De nye forældelsesfrister Den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft. Den nye lov hedder Lov om forældelse af fordringer nr. 522 af den 6. juni 2007. De to generelle forældelseslove (Danske Lov 5-14-4 og 1908-loven) blev samtidig ophævet. De gamle forældelsesbestemmelser har dog fortsat betydning, idet den nye lov indfører forskellige overgangsbestemmelser, som knytter sig til de gamle regler i en overgangsperiode på 3 år. Anvendelsesområde og hovedregler Den nye forældelseslov gælder for fordringer i bred forstand, dvs. både fordringer på penge og andre ydelser. Lovens opbygning består af en hovedregel, som alle fordringer omfattes af, medmindre andet følger af andre love eller andre bestemmelser i forældelsesloven. Hovedreglen er således: - Fordringer forældes 3 år efter forfaldstidspunktet. - Forældelsesfristen kan suspenderes, hvis ikke kreditor kendte eller burde kende sit krav eller debitor. - Uanset om et krav er suspenderet, så gælder der absolutte frister for, hvornår forældelsen indtræder. Det er således begrænset, hvor længe forældelsesfristen kan suspenderes. I det følgende beskrives denne hovedregel og undtagelserne hertil mere detaljeret. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Alle forældelsesfrister regnes fra det tidligste tidspunkt til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Dette tidspunkt er forfaldstidspunktet, med mindre andet følger af andre bestemmelser, jf. lovens 2, stk. 1. Der gælder dog nogle undtagelser til denne regel, jf. lovens 2, stk. 2-5. F.eks. regnes fristen først fra betalingsfristens udløb, hvis der er givet løbedage eller fastsat en anden frist for betaling, og f.eks. ved misligholdelse af kontrakt regnes forældelsesfristen først fra tidspunktet for misligholdelsen. De almindelige forældelsesfrister 1/6
Den almindelige korte forældelsesfrist er 3 år, jf. lovens 3. De tidligere forældelsesfrister på 5 og 20 år er således blevet noget forkortet. Boligorganisationens krav mod en fraflyttende beboer (flytteopgøret) forældes 3 år efter kravets forfaldstidspunkt. Hvis kravet således forfalder den 1. januar 2009, vil kravet forældes med udgangen af den 1. januar 2012. Boligorganisationens krav på husleje forældes også 3 år efter kravets forfaldstidspunkt. Hvis kravet således forfalder den 1. januar 2009, vil kravet forældes medudgangen af den 1. januar 2012. Suspension Hvis kreditor imidlertid ikke kendte eller burde kende sit krav eller skyldneren, kan den almindelige korte frist suspenderes. Det betyder, at begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen udskydes. Ved suspension regnes forældelsesfristen altså først fra det tidspunkt, hvor kreditor fik eller burde have fået kendskab til kravet eller skyldneren. Hvis en boligorganisation således har et krav mod en beboer, fordi beboeren har misligholdt/vanrøgtet sit lejemål, begynder forældelsesfristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor kravet mod beboeren kunne kræves betalt. Men hvis boligorganisationen ikke var bekendt eller burde være bekendt med lejlighedens tilstand, så suspenderes forældelsesfristen. Boligorganisationen kan dog ikke blot forholde sig passiv hvis boligorganisationen har en mistanke om, at lejemålet er misligholdt, er det nødvendigt at få undersøgt forholdet straks, da forældelsesfristen begynder at løbe, så snart boligorganisationen burde kende til forholdet. I modsætning til de gamle regler taler man ikke længere om suspension, hvis kreditor ikke kender skyldnerens opholdsted. I disse tilfælde suspenderes fristen ikke, men der gives en såkaldt tillægsfrist (se nedenfor under afsnittet om tillægsfrister). Absolut frist Suspensionen gælder ikke for evigt. Der gælder en såkaldt absolut frist således, at forældelse vil indtræde uanset, at forældelsesfristen er suspenderet. For person- eller miljøkrav gælder således en absolut frist på 30 år. For personskade udenfor kontrakt og for andre fordringer gælder en absolut forældelsesfrist på 10 år. 2/6
Krav der støttes på aftale om overdragelse af fast ejendom, forældes 3 år efter, at manglen er eller burde være opdaget. Kravet kan ikke gøres gældende senere end 10 år efter overtagelse af den fastsætte ejendom. Særlige forældelsesfrister Der gælder nogle undtagelser til den almindelige korte forældelsesfrist på 3 år. Disse undtagelser er enten fastsat i forældelsesloven ( 4-11) eller fremgår af forældelsesregler i andre love. Forældelseslovens undtagelser giver en længere forældelsesfrist på henholdsvis 5, 10 eller 20 år afhængig af fordringernes art. Der er f.eks. fastsat en 10-årig forældelsesfrist for bl.a. domme, skriftlige forlig og gældsbreve, jf. forældelseslovens 5, stk. 1. Men forfaldne renter og gebyrer forældes efter den almindelige frist på 3 år, jf. lovens 5 stk. 2. For fordringer, som støttes på aftaler om udførelse af arbejde som led i ansættelsesforhold, gælder en 5-årig forældelsesfrist, jf. lovens 4. Hvis der er fastsat særlige forældelsesregler i andre love, er det disse særregler, der er gældende f.eks. i købeloven, forsikringsaftaleloven, renteloven, gældsbrevsloven og erstatningsansvarsloven. Afbrydelse af forældelsesfristen Det er muligt at afbryde forældelsesfristen. Afbrydelse må ikke forveksles med suspension af fristen. Suspension er alene aktuelt, hvis kreditor ikke er bekendt med sit krav eller skyldnerens identitet. Kreditor har mulighed for at afbryde forældelsesfristen i nærmere bestemte tilfælde. Reglerne herom fremgår af lovens kapitel 5-6 ( 15-22). Man taler da om egentlig afbrydelse og foreløbig afbrydelse. Egentlig afbrydelse medfører en ny forældelsesfrist, mens foreløbig afbrydelse giver en tillægsfrist til at opnå egentlig afbrydelse. Egentlig afbrydelse Egentlig afbrydelse, der udløser ny forældelsesfrist, sker f.eks. - når skyldneren anerkender kravet overfor kreditor - når kreditor indleverer stævning eller betalingspåkrav til retten - når kreditor indgiver anmodning om udlæg til fogeden - når kreditor anmelder et krav i et dødsbo efter udstedelse af proklama 3/6
I modsætning til de gamle regler er det ikke længere muligt at afbryde forældelsesfristen ved en påmindelse til skyldner. Afbrydelse vil således fremover kun kunne ske ved skyldnerens erkendelse eller ved foretagelse af forskellige retlige skridt. For at afbrydelsen har virkning, er det i flere tilfælde et lovkrav, at kreditor følger op på disse retlige skridt indenfor rimelig tid. Det fremgår nærmere af lovens 19 fra hvilket tidspunkt den nye forældelsesfrist begynder at løbe. Foreløbig afbrydelse Den foreløbige afbrydelse kan f.eks. være - når der indledes forhandlinger med skyldner - når et krav er anmeldt i et dødsbo, men kravet ikke bliver anerkendt - når der er anlagt rets - eller voldgiftssag om grundlaget for et krav - når der er foretaget retlige skridt, som nævnt i lovens 16 (om egentlig afbrydelse), men dette ikke er ført til forlig eller realitetsbehandling. I disse situationer løber der ikke en ny forældelsesfrist, men kreditor får en tillægsfrist på 1 år til at sørge for en egentlig afbrydelse af fristen. Det fremgår nærmere af de enkelte bestemmelser fra hvilket tidspunkt tillægsfristen skal beregnes. Tillægsfrister Også i andre tilfælde gives der en tillægsfrist til forældelsesfristen. Disse tillægsfrister fremgår af lovens 12-14. F.eks. gives der en tillægsfrist på 1 år, hvis debitor er forsvundet. Det betyder, at forældelsen tidligst indtræder 1 år efter, at kreditor har eller burde have fået kendskab til debitors opholdssted. Der gives f.eks. også en tillægsfrist i forbindelse med en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig. Et krav om erstatning eller godtgørelse fra en forurettet kan da gøres gældende ved et særskilt søgsmål inden 1 år efter straffesagens endelige afgørelse, hvor tiltalte blev fundet skyldig. Hvis en boligorganisation har et krav mod en ikke-beboer i forbindelse med hærværk på boligorganisationens ejendom, og boligorganisationen ikke har nedlagt erstatningspåstand under straffesagen, så kan kravet gøres gældende ved et særskilt søgsmål indenfor den omtalte tillægsfrist efter straffesagens afslutning. Overgangsregler 4/6
De 2 tidligere gældende forældelseslove ophørte den 1. januar 2008, og den nye forældelseslov gælder som udgangspunkt for alle fordringer; også fordringer stiftet før denne dato. For at undgå en brat overgang er det fastsat, at fordringer stiftet inden den 1. januar 2008 - og som ikke allerede er forældet inden den 1. januar 2008 - omfattes af nogle særlige overgangsregler i en periode på 3 år (dvs. indtil 1. januar 2011) Overgangsreglerne fremgår af lovens 29-31 Når man skal vurdere, hvornår sådanne fodringer forældes, undersøges: - hvad er forældelsesfristen for fordringen efter de gamle regler - hvad er forældelsesfristen for fordringen efter de nye regler Derefter følger det af denne opstilling, hvornår forældelse indtræder: Forældes kravet inden den 1/1-2011 efter både de nye og gamle regler? Hvis ja: Kravet forældes den seneste af de to datoer Hvis nej: Fører de nye forældelsesregler til forældelse senere end den 1/1 2011? Hvis ja: Kravet forældes efter de nye regler Hvis nej: Fordring forældes den 1/1 2011 For at afgøre efter hvilke regler en fordring forældes, ses først på om fordringen forældes både efter de gamle og de nye regler inden den 1. januar 2011. Er svaret hertil ja, bestemmer overgangsreglerne, at man vælger den seneste af de to datoer. En faktura forfaldt til betaling den 5. januar 2005. 1908 loven siger forældelse den 5. januar 2010, og de nye regler siger forældelse den 5. januar 2008. Overgangsreglerne betyder, at forældelsen sker på det seneste tidspunkt inden den 1. januar 2011, altså indtræder forældelsen den 5. januar 2010. 5/6
Forældes fordringen efter de nye forældelsesregler efter den 1. januar 2011, er det den pågældende dato, der er forældelsesfristen. Forældes fordringen efter de gamle regler efter 1. januar 2011 og efter den nye forældelseslov inden denne dato, så forældes fordringen den 1. januar 2011. En lejerestance forfalder til betaling den 5. januar 2007. Efter de gamle forældelsesregler betyder dette, at fordringen forældes den 5. januar 2012, mens de nye regler bestemmer, at fordringen forældes den 5. januar 2010. Overgangsreglerne bestemmer, at forældelsen indtræder den 1. januar 2011. En dom er afsagt den 1. juni 2006. Efter de gamle regler er fordringen forældet den 1. juni 2026, mens de nye regler bestemmer, at fordringen er forældet den 1. juni 2016. Overgangsreglerne bestemmer, at forældelsen indtræder den 1. juni 2016. Fravigelse af reglerne Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for debitor. Man kan således f.eks. ikke lave standardbetingelser i en lejekontrakt, hvor der for eksempel står, at forældelsesfristen er 5 år for udlejers krav mod lejer. 6/6