Høring over 800 MHz-auktion

2012-02-02 1 (10) Den danske telemyndighed Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høring over 800 MHz-auktion Den danske telemyndighed iværksatte den 16. november 2011 høring over myndighedens udkast til 800 MHz auktionsdokumenter. Telia er meget tilfreds med beslutningen om at gennemføre auktionen over dette spektrum, som er af meget stor betydning for at sikre landsdækkende mobil bredbånd. De betydelige samfundsmæssige gevinster forbundet med 800 MHz spektrummet anvendelse til mobil bredbånd er allerede beskrevet i flere internationale undersøgelser og da dette spektrum både i Tyskland og Sverige er tildelt og taget i anvendelse ser Telia frem til at dette også sker i Danmark. Telia henholder sig til høringssvar fra Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og DI ITEK, men ønsker herudover at afgive følgende bemærkninger til høringsdokumenterne. 1 Processen og tidsfrister Den danske telemyndighed (telemyndigheden) har arbejdet med forberedelsen af 800 MHzauktionsmaterialet i mere end ét år, men potentielle budgivere og andre interessenter gives blot én måned til at analysere, vurdere og kommentere det meget omfattende materiale. Samtidig har telemyndigheden oplyst at man planlægger at bruge tre måneder på at behandle svar og beslutte sig til om, og i givet fald hvilke ændringer, der skal implementeres. Derefter får mulige budgivere én måned til at gennemføre en meget ressourcekrævende vurdering af mulighederne og eventuelt udarbejde en bindende auktionstilmelding, som oftest i større koncerner forudsætter omfattende beslutningsprocesser. Telia anerkender, at arbejdet med at forberede materialet har krævet tid, men forventer, at telemyndigheden i planlægningen også tager hensyn til interessenter og mulige budgiveres tidskrævende vurderings- og beslutningsprocesser når der er tale om relativt betydningsfulde investeringer. Telia ønsker, at telemyndigheden arbejder på at optimere processer relateret til behandling af høringssvarene og færdiggørelsen af endeligt auktionsmateriale. Det skal gerne anvendes til at give mulige budgivere mere tid til at vurdere det endelige materiale og tilmelde sig auktionen, som ikke skal forsinkes yderligere. 2 Tilladelsesvilkår 2.1 Dæknings- og tjenestekrav Telia noterer sig, at dæknings- og tjenestekrav tænkes indført i forbindelse med tildelingen af 800 MHz frekvenserne. Telia er generelt ikke tilhænger af dækningskrav som vil medføre, at udbygning af nettet ikke baseres på en konkret og markedsdrevet efterspørgselsvurdering, men på politisk fastsatte mål. Givet de klare politiske signaler på dette område er Telia ikke overrasket over indførelsen af dæknings- Telia Danmark, Fillial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S CVR-nr.: 20 36 79 97 Tel: 82 33 70 00 Fax: 82 33 70 09 www.telia.dk

2012-02-02 2 (10) og tjenestekrav og er som udgangspunkt tilfredse med, at kravet ikke automatisk behøver at gælde for alle auktionsvindere, men at hver budgiver gennem sin budgivning kan påvirke om man ender med dæknings-og tjenestekrav. Telia mener også, at det giver god mening, at kravet er relateret til udendørsdækning da det i praksis, med samme grad af sikkerhed, ikke er muligt at estimere graden af indendørsdækning det er meget afhængigt af bygningsmaterialerne for den enkelte bolig. Telia er også tilfreds med at dæknings- og tjenestekravet ikke alene skal ske med 800 MHz frekvenserne, til trods for at dette spektrum uanset vil blive centralt i relation til opfyldelse af kravet. Samlet set er det dog Telias opfattelse at dæknings- og tjenestekravet i sin nuværende form er urimeligt hårdt. Det er her vigtigt, at bemærke at flere af de delelementer (tidsfrist, forskellige dækningsgrader, tjenestekrav og definitioner af delelementerne) som indgår i dæknings- og tjenestekravet har en indbyrdes afhængighed f.eks. kan en lempelse af husstands-/virksomhedsdækningskravet medføre, at kravet til oplevet download hastighed ikke længere er lige så tyngende og omvendt. Disse punkter og afhængigheder vil blive behandlet nedenfor. Udover de delelementer som indgår i selve dæknings- og tjenestekravet vil specielt frekvensmængden, netværksbelastningen og de generelle effektbegrænsninger øve indflydelse på muligheden for at opfylde en dækningsforpligtelse. Baseret på Telias egne analyser anses det ikke som værende praktisk eller økonomisk realistisk at opfylde dæknings- og tjenestekravet med blot 2x5MHz. Selv med de af telemyndigheden foreslåede effektbegrænsninger vil det være udfordrende at opfylde kravet med 2x10MHz og yderligere masteetablering forudsættes. Telia vil i relation til dette senere kommentere på valget af blokstørrelse og frekvensloft. Et centralt element i dæknings- og tjenestekravet er fristen for opfyldelse. Den 31. december 2014 skal kravet være opfyldt og det vil uanset lempelser på andre delelementer af dæknings- og tjenestekravet medføre problemer. Operatører som efter auktionen har dækningskrav må forventes at skulle etablere nye mastepositioner (konkret antal vil afhænge af generelle basisstation effektbegrænsninger, antallet af eksisterende positioner og konkret dækningsområde) og dette er en meget tidskrævende proces. Med forventet tilladelsestildeling juni 2012 vil indehavere af dækningskrav have 2½ år til at opfylde kravet. I flere tilfælde skal operatøren sikre sig både bygge- og landzonetilladelse og kan imødese kommunale sagsbehandlingstider der kan være op til et par år, selvfølgelig uden garanti for godkendelse. Forinden ansøgning om kommunal tilladelse skal operatøren også have gennemført planlægning og forhandling med lodsejeren. På denne baggrund finder Telia, at fristen for opfyldelse af endeligt dæknings- og tjenestekrav mere realistisk bør fastsættes til 31. december 2016, eventuelt med krav om gradvis eller trinvis opfyldelse pr. 31. december 2014 og 31. december 2015. TI har opfordret til, at telemyndigheden opdaterer dækningsområder baseret på den seneste viden om bredbåndsudbredelsen i Danmark og det støtter Telia fuldt ud. Man ser i den seneste bredbåndsrapport fra telemyndigheden hvordan udbredelsen af højhastighedsforbindelser til danskerne vokser dette bør give anledning til at genoverveje om de valgte dækningsområder som pålægges håndteret af de relevante operatører nogle år ud i fremtiden er for omfattende. De øvrige delelementer i dæknings- og tjenestekravet er indbyrdes afhængige i den forstand at en ændring af et af deleelementerne kan få indflydelse på en operatørs mulighed for at opfylde de andre delelementer af dæknings- og tjenestekravet og dermed hele kravet. Telia mener, at det samlede dæknings- og tjenestekrav er urimeligt hårdt, men forventer, baseret på egne analyser, at en fristforlængelse kombineret med en reduktion af dækningsgraden som foreslået i TIs høringssvar vil øge mulighederne for at opfylde dæknings- og tjenestekravet. Alternativet til en reduktion af dækningsgraden kan være en reduktion i kravet til oplevet downloadhastighed til for eksempel 5 Mbit/s og det skal her bemærkes, at man i Sverige har valgt en downloadhastighed på 1 Mbit/s i forbindelse med 800 MHz dækningskrav.

2012-02-02 3 (10) 2.2 Opfyldelse af tjenestekrav Informationsmemorandum, Bilag E (tilladelsesudkastene) fastslår i Bilag 2 som vilkår at Tilladelsesindehaveren skal senest ved udgangen af 2014 udbyde en mobil bredbåndstjeneste, der giver brugerne en oplevelse af en forbindelse ned en download bithastighed på minimum 10 Mbit/s. Som affattet er dette vilkår ganske restriktivt og mere vidtgående end nødvendigt for at fremme det politiske mål om tjenesteudbuddet. Det er ikke nødvendigt for tilladelsesindehaveren selv at udbyde tjenesten, når blot tilladelsesindehaveren gennem aftale eller den bagvedliggende ejerstruktur sørger for, at tjenesten udbydes. Vilkåret foreslås præciseret, således at tilladelsesindehaver indestår for eller sikrer opfyldelse af en forpligtelse om udbud af den angivne mobile bredbåndstjeneste. 2.3 Model til begrænsning af interferens Telia er tilfreds med målsætningen om at skabe større forudsigelighed for de potentielle budgivere et forhold som er endnu vigtigere med de korte hørings og senere tilmeldingsfrister. Telia har også forståelse for at denne øgede forudsigelighed kan koste noget i forhold til 800 MHz båndets anvendelighed bl.a. gennem ganske strenge effektbegrænsningskrav på basisstationerne. Telia mener imidlertid, at der i telemyndighedens forslag er stor ubalance mellem, på den ene side, spektrum værdireduktion (følge af de generelle og betydelige basisstation effektbegrænsninger => reduceret anvendelighed) og på den anden side, de problemer som et antal DTT brugere desværre kan komme ud for. I den, på mange områder, meget pessimistiske/konservative interferensrapport antages at op til 9-10.000 hustande kan blive påvirket af interferens, som i langt de flestes tilfælde kan løses med et filter til 100 kroner samlet set en udstyrsudgift på 1 million kroner. Telia ønsker ikke at undervurdere de potentielle problemer som den enkelte DTT bruger kan opleve, men holdes omkostningerne til afhjælpning af 800 MHz genererede interferensproblemer op mod de forventede indtægter til staten fra denne auktion er misforholdet betydeligt. Telia er i udgangspunktet tilfreds med princippet bag den model for begrænsning af mulig interferens som telemyndigheden lægger op til, men mener som nedenfor beskrevet at specielt in-band niveauerne skal justeres for bedre at opnå de forventede politiske mål med tildelingen af 800 MHz frekvenserne. 2.4 In-band effektbegrænsninger baseret på pixelmodellen (A-blokken) De effektbegrænsninger som fremgår af telemyndighedens pixelmodel betyder i praksis, at en indehaver af A-blokken, selvom indehaveren måtte råde over et eksisterende mobilnet i Danmark skal etablere et betydeligt antal nye mastepositioner for at opnå en tilnærmet landsdækning med dette spektrum. Problemet opstår både fordi et meget stort antal eksisterende mastepositioner ikke, med telemyndigheden nuværende pixelmodel, må anvendes til dette spektrum og derudover vil en lang række andre mastepositioner blive betydeligt effektbegrænset. Selv udenfor DTT kanal 58-60 områderne må indehaveren af A-blokken ligesom indehaveren/indehaverne af B-blokkene (se specifikke kommentarer om de generelle basisstation effektbegrænsninger senere) skulle påregne at bygge ekstra mastepositioner hvis man ønsker at opnå en bruger oplevet 10 Mbit/s download med dette spektrum det vil væsentlig reducere interessen for og mindske værdien af A-blokken. Det skal også bemærkes, at en del af de eksisterende mastepositioner ikke vil kunne anvendes, enten fordi der fysisk mangler plads til ekstra antenner eller fordi mastens bæreevne ikke er tilstrækkelig, og en masteudskiftning eller forstærkning af bærerør ikke er mulig. Behovet for etablering af ekstra mastepositioner øger betydningen af de problemer som dels er beskrevet ovenfor under dæknings- og tjenestekrav og dels er berørt i TI høringssvar. Telia mener, at pixelmodellen som udgangspunkt godt kan danne grundlag for de effektbegrænsninger der skal gælde for A-blokken, men Telia finder, at modellen bør justeres på nogle områder for at være mere virkelighedstro, herunder specielt:

2012-02-02 4 (10) Pixelmodellen tager ikke højde for den vertikale dæmpning der gælder for normale mobil basisstationsantenner. Disse antenner er normalt placeret i en højde på 35-45 meter, mens DTT antenner normalt sidder i op til 10 meters højde. Den cirka 30 meters vertikale separation kombineret med udstrålingsdiagrammet for den normale basisstationsantenne er der ikke taget hensyn til i pixelmodellen. Dette forhold er yderligere beskrevet og dokumenteret i TIs høringssvar, som der henvises til. Pixelmodellen anvender en kombination af to forskellige udbredelsesmodeller; Free Space for afstande op til 1 km og ITU-R P.1546 for afstande over 2 km, mens interpolering er anvendt for afstande mellem 1 og 2 km. I byområder er det problematisk ukritisk at anvende Free Space modellen eftersom der i mange tilfælde vil være en eller flere bygninger mellem basisstationsantennen og DTT antennen. I disse tilfælde vil Free Space modellen undervurdere dæmpningen af signalet fra basisstationen. Skal Free Space modellen anvendes, skal det undersøges om den første Fresnel zone er fri for forhindringer. ITU-R P.1546 som anvendes i pixelmodellen for afstande over 2 km er en kompromismodel der anvendes for ITU studier og koordinering mellem stater og er således kun anvendelig over større distancer. P.1546 er baseret på målinger over 10 km og for kortere afstande er ekstrapolering anvendt. Det betyder at modellens værdi for afstande under 10 km er mere tvivlsom, specielt i byer og forstæder. For denne type scenarier er der andre modeller som er mere egnede, f.eks. Hata modeller som i disse situationer antager en større dæmpning af mobilsignalet. Basisstationer må ifølge pixelmodellen ikke anvendes i den 20x20 meters pixel, hvor der er husstande, men dette er en meget betydelig restriktion eftersom en basisstationsantenne ikke vil pege direkte på en DTT antenne. Skulle DTT antenne eksempelvis være placeret umiddelbart bag en basisstationsantenne, vil der være en dæmpning på mindst 25 db. DTT antennen er i pixelmodellen forudsat at være en isotropantenne, som må betragtes som en meget konservativ antagelse. I praksis vil en mere realistisk DTT antenne ikke modtage den samme effekt fra basisstationen eftersom den er retningsbestemt og formodentlig meget sjældent pege direkte mod basisstationsantennen. Pixelmodellen anvender en 3 db margin til kumulativ interferens for at tage hensyn til forstyrrelser fra to basisstationer med samme niveau. Telia er enig i at man med rette kan inkludere en margin for kumulativ interferens, men i umiddelbar nærhed (50 meter) af en basisstationsantenne vil denne margin ikke være relevant og medvirke til unødigt at begrænse effektniveauet for basisstationen. Endelig kan det til sammenligning nævnes, at man også i Sverige har indført effektbegrænsninger for basisstationer for de nederste 10 MHz i 800 MHz båndet. Disse effektbegrænsninger, som alene gælder i de områder med forsyning af DTT kanal 60, lyder på 56 dbm/5mhz (svarende til 59 dbm/10mhz). For det første er dette begrænset til områder med DTT kanal 60 og for det andet tillades 3 dbm mere BS effekt. Telia skal således anbefale, at telemyndigheden opdaterer pixelmodellen under hensyn til de forhold som er nævnt for at få en mere retvisende og virkelighedstro model. En sådan opdatering af modellen vil øge anvendeligheden af A-blokken betydeligt. 2.5 Generelle in-band effektbegrænsninger (A-blokken & B-blokkene) Den generelle in-band effektbegrænsning på 59 dbm/5 MHz (62 dbm/10 MHz) EIRP betyder i praksis, at det selv med 2x10 MHz i 800 MHz båndet vil være meget vanskeligt at opfylde dækningskrav med en oplevet 10 Mbit/s download hastighed det vil forudsætte en meget lav udnyttelsesgrad og/eller en forøgelse af antallet af mastepositioner.

2012-02-02 5 (10) I Sverige hvor 800 MHz licenserne er tildelt har man indført generelle in-band basisstationseffektbegrænsninger på mellem 64 og 67 dbm/5 MHz (afhængig af om basisstationsantennehøjden er under eller over 50 meter). Dette er en meget betydelig forskel i forhold til det danske krav på 59 dbm/5 MHz som gælder uanset antennehøjde. Telia anerkender, at der påhviler de svenske operatører en forpligtelse til at afhjælpe 800 MHz forstyrrelser (nærmeret defineret i tilladelsesvilkårene) som opleves af husstande. Dette repræsenterer en usikkerhed i forhold til potentielle budgiveres værdivurdering som man ved den danske model har undgået og dermed skabt øget forudsigelighed. Telia er i udgangspunktet tilfreds med princippet i telemyndighedens model og har som tidligere nævnt forståelse for at dette kan betyde hårdere effektbegrænsninger for at skabe en ekstra sikkerhedsmargin, men Telia finder at forskellen i effektbegrænsninger bør reduceres. Telia foreslår at den generelle effektbegrænsning sættes til 61 dbm/5 MHz, som stadig er placeret i det interval foreslået i EU (EC Decision 2010/267/EC) og for basisstationsantenner placeret i en højde på 50 meter eller derover sættes begrænsningen til 64 dbm/5 MHz. Sammenlignet med Sverige vil forslaget sikre, at betydelig færre DTT brugere potentielt vil opleve problemer med interferens fra mobil bredbånd i 800 MHz båndet og samtidig sikres operatørerne en større forudsigelighed om vilkårene for spektrummet. Der vil med forslaget opnås en bedre balance mellem hensynet til DTT brugere og mulighederne for at skabe et landsdækkende mobil bredbåndstilbud baseret på 800 MHz båndet. Derudover vil Telia foreslå en valgfrihed for de enkelte operatører til at vælge om man for et givet site overholder de basestationseffektbegrænsninger som er foreslået ovenfor eller i stedet kan vælge at opfylde de ovenfor beskrevne in-band effektbegrænsninger som gælder i Sverige. Vælges de højere effektbegrænsninger for et givet site skal operatøren til gengæld indenfor det givne område pålægges at afhjælpe mulige interferensproblemer opstået som følge af operatørens brug af 800 MHz båndet. Skulle det mod forventning ikke være muligt at afhjælpe de potentielle interferens problemer vil operatøren skulle reducere basestationseffekten til normalt gældende in-band effektkrav for at undgå yderligere afhjælpningskrav. Denne valgfrihed vil sandsynligvis være af størst betydning for indehaveren af A- blokken, men vil også kunne være af værdi for indehaveren/indehavere af B-blokke. Denne valgfrihed betragtes som værende i alle parters interesse og alternativet kunne navnlig være relevant såfremt de potentielle interferensproblemer skulle vise sig at være væsentlig mindre end telemyndighedens rapport indikerer. I givet fald vil operatørerne med en effektøgning kunne forbedre kundeoplevelsen gennem øget dækning og højere downloadhastigheder, samtidig med at færre nye mastepositioner behøves. I nævnte tilfælde vil behovet for at telemyndigheden skulle justere på tilladelsesvilkårene i tilladelsesperiode også blive reduceret da operatørerne på givne betingelser har mulighed for at justere på effekten der anvendes. 2.6 Tilladelsesperiode Når spektrum tildelinger kombineres med dækningskrav er det af endnu vigtigere at operatørerne får en lang tilladelsesperiode for at kunne kompensere for de påregnede ekstra krav til udbygning. Telia har i Sverige set en tilladelsesperiode for 800 MHz tilladelser på 25 år, men har med telemyndighedens begrundelse om koordinering med udløbet af de kommende 900 MHz tilladelser forståelse for valget af de 22 år i Danmark. 2.7 Effektbegrænsninger fremadrettet Der er allerede internationalt overvejelser om at frigøre yderligere spektrum under 790 MHz til mobil bredbånd og det vurderes ikke som værende usandsynligt, at det vil ske indenfor en årrække der ligger vel indenfor den planlagte 800 MHz tilladelsesperiode. De effektbegrænsninger som kan forventes for 800 MHz tilladelserne er i høj grad styret af ønsket om at begrænse mulig interferens for DTT brugere i båndet under 790 MHz. Telia ønsker, at telemyndigheden i tilladelsesvilkårene udtrykkeligt adresserer denne mulighed for ændret anvendelse og i særdeleshed tilkendegiver, at de endelige

2012-02-02 6 (10) effektbegrænsninger, selv i den eksisterende 800 MHz tilladelsesperiode, vil blive revurderet, såfremt spektrum under 790 MHz bliver allokeret til andet end DTT. 3 Auktionsmodel Telia er tilfreds med valget af auktion som tildelingsmetode, som generelt sikrer at de aktører som værdsætter spektrum højest også vinder. Nedenfor vil Telia kommentere en række af de enkelte elementer i auktionsmodellen. 3.1 Auktionsformat Telia mener, at der er valgt et meget komplekst auktionsformat, men anerkender ønsket om, at kombinationen af spektrum og undtagelser afgøres i samme runde og at det naturligt vil gøre auktionsformatet mere komplekst. Telia vil dog bemærke, at et af de forventede mål med en samtidig tildeling af spektrum og dækningsundtagelser ikke bliver opfyldt med dette auktionsformat. En budgiver der ønsker at deltage og alene erhverve spektrum uden dækningsforpligtelser, bør som udgangspunkt ikke deltage i auktionen. Såfremt man deltager i auktionen kan man ikke være sikker på at undgå dækningsforpligtelser, medmindre man er sikker på at kunne byde højere priser på undtagelserne end andre operatører og det kan man i sagens natur ikke. Uanset om de spektrum pakker man byder på altid indeholder undtagelserne kan man alligevel ende med dækningskrav. Man kan ikke forlade auktionen og være sikker på at undgå dækningskrav til trods for at man altid aktivt har budt på spektrum med dækningsundtagelser de obligatoriske bud spiller en afgørende rolle her. Den information som planlægges tilgængelig for budgivere mellem primære runder er reduceret sammenlignet med den tidligere 2,5 GHz auktion. Telia ønsker generelt størst mulig transparens og dermed tilgang til de samme oplysninger som var tilgængelige under 2,5 GHz auktionen. De manglende oplysninger vil for den enkelte budgiver mindske overskueligheden og reelt medvirke til at forhindre en hurtigere afslutning af auktionen. En budgiver kan stå i en situation, hvor flere valg er mulige og acceptable et af disse valg kan medføre at de primære runder kan afsluttes, mens andre vil medføre at de primære runder fortsætter. Telia finder, at der er gode grunde til at fastholde det informationsniveau som har været set i forbindelse med 2,5 GHz auktionen og at den type information var tilgængelig, der også skal gøres tilgængelige i denne auktion. 3.2 Auktionssystem Valget af et elektronisk auktionssystem som tilgås via internettet støttes af Telia. Baseret på tidligere erfaringer med tilsvarende system er det også Telias opfattelse at sikkerhedsniveauet er tilfredsstillende højt. 3.3 Testauktion & budgiver seminar Da der er tale om spektrum auktioner der forventes at tiltrække stor opmærksomhed fra eksisterende mobiloperatører og der samtidig er tale om komplicerede auktionsformater er det vigtigt, at informationsniveauet er højt og at der gives den nødvendige forberedelsestid. I den forbindelse vil Telia foreslå, at testauktionen gøres individuel for hver tilmeldt budgiver, først en kortere seance, hvor budgiveren kan stille spørgsmål til budregler og principper. Derefter bør der afsættes nogle timer, hvor budgiveren kan gennemføre et antal testauktioner på telemyndighedens auktionsplatform.

2012-02-02 7 (10) 3.4 Depositum Set i forhold til den forventede konkurrencesituation og værdierne involveret i 800 MHz auktionen mener Telia at det valgte depositum beløb er acceptabelt. 3.5 Frekvensloft Telia er som udgangspunkt ikke tilhænger af frekvensloft i spektrum auktioner, men anerkender at der kan være tilfælde hvor de specifikke forhold taler for anvendelsen af et frekvensloft. Forholdene på det danske marked (herunder antal indbyggere, antal net og fordelingen af spektrum) kombineret med det faktum at 800-båndet er relativt unikt når der er tale om at skabe landsdækkede mobil bredbånd kan tale for et frekvensloft i denne 800 MHz auktion. Når det er sagt vil det foreslåede frekvensloft på 2x20MHz med stor sandsynlighed medvirke til at hæve prisniveauet i auktionen signifikant. Såfremt én operatør samtidig formår at sikre sig 2x20 MHz gennem at købe alle B-blokkene vil man på grund af in-band effektbegrænsningerne på A-blokken i praksis have skabt et dækningsmonopol i store dele af landet på mobil bredbånd og dette scenarie er selvfølgelig særlig problematisk. Det bør hverken være et mål for telemyndigheden at bidrage til en sådan faktisk monopollignende situation eller at sikre højest mulige priser i auktionen, specielt ikke når et højere frekvensloft ikke vil medføre andre samfundsmæssige fordele. Telemyndigheden har på branchemødet om 800 MHz auktionen 5. december 2011 argumenteret med at frekvensloftet på 2x20 MHz er valgt fordi: 1. man ikke ønsker at én operatør skal kunne sikre sig hele spektrummet, 2. det eksisterende spektrum i Danmark er fordelt rimelig ligeligt, 3. der ønskes mulighed for at en helt ny operatør kan købe sig tilstrækkeligt spektrum Ad 1.: Telia er enig i at der bør være et loft da dette 800 MHz bånd er relativt unikt i forhold til at skabe landsdækkende 4G/LTE-tjenester. Ad 2.: Netop da dette bånd, som nævnt, er relativt unikt i forhold til at skabe landsdækkende 4G/LTE er argumentationen om det øvrige spektrums fordeling ikke vigtig, 800 MHz båndet er i en gruppe for sig og det er vigtigt, at flere mobiloperatører får reel mulighed for at købe sig en andel der kan anvendes til at skabe brugbar mobil bredbåndsdækning. Ad 3.: Argumentet synes ikke relevant. Tendensen i Danmark og andre lande er, at det konstante pres på slutbrugerpriserne snarere medfører ønske om netværkskonsolidering for at mindske omkostninger end et ønske om at bygge endnu flere parallelle net. Samtidig har telemyndigheden på samme møde givet udtryk for, at man med 2x10 MHz i 800 MHz båndet godt vil kunne bygge et net der vil kunne opfylde dækningskravene, hvilket i givet fald også må gælde for en ny operatør, skulle en sådan mod forventning dukke op. Spørgsmålet her er, om regeringen og telemyndigheden reelt ønsker at maksimere auktionsprovenuet eller om man ønsker sig mest mulig og konkurrerende mobilbredbåndsdækning i Danmark. De officielle udmeldinger peger på det sidste, men valget af frekvensloft i denne auktion peger tydeligt på det første formål. Telia finder, at frekvensloftet konkret skal sættes til 2x10 MHz som også er set i 800 MHz auktionen fra Sverige tidligere i år. Det vil sikre, at der opnås reel konkurrence i dette unikke spektrum der anses som værende af stor betydning for at opnå mobilbredbåndsdækning med en tilfredsstillende hastighed. Skulle telemyndigheden finde, at dette konkurrencemæssige aspekt ikke vejer tungt nok i afvejningen af saglige hensyn og ikke desto mindre fastholde et frekvensloft på 2x20 MHz, anser Telia det for værende af stor betydning, at en enkelt budgiver ikke kan sikre sig 2x20 MHz ved at købe alle B-blokkene en budgiver der byder på 2x20 MHz skal med andre ord inkludere A-blokken.

2012-02-02 8 (10) 3.6 Blokstørrelse I teorien er det muligt for en operatør uden andet spektrum at købe 2x5 MHz og som den eneste operatør få dækningskrav i alle tre dækningsområder. Selv om en vinder af blot 2x5 MHz også skulle have andet spektrum og eksisterende mastepositioner er det Telias vurdering, at det i praksis ikke er muligt at opfylde det dæknings- og tjenestekrav som er foreslået. Alle potentielle budgiverne bør selvfølgelig være sig bevidste om dette og ikke byde på 2x5 MHz selv med alle undtagelser, da man altid vil være tvunget til at afgive et obligatorisk bud uden undtagelser. Spørgsmålet er imidlertid om det i det hele taget bør være muligt bare at byde på én 2x5 MHz blok. Telia foreslår, at 800 MHz båndet skal udbydes i tre blokke af 2x10 MHz; dette vil sikre reel netværkskonkurrence mellem tilladelsesindehaverne som hver især vil kunne skabe et brugbart landsdækkende 4G/LTE netværk. Denne blokstørrelse vil samtidig medvirke til at mindske kompleksiteten i auktionen. Alternativet til tre blokke af 2x10 MHz er at sikre, at en budgiver ikke kan byde på bare én blok på 2x5 MHz i praksis et frekvensgulv der forhindrer, at en del af dette unikke 800 MHz bånd kan vindes af en operatør, der ikke vil kunne bidrage til at opfylde de politiske målsætninger med dette frekvensbånd. 3.7 Mindstepriser Telia er ikke tilhænger af mindstepriser i alle sammenhænge og typer af tildelinger om der i en given tildeling skal anvendes mindstepriser og i givet fald niveauet skal afhænge af en konkret vurdering af situationen, herunder værdivurdering og konkurrencen. Korrekt valgte mindstepriser kan medvirke til at sikre et kortere og mere effektivt auktionsforløb, men Telia mener at dette dog også dette kan opnås med brug af andre virkemidler. Telia har forståelse for myndighederne valg af mindsteprisniveau i denne auktion. 3.8 Auktionsomkostninger Budgiverne/vinderne i auktionen har ikke selv indflydelse på hvor stor totalomkostningen for telemyndighedens auktionsforberedelse og -afholdelse er, men pålægges at betale der er principielt intet incitament for telemyndigheden til at begrænse omkostningen, andre skal betale den uanset størrelsen. Telia bemærker, at vinderne af tilsvarende spektrum i den svenske 800 MHz auktion tilsammen har betalt 1,2 MSEK til at dække myndighedernes auktionsomkostninger. Der er givetvis gode grunde til en forskel i prisniveauet, men forskellen optil 15 MDKK synes meget stor. Telia foreslår, at auktionsomkostningerne afholdes af myndigheden selv og Telia mener, at der allerede med de foreslåede mindstepriser vil være mere end god sikkerhed for dækning af auktionsomkostningerne. På denne måde er der også et incitament fra myndighedernes side til at holde auktionsomkostningerne på et rimeligt niveau. 4 Report: Co-existence of LTE systems in 790-862 MHz with Digital Terrestrial Television Telia har med interesse studeret rapporten som telemyndigheden har fået udarbejdet og har forståelse for den udfordring det er at estimere den potentielle interferens som skabes af et radiosystem, i dette tilfælde et LTE baseret bredbåndsnet i 800 MHz båndet. Til trods for, at Telia anerkender risikoen for interferens mod DTT brugere i forbindelse med drift af 800 MHz baserede bredbåndsnet, mener Telia dog, at rapporten på en række områder bygger på unødigt konservative forudsætninger og antagelser. Dette vil i sagens natur medføre en overestimering af antallet af berørte husstande. Telias har valgt at fokusere på præcisionen i nogle enkelte af de forudsætninger som er lagt til grund for analysen af potentiel interferens og de er oplistet nedenfor.

2012-02-02 9 (10) Rapporten anvender et DTT modtagerantenne-diagram fra ITU-R BT.419-4 (diagrammet er illustreret i figur 3 på side 18 i rapporten) og til trods for at dette diagram repræsenterer et kompromis for generelle sameksistensstudier så synes det urealistisk at kurven skulle være flad op til 20 grader. Der må forventes et par db dæmpning mellem 10 og 20 grader. Med en DTT modtagerantenne som peger direkte mod DTT sender vil dæmpningen af signalet fra en mobilbasisstationsantenne, med en vinkel på mellem 10 og 20 grader fra en retningsbestemt DTT modtager antenne, blive dæmpet et par db. Alene denne dæmpning vil få betydning for estimeringen af antallet af 800 MHz interferensberørte DTT brugere og rapporten burde antage et korrekt/realistisk DTT modtagerantenne-diagram. Der er anvendt en worst-case forudsætning i relation til overload threshold for danske tvmodtagere og set-top bokse det synes at være en unødig konservativ forudsætning. Undersøgelser i England på bl.a. nabokanalinterferens (se eksempelvis Ofcoms rapport Technical analysis of interference from mobile network base stations in the 800 MHz band to digital terrestrial television fra juni 2011) viser at tv-modtagere generelt performer væsentlig bedre end de ofte anvendte meget konservative antagelser. Det er i rapporten antaget, at 20% af alle danske husstande anvender egne antenner til at modtage DTT og dette indgår i estimeringen af interferensberørte husstande. Det er Telias opfattelse, at andelen af tv-seere med egne antenner har været faldende over de seneste mange år og det er ikke utænkeligt at den vil falde yderligere frem mod 2013, hvor LTE kan lanceres i 800 MHz båndet. Telia bygger sin opfattelse på oplysninger fra MedieStatistikBanken (www.mediedanmark.dk/statistikbank/dokumentation/dis132.pdf) der igen anvender TNS Gallup, Annual Survey som kilde. Det er Telias opfattelse, at en justering af rapportens forudsætninger og hensyntagen til de andre forhold som er nævnt ovenfor vil medføre en yderligere reduktion af det estimerede antal af DTT brugere som er berørte af LTE 800 MHz dette vil være meget positivt. Det er også Telias opfattelse, at de DTT brugere som alligevel desværre måtte blive berørt af interferens fra LTE 800 MHz generelt vil kunne afhjælpe dette ved installation af filtre eller ved at forbedre en utidssvarende antenneinstallation, alternativt sikre, at DTT-modtageren på dette område performer bedre end de dårligste på markedet. Det estimerede antal 800 MHz interferensberørte DTT brugere forventes også reduceret yderligere med en tidlig målrettet information fra myndighederne om behovet for blandt andet at sikre en mere robust antenneinstallation og rådgivning om relevante grænseværdier for tv-modtagere dette er et område hvor telemyndigheden efter Telias opfattelse allerede har igangsat passende initiativer. 5 Konklusion Telia anerkender at telemyndigheden har gjort et stort arbejde med at forberede 800 MHz auktionsprocessen og tilladelsesvilkår som på en række områder lever op til Telias forventninger. Der er imidlertid stadig områder, hvor en justering af materialet er nødvendig for både at sikre at den samfundsmæssige gevinst ved 800 MHz tilladelserne maksimeres og at Danmark opnår flere landsdækkende mobil bredbåndsnet. Principperne bag reguleringen af in-band effektbegrænsningerne er gode, men niveauerne som foreslås skal justeres med opdaterede forudsætninger og det vil øge anvendeligheden af tilladelserne. Der er også behov for at dæknings- og tjenestekravet tilpasses og gøres mere realistisk, herunder skal specielt de tidsfrister der arbejdes med forlænges. For auktionsmodellen bør frekvensloftet ændres til 2x10 MHz så der fokuseres på at skabe konkurrerende landsdækkende mobil bredbånd og ikke blot at maksimere auktionsprovenuet. En tilpasning af blokstørrelsen til 2x10 MHz vil både bidrage til at sikre muligheden for opfyldelse af dæknings- og tjenestekrav, men også at forenkle auktionsformatet.

2012-02-02 10 (10) Afslutningsvis skal det nævnes, at Telia meget gerne stiller op til et møde med telemyndigheden for at gennemgå de indspil, herunder de mere frekvenstekniske indspil, som fremgår af dette dokument - ikke mindst hvis det kan bidrage til at fremme processen med behandlingen af høringssvarene. Dette brev sendes alene i elektronisk version. Med venlig hilsen Telia Danmark Michael Green Virksomhedsjurist