En lang vinter og hvid Jul, - men forhåbentlig ikke mere isvinter!



Relaterede dokumenter
Næste Aadum Nyt udkommer i uge 39. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/9-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts gratis -

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KOMMENDE ARRANGEMENTER

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Tversted Borger- og Turistforening Nyhedsbrev Juni 2015

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Maj Årgang Nr. 1

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

-og Drejø forbereder sig på en ny sommer..

Nyhedsbrev. uge

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

DREJØ - ØEN MIDT på DEN BLÅ PLANET!

OSTEN P LKE FO lirpa 2017 Figur 1

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

SKULDERBLADET. I lyst og nød. 23. Årgang nr marts - 1. april 2013 IS

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Et nyt grønt flag hejses for 6. gang i Kvong børnehus

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Sdr. Vium Nyt. Nr. 279 Sdr. Vium Sogneforeningen april God påske

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.

Hilsen fra redaktionen

OBBEKÆR/KALVSLUND 2. HALVÅR 2013

Skolenyt uge 46

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Agdrup Posten. Kolonihaveforeningen Agdrupparken. Blad nr. 1 April 2014

April 2011 Nr. 3 årgang 17.

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

OSTEN P FALKE aug ust 2017 Figur 1

December Så er vi i Tivoli og se juleudstillingen.

TORSDAGS-NYT STØT FORÆLDREFORENINGEN! 8. oktober 2009

Juni 2012 Nr. 5 årgang 18. Sommer!!!

Bauneposten Maj juni 2018

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen december 2011 Orientering fra formanden

Nu stopper Drejøs sidste klokker - automatikken har taget over!

Mødereferat. Generalforsamling

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Byloppemarked i Troense

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 4 N O V E M B E R

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Efterløn s & Pensionistklub Skive

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Sommeren svandt på én dag - efteråret kom - med storm og regn i store mængder. Væltede træer og nysåede marker lå nærmest i vandbad.

Visens Venner. På glædeligt gensyn. VISENS VENNER I RANDERS. Visens Venner i Randers.

NR. 136 December 2006

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 41. årgang nr. 4 Marts Fastelavnsholdet Indkaldelse til generalforsamling findes inde i bladet!

Kan musikken sætte Esbjerg på verdenskortet? EK INVITERER TIL DEBAT I MUSIKHUSET ESBJERG

10. september 2009 TAK!

OPSLAGSTAVLEN.

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Oktober - November 2015

Referat - Minutes of Meeting

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

Bøgen. Nr. 20 Januar Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

Gilleleje Marineforening

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Årsberetning Dalum Kirke

Referat af afd. 8 s afdelingsmøde den 6. september 2012 kl

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge

DET SKER I VEDDUM. Aktivitetskalender JANUAR FEBRUAR Johny V. Johansen 2006: Udsigt fra Hadsundstien. 29. årgang nr. 169

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Transkript:

Februar 2011 Nr. 1 årgang 17. En lang vinter og hvid Jul, - men forhåbentlig ikke mere isvinter! Sidste vinter gik en ræv over isen til Skarø, er den nu på Drejø? Fåborg Havn har fået Klaptilladelse på Mads Jensens Grund, er det rimeligt? Husk i Februar: Og hermed ønskes alle et Godt Nyt År Mandag den 7. februar kl. 19.00: Korsang på kroen. Fredag den 11. februar kl. 17.00: Obs! (Ny dato siden sidste DP). Kyndelmisse Gudstjeneste i Skarø Kirke Søndag den 13. februar kl. 14.00: Gudstjeneste i Drejø Kirke Mandag den 14. februar kl. 19.00: Korsang i præstegården. Lørdag den 19. februar kl. 14.00: Generalforsamling i Drejø Forsamlingshus Foto: Ursula Søndag den 27. februar kl. 14.00: Vinterbaderen Hanns i kølige omgivelser. Gudstjeneste i Drejø Kirke Mandag den 28. februar kl. 12.30: Menighedsrådsmøde i forsamlingshuset. Mandag den 28. februar kl. 19.00: Fællessang i præstegården. Husk også i Marts: Mandag den 7. marts kl. 19.00: Korsang i præstegården. Søndag den 13. marts kl. 14.00: Gudstjeneste i Drejø Kirke Mandag den 14. marts kl. 19.00: Korsang i præstegården. Onsdag den 16. marts kl. 16.00: Generalforsamling i Drejø LokalArkiv Lørdag den 19. marts kl. 14.00: Generalforsamling i Drejø Beboerforening Mandag den 21. marts kl. 19.00: Korsang i præstegården. Søndag den 27. marts kl. 14.00: Gudstjeneste i Drejø Kirke Mandag den 28. marts kl. 12.30: Menighedsrådsmøde i forsamlingshuset Mandag den 28. marts kl. 19.00: Fællessang i præstegården. Foto: Else August på skøjter og Rasmus med Cecilie på slædefart Vedkæret rundt. Enhver har jo sine vinterfornøjelser!

Information fra Beboerforeningen Vi har fået en henvendelse fra Spring om snarligt møde, som vedtaget på foreningens generalforsamling, men det har knebet med vores tid. Vi forventer, at dette afklares snarest. Niels Kr. Mortensen, Formand Husk at fjerne din ubenyttede cykel fra cykelskuret ved havnen Så kom vi ind i 2011 og jeg vil gerne takke alle der hjalp til i forbindelse med julemånedens arrangementer. Fra bestyrelsen har vi ikke så meget at berette om, udover at vi har holdt koordineringsmøde i forsamlingshuset med solidt fremmøde. Der er som sædvanlig masser af aktiviteter i 2011, og jeg vil opfordre jer alle til at bakke op både som deltager og medhjælper, så det ikke er de samme, der altid står ved gryderne eller dækker bord og gør rent! Du kan se alle aktiviteter på Drejøs aktivitetskalender på www.drejo.dk. Vi kan ikke sige mere om forstærkning af bredforbindelsen til øerne, end at Ø-net har ansøgt regionen om en højere mast i Bregninge. Så kan vi se, om der kan blive økonomi i det, og om der er hjælp at hente, når Ø- net har noget konkret? Vi nærmer os jo generalforsamlingen som finder sted den 19 marts. Husk nu at forslag til dagsordenen skal indsendes i så god tid, at de kan offentliggøres i næste nummer af Drejø posten, altså inden deadline! Det kunne da være spændende med nogle gode forslag om, hvad vi kunne anvende boligformuen til, læg nu hovedet i blød og husk at pengene skal gøre gavn på Drejø. Bestyrelsen kommer med regler for formuen, som lovet ved sidste generalforsamling, men så lang tid, der ikke er vedtaget noget som helst, er det generalforsamlingen, der bestemmer. Der skal vælges bestyrelsesmedlemmer, og mig bekendt har vi brug for mindst 3 nye medlemmer, så der er noget at tænke over. Der vil snarest blive udsendt kontingentopkrævning, som jo fik en lille stigning ved sidste generalforsamling. Vi skal minde om at få betalt inden generalforsamlingen. Er du væk fra øen sæt en mærkat med navn på! Efterladte cykler uden mærkat vil blive fjernet den 1. marts 2011. Noget tyder på, at en ræv er løs på Drejø! Sidste vinter fik Skarø besøg over havisen af en drægtig ræv. Den nedkom med flere hvalpe, som den holdt i live ved at mæske sig med Britta og Martins julegæs! Rævene var svære at finde, men blev omsider lokaliseret og skudt - på nær én. Først i januar mistede Ursula og Hanns på een nat 3 gæs, der havde fået hovederne bidt af. Natten efter gik det ud over 2 moskusænder hos Lars og Sanne. Her var hele brystpartiet ædt! Da det så mere voldsomt ud, end hvad en mår normalt ville gøre, er det nærliggende at tro, at der måske er kommet en ræv over isen her i vinter? Selv om det ikke har været rigtig havis, har isen været tyk nok mellem Skarø og Drejø til at bære en lille ræv. I skrivende stund, her en uge efter, har redaktionen hørt om et par tilfælde, hvor man mener at have set et rævelignende dyr, men alle bør være på vagt, og rapportere til Morten Henning, hvis de skulle støde på den. Redaktionen Har du husket at fjerne din gamle efterladte cykel fra cykelskuret? Hvis du bruger den jævnligt, skal du påsætte en mærkat med navn på, ellers vil den blive fjernet. Det vil fremgå med opslag, hvilken dag der ryddes op, og der bliver ophængt mærkater, som du kan binde på cyklen med navn på. 2

DREJØ Posten Bladredaktionen: Layout og medansvarshavende: Else Hjort Nielsen Drejø Skov 1, Drejø, 5700 Svendborg Tlf: 6222 1248. E-mail: skoven1@gmail.com Trykning,: TrykTeam, Svendborg. Forsendelse: Drejø Beboerforening Annoncetegning: Edith Rasmussen. Tlf. 6221 0233. Korrektur: Pia Rostrup Næste nummer af Drejø Posten forventes at udkomme Mandag den 7. marts 2011. DEADLINE for indlæg: SENEST mandag den 21. februar 2011 Respekter venligst fristen - vi bruger vores fritid for Jer. Drejø Posten hører under Drejø Beboerforening, og udkommer 10 gange om året. Bladet udkommer ikke i januar og august. Redaktionen tager forbehold for ændring af datoer ved såvel arrangementer som udgivelsesdato! Beboerforeningens bestyrelse: Niels Kr. Mortensen: Formand + hjemmesiden Syrénvej 39, Tåsinge, Tlf.: 4034 1830 e-mail: webmaster@drejo.dk Hjemmeside: www.drejo.dk Søren Rask Jensen: Næstformand Drejø Skovvej 15. Tlf.: 6618 4213 Lars Milling: Kasserer + kontaktperson til DP (Ø-repr. i Svdb. Kommune) mail: milling@drejo.dk Drejø Brovej 5. Tlf.: 6168 5843 Hanne Thordsen: Sekretær Drejø Brovej 10. Tlf.: 6221 3511 Jonas Jespersen: Menigt medlem Drejø Brovej 1. Tlf.: 6179 3737 Censur er ikke ønskværdigt, men ethvert indlæg, der involverer personer, bringes side om side med den omhandlende persons besvarelse, såfremt den ønskes. FORENINGS LIV m.m: Drejø Menighedsråd: Edith Rasmussen, formand. Tlf.: 6221 0233 Tyge Blum, sekretær og kontaktpers. Kirkeværge, Drejø (Anne Kirketerp, Skarø. Kirkeværge for Skarø) Else Hjort Nielsen, næstformand Britta Tarp, Skarø Ursula Weidemann Hanne Thordsen, sognepræst og kasserer. Bent H. Larsen, regnskabsfører. Drejø Bridgeklub: Edith Rasmussen, formand. Tlf.: 6221 0233 Medlem af Svendborg Kommunes Ældreråd. Margit Lolk: Tlf.: 3054 1373. Mail: margit.lolk@drejo.dk Drejø Sogns LokalArkiv. Sanne Larsen, formand. Tlf.: 2368 5507 Else Hjort Nielsen, arkivleder. Tlf.: 4036 5827 Susanne Jacobsen, kasserer. Astrid Andersen, arkivmedarbejder Marianne Berner, arkivmedarbejder Hjemmeside: www.drejøarkiv.dk Forsamlingshusets bestyrelse: Lisse Steen, formand Tlf.: 2238 5206 Edith Jørgensen, kasserer Bodil Jakobsen Lars Milling Jesper Honoré Havnefoged på Ny Havn: Susanne Jacobsen Havnelaugets bestyrelse for Gl. Havn: Svend Helmer, formand, Tlf.: 4010 4141 Poul Skovgaard, kasserer (Havnefoged på Gl. Havn) Robert Jacobsen Rasmus Hansen Lars Milling Jesper Honoré Jørgen Christoffersen Moselauget: Lauget står for området omkring Mosen, hvor Mosens parthavere mødes hvert år 5. juni kl. 14.00. Oldermand 2010-2011: Johannes Madsen. Museet Gl. Elmegaard : Fond v/ Beth Tolbod Blay. Tlf.: 2362 7117 Hjemmeside: www.gammelelmegaard.dk Ringriderforeningen Spring : Foreningen er på ordinær generalforsamling vedtaget lagt ind under forsamlingshuset el beboerforeningen. Dette afventes og afgøres på ekstraordinær generalforsamling. Ungdomsforeningen: Formand: Ulle Egund: Tlf: 6130 5755 Fast arrangement: Sommerfest 3. lørdag i juli. 3

Tak for hjælpen. Oprydningsarbejdet efter branden i vores feriehus er kommet rigtigt godt i gang, og vi håber, at huset står smukt og klart til udlejningen igen til april måned. Trods alt det der skete, er vi heldige med, at der kun er sket materielle skader, og ingen kom til skade. Vi har tænkt meget over, hvordan vi i fremtiden bliver bedre med brandforbyggende forholdsregler, og planlægger et røgalarmsystem, som alarmerer alle enheder på ejendommen. Forhåbentlig bliver der aldrig brug for den. EFTERLYSNING! Svendborg Havn arbejder på at få moderniseret sin hjemmeside: www.svendborg-havn.dk I den forbindelse har vi brug for nye, flotte, stemningsfulde billeder fra livet på øerne og på færgen Højestene. Er der nogen, som ligger inde med flotte fotos, som gerne må bruges på havnens hjemmeside, så send meget gerne fotos til: signe.moller@svendborg.dk Med venlig hilsen Signe Møller Svendborg Havn, Jessens Mole 6, 5700 Svendborg. Tlf.: 6223 3086 Mange tak for al hjælp og bistand. Det har været en meget stor støtte for os. Christian, Ursula og Hanns Foto: Else Generalforsamling i Drejø Forsamlingshus lørdag d. 19. februar 2011 kl.14.00 i forsamlingshuset. Det var lidt mere end bare en sofa, der brændte, Foto: Ursula Mange timers hårdt arbejde gik her op i røg. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent a) Fastsættelse af takster for udlejning m.v. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af bestyrelses medlemmer og suppleanter. 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt Forslag skal være bestyrelsens formand skriftligt i hænde senest 3 dage inden generalforsamlingen. 4 P.F.v. Lisse Steen, formand

Klaptilladelse?????? Under Officielt i Fyns Amts Avis fredag den 14. januar 2011 blev flg. offentliggjort: Faaborg Færgehavn - uddybning: Klaptilladelse Miljøministeriet, Naturstyrelsen Odense har efter bestemmelserne i havmiljøloven (LBK nr. 929 af 24/09/2009) meddelt tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale(klapning) af op til 14.000m3 oprensningsmateriale fra området ved Faaborg Færgehavn, Faaborg Midtfyn Kommune. Klapning af materialet skal foretages på klappepladsen ved Mads Jensens Grund. Afgørelsen kan af enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, påklages til Naturog Miljøklagenævnet inden den 11. februar 2011. Pr. 1. januar 2011 er der indført gebyr på klager, nærmere information herfor kan findes på nmkn.dk. klager skal i givet fald indsendes gennem Naturstyrelsen OdenseC. F. Tietgens boulevard 40, 5220 Odense SØ. Yderligere information på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk/annonceringer eller på tlf.: 7254 3000 Fra Naturstyrelsens hjemmeside: (Citat begyndt) Amterne kan efter havmiljøloven give tilladelse til klapning af havnesediment, når klapmaterialet indeholder uvæsentlige mængder og koncentrationer af forurenende stoffer. Klapning er omfattet af havmiljøloven fra 1993 med efterfølgende ændringer, og Miljøministeriet har i 1986 i medfør heraf udsendt bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af optaget havbundssediment. Gennem de seneste år har en række havne oplevet stadigt stigende problemer med håndteringen af havnesediment, der er forurenet. Problemet er først og fremmest knyttet til et forhøjet indhold af TBT (organisk tinforbindelse der indgår i antibegroningsmalinger). (citat slut) Da Miljøministeriet gav samme tilladelse til Faaborg Havn i 2004, resulterede det i tonsvis af døde blåmuslinger, som skyllede op på stranden ved Drejø Klint. Det må bare ikke ske igen. Mads Jensens Grund, der ligger lige vest for Klinten, har store muslingebanker, som bl.a. Edderfuglene lever af. Beboerforeningen går videre med sagen. Drejø Skov set fra Mads Jensens Grund. 5 Generalforsamling i Drejø Sogns LokalArkiv. Onsdag den 16. marts 2011 kl. 16.00 på biblioteket. Referat: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 4. Fastsættelse af kontingent. 5. Valg til bestyrelsen. På valg er: Sanne Larsen Valg af 1 suppleant og 1 revisor. Suppleant er Marianne Berner. Revisor er Bent Larsen. 6. Indkomne forslag. 7. Fremvisning af arkivets arbejde. 8. Evt. Forslag til generalforsamlingen skal være Styrelsen i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen. 40 år med gymnastikken. Tillykke Margit. Ja, faktisk er det 2 x 40 år med gymnastikken, der skal fejres, idet Margit Lolk fra Drejø sammen med Litzi Bach fra Svendborg, begge har undervist i gymnastik i 40 år. Som unge gik de begge til jazzgymnastik hos Knud Mortensen i Svendborg. Senere tog de sammen på et jazzgymnastikkursus hos Ann Mardahl i Aarhus, og så var det, de delte Sydfyn mellem sig de næste mange år. Tåsinge var Margit Lolks domæne, og på Thurø var det Litzi Bach, der regerede. I dag underviser de begge i Fitness.dk i Svendborg. Litzi Bach i cykling, det der tidligere hed spinning. Margit Lolk blev fascineret af Østens bevægelsestradition hvilket gjorde, at hun udviklede sit eget bevægelsessystem og nu underviser i Tai Chi og Qi Gong. Hun har desuden stiftet foreningen Svendborg Sund og Glad. Alderen til trods er der ikke megen rolig pensionisttilværelse over de to damer. Litzi på 68 år dyrker foruden gymnastikken også folkedans, squaredans, stavgang, cykling og ridning. Margit på 67 år bruger meget tid på sin undervisning, hun er tillige ivrig amatørfotograf, og går desuden til korsang, linedance, Zumba og cykling. Margit flyttede til Drejø i 2003 i Pastor Fogs Hus ved den gamle Havn. Redaktionen

PÅ VEJ TIL SOLEN Så er vi godt begyndt på 2011 og den uendeligt lange og mørke januar ligger bag os. Nu går det for alvor mod lysere tider og skulle der være en rest vinter tilbage, så lad den bare komme an, for vi ved, at den har tabt. Solen kommer, solen er på vej og vi er på vej til den!! For kirken var 2010 et fantastisk år. Drejø kirke fyldte 475 år og på sin fødselsdag stod den i sit flotteste skrud, nymalet, nykalket, nyrenoveret og strålede om kap med solen, selvom det for øvrigt vist var regnvejr! Men dagen husker vi alle som en solskinsdag, for musikken, sangen, feststemningen og glæden blæste alle skyer væk og tilbage står mindet om en fejende flot og festlig dag både i kirken og i forsamlingshuset. Nu kunne en og anden måske tænke: Er det da virkelig nødvendigt at bruge så mange millioner på en enkelt kirke på en ø, hvor der ikke er ret mange fastboere tilbage? Set samfundsøkonomisk er svaret nej! Men når man ser på hvor mange fra øerne, der slutter op om kirkerne, ja så er det værd at bruge nærsagt alle midler på at bevare og vedligeholde dem. Gitte Hjeresen har lavet kirkestatistik for Drejø kirke og det viser sig, at antal kirkegængere gennemsnitligt ligger på over 30 % af en fastboende befolkning på 65, og jeg vil tro, at procentdelen for Skarøs vedkommende er endnu højere, selvom vi ikke har talt kirkegængere, for opbakningen til de kirkelige arrangementer er altid vældig god. Så jo! der er god grund til at have og bevare kirkerne på øerne, for det er ikke kun øernes nuværende beboere, der har glæde af dem, det er øernes historie, der gemmer sig i og omkring de gamle bygninger. På Drejø rækker den historie netop 475 år tilbage. Og de gamle mure vidner om generationer af øboeres liv. Deres tro og deres håb. Når man prøver at forestille sig, hvor mange tanker og begivenheder de vægge har været vidner til, så svimler det for en. Kirken har stået der som ramme om de største begivenheder i øboernes liv. Ved fødsel blev mange børn hjemmedøbt, hvorefter de blev fremstillet i kirken så hurtigt som muligt efter fødselen, fordi børnedødeligheden var høj. Konfirmandernes drømme sidder i murene og de unge par, der blev gift i kirken har siddet der med deres ønsker og håb for fremtiden og murene kan fortælle om den sorg, de efterladte har været opfyldt af, når et elsket familiemedlem blev båret ind for at overgives i Guds hånd. De har lyttet til et budskab der gav dem tryghed, ro, nyt mod, trøst og håb i en hverdag, der sikkert ind i mellem var noget barskere, end vi kender den i dag, men budskabet er stadigt det samme dengang som nu. Og det er ikke en eller andet vag forestilling om, at der nok er mere mellem himmel og jord. Nej for budskabet selv blev menneske og gik rundt i blandt os og fortalte os og viste os, at budskabet er og bliver kærlighed. Det 6 budskab bliver aldrig forældet - ikke før kærligheden bliver forældet - og det må vi da bede til aldrig sker. Vi bliver forhåbentligt aldrig for gamle eller for hovne, for kloge eller for hårde til at glædes over, at kærligheden er den magt, vi lever af og for fra evighed til evighed, og at den aldrig slipper os for det er såmænd det enkle budskab, der har lydt og forhåbentligt altid vil lyde i de gamle kirkerum. Vi er altid undervejs med den kærlighed og til den, som året der er på vej til solen. Vi er her for at glæde hinanden. Og i den ånd har vi allerede taget fat på et friskt år i kirkeligt regi. Kirkekoncerten i Skarø kirke d. 2. januar blev nemlig et sprudlende, varmt møde med et fantastisk veloplagt band og Miriam Mandipiras smukke og kraftfulde stemme, som sendte os ind i det nye år opbyggede og glade. Foto: Else Som noget nyt prøver vi at afholde en kyndelmissegudstjeneste på Skarø. Den skulle have ligget så tæt på den 2. februar som muligt, nemlig d. 4. men den dag er der et andet arrangement i forsamlingshuset, så det gik jo ikke. I stedet bliver det fredag d. 11. februar kl. 17.00 i Skarø kirke. Vi håber selvfølgelig, at drejøboerne vil finde vej til Skarø kirke, og der vil blive sørget godt for alle. Og sådan er der meget mere at glæde sig til i og udenfor de gamle kirkerum, for der er fortællinger der skal fortælles, og liv der skal leves, for vi er en del af den samme historie på vores vej til solen. Hanne Thordsen Foto: Hanne Thordsen

Nyt fra Drejø Sogns Menighedsråd. Jeg har været ude at gå i dag uden at være bange for at glide på det isglatte underlag. Hvor er det skønt igen at kunne færdes udenfor. Men i al den sne har vi alligevel hygget med adventshygge på Drejø og Skarø, selvom ikke alle skarøboere nåede frem denne gang p.g.a. storm. Vores Luciaoptog blev atter velbesøgt, og det er dejligt at se, de helt små også kommer med, så vi kan fortsætte denne tradition mange år endnu. Graver Birgit Hjeresen har lavet statistik for Drejø Kirkes gudstjenester. Inden julegudstjenesten, som er meget velbesøgt, var gennemsnittet af kirkegængere over 30%. Flot ikke sandt? Nytårskoncerten 2011 var flot besøgt af begge øer og vi fik alle en fantastisk musikoplevelse sammen med Miriam Mandipira and her Danish friends. Anne og Kim havde sørget for champagne og lidt mundgodt, som lige kunne presses ind i den korte tid, inden færgen sejlede igen. Til næste nytårskoncert vil Skarø arrangere det lidt anderledes, så der også kan blive tid til ekstra-numre og måske en snak med musikerne efter koncerten. Som I kan se andetsteds i Drejø Posten, søger vi ny regnskabsfører. Bent Larsen, som har ført regnskab for os i mange år, stopper nu, og der skal lyde en stor tak fra menighedsrådet for dit store arbejde. Med alle de nye krav, der stilles fra kirkeministeriet, har det været noget af en tidsrøver at få det hele til at gå op. Tak Bent. Vores udflugtsudvalg har holdt møde. Sogneudflugten i år er lørdag d. 16. april og går til Kongernes Jelling, og da vi nu er på den kant, vil vi da også lige slå et smut ind på Vejle Kunstmuseum og se på den 140 år gamle og 17 m. lange finhval, der svømmede rundt i Vejle Fjord sidste sommer. Så husk at sætte kryds i kalenderen til en dejlig dag. Foto: Else Drejøboerne blev både hentet til kirken og bragt tilbage til færgen af Kim i hans Skarø-Taxa. Der var 12 med fra Drejø en fantastisk flot dag. Regnskabsfører søges. Jobbet som regnskabsfører for Drejø Sogns Menighedsråd er ledigt med tiltrædelse senest d. 1. marts 2011. Kendskab til regnskabssystemet Brandsoft er en fordel. Ønskes nærmere oplysninger om regnskabsføring og løn kan enten Edith Rasmussen, formand, eller Hanne Thordsen, præst, kontaktes. Ansøgning sendes til Edith Rasmussen, formand, senest den 15. februar 2011. Nu vil jeg gå udenfor igen. Jeg mener, jeg så noget spire i haven. Det er sikkert blot noget fuglefrø, der er spildt og begyndt at spire - men det er grønt! Edith, formand 7

KAN DET VIRKELIG PASSE? Jeg praler ofte! Og det må man jo godt, når det er af andre, man praler. Der er nok at tage af herovre på vores øer. Men i denne omgang tænker jeg på MAMAFIAEN. For 9. gang havde disse supereffektive fire kvinder inviteret til Kvindernes Julefrokost med hjemmelavede specialiteter, der nok kunne hamle op med diverse mesterkokkes frembringelser. Men før man overhovedet fik sat gaflen i lækkerierne, frydedes man over æstetikken i arrangementet. Tænke sig, at et gement forsamlingshus kan komme til at ligne et klip fra et fornemt boligmagasin. I år var julen rå og rustik tilsat guld og glimmer en yderst raffineret blanding. Vi var vel omkring de 30 kvinder, og dog var der egentlig en del vi savnede! Men snakken gik alligevel på kryds og tværs, for det er jo netop det allermest charmerende ved dette arrangement, at vi samles helt på tværs af alle de forskelle, der overhovedet kan være mellem kvinder. Men TØJ er en absolut fællesnævner og rigtig god pauseunderholdning, samtidig med at pengene går til et godt formål. Altså 1000 TAK til Beth, Else, Lisse og Susanne for en virkelig god tradition her på Drejø. TAK, at I orker at gøre det kæmpestore arbejde. I skal vide, at vi påskønner det, og at vi praler vidt og bredt af Jer Og folk stirrer vantro på én: Kan det virkelig passe? Helt derude på en nærmest øde ø. P.S. Til sidst en lille opfordring: Lad os få flere indslag, som når Karin stiller sig op og synger bibelhistorie for os. Festligt. Efterspillet har jeg ikke selv deltaget i, men ifølge rygterne er det gået særdeles lystigt for sig, da mændene arriverede. Godt, at vi har tøjindsamlingen! Den kan åbenbart bruges til lidt af hvert! Jette Arp Orientering fra Mamafiaen. Vi takker ydmygt for Jettes fine indslag og kan her fortælle, at Tøjsalget i år indbragte kr. 2.000,-, som er sendt videre til Dannerstiftelsen til hjælp for bl.a. voldsramte kvinder, og 6 sække med godt tøj er bragt til Frelsens Hær s tøjindsamling i Svendborg. Også for os 4 piger er det stadig en stor glæde og fornøjelse at planlægge og gøre alt forarbejdet, og slutteligt at kunne samle så mange kvinder til et fællesarrangement. I år var vi 33 også en stor glæde, at få skarøpigerne med. Vi er allerede begyndt at planlægge næste julefrokost - 10 års jubilæum så glæd jer. Med de bedste hilsner Mamafiaen 8

Nordens bedste sildeopskrifter Lørdag d. 12. februar kl. 13.00 slår vi dørene op for storslået sildeopskriftskonkurrence! I samarbejde med WonderCool Copenhagen Cooking om vinteren, afholder vi sildeopskriftskonkurrence. Medbring smagsprøve for og opskrift på din hjemmelavede sildefavorit og få den bedømt af et professionelt panel af sildeeksperter og entusiaster. Den bedste sildeopskrift vil blive kåret, og vinderen vil modtage en flot præmie, derudover vil opskriften blive serveret på vores kendte sildebord, der består af 10 forskellige hjemmelavede specialiteter af langtidsmodnede sild. Regler for deltagelse Vi skal have din tilmelding og opskrift inden den 9. februar 2011. Det er kun for private. Udlærte kokke må desværre ikke deltage. Man skal selv medbringe sin færdige sild og så får man 15 minutter til at dekorere sin tallerken med garniture, som Nyhavns Færgekro sørger for. Man skal give lov til at Nyhavns Færgekro bruger sildeopskriften på vores Store Sildebord. Alle er velkomne - Arrangementet er ikke kun for deltagerne. Medbring venner og familie til den store Silde fest, hvor alle kan få lov til at smage og være med. Arrangementet foregår både ude i det skønne Nyhavn såvel som inde i vores smukke stuer, hvor der vil være rig mulighed for at se, smage og dufte til både sild og krydderbrændevin. I Nyhavns Færgekro har vi 38 forskellige slags krydderbrændevin, der er brygget på forskellige spændende nordiske urter. Kyndige eksperter på området står klar til, at indvie interesserede i krydderbrændevinens mysterier. Kom og få tips, gode råd samt lækre smagsprøver med på vejen, og måske bliver du interesseret i at begive dig ud i krydderbrændevinens velsmagende univers eller få inspiration til nye anvendelsesmuligheder for sild, som stadig er en populær spisefisk i Danmark. Sild kan tilberedes og varieres i det uendelige. Vi glæder os til at modtage din tilmelding! Tid: Lørdag d. 12. februar 2011 kl. 13.00 Tilmelding: reservation@nyhavnsfaergekro.dk inden den 9. februar husk at vedhæfte opskriften. Sted: Nyhavns Færgekro, www.nyhavnsfaergekro.dk Pris: Gratis Nyhavns Færgekro Nyhavn 5 1051 København K 3315 1588 - www.nyhavnsfaergekro.dk 9

Februar 2011 HUSK: Arkivets generalforsamling Onsdag den 16. marts kl. 16.00. Dagsorden kan ses andet sted i bladet. Matr. nr. 24b: KARL HØJ S HUS : Huset er formentlig bygget o. 1860 erne af Morten Rasmussen. Hans 2 sønner, Rasmus og Hans Mortensen, var begge snedkere, og byggede senere Margrethe Sommers Hus og Rødhætte. Karl Laurits Jensen, gift med Frederikke, købte huset o. 1930. Karl var bror til Møller og Alfred Jensen og blev kaldt Karl Høj, da han kom fra Løkken - ved høj en højen er den lille jordhøj, der ligger i det østlige hjørne af præstegårdshaven og støder op til Løkken. Karl og Rikke, som hun blev kaldt, blev gift sent og fik ingen børn. De boede i huset indtil o. 1982. Huset blev solgt i 1983 til Poul Vipsig Pedersen og Hanne Brøndum fra Lødeskov på Fyn. De har renoveret en del og bruger huset til sommerbolig. Nuværende ejer: Poul Vipsig Pedersen og Hanne Brøndum Rasmus Smith Lillebo Nyt om Gammelt Matr. nr. 25b: LILLEBO Det fortælles, at huset er rester efter fårestalden fra Brolykke, der blev nedrevet og udflyttet i 1893. Huset har haft mange ejere og flere forskellige navne: 1) Pofflers hus fra 1922 1947 efter Jens Emil Poffler. Muligvis var han den første, der gjorde det beboeligt. Inden branden i 1942 havde han et stykke jord til køkkenhave foran forsamlingshuset. 2) Murer Smith`s hus fra 1947 ca. 1962 efter murer Rasmus C. Th. Smith. Navnet Lillebo opfandt Mary Smith, og navnet over døren er lavet af sønnen Allan, da han var i lærer som smed. 3) Lillebo blev o.1970 købt af Kirsten Nielsen. Hun brugte huset til lejrskoler i nogle år. Det tilhørende hønsehus blev ombygget til beboelse, bl.a. til Gretha og Finn Svensson, der døbte det Pax. De hjalp Kirsten i Restauration Drejø en del somre. Flere år senere flyttede de fast til øen og boede på Mejeriet. 4) Kirsten solgte i 1981 til Lillian Nielsen, som brugte huset til systue for en forretning, hun var medejer af i Lyngby. Lillian og Leif boede på Christoffer Mort sens gård og havde desuden købt Palles Bungalow. De fjernede fliseindgangen samt opsatte et stendige. 5) Kulturhuset Lillebo. Lillian Nielsen solgte i 1997 huset til Beth og Peter Blay fra Gl.Elmegaard. Huset blev opstarten til Drejø Lokalhistoriske Forening og blev brugt til forskellige udstillinger. Et mindre værelse til højre for indgangen blev kaldt Jettas Stue, og indrettet til minimodellen af Drejøby før 1942. Museumssamlingen af tøj blev opbevaret på 1.sal sammen med Drejø Lokalarkiv. Der afholdtes løbende udstillinger samt foredrag under Folkeuniversitetet. Peter fik genetableret havegangen med flade natursten, og Pax skiftede navn til Bittebo, og fik en tiltrængt renovering, til gavn for foredragsholdere og sommergæster. Baggården blev indrettet som en spændende Sansehave med planter fra strand til kultur. Desværre døde Peter i jan. 2002, og Beth besluttede at sælge huset, men fik forinden lagt nyt tegltag på i 2003. 6) Ditte (Edith) og Ole Jørgensen fra København overtog Lillebo i 2004, og flyttede som fastboende til Drejø. Det har siden vist sig, at Ole, som er en habil amatør ornitolog, har rødder tilbage til Drejø. Nuværende ejer: Edith og Ole Jørgensen. Drejø Sogns LokalArkiv: Drejø Sogns LokalArkiv: Drejø Sogns LokalArkiv Formand: Sanne Larsen Arkivleder: Else Hjort Nielsen Kasserer: Susanne Jacobsen Hestmaevej 1, Drejø Drejø Skov 1, Drejø Husmandsvej 15, Drejø Tlf.: 2368 5507 Tlf.: 4036 5827 5700 Svendborg e-mail: sanne @drejo.dk e-mail: skoven1@gmail.com Tlf: 2244 1833 Drejø Sogns LokalArkiv: Svendborg Sparekasse: Reg.nr. 0815. Konto nr. 0000203270. 10

dit lokale apotek Torvet 5, 5700 Svendborg Tlf. 6221 0062 Kullinggade 16, 5700 Svendborg Tlf.: 6221 0029 www.galleri-dgv.dk Tryggelev 42, 5932 Humble. tlf. 6256 1962 Banevænget 19, 5900 Rudkøbing. tlf. 6251 1964 11

Drejø Kro & Købmand: Købmandens åbningstider til foråret 2011 Mandag til fredag:..fra kl. 14.00-18.00 Tirsdag...Lukket Lørdag: fra kl. 08.00-14.00 Søndag:..Lukket HUSK: Brød bestilles dagen før I vinterhalvåret åbner Kroen kun efter aftale. Arrangement på Kroen sidst i februar. Hold øje med opslag ved købmanden. Vinterhilsen Anne-Birgitte Christensen Tlf:6221 4787. Mobil: 5046 1575 E-mail: ab@drejokro-kobmand.dk Tillykke: Tillykke til Verner Eriksson (Gl. Elmegaard) med 70 års dagen den 28. februar. Postbesørgelser: HUSK: Postkassen ved købmanden tømmes dagligt kl. 11.45. DREJØ BIBLIOTEK & LOKALARKIV: Drejø Brovej 14: Mobil: 4036 5827 Biblioteket har åbent onsdage kl. 14.00 16.00 Arkivet arbejder hver onsdag kl. 13.00-16.00 Leje af Beboerforeningens effekter: Alle effekter reserveres hos Ursula. 2893 4384 og betales forud i lukket kuvert med navn på. Lægges i postkassen ved Hanns og Ursula. Brændekløver: Opbevares hos Morten Henning Leje: 50 kr. pr. gang Saftpresser: Opbevares hos Poul Erik. Gratis Trailer: Står i laden hos Astrid og Regner. Leje: 50 kr. pr dag Turisttrailer: Står bag brandstationen. Leje: 50,- pr. dag Telt: Opbevares hos Keld på Husmandsvej 1. Leje: 200,- for en weekend (el. lignende) 500,- ved leje uden for øen. Alle effekter afleveres rengjorte uanset hvordan de modtages. Defekter repareres af lejer eller meddeles Ursula. Drejø Beboerforening Køb/salg/oplysning i KramKassen KramKassen Oliebilen kommer til Drejø tirsdag den 8.februar Mangler du fyringsolie, og har vi ikke kontaktet dig giv os et ring: Tlf: 6251 1113. Venlig hilsen i Rudkøbing Støbejernskomfur til afhentningspris Et fritstående støbejernskomfur kan, efter vandskade, afhentes gratis hos: Alice og Svend Drejø Brovej 9 tlf. 66 13 46 70 fastnet tlf. 62 20 30 58 mobil Drejø Posten udgives af Drejø Beboerforening og udkommer ca. 10 gange årligt. Bladredaktionen: Else Hjort, Lars Milling og Niels Kr. Mortensen. Trykning: Tryk Team, Svendborg Ansvarshavende: Drejø Beboerforening. B-medlemskab incl. abonnement på Drejø Posten både i papirudgave og som e-mail er kr. 200,- pr. år/ pr. husstand. Hvis man fravælger DP i papirudgave er kontingentet kr. 150,-. Girokort vedlægges Drejø Posten og girokortet bedes benyttet ved betaling. Henvendelse vedr. indbetaling kan rettes til Lars Milling, kasserer på tlf. 6168 5843. 12