STADIG GÆLDENDE 2012/13 Spildevandsplan 2005-2009 Miljø & Teknik Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf. 44 77 20 00 Fax 44 77 27 17 E-mail: balkom@balk.dk Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 26. september 2005
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 1/54 Indhold: Spildevandsplan. 1. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning...5 2. Definitioner, begreber og fremtidig planlægning...11 3. Generel beskrivelse af renseanlæg...12 4. Kloakeringsområder...15 5. Udledninger...23 6. Tilstand og fornyelse af afløbssystemet...27 7. Nedsivning af regnvand...35 8. Det åbne land...37 9. Øvrig bortskaffelse af spildevand...47 10. Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut...48 11. Områder hvor tilslutningspligt ophæves...49 12. Tidsfølge- og økonomiplan...50 13. Revision af spildevandsplanen...52 14. Litteraturliste...52 15. Bilags- og tegningsfortegnelse...54
Side: 2/54 Spildevandsplan 2005-2009 0.1 Indledning Denne spildevandsplan er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven /1/ og er en plan for s afledning, rensning og anden bortskaffelse af spildevand. Før spildevandsplanen er endeligt implementeret skal den have været igennem nedenstående procedure jf. /4/: 1. Udarbejdelse af forslag til spildevandsplan 2. Høring i Amt (HUR) for så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser i mellem regionplanens målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens angivelser af nedsivnings og/eller renseforanstaltninger. 3. Foreløbig vedtagelse af spildevandsplan. 4. Forslag til spildevandsplan skal offentliggøres i mindst 8 uger. Fremlæggelsen skal annonceres i lokale blade. Der fremsendes samtidigt et forslag til orientering til Amtet. 5. Indarbejdelse af indsigelser og endelig vedtagelse af spildevandsplanen. 6. Offentliggørelse i lokale aviser og blade. Når spildevandsplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen, udgør den det retligt bindende grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet. Kommunerne skal, i.h.t. 32 i Miljøbeskyttelsesloven, udarbejde en spildevandsplan. Spildevandsplanen er en sektorplan som er bindende for kommunen, men kun over for borger, erhvervsvirksomheder og Institutioner da den ikke formelt skal godkendes af amt og stat. Fravigelser fra spildevandsplanen skal løbende indarbejdes i spildevandsplanen som tillæg. Alle fornyelser og udbygninger af kloakanlæggene i oplandet, skal i princippet fremgå af Spildevandsplanen. Der kan udstedes påbud/ ekspropriation overfor borgerne med lovhjemmel i bl.a. spildevandsplanen. Spildevandsplanen fastlægger rammer for kommunens håndtering af spildevandet i kommunen, og kommunen er således forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de kommunale anlæg, der er optaget i planen i overensstemmelse med den tidsfølgeplan, der er fastsat i spildevandsplanen. Spildevandsplanen fastlægger kapaciteter for de enkelte kloakoplande, hvilket kan have betydning ved udstedelse af tilslutningstilladelser til virksomheder. Nærværende spildevandsplan erstatter "Spildevandsplan 1996-2001" og efterfølgende tillæg til spildevandsplanen: "Tillæg til spildevandsplan - kloakering af 2 kolonihaveområder ved Harrestrup", "Tillæg til spildevandsplan - kloakering af ejendomme ved Ågerupvej" samt "Tillæg til spildevandsplan - ukloakerede ejendomme".
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 3/54 Målsætning I "Dispositionsforslag til miljøforbedring af afløbssystemerne" fra 1993 blev der vedtaget følgende overordnede målsætning: 1. Der skal ved forebyggende vedligeholdelse sikres en rationel drift af anlæggene og brugerne den størst mulige driftssikkerhed. 2. Afløbssystemerne skal, hvor det er muligt, udføres som separate systemer. 3. Spildevandsledningerne skal være så tætte, at der er fuld sikkerhed for at udsivende spildevand ikke kan forurene grundvandsresurserne, ligesom indsivende grundvand skal begrænses. Fejltilslutninger skal elimineres. 4. Overfladevand skal udledes renset og kontrolleret samt forsøges integreret i kommunens våd- og naturområder. 5. For at tilgodese kommunens ønske om at fremstå som en grøn kommune, undersøges og afprøves der alternative løsningsmodeller på relevante områder. 0.2 Resumé Spildevandsplanen er opdelt i en række kapitler, hvoraf nogle indeholder en statusdel og en plandel. Statusdelen redegør for eksisterende forhold, og plandelen redegør for fremtidige forhold, herunder tidsfølgeplan og forventede udgifter for de planlagte aktiviteter. Status Størstedelen af de bymæssige bebyggelser er kloakeret med separatsystem, hvor spildevand og regnvand afledes i hvert sit system. Nogle af de ældste bydele i Ballerup og Måløv (i alt ca. 5 %) er dog kloakeret med fællessystem. Størstedelen af spildevandet fra kommunen (75 %) afledes til Spildevandscenter Avedøre, der er et fælleskommunalt renseanlæg for 10 kommuner med udledning til Køge Bugt. Resten afledes til Måløv Renseanlæg, der er et fælleskommunalt renseanlæg for 5 kommuner med udledning til Jonstrup Å, der via Værebro Å-systemet har afløb til Roskilde Fjord. Begge renseanlæg er biologiske anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Måløv Renseanlæg har tillige en afsluttende filtrering af vandet. Regnvandet afledes til lokale recipienter (vandområde, som modtager spildeeller regnvand), typisk efter rensning i olieudskiller og udligning i regnvandsbassiner. Recipienterne er Harrestrup Å-systemet, der har afløb til Køge Bugt samt Værebro Å-systemet og Hove Å-systemet, der har afløb til Roskilde Fjord. Målsætningerne for recipienterne er fastlagt i regionplanen. Recipienternes tilstand undersøges af amtet, og en del af de fastlagte målsætninger er ikke opfyldt.
Side: 4/54 Spildevandsplan 2005-2009 Store dele af kloaksystemerne er af ældre dato og en del heraf har behov for fornyelse. Der er siden 1993 gennemført en række undersøgelser af kloakkernes tilstand og en del af kloakkerne er efterfølgende renoveret. Der er registreret 69 ejendomme, som ikke er kloakeret og som f.eks. afleder spildevand via bundfældningstank til vandløb eller nedsivningsanlæg. Hertil kommer 9 ukloakerede kolonihaveforeninger. Plan I planperioden indtil 2009 vil der, udover byggemodninger, bl.a. blive gennemført følgende hovedaktiviteter: Yderligere undersøgelser og opstilling af en samlet fornyelsesplan for kloaksystemet Renovering af kloakledninger mv. Oprensning af regnvandsbassiner Etablering af supplerende bassin for opspædet spildevand ved Marbækvej/Ballerup Boulevard for at nedbringe forureningsbelastningen af Skelgrøften/Svanesøen/Harrestrup Å Kloakering af 8 ejendomme ved Ågerup Kloakering eller forbedret rensning ved øvrige ukloakerede ejendomme Økonomi Kloakforsyningens nettoanlægsudgifter over de næste 5 år udgør gennemsnitligt ca. 16 mio. kr. årligt. Kloakforsyningens driftsudgifter udgør ca. 17 mio. kr. årligt. Udgifterne dækkes af de tilsluttede ejendomme ved opkrævning af vandafledningsbidrag, som for 2005 udgør 9,44 kr. pr m 3 vandforbrug (11,80 kr. inkl. moms). Hertil kommer tilslutningsbidrag, som er et engangsbidrag ved tilslutning af ejendomme til kloakforsyningen.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 5/54 1. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning 1.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 /1/ Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af 32: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4 Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at
Side: 6/54 Spildevandsplan 2005-2009 1.2 Bekendtgørelser nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Spildevandsbekendtgørelsen I spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 /4/, er der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens indhold: 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7 samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om: 1) hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand, 2) de eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet, 3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning, 4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering, og de forventede udledte mængder af spildevand, 5) en renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet, 6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, /2/. 7) hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen, og 8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet jf. 12, stk.3. Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32 stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 28.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 7/54 1.3 Regionplan Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat spildevandsanlæg, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen, med henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder. Recipienterne omtales i afsnit 5 Udledninger. De forureningsfølsomme områder behandles i afsnit 8 Det åbne land og 9 Øvrig bortskaffelse af spildevand. 1.4 Kommuneplan og lokalplaner Kommune- og lokalplanernes oplysninger indgår som grundlag for udarbejdelse af oplands- og udløbsskemaer. 1.5 Vandforsyningsplan I kommunens vandforsyningsplan er placeringen af almene vandindvindingsanlæg og andre drikkevandsinteresseområder vist. Disse anlæg kan betyde restriktioner mht. placering af renseanlæg, pumpestationer, spildevandsbassiner, samletanke og nedsivningsanlæg m.v. Vandindvindingsanlæg vises på Tegning 3. 1.6 Miljøhandlingsplan Kommunen har vedtaget "Miljøhandlingsplan 1999-2004". Der gennemgås her en række mål og handlingsplaner for en række miljøområder. Af betydning for spildevandsplanens emner er der i handlingsplanen ud over henvisninger gældende spildevandsplan bl.a. anført at kommunen vil arbejde for at få flere virksomheder til at indføre renere teknologi at virksomheders spildevandstilladelser skal revideres i det omfang de ikke opfylder gældende regulativer at overfladevand skal udledes kontrolleret og samt forsøges integreret i kommunens våd- og naturområder at regnvand søges udnyttet til nedsivning, opsamling i søer og vådområder eller genanvendt som sekundavand
Side: 8/54 Spildevandsplan 2005-2009 1.7 Agenda 21 Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Agenda 21 strategi, som bl.a. skal styrke miljøhensyn i kommunale aktiviteter, eksempelvis i arbejdet med miljøcertificering og sikre at Ballerup fortsat er en førende Agenda 21-kommune samt fortsat aktiv i Dogme 2000 samarbejdet. Kommunalbestyrelsen vil bl.a. arbejde for at mindske miljøbelastningen ved at indføre miljøledelse i kommunens afdelinger og institutioner og vil fremme biologisk mangfoldighed ved at integrere overfladevand i våd og naturområder. 1.8 Dogme 2000 samarbejdet Dogme 2000 for kommuner og miljø blev etableret i år 2000 på initiativ af Albertslund Kommune. Ballerup og København var de første kommuner, der tilsluttede sig. Siden er Herning og Fredericia kommet til og flere andre kommuner har vist interesse for at tilslutte sig Dogme 2000. Dogme 2000 er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet for et bæredygtigt lokalsamfund. Samarbejdet bygger på 3 dogmer; 1. Menneskers påvirkninger af miljøet skal måles 2. Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet - Agenda 21 plan. 3. Miljøarbejdet skal forankres. Kommunernes indsats skal hvert år revideres af en ekstern revisor for at sikre udvikling og fremdrift i forhold til dogmerne. Indenfor hvert af de 3 dogmer er der nogle underpunkter, som kommunerne har forpligtet sig til at arbejde for og som den eksterne revision vil forholde sig til. På hjemmesiden www.dogme2000.dk findes flere oplysninger om Dogme arbejdet i kommunerne. 1.9 Grøn sektorplan En grøn sektorplan for hhv. det åbne land og de bymæssige friarealer m.m. er under udarbejdelse. Fremover vil der ske en indbyrdes afstemning af spildevandsplanen og den grønne sektorplan med hensyn til udformningen af nye eller renovering af eksisterende åbne regnvandsledninger, bassiner m.m., der som oftest indgår i en rekreativ, naturmæssig eller arkitektonisk sammenhæng. 1.10 Vandløbsregulativer De i vandløbsregulativerne angivne forudsætninger m.h.t. kapacitet for det konkrete vandløb skal respekteres.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 9/54 Oplysninger fra vandløbsregulativerne er anvendt ved udarbejdelse af afsnit 5 Udledninger. 1.11 Betalingsvedtægt Kloakforsyningen er en brugerfinansieret forsyningsvirksomhed, som skal hvile i sig selv. Betalingsregler fremgår af Betalingsvedtægten og evt. tillæg hertil. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, der normalt er et engangsbidrag og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag. Bidragenes størrelse fremgår af takstbladet som revideres hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Kommunalbestyrelsen har i 2002 vedtaget et tillæg til betalingsvedtægten om driftssærbidrag til kloakforsyningen for særligt forurenet spildevand. 1.12 Fælles Teknisk Grundlag De 10 kommuner, som er interessenter i Spildevandscenter Avedøre, har sammen ladet udarbejde rapporten Fælles Teknisk Grundlag, for fornyelse af afløbssystemer og udarbejdelse af spildevandsplaner i oplandet til Spildevandscenter Avedøre I/S. Rapporten er godkendt af embedsmandsudvalget den 10. august 2000. Rapporten indeholder som et arbejdsdokument oplæg til en række fælles målsætninger for fornyelse af afløbssystemet, samt retningslinier for udarbejdelse af spildevandsplaner og fornyelsesplaner. I nærværende spildevandsplan indgår ovennævnte rapport som en del af grundlaget for afsnit 6 Tilstand og fornyelse af afløbsnettet. 1.13 Oversigt over plangrundlag. Spildevandsplan 1996-2001. Tillæg til spildevandsplan - kloakering af 2 kolonihaveområder ved Harrestrup Tillæg til spildevandsplan - kloakering af ejendomme ved Ågerupvej. Tillæg til spildevandsplan - ukloakerede ejendomme. Regionplan 2001 for Københavns Amt.. Kommuneplan 1998-2009 Kommuneplantillæg nr. 1. Skovlunde Bypark samt et skole- og institutionsområde ved Skovlunde Bypark i Skovlunde Bydel. Kommuneplantillæg nr. 2. Kommuneplantillæg nr. 3. Kultur- og forlystelsesaktiviteter
Side: 10/54 Spildevandsplan 2005-2009 Kommuneplantillæg nr. 4. Boligområde syd for Sømosen Kommuneplantillæg nr. 5. Ballerup Idrætsby Lokalplaner Befolkningsprognose Landvæsenskommissionskendelser Miljøhandlingsplan 1999-2004 Vandløbsregulativer. Vandforsyningsplan 2002-2010
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 11/54 2. Definitioner, begreber og fremtidig planlægning Definitioner Ved fastlæggelse af definitioner og begreber er der taget udgangspunkt i DANVAS (tidligere DANAS) officielle ordliste, som er vedlagt som bilag 1. Forudsætninger for planlægningen Til opgørelse af den fremtidige spildevandsbelastning anvendes så vidt muligt specifikke oplysninger fra Kommuneplan, befolknings- og erhvervsprognose samt lokalplaner. Hvor dette ikke er muligt, anvendes generelle forudsætninger om befolkningstæthed i nye boligområder, spildevandsbelastning pr. borger, spildevandsbelastning pr. ha. i nye erhvervsområder, regnvandsmængder, infiltrationsvandmængder m.v. Alle disse forudsætninger er samlet i bilag 2.
Side: 12/54 Spildevandsplan 2005-2009 3. Generel beskrivelse af renseanlæg 3.1 Spildevandscenter Avedøre I/S Spildevandscenter Avedøre I/S er et fælles kommunalt interessentskab ejet af 10 kommuner på Københavns Vestegn. Spildevandscentrets arbejdsområder er fastlagt i en vedtægt. Den nugældende vedtægt er godkendt af Tilsynsrådet for Københavns Amt 8. maj 2001. En nøjere beskrivelse af Spildevandscentrets indsatsområder findes i en strategiplan, som er vedtaget i selskabets bestyrelse. Den nugældende plan er godkendt af bestyrelsen 26. februar 1999. andel af interesseselskabet udgør 15,268 %. jf. Spildevandscenter Avedøres årsberetning af 2002. Spildevandscentret ejer og forestår driften af: To hovedkloakpumpestationer i henholdsvis Ejby (Glostrup) og Vallensbæk Hovedledninger fra disse pumpestationer til renseanlægget samt den såkaldte Gildhøjledning fra det tidligere Glostrup Renseanlæg og ned til Brøndby Strand Renseanlæg beliggende i Hvidovre Kommune på Avedøre Holme med tilhørende slambehandling, slamforbrænding og depot for aske herfra. Hovedledningen langs Brøndby Strand, fra det tidligere Brøndby Strand Renseanlæg til Stamholmen. Renseanlægget er opbygget som et mekanisk-biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. Slambehandlingen består af rådnetanke for anaerob (iltfri) biologisk omsætning af slammet med efterfølgende afvanding i centrifuger. Produceret biogas anvendes til produktion af elektricitet, til opvarmning og til støttefyring i slamforbrændingsanlægget. Det afvandede slam forbrændes, og asken herfra henlægges i depot på egen grund i det omfang, der ikke kan findes andre anvendelsesmuligheder. Røggassen fra forbrændingen undergår en omfattende rensning forud for emission gennem skorstenen. Spildevandscentret er endvidere ansvarlig for en central styring og overvågning af tre store regnvandsbassiner i oplandet og yderligere et på renseanlægget for opmagasinering af opspædet spildevand fra fællessystemet. Udledning af spildevand til Køge Bugt er omfattet af udledningstilladelse af 15. juni 1994 med efterfølgende revision af 24. marts 1999 og afgørelse fra Miljøstyrelsen, 19. august 1999. Driften af et nyt slamforbrændingsanlæg, samt emissionen af røggas herfra, er omfattet af miljøgodkendelse af 26. februar 1997 og afgørelse fra Miljøstyrelsen 5. august 1997. Indretning og driften af
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 13/54 askedepotet er omfattet af miljøgodkendelse af 5. maj 1999 og supplerende afgørelse af 27. maj 1999. Spildevandscentret offentliggør årligt en årsberetning med redegørelse for årets aktiviteter, overholdelse af kravværdier og siden 1998 offentliggøres også et grønt regnskab, som redegør for energi- og miljømæssige forhold samt den vedtagne miljøpolitik. 3.2 Måløv Renseanlæg Det er Spildevandscenter Avedøres ansvar, at renseanlæggets aktuelle behandlingskapacitet er tilstrækkelig således at udledningstilladelsen kan overholdes. Dette gøres ved løbende at tilpasse designkapaciteten til udviklingen i spildevandsbelastningen. Måløv Renseanlæg behandler spildevand fra Værløse, Ballerup, Ledøje Smørum og Herlev Kommuner. Når Stenløse Kommunes del af Måløv Knudepunkt etableres afledes spildevandet herfra til Måløv Renseanlæg. er ansvarlig for driften. Aftalegrundlaget for anlægget er - "Samarbejdsaftale for Måløv Renseanlæg af 24. september 1991" - "Betalingsaftale for Måløv Renseanlæg af 12. december 2002" Anlægget blev opført i 1968, men er senere udbygget flere gange. Anlægget er nu et biologisk renseanlæg med vidtgående kvælstoffjernelse, fosforfjernelse samt efterpolering i et filter og opfylder kravene i vandområdeplanen. Anlægget er dimensioneret for 70.000 PE, men er gennemsnitlig kun belastet med ca. 60.000 PE. Anlægget kan behandle op til 450 l/s. Ved større tilstrømning pumpes overskydende vandmængder til et bassin (2.000 m 3 ). Ved fyldt bassin aflastes vand udenom renseanlægget. I nedenstående tabel er anført vandforbrug i de 5 oplandskommuner, som afleder spildevand til Måløv Renseanlæg i 2002. Kommune Vandforbrug (m 3 /år) Ballerup 676.000 Herlev 133.000 Ledøje-Smørum 456.000 Værløse 909.000 Stenløse 0 I alt 2.174.000
Side: 14/54 Spildevandsplan 2005-2009 Renseanlæggets udlederkrav fremgår af skrivelse fra Københavns Amt d. 30. juni 1993. De vigtigste krav er sammen med gennemsnit af analyser for 2004 anført nedenfor. Parameter Krav Gennemsnit i 2004 COD (mg/l) 75 34 BI 5 (mod) (mg/l) 8 1,3 Total kvælstof (mg/l) 5 3,1 Total fosfor (mg/l) 1,5 1,04 Suspenderet stof (mg/l) 5 2,1 Slam fra anlægget afvandes i en centrifuge og bortskaffes ved forbrænding på Vestforbrænding. Renseanlægget udarbejder årligt et grønt regnskab, som redegør for energiog miljømæssige forhold. Anlægget er d. 24. februar 2004 blevet EMAS-certificeret. 3.2.1 Vandspejlet Vandspejlet er et pædagogisk tilbud, til skoler, boligforeninger og lokalsamfund, der vil arbejde med de miljøemner og problemstillinger, der er knyttet til Måløv Renseanlæg. Vi sætter fokus på at omsætte Bæredygtig Udvikling til praksis og arbejder med temaer som, vand, rensning, forbrug m.m. Derudover afholder vi kurser og "Åbenthus arrangementer" for vores målgruppe som således kan viderebringe deres erfaringer til eget nærmiljø. På den måde er vi med til at skabe opmærksomhed og forståelse for forholdet mellem kvaliteten af miljøet og folks daglige liv. UNESCO har I 2005-2014 proklameret et tiår for undervisning for Bæredygtig Udvikling som understreger vigtigheden af denne udvikling i verden, hvor vi også er en vigtig brik.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 15/54 4. Kloakeringsområder 4.1 Status Overordnet afledning af spildevand afleder spildevand fra både fællessystem og separat spildevandssystem til renseanlæggene, som vist i tabel 4.1. Ca. 5 % af det kloakerede areal er fælleskloakeret, mens resten er separatkloakeret. Renseanlæg Areal fællessystem [ha] Areal separatsystem [ha] Spildevandscenter Avedøre 87 1.313 Måløv Renseanlæg 6 627 I alt 93 1.940 Tabel 4.1 Fordeling af areal i kommunens hovedoplande. Hovedoplandsgrænser for renseanlæggene samt oplandsgrænser og kloakeringsprincipper for de enkelte oplande er vist på Tegning 1 og 2. På Tegning 4 er vist en oversigt over Landvæsenskommissionskendelser, jf. bilag 6 Fælleskommunale anlæg Nedenfor er oplistet de fælleskommunale anlæg, som er beliggende i kommunen. Kommunen driver anlæggene og opkræver bidrag fra de nabokommuner, der benytter anlæggene: 1. Værløse Pumpestation 2. Kildesvinget pumpestation 3. Højeng Pumpestation 4. Sømosen Pumpestation 5. Pumpestation ved Sømose Å/Harrestrup Å 6. Olieudskiller og regnvandsbassin ved Sømose Å De fælleskommunale anlæg, som kommunen varetager administration og/eller drift af, er også vist på Tegning 1 eller 2. Nedenfor er anført de fælleskommunale anlæg beliggende udenfor kommunen, hvor betaler bidrag til: 1. Rendebæksvej i Ledøje-Smørum Kommune 2. Kloakpumpestation i Værløse (Ballerupvej 79)
Side: 16/54 Spildevandsplan 2005-2009 3. Hjælpeledningen Harrestrup Å-Damhus Å inkl. pumpestation Damhusengen, og Harrestrup Å fra Spangen til Ringvej B3. Kommunale ledningsanlæg Størstedelen af s offentlige afløbssystem er fortrinsvis beliggende i vejareal. Omfanget af det offentlige ledningsanlæg mv. fremgår af tabel 4.2. Afløbssystem Omfang Komponent Fællesledninger [km] 20 Spildevandsledninger [km] 163 Regnvandsledninger [km] 181 Kommunale stikledninger [antal] 7.500 stk. Sparebassiner [antal/samlet volumen m 3 ] 3 stk./4.215 m 3 Sedimentationsbassiner (regnvand) [antal] Regnvandsbassiner [antal] Overløbsbygværker [antal] Pumpestationer fællessystem [antal] Pumpestationer spildevandssystem. [antal.] Pumpestationer Regnvandssystem. [antal.] Anlæg til svovlbrintefjernelse - Melbyvej Flowmåler for spildevand ved Hanevad 3 stk. 32 stk. 4 stk. 4 stk. 16 stk. 12 stk. 1 stk. 1 stk. Tabel 4.2 Omfang af det kommunale afløbssystem. Kommunale hovedledninger fremgår af Tegning 1 og 2 med tilhørende oplands- og udløbsskemaer. Der er i bilag 7 indsat en liste over ejendomme med private fællesanlæg. Det bemærkes, at listen ikke er komplet og at der altså kan være flere ejendomme, som har private fællesanlæg. I områder med fremtidige private fællesanlæg administreres, udbygges og vedligeholdes afløbssystemet af lokale kloaklaug - kloakforsyningen påser, at der etableres kloaklaug. Aldersmæssigt fordeler ledningsanlæggene sig som vist i tabel 4.3.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 17/54 Før 1930 1930 1945 1945 1960 1960 1980 1980 d.d. Ukendt [km] 14,3 0,8 71,3 242,7 34,5 0 % 4 0,2 19,6 66,78 9,5 0 Tabel 4.3 Aldersfordeling af de kommunale afløbsledninger. De detaljerede oplysninger om ledninger og brønde m.v., herunder trykledninger, nummerering af brønde og brøndoplysninger fremgår af kommunens kloakdatabase. Denne opdateres på grundlag af de seneste indsamlede oplysninger som f.eks. TV-rapporter og brøndrapporter. De hydrologiske afløbskoefficienter, som danner grundlag for beregning af kloakanlæggets reelle afledning af regnvand, fastsættes som angivet i bilag 2. De anvendes til statusberegning af belastninger af afløbssystemet, renseanlægget og recipienter. Ved myndighedsbehandlingen i forbindelse med afledningsret, er de dimensioneringskriterier, der fremgår af Landvæsenskommissionskendelserne fortsat gældende. Hvis der er foretaget større ændringer, f.eks. udbygninger med bassiner, kan dimensioneringskriterierne have ændret sig. Dog kan ejendomme som minimum aflede i henhold til Landvæsenskommissionskendelserne. Hvor der ikke foreligger bestemmelser i landvæsenskommissionskendelser om maksimal regnvandsafledning fra ejendomme begrænses afledningen til de nedenstående maksimale befæstelsesgrader gældende for den enkelte grund. Områdekarakter Centre, tæt bebyggelse, ingen vegetation Tæt bebyggelse med grønne områder, industriområder, skolebebyggelse Åben bebyggelse Grønne områder Befæstelsesgrad 0,80 1,00 0,60 0,90 0,50 0,60 0,05 0,15 Hvis der på den enkelte grund er behov for større befæstelsesgrader, skal grundejeren etablere forsinkelse af afstrømningen på grunden for nedbringelse af maksimalafstrømningen, svarende til de tilladte befæstelsesgrader. I Ballerup, Skovlunde og Måløv er der helt eller delvis gennemført separering af tidligere fælleskloakerede områder. I forbindelse hermed har de enkelte grundejere fået mulighed for at vente med at separere på egen grund til ejerskifte eller ombygning. Ved beregning af spildevandsbelastning og udledning fra regnvandsanlæg er der ikke taget hensyn hertil. Ballerup - status
Side: 18/54 Spildevandsplan 2005-2009 Spildevand Ballerup har ca. 20.900 indbyggere og det kloakerede areal udgør 950 ha. Ca. 90 % er separatkloakeret mens den resterende del - et område stort set afgrænset af Ballerup Byvej, B4, jernbanen og Vestbuen samt Toms Fabrikker - er fælleskloakeret. Spildevand- og regnvand fra den fælleskloakerede del - fra det nordvestlige Ballerup samles ved Præstevænget, hvor der er etableret overløbsbygværk og bassin. Ved fyldt bassin aflastes opspædet spildevand til Ballerup Å / forsinkelsesbassin for regnvand. Fra det resterende fælleskloakerede areal ledes spildevand og regnvand til et bassin ved Ballerup Boulevard med aflastningsmulighed til Ballerup- Skovlunde Skelgrøft/Harrestrup Å. Alt spildevand føres til Spildevandscenter Avedøre via den afskærende ledning langs Harrestrup Å. Regnvand Separat afledt regnvand fra den centrale og vestlige del af Ballerup afledes via (tørre) bassiner til Ballerup Å. Endvidere afledes opspædet spildevand fra de fælleskloakerede arealer i det centrale Ballerup når sparebassinet på 1.500 m 3 er fyldt. På en strækning langs jernbanen er der etableret en rørlægning under åen, således at åen normalt er tørlagt. Denne strækning til syd for banen er en del af regnvandssystemet og først herefter er vandløbet målsat. Fra et sydvestligt opland afledes regnvand til Råmosen, der fungerer som regnvandsbassin. Råmose Å udspringer i Råmosen. Fra en mindre vejstrækning udledes regnvand direkte til Råmose Å. Fra arealer omkring rådhuset afledes regnvand til bassin i Damgårdsparken med afløb via bassin på Lautrupgård og sedimentationsbassin ved Ballerup Stadion, hvor stadionbassinet funger som udligningsbassin, til Ballerup- Skovlunde Skelgrøft. Til dette system tilledes endvidere regnvand fra en del af Lautrupgård samt områder mellem Hold-an vej og Skovlunde. Endvidere sker der aflastning af opspædet spildevand til sedimentationsbassinet ved store regnskyl hidrørende fra det fælles kloakerede område (B24F). Til skelgrøften afledes uforsinket regnvand fra et område vest for ringvej B4 og Ballerup Idrætspark. Skelgrøften løber til Svanesøen, der fungerer som udligningsbassin med afløb til Harrestrup Å. Fra den sydlige del af Ballerup ledes regnvand direkte til Harrestrup Å, idet store vandmængder dog aflastes til Svanesøen. Et område nord for Frederikssundsvej (Lundegården) afleder regnvand til Måløv Å.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 19/54 Skovlunde - status Spildevand Skovlunde har ca. 12.400 indbyggere og det kloakerede areal udgør ca. 450 ha. Efter afslutning af separering af det centrale Skovlunde er hele området separatkloakeret. Alt spildevand føres til Spildevandscenter Avedøre via den afskærende ledning langs Harrestrup Å. Området er færdigudbygget. Der kan dog ske en vis boligbebyggelse ved omdannelse af eksisterende områder. Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. Regnvand Fra størstedelen af Skovlunde afledes regnvand til 2 bassiner ved Melbyvej med afløb til Harrestrup Å. Fra en mindre vejstrækning udledes regnvand direkte til Harrestrup Å. Fra den østlige del af Skovlunde udledes uforsinket regnvand (12 udløb) til Sømose Å, der har afløb via olieudskiller og udligningsbassin til Harrestrup Å. Der er etableret olieudskillere ved de fleste udløb til Sømose Å Fra dele af Lautrupgård afledes regnvand til Sømosen, der fungerer som udligningsbassin med afløb til Sømose Å. Harrestrup Landsby - status Spildevand Landsbyen har ca. 40 indbyggere og er separatkloakeret Spildevand afledes til hovedspildevandsledningen ved Harrestrup Å. Regnvand Regnvand afledes til Bymose Rende. Kolonihaver ved Harrestrup - status Omegnens Fritidshaveforening og Harrestrup Andelshaveforening har etableret et privat kloaksystem for spildevand. Spildevandet afledes til kommunens hovedspildevandsledning til Spildevandscenter Avedøre. Egebjerg - status Spildevand Egebjergområdet har ca. 5.800 indbyggere og det kloakerede areal udgør ca. 254 ha. Hele området er separatkloakeret. Spildevand afledes til Måløv Renseanlæg - for mindre områders vedkommende via hovedledninger i Herlev og Værløse Kommuner. Regnvand Fra størstedelen af Egebjergområdet afledes separat regnvand via mindre søer og Skovledmosen til Tibberup Å/Jonstrup Å via ledninger i Værløse kommune. Til regnvandssystemet i Egebjerg ledes endvidere regnvand fra den
Side: 20/54 Spildevandsplan 2005-2009 nordlige del af Lautrupgård. Nogle af søerne og Skovledmosen fungerer som udligningsbassiner. Vandet har før tilledning til Skovledmosen passeret olieudskiller(e). Fra den resterende del af Egebjergområdet afledes separat regnvand via ledninger i Herlev og Værløse Kommuner. Måløv - status Spildevand Måløv har ca. 7.100 indbyggere og det kloakerede areal udgør ca. 345 ha. Måløvhøj, 0,9 ha, er fælleskloakeret og overløbsvand herfra afledes til Måløv Å. Resten af området er separatkloakeret, idet 2 små områder i den gamle del af Måløv dog fortsat er fælleskloakeret. Alt spildevand afledes til Måløv Renseanlæg. Regnvand Størstedelen af regnvandsafledningen fra Måløvområdet sker via Måløv Å til Jonstrup Å. Store dele af området (inkl. Lundegården i den nordlige del af Ballerup) afvander via olieudskiller og mindre søer, der fungerer som udligningsbassiner til starten på den målsatte del af Måløv Å. Den målsatte del af Måløv Å modtager endvidere regnvand via 8 mindre udløb, herunder tilløb fra Ledøje-Smørum Kommune. Fra nordlige dele af Måløv tilledes regnvand direkte via bassiner til Jonstrup Å/Værebro Å. Fra erhvervsområder i den vestlige del af Måløv udledes regnvand via bassiner til Engager Rende/Værebro Å eller Sørup Rende/Værebro Å. 4.2 Planlagte ændringer Udbygning af de fælleskommunale afløbsanlæg, kommunale afløbsanlæg fremgår af Tegning 1 og 2. Planlagte ændringer ses af planskemaer for oplande og udløb. Kloakering af fremtidige arealer sker ved etablering af separatsystemer med lokal nedsivning af tagvand på ejendommene hvor dette er muligt. Anvendelse af faskiner i de eksisterende private afløbssystemer søges fremmet. Kommunen udstikker retningslinier for disse anlæg, der som minimum skal være sikret mod rotter og mod tilbagestuvning fra det øvrige afløbssystem. arbejder på at opnå en EMAS-certificering af kloaksystemet (transportsystemet) i overensstemmelse med Agenda 21 beslutningerne. Ballerup - plan Spildevand Der forventes ikke udbygning af nye områder, men i en vis grad videreudbygning af allerede kloakerede områder (Lautrupgård, Idrætsby m.v.).
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 21/54 Syd for Ballerup forventes etableret en ny campingplads, og der etableres spildevandskloak herfor. Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. Regnvand Der forventes ikke kloakeret nye områder, men der kan dog ske mindre udfyldninger med en svagt forøget regnvandsudledning til følge. Ved overløbsbygværket ved Marbækvej/Ballerup Boulevard etableres en udvidelse af det eksisterende bassinvolumen, der er et underjordisk bassin på 215 m 3. Der udføres et nyt bygværk på tilløbsledningen i stien mellem Tempovej og Energivej, hvorved tilløbsledningens volumen kan udnyttes. Der skal dog også ændres på ledningsføringen ved Ballerup Boulevard. Herudover etableres et rørbassin langs Ballerup Boulevard til Marbækvej. Efter etableringen vil det samlede bassinvolumen blive 600 m 3, hvorved bygværkets overløbshyppighed nedsættes fra 19 til 4 gange årligt og forureningsbelastningen fra bygværket af Svanesøen og Harrestrup Å reduceres med ca. 65 %. Sedimentationsbassinet ved Marbækvej trænger meget til oprensning, og der forekommer lugtgener fra bassinet om sommeren. Bassinet oprenses i 2005 Herudover forventes ingen ændringer af regnvandssystemerne. Skovlunde - plan Spildevand Regnvand Området er næsten færdigudbygget. Der kan dog ske en vis boligbebyggelse ved omdannelse af eksisterende områder. Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. Der etableres yderligere 1 olieudskiller ved udløb U1.8 til Sømose Å nord for banen, hvorefter alle kommunale udløb til åen er forsynet med olieudskiller. Der forventes ingen nykloakeringer i oplandet med undtagelse af et mindre område syd for opland S20. Harrestrup Landsby - plan Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. Kolonihaver ved Harrestrup - plan Der er ikke planlagt ændringer. Egebjerg - plan Området er stort set færdigudbygget. Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemerne. Der er dog planlagt en åbning af det rørlagte afløb fra Skovledmosen og afløbet vil efterfølgende blive klassificeret som vandløb.
Side: 22/54 Spildevandsplan 2005-2009 Måløv - plan Spildevand Der er planlagt 1 nyt boligområde (Søndergård M34.2S). Måløv Erhvervspark udvides mod øst (M31.1S, ca. 25 ha) og mod vest (M31.3S, ca. 15 ha., M31.5S, ca. 10 ha. og M31.6S, ca. 7,5 ha.). Endvidere etableres en kirkegård (M32.7S). Efter kloakering af opland M31.5S forventes ejendommene i Sørup kloakeret i en efterfølgende planperiode. Der er i øvrigt ikke planlagt ændringer i kloaksystemerne. Regnvand Ved udbygning af boligområdet udledes regnvand via nyt bassin (ændrer senere status til sø) med afløb til Måløv Å. Ved udbygning af erhvervsområder mod øst og vest fra erhvervsparken etableres regnvandsafledning til henholdsvis Jonstrup Å, Engager Rende og Sørup Rende, idet tagvand dog i videst muligt omfang afledes til nedsivningsanlæg.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 23/54 5. Udledninger 5.1 Udledning fra renseanlæg Spildevandet fra behandles på renseanlægget Spildevandscenter Avedøre og Måløv Renseanlæg jf. afsnit 3.1. I kloakoplandsskemaerne er anført belastningerne af renseanlæggene for status og plan. 5.2 Regnvandsbetingede udløb I findes regnbetingede udløb til de i tabel 5.1 nævnte recipienter. Recipient Harrestrup Å - nedstrøms Ballerup Boulevard Harrestrup Å - opstrøms Ballerup Boulevard Bymose Rende Sømose Å Jonstrup Å Måløv Å Engager Rende Målsætning Lempet CDE Generel B3 Lempet CDE Lempet CDE Generel B3 Lempet D Lempet C Sørup Rende Generel B3 (Øverst dog Lempet C) Ballerup Å Generel B3 Råmose Å Generel B3 (Øverst dog Lempet C) Tabel 5.1 Målsatte recipienter. Målsætningsbegrebet er nærmere forklaret i bilag 3. Ballerup-Måløv Sognegrøft og Brandmosegrøften får vandløbsstatus efter aftale med amtet, men der er endnu ikke fastlagt nogen målsætning.
Side: 24/54 Spildevandsplan 2005-2009 5.2.1 Harrestrup Å Målsætning/krav Harrestrup Å er fra Ballerup Boulevard til udløbet i Kalveboderne /Køge Bugt udlagt med en lempet målsætning (CDE). Opstrøms i er Harrestrup Å udlagt med en generel målsætning (B3) - karpefiskevand, DVFI 5. Det forudsættes endvidere, at vandføringen på den opstrøms strækning er minimum 10 l/s. Tilstand I 1999 har Københavns Amt undersøgt forureningstilstanden i 3 stationer: Ved Slaggevej (Albertslund): DVFI 3 (Krav 5) 70 m øst for Motorvejsbro: DVFI 2 (Krav 5) Ved Smedebæk Bro: DVFI 2 (Krav 5). Målsætningen var således ikke opfyldt. Vandløbet er tørt i tørre sommerperioder og vandføringskravet er ikke opfyldt. Det væsentligste problem er antagelig den manglende vandføring, som primært skyldes vandindvindingen i oplandet. har forsøgt at forbedre vandføringen ved at lede op til 15 l/s fra Svanesøen ca. 0,6 km nordvest til åen. Ved lange tørre perioder er der dog ikke vand nok i Svanesøen til at kunne sikre en stadig vandføring. Oprindelig var det forudsat, at amtet skulle sikre vandføringen ved grundvandsoppumpning, men amtet har generelt besluttet ikke at oppumpe rent grundvand til sikring af vandføringen i vandløb. Ved Sømose Ås udløb til Harrestup Å pumpes vandet op. Oppumpningen er udformet så vandet iltes. Herved øges iltindholdet i Harrestrup Ås vand med op til 4-5 mg/l. I de kritiske tørre perioder og varme perioder kan iltindholdet øges fra ca. 4 mg/l til 6-7 mg/l. Belastning Der tilledes separat afledt regnvand fra store dele af Ballerup og Skovlunde samt overløbsvand fra et mindre fælleskloakeret område. Åen modtager derudover spildevand fra 1 ukloakeret ejendom. Det kan ikke udelukkes, at der fra de ikke kloakerede kolonihaveområder udledes spildevand via drænsystemer. Planlagte indgreb 5.2.2 Bymose Rende Målsætning/krav Rensningen på den ukloakerede ejendom forbedres. Belastningen fra det fælleskloakerede område i Ballerup reduceres ved etablering af ekstra bassinvolumen ved Ballerup Boulevard/Marbækvej.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 25/54 Bymose Rende er et sidetilløb til Harrestrup Å. Målsætningen er lempet (CDE), DVFI 3 Tilstand Tilstanden blev af Københavns Amt i 1999 bedømt til DVFI 3 på en station. Målsætningen var således opfyldt. Belastning Separat afledt regnvand fra Albertslund Kommune. Planlagte indgreb Ingen 5.2.3 Ballerup - Skovlunde skelgrøft I Regionplan 2001 er skelgrøften udlagt med målsætning CDE. Det er efterfølgende aftalt med amtet, at grøften inkl. stadionbassin og Svanesøen kan overgå til en del af regnvandssystemet, hvorfor dette system ikke skal have nogen vandløbsmålsætning. 5.2.4 Sømose Å Sømose Å udspringer i Sømosen og danner grænse til Herlev Kommune frem til udløbet i Harrestrup Å. Målsætning/krav Hele åen er udlagt med lempet målsætning (CDE), DVFI 3. Kommunerne har hidtil betragtet strækningen syd for jernbanen som en del af regnvandssystemet. På denne strækning er åen flisebelagt i bunden og siderne er udført som betonspunsvægge. Ved udløbet til Harrestrup Å er der etableret olieudskiller og udligningsbassin. Tilstand I 1999 blev tilstanden opstrøms jernbanen af amtet bedømt til DVFI 3 på 2 opstrøms beliggende stationer. Målsætningen er således opfyldt opstrøms jernbanen. På den nedre strækning (flisebelagt) blev tilstanden bedømt til DVFI 1 og målsætningen er altså ikke opfyldt. Belastning Åen modtager store mængder separat afledt regnvand fra Herlev og Ballerup Kommuner. Fra Herlev Kommune tilledes tillige overløbsvand fra et mindre fælleskloakeret område. Planlagte tiltag Der er etableret olieudskillere ved de væsentligste tilløb til åen fra Ballerup Kommune og og der planlægges oprensning af regnvandsbassinet ved Hanevad.
Side: 26/54 Spildevandsplan 2005-2009 5.2.5 Værebro Å - systemet Værebro Å -systemet har sit udspring i Smør-/Fedtmose i Gladsaxe Kommune og løber til Roskilde Fjord. I er de relevante vandløbsstrækninger Tibberup Å og Jonstrup Å samt sidetilløbene, Måløv Å, Engager Rende, Sørup Rende og Ballerup Å. Målsætning/krav Måløv Å er fra Måløv Skole til udløbet i Jonstrup Å målsat med lempet målsætning D, DVFI 4. De øvrige aktuelle dele af Værebro Å - systemet er udlagt med en generel målsætning som karpefiskevand (B3) eller laksefiskevand (B2), DVFI 4 eller 5. Tilstand I nedenstående skema vises resultater af faunaundersøgelser: Krav 1995 1998/99 2001/3 Tibberup Å 4 4 Jonstrup Å, opstrøms 4 3 (og 4) Møllemosen (og nedstrøms): Måløv Å, ved udløb: 4 3 Jonstrup Å, opstrøms 4 4 Måløv Renseanlæg: Jonstrup Å, ca. 200 m nedstrøms 4 4 Måløv Renseanlæg: Jonstrup Å, ca. 600 m nedstrøms 4 4 Måløv Renseanlæg: Engager Rende (6 stationer) 4 1 3 4 2 3 3 Sørup Rende (2 stationer) 4 1 2 Ballerup å (ved Pederstrupvej og Baltorpvej, ): 4 2 3 I Tibberup Å og Jonstrup Å er målsætningen således opfyldt. Belastning Jonstrup Å belastes af udledningen fra Måløv Renseanlæg, men rensningen er så god, at målsætningen også opfyldes nedstrøms udledningen. Vandløbene modtager store mængder separat afledt regnvand fra. Fra en fælleskloakeret del af Ballerup tilledes overløbsvand til Ballerup Å. Fra Måløv tilledes overløbsvand fra et mindre fælleskloakeret område til Måløv Å. Måløv Å modtager derudover spildevand fra 2 ukloakerede ejendomme. Engager Rende og Sørup Rende modtager spildevand fra en, henholdsvis 2 ukloakerede ejendomme.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 27/54 Planlagte tiltag 5.2.6 Råmose Å Målsætning/krav 2 ejendomme med udledning til Måløv Å kloakeres. Spildevandsrensningen ved 2 ejendomme med udledning til Sørup Rende forbedres. Råmose Å udspringer i Råmosen og afleder vand til Hove Å-systemet. Målsætningen er generel (B3), DVFI 4, på den øverste strækning dog lempet (C). Tilstand I 1998 har Københavns Amt undersøgt forureningstilstanden i 2 stationer: DVFI 3 (krav 4) ved Ågerupvej og DVFI 4 ved Hestholmen (krav 4). Kravet er således ikke opfyldt på den øverste strækning. Belastning Der tilledes separat afledt regnvand fra store dele af Ballerup via Råmosen. Åen modtager derudover spildevand fra 5 ukloakerede ejendomme ved Ågerupvej. Det kan ikke udelukkes, at der fra de ikke kloakerede kolonihaveområder udledes spildevand via drænsystemer. Planlagte indgreb Et område ved Ågerupvej kloakeres. 5.3 Udløbsmængder I udløbsskemaerne er anført beregninger af udløbsmængder til recipienterne fra hvert af de på planerne anførte udløb i status og plan situationen. Mængderne er baseret på afledninger fra kloakerede områder og inddelt i følgende typer udløb: Separatkloakeret Fælleskloakeret For hvert udløb er anført: maksimal udledning årlig vandmængde årlig forureningsmængde angivet som COD, Tot-N og Tot-P. 6. Tilstand og fornyelse af afløbssystemet 6.1 Status påbegyndte en systematisk tilstandsvurdering og fornyelsesplanlægning i 1993. Der blev her udarbejdet og vedtaget et "Dispositionsforslag til miljøforbedring af afløbssystemerne".
Side: 28/54 Spildevandsplan 2005-2009 6.1.1 TV-inspektion og renovering Til dato er der udført TV-inspektion af i alt 128 km ledninger - primært fælleskloakledninger og spildevandsledninger, og ca. 2/3 af alle 180 km fælleskloakledninger og spildevandsledninger er således inspiceret siden 1993. 30 km ledninger er blevet fornyet. I årene 1994 2003 er der anvendt de i tabel 6.1 angivne beløb på fornyelse af afløbssystemet. Under forundersøgelser er kun medtaget udgifter til TVinspektioner. År Forundersøgelser Fornyelsesarbejde 1994 0,17 1995 0,13 1,67 1996 0,56 3,92 1997 0 8,16 1998 0,15 5,66 1999 0,16 3,68 2000 0,39 0,93 2001 0,43 3,30 2002 0,29 4,11 2003 0,23 4,66 I alt 2,51 33,75 Tabel 6.1 Investeringer i fornyelsestiltag [mio. kr.] De TV-inspicerede områder fremgår nedenfor.
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 29/54 Der er i de senere år også gennemført en række TV-inspektioner af stikledninger. I forlængelse af TV-inspektionerne er resultaterne heraf vurderet og ledningerne er fornyet, typisk ved foring, efter følgende retningslinier: Alle typer skadesobservationer i klasse 3 eller 4 uanset hvor observationen er placeret i systemet medfører en renovering. Alle skadesobservationer omhandlende ind- og udsivning herunder tilstedeværelsen af rødder. Følgende forhold indgår i vurderingen om der skal foretages et indgreb og hvilket omfang indgrebet skal have: risikoen for sammenstyrtning risiko for tilstopning rotteplage udsivning af spildevand indsivning af grundvand ledningens-/bygværkets alder
Side: 30/54 Spildevandsplan 2005-2009 Nedenfor er vist de områder/ledninger, hvor der er sket fornyelser af kloakledningerne efter TV-inspektion. 6.1.2 Opsporing af fejltilsluttede ejendomme Større områder med i alt 725 ejendomme er blevet undersøgt for uvedkommende vand og er undersøgt for fejltilslutninger. Ved undersøgelser af 167 parcelhustilslutninger blev der kun konstateret fejltilslutninger af 1,3 % af tagarealet. Derimod blev der konstateret overlækning fra regnvandsstikledninger til spildevandssystemet ved 16 % af stikledningerne. Hvor der er konstateret fejl udbedres fejlen af grundejeren efter anmodning fra kloakforsyningen. 6.1.3 MIKE URBAN Til beregning af flow og vandstand i afløbssystemet er edb-modellen MOUSE det værktøj, som oftest anvendes, da modellen bliver betragtet som bedst anvendte teknologi. Modellen kan også beregne forureningsbelastninger (m.h.t
Spildevandsplan 2005-2009 Side: 31/54 fosfor, kvælstof og organisk stof) fra kloaksystemets udledninger til omgivelserne. har fået inddateret alle data om afløbssystemet i MOUSE, således at der nu kan foretages beregninger for s afløbssystem. Dette gælder både for regn- og spildevandssystemet samt fællessystemet. MOUSE vil blive koblet sammen med MIKE NET (som er vandforsyningsmodellen) og den nye model kommer til at hedde MIKE URBAN. Som en konsekvens af drivhuseffekten diskuteres det om vejrsituationen i Danmark vil ændre sig i fremtiden. Større og hyppigere regnintensiteter kan være fremtiden. MOUSE/MIKE URBAN kan bruges til at simulere konsekvensen af ekstreme regnhændelser og give en fornemmelse af fremtidens udfordringer. Ved renovering af regnvands- og fællessystemet vil der blive foretaget en beregning af vandstanden/stuvningen i ledningssystemet, således at kapaciteten af ledningerne, pumpestationer samt bassiner kan vurderes. Konsekvensen af for små ledninger/pumper kan være at skifte til større dimensioner i problematiske områder. Da afløbssystemet er et kompleks system vil en ændring et sted i systemet ofte medføre ændringer i hydraulikken andre steder i systemet. Denne sammenhæng vil edb-modellen nemt kunne afsløre. Alternativer kan afprøves ved skrivebordet og den optimale løsning kan vælges, hvorved der kan spares penge. har til dags dato hovedsagligt renoveret spildevandsledninger. Vi har nu mulighed for efterkontrol af allerede sanerede ledninger. Ved implementering af Vandrammedirektivet vil modellen blive anvendt. Formålet med Vandrammedirektivet er at sikre vandkvaliteten i vandløbene ved i en samlet plan at se på samtlige påvirkninger af vandløbene. I forbindelse med kortlægningen af påvirkningerne af vandløbene skal belastningerne identificeres, således at indgrebene kan prioriteres i de enkelte vanddistrikter. Modellen vil kunne give en størrelse på spildevandsudledninger samt regnvandsbetingede udløb samt belastningen af nogle forurenende stoffer. Ved gentagende driftsproblemer i et område vil en beregning kunne eftervise om problemet skyldes hydraulikken, hvis ikke det er kapacitetsproblemer kan problemet skyldes ledningernes tilstand og en TV-inspektion vil være oplagt. Der er årligt i planperioden afsat midler til at kalibrere modellen, hvilket kræver en indsamling af data fra afløbssystemet til justering af edb-modellen.