Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune



Relaterede dokumenter
Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

Sundhedsberedskabs planen

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplan

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan

Beredskabsplan for Holstebro Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Beredskabsplanlægning i Region Syddanmark, herunder indsats på mindre øer

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Uddannelse i sundhedsberedskab

Lovtidende A Udgivet den 13. december 2011

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. Københavns Kommune

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Skabelon til indsatsplaner

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab

Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune /12

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsvæsenets opbygning

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Krisestøttende beredskab

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Sundhedsberedskabsplan

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Sundhedsberedskabsplan. maj 2013

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Sundhedsberedskabsplan Godkendt i byrådet den XX

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Sundhedsberedskabsplan. For. Center for social og Sundhed. Furesø Kommune

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Transkript:

1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5 3.2 Scenarier til behandling i sundhedsberedskabsplanen:...5 4. Sundhedsberedskabsplanen:...6 4.1. Målsætninger for sundhedsberedskabet i :...6 4.2. Ledelse, koordination og kommunikation vedrørende sundhedsberedskabet:..7 4.3. Aftaler med Region Syddanmark om sundhedsberedskabet:...8 4.4. Indsatsen over for akut udskrevne patienter fra sygehusene:...8 4.5. Indsats over for andre syge, tilskadekomne og smittede i eget hjem:.8 4.6. Lokale handleplaner:...8 4.7. Kvalitet og Kvalitetssikring:...9 4.8. Uddannelses og øvelsesvirksomhed:...10 5. Bilagsregister.... 10 Actioncards BRAND - RØG - ANDEN SKADE EKSTRA BEMANDING TIL SYGEHUSET HEDEBØLGE HUSLY TIL MANGE NØDSTEDTE ORKAN PANDEMI PSYKOLOGHJÆLP SNE STRØMSVIGT Telefonliste 2

1. Forord: Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Sundhedsberedskabet består af sygehusberedskabet, herunder det præhospitale beredskab samt lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sundhedsberedskabsplanlægningen er en integreret del af den samlede sundhedsplanlægning. Planlægningen skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og sikre en fleksibel tilpasning af dette beredskab til mulige beredskabssituationer i samarbejde med og under hensyntagen til planer for det kommunale redningsberedskab Udarbejdelsen er foregået internt i et samarbejde mellem Ældre- og sundhedsområdet og Beredskabschefen, for at sikre at den kommunale sundhedsberedskabsplan integreres med såvel regionens sundhedsberedskabsplan samt kommunens generelle beredskabsplan. Det interne samarbejde er i den forbindelse vigtigt ikke mindst af hensyn til ejerskabet, samarbejdet og den efterfølgende implementering af sundhedsberedskabsplanen i Ældre- og sundhedsområdet og relevante institutioner. Det er således præciseret i lovgivningen, at der både er et ansvar for at planlægge et sundhedsberedskab og for rent faktisk at opbygge et sådant. 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet: Rammerne for det kommunale ansvar for planlægning af sundhedsberedskabet fremgår af Indenrigs og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 977 af 26.september 2006 m.v.. Sundhedsstyrelsen har medio 2007 suppleret bekendtgørelsen med en håndbog om sundhedsberedskab og bilag til håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. Håndbog og bilag indeholder samlet godt 300 sider med en række punkter med beskrivelse af beredskabsforhold, som kommuner og regioner skal tage stilling til i udarbejdelsen af de kommende sundhedsberedskabsplaner. Sundhedsberedskabet omfatter: Sygehusberedskabet Lægemiddelberedskabet Beredskabet i den primære sundhedstjeneste I sundhedsberedskabet indgår samtidig et kriseterapeutisk beredskab, et pandemisk influenza beredskab i forbindelse med verdensomspændende epidemier og endeligt et sundhedsberedskab ved CBRN hændelser (indsats i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser). 3

2.1. Det kommunale ansvar: Det kommunale ansvar fremgår af bekendtgørelsens 6 9 i kapitel 2 Planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Kommunalbestyrelsen skal således, jf. 6 en gang i hver valgperiode, udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen skal koordineres med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet, herunder planer for det kommunale redningsberedskab, med regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab, samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Kommunerne sender sundhedsberedskabsplanerne til høring i region, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen med henblik på parternes afgivelse af høringssvar. Kommunerne er forpligtet til at indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Regionerne har den koordinerende rolle i forhold til planlægningen af beredskabet i den primære sundhedssektor i kommunalt regi. Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at beredskabet under større ulykker, hændelser, katastrofer og krigsforhold kan sikre en videreførelse af de daglige opgaver der tilpasses de ændrede krav samt varetagelse af forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver. Planlægningen skal omfatte den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunerne har ansvaret for dvs. hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejecentre, psykologer og sundhedspleje for børn og unge. Planen skal udarbejdes på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse, der bl.a. skal omfatte: Kortlægning af kritiske funktioner og opgaver i sundhedsvæsenet. Identifikation af trusler og hændelser, der kan hindre, at sundhedsvæsenet kan fungere eller sætte det under betydeligt pres som f.eks. pandemier og masseskader som følge af alvorlige ulykker og hændelser. Der bør i planerne foreligge klare og entydige aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab. Herunder bør det sikres, at der ved alarmering af kommunens sundhedsberedskab på hvilket som helst tidspunkt af døgnet hurtigt kan etableres beslutningskompetence. Planen skal beskrive kommunens målsætning for sundhedsberedskabet, herunder for: Indsats over for ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Samarbejde med regionen og øens sygehus. Kommunikation mellem de personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. Aktivering af sundhedsberedskabet, herunder samarbejde med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). Kvalitet og kvalitetssikring. Uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet, evt. i samarbejde med region og tilgrænsende kommuner. 4

De overordnede opgaver for beredskabet i den primære sundhedstjeneste omfatter: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehusene. Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme. Plejeopgaver i relation til en hedebølgesituation. Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede. Herunder evt. krisehjælp. 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark: Kommuner og region skal koordinere planarbejdet med hinanden. Der er nedsat følgende udvalg med politisk forankring i region Syddanmark: Sundhedskoordinationsudvalget er nedsat, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 414 af 5. maj 2006 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Sundhedsloven fastlægger, at Regionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen samt lægepraksis nedsætter et sundhedskoordinationsudvalg, der skal beskæftige sig med den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet. Sundhedsberedskabs - og Præhospitalt udvalg er nedsat af Regionsrådet i henhold til 15 i bekendtgørelse nr. 977 af 26. september 2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. Udvalget, der har repræsentanter fra regionens sundhedsvæsen, ambulanceberedskabet, kommunerne i regionen, politiet, det statslige regionale redningsberedskab samt private ambulanceentreprenører, har til opgave at koordinere samarbejdet om sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats mellem de repræsenterede parter. 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering: 3.1 Risikoanalyse På baggrund af beredskabets lokalkendskab samt tværfaglige- og tværsektorielle overvejelser, herunder koordinering med beredskabsplan på sygehuset i Ærøskøbing, er der opstillet nedenstående scenarier som beredskabsplanen skal kunne håndtere. 3.2 Scenarier til behandling i sundhedsberedskabsplanen: 1. Brand bydele ældrecenter børneinstitution skole egne større boligkvarterer 3. Unormalt vejrlig sne - islag orkan hedebølge 5

4. Strømsvigt lokalt centralt institutioner 5. Krav om ekstrabemanding til sygehus (stor ulykke) 6. Psykologisk beredskab 7. Pandemisk influenza. 4. Sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsberedskabsplanen tager udgangspunkt i de overordnede opgaver for beredskabet i den primære sundhedstjeneste, der primært vedrører indsatsen overfor ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene som følge af alvorlige ulykker, hændelser og katastrofer samt andre syge og smittede i eget hjem. Endeligt er der på baggrund af en lokal vurdering af relevante risici udarbejdet lokale handleplaner (actioncards), der konkretiserer ansvaret, koordinationen og kommunikationen mellem de involverede sektorer i udvalgte beredskabssituationer. 4.1. Målsætninger for sundhedsberedskabet i : Formålet med sundhedsberedskabet er specifikt at sikre sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab, såvel ved større ulykker, katastrofer og hændelser. Sundhedsberedskabet skal derfor hurtigt og fleksibelt med udgangspunkt i den daglige drift og de opgaver, der løses til hverdag kunne håndtere større ulykker og katastrofer, når de indtræffer og genoprette samfundets funktioner så hurtigt som muligt, evt. i form af en midlertidig udvidelse af det daglige beredskab, såfremt det vurderes at være nødvendigt. Det betyder: At sundhedsberedskabet skal være sammenhængende med det øvrige beredskab i ; herunder i særlig grad redningsberedskabet. At sundhedsberedskabet skal sikre en entydig ledelse, koordination og kommunikation mellem de involverede sektorer. At sundhedsberedskabet skal være koordineret med Regionen og skal koordineres med omkringliggende kommuner efter behov. At sundhedsberedskabet tager udgangspunkt i grundaftalen om udskrivningsforløb med tilhørende bilag, der er indgået mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen. At der på baggrund af en lokal risiko og sårbarhedsvurdering udarbejdes lokale handleplaner (actioncards), der konkretiserer ansvaret, koordinationen og kommunikationen mellem de involverede sektorer i en beredskabssituation. At sundhedsberedskabsplanen skal være kendt i den primære sundhedstjeneste og udgøre rammerne for det videre arbejde med de kommunale driftsenheders egne lokale overvejelser og planer for de berørte områder i sundhedsberedskabsplanen. 6

4.2. Ledelse, koordination og kommunikation vedrørende sundhedsberedskabet: Da sundhedsberedskabsplanen skal afspejle almindelige principper for beredskabsplanlægning, herunder en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab og dermed give kontinuitet med dagligdagen skal sundhedsberedskabet tage udgangspunkt i den daglige drift og de opgaver der løses til hverdag. Den der løser opgaven til daglig bør således også være den der løser tilsvarende opgaver i en beredskabssituation. Kriseberedskabet består af følgende personer: Souschef på Ældre- og sundhedsområdet er leder af krisestaben. (I dennes fravær er det ældre- og sundhedschefen.) Teamleder Udegruppen Øst Teamleder Udegrupperne Vest Teamleder MÆC Teamleder Søkilden Teamleder Sygeplejen Teamleder Rise DGH Teamleder Gilleballehus Teamleder aften / nat Økonoma MÆC Ovennævntes organisatoriske indplacering fremgår af organisationsdiagrammerne nedenfor vedr. hjemmesygeplejen og ældreplejen. Vagthavende indsatsleder kontakter den vagthavende Sygeplejerske i Ældre og sundhedsområdet, som underretter lederen af kriseberedskabet. Sidstnævnte orienterer kommunaldirektør og det politiske system. Lederen af kriseberedskabet tager sammen med øvrige medlemmer af kriseberedskabet sig af de spørgsmål, der skal tages stilling til ifølge udarbejdede aktions-kort. I kraft af at kriseberedskabet er en del af plejecentrene, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, har den et indgående kendskab til og overblik over de ressourcer, som er til stede i kommunen. Organisationsmodel for Ældre- og sundhedsområdet Ældre og sundhedschef og souschef MÆC GBH RISE Søkilden Psykiatri Sygepleje terapeuter Ude Øst Ude Vest A/N Køkken 7

4.3. Aftaler med Region Syddanmark om sundhedsberedskabet: Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har kompetencen til at koordinere den samlede indsats og uddelegere opgaver fra sygehus til lægerne mv. AMK har kompetencen til at aktivere på forhånd udpegede undersøgelses-, behandlings-, isolations- og karantænefaciliteter. AMK/Sygehuset har ansvaret for at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren til den fysiske placering af sundhedsberedskabet i ved ekstraordinært udskrevne patienter. AMK/Sygehuset har ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter til den fysiske placering af sundhedsberedskabet i. Region Syddanmark har ansvaret for aktivering af almen praksis, vagtlæge og praktiserende speciallæger. Region Syddanmark har ansvaret for massevaccine. Herunder har almen praksis opgaven med massevaccine ved pandemier, hvor der vil være mange syge borgere og medarbejdere. Region Syddanmark har ansvaret for kriseterapeutisk indsats og biologisk beredskab ved større ulykker, hændelser og katastrofer. AMK, der er beliggende på OUH, Odense. 4.4. Indsatsen over for akut udskrevne patienter fra sygehusene: Ved meget store ulykker kan det blive nødvendigt at udskrive patienter fra sygehusene. Et studie i Region Syddanmark har dog vist, at det er et begrænset antal patienter, der kan udskrives før tid; måske 30 fra et stort sygehus. For vil det betyde, at der måske skal modtages mellem 0 og 1 patient. Den situation vil ikke kræve yderligere foranstaltninger. Indsatsen over for andre syge, tilskadekomne og smittede i eget hjem: Region Syddanmark har lavet aftaler med de privat praktiserende læger om varetagelse af disse opgaver. 4.6. Lokale handleplaner: På baggrund af en tværfaglig vurdering er der udarbejdet lokale handleplaner (actionscards), der konkretiserer ansvaret, koordinationen og kommunikationen mellem de involverede sektorer i en beredskabssituation. I de lokale handleplaner foreligger der således klare og entydige aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab på hvilket som helst tidspunkt af døgnet med henblik på etablering af hurtig beslutningskompetence. 8

De lokale handleplaner er endvidere udarbejdet under hensyntagen til, at beredskabsarbejdet i alle sektorer og på alle niveauer bygger på følgende tre overordnede principper, jf. den nationale beredskabsplan: Sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret under normale forhold, også har ansvaret for både det forebyggende og afhjælpende beredskab på dette område. Lighedsprincippet, som indebærer, at der skal være størst mulig lighed mellem en given organisation under normale forhold og i tilfælde af ekstraordinære hændelser, således at omfanget af organisatoriske tilpasninger ikke bliver større end situationen tilsiger. Nærhedsprincippet, som indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau. Endvidere fremgår det bl.a. af de generelle retningslinjer for det danske beredskab, der er beskrevet i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 om beredskab med efterfølgende ændringer i henhold til 57, at: Offentlige ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. De lokale handleplaner (actioncards) udarbejdes for følgende udvalgte sandsynligt forekommende hændelser i : 1. Brand 2. Unormalt vejrlig ( orkan, sne, hedebølge) 3. Strømsvigt 4. Etablering af husly for mange 5. Krav om ekstrabemanding til sygehus (stor ulykke) 6. Psykologisk beredskab 7. Pandemisk influenza. De lokale handleplaner for ovennævnte hændelser indgår som særskilte bilag i afsnit 5. 4.7. Kvalitet og Kvalitetssikring: Planlægningen af ns sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller ved øvelser. Evalueringen varetages i disse situationer i samarbejde mellem de involverede forvaltninger samt beredskabschefen. På baggrund af den konkrete beredskabshændelse eller øvelse foretages en selvevaluering, hvor følgende spørgsmål f.eks. kan stilles: Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt? 9

Blev kun noget af planen anvendt?. Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev ikke alle dele anvendt? Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis og hvorfor? Virkede planen, eksempelvis i relation til den planlagte ansvarsfordeling, ledelse og koordinering? Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen? Med henblik på opfølgning og eventuel ændring af planen, kan følgende spørgsmål f.eks. stilles: Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på henholdsvis kort og lang sigt? Viste beredskabshændelsen /øvelsen et særligt behov for uddannelse? Hvis ja, hvilken form for uddannelse/kompetenceudvikling? Andet der viste sig behov for ændringer af eller fokus på? 4.8. Uddannelses og øvelsesvirksomhed: Øvelses- og uddannelsesgruppen under FYNS POLITI, planlægger og iværksætter teoretiske og praktiske øvelser, som omfatter samtlige beredskaber, herunder lokale myndigheder og institutioner mv. Region Syddanmark laver i samarbejde med repræsentanter fra kommunerne et kursus i sundhedsberedskab for medarbejdere med en nøglerolle i sundhedsberedskabet. Kursustilbud fra Region Syddanmark, formidles til relevant sundhedspersonale i Ærø Kommune. Endelig vil Kommunen selv løbende tage initiativer efter behov til relevant øvelsesvirksomhed og kompetenceudvikling af personale i håndtering af sundhedsberedskabet i den primære sundhedssektor. De forskellige fagområder kan herunder i relevant omfang inddrage Beredskab som samarbejdspartner i øvelses- og kursusvirksomhed. 5. Bilag: Actioncards Telefonliste 10

ACTIONCARD BRAND / RØG / ANDEN SKADE Beredskabsplanen træder i kraft når indsatslederen ved beredskabet vurdere, at det er nødvendigt. MÅLGRUPPE Gamle/ patienter i egne hjem Ældre institutioner Børnehaver Skoler Bydele ANSVARLIG Indsatsleder ved redningsberedskabet. UDFØRENDE Sygehuset Ærø Redningskorps Redningsberedskabet Hjemmeværn Psykologer Institutionsleder HANDLINGER I RÆKKEFØLGE Indsatsleder tager kontakt til: Hjemmepleje tlf: 23410951 eller 62522114 Hjemmeværn tlf: 25724701 Evt. institutionsleder tager evt. kontakt til hoteller, vandrerhjem og lign. overnatningssteder. (Der forefindes ca. 80 madrasser i kælderen under Rådhuset) Institutionsleder / teamleder på stedet: 1. Drager omsorg for involverede personer. 2. Oplister navne på involverede. 3. Indkalder nødvendigt personale 4. Sørger for at pårørende til hver enkelt kontaktes 5. Orienterer direktionen EVALUERING Mellem involverede parter senest 14 dage efter hændelsen. 11

ACTIONCARD BEHOV FOR EKSTRA BEMANDING TIL SYGEHUSET Beredskabsplanen træder i kraft når vagthavende sygeplejerske eller ledelsen får henvendelse fra sygehuset i forbindelse med mange akut indlagte efter større hændelse på øen. MÅLGRUPPE Sygehusledelsen og personale ANSVARLIG Teamleder for sygeplejerskerne UDFØRENDE Hjemmesygeplejersker Social og sundhedsassistenter HANDLINGER i rækkefølge Når Vagthavende sygeplejerske / souschef kontaktes af sygehuset, indkaldes teamleder for sygeplejerskerne. Ledelsen på sygehuset skal beskrive behov for antal sygeplejersker / assistenter samt ønskede kvalifikationer. Teamleder for sygeplejerskerne 1. Indkalder og / eller omdirigerer sygeplejersker. 2. Inddrager andre teamledere m.h.t. evt. behov for SO- SUassistenter. 3. Nedskriver aftaler med sygehuset 4. Ændrer vagtplan, så ydelserne i hjemmeplejen kan opretholdes. Transport Der kan køres kolleger til sygehuset i områdets biler. EVALUERING Mellem involverede parter senest 14 dage efter hændelsen 12

ACTIONCARD HEDEBØLGE Beredskabet træder i kraft når der varsles hedebølge 35 40 grader. MÅLGRUPPE Svage borgere i eget hjem Borgere på ældrecentre Skoler Børneinstitutioner Dagpleje ANSVARLIG Souschefen på Ældre- og sundhedsområdet UDFØRENDE Hjemmehjælpere Sygeplejersker Terapeuter Pedeller Lærere Pædagoger Læger HANDLINGER i rækkefølge Leder af sundhedsberedskabet udsender opfordring til det udførende led om at iagttage gennemførsel af forholdsregler ved hedebølge: Væske tilførsel Skygge Mindre tøj Nedsættelse af aktivitetsniveau Evt. salttabletter til voksne Ved akut medtagne personer ( konfusion, ophør af svedproduktion, tørhed og rødme af huden) 1. Svøb personen i kolde/ våde klæder eller afkøl personen i vand 2. Brug evt. is til at køle med 3. Sørg for skygge 4. Koldt vand til at drikke med 1 teske slat pr. ½ liter. 5. RING 112 EVALUERING Mellem involverede parter senest 14 dage efter hændelsen 13

ACTIONCARD BEHOV FOR HUSLY TIL MANGE Beredskabsplanen træder i kraft når indsatslederen ved beredskabet vurdere, at det er nødvendigt. MÅLGRUPPE Alle borgere Turister ANSVARLIG Indsatsleder ved redningsberedskabet. UDFØRENDE Ærø Redningskorps Redningsberedskabet Hjemmeværn Hjemmeplejen HANDLINGER I RÆKKEFØLGE Indsatsleder tager kontakt til: Hjemmepleje tlf: 23410951-62522114 - 63525500 Hjemmeværn tlf: 25724701 Indsatsleder tager kontakt til hoteller, vandrerhjem og lign. overnatningssteder. Der forefindes ca. 80 madrasser i kælderen under Rådhuset. Hjemmeværn: 1. Stiller nødvendigt mandskab til rådighed til praktiske foranstaltninger Hjemmeplejens teamledere: 1. Stiller ledige stuer til rådighed 2. Indkalder nødvendigt personale 3. Indkalder personale ved behov for praktisk hjælp til mange nødstedte. EVALUERING Mellem involverede parter senest 14 dage efter hændelsen. 14

ACTIONCARD Beredskabsplanen træder i kræft når DMI har varslet vindstyrker over 33 m. pr. sek. Via SMS varsel til teamledere ORKAN MÅLGRUPPE Patienter og klienter med behov for hjælp fra hjemmeplejen. ANSVARLIG Teamledere på ældre og sundhedsområdet. UDFØRENDE Hjemmesygeplejen, hjemmehjælpen Park og vej Madudbringning / chauffører Hjemmeværn Redningsberedskab HANDLINGER I RÆKKEFØLGE Teamledere 1. Sørger for oplistning af borgere med behov for hjælp og mad. 2. Borgerlisten prioriteres i Akut Absolut nødvendigt i dag Indenfor 1 2 døgn 3. Der skal tages stilling til om borgeren på grund af stort plejebehov med fordel kan flyttes 4. Teamleder tager kontakt til Park og vej tlf: 62522489 5. Teamleder tager kontakt til Redningskorps tlf: 62522222 Park og vej 1. Stiller nødvendig hjælp til rådighed 2. Evt. kører med personalet i hjemmeplejen eller personale afhentning Redningskorpset 1. Påtager sig at flytte borgere EVALUERING Mellem involverede parter senest 14 dage efter hændelsen. 15

Beredskabsplanen træder i kraft når sundhedsstyrelsens pandemiberedskab varsles. ACTIONCARD PANDEMI MÅLGRUPPE Alle borgere ANSVARLIG Embedslægen / krisebredskabschefen Ærø UDFØRENDE Læger Sundhedspersonale Skoler Institutioner Ældrecentre Redningskorps Beredsskabsfolk Sygehus HANDLINGER I RÆKKEFØLGE Kriseberedskabschefen sørger for Nødvendige instrukser til information på alle arbejdspladser Løbende information til kommunikation med implicerede ovenstående parter Opdatering fra embedslægeinstitutionen Hver institutions- eller arbejdspladsleder 1. tager ansvar for håndhævelse af instrukser, der sigter mod mindskelse af smittespredning: Håndhygiejne Brug af maske og handsker Rengøring og desinfektion på arbejdspladsen Isolering af og hjemsendelse af smittede 2. vurderer samlet frafald og identificer medarbejderprofiler funktioner, som er vitale for opgaveudførelsen på stedet eller til borgerne. 3. sikrer fornødent udstyr til pleje, omsorg for og omgang med smittede. EVALUERING Mellem involverede parter senest 14 dage efter hændelsen 16

ACTIONCARD PSYKOLOGISK BEREDSKAB Beredskabet træder i kraft når Indsatsleder / læge vurderer, at flere borgere har behov for psykisk støtte og omsorg efter større ulykke eller alvorlig hændelse på Ærø. MÅLGRUPPE Borgere, direkte involverede eller pårørende, der har behov for psykisk støtte og omsorg efter større ulykke eller alvorlig hændelse. ANSVARLIG Indsatslederen UDFØRENDE Praktiserende psykologer på Ærø: Hanne Marie Kienitz telefon 21448389 Anne Folting telefon 22461551 Vagthavende læge på Ærø telefon 63523090 HANDLINGER i rækkefølge Indsatslederen 1. Kontakter vagthavende læge 2. Kontakter de praktiserende psykologer 3. Der tages stilling til hvor disse skal give fremmøde. 4. Der er lægelig vurdering til grund for prioritering af behov 5. Der indkaldes evt. flere psykologer fra fastlandet til akut hjælp. 6. Kultur- og socialdirektøren orienteres om indsatsen m.h.p. honorering af psykologer. EVALUERING Mellem involverede parter senest 14 dage efter hændelsen 17

ACTIONCARD Beredskabsplanen træder i kraft når der er ufremkommelige veje konstateret af udekørende hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker. SNE MÅLGRUPPE Patienter og klienter med behov for hjælp fra hjemmeplejen ANSVARLIG Teamleder på Ældre og sundhedsområdet UDFØRENDE Hjemmesygeplejen, hjemmehjælpen Park og vej Madudbringning /chauffører Redningskorps HANDLINGER i rækkefølge Teamledere 6. Sørger for oplistning af borgere med behov for hjælp og mad tager kontakt til køkken. 7. Borgerlisten prioriteres i Akut Absolut nødvendigt i dag Indenfor 1 2 døgn 8. Der skal tages stilling til om borgeren på grund af stort plejebehov med fordel kan flyttes 9. Teamleder tager kontakt til Park og vej tlf. 62522489-21797362 10. Teamleder tager kontakt til Redningskorps tlf. 62522222 11. Teamleder tager kontakt til Hjemmeværn tlf. 25724701 Park og vej 3. Stiller nødvendig hjælp til rådighed 4. Evt. kører med personalet i hjemmeplejen eller personale afhentning Redningskorpset 2. Påtager sig at flytte borgere Hjemmeværn 1. Stiller med mandskab til hjælp for de enkelte udekørende i hjemmeplejen. ( der bør køres 2 og 2 ) EVALUERING Mellem involverede parter senest 14 dage efter hændelsen 18

ACTIONCARD STRØMSVIGT Beredskabsplanen træder i kraft når personalet opdager massivt strømsvigt i huset / på øen. MÅLGRUPPE Plejecentre. Patienter og klienter med behov for hjælp fra hjemmeplejen. ANSVARLIG Teamleder på ældre og sundhedsområdet. UDFØRENDE Hjemmesygeplejen, hjemmehjælpen HANDLINGER I RÆKKEFØLGE Teamleder: 1. Skaber overblik over livsnødvendige installationer / maskinel i pleje og omsorg (iltapparater osv.) henholdsvis på plejecenter og i hjemmepleje. 2. tilvejebringer lommelygter frem til personalet (bør være på et kendt sted) 3. Alarmerer elforsyning tlf. 62531282 4. Giver udekørende grupper besked, så de kan tage vare om borgere, som befinder sig i eget hjem og er afhængige af elektrisk udstyr. 5. Samler beboerne og formidler der skabes hygge. 6. Øvrige personale fordeler sig i huset med beboere, hvis iltapparat er gået i stå som højprioritet disse må evt. indlægges akut, hvis det ikke er muligt at erstatte ilttilførslen med mobil iltbombe. EVALUERING Mellem involverede parter senest 14 dage efter hændelsen. 19

Telefonliste ALARM 112 Beredsskabschef 23938668 Ærø redningskorps 62522222 Marstal Brandvæsen 62522222 Ansvarlig på sundhedsområdet (weekend, aften, nat) 23410951 Hjemmeplejen aften/nat og weekend 51501809 Hjemmeplejen hverdage dagvagt 63525500 Ansvarlig på sundhedsberedskabet 23410951 Ældre- og sundhed eller 62522114 Hjemmeværn 25724701 Vagtlægen 63523090 Sygehuset 63521400 Park og vej 62522489 Vagttelefon SNE 21797362 Kultur- og socialdirektør ( ved akut hjælp til børn ) 23396114 Teamleder Aften / Nat (svarer hele døgnet) 23483639 Teamleder ØST ( ude ) 23410956 Teamleder Vest ( ude ) 23284822 Teamleder Sygeplejersker 24823559 Teamleder Gilleballehus 63526529 Teamleder Søkilden og Reberbanen 29461095 Teamleder Rise DGH 62521566 Teamleder Marstal Ældre Center 63525570 Teamleder køkken 23405700 Ældre- og sundhedschef 24601436 20