Københavns Roklub. På Tange sø. I.P. Müller. Hammergården med KRs nye hus. Juli kvartal 2006 - Nr. 3-80 Årgang



Relaterede dokumenter
ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

Standerstrygningstale 2015

NYHEDSARKIV GODT NYTÅR TIL ALLE MEDLEMMER OG STØTTER AF ROKLUBBEN

Nyhedsbrev nr. 1, 10/ Det meste er som det plejer, men der er også meget, der er forandret i roklubben!

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Kurser Arbejdslørdage Gåture Aktivitetskalender

Aktivitetsplan 2014 DATO TID AKTIVITET

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Surf symposium Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var

NYHEDSARKIV Der er ingen gymnastik 7. og 14 november. Grundet ombygning nov

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne. Mindeord Poul Andersen. Instruktion. Nyt åbent rohold. Aktivitetskalender

Standerstrygningstale 2016

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

Mogens Bruun TET AKTIVIT. pålæg. 29. maj. 26. maj. Åbent hus, med. Madpakketur fra. 5. maj. skole) (Skansevejens. 31 maj, 21:000 12:000 18:000 -

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

NYHEDSARKIV Omkring 1. november vil der komme nogle dage hvor hjemmesiden er nede p.g.a. at vi skifter udbyder okt

Nr. 2 Maj årgang. Medlemsblad. Lemvig Roklub. Medlem af DFfR og DKF under Danmarks Idræts Forbund

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 10 Oktober årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Klubnyt efterår 2014.

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde

Vel Roet. Medlemsblad for Roklubben SAS. August September År Billeder fra Staines se mere inde i bladet

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Månedsmagasinet Cross Court

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr.7 Juli årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Ad 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2011 til godkendelse.

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Danmarks bedste motionsroklub MTU søsætter Motionsturneringen DM i Motionsroning

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Formøde, Roskilde Roklub Den 26. september 2007

BEGYNDERTRÆNING. Det gode eksempel

Gift/ samlevende /familie Single

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

NYHEDSARKIV Der afholdes julefrokost i klubben fredag d. 14.december. Tilmelding senest 11.dec. Liste er ophængt i klubben

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund.

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

KAPRONINGSMØDE SØNDAG D. 16. MARTS 2014

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Feb2019/JLH/EJ

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Jan2018/JLH/EJ

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 12 December årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Medlemsblad for Rudkøbing Roklub - Skudehavnen Rudkøbing. December 2015

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Gilleleje Marineforening

8. Husudvalget. Hytten Udskiftning af køleskab, vandvarmer i baderum, septiktank? samarbejde med initiativgruppen

AFSLUTNING I PEDALKLUBBEN 30. SEPTEMBER 2013.

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

August, september og oktober Bestyrelsen :

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Kajakklubben Vikingen Silistria.

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

Generalforsamling

Roskilde Fjords Kajakklub. Brinchhjemmet Strandvejen 18 Veddelev 4000 Roskilde. Sommer Weser Maraton Arbejdsdag i klubben Så blev det alvor...

NYHEEDSARKIV Alle medlemmer ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. Tak for det gamle år hilsen fra bestyrelsen

Beretning Torsdag d. 23. marts 2006

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

KLUB ABC. Værd at vide fra A til Å

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Marts måned og påsken står for døren og her er nyhedsbrevet hvor I kan se hvilke aktiviteter der kommer til at være de næste 2 måneder.

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Ebberup Idrætsforening

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Ford V8 Nyt. Nr. 23 september 2012

BBU aktiviteter. Dansk Kano og Kajak Forbund Eftertryk tilladt med Side tydelig 1 kildeangivelse

Husk: Sidste frist for tilmelding mandag den 27. januar 2014

Nyt fra Den Sikre Vej

Kano- og kajakklubben NORD. Bestyrelsens beretning for 2016

Nyhedsbrev juli 2013

Generalforsamling Fredag d.24.februar på Biblioteket

Dette nummer af Københavner-Nyt indeholder blandt andet:

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Formøde, den 3. september 2008

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang

Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Steffen Nordgaard som dirigent, Steffen blev valgt med akklamation.

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Formøde, Roskilde Roklub Den 31. oktober 2007

Afslutning d. 31. marts 2014

Michael Hartvig. Kære medlemmer i Risskov Taekwondoklub,

KOFUNKAN WORLD CUP 2014

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

NYHEDSARKIV Nytårskur Årets sidste 8 Grand Prix. Regnskabsår. Julefrokost Generalforsamlig i Roklubbens Venner

Juniorudvalgsmøde 19/1 2015

Jeugdtour van Assen 1996

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Transkript:

Københavns Roklub Hammergården med KRs nye hus Juli kvartal 2006 - Nr. 3-80 Årgang På Tange sø I.P. Müller

Indhold Redaktionelt 2 Indhold og Redaktionelt 3 Medaljer & fortjenester 4 Hvordan skulle det gå 5 De tunge åbne damer i KR De "lette" herres nye "otterhåb" i KR 6 FAQ for KR s motionsafdeling 10 Fårborg turen 2006 11 140 års fødselsdag - Årets kanindåb Mosede i dag 12 Berlin turen påsken 2006 15 Standerhejsning på Hammergården 16 Pinsetur 2006 til Gudenåen 18 KR's SUDUKO opgave 19 Hvorfor ser vi dem så sjældent i KR? Hønsenet på slæbestedet 20 Nekrolog & Dødsfald 21 KRs orienteringssektion Nyttige adresser og telefonnumre Div. udvalg 22 Bestyrelsen 24 Aktivitetskalender Forsidefoto Trine & Marianne på Tange sø i pinsen Redaktør og layout: Ole Højstrøm Tlf.: 21 21 52 82 Mail: kr-redaktion@webspeed.dk KR - bladet udkommer næste gang 1. Oktober 2006 Deadline: Stof til næste blad skal sendes til Ole Højstrøm, Valhøjs alle 45, 2610 Rødovre Du kan også sende dit indlæg via ovenstående mailadresse senest den 15. September Det vil være en stor hjælp, hvis du kan sende dit indlæg enten via mail, diskette eller cdrom. Word og fonden Times New Roman foretrækkes. Vedlæg gerne billeder. Husk at skrive navn og adresse på diskette/cdrom/billede, hvis du vil have det tilbage. 2 Det redaktionelle stof må gerne citeres- men kun med tydelig kildeangivelse. Københavns Roklub deler ikke nødvendigvis alle meninger, der fremkommer i artikler og andet i bladet. Københavns Roklubs klubblad udkommer i ca. 600 eksemplarer Trykt hos: Grafie APS, Vandtårnsvej 100, 2620 Søborg.

Ærestegn i guld Ved Standerhejsningen søndag d. 26. april fik KRs formand Niels Holmquist overrakt Dansk Idræts-Forbunds ærestegn i guld. Det var Regitze Sigsgaard fra DIF der stod for denne handling, og i sin begrundelsestale takkede hun Niels for hans store arbejde gennem 10 år, fra 1990-2000, hvor han var den daglige og ansvarlige leder af Danmarks Eliterocenter på Bagsværd Sø, en glansperiode for dansk rosport, hvor der hvert år blev vundet mange VM og OL medaljer. Ligeledes var det begrundelsen også for de mange års ledelses og bestyrelsesarbejde i Københavns Roklub. Til lykke med udmærkelsen - den var velfortjent. BO 3 Sølv: til KR's Katrin Olsen Katrin Olsen, Københavns Roklub, roede sig til en finaleplads i damernes letvægtssinglesculler i dagens hurtigste tid 7:56,75. I finalen kæmpede Katrin mod Hua Yu fra Kina om førerpositionen, og de 2 damer lå næsten lige indtil 250 meter før mål. Så rykker den kinesiske dame, og selv om Katrin svarede godt igen vandt kineseren guld i tiden 8:15,28, mens Katrin Olsen vandt sølv i 8:17,35. Bronzemedaljen gik til Pamela Weisshaupt fra Schweiz. Tyskland blev 4, Frankrig 5 og Østrig 6. Guld ved junior NM JM4- Guld: Danmark: Casper Naundrup Hansen, Bagsværd Roklub / Kraftcenter Bagsværd, Timmy Andersen, Køge Roklub, Mathias Lyster, Københavns Roklub, Jonas Fich, Kalundborg Roklub (6:19,0) Sølv: Thomas Frank,Bagsværd Roklub, Frederik Månsson, Randers Roklub, Henrik Høglund og Nicolai Skjølstrup, HadsundRoklub (6:24, 3)Bronze:Norge (6:34,6)... Skolekaproningen Det lykkedes Peter Holmquist at vinde en singelsculler til roklubben. Godt gået.

Ak ja; Hvordan skulle det gå?? Så skulle det ske, at den aldrende langturs-rochef måtte lade andre arrangere den legendariske Gudenå-tur i Pinsen. Først troede jeg, at jeg videregav den til kompetente hænder, da to nyuddannede langtursstyrmænd, der havde været på turen før, meldte sig. Desværre måtte jeg konstatere, at den ene meldte sig ud af KR (om det er pga. turen skal jeg lade være usagt) og den anden måtte melde afbud af familiemæssige årsager. Hvad skulle der ske med den traditions rige tur?? Først overvejede jeg at aflyse. Men det ville jo være en falliterklæring. Så måtte jeg rette blikket indad og vurdere om jeg selv skulle mande mig op. Men det ville jo være at drive det til yderligheder. Endelig kom løsningen, da Trine meldte sig under fanerne (eller vred jeg armen om på hende?). Nu skal det siges, at Trine aldrig havde arrangeret en langtur før. Ja faktisk havde hun aldrig været på en langtur. Og da jeg yderligere erfarede at Moralens vogtere meget imod deres vedtægter og formålsparagraffer heller ikke var repræsenteret, må jeg erkende, at det var med nogen betænkelighed at jeg tog med på turen. 4 Det skulle dog vise sig, at Trines store organisatoriske talent gjorde mine bekymringer til skamme. Trine formåede at afvikle turen på betrykkende vis, på trods af stress og mange store forventninger fra roerne, hvor nogle havde deres egen mening om, hvordan turen skulle forløbe. Selv da Mossø viste sig fra sin værste side og tidsplanen ikke kunne holde viste organisationstalentet sig ved at finde nye overnatningsmuligheder og tage diskussionen med de få, der var utilfredse med, at de ikke fik roet de forventede kilometer. Så kom den store prøve, hvor tropperne skulle kontrolleres under indtagelse af alkohol. Selvom nogle prøvede at overbevise os om, at man ikke må indtage alkohol i Ry Roklub, blev der alligevel indtaget de rette mængder alkohol i bedste KR-stil. Og på trods af Moralens Vogtere s fravær blev det hele gjort under kontrollerede forhold (besynderligt nok var der faktisk mere ro og orden, end der har været, når Moralens Vogtere har været repræsenteret). Generelt må jeg sige at vores legendariske tur blev afhold under betrykkende forhold og må siges at være and flot præstation af Trine, og en flov historie for Moralens Vogtere. Q Se forsiden hvordan det gik!!!

De tunge åbne damer i KR! Navnet er ikke så flatterende, men det er damerne til gengæld! Nu har de knoklet på i ergometrene hele vinteren og endelig blev det sommer og kaproningstid. Vi startede sæsonen med at ro Odense Langdistance, hvor vi desværre ikke havde modstand men et par gode løb og 2 medaljer blev det til. For et par af tøserne var det en særlig førstegangsoplevelse at få hængt en medalje om halsen! Den 10. juni var vi i Viborg til den første afdeling af 8. Grand Prix, hvor vi deltager i 2. division. Kirsten Martensen lagde ud med at vinde sit sculler-løb helt suverænt. Sirka fulgte godt med og blev nr. 3 i sit sculler-løb. Line Mika og Maria Jakobsen blev nr. 6 i deres heat i dobbeltsculler, men havde også deres at se til, da de var blevet roet ned lige efter den første start gik, så de måtte ud i omstart. Sofie Schelde, Louise Balling, Trine Søttrup og Tina Espander stod for dagens mest spændende løb i firer uden, da de efter starten lå forrest og kæmpede en kamp for at holde ARA bag sig men ARA trak fra og tøserne blev flot nr. 2. Til sidst skulle der kæmpes i otteren. Tøserne var tændte på, at nu skulle de virkelig ud og ro kaproning, og styrmand Lars Hvedstrup oplevede, at adrenalinen også pumper i kroppen, når man sidder på styrmandssædet til en kaproning. De tre første både i otterløbet var DSR, ARA og KR som roede side om side ned af banen. På de sidste 300 meter trak DSR afgørende fra, mens KR og ARA kæmpede om andenpladsen til de nåede ind på de sidste 50 meter, hvor ARA desværre trak det længste strå og KR blev nr. 3. Samlet ligger vi nr. 3 i 2. division, men vi håber selvfølgelig at sommertræningen vil give pote til næste 8. Grand Prix regatta på Bagsværd Sø d. 27. august, så vi avancerer i den samlede stilling. Alle tøser havde samme kommentar Det var sjovt at ro rigtig kaproning, og nu skal vi f.. hjem og træne. Af Træner, Kristina Andersen De "lette" herres nye "otterhåb" i KR! 5

FAQ for KR s motionsafdeling Aktivitetskalender: Du kan se alle de større, fælles aktiviteter og begivenheder i kalenderen på hjemmesiden (www.koebenhavnsroklub.dk) eller på bagsiden af klubbladet. Bådehallen: Der er mange, der færdes i bådehallen og alle skal kunne finde tingene. Vær derfor med til at holde orden og vær f.eks. opmærksom på, der findes skilte med navne på bådene, hvor de skal ligge, ligesom der er ét stativ til svømmeveste og et andet til redningsveste. Al vedligehold, oprydning og reparation sker af frivillige medlemmer. Vær med til at passe på tingene og giv gerne en hånd med. Bådvogne: Vær opmærksom på, der findes 2 typer af bådvogne. Til de 2-årers og de lidt længere til de 4-årers. Checkliste før roturen: Når en båd går ud, skal den altid indeholde: ror, årer, svømmeveste (ved kortture) eller redningsveste (ved langture), øsekar, vimpel, evt. langtursflag, bådshage, 2 stk. fendere, evt. lanterne. Husk altid at sætte bundpropper i båden, før den sættes i vandet. Ergometer: - også kaldet romaskine. KR råder over et større antal ergometre, som står i motionsrummet. Disse er til fri afbenyttelse for alle. I vintersæsonen er der organiseret træning og instruktion i ergometrene. Se vinteraktiviteter. Fællesspisning:: Der er fællesspisning for klubbens medlemmer torsdage kl. 20. Det gastronomiske niveau er ret ambitiøst og der er stor søgning. Du skal skrive dig på listen (der ligger på pulten i bådehallen og senere lægges op i Tutten) ikke meget senere end kl. 17, hvis du vil være sikker på en plads. Er du ikke i klubben på det tidspunkt, kan du alternativt ringe og melde dig til (33 12 30 75). Det koster 40 kr. at spise med. Tip: I rosæsonen er det ofte hér, de længere dagture i weekenderne bliver aftalt og planlagt medlemmerne imellem. Hold dig til, hvis du vil med. Guld- og sølvårer: Se rostatistik Gymnastiksalen: Gymnastiksalen på 1. sal bliver brugt vinteren igennem til alle de mange indendørsaktiviteter, såsom gymnastik og hockey. Se oversigten under vinteraktiviteter Havnestyrmandsret: For at kunne tage en båd på vandet, skal mindst én af besætningen have styrmandsret og være ansvarlig for båden. Der findes 3 forskellige niveauer af 6

styrmandsret, hvoraf havnestyrmand er det første og giver ret til at ro i hele havneområdet. For at blive havnestyrmand skal du gennemgå et kursus. For at deltage i dette skal du have roet mindst 200 km og have udvist en vis dømmekraft. Kurserne bliver udbudt et par gange i hver sæson og består af noget skriftligt materiale (kan ses på hjemmesiden), et par timers kursus og en praktisk prøve. For mere information kontakt Kenny Andersen eller Claus Sørensen. Se desuden lokalstyrmandsret og langtursstyrmandsret Hjemmeside og it: KR har et it-udvalg, der løbende arbejder med og udvikler hjemmesiden og de andre elektroniske værktøjer. Check: www.koebenhavnsroklub.dk og find links til både KR-Info og KR Forum (hvor du bl.a. kan se, hvem der for tiden er med i it-udvalget) Indmeldelse: Foregår ved at udfylde indmeldelsesblanket og sørge for at den kommer til Henrik Martensen som er kontingentopkræver (se klubblad). Kanin: Man er kanin fra man har gennemgået instruktion og indtil man deltager i kanindåben (se dette) og dermed får sit roerbrev Kanindåb: Der afholdes kanindåb henimod slutningen af hver sæson. Årets kaniner bliver udsat for et dåbsritual af klubbens øvrige roere og indvies dermed selv som roer i klubben. Ritualet er hemmeligt og kaniner kan godt forvente at blive både beskidte, trætte og våde, men til gengæld fejres de stort med en fest om aftenen, hvor de får udleveres deres roerbrev. Klubblad: Udkommer ca. 4 gange om året, og det bliver tilsendt din hjemadresse, og bliver lagt på nettet. Kontingent: Opkræves via PBS 4 gange om året forud. For aktive medlemmer over 22 år er kontingentet 620 kr. pr. kvartal. KR Forum: Et forum på nettet, hvor alle kan ytre sig, diskutere, tilmelde sig aktiviteter, lave aftaler, sælge ting og meget andet. Find det via hjemmesiden (se denne). Det står enhver frit for at oprette egne emner og blande sig i andres. En god måde at holde sig ajour med klublivet. KR-Info: KR s elektroniskie mailingliste hedder KR-Info og er baseret på Yahoo! Grupper systemet. KR-Info bruges til at informere om de ting, der kan have interesse for alle i klubben og til informationer, der skal hurtigt og bredt ud. Du kan tilmelde dig via klubbens hjemmeside. Alle kan udsende emails via KR-Info - og netop derfor er det vigtigt at begrænse emnerne og mængden. Hvis du har kommentarer, ideer, spørgsmål og 7

andet, du gerne vil dele med dine klubkammerater, opfordrer vi dig til at bruge KR Forum i stedet Kurser: Der bliver jævnligt udbudt kurser i bl.a. roteknik, langtursstyrmandsret, instruktion, m.m. gennem Dansk Forening for Rosport (se www.roning.dk). De fleste kurser kræver lang roerfaring og en anbefaling fra KR og i visse tilfælde en betingelse om, at kompetencerne skal anvendes i KR Langtursstyrmand: En langtursstyrmand må ro overalt på alle farvande. Det kræver, udover en god portion roerfaring, en uddannelse, der udbydes gennem Dansk Forening for Rosport (se www.roning.dk) og som kræver KR s tilladelse at deltage i. Spørg evt. langtursrochefen (Henrik Q. Rasmussen) om mere info. Se desuden havnestyrmandsret og lokalstyrmandsret. Lokalstyrmand: Når du har været havnestyrmand (se dette) nogen tid, har du mulighed for at blive lokalstyrmand. Det giver ret til at være ansvarlig for en båd i nærområderne udenfor havnen. Nordpå er det til Tårbæk Havn og sydpå er det til og med den nye Amager Strandpark Nøgle til klubben: Når du har været medlem af roklubben nogle måneder kan du få en nøgle mod depositum på 200 kr. Du skal henvende dig til Ole Andersen, som træffes nemmest torsdag aften til fællesspisning. Ellers ring til ham på 3295 3905 og hør hvornår du kan møde ham Roerbrev: Se kanindåb Rosæder: Hvis du synes sæderne i båden er for hårde i det lange løb, kan du købe dit eget rosæde til at lægge ovenpå sædet. De sælges f.eks. for 80 kr. hos DSR (Danske Studenters Roklub), der ligger i Svanemøllebugten. Se sædet og hvordan du kan købe det på www.dsr-online.dk under punktet information/rotøj Rosæsonen: er fra standerhejsning (ved sommertids begyndelse) og slutter med standerstrygning (ved sommertids afslutning). Skab i omklædning: For at få et skab til personlige ejendele, skal du skrive dig op på listen som er ophængt i omklædningsrummet. Så vil du få tildelt et skab når der er et ledigt. Gebyr for skab er 80 kr., der opkræves en gang om året via PBS sammen med kontingentet. Styrmandsret: Se havnestyrmandsret, lokalstyrmandsret og langtursstyrmandsret 8

Sved På Panden: - også kaldet SPP. SPP er et kaproningsarrangement for inriggerbåde. Det foregår over 8 gange i løbet af sæsonen og flere klubber i Københavnsområdet deltager med både. Halvdelen af løbene foregår i havnen mellem Langebro og Slusen og den anden halvdel i Svanemøllebugten fra Hellerup Havn og nordpå. Hvert løb er på ca. 10 km. Alle løb afvikles som mixløb dvs. alle kan deltage og bliver tildelt handicappoint efter alder og køn. Som noget nyt, kan kaniner deltage i den sidste halvdel af sæsonen. Hold øje med opslag. Tut-hjælp: Ved hver torsdags-spisning er der udover en Tut-ansvarlig (se Tutten) brug for 4 køkkenhjælpere. Hvis du spiser med om torsdagen, er du derfor også forpligtet til at tage nogle vagter i køkkenet. Skriv dig på listen på opslagstavlen i Tutten. Kan du holde på en kartoffelskræller, kan du også tage en vagt. Det kræver ingen store madkundskaber, men blot nogle aktive timer i godt selskab. Se fællesspisning Tutten: Er klubbens køkken og det bestyres af en gruppe af klubbens medlemmer på frivillig basis. Se fællesspisning Udmeldelse: Udmeldelse skal ske skriftligt til Københavns Roklub. Vinteraktiviteter: Vintersæsonen følger vintertid/sommertid. Aktiviterne foregår om vinteren i motionslokalet ved siden af bådehallen og i gymnastiksalen på 1. sal. Der er gymnastik, hockey, ergometertræning og andet med fast instruktion hver uge vintersæsonen igennem og derudover kan faciliteterne frit benyttes. Åbningstider: Hvis du ikke selv har nøgle til klubhuset er der generelt åbent mandagtorsdag fra kl. 16. Åretyper: Der findes grundlæggende to typer årer: de smalle maconårer og de brede/ kantede bigblades. Sidstnævnte bruges især ved kaproning og kræver lidt mere styrke og teknik. De kan være sværere at beherske i vind og bølgegang end maconårerne Rotider, hverdage: Se opslag ved pulten. Der er pultvagt man-tors, hvor du kan skrive dig på en liste for deltagelse. Onsdag er sved-på-panden roning prioriteret højst. Rotider, weekenden: Her er ingen faste tider, men her skal du selv lave aftaler er melde dig til opslag i klubben. Rostatistik: (husk guld&sølvårer) Langtur: En langtur er en tur udenfor vores lokale rofarvand Der bliver arrangeret langture til forskellige steder rundt om i landet i løbet af rosæsonen. Du kan tilmelde dig via opslag. For at deltage skal du være i stand til at ro et vist antal kilometer. Hvis du er i tvivl om dine evner så spørg en instruktør eller anden erfaren roer i klubben, som kender dig. 9

Fårborg turen 2006 En stor tak til Åse & Jan for en vel tilrettelagt og gennemført tur. Også en tak til jer der var med på turen, for jeres gode humør og hele den måde, turen blev gennemført på, kan deles i 3 lige store dele: Roning Afslapning Hygge Her nogle foto som langt hen af vejen taler for sig selv. OH 10

KR fejre 140 årsfødselsdag og standerstrygning lørdag d. 21 Oktober 2006 Husk at reservere dagen, til en hyggelig eftermiddag med efterfølgende middag, og hvis omstændighederne tillader det, så måske også en svingom. Nærmere oplysninger på opslagstavlen senere. OH Årets kanindåb, fredag d. 4./8. Mosedegrunden i dag Hvis du kunne tænke dig at være med til at arrangere en sjov sommerfest i klubben, og samtidig byde de nye kaniner velkommen med en god og traditionsrig oplevelse, så skriv dig på listen på opslagstavlen i klubben. Nej det er ikke vores nye klubhus, det ligger blot på vores gamle grund i Mosede OH 11 Mere Info følger. Julie Herrik

Berlin turen påsken 2006 First we take Manhattan, then we take Berlin. De fleste af os, der har passeret maksimumalderen for deltagelse i ungdomsafdelingens roregattaer husker denne sætning fra en af Leonard Cohen s vinylskiver. Hvem er Mr. Cohen, vil de fleste unge nok indvende. Hertil vil jeg bare svare, at det er ikke vigtigt i denne sammenhæng, men prøv at Google ham. Hvad der er mere vigtigt er, at en flok gæve roere fra KR (+ en enkelt gæsteroer fra Gefion) i påsken indtog Berlin og omegn. Nogle valgte at anvende Berlin s vandveje (og de er lange), mens andre skiftede mere mellem transportformerne. Lidt statistik fra regnemesteren alias Henrik Martensen fortæller, at der blev roet i alt 803 km fordelt på 12 roere over 3 rodage. En enkelt Susanne Axen - (eller mere i retning af 1½) valgte at blive på land i alle 3 dage. Nu er det jo som vi alle sammen nok ved sådan, at det er med statistik som det er med bikinier. Man ser en masse, men det vigtigste er skjult. Jeg må lige indskyde, at denne lidt lumre bemærkning ikke er egen opfindelse, men et citat fra en tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen. Det som Henrik s statistik ikke fortæller er nemlig f.eks., at holdet var så stort, at vi måtte bruge to dage på at blive samlet i Ruderklub Brandenburgia ved Spandau (en lille forstad til Berlin). Transporten hertil foregik både i bil og for dem med friværdierne med fly. Selv kørte jeg i bil. Torsdag aften (Skærtorsdag) samledes vi fordelte køjepladser (efter princippet først 12 til mølle ) og herefter indtog vi en middag i Spandau by med bibelsk islæt (den vågne læser vil vide, at en vis herre havde 12 venner til bords netop på denne aften for længe siden). Der var dog ikke meget bibelsk over maden denne første dag. Fredag tidligt op morgenmad i tekøkkenet og så ned til bådene. Holdene var sat af turens organisator Henrik og fordelt på 3 både (1 x 4 dobbeltgig og 2 x 2 dobbeltgig) trodsede vi blæsten, kulden og slagregnen. Turen gik ad kanaler, gennem sluser og ind til det inderste af Berlin. Hyænerne gloede godt nok noget efter os, da vi kæmpede os op til den sluse ved Berlin Zoo, hvor vi kom til at vente i båden ca. 2 timer, inden vi blev lukket igennem. Heldigvis regnede det ikke hele tiden, mens vi ventede. Ventetid gør folk sultne og på den anden side af slusen roede vi lidt frem og tilbage (vistnok mest fordi Henrik savnede Birte), fortøjede bådene og indtog herefter frokosten på land. Frokosten blev afbrudt med en frisk bemærkning fra Pylle om, at nu skulle vi se at komme hjem fordi en af de sluser vi skulle igennem på hjemturen ville lukke på et bestemt tidspunkt. Hurtig pakning, ned i bådene og hen til slusen ved Zoo, hvor vi kun ventede ca. 1 time på at komme den anden vej. Efter en hård rotur i modvind og slagregn, nåede vi Pylle s sluse og efter at have undret os over, hvorfor vi ikke blev lukket igennem, var Jan oppe og vække slusemesteren, hvorefter der kom skred i tingene. Resten af turen hjem forløb

planmæssigt og bådene blev slæbt op, der blev badet og så skulle aftenens spisested besøges (ca. 20 minutter på gå-ben og ca. 45 minutter med U-Bahn og tog). Læg mærke til, hvor hurtigt en flok vidt forskellige mennesker lynhurtigt og uden afstemninger - fastlægger fælles ritualer i gruppen Frokost og øl i Kleiner Wannsee Endnu mere trætte var vi dog, da vi nåede hjem til basen (Ruderklub Brandenburgia). Bådene slæbes op (Henrik er indpisker) Lørdag viste Berlin sig fra en lidt venligere side (vejrmæssigt). Solskin, svag vind og egentlig ret varmt. 10 roere startede ud på det som skulle vise sig at være turens længste distance. Efter lidt kanalroning, kom vi ud på en stor sø og med Pylle som tour-guide i den båd som jeg var galajslave i, roede vi under Glienicker Brücke (hvor Øst og Vest gensidigt udvekslede spioner, mens den kolde krig rasede). Nu vil nogle af de unge sikkert fatte interesse, men NEJ, udtrykket kold krig har ikke har noget med kolde Tuborg at gøre. Godt trætte holdt vi en pause ved roklubberne ved Kleiner Wannsee, hvor Henrik hurtigt opdagede, at der lige rundt om hjørnet var udskænkning af fadøl godt initiativ, Henrik. Nå, men ritualerne (dem fra før dem uden afstemning) skulle holdes og efter badning og opfriskning (+ en enkelt øl/vand) drog vi ud på lykke og fromme for at finde et spisested, der kunne leve op til vores høje krav til standard. Valget faldt på Det Gyldne Anker i bydelen Spandau og valget viste sig at være rigtigt på den fede måde. Betjent af en ober med busket overskæg i klassisk tysk stil, indtog vi en festmiddag af en anden verden. Kun de bedste torsdagsspisninger i KR, når dette måltid til bukselinningen. Nogle af os nåede 3 retter Pylle nåede en lille lur mellem hovedretten og desserten kokkereret ud fra en kogebog, der kunne være skrevet af og til det tyske proletariat. Kort sagt: bundsolid tysk madorgie og det var bare med at spise op, ikke Per? (han levnede lidt af hovedretten og fik det påtalt af tjeneren på en humoristisk måde, så han efterfølgende ikke havde andet valg end at spise op). Ak, ja: hellere revne 13

end levne. Med maven først forlod vi stedet og forberedte os på morgendagens og dermed en sidste rotur på Berlin s vandveje komme. Søndag havde organisatoren bevilget mig landlov. Min dag blev derfor helliget sightseeing i Berlin. Fra pålidelig kilde (er det OK, hvis jeg kalder dig det, Henrik?) er det oplyst, at søndagens rotur gik nordpå. Vejret var igen skiftet lidt tilbage i retning af aprilsvejr, som vi alle sammen kender det. Det vil sige lunt, overskyet med lidt småregn indimellem. Alt i alt var det en vejrtype, der spillede rigtigt godt sammen med Thorsten s vabler og andres ømme bagdele alt sammen symptomer, vi garvede roere kender så godt fra hver gang en ny rosæson skal trækkes i gang. Nå! Det forlyder, at turen denne påskesøndag førte en flok trætte roere rundt på Tegel see og et stykke op ad Havel floden. En frokostpause blev indlagt ved roklubben Waidmannslust, som har været base for en tidligere påsketur. Aftenen blev tilbragt på restaurant i Berlins centrum og efterfølgende drinks i en hyggelig kælder-cafe. Det hyggelige forsvandt dog, da værtinden - som en ekstra venlig gestus - havde indført turistpriser (læs: normalpris x 1,5) på drikkevarerne. Mandag morgen var vi så klar til at vende snuden hjem mod København igen. Omkring morgenbordet blev de sidste regnskaber gjort op. Hmm, ja det lyder drastisk, men i virkeligheden har det noget med penge at gøre. Hov, det kom vist til at lyde endnu mere slemt. Anyway, så gjorde Pylle og Henrik fælleskassen op og indkasserede indbetalinger fra deltagerne. Mad (til madpakkerne de foregående dage), indkvartering, bådleje blev værdisat og der blev skrevet regninger ud. Alt i alt afviklet i god ro og orden og til rimelige priser. Regnskabet for øl og vand blev også gjort op og afslørede en bekymrende tørstig sjæl blandt os. Selv vil han sikkert påstå, at andre (familiemedlemmer) har misbrugt hans navn (og friværdi) til at slukke tørsten.. Efter at have gjort rent, skiltes vi og nogle (flertallet) startede bilerne, mens andre drog mod lufthavnen for at komme hjem til København. Jeg tog igen med bilen. En relativt gnidningsløs hjemtur bragte os - efter shopping på havnen i Rostock og en smagsprøve på den ellers hedengangne Storebæltskaffe på sejlturen til Gedser (færgen, som sejler Gedser Rostock har tidligere besejlet Storebælt. Ny rute, men kaffen er stadig den samme) - hjem til København. Efter denne herlige tur kunne deltagerne opdatere deres respektive rostatistikker med alt fra 0 til 94 km, i alt 803 km. Turen foregik i påskedagene 2006, hvilket vil sige 12. til 17. april. Der blev roet den 14., 15. og 16. april. Følgende deltog: Birte Møller, Henrik Martensen, Poul Pylle Jensen, Ally Jensen (Gefion), Anne Munck, Bergthor Magnusson, Jan Sørensen, Susanne Axen (1½), Maria Jakobsen, Per Dragsbæk Raun, 14

Kirsten Martensen, Thorsten Ramstrup og Morten Jørgensen Til Henrik og Pylle : kanon god tur, godt arrangeret og perfekt afviklet. deltagere en torsdagsspisning i klubben med mormor-mad på menuen. Vi andre glæder os stadig til denne torsdag oprinder. Manhattan må vente til en anden gang. Stemningsbillede fra en pause i Berlin (v. Zoo) Morten J. Standerhejsning på Hammergården St. Bededag d. 12. maj var der indvielse og standerhejsning på KRs nye bådeog overnatningshus på grunden i Hammer Bakker i Hornsherred. GKR havde entreret med en bus for de ikke bilkørende, så mange havde chancen for at komme med til dette festlige arrangement. Der var ca 125 med til denne begivenhed, hvor vejret og naturen viste sig fra den bedste side, med solskin og nyudsprungne bøgetræer, og klubben havde sørget for mad, øl og vand i rigelige mængder. Ved denne lejlighed fik vi også døbt vor nye 2 åres inrigger, som fik navnet Isefjord, det var Mette Kjellberg som foretog dåbshandlingen. Der var ellers andre navneforslag på tale, bl.a. Muhamed for at være helt aktuelt, men det var den kristne del af KRs medlemmer imod. BO. 5 nye kajakker til KR KRs støtteforening GKR har fra Friluftsrådet fået økonomiske midler til indkøb af 5 havkajakker med tilbehør. I første omgang er det planen, at de 3 skal placeres i huset på Hammergården, og de 2 skal blive i KRs regi i Tømmergraven til instruktionsbrug. 15 BO.

Pinsetur 2006 til Gudenåen skal her siges at hele turen var fantastisk godt planlagt og arrangeret). Da jeg roede for 20 år siden elskede jeg langture, derfor lod jeg mig hårdt presset af Mads, lokke med på langtur på Gudenåen. Jeg kendte ikke et øje og jeg havde kun fået roet tre havneture i år. Så - spørgsmålet var - kunne jeg klare en langtur på gammel rygmarvsroning?, og ville vandet, naturen og vejret blive lige så godt, som dengang i firserne, hvor jeg sidst var på langtur. Men altså, jeg havde meldt mig og betalt, så fredag aften befandt jeg mig, sammen med 5 bådehold i 3½ bil på vej til Skanderborg. Efter en langsommelig kø kørsel på tværs af landet, hvor vi måtte kvarte albuerne på grund af pladsmangel, ankom vi til rokluben kl. 22, her var maden da heldigvis klar. (Det 16 - Her den første aften - var det så, at ingen ville melde sig til at skrive om turen til KR bladet og en eller anden foreslog, hvad med en sammenligning af langture i halvfjerserne og nu - Birthe Marie?. Det er så det, dette er et forsøg på.

Dengang jeg var ung og roede langture, så sov vi altså i scootertelte, disse var udstationerede fra Dffr sammen bådene og kogegrejet. I de her scootertelte kunne man ligge og høre på bølgernes rullen mod stranden og nattergalens sang, mens man lå og frøs i sin sovepose. Denne gang lå jeg og frøs på betongulvet i bådehallen og hørte på vandet løb ned gennem plastik rørne fra toileterne. Det skal dog siges, at jeg sov fint og det er en oplevelse jeg ikke ville være foruden. Lørdag morgen satte vi bådene i vandet i regnvejr og begav os afsted mod Silkeborg, hvor at det var meningen at vi skulle overnatte næste nat. Imidlertid blæste det over al forventning og vi var noget nær hele dagen om, at komme over Mossø. Her roede jeg sammen med Betina og Mads, dvs at Betina gjorde et stærkt forsøg på, at indhendte Bergtors båd der lå forrest, hvorfor hun roede det meste af turen. Alt i mens skiftedes jeg og Mads til at styre. I båden havde vi lidt forvirring omkring, hvordan de hersens bølger skulle tages, derfor siksakkede vi en del i starten, under alle omstændigher var og blev vi våde.. Vi brugte det meste af dagen på at ro over Mossø, derfor blev alle både enige om, at overnatte i Ry roklub istedet. Denne gang sov jeg i et gæstekøkken, her kunne lige klemmes en plads ind, på gulvet mellem store mængder bestik og tallerkner. Der var en lidt sær lugt, der om morgenen viste sig at stamme fra en gammel, mere eller mindre levende skraldepose. Næste dag var vi en tur over himmelbjeget, i dejligt dansk rovejr, lidt vind og drivende hvide skyer. Via en smuk Gudenå, flankeret af blomstrene rododendroner, nåede vi om aftenen frem til Silkeborg vandrehjem. Sjovt nok var Silkeborg, som Anne Sofie bemækede, bygget på pontoner, og den evige skvulpen var et tilbagevendede problem, selv når jeg lå i min udemærkede køjeseng. Mandag roede vi videre til Tange roklub, hvorfra vi og bådene blev kørt hjem til KR. På denne sidste del af turen, viste vejret sig fra sin bedste side, blankt medstrøms vand uden vind. Næsten som i de gode gamle dage, da jeg sidst roede langture, var der høj blå himmel, gøgen kukkede og alt var lyssegrønt. Så det var en rigtig god langtur, jeg fik brugt en masse muskler, lært en masse nye mennesker at kende og der er en stor fare for at jeg kan finde på at melde mig igen. Birthe Marie 17

KR's SUDUKO Vind en flaske rødvin til 140 år's fødselsdagen 21 Oktober 2006 ved at løse KR's SUDUKO opgave. Der bliver trukket lod blandt de insænte løsninger under fødselsdadsfesten. Løsninger afleveres til Redaktøren 18

Hvorfor ser vi dem så sjældent i KR? Når vi er til bisættelse, i forbindelse med at en af vore gode venner er gået bort, møder man pludselig mange KR medlemmer man ikke har set i klubbens regi i lange tider (ofte flere år). Det er lidt ærgerligt for ved sådan en lejlighed får man kun kort sagt goddag og farvel, og tænker (på gensyn næste gang).hvorfor kommer I lidt ældre (ja dig) ikke oftere i KRs regi? Der er muligheder nok og der er mange arrangementer for dig/jer, f.eks har GKR kegleaften og generalforsamling med spisning, her vil det glæde GKR bestyrelse hvis I deltog aktivt i arrangementerne. Der er også KRs fødselsdagsfest i oktober hvor klubben i år bliver 140 år. Så er der standerstrygning i oktober KRs jule middag i december og stander hejsning i foråret. Så kom og vær med medens tid er, og at I endnu kan trække på smilebåndet. Hønsenet på slæbestedet Så skete det endeligt! en stor tak fra mig, for initiativet fra Torsten om at sætte hønsenet på slæbestedet, samt til alle der har hjulpet til med at få det gjort, jeg har fra det blev sat på til d.d. ikke hørt om nogen der er kommet til skade, så det har udført sin mission. Det er nok ikke så holdbart, men det er effektivt, og hvis det går i stykker er det ingen herregård at udskifte OH 19

Nekrolog Henning Svend Pedersen omkom i forbindelse med en eneulykke på motorvejen mellem Sorø og Slagelse. Henning var en meget vellidt og aktiv kaproer som i slutningen af tresserne og starten af halvfjerdserne, bidrog meget til, at os, der roede kaproning på samme tid, altid havde en livsglad og god kammerat at ro sammen med,. Henning har siden haft jævnlig kontakt til klubben og sammen med hans kammerater fra dengang. Vi er mange der vil savne hans livsglæde og gode humør. Henning blev 55 år og efterlader hustru og 2 børn samt børnebørn. Ære være hans minde Niels Holmquist Ved Villy Jørgensens død. Tirsdag d. 16. maj fik vi meddelelsen om at KRs æresmedlem Villy Jørgensen var død, en hændelse som var ventet, da Villy havde været syg gennem længere tid, og på det sidste svandt kræfterne mere og mere. Et langt aktivt liv i Københavns Roklub var slut. Villy Jørgensen blev medlem af Københavns Roklub i maj 1952. Tilfældigvis blev vi indmeldt samme dag, og kom på samme instruktionshold og frigivet samtidig, men herefter skiltes vore veje i roklubbens regi. Rent sportslig var Villy startet som cykelrytter, hvor han opnåede at blive junior-danmarksmester, men i Københavns Roklub blev han en meget aktiv morgenroer. Der gik ikke lang tid før man i KR fandt ud af, at han udover det idrætslige også havde andre evner, nemlig at han var den fødte leder og arbejdshest. Hvad Villy Jørgensen påtog sig af arbejdsopgaver blev gennemført til punkt og prikke, en livsholdning mange kunne tage ved lære af. Et af hans første job i bestyrelsen var som festarrangør, og mottoet var at alle skal more sig og festen skal give overskud. Endnu huskes det da han engagerede to drenge Kjeld og Jan der spillede banjo til en høstfest i KR. Tilfældigvis blev de Danmarksberømte da de et par lørdage før optrådte som De to Banjoboys i TV. Billetsalget og tilmeldingen til denne høstfest var på over 400, så hele bådehallen blev ryddet, så der var plads til alle. Gennem flere år fra 1959 var Villy redaktør af KR bladet, og i 1964 indtrådte han i jubilæumsudvalget som skulle stå for arrangementer og aktiviteter i forbindelse med KRs 100 års jubilæum i 1966. Dette afstedkom at vi på selve jubilæumsdagen d. 20. oktober, under Villys ledelse kunne døbe ikke mindre end 13 nye både. I årene 1967-71 var Villy Jørgensen formand for Københavns Roklub, en periode hvor klubben på alle området havde stor fremgang og et meget højt aktivitetsniveau. Gode folk bliver altid jagtet, så i 1971 blev Villy medlem af bestyrelsen for Københavnskredsen, og frem til 1982 var han ansvarlig for kaproningerne på Bagsværd Sø, en periode hvor den internationale Københavnsregatta havde sin virkelige storhedstid. I kraft af sit format og mange internationale forbindelser, specielt til Ratzeburger Ruderclub hvor Villy også er æresmedlem, fik han mange af de internationale tophold, til år efter år at starte på Bagsværd Sø. I 1987 skulle der afholdes Verdensmesterskaber på Bagsværd Sø, og som en naturlig ting blev Villy formand for regattaorganisationen, få havde som ham kontakter til roledere rundt omkring i hele verden. I 1994 og 10 år frem kom undertegnede til at stå for Københavns Roklubs dragebådsregattaer, Villy blev regattaorganisationens økonomichef, og en stor del af æren, for de gode økonomiske resultater, kan vi tilskrive Villy. Gennem årene har Villy modtaget KRs ærestegn, DFfRs ærestegn, Dansk Idræts-Forbunds ærestegn, DFfRs guldmedalje og FISAs æresplaquette. Ved Villy Jørgensens bortgang er vi mange der har mistet en god og fin ven. Æret være hans minde. 20

Foreningen GKR Formand Stig F. Bjerregaard Solagervej 23 2650 Hvidovre 36 49 20 50 Næstformand Gunnar Nielsen Bennedikte Allé 34 3480 KArlslunde 46 15 07 34 Kasserer Poul C. Jensen Tvedvangen 46 2750 Herlev 44 91 70 37 Sekretær Jytte Sørensen Engtoften 8, 1. th. 1816 Fr. C 33 24 60 49 KRs Orienteringsløb - sektion Formand Niels Rasmussen Perlevej 71 2650 Hvidovre 36 78 19 09 Kasserer Poul C. Jensen Tvedvangen 46 2750 Herlev 44 91 70 37 Sekretær Ole Andersen Gunløgsgade 21 2300 Kbh. S 32 95 39 05 Nyttige adr. & telefonnumre Københavns Roklub Tømmergravsgade 13 2450 Kbh. SV Tlf.: 33 12 30 75 Kontingentgiro: 6424171 www.koebenhavnsroklub.dk 21 Dansk Forening for Rosport Tlf.: 44 44 06 33 www.roning.dk KRs Mailingliste krinfo@yahoogrupper.dk

Bestyrelsen Bestyrelsen Formand Niels Holmquist Skovbrynet 39 2880 Bagsværd 4449 1514 / 4011 3186 1. Næstformand Poul Schmidt Rismosevej 11 B 2400 Kbh. NV 21 67 88 87 Kasserer Lars Hvedstrup Jensen Dalslandsgade 8, M516 2300 Kbh. S 51 94 12 26 Sekretær/Redaktør Ole Højstrøm Valhøjs alle 45 2610 Rødovre 21 21 52 82 Kaproningschef Vi mangler en M/K til opgaven, der er ledig Kontingentregnskab Henrik Martensen Heklas Allé 7 2300 Kbh. S 32 84 02 83 Materiel, outrigger Magnus Nielsen Tømmergravsgade 13 2450 Kbh. SV 3312 3075 / 2728 3543 Materiel, inrigger Henrik Leon Petersen Gladbovej 1B, 2. th. 2500 Valby 22 44 34 86 Instruktionsrochef Inge Fiil Poulsen Rubinsteinsvej 16, st. tv. 2450 Kbh. SV 3630 1601 / 2010 4746 Langtursrochef Henrik Q. Rasmussen Vesterbrogade 127C, 3. 1620 Kbh. V 23 30 28 96 22

Bestyrelsen Udvalg 2. Næstformand Flemming Pedersen Slotsgade 9, 5. 2200 Kbh. N 35 37 15 01 Styrmandskurser Kenny Andersen Yrsavej 4 B, 1. 2000 Frederiksberg 20 90 04 18 Husforvalter Michael Windtberg Rosenhaven 9 2500 Valby 3630 3018 / 3393 4462 Havnestyrmandschef Claus F. Sørensen Niels Ebbensesvej 9,4 1911 Frederiksberg C 40 72 73 38 Ungdomsrepræsentant Mads Bertelsen Eckersbergsgade 38 2100 Kbh. Ø 34 42 05 64 Motionsrochef Kenny Andersen Yrsavej 4 B, 1. 2000 Frederiksberg 20 90 04 18 Festarrangør Julie Lindberg.Herrik, Strandboulevarden 12 2100 København Ø. 28 59 49 39 Udlån af KRs lokaler Foreningen GKR Stig Fischer Bjerregaard Solagervej 23 2650 Hvidovre 2681 5566 / 3649 2050 5190 4937 e-mail: sfb@oncable.dk Dragebådschef Lars Rasmussen Ågerupvej 10 4000 Roskilde 29 60 82 74 e-mail: dragebaad@dragebaad.dk 23

B Aktivitetskalender 3 kvartal 2006 8.-9. juli 23. juli 30. juli - 5. august 2. august 4. august 5.-6. august 11.-13. august 17. august 19. august 18.-21. august 26. august 26. august 27. august 28. august 1.-2. september 3. september 8. september 9.-10. september 16. september 23. september 21. oktober Langtur, Helsingør/Malmö (Ansvarlig Q og Lise) Amager Rundt med LDR (Ansvarlig Q og Kenny) Sea Challenge Fyn Sved-På-Panden fra SAS (Start for kaniner) Kanindåb Instruktionsweekend Bro-roning over Storebælt (Spørg Q) Sved-På-Panden fra Hellerup Vejlefjordens Grønne Bøge (Langdistance kaproning) Langtur, Møn rundt (Ansvarlig: Q, Lise og Ib) KR s store firma-dragebådsregatta Svanemølleregattaen (Langdistance kaproning, fest og præmier) 8 er Grand Prix, 1000 meter, på Bagsværd Sø Sved-På-Panden fra SAS Karlebo Maraton (78 Km langdistance kaproning) Motionsdag på Furesøen (Spørg Kenny) Sved-På-Panden fra Hellerup (afslutning med fest og præmier) Langtur, Roskilde-Hammergaarden (Ansv.: Q og Mads R.) DM på kortbane, Gladsaxe Rostadion 8 er Grand Prix, 1000 meter, på Brabrand Sø Standerstrygning og 140 års fødselsdagsfest i KR Afs. Redaktøren Københavns Roklub Tømmergravsgade 13 2450 Kbh.SV