Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Transkript

1 Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til ændring af bekendtgørelse om god skik for forsikringsmæglervirksomhed i høring hos en række brancheorganisationer, herunder hos. takker for muligheden for at kommentere på forslaget til nye krav til information i mæglernes udbudsmateriale. Vi redegør i det følgende for vores bemærkninger. Finanstilsynets forslag Finanstilsynet foreslår, at mægleren pålægges at oplyse i udbuddet om forventningen til brugen af mæglers egne rådgivningsværktøjer m.v. I det udsendte udkast foreslår Finanstilsynet, at følgende indsættes som nyt 8, stk. 4, i bekendtgørelsen: Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax [email protected] Dianne Louise Schow Chefkonsulent Dir [email protected] "Stk. 4. I udbudsmaterialet som nævnt i stk. 3 skal forsikringsmægleren angive, 1) i hvilket omfang kunden i den efterfølgende rådgivning og administration forventer at kunne benytte forsikringsmæglerens rådgivningsværktøjer eller andre virksomheders rådgivningsværktøjer forskelligt fra forsikringsselskabets 2) efter hvilke kriterier de indkomne tilbud i denne henseende vil blive vurderet, og 3) hvilken vægt kunden lægger på at kunne benytte forsikringsmæglerens rådgivningsværktøjer eller andre virksomheders rådgivningsværktøjer." Finanstilsynet præciserer i det vedlagte høringsbrev betydningen af begrebet "rådgivningsværktøjer" som følger: "Ved rådgivningsværktøjer forstås edb-programmer, som forsikringsmæglervirksomheden kan anvende til at anskueliggøre sammenhængen mellem kundens risikovillighed og det dertil forventede investeringsafkast." Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser

2 Der lægges ikke op til øvrige ændringer i udkastet, som Finanstilsynet foreslår, skal træde i kraft den 15. august støtter øget åbenhed og gennemsigtighed på mæglerområdet sendte den 1. november 2011 Finanstilsynet et brev med forslag til ny kunde- og markedsinformation og udbudsregler, med det formål at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed i mæglerbranchen. skal indledningsvis henvise Finanstilsynet hertil og gentage branchens støtte til at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed på mæglermarkedet generelt. Åbenhed og gennemsigtighed skaber velfungerende markeder og sikrer en fri og effektiv konkurrence. Det er til gavn for kunderne og for markedet generelt. mener, at uvildige forsikringsmæglere kan bidrage til at skabe effektive forsikringsmarkeder bl.a. gennem styrket konkurrence og produktudvikling. Mæglerne er desuden en vigtig distributionskanal for forsikringsog pensionsselskaberne. Kunderne og markedet er dog i dag ikke sikret tilstrækkelig åbenhed og gennemsigtighed om centrale parametre og udbredte markedspraksis. Derfor støtter generelt øget åbenhed og gennemsigtighed. Det gælder også i forhold til mæglernes udbudsmateriale og udbudsprocessen. s bemærkninger til udkastet byder som udgangspunkt Finanstilsynets forslag velkommen. Det er positivt, at Finanstilsynet ønsker at skabe øget fokus på mæglernes rolle som udbydere af rådgivningsværktøjer i den løbende rådgivning og administration af ordninger. Vi mener helt overordnet set, at bedre information og øget gennemsigtighed og åbenhed i udbuddet vil være til gavn for kunderne og markedets funktion. Reglerne kan bidrage til at sikre kunderne bedre indblik i mæglernes roller. Nye effektive regler kan understøtte en stærk og effektiv konkurrence på pensionsmarkedet generelt. For at udbudsregler kan bidrage optimalt til en stærk og effektiv konkurrence til gavn for kunderne, er det afgørende, at deltagende pensionsselskaber i forbindelse med udbuddet modtager samme fyldestgørende information på samme tidspunkt om kundens forventninger og ønsker. Det bør nye regler for mæglerne derfor sikre. støtter forslaget - men der skal mere til mener, at Finanstilsynets forslag er et skridt på vejen til at sikre mere åbenhed i udbuddet. Vi støtter derfor som udgangspunkt forslaget. Dog mener ikke, at de oplysningskrav til udbuddet, som Finanstilsynet foreslår, er tilstrækkelige til generelt at sikre åbenhed og gennemsigtighed og til at sikre en effektiv konkurrence. Der skal mere til. Vi har derfor en række forslag, som der redegøres for i det følgende. Side 2

3 Indledningsvis vil vi også kommentere på definitionen af "rådgivningsværkstøjer", som Finanstilsynet lægger op til i fremsendelsesbrevet. I brevet fokuseres dels på edb-værktøj, dels på investeringsrådgivning. Begge dele er gode, men langt fra udtømmende eksempler. Rådgivningsværktøjer kan og bør også inddrage behovsafdækningen i forhold til forsikringselementet. Derfor bør definitionen også henvise til disse rådgivningsværktøjer. Desuden bør der ikke henvises til edb-programmer alene, da det kan virke indskrænkende i forhold til øvrige instrumenter/værktøjer der inddrages i rådgivningen af kunden. Forslag 1 oplysning om udbyder af løbende rådgivning og administration er valgt Det er ikke kun i forhold til valget af udbyder af rådgivningsværktøjer at mange mæglere har dobbeltroller, der kan medføre interessekonflikter og udfordre mæglerens uvildighed. Det er i særdeleshed også i forhold til selve varetagelsen af den løbende rådgivning og administration af ordninger. Det er et faktum, at mæglere og pensions- og skadesselskaber er i direkte konkurrence på nogle områder. Det er eksempelvis aktuelt i forhold til den løbende administration og rådgivning af en firmapensionsordning og i nogle tilfælde i forhold til selve kapitalforvaltningen. På skadesforsikringsmarkedet konkurreres der fx om rådgivning og skadesadministration. For at markedet kan fungere optimalt og effektivt, kræver det åbenhed og gennemsigtighed for kunderne om muligheden for valg mellem udbyderne af de pågældende ydelser på markedet. Det er vigtigt for konkurrencen, at kunden er klar over, at den løbende rådgivning og administration af en ordning er en opgave, som kan sendes i udbud på samme måde som selve placeringen og etableringen af en ordning. Forskellen mellem de to er, at både mange mæglere og forsikringsselskaber kan byde på den løbende rådgivning og administration af en ordning. Det er oplevelsen, at kunderne ikke altid er klar over, at mæglerne kan have dobbeltroller i forhold til kunden. Det er også oplevelsen, at det ikke nødvendigvis er 100 % klart for kunden, at den løbende rådgivning og administration også er en opgave, som kan sendes i udbud, og hvor mægleren kan være i konkurrence med selskabet om opgaven. Det er naturligvis kundens valg, om hele eller kun dele af en opgave skal sendes i udbud. Men mener dog, det er vigtigt at sikre, at kunden er klar over mulighederne. foreslår derfor, at det skal fremgå af udbudsmaterialet, hvis kunden har valgt, at mægleren skal stå for eksempelvis den løbende rådgivning og administration. Det bør fremgå klart af udbudsmaterialet, hvis kunden har fravalgt, at de deltagende pensionsselskaber skal byde på denne opgave. Forsikring & Pension foreslår, at der indsættes et oplysningskrav herom i bekendtgørelsen. I forhold til de potentielle interessekonflikter der opstår, når en mægler fungerer både som rådgiver om placering af en ordning og som konkurrent til selskaberne, har noteret sig afgørelsen fra Ankenævnet for Udbud Side 3

4 fra 30. november I afgørelsen finder Ankenævnet, at Sønderborg Kommune har handlet i strid med EU udbudsretlige principper om gennemsigtighed og ligebehandling samt tilbudslovens 15d, stk. 1. Forslag 2 vurderingskriterier og vægt skal altid fremgå af udbuddet Som nævnt finder det positivt, at det foreslås i udkastets 8, stk. 4, nr. 2, at mægleren i udbuddet skal angive, efter hvilke kriterier pensionsselskabernes tilbud vil blive vurderet i forhold til kundens forventninger til udbyder af rådgivningsværktøjer. Det er også positivt, at det skal fremgå, hvilken vægt kunden lægger på at kunne benytte mæglernes - eller tredje parts rådgivningsværktøjer i stedet for selskabets, jf. udkastets 8, stk. 4, nr. 3. foreslår dog, at udbudsmaterialet altid skal angive en præcisering af, efter hvilke kriterier de indkomne tilbud vil blive vurderet, og hvilken vægt kunden tillægger de enkelte kriterier. Større åbenhed i udbudsmaterialet generelt om kundens behov og prioriteringer, vil skabe bedre bud fra de deltagende selskaber og større sikkerhed for, at kundens ønsker imødekommes. Det vil sikre lige vilkår og konkurrence mellem deltagende selskaber, som vil få samme information og afgiver bud under samme forudsætninger. Det er til gavn for kunderne. Samtidig vil det bidrage til at sikre, at mægleren reelt er uafhængig, og at vurderingen af buddene sker på fair vilkår. På det offentlige område skal det af udbudsmaterialet fremgå, hvilke kriterier ordregiveren vil anvende ved valget af de indkomne bud. Kriterierne skal så vidt muligt anføres i den rækkefølge, de tillægges vægt. Det bør også gælde for mæglernes udbud. Forslag 3 - Lige information til deltagende selskaber Åben og fair konkurrence giver kunderne de bedste ordninger til den laveste pris. Det forudsætter dog, at deltagende selskaber modtager samme information på samme tidspunkt i en udbudsrunde. Det gælder også eventuelle supplerende oplysninger og svar på spørgsmål stillet i en indledende spørgerunde. Der bør derfor gælde et ligebehandlingsprincip. foreslår, at der stilles krav herom i god skik bekendtgørelsen for mæglere. Forslag 4 Mæglerens pris skal fremgår af udbuddet Det er som bekendt udbredt praksis på pensionsområdet, at pensionsselskaberne bliver bedt om at kompensere kunden for omkostningerne til mæglerne. Der bliver enten stillet krav herom i udbudsmaterialet, eller der bliver spurgt til selskabets villighed til at betale. Pensionsselskaber bliver både bedt om at kompensere kundens omkostninger til mægleren for selve udbuddet og/eller for den løbende administration og rådgivning. I nogle tilfælde har anmodningen form af et åbent spørgsmål om, hvor meget selskabet vil give i tilskud til betaling af mægleren. Helt uden sammenhæng til mæglerens pris. Mægleren og kunden skal aftale prisen for mæglerens ydelser. I dag fremgår de præcise omkostninger til mægleren sjældent af udbudsmaterialet. Deltagende selskaber har derfor ofte ikke indsigt i kundens omkostninger til mægleren. En- Side 4

5 ten får de deltagende selskaber aldrig oplysninger om disse omkostninger, eller også får selskaberne først oplysningerne i 2. eller 3. udbudsrunde. Når deltagende selskaber ikke har indblik i alle kundens omkostninger til mægleren, er det særligt et problem i lyset af praksis med krav om tilskud fra selskaberne til kundens omkostninger til mægleren. Når dette sker helt uden sammenhæng til mæglerens pris, er der risiko for, at mæglerens rådgivning baseres på selskabernes betalingsvilje snarere end på kundernes interesser. Der kan opstå en "auktionsmekanisme", hvor mægler afprøver selskabernes betalingsvilje i forhold til mæglerens ydelser. Det gælder især, når oplysningerne først fremkommer i 2. eller 3. udbudsrunde. Ved at stille krav om, at alle omkostningerne til mægleren tydeligt fremgår af udbuddet i 1. udbudsrunde, vil alle selskaber (og kunden) blive sikret et overblik over totaløkonomien af en ordning. Dermed kan selskaberne byde på ordningen på et oplyst grundlag og på lige vilkår. opfordrer til, at der stilles krav om, at mægleren i udbudsmaterialet til 1. udbudsrunde specificerer omkostningerne til: selve udbuddet, alle aftalte priser for rådgivning og administration af ordningen, når det er aftalt, at dette skal udføres af mægleren øvrige omkostninger til mægleren I forlængelse heraf og af forslag 2 - bør det også fremgå af udbudsmaterialet, hvis selskabets villighed til at kompensere kunden for omkostninger til mægleren er et kriterium, som har indflydelse på kundens valg af leverandør. Forslag 5 - Åbenhed om begrundelse for valg af leverandør Åbenhed om begrundelse for valg af leverandør vil give kunderne bedre forsikrings- og pensionstilbud. Konkurrencen skærpes, når der er åbenhed om begrundelsen for valg af leverandør. Der bør derfor være større åbenhed for de deltagende selskaber om, hvem der har deltaget i en udbudsrunde og om begrundelsen for henholdsvis valg og afslag. Åbenhed og gennemsigtighed om deltagere i udbud og begrundelsen for valget af leverandør vil desuden øge gennemsigtigheden af, at mæglerens vurdering sker på fair vilkår. Det kan dokumenteres, at mæglers egeninteresser ikke har været afgørende for valget. Dette princip gælder også for offentligt udbud. foreslår derfor, at der stilles krav om, at mæglerne informerer de deltagende selskaber om: hvem der deltager i udbuddet begrundelser for henholdsvis valg og afslag af tilbud Forslag 6 information om placeret forsikringer og egenkapitaltilskud mener, at øget åbenhed og gennemsigtighed på markedet både principielt og i praksis er til gavn for kunderne og alle involverede aktører, da det sikrer et effektivt marked og en stærk konkurrence. Side 5

6 Vi mener, at der skal være oplysninger tilgængelige om mæglerens fordeling af forsikringer blandt forsikringsselskaber på markedet som følge af udbud af uvildige rådgivere. Det er både relevant og interessant information for kunder, der vil sikre sig, at det faktum, at mæglere har dobbeltroller ikke har indflydelse på mæglernes anbefaling om placering af ordning. En sådan åbenhed vil understøtte mæglernes rolle som uvildige rådgivere. finder, at revisionen af god skik reglerne for mægleren byder en lejlighed til at stille krav om denne information. Informationen vil bidrage til at sikre, at mægleren handler redeligt og loyalt overfor sine kunder. Informationen vil også bidrage til, at kunderne kan træffe valg i forbindelse med et udbud og valg af mæglere på et velinformeret grundlag. opfordrer derfor til, at der stilles krav om, at mæglerne stiller følgende information til rådighed - eksempelvis på deres hjemmeside: Fordelingen blandt forsikringsselskaber af placeringen af forsikringer/ordninger, som de har haft i udbud i det foregående år. Fordelingen skal vises fordelt på pension og skadesforsikringer og i forhold til antal forsikringer/ordninger og præmiekroner. **** Vi står naturligvis til rådighed, hvis I har spørgsmål til vores bemærkninger. Vi vil også meget gerne drøfte bemærkningerne med jer på et møde, hvis I finder behov herfor. Med venlig hilsen Dianne Louise Schow Side 6