Rammeaftale 2016, Udviklingsstrategi Bilag 1 Målgruppedefinition i Rammeaftale 2016
MÅLGRUPPEDEFINITION I RAMMEAFTALE 2016 Målgruppedefinition med afsæt i Socialstyrelsen målgruppekategorisering Overordnet målgruppe, der indgår i rammeaftalen Eksempler Fysisk funktionsnedsættelse Døvblindhed (medfødt og erhvervet) Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Anden fysisk funktionsnedsættelse. Hjerneskade Medfødt Erhvervet. Udviklingsforstyrrelser Autismespektrum Opmærksomhedsforstyrrelse Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog Anden udviklingsforstyrrelse. Downs syndrom Udviklingshæmning Anden udviklingshæmning. Demens Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Psykiske vanskeligheder - sindslidelse Angst Depression Forandre virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Stressbelastning Tilknytningsforstyrrelse Anden sindslidelse. Borgere uden talesprog med flerhed af svære fysiske og psykiske Multiple funktionsnedsættelser funktionsnedsættelser. Sjældne, alvorlige og kroniske diagnoser/syndromer, som under 1000 borgere Sjældent forekommende funktionsnedsættelser i Danmark lider af. Husvilde Hjemløshed Funktionelt hjemløse. Alkoholmisbrug Alkoholafhængighed. Stofmisbrug Misbrug af cannabis Misbrug af centralstimulerende rusmidler Misbrug af opioider Misbrug af ikke-ordineret afhængighedsskabende lægemiddel Misbrug af andre rusmidler. Overgreb Overgreb i nære relationer Seksuelt overgreb Voldeligt overgreb Ærerelateret konflikt Andet overgreb. Øvrige svære sociale problemer Indadreagerende adfærd Kriminalitet Omsorgssvigt Prostitution Seksuel krænkende adfærd Selvmordstanker eller - forsøg Selvskadende adfærd Social isolation Udadreagerende adfærd Andet socialt problem.
Sag: 15/8508 Bilag 2. Udviklingsplan for Landsbyen Sølund
Sag: 15/8508 I rammeaftalen sættes fokus på udvikling af sociale tilbud med mere end 100 døgnpladser. Landsbyen Sølund har mere end 100 døgnpladser, hvorfor Skanderborg Kommune har udarbejdet en udviklingsplan for tilbuddet. Udviklingsplanen for Landsbyen Sølund i Skanderborg Kommune er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene boligområde 7 og 9 i Lov om Social Service. Udviklingsplanen indgår som en del af rammeaftalen for 2016. Landsbyen Sølund drives af Skanderborg Kommune som kommunens største kontraktholder og landets største tilbud af sin art med cirka 750 ansatte. Med 80 år som landsdækkende tilbud til psykisk og fysisk udviklingshæmmede danner Landsbyen Sølund i dag rammen om en bred og mange facetteret tilbudsvifte. Landsbyen Sølund tilbyder således boliger, støtte- / samværs-/ aktivitets- /trænings- og undervisningstilbud til voksne mennesker medvæsentlig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Tilbuddene understøttes af specialiserede sundhedsfaglige ydelser og en række servicefunktioner, som også drives af Landsbyen Sølund. I tilknytning til Landsbyen Sølund drives en indtægtsdækket kursus- og konsulentenhed - VISS.dk (Videnscenter, Skanderborg Sølund). VISS.dk er oprettet i et samarbejde mellem Sølund og Skanderborg Kommune og tilbyder undervisning, konsulentydelser og supervision på landsplan. Hovedsigtet er kvalificering af den samlede indsats overfor børn, unge og voksne med udviklingshæmning samt kvalificering af indsatser, der ligger i gråzonefeltet hertil (demens, sindslidelser mv.). VISS.dk er tovholder for Landsbyen Sølunds opgave som VISO leverandør (den nationale Videns - og Specialrådgivningsorganisation) en opgave hvor VISS leverer ydelser på landsplan. Tilbuddene i Landsbyen Sølund gives i henhold til SL 83-85 (praktisk pædagogisk bistand), 107 +108 (midlertidigt + længerevarende ophold) og Lov om Almene boliger 105. Aflastningspladser og pladser i Enkeltmandsprojektet drives i henhold til 107 i SL. Endvidere tilbydes aktivitets- og samværstilbud i henhold til SL 104 samt særlige tilrettelagt undervisningstilbud (STU) i henhold til Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Landsbyen Sølund udbyder i alt op til ca. 232 døgnpladser, der spænder over 18 takstgrupper. Dette inkluderer p.t. 9 pladser i Enkeltmandsprojektet i henhold til SL 107. Endvidere udbydes ca. 185 pladser i henhold til SL 104 (aktivitets- og samværstilbud) samt 12 STU pladser. Landsbyen Sølund samarbejder pt. med 34 køberkommuner fra hele landet. De største aftagere af pladser i landsbyen ligger primært i Region Midtjylland, hvoraf Aarhus Kommune fortsat er Landsbyen Sølunds største køber med køb af pladser svarende til cirka 35 % af takstgrundlaget i budget 2015. Skanderborg Kommuner benytter selv pladser svarende til cirka 16 % af takstgrundlaget i budget 2015. Det samlede nettobudget for Landsbyen Sølund udgør cirka kr. 229 mio.(budget 2015 tal). Samlede udgift til sundhedsydelser er fratrukket indtægter fra Skanderborg Kommune på hhv. kr. 1.800.000 til hjemmesygeplejeydelser og kr. 300.000 til vederlagsfri fysioterapi. Derudover finansierer Skanderborg Kommune fra 2015 finansierer 40 % af lønudgift til psykiater. Region Midtjylland afholder den fulde udgift til landsbyens huslæge. VISS.dk har et selvstændigt og fuldt indtægtsdækket budget på cirka kr. 6 mio. i 2015.
Sag: 15/8508 Landsbyen Sølunds målgruppe Beboerne i landsbyen Sølund har alle som hovedproblematik en væsentlig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Mange af beboerne har yderligere handicaps og hjerneskader såsom autismespektrum forstyrrelser, Alzheimers, demens, epilepsi, psykiatriske lidelser, tilknytningsforstyrrelser samt, syn - og hørehandicaps. Det generelle niveau for beboernes udviklingsalder er mellem 0-6 år. De seneste 10-15 års ændring af målgruppen (dem som efterspørger et tilbud i Landsbyen Sølund) hen imod beboere med væsentlig højere levealder (med dertil stødende fysiske og mentale komplikationer) og mere sammensatte og komplicerede funktionsnedsættelser ses fortsat. Den faglige imødekommelse af ovennævnte udvikling kræver løbende justering og individualisering af indsatserne typisk i et tæt udviklingssamarbejde med andre sektorer (ældre/psykiatrien/somatikken). Efterspørgsel på pladser Landsbyen Sølund optager selv på egen venteliste. Ventelisten er pr. 1. april 2015: 28 borgere venter på tilbud om plads de 28 borgere kommer fra 11 forskellige kommuner heraf er 13 borgere fra Skanderborg Kommune og 5 borgere fra Århus kommune. De sidste 10 borgere kommer fra andre kommuner over hele landet. Der er de seneste 10 år set en svag tendens til at Landsbyen Sølund i stigende grad er et landsdækkende tilbud. borgerne på ventelisten kan primært henregnes til den tungeste gruppe indenfor målgruppen i forhold til plejebehov og udad reagerende adfærd (typisk yngre med svære autisme spektrum forstyrrelser). Landsbyen Sølund oplever således stadig en efterspørgsel på pladser om end der er tale om stagnerende og nedadgående efterspørgselstendens. Fokus og udviklingsmål for 2016 I 2014 blev der i Landsbyen Sølund gennemført en strategisk proces, som er opsamlet i en masterplan, der belyser de strategiske områder, hvor der skal ske afklaring eller fokus. Den 3. februar 2015 blev Socialudvalget i Skanderborg kommune første gang præsenteret for Masterplan 1.0 for Landsbyen Sølund, og Byrådet behandlede d. 23. april 2015 efterfølgende masterplanens samlede anbefalinger. 80 års erfaring med udvikling af det specialiserede tilbud Landsbyen Sølund er i dag, har dannet baggrund og grundlag for arbejdet med masterplanen hvor der er set og analyseret på udviklingstendenser i visitation, målgruppe og medarbejdere, - alle forhold, som vurderes at give Landsbyen Sølund en række udfordringer, der kræver et særligt sigte og fokus i de kommende års udvikling og drift af Sølund. Masterplanen har skitseret en række skilleveje (overordnede strategiske forhold) og fokusområder (interne udviklingsområder), hvor der enten skal ske ledelsesmæssig/politisk afklaring (skilleveje) eller igangsættes en særlig intern indsats (fokusområder). Fokus i 2016 vil være at arbejde målrettet videre i forlængelse af den tids- og procesplan der er lavet for ovenstående, hvor Sølund i forhold til strategiske skilleveje anbefaler: at fastholde en nuværende pladskapacitet (ikke mindre en 200 pladser) at samle de fleste af Sølunds kerneaktiviteter på Sortesøvej (boliger, aktivitetstilbud og integreret sundhedstilbud) og dermed frigøre de fleste beboerrettede aktiviteter fra den gamle bygningsmasse, som derved anbefales fraskilt fra landsbyen
Sag: 15/8508 at Sølund over de næste 10-15 år bevarer og opbygger tilbud og faglige kompetencer efter beboere med komplekse og omfattende støttebehov at Sølund tænkes ind i en samordnings- og fusionsstrategi af nuværende specialiserede tilbud i Skanderborg Kommune Sideløbende vil der målrettet blive arbejdet med fortsat planlægning af det arbejde der henhører til de interne udviklings- og fokusområder, hvor bl.a.: En gentænkning af landsbytanken skal udvikles. Ydelser udvikles med fokus på kerneopgaven Kvalificering af videndeling, samarbejde og kommunikation skal nytænkes som fundament for udvikling Kompetenceudvikling, fleksibilitet og forankring skal indarbejdes som højfokusområder for en stor arbejdsplads i forandring /29. april 2015, Skanderborg Kommune
Udviklingsplan for Specialområde Socialpsykiatri Voksne 2016 1
Specialområde Socialpsykiatri Voksne Them Administrationen Pilevej 2, Salten DK-8653 Them Tel. +45 7847 7080 svo@ps.rm.dk www.svo.rm.d Fakta om Specialområde Socialpsykiatri Voksne Specialområde Socialpsykiatri Voksne blev etableret d. 1. januar 2013 i forbindelse med en organisatorisk omlægning af socialområdet i Region Midtjylland. De seks socialpsykiatriske bosteder Blåkærgård, Gårdhaven, Pilebakken, Sct. Mikkel, Sønderparken og Tangkær blev fusioneret til Specialområde Socialpsykiatri Voksne, som er Region Midtjyllands samlede sociale tilbud til voksne som har komplekse psykiske sygdomme og på baggrund deraf har brug for psykosocial rehabilitering i hverdagen. Specialområde Socialpsykiatri Voksne omfatter syv afdelinger, som er placeret i hhv. Viborg (Gårdhaven, Blåkærgård og Sct. Mikkel), Ørsted (Tangkær to afdelinger), Salten v. Silkeborg (Pilebakken) og Hornsyld (Sønderparken). Der ydes tilbud til fire hovedmålgrupper: Ældre borgere (50+) med psykiske sygdomme eller demens Yngre borgere med kompleksitet Borgere med komplekse psykiske sygdomme og afhængighed Borgere med Huntingtons sygdom Der henvises i øvrigt til hjemmesiden: http://www.specialområde Socialpsykiatri Voksne.rm.dk/forside Specialområde Socialpsykiatri Voksne råder over 166 rammeaftale døgnpladser. Fordeling på pladstyper og afdelinger ses af skemaet herunder. Der er i samarbejde med Socialtilsyn Nord skabt mulighed for at Specialområde Socialpsykiatri Voksne ud over de rammeaftalte pladser i mindre omfang og med kort varsel kan imødekomme kommunernes behov for fleksibilitet. Afdeling Antal pladser Blåkærgård 107 5 108 15 Gårdhaven 107 19 108 4 2
Pilebakken 107 4 108 22 Sct. Mikkel 107 1 ABL 20 Sønderparken 107 10 108 22 Tangkær Socialpsykiatri 107 7 108 21 Tangkær Huntingtons Sygdom 108 16 I alt 166 Belægning 2014 Specialområde Socialpsykiatri Voksne havde i 2014 samlet set en belægningsprocent på over 99. Det gennemsnitlige forbrug af pladser hen over året ses af tabellen herunder. Afdeling Antal normerede pladser Forbrug af pladser Blåkærgård 20 19,33 Gårdhaven 23 24,08 Pilebakken 26 27,86 Sct. Mikkel 21 20,89 Sønderparken 32 32,36 Tangkær Socialpsykiatri 28 26,02 Tangkær Huntingtons Sygdom 16 14,30 I alt 166 164,84 Som det fremgår af tabellen var forbruget af pladser i Specialområde Socialpsykiatri Voksne i 2014 ca. 165 døgnpladser. Specialområde Socialpsykiatri Voksne samarbejder med 38 kommuner. De største samarbejdspartnere er Aarhus, Horsens, Silkeborg og Viborg Kommuner. Den samlede omsætning i Specialområde Socialpsykiatri Voksne udgjorde ca. 136 mio. kr. i 2014. Den forventede omsætning for 2015 er 140 millioner kr. 3
Figur 1. Fordeling af Specialområde Socialpsykiatri Voksnes køberkommuner ift. døgnpladser (opgjort pr. 14/11 2014) Beskrivelse af udviklingen i 2014 og 1. halvår 2015 Efterspørgsel For hovedmålgruppen ældre borgere med psykiske sygdomme eller demens har Specialområde Socialpsykiatri Voksne i perioden oplevet en stabil høj efterspørgsel. Ift. yngre borgere med kompleksitet opleves en stigende efterspørgsel, særligt hvad angår udredning og rehabilitering. Der har i perioden været en varierende efterspørgsel på ydelser til borgere med komplekse psykiske sygdomme og afhængighed. Vedr. borgere med Huntingtons sygdom oplevede Specialområde Socialpsykiatri Voksne, at efterspørgsel på pladser til denne målgruppe stagnerede i 2013. Herefter har efterspørgslen været svagt stigende. 4
Udviklingen i målgrupper Overordnet oplever Specialområde Socialpsykiatri Voksne, at kompleksiteten af de problemstillinger, der knytter sig til nyindskrevne borgere, er højere i dag end for blot fem år siden. Forekomsten af dobbeltdiagnose, trippeldiagnose, dom til behandling og misbrugs- / afhængighedsproblematik er stigende. Tilsvarende opleves, at der indskrives færre borgere med svær psykisk sygdom med stabile forløb. Den øgede kompleksitet stiller øgede krav til koordinering med samarbejdspartner, forebyggende tiltag ift. medarbejdernes sikkerhed og kompetenceudvikling af medarbejdergruppen. I den ældre målgruppe modtages flere og flere borgere med frontallapsskade. Der anes en tendens ift. den yngre målgruppe i retning af, at flere og flere af de nyindskrevne borgere har et uafklaret forsørgelsesgrundlag. På Sønderparken er der i 2014 udviklet et særligt tilbud - Et Liv til Forskel - til unge personer med svær spiseforstyrrelse. Der ydes en systematiseret og struktureret indsats under overskriften Spiseforstyrrelse med comorbiditet. Der opleves stor landsdækkende interesse for tilbuddet. Tilpasning af kapacitet Der har de seneste år ikke været justeringer i antallet af rammeaftalte pladser i specialområdet. I 2014 indviedes dog 10 nye boliger på Sønderparken. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i rammeaftalen for 2010 blev aftalt at oprette 10 ekstra døgnpladser. Sønderparken har fra 2010 tilbudt de ekstra pladser i form af otte midlertidige pavillonlejligheder. De 10 nye boliger afløser disse pavilloner, som er blevet nedtaget. Med det nye byggeri er pladserne således gjort permanente, og samtidig er der udvidet til de 10 aftalte pladser. VISO-aktivitet Specialområde Socialpsykiatri Voksne har aftale med VISO ift. borgere med Huntingtons Sygdom. Da der på landsplan er vigende efterspørgsel på VISO-ydelser til denne målgruppe, ønsker Socialstyrelsen at indskrænke antallet af leverandører. Således ophører Specialområde Socialpsykiatri Voksne med udgangen af september 2015 med at være leverandør. Der er i 2014 solgt VISO-ydelser for kr. 55.000. Kompetenceudvikling Som beskrevet ovenfor, har Specialområde Socialpsykiatri Voksne de senere år oplevet, at de nyindskrevne borgere kommer med tiltagende komplekse problemstillinger. For at kunne imødekomme denne udvikling i målgruppen, har Specialområde Socialpsykiatri Voksne iværksat kompetenceudvikling af medarbejdergruppen. Følgende kompetenceudvikling er iværksat, gennemført og afsluttet i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2015: Motiverende samtale Mestring i netværksarbejde med udgangspunkt i Åben Dialog-tilgangen 5
Grundkursus i øreakupunktur, NADA (National Acupuncture Detoxification Association) NADA udvidet/ søvn og angst Neuropædagogisk grunduddannelse Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde (grundkursus) Internt opfølgningskursus i konflikthåndtering v. egne instruktører Kompleksitetshåndtering Kompetenceudvikling på Sct. Mikkel der m. bl.a. undervisning, etablering af teams, ekstra supervision, refleksion, teambuilding De seneste år har Specialområde Socialpsykiatri Voksne gennem deltagelse i projektet Sundere Liv i Socialpsykiatrien haft øget fokus på borgernes sundhedstilstand. Som en del af projektet har der fundet følgende kompetenceudvikling sted i 2013 14: Udvikling af sundhedspædagogiske kompetencer Livsstilsvejlederkursus Fokus og mål for udviklingen i 2016 Med udgangspunkt i Region Midtjyllands Social Strategi arbejder Specialområde Socialpsykiatri Voksne med at planlægge det strategiske udviklingsarbejde for 2015 og 2016. I tråd med dagsordenen for den overordnede Social Strategi er Specialområde Socialpsykiatri Voksne optaget af at vidensbasere det socialfaglige arbejde yderligere med henblik på at opsamle og omsætte viden til mere effektive sociale ydelser. Hovedvisionen er udtrykt på følgende vis: Nødvendig viden målrettet indsats bedre liv til flere. Hvert af disse områder har en række konkrete indsatsområder, som til sammen udgør grundlaget for det videre arbejde med specialområdets udvikling. Forventet efterspørgsel Det forventes, at udviklingen ift. kompleksitet i borgernes problemstillinger fortsætter de kommende år med de udfordringer, dette afstedkommer ift. relationel koordinering. Indmeldte ønskede kapacitetsjusteringer Specialområde Socialpsykiatri Voksne har ikke indmeldt ønsker ift. kapacitetsjustering. Nye aktiviteter Specialområde Socialpsykiatri Voksne har i 2014 igangsat et samarbejde med Aalborg Universitet vedr. anvendte metoder ift. Specialområde Socialpsykiatri Voksnes ældregruppe. Dette forventes at munde ud i en tydeligere specialisering ift. ældregruppens mindre delmålgrupper. Som nævnt ovenfor har Specialområde Socialpsykiatri Voksne udviklet et særligt tilbud til unge med svære spiseforstyrrelser. Tilbuddet er stadig under etablering, herunder dimensionering. Specialområde Socialpsykiatri Voksne har påbegyndt udviklingen af et analyse- og planlægningsredskab for den faglige indsats til målgruppen borgere med frontallapsdemens. 6
Påtænkte kompetenceudviklingsaktiviteter I løbet af 2015 startes arbejdet med at systematisere den strategiske kompetenceudvikling, således at alle indsatsområder adresseres i relation til Specialområde Socialpsykiatri Voksnes kerneopgave. Dermed struktureres det strategiske fundament med henblik på at leve op til specialområdets virksomhedsplan, herunder udføre kerneopgaven mest hensigtsmæssigt. Vedligeholdelse af konflikthåndteringskompetencer er indarbejdet i Specialområde Socialpsykiatri Voksnes kompetence-udviklingsplan. På nuværende tidspunkt er der desuden planlagt følgende aktiviteter (2. halvår 2015 samt 2016): Motiverende samtale Mestring i netværksarbejde med udgangspunkt i Åben Dialog-tilgange 7
Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1
Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften og Gudenåkollegiet. Specialområdet er i dag blandt de største specialområder under Social og Psykiatri i Region Midtjylland og har afdelinger i Hinnerup, Hedensted, Horsens, Tørring, Silkeborg, Viborg, Skals, Thorning og Randers. Specialområde Autismes målgruppe er voksne borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser, som ofte har yderligere udfordringer i form af andre psykiatriske diagnoser mv. Det er kendetegnende for borgere med disse forstyrrelser, at de har begrænsning af evnen til socialt samspil og kommunikation samt begrænsning af adfærd, fantasi og interesserer. Samtidig er der store individuelle forskelle, idet intellektuelle og følelsesmæssige færdigheder er meget forskellige, hvorfor behovet for støtte spænder vidt. Med sine ca. 190 døgnpladser og ca. 200 dagtilbudspladser fordelt på 25 afdelinger danner Specialområde Autisme rammen om en bred og højt specialiseret vifte af tilbud til voksne med autisme. Tilbud, som dækker beskyttet beskæftigelse, aktivitet og samvær ( 103-104), bostøtte ( 83-87) og midlertidige samt længerevarende botilbud ( 107-108). Specialområde Autisme driver ligeledes undervisnings- og konsulentenheden, Autismefokus. Autismefokus tilbyder undervisning og rådgivning til specialområdets medarbejdere, til kommuner, regioner og andre med det formål at udbrede viden og derved kvalificere indsatsen overfor mennesker med autisme. Specialområde Autisme samarbejder med et stort antal køberkommuner. En stor del af kommunerne i Region Midtjylland er aftagere af pladser i Specialområde Autisme, hvoraf Aarhus Kommune er specialområdets største køber. Derudover samarbejder Specialområde Autisme med flere kommuner udenfor Region Midtjylland. Figur 1 viser fordelingen af specialområdets køberkommuner ift. døgnpladser. Omsætningen i Specialområde Autisme er på baggrund af normeringen for 2015 budgetteret til ca. 165 mio. kr. 2
Figur 1. Fordeling af Specialområde Autismes køberkommuner ift. Døgnpladser (opgjort pr. 25/11 2014) De seneste års udvikling i Specialområde Autisme Specialområde Autisme er i vækst og har i de seneste år oplevet stigende efterspørgsel efter flere og stadigt mere specialiserede tilbud til voksne med autisme. Specialområdet befinder sig således i en stærk organisatorisk såvel faglig udvikling rettet mod løbende tilpasning til den stigende efterspørgsel og imødekommelse af mere individualiserede tilbud indenfor målgruppen. Tilgangen af flere og mere støttekrævende borgere i Specialområde Autisme har over de seneste år ført til etableringen af en række nye afdelinger, der henvender sig til hver sin specifikke målgruppe indenfor autismespektret. Der er på denne baggrund et løbende fokus på at tilpasse organisationen til efterspørgslen både med hensyn til kapacitet og kvalitet. 3
Aktuelt opleves der stor efterspørgsel på tilbud om plads hos Specialområde Autisme. Sideløbende med den organisatoriske udvikling arbejdes der på at sikre specialområdets ansatte et højt fagligt niveau og et fælles grundlag gennem løbende kompetenceudvikling. Således underviser Autismefokus alle specialområdets medarbejdere i viden om Autisme Spektrum Forstyrrelser. Dette foregår ved obligatorisk deltagelse i Autismepiloten, som er en basisuddannelse til fagpersoner, der arbejder med voksne med autisme. Ved siden af arbejdet med at undervise specialområdets medarbejdere og dermed kvalificere den autismefaglige indsats i områdets afdelinger, udbyder Autismefokus sin konsulentvirksomhed via VISO. I både 2013 og 2014 har VISO-aktiviteten beløbet sig til ca. 1,4 mio. kr. Fokus og mål for udviklingen i 2016 I Specialområde Autisme er kerneopgaven at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Som led heri er det en ambition at fastholde og videreudvikle et stærkt fagligt niveau, at kunne prioritere både bredde og specialisering og derigennem at være en attraktiv samarbejdspartner for kommunerne. For at nå denne målsætning i en tid præget af stigende og mere kompleks efterspørgsel har Specialområde Autisme igangsat en række udviklingstiltag for indeværende og næste år: Social Strategi Med udgangspunkt i Region Midtjyllands Social Strategi arbejder Specialområde Autisme med at planlægge det strategiske udviklingsarbejde for 2015 og 2016. I tråd med dagsordenen for den overordnede Social Strategi er Specialområde Autisme optaget af at videnbasere det socialfaglige arbejde yderligere med henblik på at opsamle og omsætte viden til mere effektive sociale ydelser. Hovedvisionen er udtrykt på følgende vis: Nødvendig viden målrettet indsats bedre liv til flere. Hvert af disse områder har en række konkrete indsatsområder, som til sammen udgør grundlaget for det videre arbejde med specialområdets udvikling. I løbet af 2015 startes arbejdet med at systematisere den strategiske udviklingsindsats, således at alle indsatsområder adresseres i relation til Specialområde Autismes kerneopgave. Dermed struktureres specialområdets strategiske fundament med henblik på at kunne nå ambitionerne og udføre kerneopgaven mest hensigtsmæssigt. Fleksible og mobile boliger Som en konsekvens af den stigende efterspørgsel efter mere specialiserede tilbud, har Specialområde Autisme sideløbende med den skærpede faglige indsats, iværksat Projekt fleksible, mobile boliger. Formålet med dette projekt er at udvikle et alternativ til boligerne i specialområdets eksisterende afdelinger. Et alternativ hvor fleksibilitet og mobilitet er nøgleord. Det er dermed sigtet, at de fleksible, mobile boliger med kort varsel skal kunne sættes i drift og tilsvarende kunne flyttes til en anden afdeling med et minimum at udgifter til følge. 4
Arbejdet med at udvikle et nyt boligkoncept som supplement til specialområdets eksisterende boliger skal ses i lyset af det overordnede arbejde med at tilpasse organisationen til den oplevede efterspørgsel. Det vil sige, at de fleksible, mobile boliger udover at forbedre specialområdets responstid overfor kommunerne også skaber mere optimal kapacitetsudnyttelse og dermed bidrager med omkostningseffektivisering. Rekruttering og kompetenceudvikling En afgørende forudsætning for at specialområdet kan nå sine ambitioner og faglige bestræbelser er, at der kan rekrutteres og fastholdes dygtige medarbejdere. Et styrket fokus herpå skal sikre, at specialområdet også fremadrettet har en højt kvalificeret arbejdsstyrke, og at Specialområde Autisme positionerer sig som en attraktiv arbejdsplads. For at give denne indsats fælles retning har specialområdet igangsat en udviklingsproces, som har til hensigt at formalisere og strømline rekrutterings- og medarbejderudviklingsindsatsen på tværs af hele specialområdet. Hele indsatsen på dette område er i sin begyndelsesfase, og fortsætter i hele 2016. Resultat- og effektmåling I Specialområde Autisme ønskes forståelsen af forholdet mellem indsats og effekt styrket. Dermed bliver det tydeligere, hvorvidt indsatsen overfor den enkelte borger medfører de tilsigtede resultater. Ved at kunne dokumentere denne sammenhæng skabes grundlag for en målrettet indsats overfor den enkelte borger og bedre forudsætninger for faglig læring og kvalitetsudvikling på afdelingerne og i specialområdet som helhed. Projektet er opstået som en del af specialområdets samarbejde med Horsens Kommune om et nyopført autismetilbud i Horsens. Her anvendes Horsens-modellen som primær inspirationskilde til udviklingen af specialområdets eget resultat- og effektmålingssystem. I første omgang indføres resultat- og effektmåling i tilbuddet i Horsens, og på baggrund af erfaringerne herfra indfases systemet i specialområdets øvrige afdelinger. Fasemodellen I medfør af kerneopgaven er det tillige målsætningen at tilbyde rammer, hvor unge mennesker med autisme udvikler kompetencer og selvstændighed, således at de på sigt kan flytte i egen bolig med kommunal støtte. Initiativet til fasemodellen udspringer af en større bevidsthed om de vanskeligheder, unge med autisme møder ved overgangen fra ungdomstil voksenlivet, herunder også de strukturelle udfordringer, der er forbundet med overgange i den offentlige sektor. Målet er, at den unge aldrig skal opleve, at skulle starte forfra eller blive sat i en venteposition i forbindelse med overgange. Fasemodellen tilbyder en specialiseret og udviklingsorienteret helhedsindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger, drømme og motivation. Det er sigtet, at den sociale indsats overfor den enkelte borger bliver mindre indgribende i takt med borgerens stigende kompetencer og selvstændighed. Med fasemodellen er det dermed håbet, at en tidlig og specialiseret indsats kan sikre, at færre unge med autisme ender udenfor samfundet. 5
Fasemodellen er et projekt under udvikling, som indfases på afdelingen for unge med autisme i Horsens. Systematisk pårørendeinddragelse I Specialområde Autisme spiller de pårørende en stor og central rolle i mange borgeres liv. Tilsvarende er det specialområdets oplevelse, at de pårørende i stor udstrækning er deltagende og engagerede. Specialområdet anser derfor de pårørende som værdifulde samarbejdspartnere i arbejdet med kerneopgaven om at tilbyde og udvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Der er derfor fokus på at systematisere vores pårørendeinddragelse, således at de pårørende inddrages aktivt og på et tidligt tidspunkt. Det er dermed målet, at specialområdet skal drage større nytte af de pårørendes oplevelser og erfaringer med specialområdets tilbud til gavn for de enkelte borgere. Første skridt i arbejdet mod mere systematisk pårørendeinddragelse tages med udarbejdelsen af en pårørendepolitik for specialområdet og nedsættelsen af et fælles pårørenderåd for hele Specialområde Autisme. Disse tiltag påbegyndes i foråret 2015 og fortsætter den videre proces med udvikling og implementering af en færdig model for systematisk pårørendeinddragelse ind i 2016. Anvendelse af ny teknologi I Specialområde Autisme er det et løbende mål, at finde nye og smartere måder at gøre tingene på for derigennem at forbedre den daglige indsats. Som naturlig følge heraf er der fokus på, hvordan nye teknologier kan hjælpe i det daglige arbejde. 6
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2015
Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 4 Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud... 7 Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud... 9 Center for Døvblindhed og Høretab... 9 Børneskolen på Kolonien Filadelfia... 11 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs... 12 Kofoedsminde... 13 CFD (Center for Døve)... 14 Institut for Blinde og Svagsynede... 15 Center for Høretab... 16 Skolen på Kastelsvej... 17 Børneklinikken... 18 Geelsgårdskolen... 19 Sikrede afdelinger... 20 Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 23
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategierne på det specialiserede socialområde og specialundervising skal der sikres indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). De administrative styregrupper er ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. Til brug for tilvejebringelse af den nødvendige information har KL i dialog med de fem rammeaftalesekretariater udarbejdet en procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger følger årshjulet for rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattede målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region samt om kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. Danmarkskortet på næste side giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt sammenhængen mellem behov og udbud af ydelser, pladser mv. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes oplevelser af sammenhængen mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. I den resterende del af notatet gennemgås tilbuddene enkeltvis i forhold til kapacitet, belægning og sammenhæng. Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger De lands- og landsdelsdækkende tilbud fremgår af Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. samt Bekendtgørelse om kommunernes finansiering af Døvekonsulentordningen ved CFD og driften af den sikrede boform Kofoedsminde og er følgende: Landsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - døvblindhed (Region Nordjylland) Børneskolen på Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) 4
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Landsdelsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden). Som det fremgår af tabel 1, har belægningen samlet set på de lands- og landsdelsdækkende været på 96 procent i 2014, hvilket er et fald i forhold til 2013. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til 2015. Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. Dog ses der primært reduktioner inden for tilbud til døve og personer med høretab. I 2016 øges det samlede antal pladser med 8 efterfulgt af en mindre forventet reduktion på 3 pladser i 2017. Igen skyldes udviklingen op- og nedjusteringer inden for de enkelte tilbud, herunder en opjustering på døveområdet, der til dels opvejer reduktion i 2015. Der forventes således et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Tabel 1: Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Tekst Antal tilbud 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 9 1.008 988 953 927 935 937 937 Pladsforbrug samlet 956,1 968,4 915,7 Belægningsprocent 95% 98% 96% Pladsforbrug Syddanmark - 13% 13% Pladsforbrug Midtjylland - 11% 10% Pladsforbrug Nordjylland - 13% 13% Pladsforbrug Sjælland - 14% 15% Pladsforbrug Hovedstaden - 48% 48% Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 1% 1% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken samt 34 pladser på Kofoedsminde 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i 2012. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Tabel 2 viser, at de landsdækkende tilbud i 2014 overvejende havde borgere fra kommunerne i tilbuddenes beliggenhedsregion eller de omkringliggende regioner. Der er ingen landsdækkende tilbud i Region Midtjylland og Region Syddanmark. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. 5
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 2: Belægning på de landsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud 1 3 2 Pladstal 143 127,1 317 Pladsforbrug samlet 142,1 123,9 278,1 Pladsforbrug Syddanmark 11% 12% 15% Pladsforbrug Midtjylland 20% 13% 8% Pladsforbrug Nordjylland 30% 5% 3% Pladsforbrug Sjælland 11% 44% 18% Pladsforbrug Hovedstaden 25% 25% 56% Pladsforbrug andre 3% 2% 1% Note: Opgørelse er eksklusiv 34 pladser på Kofoedsminde 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. I tabel 3 ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende tilbud. Som det fremgår, blev disse tilbud i 2014 primært anvendt af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i den anden region i landsdelen udgjorde en mindre andel af pladsforbruget. Hertil skal bemærkes, at ikke alle ydelser i tilbuddene er omfattet af delvis objektiv finansiering, hvorfor fordelingen af pladsforbruget kan ændre sig ved en mere detaljeret opgørelse. Der er ingen landsdelsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud 1 1 2 Pladstal 72 74 220 Pladsforbrug samlet 61,9 84,5 225,2 Pladsforbrug Syddanmark 71% 4% 0% Pladsforbrug Midtjylland 15% 16% 0% Pladsforbrug Nordjylland 0% 78% 0% Pladsforbrug Sjælland 6% 1% 6% Pladsforbrug Hovedstaden 5% 1% 94% Pladsforbrug andre 3% 0% 0% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. De sikrede afdelinger er placeret i følgende tilbud: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (Region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). 6
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Tabel 4: Samlet kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tekst Antal tilbud 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 8 107 126 126 126 126 126 126 Pladsforbrug samlet 79,0 105,5 99,0 Belægningsprocent 74% 84% 79% Pladsforbrug Syddanmark - 19% 20% Pladsforbrug Midtjylland - 12% 16% Pladsforbrug Nordjylland - 4% 4% Pladsforbrug Sjælland - 15% 12% Pladsforbrug Hovedstaden - 45% 44% Pladsforbrug andre - 5% 2% Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i 2012. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Som det det fremgår af tabel 5 var pladserne i de sikrede afdelinger i 2014 primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller de omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i Syddanmark. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud 1 2 1 2 2 Pladstal 19 25 8 35 39 Pladsforbrug samlet 16,4 23,6 5,8 23,3 30,0 Pladsforbrug fra Syddanmark 45% 40% 10% 7% 3% Pladsforbrug fra Midtjylland 17% 40% 49% 2% 1% Pladsforbrug fra Nordjylland 0% 8% 31% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 3% 3% 5% 35% 7% Pladsforbrug fra Hovedstaden 34% 9% 0% 48% 83% Pladsforbrug fra andre 1% 0% 4% 6% 0% Note: På Stevnsfortet og Bakkegården i Region Sjælland er pladsforbruget for pædagogisk observation og uledsagede flygtninge i 2014 placeret under Pladsforbrug andre. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er landets 98 kommuner blevet bedt om at angive for de enkelte tilbud, om de oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Desuden har det været muligt for kommunerne at angive bemærkninger til den oplevede sammenhæng. Generelt er tilbuddene kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender tilbuddene i et meget begrænset omfang. Dette ses 7
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger blandt andet ved, at mellem 51 og 70 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdækkende tilbud i foregående år, mens mellem 45 og 61 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdelsdækkende tilbud i foregående år. For de sikrede afdelinger angiver 29 procent af kommunerne, at de ikke har haft borgere i tilbuddene i foregående år. Som det fremgår af tabel 2, 3 og 5 spiller tilbuddenes geografiske placering desuden en væsentlig rolle i forhold til, om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af handlekommunen i højere grad anvendes. Dette er selvfølgelig tilfældet for de landsdelsdækkende tilbud, hvor den objektive finansiering kun omfatter dele af landet, men gælder også for de landsdækkende tilbud og de sikrede afdelinger. Den forholdsvis begrænsede anvendelse af tilbuddene betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis har det fornødne kendskab til tilbuddene til at kunne vurdere, om der opleves sammenhæng mellem behov og udbud. Indberetningerne giver derfor alene nogle indikationer på det kommunale landskabs oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og de lands- og landsdelsdækkende tilbuds samt sikrede afdelingers udbud af ydelser, pladser mv. Gennemgående oplyser kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. Disse omstændigheder er beskrevet under de enkelte tilbud i de følgende afsnit. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser.. 8
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud I dette afsnit af notatet gennemgås de lands- og landsdelsdækkende tilbud enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning samt kommunernes oplevelse af sammenhængen mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Derudover gennemgås de sikrede afdelinger enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning og samlet i forhold til kommunernes oplevelse af sammenhæng. Center for Døvblindhed og Høretab Driftsherre: Region Nordjylland Målgruppe: Døblinde samt døve og hørehæmmede børn og unge. Type: Døvblindhed er landsdækkende; Døve og hørehæmmede er landsdelsdækkende. Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som er fuldt objektivt finansieret. Tabel 6: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Døvblindhed og Høretab Tilbud Paragraf Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Døvblindhed Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal 31 31 31 31 43 48 48 Belægningsprocent 122% 127% 127% Døgnophold SEL 108 Pladstal 27 28,42 38 38 38 38 38 Belægningsprocent 99% 100% 100% Døgnophold SEL 66 nr. 6 Pladstal 10 10 10 10 8 8 8 Belægningsprocent 82% 70% 65% Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal 11 11 11 11 6 6 6 Belægningsprocent 78% 65% 55% Skoleafdeling, voksen LSV 1 stk. 2 Pladstal 42 42 42 42 42 42 42 Belægningsprocent 101% 101% 98% Midlertidigt døgnophold, unge SEL 107 Pladstal 11 11 11 11 11 11 11 Høretab Belægningsprocent 141% 164% 101% Døgnophold SEL 66 nr. 6 Pladstal 8 8 8 8 5 5 5 Belægningsprocent 91% 70% 63% Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal 16 16 16 16 9 9 9 Belægningsprocent 100% 82% 72% Skoleafdeling, voksen LSV 1 stk. 2 Pladstal 50 50 50 50 50 50 50 Belægningsprocent 108% 136% 136% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og Aalborgskolen. Ifølge driftsherre er der behov for en tilpasning af enkelte af CDH s ydelser i 2016. Behovet for tilpasning er begrundet i: - Faldende efterspørgsel på døgnophold for døvblindfødte børn, der medfører et behov for tilpasning fra 10 til 8 døgnpladser. 9
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger - Faldende efterspørgsel på døgnophold for børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelse, der medfører et behov for tilpasning fra 8 til 5 døgnpladser. - Øget efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbuddet, der medfører et behov for udvidelse fra 31 til 43 pladser i 2016 og 48 pladser året efter. - nedgang i antallet af børn på Undervisningsafdelingen for døvblinde børn, der medfører et behov for tilpasning fra 11 til 6 pladser. - faldende efterspørgsel på Undervisningsafdelingen for børn med høretab samt børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelser, der medfører et behov for tilpasning fra 16 til 9 pladser. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Center for Døvblindhed og Høretab. Ingen kommuner harsåledes angivet, at der ikke opleves sammenhæng. To kommuner i Region Nordjylland melder dog om faldende efterspørgsel efter ydelserne i regi af skoleafdelingen for døvblinde børn. Den ene melder også om faldende efterspørgsel efter ydelserne i skoleafdelingen for børn med høretab samt i skoleafdelingen for børn med høretab med yderligere funktionsnedsættelser. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i tilbuddet, som er delvist landsdækkende, i foregående år. 10
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneskolen på Kolonien Filadelfia Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Type: Landsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 8: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneskolen Filadelfia Tilbud Paragraf Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Specialundervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11,5 11,5 11 11 11 11 Belægningsprocent 83% 78% 75% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Belægningen på Børneskolen Filadelfia er faldet fra 83 procent i 2012 til 75 procent i 2014. Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Børneskolen Filadelfia i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Børneskolen Filadelfia. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 53 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 11
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Blinde og svagsynede børn og unge Type: Landsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 9: Oversigt over kapacitet og belægning for Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Tilbud Paragraf Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal 30 30 20 13 13 13 13 Belægningsprocent 97% 70% 98% Undervisning LSV 1 stk. 2 Pladstal 9 9 8 8 8 8 8 Belægningsprocent 114% 134% 141% STU STU Pladstal 7 7 1 1 1 1 1 Belægningsprocent 30% 14% 49% Døgnophold SEL 66 nr. 6 / 107 Pladstal 38 38 31,2 33 33 33 33 Belægningsprocent 84% 79% 97% Klubtilbud SEL 36 Pladstal 19,5 19,5 10,4 8 8 8 8 Belægningsprocent 80% 55% 118% Note: SEL 66 nr. 6/SEL 107 er inkl. 4,2 pladser til efterskoletilbud (døgnophold) pr. 1. august 2014. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Kapaciteten på skoleafdelingen 20 stk. 3 er reduceret fra 20 til 13 pladser i 2015. Generelt er der blevet reduceret i pladstallene i de enkelte tilbud på Synscenter Refsnæs siden 2012. Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Synscenter Refsnæs i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Synscenter Refsnæs. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 51 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 12