Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Kvalitetskonsulent Anette Westphal Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 28. juni 2017 har Gladsaxe Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning i overensstemmelse med 210 stk. 2 i sundhedsloven. Indledning og generelt Der er overordnet tale om en overskuelig og enkel plan, og det er positivt, at sundhedsberedskabsplanen er delplan til Gladsaxe kommunes generelle beredskabsplan. 17. juli 2017 Sagsnr /1/ Reference ANT T E eub@sst.dk Under Formål, 3. afsnit: Sundhedsstyrelsen skal påpege, at det anførte ikke er helt korrekt. I henhold til bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet (bkg. nr. 971 af 28, juni 2016) omfatter sundhedsberedskabet sygehusberedskabet, den præhospitale indsats, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedssektor. I sundhedsberedskabet indgår indsats ved alle typer beredskabshændelser, herunder også hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive stoffer samt psykosocial indsats. Vedr. planens præmisser skal Sundhedsstyrelsen påpege, at beredskabsplanlægning bør bygge på fem principper: Udover sektoransvarsprincippet, lighedsprincippet og nærhedsprincippet, som allerede er anført, gælder også handlingsprincippet og samarbejdsprincippet. Handlingsprincippet: I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Den forklaring, som Gladsaxe kommune har anført vedr. handlingsprincippet er således ikke korrekt; mens den forklaring som kommunen har anført under fleksibilitetspricippet faktisk hører til under handlingsprincippet. Samarbejdsprincippet: Myndighederne har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring. Risiko og sårbarhedsvurdering Det er meget positivt, at Gladsaxe kommune har udarbejdet en risikoprofil. Det fremgår dog ikke klart, om der også er udarbejdet en systematisk konsekvensanaly-

2 se for de udpegede hændelser. Således fremgår fx sundhedsberedskabets håndtering af drikkevandsforureninger ikke. I afsnittet Nøgleopgaver i sundhedsberedskabet fremgår, at kommunen kan yde psykosocial støtte som aflastning af regionens kriseterapeutiske beredskab. Dette er ikke korrekt, eftersom såvel region som kommune skal have et psykosocialt beredskab, som kan fungere både hver for sig og i samarbejde. Dette fremgår da også af Indsatsplan 5 vedr. psykosocial støtte. Oplistningen side 5-6 af sundhedsberedskabets elementer er ikke klar. Således er psykologer nævnt; men ikke øvrigt personale, der indgår i sundhedsberedskabet. Der må forventes at indgå personale udover vagthavende sygeplejerske, sundhedsberedskabsgruppen og psykologer. Det er positivt, at der er indgået konkrete aftaler med Region Hovedstaden om opgave- og ansvarsfordeling vedr. aktivering, koordination, lægemidler, hjælpemidler og transport, samt assistance ved massevaccination. Krisestyringsorganisationen Gladsaxe kommune har beskrevet sine beredskabsniveauer 1-3. Inddeling i disse niveauer kan være hensigtsmæssig for at beskrive omfanget af det beredskab, der kan iværksættes. Men Sundhedsstyrelsen finder det ikke logisk, at disse niveauer tydeligt kobles sammen med hændelsesscenarier, idet hændelsesscenarier ofte er uforudsigelige, og de enkelte scenarier kan forekomme i forskelligt omfang, der vil fordre forskellige beredskabsniveauer. Vedr. aktivering af Gladsaxe kommunes sundhedsberedskab: Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at der er planlagt med en indgang til kommunen i akutte situationer. Dog er det konkrete tlf.nr., gennem hvilket kommunens sundhedsberedskab kan aktiveres, ikke oplyst. Dette telefonnummer bedes oplyst til Sundhedsstyrelsen. Endvidere er der behov for, at kommunen oplyser en døgnaflæst mail-adgang, da der i beredskabssituationer kan være behov for, at Sundhedsstyrelsen eller andre samarbejdspartnere kan formidle nødvendig skriftlig information til kommunen. En sådan mailadresse bedes oplyst til Sundhedsstyrelsen. Krisestyringsorganisationens sammensætning er velbeskrevet. Opgaver for og drift af kommunens krisestyringsorganisation fremgår dog ikke. Dette fremgår muligvis af kommunens generelle beredskabsplan; men da denne ikke er medsendt, kan dette ikke vurderes. Vedr. Informationshåndtering: Denne kerneopgave i krisestyring er ikke beskrevet. Kommunen har nævnt informationshåndtering sammen med krisekommunikation; men Sundhedsstyrelsen må påpege, at der er tale om to forskellige ting. Informationshåndtering omfatter følgende: Udfærdigelse og opretholdelse af kommunens situationsbillede inden for sundhedsberedskabet og bidrag til kommunens fælles situationsbillede tværsektorielt Hvem skal bidrage til situationsbilledet, og hvordan udarbejdes det? Side 2

3 Indhentning af informationer om hændelsen/situationen Hvor/hvordan indhenter kommunen viden om situationen, og hvem kan vejlede kommunen i indsatsen? Iværksættelse af øget overvågning af mail, telefoner mv. samt medieovervågning Procedurer for iværksættelse af rapportering og hastemeldinger fra decentrale enheder. Fordeling af information internt i kommunen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Hvem skal henholdsvis initialt og gennem hele hændelsesforløbet orienteres om hvad? Dokumentation (logføring). Informationshåndtering omfatter således ikke information til kommunens borgere, virksomheder og pressen. Disse opgaver betegnes krisekommunikation. Vedr. Krisekommunikation Kommunens plan for krisekommunikation er omtalt helt overordnet, og det er anført, at det er nærmere beskrevet i kommunens generelle beredskabsplan. Denne er ikke medsendt til Sundhedsstyrelsen og kan derfor ikke vurderes. Vedr. Koordination og samarbejde Under samarbejdet med regionen fremgår, at regionen forventer, at der er planlagt for karantæne/isolation af borgere i eget hjem. Sundhedsstyrelsen må påpege, at såfremt personer karantænesættes i eget hjem, påhviler det regionen at sikre infektionsmedicinsk overvågning af personens tilstand. Kommunens opgaver i denne sammenhæng kan fx være bistand til personens familie, madudbringning, mv. Under overskriften Sundhedsstyrelsen er nævnt konkrete opgaver i relation til smitsomme sygdomme, som faktisk påhviler Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst (den tidligere embedslægeinstitution). Sundhedsstyrelsen er overordnet sundhedsmyndighed. Vedr. praktiserende læger: Sundhedsstyrelsen må påpege, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen udarbejder konkrete aftaler med de praktiserende læger mhp. indsats i en beredskabssituation, som fx at tilse ekstraordinært udskrevne patienter. Vedr. genopretning Dette er ikke beskrevet i kommunens sundhedsberedskabsplan Indsatsplaner Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at indsatsplaner opbygges efter følgende disposition: Opgave: Kort beskrivelse af opgaven Side 3

4 Ansvar og ledelse Organisation: Hvordan er kommunens sundhedsberedskab organiseret i relation til den pågældende indsats, herunder hvilke forvaltninger og funktioner indgår i beredskabet? Bemanding og udstyr: Hvilke personalegrupper og udstyr/materiel indgår i indsatsen? Procedurer: Hvordan løses den konkrete opgave under det givne scenarium, og hvordan koordineres med andre aktører? Gladsaxe kommunes valg af områder for indsatsplaner er hensigtsmæssigt, dog savnes en indsatsplan vedr. CBRNE-hændelser, fx vedr. sundhedsberedskabets håndtering af drikkevandsforurening. Fraset nedenstående bemærkninger fremstår indsatsplanerne gennemarbejdede. Vedr. indsatsplan Smitsomme sygdomme: I afsnittet om udbrud af smitsom sygdom i sundhedsplejen/daginstitutioner/skoler er anført, at håndtering sker efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen. Dette er ikke korrekt. Sundhedsstyrelsen er ganske vist overordnet sundhedsmæssigt ansvarlig for rammerne; men de konkrete opgaver nævnt i afsnittet varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed (de tidligere embedslæger). Dette skal rettes gennem hele afsnittet. Vedr. Indsatsplan 5, Psykosocial støtte Det fremgår ikke eksplicit af denne indsatsplan, om det personale, som dels skal lede, dels indgå i kommunens krisestøttede indsats, er informeret om dette på forhånd og trænet heri fx ved øvelser. Sundhedsstyrelsen finder, at en sådan indsats ikke bør improviseres men være planlagt og forberedt. Under afsnittet Opgave/Baggrund står, at kommunen kan blive anmodet om at yde psykosocial indsats som aflastning af eksternt beredskab. Her vil altid være tale om regionens psykosociale beredskab og ikke andre eksterne. Hvis andre eksterne, herunder private aktører, inddrages i det psykosociale beredskab, bør det indgå i planlægningen, og kommunen er sektoransvarlig myndighed, herunder ledelsesansvarlig. Det fremgår ikke klart, hvordan samarbejdet mellem region og kommune vedr. psykosocial indsats i praksis skal fungere. Uddannelse, øvelser, evaluering Jvfr. bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet skal kommunens sundhedsberedskabsplan beskrive kommunens målsætning for uddannelses-, øvelses- og evalueringsvirksomhed. Disse aspekter fremgår ikke tydeligt af Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan. Det fremgår ikke af sundhedsberedskabsplanen om medarbejdere, som skal indgå i beredskabet, tilbydes kurser og uddannelse heri. Sundhedsstyrelsen vil anbefale, at dette inddrages. Det fremgår ikke, om der er planlagt for evaluering af hændelser og øvelser, og hvem der i givet fald er ansvarlig for dette. Det er alene anført, at såfremt et ac- Side 4

5 tion card har været i brug, evalueres i løbet af året og ny viden bredes ud. Det fremgår ikke hvordan, og hvem der er ansvarlig for dette. Der ses ikke planlagt for øvelsesvirksomhed. Et årligt stormøde med kommunens ledere kan ikke erstatte øvelsesvirksomhed. Sammenfatning og konklusion Sammenfattende fremstår Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan overskuelig og på flere områder gennemarbejdet og med mange positive elementer. Men der er klare forbedringspotentialer, som nævnt i teksten ovenfor, der bør indarbejdes. Med venlig hilsen Annlize Troest Overlæge, MDMa Evidens, uddannelse og beredskab Nanna Grave Poulsen Specialkonsulent Evidens, uddannelse og beredskab Side 5