HA regnskabsanalyse Indledende bemærkninger Som afslutning på den foretagne gennemgang af grundlæggende regnskabsteori, og den mere detaljerede gennemgang af udvalgte regnskabsposter, skal kursisterne løse en case som er bygget op omkring et konstrueret årsregnskab. Case er tilrettelagt så kursisterne får til opgave at læse et regnskabs poster ud fra den valgte praksis og de af ledelsen afgivne oplysninger (primært i årsberetningen). Målet med casen er således, at kursisterne skal kunne: se effekten af en forsigtig ctr. aggressiv regnskabspraksis, se effekten af manglende/mangelfuld ctr. fyldestgørende omtale af væsentlige forhold i årsberetningen læse og forstå budskabet i en revisionspåtegning Casen skal derfor ikke ses som en opgave i regnskabsanalyse, men er alene tiltænkt som en operationalisering af det teoretiske stof kursisterne har lært med henblik på identifikation af og korrektion for varme punkter. Case scenarie Casen er bygget op omkring følgende situation. Kursisterne er netop blevet valgt ind i bestyrelsen for selskabet Industri Norden A/S, da selskabets aktionærer har ønsket en styrkelse af bestyrelsen. Bestyrelsen består i øvrigt at selskabets direktør, en økonomiprofessor og to medarbejdervalgte medlemmer. Tiltrædelse i bestyrelsen sker med virkning den 1. marts 2002. Selskabet har kalenderåret som regnskabsår, og er ved tiltrædelsen midt udarbejdelse af årsregnskabet for 2001. Årsregnskabet er planlagt til behandling på bestyrelsesmøde den 10. april, og til fremlæggelse på generelforsamlingen den 30. april. Casens tema er et selskab, som igennem de seneste 2-3 år har befundet sig i en økonomisk dårlig situation og står nu reelt set i en kapitaltabssituation. Selskabet tjener sine penge på salg af et patenteret produkt (varemærke) - hvor den væsentligste del af omsætningen ligger som eksport. Aktionærerne i selskabet har som følge af den økonomiske situation valgt at indsættelse et professionelt bestyrelsesmedlem i bestyrelsen. Kursisterne er dette medlem. 1
Direktionen har forsøgt at afbøde den dårlige økonomiske situation ved at udvande og ændre regnskabspraksis og skøn, og ved at foretage nogle regnskabstekniske nødløsninger. Samtidig har direktionen valgt en meget sparsommelig omtale af væsentlige forhold i årsberetningen. Det er disse forhold kursisterne har til opgave at finde og korrigere ud fra en begrundet holdning til det direktionen har foretaget. Kursisterne befinder sig nu den situation, hvor de har fået udleveret det af direktionen udarbejdede udkast til årsregnskab for 2001 til brug for bestyrelsesmødet den 10. april 2002. I deres forberedelse til bestyrelsesmødet skal de gennemgå årsregnskabet og forholde sig hertil (og finde de indlagte fejl m.v.). Det må i den forbindelse bemærkes, at den hidtidige bestyrelse har været meget svag på det regnskabstekniske område, hvor i sær de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke har den fornødne regnskabsmæssige kunnen. Kursisterne skal indledningsvist være opmærksom herpå. Det bemærkes, at selskabet har dattervirksomheder, og derfor er pligtig til at udarbejde et koncernregnskab. Af overskuelighedsmæssige årsager er casen dog begrænset til selve årsregnskabet. Konkrete problemstillinger i casen I det foreliggende udkast til årsregnskab har ledelsen indarbejdet følgende forhold, som bør indgå i den indledende vurdering af regnskabet. Visse af forholdene bør korrigeres jf. det følgende. 2
1. Going concern varemærke. Selskabets indtjening er i væsentlig Kursisterne skal sammenhold ledelsens (sporadiske) omtale i årsberetningen omfang afhængig af et produkt som sælges under et varemærke. og de talmæssige oplysninger i årsregnskabet som vi- Selskabet har dette varemærke i Danmark, men der er i 2001 opstået ser, at eksporten er klart den største indtægtskilde. Herved skal de en retssag fra en tysk konkurrent, som sælger et lignende produkt se faren omkring selskabets going concern, og de skal som miniser, i Tyskland, hvor konkurrenten har varemærkebeskyttet sit produkt. mum kræve en langt bedre omtale i årsberetning. Desuden bør Såfremt selskabet taber denne retssag vil der være en væsentlig overvejes, hvorvidt årsregnskabet kan aflægges på going concern tvivl omkring going concern, hvorfor ledelsen på fyldestgørelse basis. måde skal omtale forhold i årsberetningen - ledelsen har imidlertid alene givet en meget sporadisk omtale, og i alt for positive vendinger. Revisor skal tilsvarende forholde sig til forholdet, og som miminum give supplerende oplysninger herom (hvis enig med ledelsen i at going concern er ok). Revisor har i sin påtegning alene henvist til ledelsens omtale i årsberetningen, men har ikke selv taget direkt stilling til forholdet (enig/uenig med ledelsen) - og revisor har forsøgt at skjule forbeholdet som en supplerende oplysning 2. Kapitaltab opskrivning af ejendom. På grund af den dårlige økonomiske udvikling de seneste 2-3 år befinder selskabet sig pt. i en kapitaltabssituation (tabt mere end 50% af aktiekapitalen). Som løsning herpå har selskabet valgt at opskrive ejendommen til salgsværdi (mæglervurdering er indhentet). Den herved bundne opskrivning bevirker, at egenkapitalen bringes op på et niveau, hvor kapitaltabssituationen er afværget for 2001. Opskrivningen er dog foretaget uden at afsætte udskudt skat herpå, og der foretages ikke afskrivninger på opskrivningen. Ledelsen har begrundet opskrivningen i årsberetningen (begrundelse er alene øget salgsværdi). Vurderer kursisterne, at der er going concern, er der ingen talmæssige korrektioner, men der skal gives en langt mere fyldestgørende omtale i årsberetningen. Revisor skal også ændre sin påtegning, så han klart tager stilling. Vurderes der ikke at være going concern skal det foreliggende udkast til årsregnskab ændres fundamentalt (er ikke gjort her). Kursisterne skal identificere denne opskrivning, og de skal se at kapitaltabssituationen alene undgås ved denne opskrivning. De skal også se, at der ikke er afsat udskudt skat på opskrivningen, hvorved egenkapitalen er overvurderet hermed, og at der ikke foretages afskrivninger på opskrivningen. Desuden skal de se, at den af ledelsen givne begrundelse er uholdbar, eftersom ejendommen er nødvendig som produktionsbygning, og eftersom ejendommen fortsat er medtaget som et anlægsaktiv. En opskrivning på ejendommen kunne begrundes, såfremt nytteværdien for selskabet var øget varigt, men da indtjeningen i selskabet er faldende er også denne begrundelse tynd. 3
Rent korrektionsmæssig kan følgende alternativer opstilles: 1. Opskrivningen anses for ubegrundet og tilbageføres derfor. Se bilag 1 (korrektion 1.a.). 2. Opskrivningen anses for rimelig. I så fald skal der imidlertid afsættes udskudt skat heraf, svarende til 30% af opskrivningen på 21.840 TDKK svarende til 6.552 TDKK. Da opskrivningen er foretaget 31/12 2001 skal der ikke beregnes afskrivninger herpå for 2001 men det skal der for de kommende år. Se bilag 1 (korrektion 1.b.). 3. Afskrivningsperiode på varemærke forlænget. I balancen er under immaterielle anlægsaktiver aktiveret et beløb for køb af den varemærkerettighed selskabet i dag sælger sine produkter under i Danmark. Varemærkerettigheden har hidtil været afskrevet over 10 år, men selskabets ledelse har i 2001 ændret skøn på levetiden, så varemærkerettigheden i 2001 og fremover afskrives over 30 år. Forholdet er kun sporadisk omtalt i årsberetning (afskrives over 30 år mod tidligere 10 år - og ingen begrundelse). 4. Aktivering af både forsknings- og udviklingsomkostninger. Selskabet har regnskabspraksis for aktivering af alle udgifter til både forskning og udvikling. I årsberetningen omtales dette, og det begrundes med, at ledelsen anser det for klart sandsynligt at også forskningen vil give sikre fremtidige indtægter. Kursisterne skal kunne se faresignalet heri, eftersom dette er et klart forsøg på resultatudjævning - forholdet savner forretningsmæssig begrundelse. Revisor har heller ikke omtalt forholdet. Såfremt kursisterne anser den øgede levetid for ubegrundet og dermed ønsker at rette tilbage til 10 år ændres afskrivningerne som følger: a) tilbageførsel af de nuværende afskrivninger på 667 TDKK, og b) udgiftsførsel af 10 års afskrivninger beregnet som 20.000 * 1/10 = 2.000 TDKK. Nettokorrektionen på afskrivninger og bogført værdi bliver således 1.333 TDKK (merafskrivninger). Afskrivningerne indgår under produktionsomkostningerne jf. note 9. De øgede afskrivninger giver et mindre resultat, som via overskudsdisponeringen også giver en mindre egenkapital. Se bilag 1. Kursisterne bør se, at forskning under ingen omstændigheder kan aktiveres. De aktiverede beløb for forskning og udvikling for både 2000 og 2001 skal derfor udgiftsføres over resultatopgørelsen udviklingsdelen kan bibeholdes som aktiv. Jf. note 9 udgør det samlede beløb for 2000 i alt 5.100 TDKK, mens tilgangen i 2001 udgør 4.400 TDKK. 4
Under antagelse af, at hverken forsknings- eller udviklingsdelen har reel værdi for virksomheden skal disse udgiftsføres i hhv. år 2001 med 4.400 TDKK og i 2000 med 5.100 TDKK. Udgiftsførslen giver et mindre resultat, som via overskudsdisponeringen også giver en mindre egenkapital. Se bilag 1. År 2000 er ikke korrigeret i det foreliggende materiale. 5. Manglende omtale af forventet udvikling. Ledelsen har på trods af selskabets vanskelige situation undladt at give fyldestgørelsen beskrivelse af selskabets forventede udvikling. 6. Tilbageført (indtægtsført) hensættelse. Selskabet foretog for 4 år siden en hensættelse på 15 mio. i forbindelse med en mod selskabet anlagt miljøsag. Sagen er stadig verserende, men direktionen har pr. 31/12 2001 vurderet at sagen vil falde ud til selskabets fordel som følge af nye oplysninger i sagen. Direktionen anser derfor ikke forudsætningerne for opretholdelse af denne hensættelse tilstede længere, hvorfor beløbet er indtægtsført i 2001. Beløbet er modregnet i administrationsomkostningerne. Forholdet er kort omtalt i årsberetningen. 7. Finansiel leasing. I et forsøg på at holde gælden neden i balancen, har selskabet valgt at behandle finansielle leasingaftaler som operationelle, og dermed alene oplyse omkring forpligtelsen i en note (off balance). At der er tale om financiel leasing fremgår at notens tekst. Kursisterne skal forstå selskabets situation og dermed se, at den af ledelsen givne omtale i årsberetningen er klart mangelfuld. Dette bør skærpe kursisternes skæpsis, og kræve yderligere omtale i årsberetningen. Kursisterne skal se at denne hensættelse er tilbageført i 2001, og de skal se faren heri eftersom sagen fortsat er verserende. Motivet for tilbageførsel kunne være resultatudjævning. Der bør foretages korrektion af det tilbageførte beløb, så den oprindelige hensættelse på 15 mio opretholdes. Udgiftsførslen giver et mindre resultat, som via overskudsdisponeringen også giver en mindre egenkapital. Da der ved tilbageførslen ikke er taget højde for skat, indgår dette heller ikke i korrektionen. Se bilag 1. Kursisterne skal bemærke noten, og herunder være i stand til at fastslå, at selskabet har nogle financielle leasingaftaler, som burde have været med i balancen, hvilket især er vigtigt på gældssiden. Kursisterne bør kræve forholdet ændret i det foreliggende regnskabsudkast. Det antages, at forpligtelsen er indgået med virkning for 2001 og frem. Ændring af forholdet sker ved at aktivere et anlægsaktiv (antaget materielt anlægsaktiv) på 4.892 TDKK og samtidig optages en til- 5
svarende gældspost. Beløb fremgår af note 20. Ydermere skal leasingydelsen tilbageføres og i stedet skal der indarbejde afskrivninger og renter. Det antages, at aktivet skal afskrives over 5 år, og at renten på leasingaftalen er 8%. Ydelsen på 1.000 tilbageføres samtidig med, at der indarbejdes renter på 8% af 4.892 = 391 og afskrivninger på 1/5 af 4.892 = 978. 8. Revisor. Selskabet er revideret at en lille lokal registreret revisor, og udgør klart den største klient hos denne. Revisor er derfor meget tilbageholden med at tage forbehold for de anførte forhold, og forsøger at skrive sig ud af problemet ved at anføre i sin revisionspåtegning, at revisionen har givet anledning til forbehold men alene kombineret med at give supplerende oplysninger i stedet for et egentligt forbehold. Den supplerende oplysning gives alene som en pegepind på ledelsens omtale af retssagen omkring patentet - dvs. revisor tager ikke særskilt stilling til dette problem eller de øvrige problemer, hvorved revisor forsøger at dække alle forholdene (de potentielle forbehold) af ved omtale af ét forhold. 9. Revisionspåtegningen. Revisionspåtegningen er dateret den 25/3 2002 hvilket er før ledelsens datering af regnskabet som er den 10. Endvidere skal der tages højde for udskudt skat. Denne opgøres som forskellen mellem den oprindelig udgiftsførte ydelse på 1.000 og de nu udgiftsførte renter og afskrivninger på i alt 1.370. Da der regnskabsmæssigt er udgiftsført mere end skattemæssigt bliver der tale om en negativ udskudt skat på 30% af 370 = 111. Se bilag 1. Kursisterne skal som noget af det første gennemgå revisionspåtegningen, hvorved de nødvendigvis må undres over at revisor har taget forbehold som dog kun er uddybet som en supplerende oplysning. Herved bør kursisterne forholde sig meget kritisk til det foreliggende regnskab og den foretagne revision - og bør afstå fra at indstille regnskabet til generalforsamlingens godkendelse. Kursisterne bør efter gennemgang af regnskabet i øvrigt se, at der er en lang række forhold, hvorfor revisor burde have foretaget forbehold, men at han har forsøgt at dække alle forbehold ved én omtale som en supplerende oplysning. Kursisterne bør bemærke dette, herunder forstå at revisor ikke har forholdt sig til hændelser i perioden fra 25/3 2002 til 10/4 2002. 6
april 2002. 10. Bankgæld. Af balancen fremgår, at den langfristede bankgæld nu er medtaget som kortfristet gæld, hvilket lægger kraftigt pres på selskabets likviditetsmæssige situation. Kursisterne skal se denne reklassifikation, og det likviditetsmæssige faresignal heri. 7