Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Relaterede dokumenter
Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Fjernvarmens rolle for samspillet i energisystemet

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.

Fremtidens energisystem

Det åbne land og de mindre byer

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Fremtidens energisystem

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Præsentation af REFER-CDR

Fremtidens smarte fjernvarme

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod februar Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

ManagEnergy

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Energiplan Fyn rammeplan

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Velkommen. Kim Christensen, Group CEO

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

Anbefalinger fra 3F s Grønne Tænketank

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Holdningspapir om radikal energipolitik

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Strategi for fossilfri varmeproduktion

Robust og bæredygtig bioenergi

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Transkript:

Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat

Biomasseressourcen Gruppe 1

Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig andel af dansk biomasse En langt mere bæredygeg biomasseprodukeon Beskriv et ambieøst 2035- scenarie for, der sikrer bæredygeghed og forretningsskabelse inden for jeres tema. - Minimumskriterier (målbare) i forhold El: - - - - - Bidiversitet, NæringsstoPelastning CO2 Kulstofindholdet i jorden Opretholdelse af produkeonsforhold Affald: obligatorisk indsamling af organisk affald med krav om behandling vedrørende energifremselling og anvendelse af fosfor Skov: fælles europæiske kriterier for bæredygeghed (helst internaeonale) Landbrug: lavbundsarealer ud af drix, bevarelse af fødevareprodukeon, effekevisering af det eksisterende landbrugsareal med udgangspunkt i de enkelte arealers robusthed. Større andel af flerårige afgrøder. Forretningsskablese - etablering af et marked for biomasse drevet af klimamål og forsyningssikkerhed.

Styrker og barrierer Hvad er Danmarks særlige styrker i>. at nå 2035- målet? Hvad er de vigagste barrierer, som skal nedbrydes for at nå 2035- målet? Styrker Stærk infrastruktur og logis5k Etableret bioenergisektor Stor viden om landbrugsproduk5on Stor viden om energiteknologi Stor miljøviden Barrierer Allerede belastet miljø Manglende strategisk energiplanlægning Manglende værdisætning af natur, miljø og biodiversitet Manglende accept af fælles retningslinjer/regler for bæredygeghed Koordinering af regler på tværs af sektorer mangler

Anbefalinger Hvad er vores anbefalinger Al Danmarks brug af biomasse frem mod 2035 inden for vores tema? Beskriv, hvordan biomasse bør anvendes i Danmark, så der sikres bæredygeg energiforsyning, økonomi og klima/miljø. - - - - Etablering af marked som sikrer langsigtede investeringer og planlægning Arbejde mod en større værdiforøgelse af biomassen når vi bruger den El energi Arbejde på tværs af sektorerne (fødevarer, miljø, energi) Behov for at få bæredygeghedskriterier El at fungere i praksis

Central varmeforsyning Gruppe 2

Mål 2035- scenarie, der sikrer bæredygaghed og forretningsskabelse: Biomasse er bindemidlet mellem el og varme i den centrale forsyning. Omlægning fra kul 9l biomasse på centrale værker er blandt den mest kosteffek9ve måde at oms9lle energisektoren 9l vedvarende energi Biomassebaseret kra=varme er en effek9v måde at fylde el- hullerne, når alterna9verne ikke producerer

Anbefalinger Vores anbefalinger af brug af biomasse frem mod 2035 inden for vores tema? Hvordan bør biomasse anvendes i Danmark, så der sikres bæredygeg energiforsyning, økonomi og klima/miljø. 1. Stort behov for bæredygeghedskriterier (HurEgst muligt) 1. Skab internaeonal løsning, EU, ej dansk solo 2. Der er skabt start på samarbejde (IWPB) udnyt det 3. Governance ip.m IWPB, sikrer åbenhed og legiemitet 4. A) Skovforvaltning, B) Carbon regnskabet 2. Den nødvendige reguleringen i elsystemet (værdisætning af flexibilitet og back- up) (nu/2020) 1. Konkret inieaev : Energinet.dk bør melde langsigtet plan ud for kapacitet og markedsorienterede spilleregler kontrolleret nedbygning (Undgå at for mange værker lukker) 3. Øvrige anbefalinger: 1. Sikre de allerede skete investeringer i biomasse 2. Se på afgixer/elskuds der skaber bedre økonomi for effekev biomasseudnyeelse i højeffekev kraxvarme 3. FremEdens økonomiske incitament El samlet biomassekraxvarmedækning bør blive mindre(exer 2030) 4. Gradvise overgang El Bioraffinaderier som fremedens anlæg ( frem mod 2035) behov roadmap

Decentral varmeforsyning Gruppe 3

Mål I 2035 bruges biomasse i den decentral varmeforsyning, således at: 1. Der er effekevitet i hele værdikæden: a. kraxvarme i stedet for kedler (hvis brændslet egner sig) b. lange transportveje bør undgås c. konverteringstab og ledningstab bør undgås 2. Vi udnyeer ressourcerne bedst først nyee så energiformål. Lokale (mindre markedsudsaee) biomasser anvendes. 3. Biomasse udnyees bæredygegt. a. Vi skal nyhggøre restprodukter b. Vi skal sikre samspil med andre energiformer 4. Fast biomasse nyhggøres, i det omfang det er fornuxigt. VE gas anvendes El balancering af elsystemet og den Elhørende overskudsvarme anvendes i iernvarmesystemet. 5. Den decentrale varmeforsyning baseres på lokale ressourcer: sol, overskudsvarme fra industri og lokale biomasseressourcer, som ellers ikke ville blive udnyeet: halm, flis, biogas og have- park- affald 6. Overskuds- el/billig el udnyees ved hjælp af store varmepumper 7. I nogle større byer laves bioraffinaderier, som leverer materialer og 2. G. transportbrændstof overskudsvarmen bruges El iernvarme og restbiomasser bruges El biogas 8. Biomassen udfases frem mod 2050 i decentral varmeforsyning. Her skal den reserveres El transport og industri hvis vi skal være 100% fossilfri på kort sigt skal der også være biomasse El rådighed El transport i mindre omfang 9. Affald, der ikke kan genanvendes, bruges primært El energi i de store byer fordi der her er brug for grundlast og den reee infrastruktur er El stede. 10. Fælles systemer bruges de er bedre El lagring i spidssituaeoner og mere effekeve, men ledningstabet skal ned (helst El 10%) 11. Gas bruges som back up for el- systemet så vi skal bevare gasmotorerne exer 2018 og bruge biogas på sigt. Vi skal ikke basere os på nye kraxvarmeanlæg på biomasser eller alene satse på udllandsforbindelser.

Styrker og barrierer Hvad er Danmarks særlige styrker i>. at nå 2035- målet? Hvad er de vigagste barrierer, som skal nedbrydes for at nå 2035- målet? Styrker Vi har decentrale anlæg der er veludviklede Vi har lokale ressourcer Vi har stærke industriclustre Vi har effek5vt energisystem med høj integra5on Vi har innova5ve virksomheder Vi har meget fleksible anlæg og systemer Barrierer UElstrækkeligt afgixs- og Elskudssystem i forhold El fremedens målsætninger Godkendelsesproces i projektbekendtgørelsen er ikke indreeet i forhold El målsætninger Samfundsøkonomi og drixsøkonomi trækker ikke i samme retning

Anbefalinger Hvad er vores anbefalinger Al Danmarks brug af biomasse frem mod 2035 inden for vores tema? Beslutninger og rammevilkår skal lede frem El den samfundsøkonomiske bedste vej El slutmålet i 2050 (Ændringer af Projektbekendtgørelse kan f.eks være redskab) Det skal sikres at, de decentrale gas- motoranlæg forbliver i systemet El 2035, som back- up El elsystemet (de skal anvendes El VE- gasser frem mod 2035 og evt. derexer). EffekEve kedler kombineret med varmepumper med høje virkningsgrader bør kunne sideselles med kraxvarme på mellemlang sigt når problemsellingen med axag af biogas er løst. AfgiXssystemet bør indreees, så det sikrer maksimal ressourceudnyeelse: AfgiXer bør indreees så naeonale biomasseressourcer bibeholdes i Danmark AfgiXer på overskudsvarme bør nedsæees for at sikre makismal ressourceudnyeelse (32,5 %) AfgiXer på eldrevne varmepumper der udnyeer overskudsvarme bør ikke dobbeltbeskaees (Enten overskudsvarmeafgix eller elafgix) osv. Lokale ressourceallokeringer og energiforsyninger i kommuner bør koordineres regionalt og samstemmes med naeonale mål, for at sikre energieffekevitet Der bør laves afgrænsede gasområder med lavere gaskvalitet som forsøg (Biogas)

Produk5onserhverv og industri Gruppe 4

Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? Beskriv et ambieøst 2035- scenarie for, der sikrer bæredygeghed og forretningsskabelse inden for jeres tema. Industrien vil gerne op5mere energiforbrugene uanset ressource. Industrien vil medvirke 5l oms5lling hvor det giver mening. Industrien vil gerne bruge biomasse på konkurrencedyg5ge vilkår. Pris er ret afgørende Anvendelsen skal ske så op5malt så muligt sikre procesop5mering Industri er parat 5l at lave lokal krajvarme UdnyLelse af spildvarme 5l Mernvarme og rumvarme fra industrien skal tænkes ind i oms5llingen af industrien

Anbefalinger Hvad er vores anbefalinger Al Danmarks brug af biomasse frem mod 2035 inden for vores tema? Beskriv, hvordan biomasse bør anvendes i Danmark, så der sikres bæredygeg energiforsyning, økonomi og klima/miljø. Tilskud skal belønne industrier som tænker i systemløsninger - op5mal ressourceudnylelse symbiose facilitering/rejsehold Der skal skabes overblik over hvor meget spild varme der er, og hvordan det nyrggøres i den grønne oms5lling ( del af kørende analyser) Fremme ESCO- løsninger 5l industrien overtager energiforsyningen kan være en del af løsningen AfgiJer og incitamenter for op5mal udnylelse af spildvarme/rumvarme skal revurderes Generelt bør man gentænke afgijs- og 5lskudsstruktur, så der sikres op5mal udnylelse af ressourcen. I en overgangsperiode overveje incitamenter 5l at oms5lle industrien 5l gas - fra olie/ kul for at opnå en CO2 reduk5on klargøre 5l de grønne gasser Vi skal have europæiske kriterier for biomassens bæredyg5ghed bredt og det er leverandøren som er ansvarlig for at sikre bæredyg5gheden er klassificeret.

Biobrændstoffer i transportsektoren Gruppe 5

Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? Beskriv et ambieøst 2035- scenarie for, der sikrer bæredygeghed og forretningsskabelse inden for jeres tema. Vi skal have et poli5sk mål for transportsektoren (EU med dansk foregangsstatus) Ikke mere et appendiks El klimapoliekken Ingen alternaever i transportsektoren 2020 2035 2050 10% VE 40% VE 100% VE Energiforbrug i transporten I dag: 230 PJ totalt heraf 10 PJ fra biomasse, 2035: 200 PJ heraf heraf 70 PJ fra biomasse Forudsætning: Der sker en væsentlig effekevisering af transportsektoren Virkemidler Obligatorisk anvendelse af biobrændstoffer Incitamenter for de mest bæredygege biobrændstoffer Feed- in tarif for producenter f.eks. finansieret af ejerafgix Arbejde for harmoniseret EU regulering

Styrker og barrierer Hvad er Danmarks særlige styrker i>. at nå 2035- målet? Hvad er de vigagste barrierer, som skal nedbrydes for at nå 2035- målet? Styrker ProdukEon af biomasse Erfaringer fra produkeon og indsamling af biomasse EffekEvt intensivt landbrug Teknologisk førende bioraffinering Inbicon Maabjerg Salg af avancerede biobrændstoffer God evne El samarbejde på tværs af sektorer Barrierer Begrænsede bioressourcer Kommercialisering af markedsmodne teknologier Højt omkostningsniveau Få erfaringer med Eltag i transportsektoren Regulering (eks. energiafgixer kan differeneeres, CEN standarder)

Anbefalinger Hvad er vores anbefalinger Al Danmarks brug af biomasse frem mod 2035 inden for vores tema? Beskriv, hvordan biomasse bør anvendes i Danmark, så der sikres bæredygeg energiforsyning, økonomi og klima/miljø. Ingen aerakeve alternaever El brug af biomasse i transportsektoren à behov for handling og klare polieske mål Feed- in tarif / økonomisk Elskud, der hjælper med at realisere målet (som for andre grønne teknologier) Mål har en pris men totalomkostningen ved at have bil er faldende (registreringsafgix en mulighed) Der er jobs og vækst i det biobaserede samfund

Sikring af bæredygeghed? Vente på EU? / mellemsynspunkt Mange af bilisterne er fra husholdningerne à rammer ikke konkurrenceevnen Nye Eltag: Stramme på EU krav for CO2 udledning (ingen bilindustri)