med Anthracite Fields er at ære de folk, som blev ihærdigt ved og holdt ud i Pennsylvanias antracitregion i en tid, hvor denne industri forsynede hele nationen med brændstof, og at fortælle en lille smule om, hvem vi er som amerikanske arbejdere. I den første sats, Foundation, messer sangerne navnene på de minearbejdere, der var opført i registret over mineulykker Pennsylvania Mining Accident Index 1869-1916. Listen er sørgeligt lang. Jeg tog kun de John er med som havde efternavne på én stavelse i alfabetisk rækkefølge. Stykket ender med en sats bestående af de meget farverige flerstavelsesnavne. Minearbejderne var overvejende fra indvandrerfamilier, og den etniske baggrunds mangfoldighed kan høres i navnene. I midten af Foundation er der tekst fra geologiske beskrivelser af dannelsen af kul.
Værket 4 Næstefter følger Breaker Boys. Der arbejdede mange drenge i Pennsylvanias kulminer. De yngste af dem arbejdede ved knuserne, som var store, uheldssvangre anlæg. Kullet kom ud af skakte fra knuseanlæggene, og så havde drengene den smertefulde opgave at sortere løssten fra i de store mængder kul. De måtte ikke have handsker på, og som følge af dette var deres fingre sårede og blodige. Det centrale vers i denne sats Mickey Pick-Slate stammer fra antracitregionen. Andre vers er bearbejdede versioner af børns gaderemser. I midten af denne sats finder vi ord, som er sagt af Anthony (Shorty) Slick, som arbejdede som knuserdreng. Interviewet er taget fra dokumentarfilmen America and Lewis Hine instrueret af Nina Rosenblum. Lewis Hine arbejdede for National Child Labor Committee og tjente som cheffotograf for WPA. Speech er den tredje sats. Teksten er tilpassede uddrag fra en tale af John L. Lewis, som var formand for United Mine Workers of America. Lewis var en lidenskabelig talsmand for minearbejderne og kæmpede en hård kamp for mere sikre arbejdsforhold og for kompensation. Den fjerde sats Flowers blev inspireret af et interview med Barbara Powell, som var datter og barnebarn af minearbejdere. Hun voksede op i en minelandsby i Pennsylvania og havde mange historier at fortælle om sit familieliv. Hun følte sig aldrig fattig. Hun oplevede et fantastisk fællesskab. Barbara fortalte om, hvordan alle hjalp hinanden. I et interview sagde Barbara, at alle havde haver for at gøre livet lettere, og så begyndte hun at remse navnene på blomsterne op. Den sidste sats Appliances binder det nye sammen med det gamle. Jeg blev slået af John L. Lewis sætning de af os, der drager nytte af denne service, fordi vi lever bekvemt. Vores hverdag er fyldt med aktiviteter, der kræver energi. Selv i dag er kul den energikilde, der bruges som brændstof til at producere elektricitet til nationen. Når vi bager en kage eller maler kaffebønner, bruger vi kul. De afsluttende ord i Anthracite Fields er taget fra en reklamekampagne for den kuldrevne jernbane. I 1900 skabte Ernest Elmo Calkins en fiktiv person, en prominent person i New York ved navn Phoebe Snow, som tog jernbanen til Buffalo. Det plejede at være en beskidt affære at tage toget, men med kullets diamant var det sådan, at fra morgen til aften forblev tøjet hvidt, på vejen hen til Antracit en slående kontrast til de kulmørknede ansigter under jorden. - Julia Wolfe Oversættelse til dansk: James Manly
Medvirkende 5 Ralf Sochaczewsky dirigent Ralf Sochaczewsky er født i Berlin og studerede på Hochschule für Musik Hanns Eisler, Berlin, hos professor Rolf Reuter og professor J.P. Weigle. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, Konzerthausorchester Berlin og National Radio Orchestra Bucharest, og ved operahuse som Bolsjojteatret, der han dirigerede Ruslan og Ljudmila, og Komische Oper Berlin, der han dirigerede De syv dødssynder og Orfeus. I sæsonen 2003/04 var han assisterende dirigent ved Det hollandske Kammerkor, og siden har han arbejdet regelmæssigt med kor som RIAS Kammerkor, Capella Amsterdam og Vocalconsort Berlin. Ralf Sochaczewsky er chefdirigent ved Berliner Chor Cantus Domus. Ralf Sochaczewsky har samarbejdet med ensembler og artister fra den rytmiske musikscene såsom Alcoholic Faith Mission, Mads Brauer, Julia Holter, Dillon, Tocotronic og The Slow Show. Han gæsteoptræder regelmæssigt sammen med Chor Cantus Domus på Haldern Pop Festival. DR VokalEnsemblet DR VokalEnsemblet består af 18 professionelle fuldtidssangere, der siden debuten i 2007 har taget livtag med alt fra tidlig musik og barok til romantiske værker og krævende ny musik. Hver og en af sangerne er erfarne solister, der bringer udtryk og liv ind i musikken. Derfor står værker, der kræver stærke, individuelle præstationer, højt på listen hos ensemblet, for det handler om personligt engagement og præcision, hvad enten det er moderne værker som Messiaens Cinq rechants for 12 solostemmer eller Monteverdis Mariavesper, der opføres. SOPRAN Jihye Kim Malene Nordtorp Christine Nonbo Andersen Klaudia Kidon Astrid Kastensson Navarro-Alonso ALT Rikke Lender Linnéa Lomholt Hanna-Maria Strand Tobias Nilsson TENOR Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Lars Pedersen BAS Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Steffen Bruun Johan Karlström Daniel Åberg
Medvirkende Koncerthuset 2015/16 6 Bang on a Can All-Stars Bang on a Can All-stars, som blev dannet i 1992, er anerkendt over hele verden for deres ultra-dynamiske live-opførelser og indspilninger af nutidens mest nyskabende musik. Dette forstærkede seksmandsensemble har med sin nedbrydning af grænserne mellem klassisk musik, jazz, rock, verdensmusik og eksperimentalmusik og nye musikalske landevindinger skabt sig en ukategoriserbar identitet. Med sine opførelser i hele USA og internationalt hvert år har All-Stars brudt med konventionerne for, hvad koncertmusik er i dag. All-Stars har som gruppe indgået i et hidtil uset, tæt samarbejde med nogle af nutidens mest betydelige og inspirerende musikere såsom Steve Reich, Ornette Coleman, den burmesiske tromme-cirkel-mester Kyaw Kyaw Naing, Tan Dun, DJ Spooky og mange flere. Gruppens berømte projekter omfatter dens banebrydende indspilninger af Brian Enos installationsklassiker Music for Airports and Terry Rileys In C, såvel som live-opførelser med blandt andre Philip Glass, Meredith Monk, Don Byron, Iva Bittova, Thurston Moore og Owen Pallett. All-Stars fik tildelt prisen Musical America s Ensemble of the Year og er af San Francisco Chronicle blevet kaldt landets vigtigste motor bag nutidig musik. Julia Wolfe komponist Julia Wolfe, vinder af Pulitzer-musikprisen i 2015, har hentet inspiration fra bl.a. folk, klassisk og rock, og bidrager med en moderne følsomhed til hver af disse genrer, samtidig med at hun nedbryder barriererne mellem dem. Wolfes musik er kendetegnet ved et intenst fysisk aspekt og en ubønhørlig kraft, som presser de optrædende til det yderste og kræver opmærksomhed fra publikum. New York Filharmonikerne annoncerede for nylig hendes nye aftenlange bestilling til orkester og kvindekor, som får premiere i efteråret 2018. Med bestillingen viser Wolfe en fortsat interesse for amerikansk arbejderhistorie med temaet om kvinder i New Yorks beklædningsindustri ved århundredeskiftet. Wolfe er medstifter og kunstnerisk medansvarlig i Bang on a Can.
Lordag d. 16/4 - kl. 16.00 DR VokalEnsemblet præsenterer: Bang on a Can Allstars Julia Wolfe: Anthracite Fields Ralf Sochaczewsky: Dirigent Julia Wolfe udgør en tredjedel af det ultrahippe komponistkollektiv Bang on a Can, der i en årrække har markeret sig med festivaler, udgivelser og koncerter i New York. Efter Julia Wolfe i 2015 modtog en Pulitzer-pris for Anthracite Fields, beskrev Los Angeles Times værket som en uforglemmelig og rystende beskrivelse af situationen for Pennsylvanias kulminearbejdere. Det omfatter mange musikalske stilarter og effektivt skyggefulde visuals. Læs mere på: www.juliawolfemusic.com Dronningesalen, Den Sorte Diamant 250 kr. www.drkoncerthuset.dk
Koncerten er arrangeret af: og i samarbejde med www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drve www.kb.dk