Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2014

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Kalundborg... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 6 Vand- og energiforbrug... 6 Forbrug af råvarer og emballage... 7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 8 Spildevand... 8 Affald (excl. NovoGro 30 )... 10 Biprodukt (NovoGro 30)... 12 Udledninger til luft... 13 Ekstern støj... 14 Udslip... 15 Vilkårsoverskridelser... 17 Naboklager... 17 Kommentarer til bilag... 18 Bilag 1: Miljødata 2009-2013 for Novo Nordisk i Kalundborg.. 20 Bilag 2: PRTR data 2011-2013 for Novo Nordisk i Kalundborg 21 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hallas Allé 4400 Kalundborg Tlf.: 44 44 88 88 CVR-nr.: 24256790 P-nr.: 1.007.675.697 www.novonordisk.com Kontaktperson: Johnny Henriksen Global EHS Krogshøjvej 44 2880 Bagsværd Tlf.: 44 42 37 80 e-mail: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Tuborg Havnevej 19 2900 Hellerup Tlf.: 35 27 65 00 CVR-nr.: 24257630 www.novo.dk 2 af 21

Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Kalundborg ligger i et industriområde i udkanten af Kalundborg by. Fabriksområdet, der omfatter Novo Nordisk og Novozymes, dækker i alt 1.000.000 m 2. De nærmeste omgivelser er tæt, lav boligbebyggelse, områder til erhvervsformål og landbrug samt et grønt område, som ikke må bebygges. Områderne ved Hovvej / Holbækvej er planlagt til nye områder med erhverv. Ved udgangen af 2013 beskæftigede Novo Nordisk i alt 3.216 personer i Kalundborg, hvoraf 646 er eksterne medarbejdere. Novo Nordisk i Kalundborg Novo Nordisks hovedaktivitet i Kalundborg er omfattet af listepunkt 4.5 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed: Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter (s). Novo Nordisk er en stor arbejdsplads i Kalundborg, og lokalområdet er derfor en vigtig interessent. Af den grund har Novo Nordisk en ledelsesrepræsentant i bestyrelsen for Kalundborg-egnens Erhvervsråd. Novo Nordisk deltager også i Den Industrielle Symbiose og har på den måde tæt samarbejde med områdets øvrige store virksomheder samt Kalundborg Kommune. Produktionen, der hører under Product Supply, er opdelt i fire direktørområder: Diabetes API (Diabetes Active Pharmaceutical Ingredients), der omfatter bygningerne AE, AF, BD, DD, GC, HA, HB, HC og JC, producerer insulinkrystaller og andre lægemiddelstoffer til behandling af diabetes. Produktionen omfatter gæring ved hjælp af genetisk modificerede gærceller efterfulgt af en række grov- og finrensningsprocesser. Diabetes API producerer også glucagon til behandling af insulinchok. Diabetes API udgør langt størstedelen af Novo Nordisks aktiviteter i Kalundborg. DFP site DK (Diabetes Finished Products Site Danmark), insulinfærdigvareproduktionen, der omfatter bygningerne DF og EF, viderebehandler insulinkrystaller til det færdige produkt, dvs. formulerer, påfylder, inspicerer, monterer, pakker og afsender insulinprodukter. Biopharm fremstiller det aktive stof i bløderpræparatet NovoSeven. Fremstillingen af det aktive stof, der foregår i bygning ED, er baseret på dyrkning med genetisk modificerede pattedyrsceller efterfulgt af en række oprensningsprocesser. Det oprensede stof vil blive formuleret og påfyldt i bygning FF, når denne er sat i drift, og herefter pakket i bygning DF eller sendt til Novo Nordisks anlæg i Gentofte. Devices & Supply Chain Management, der omfatter bygningerne CE, DE og EE, hvor der er teknisk lager og råvarelager med tilhørende råvarekontrol. I tilknytning til produktionsområderne findes endvidere råvarelager, laboratorier, kvalitetskontrol, vedligehold, kantiner og administration. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i Kalundborg. Miljøforhold generelt Novo Nordisk i Kalundborg anvender store mængder vand og energi i produktionen. Derudover anvendes en række råvarer og hjælpestoffer, hvoraf de mængdemæssigt vigtigste er sukker- og proteinholdige landbrugsprodukter samt ethanol (sprit). I gæringsprocessen anvendes genetisk modificerede mikroorganismer, der ikke er skadelige for mennesker eller natur. De væsentligste miljøpåvirkninger fra Novo Nordisks produktion omfatter spildevand, der renses i Novozymes' rensningsanlæg på fabriksområdet inden afledning til kommunens rensningsanlæg, og affald, der 3 af 21

håndteres og bortskaffes efter Kalundborg Kommunes regler, samt luftemissioner af ethanol fra oprensningsfabrikker og røggasser fra ekstern energiproduktion. I fabrikkerne arbejdes efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO 14001 for miljøledelse samt OHSAS 18001 for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Derudover har Diabetes API, der står for langt størstedelen af Novo Nordisks energiforbrug i Kalundborg, indført energiledelse efter ISO 50001. Ledelsessystemerne for miljø, arbejdsmiljø og energi er certificeret og auditeres af Bureau Veritas Certification (BVC). Novo Nordisk i Kalundborg er omfattet af en samlet miljøgodkendelse meddelt i februar 2013. Desuden har en del af fabrikkerne en genteknologisk godkendelse. Alle produktionsanlæg er godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven, og genetisk modificerede mikroorganismer er godkendt efter Lov om miljø og genteknologi. Myndighederne, som godkender og/eller kontrollerer miljøforholdene, er Kalundborg Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (øvrige miljøforhold og genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg). Der er i perioden 2011-2013 foretaget flere ændringer i fabrikkerne med betydning for udviklingen i miljøforholdene. Her skal nævnes etablering en påfyldningsfabrik i bygning FF til formulering og påfyldning af bløderpræparater og andre Biopharm-produkter. Ledelsens redegørelse Novo Nordisks miljøpolitik (2011) I Novo Nordisk vil vi reducere vores brug af ressourcer og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Det betyder, at vi vil: forbedre vores indsats løbende integrere miljømæssige vurderinger i alle beslutninger i hele værdikæden fremme mere bæredygtige processer og produkter indgå i dialog og partnerskaber med interessenter overholde love, relevante krav og standarder samt FN s Global Compact Novo Nordisk i Kalundborg arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi som nævnt ovenfor - indført miljømiljøledelse efter ISO 14001 standarden i alle vores fabrikker. Desuden har Diabetes API indført energiledelse efter ISO 50001 standarden. Novo Nordisk er efter ISO 14001 standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejdes der målrettet på, ved at der hvert år fastsættes mål på miljøområder, hvor det giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor dette kan forbedres. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i fabrikkerne, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. Organisering af miljøarbejdet Vi har etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for alle 4 direktørområder, der understøttes af miljøkoordinatorer for de enkelte funktionsområder samt miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, Global EHS, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, så de er informeret om, hvor- 4 af 21

dan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Det vurderes på grundlag af interne og eksterne audits udført af interne auditorer og Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrikker og forsøgsanlæg har et velfungerende miljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO 14001 standarden, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljømæssige forbedringer. Miljømål og resultater for 2013 For at sikre ledelsesopbakning og medarbejderengagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. På miljøområdet har Product Supply i 2013 haft fokus på og sat mål for vand- og energiforbrug, CO 2 - udledning fra energiproduktion som led i virksomhedens klimastrategi og affaldsmængde. Der er for hele Product Supply fastsat følgende miljømål og opnået følgende resultater for 2013: Parameter Enhed Mål for 2013 Resultat Energiforbrug GJ 2.950.000 2.572.000 Klimastrategi / CO 2 -udledning Ton 147.000 127.000 Vandforbrug m 3 3.000.000 2.685.000 Affaldsmængde Ton < 90.000 91.712 Product Supply har således nået de fastsatte miljømål for 2013 for energi, CO 2 og vand som følge af miljøindsatsen i de enkelte områder. Målet for affald blev ikke nået, hvilket hovedsageligt skyldes ændrede produktionsplaner for insulinproduktionen. Novo Nordisk i Kalundborg har i perioden 2011-2013 opnået gode resultater på miljøområdet, der understøtter Product Supplys miljømål. Her skal kort fremhæves: Der er gennemført vand- og energibesparende tiltag med en årlig effekt på ca. 32.000 m3 vand og ca. 35.000 GJ. Der er gennemført energibesparende projekter med en årlig effekt svarende til 1.516 tons CO2. Der er gennemført affaldsminimeringsprojekter med en årlig effekt på mere end 1.900 tons. Der har ikke været vilkårsoverskridelser siden 2010. Resultaterne af miljøarbejdet i perioden 2011-2013 er nærmere beskrevet på de følgende sider. 5 af 21

Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vandforbruget er steget med 35% fra 1.143.000 m 3 i 2010 til 1.538.000 m 3 i 2013. Energiforbruget er i samme periode steget med 34% fra 643.000 GJ til 861.000 GJ. Dette skyldes generelt øget produktion. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2009 til 2013 fremgår af nedenstående figurer: Vand- og energibesparende projekter Der er i perioden 2011-2013 gennemført en række vand- og energibesparende projekter på Novo Nordisks fabrikker i Kalundborg. De vigtigste er omtalt i det følgende. Vandbesparende tiltag: Der er i Diabetes API gennemført vandbesparende tiltag med en samlet årlig vandbesparelse på knapt 32.000 m 3, hvoraf procesoptimeringer udgør knapt 30.000 m 3. Energibesparende tiltag: Der er i perioden 2011-2013 gennemført energibesparende tiltag på Novo Nordisks fabrikker i Kalundborg med en samlet årlig effekt på i alt 35.447 GJ svarende til en CO 2 -reduktion på 1.516 tons. Reduktionen i CO 2 skal ses i lyset af, at al elektricitet fra og med 2010 er baseret på vindenergi, der ikke medfører udledning af CO 2. Elbesparende projekter har derfor ikke haft effekt på CO 2 -udledningen. 6 af 21

Der er gennemført i alt 38 energibesparende projekter i Diabetes API med en samlet årlig effekt på 29.091 GJ og 1.097 tons CO 2. Endvidere er der gennemført seks mindre projekter i DFP og Biopharm API samt et større tværgående projekt vedrørende dampforsyning med en samlet energibesparelse på 6.356 GJ og en CO 2 -reduktion på 419 tons. De 10 mest energibesparende projekter omfatter: Sænkning af luftskifte i tankhal i HA (2.208 GJ ~ 92 tons CO 2 ) Ophør med varmebehandling af spildevand i AE (2.449 GJ ~ 189 tons CO 2 ) Regulering af gradervandspumper til køletårn ved AE (1.339 GJ) 2 nye ventilationsanlæg i DD (4.011 GJ ~ 257 tons CO 2 ) Optimering af kølesystem til gæringen i JC (3.058 GJ) Optimering af ventilationsanlæg i DD (2.226 GJ ~ 156 tons CO 2 ) Omlægning af ammoniakrør i BD (1.166 GJ) Justering af temperaturinterval for drift af ventilation på 13 anlæg i JC (1.526 GJ ~ 116 tons CO 2 ) Temperaturstyring i tavle- og kompressorrum i BD (1.965 GJ ~ 36 tons CO 2 ) Skiftende brug af dampledninger (4.954 GJ ~ 372 tons CO 2 ) Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set steget med 30% fra 48.186 tons i 2010 til 62.498 tons i 2013. Forbruget af råvarer er ligeledes steget med 30% fra 47.009 tons til 61.059 tons, mens forbruget af emballage er steget med 22% fra 1.177 tons til 1.439 tons. Stigningen skyldes øget produktion. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2013 er vist i nedenstående figurer: 7 af 21

Miljøforbedrende projekter Alle fabrikker og laboratorier har i perioden 2011-2013 arbejdet med CLP mærkning af kemikalier og opdatering af arbejdsbrugsanvisninger i samarbejde med Novo Nordisks Miljøafdeling. Giftige og/eller miljøfarlige stoffer 3,1 % af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer, der er anvendt i produktioner i Kalundborg i 2013, er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Forbruget af giftige/miljøfarlige stoffer domineres af flydende ammoniak, der udgør 68% af forbruget af disse stoffer. Ammoniak anvendes som kvælstofkilde i gæringsprocesser og som kølemiddel i køleanlæg. Endvidere udgør to processpecifikke organiske stoffer, der anvendes i insulinfinrensningen, ca. 30% af forbruget af disse stoffer, mens de resterende ca. 2% fordeler sig på 15 forskellige stoffer. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Miljøforbedrende projekter Diabetes API har i 2011 arbejdet med minimering af forbruget af biocider i kølevandsadditiver. Biocider er i stort omfang erstattet af ultralydsbehandling af kølevandet. Det årlige forbrug af kemikalier til behandling af kølevand er på den måde reduceret med 6.500 kg. Hertil kommer en økonomisk besparelse på ca. 780.000 kr. pr/år på det reducerede indkøb af biocider. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Kalundborg behandles i Novozymes biologiske rensningsanlæg, der ligger på det fælles fabriksområde, inden udledning til kommunens rensningsanlæg, hvor spildevandet behandles yderligere, inden det dobbeltrensede spildevand ledes ud i Jammerland Bugt. 8 af 21

Novozymes rensningsanlæg i Kalundborg Den udledte spildevandsmængde er steget med 31% fra 1.147.000 m 3 i 2010 til 1.503.000 m 3 i 2013 som følge af det øgede vandforbrug. Udledningen af COD er i samme periode steget med 50% fra 218 til 327 tons. Udledningen af kvælstof (N) er steget med 48% fra 27 til 39 tons, mens fosfor (P) er steget med 36% til 5,0 tons. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden 2009 2013 fremgår af nedenstående figur: Spildevandsprojekter Vedligeholdelse af kloaksystem Kloaksystem for processpildevand TV-inspiceres i henhold til krav fra Miljøstyrelsen for at sikre, at eventuelle utætheder opdages og repareres. Der er i 2013 gennemført TV-inspektion af kloakledninger for processpildevand ved bygningerne JC, HC, BD, BB, MF (port) og GC spritkolonne. Der blev fundet utætheder ved GC spritkolonnen og ved bygning JC. Alle skader er udbedret i 2013. 9 af 21

Endvidere er der ekstraordinært gennemført TV-inspektion af kloakledninger for sanitært spildevand og regnvand i perioden 2011-2012. Der blev fundet en del skader, hvoraf de alvorligste er udbedret i samme periode. Biogasanlæg Novo Nordisk har økonomisk bidraget til etablering af Novozymes biogas anlæg til forrensning af spildevand fra de to virksomheders fabrikker. Den genererede biogas anvendes til fremstilling af elektricitet og fjernvarme. Elektriciteten sælges til nettet og fjernvarmen benyttes på fabriksområdet af Novozymes og Novo Nordisk. Anlægget blev indviet i primo 2013 og har været under indkøring resten af året. Biogasanlæg til forrensning af spildevand. Affald (excl. NovoGro 30 ) Håndtering og bortskaffelse af affald sker i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikkegenanvendeligt affald sendes til forbrænding bl.a. på Slagelse Forbrænding eller til deponering på Audebo Deponi, som ejes af Noveren. Farligt affald, som kemikalieaffald, sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Nord i Nyborg, idet ethanolaffald dog sendes til andre godkendte modtageanlæg med henblik på nyttiggørelse i f.eks. biogasanlæg. En række initiativer er iværksat hos Novo Nordisk i Kalundborg med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, f.eks. bedre sortering af affald. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at reducere spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2009 til 2013 fremgår af nedenstående figur. 10 af 21

Mængden af affald er samlet set steget med 520% fra 12.444 tons i 2010 til 77.118 tons i 2013. Denne udvikling skyldes hovedsageligt, at gærslam siden 2012 er registreret som affald og ikke som tidligere som biprodukt. Farligt affald er i samme periode steget med 7% fra 8.997 tons til 9.638 tons. Ikke-farligt affald er som følge af den ændrede registrering af gærslam steget med 1.857% fra 3.447 tons til 67.480 tons, hvoraf gærslam udgør 63.350 tons. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2013 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%: Den procentvise udvikling i andelen af farligt affald og affald til genanvendelse fremgår af nedenstående tabel. 2009 2010 2011 2012 2013 Affald, total (tons) 14.096 12.444 27.752 69.402 77.118 Farligt affald, % af total 69 72 33 14 12 Farligt affald, genanvendelse i % 59 57 62 50 53 Ikke-farligt affald, genanvendelse i % 83 83 97 99 98 Genanvendelse i % af total affald 66 64 85 92 93 Det ses, at andelen af farligt affald er faldet fra 69% i 2009 til 12% i 2013. Genanvendelse af farligt affald er i samme periode faldet fra 59 til 53%, mens genanvendelse af ikke-farligt affald er steget fra 83 til 98%. Samlet set er andelen af affald til genanvendelse steget fra 66 til 93%. Disse markante udviklinger skyldes hovedsageligt, at gærslam siden 2012 er registreret som affald og ikke som tidligere som biprodukt. 11 af 21

Plads med affaldscontainere Affaldsprojekter Diabetes API har i perioden 2011-2013 gennemført en række affaldsrelaterede projekter. Her skal nævnes: Procesoptimeringer med en skønnet samlet effekt på ca. 1.900 tons affald pr. år Indsamling og genanvendelse af hård plast fra produktionen, hvilket har resulteret i at ca. 15 tons hård plast pr. år nu sendes til genanvendelse i stedet for forbrænding. Etablering af tanke ved tre rensningsfabrikker til opsamling af spildstrømme med stoffer, der er uønsket i spildevand, og som i h.t. myndighedskrav bortskaffes som farligt affald. Diabetes Finished Products har i 2011/2012 gennemført flere projekter i produktionen med det formål at minimere kassation af pakkematerialer og dermed også mængden af denne type affald. Effekten af disse projekter er dog ikke opgjort. Biprodukt (NovoGro 30) Fra Novo Nordisks produktion i Kalundborg dannes en spildstrøm, der betragtes som biprodukt. Det drejer sig om biomasse fra spildevandsrensning. Tidligere blev også gærslam fra gæringsprocesser betragtet som biprodukt, men den praksis er ophørt med udgangen af 2011, hvorefter gærslam er registreret som affald. Biomassen fra spildevandsrensning dannes ved rensning af spildevandet i Novozymes' biologiske rensningsanlæg, der er etableret på fabriksområdet. Overskydende biomasse fra den biologiske rensningsproces frasepareres, hvorefter biomassen varme- og/eller kalkbehandles for at inaktivere mikroorganismer og produktrester. Efter afvanding fremkommer gødningsproduktet NovoGro 30, der anvendes som gødning på landbrugsjord. En delmængde af NovoGro 30 tilskrives Novo Nordisk, svarende til Novo Nordisks belastning af rensningsanlægget. Biomassen fra gæringsprocesserne fremkommer ved oprensning af gæringsvæske, hvor gærcellerne frasepareres. Herved fremkommer et affaldsprodukt kaldet gærslam, der fra 2011 er anvendt til fremstilling af biogas. 12 af 21

Novo Nordisks andel af NovoGro 30 er i perioden 2010-2013 steget med 47% fra 26.500 tons til 38.900 tons, hvilket skyldes en øget spildevandsmængde som følge af øget produktion. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter ethanol fra Novo Nordisks rensningsfabrikker og røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af kølemidler fra køleanlæg på grund af sivninger og lækager. Udledning af støv fra fabrikkerne er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Endelig skal nævnes, at der en sjælden gang kan opstå lugtgener fra opbevaring af kirtelremanens eller behandling af gærslam. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til 2004. For at nå dette mål har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Kalundborg, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2013, fremgår af nedenstående figur. Som følge af partnerskabet med DONG Energy er al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark fra og med 2010 baseret på vindenergi fra Horns Rev 2, svarende til 40% af virksomhedens samlede energiforbrug i Kalundborg. De energirelaterede røggas-udledninger stammer fra fjernvarme og dampforsyning fra Asnæsværket. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring om beregning af energirelaterede emissioner. Udledningen af CO 2 er steget med 31% fra 28.600 tons i 2010 til 37.400 tons i 2013, hvilket hovedsageligt skyldes øget produktion. I samme periode er udledningen af SO 2 faldet med 89% fra 38,8 til 4,2 tons, og udledningen af NO x er steget 157% fra 29,4 til 75,6 tons. Udviklingen i SO 2 og NO x skyldes hovedsageligt ændringer af Asnæsværkets emissionsfaktorer for damp og fjernvarme. Den samlede udledning af CO 2 i perioden 2009 2013 fremgår af nedenstående figur. 13 af 21

CO 2 reducerende projekter Der er i perioden 2011-2013 gennemført flere energibesparende tiltag, der har betydning for CO 2 udledningen. Effekten af disse projekter, der er omtalt i afsnittet Vand- og energiforbrug, er opgjort til en årlig CO 2 reduktion på 1.516 tons. Andre luftformige udledninger Udledningen af ethanol til atmosfæren er steget med 16% fra 42,9 tons i 2010 til 49,8 tons i 2013. Alle anlæg, der anvender store mængder ethanol, er udstyret med genvindingsanlæg, der sikrer, at brugt ethanol renses og genbruges i størst muligt omfang. Det skønnes, at mere end 95% af den brugte ethanol recirkuleres og genbruges i fabrikkerne. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er faldet med 80% fra 2.301 tons i 2010 til 471 tons i 2013, opgjort som CO 2 -ækvivalenter. Denne positive udvikling skyldes hovedsageligt forbedret vedligeholdelse og overvågning af køleanlæg. Endvidere er udledningen af ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) faldet med 86% fra 203 kg i 2010 til 29 kg i 2013, hvilket hovedsageligt skyldes udfasning af gamle R22-anlæg. Endelig skal nævnes at udledningen af ammoniak i samme periode er steget med 283% fra 47 til 180 kg, hvilket bl.a. skyldes at antallet af ammoniakanlæg er øget i forbindelse med udfasning af de gamle R22-anlæg. Novo Nordisk i Kalundborg har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Der er i perioden 2011-2013 udskiftet flere køleanlæg med R22 og ultimo 2013 var der 12 R22-køleanlæg tilbage i Kalundborg med en samlet fyldning på 437 kg R22, der vil blive udfaset i løbet af 2014. Ekstern støj Novo Nordisk i Kalundborg har krav om at skulle overholde bestemte støjgrænser i otte udvalgte receptorpunkter omkring fabriksområdet for at sikre, at virksomheden ikke er til gene for naboerne. Ekstern støj stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg, køletårne og trafik til og fra fabriksområdet. Overholdelsen af dette krav skal dokumenteres ved at samtlige støjkilder kontrolmåles løbende over en 10-årig periode. Lydmålinger og beregninger udføres af NNE Pharmaplan efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måleresultaterne indarbejdes i et fælles støjkildekatalog for Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg, der vedligeholdes af NNE Pharmaplan. 14 af 21

Der er i perioden 2011-2013 udført målinger og beregninger af ekstern støj fra en række bygninger i henhold til handlingsplan for eksterne støjmålinger. På baggrund af disse målinger er Novo Nordisks bidrag til støjniveauet i de otte receptorpunkter beregnet, og resultaterne for natperioden, hvor støjkravene er strengest, fremgår af nedenstående tabel. Punkt Adresse Grænseværdi om natten Beregnet støjbidrag 2011 Beregnet støjbidrag 2012 Beregnet støjbidrag 2013 Enhed db(a) db(a) db(a) db(a) A Slagelsevej 177 44,5 44,8 44,8 44,4 B Knuds Allé 12 42,0 37,9 37,9 39,1 C H/F Rynkevang 43,1 41,3 41,3 41,7 D Nord for bygning JC 42,0 41,6 41,6 43,5 E Rendsborggård 42,0 38,4 38,4 38,6 F Rynkevang 42,0 41,9 41,9 42,1 G H/F Stejlhøj 43,4 41,1 41,1 41,0 K Valmuevej 3 42,0 39,3 39,3 40,5 De beregnede støjbidrag for 2013 er i alle referencepunkter, med undtagelse af D og F, mindre end de respektive grænseværdier. Da de beregnede støjbidrag i punkt D og F minus usikkerheden på beregningsresultatet (1,9 db) er mindre end grænseværdien, er vilkåret overholdt. Alle støjvilkår er således overholdt. Støjdæmpende projekter Der er i 2013 etableret støjdæmpende tiltag ved bygningerne EF, AF, AE (spritkolonne, syreplads og køleanlæg på tag), BD, DD, JC og ED. Den samlede effekt kendes endnu ikke, da kontrolmålingerne ikke er afsluttet ved udgangen af 2013. Udslip Udslip omfatter utilsigtede udledning af råvarer, kemikalier, GMO-holdigt materiale og spildstrømme til det eksterne miljø, bortset fra tab af kølemidler til atmosfæren, der opgøres som luftemission. Spild og udslip er defineret på følgende måde: Et udslip er en utilsigtet udledning, hvor et stof, en stofblanding eller en spildstrøm er ude af kontrol og har haft eller kan have indvirkning på det eksterne miljø (luft, jord eller vand). Hvis stoffet, stofblandingen eller spildstrømmen tilbageholdes og behandles i et af NN s neutraliseringsanlæg, opsamlingsbrønde, luftfiltre eller lignende, er hændelsen under kontrol og betragtes derfor ikke som et udslip, men som et spild. Der er i 2011-2013 registreret 17 udslip til det omgivende miljø fra Diabetes API fabrikker, heraf 4 i 2011, 2 i 2012 og 11 i 2013. Udslippene er kort beskrevet i nedenstående tabel. År Beskrivelse 2011 Udslip af 200-300 liter konc. saltsyre i rørgrav mellem AE og AD pga. knækket rør. Pumper blev stoppet og ventiler lukket for at forhindre yderligere udslip, og der blev skyllet efter med vand. Efterfølgende er det knækkede rør blevet udskiftet. - Udslip af ca. 60 liter DowCal N med 35% propylenglycol fra bygning HC til SF-sten/jord og regnvandskloak pga. af overfyldning af palletank. Noget af brinevæsken er muligvis udledt til regnvandsbassin, hvor der er påvist let forhøjet COD-indhold i vandet. Propylenglycol er biologisk let nedbrydeligt. - Udslip af 2-5 m3 gradervand fra JC til regnvandssystem pga. manglende lukning af nogle ventiler efter CIP-rengøring af gradervandssystemet under sommernedlukning. Processpildevandssystemet blev derved overbelastet, så vandet stuvede op og løb til regnvandssystemet. Hovedparten af gradervandet blev suget op og fjernet med slamsuger. 15 af 21

År Beskrivelse - Der er i f.m. udgravning til installation af målerbrønd, konstateret kraftig udsivning af spildevand omkring en samlebrønd ved BD. Spildevandet stammer bl.a. fra gæringsfabrikken i bygning BD. Der er installeret en midlertidig pumpebrønd, hvorfra udsivende spildevand overpumpes til et andet kloaksystem. Efterfølgende er den utætte kloakstrækning/-brønd renoveret. 2012 Udslip af ca. 50 liter ethanol-waste til jord pga. hul på rørledning mellem destillationskolonne og bygning HB. Ethanol-waste består hovedsageligt af vand og ca. 10% ethanol. Rørledningen er repareret. Ethanol er biologisk let nedbrydeligt. - Udslip af processpildevand, primært bestående af kolonneremanens, fra bygning HB til jord pga. hul på kloakrør. Kolonneremanens består af vand, salte samt mindre mængder ethanol (normalt < 0,3%w/w ethanol). Forurenet jord blev opsamlet i container og bortskaffet efter gældende regler. Det defekte rørstykke er udskiftet. 2013 Udslip af ca. 900 liter 62% salpetersyre fra CIP-rør mellem bygning HA og destillationskolonne til jord pga. af utæt ventil. ca. 4 m 3 syreforurenet grus blev gravet op og bortskaffet til specialdeponi. Defekt ventil er udskiftet med ventil med syrefast top, og der er monteret en kasse rundt om ventilen med drænrør til proceskloak. - Udslip af max. 17 liter acetonitril-waste fra afgangsrør på wastetank i HB til jord belagt med søsten pga. af ventil, der ikke var ordentligt lukket. Udslippet er sket drypvis over maksimalt 12 dage. Acetonitril-waste består af ca. 50% acetonitril og 50% vand. En trillebørfuld forurenet jord er gravet op og kørt til specialdeponi. Acetonitril er biologisk let nedbrydeligt. - Udslip af maksimalt 10 liter salpetersyre fra destillationskolonne ved bygning HA til fliser/jord pga. utæt ventil. Området blev skyllet efter med vand. ph-målinger i sand 5 og 30 cm under terræn viste ph på 7. Utæt ventil er udskiftet, og der er indsat ekstra ventil som ekstra sikring. - Mindre container med lysstofrør og energisparepærer væltede under storm, hvorved lysstofrør og energisparepærer med gasformig kviksølv gik i stykker, og kviksølvdampe blev frigivet til atmosfæren. De ituslåede lyskilder blev samlet op, og containeren er efterfølgende fastgjort med jordspyd. - Ved TV-inspektion af kloakrør fra destillationskolonne ved bygning GC blev der observeret en utæt samling. Herved er der sket udslip af kolonneremanens og CIP-væske til jord. En del forurenet grus er fjernet. Den utætte samling er udskiftet - Ved TV-inspektion af kloakrør ved bygning GC blev der observeret, at der manglede afpropning af en blind rørstrækning. Herved er der sandsynligvis sket udslip af processpildevand til jord. Rørstrækningen er blevet afproppet. - To udslip af ca. 80% ethanol til regnvandssystem fra bygning AE s destillationskolonne i f.m. reparationsarbejde og en utæt kontraventil. Der er i det ene tilfælde spildt 50-80 liter 80% ethanol, mens den spildte mængde er ukendt i det andet tilfælde. I begge tilfælde blev regnvandssystemet hurtigt afspærret, så den spildte ethanol blev ledt til Novozymes rensningsanlæg. Kloaksystemet ved destillationsanlægget omlægges i 2014 således, at området afvandes til processpildevandssystemet. - To udslip af i alt ca. 110 liter saltsyre til regnvandssystem fra saltsyreanlæg ved bygning AE pga. defekt pumpe. Regnvandssystemet var afspærret, så saltsyren blev ledt til Novozymes rensningsanlæg. Saltsyreanlægget bygges om så et spild ved lækage fremover vil løbe til processpildevandssystemet. - Ved TV-inspektion af kloaksystem ved bygning JC blev der fundet 3 steder med forkert afpropning af Y-rør og en utæt samlemuffe. Herved kan der være sket udslip af processpildevand til jord. Y-rør er blevet korrekt afproppet og samlemuffen er repareret. I de tilfælde, hvor udslip er sket til jord, er forurenet jord så vidt muligt samlet op og kørt til specialdeponi. Det er i alle tilfælde vurderet, at udslippene kun har haft mindre eller ingen miljømæssige konsekvenser, da indholdsstofferne i spildevandet har været organiske stoffer, der er biologisk let nedbrydelige, og/eller uorganiske salte, der er miljømæssigt uproblematiske. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i miljøledelsessystemet, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. 16 af 21

Vilkårsoverskridelser Der er ikke registreret vilkårsoverskridelser af grænseværdier i perioden 2011-2013. Naboklager Der er i perioden 2011-2013 modtaget 4 klager over gener fra Novo Nordisks aktiviteter, heraf 1 i 2011, 1 i 2012 og 2 i 2013. Det drejer sig i alle tilfælde om klager over lugtgener fra lagertanke ved AE til opbevaring af gærslam, der var gået i forrådnelse. Lugtbegrænsende tiltag er etableret for at minimere risikoen for lugtgener. 17 af 21

Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2009 til 2013 vedrørende Novo Nordisks væsentlige miljøforhold i Kalundborg. Miljødata, der indgår i grønt regnskab, er stikprøvevis kvalitetsvurderet af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) som led i kvalitetsvurderingen af data til Novo Nordisks årsrapport. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med en emissionsfaktor baseret på oplysninger fra den pågældende leverandør. Emissionsfaktorerne for 2009 2011 er - med undtagelse af ekstern el-produktion - beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år, det vil for 2009 sige 2006-2008. Denne beregningsmetode er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for ekstern el-produktion som følge af el-import/eksport mellem Danmark og Sverige. Beregningsmetoden er fra og med 2012 ændret således, at emissionsfaktorerne for 2012 og 2013 - med undtagelse af el til Novo Nordisk A/S - er beregnet som 1-års gennemsnit for det foregående år, dvs. henholdsvis 2011 og 2012. Ændringen er indført som følge af, at Novo Nordisk har indgået en aftale med Dong Energy om, at al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark fra og med 2010 er baseret på vindkraft fra Horns Rev 2. Som følge heraf er problematikken med år-til-år variationer i emissionsfaktorer for elproduktion ikke længere relevant. Aftalen gælder dog ikke datterselskaberne NNIT og NNE Pharmaplan. I henhold til aftalen med Dong Energy er der for årene 2010 2013 anvendt en emissionsfaktor på nul for elforsyning til Novo Nordisk A/S. For øvrige energiforsyninger samt elforsyning til NNIT og NNE Pharmaplan er der for 2012 og 2013 anvendt emissionsfaktorer baseret på 1-års gennemsnit for det foregående år, dvs. henholdsvis 2011 og 2012. I nedenstående tabel er vist en oversigt over anvendte metoder til beregning af emissionsfaktorer: År Ekstern prod. af el til NN Ekstern prod. af el til NNIT/NNE Ekstern prod. af damp/varme Intern prod. af damp/varme 2009 3 års gns. 3 års gns. 3 års gns. 3 års gns. 2010 0 3 års gns. 3 års gns. 3 års gns. 2011 0 3 års gns. 3 års gns. 3 års gns. 2012 0 1 års gns. 1 års gns. 1 års gns. 2013 0 1 års gns. 1 års gns. 1 års gns. Affald: Ethanolaffald er opgjort som faktisk volumen, dvs. afhentet mængde. Alt elektronikaffald er for 2009 2010 registreret under farligt affald til genanvendelse. Fra og med 2011 er elektronikaffald fordelt på farligt og ikke farligt affald i h.t. Affaldsbekendtgørelsens definitioner. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. 18 af 21

Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter PRTR-data, som Novo Nordisk er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. 19 af 21

Bilag 1: Miljødata 2009 2013 for Novo Nordisk i Kalundborg Miljødata Metode Enhed 2009 2010 2011 2012 2013 Vand Vand (total) M 1.000 m3 1.177 1.143 1.205 1.423 1.538 Drikkevand M 1.000 m3 941 892 961 1143 1222 Industrielt vand (Tissø) M 1.000 m3 128 152 126 145 173 Damp M 1.000 m3 108 99 118 134 142 Energi Ekstern produktion (total) M 1.000 GJ 665 643 661 779 861 Elektricitet M 1.000 GJ 277 264 270 309 343 Damp M 1.000 GJ 301 283 328 400 452 Fjernvarme M 1.000 GJ 87 96 63 70 66 Materialer Materialer (total) M tons 58.393 48.186 42.022 57.941 62.498 Råmaterialer M tons 56.654 47.009 40.647 56.568 61.059 Emballagemateriale M tons 1.739 1.177 1.375 1.373 1.439 Spildevand Volumen M 1.000 m3 1.215 1.147 1.207 1.366 1.503 Suspenderet stof M tons 73 63 48 94 143 COD M tons 223 218 172 288 327 Kvælstof M tons 26 27 21 37 39 Fosfor M tons 3,3 3,7 3,3 3,9 5,0 NovoGro30 Volumen M 1.000 m3 27,0 26,5 29,0 35,6 38,9 Tørstof M 1.000 tons 8,7 8,4 9,4 11,6 12,7 Kvælstof M tons 165 207 233 268 264 Fosfor M tons 85 103 111 125 146 Gærslam Volumen M 1.000 m3 43,0 27,5 34,4 0 0 Tørstof M 1.000 tons 6,4 4,0 5,0 0 0 Kvælstof M tons 666 522 648 0 0 Fosfor M tons 87 53 66 0 0 Affald Affald (total) M tons 14.096 12.444 27.752 69.402 77.118 Farligt affald (total) M tons 9.775 8.997 9.288 9.474 9.638 Specialbehandling (primært Nord) M tons 673 444 302 338 447 Forbrænding (ethanol) M tons 3.332 3.421 3.263 4.429 4.060 Genanvendelse M tons 5.770 5.132 5.723 4.707 5.131 Organiske opløsningsmidler (ethanolaffald) M tons 5.760 5.124 5.707 4.704 5.127 Andet affald M tons 10 7,7 15,3 3,0 4,1 Ikke-farligt affald (total) M tons 4.321 3.447 18.464 59.927 67.480 Deponering M tons 182 75 71 87 160 Specialbehandling M tons 0 0 0 2,6 171 Forurenet jord M tons 0 0 0 2,6 0 Spildevand (LOUS-stof) M tons 0 0 0 0 171 Forbrænding M tons 571 520 548 640 685 Genanvendelse M tons 3.569 2.852 17.846 59.197 66.464 Bygningsaffald M tons 366 168 117 229 287 Elektronikaffald M tons 0 0 1,6 2,8 1,7 Glas M tons 22 12 0 24 16 Gærslam M tons 0 0 15.648 55.884 63.350 Kirtelmasse M tons 2.235 1.841 1.117 2.309 2.070 Madaffald M tons 64 77 72 67 59 Metal M tons 89 64 100 100 80 Papir og pap M tons 297 303 380 441 443 Plast M tons 203 103 114 141 158 Træ M tons 294 283 296 0 0 Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons 45,0 42,9 41,9 47,2 49,8 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 1.385 2.301 559 1.338 471 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg 62 203 19 176 29 Ammoniak (fra køleanlæg og oplag) M kg 2.134 47 215 23 180 Kuldioxid (CO 2 ) B 1.000 tons 67,0 28,6 29,5 34,9 37,4 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 57,5 38,8 30,3 2,8 4,2 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 77,5 29,4 33,0 42,3 75,6 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1.000 tons CO2-ækv. 68,8 32,0 30,2 37,1 38,1 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 8,7 28,4 2,7 24,6 4,1 Forsuring B tons SO2-ækv. 112 59 53 32 57 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 326 276 242 349 438 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal 0 1 0 0 0 Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal 0 0 0 0 0 Utilsigtede udslip (excl. tab af kølemidler) M Antal 6 7 4 2 11 Klager over gener M Antal 1 0 1 1 2 Bemærkninger: LOUS-stof: Stof på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer 20 af 21

Bilag 2: PRTR data 2011-2013 for Novo Nordisk i Kalundborg PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2011 2012 2013 Kg/år Kg/år Kg/år Kg/år CO2 100.000.000 Luft B 29.505.401 34.870.109 37.360.000 SO2 150.000 Luft B 30.294 2.760 4.171 NOx 100.000 Luft B 33.037 42.284 75.553 VOC 100.000 Luft M 41.860 47.220 49.849 HFC 100 Luft M 87 93 124 HCFC22 1 Luft M 19 176 29 N-total Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M 20.540 37.492 39.476 P-total Rensningsanlæg for 5.000 spildevand M 3.320 3.920 5.028 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M 57.280 96.092 108.872 Klorid som Cl Rensningsanlæg for 2.000.000 spildevand M 1.466.000 1.765.000 1.833.000 PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2011 2012 2013 Tons/år Tons/år Tons/år Tons/år Farligt affald Andet affald 2 Nyttiggørelse (R) 2000 Nyttiggørelse (R) M M 5.723 17.846 4.707 59.197 5.131 66.464 Anden bortskaffelse (D) Anden bortskaffelse (D) M M 3.565 619 4.767 730 4.507 1.016 Bemærkninger: Data for "Andet affald" er ændret for 2011 og 2012 i f.t. tidligere indberetning, idet gærslam er omklassificeret fra biprodukt til affald: 2011, Andet affald til nyttigørelse er ændret fra 2.197 tons til 17.846 tons 2012, Andet affald til nyttiggørelse er ændret fra 3.313 tons til 59.197 tons Farligt affald til nyttiggørelse er excl. forbrænding Andet affald til nyttiggørelse er excl. forbrænding og NovoGro 21 af 21