Råstofdirektoratets Årsberetning 2009

Råstofdirektoratets Årsberetning 2009

Tilladelser med eneret Juni 2010 200 Km Tilladelser med eneret (Mineraler) Tilladelser med eneret (Hydrokarboner) Koncessionskort over Grønland opdateres den 1. og 16. i hver måned på Råstofdirektoratets hjemmeside www.bmp.gl, hvorfra det også kan udskrives.

Forord Med ikrafttrædelse af lov om Grønlands Selvstyre den 21. juni 2009, blev der givet selvstyret mulighed for selv at beslutte overtagelse af en lang række sagsområder, herunder råstofområdet og arbejdsmiljøområdet. Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Råstoffer For Naalakkersuisut var det af stor betydning, at råstofområdet som det første sagsområde overgik til Grønlands Selvstyre. Den 1. januar 2010 trådte Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) i kraft og erstattede den hidtil gældende danske lov om mineralske råstoffer i Grønland. Inden for de senere år har Grønland oplevet en hidtil uset international interesse for råstofpotentialet i den grønlandske undergrund. Den øgede interesse fra råstofindustrien har dels været drevet af en intensiv markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale, dels af en hidtidig gunstig prisudvikling på olie og mineraler. Den verdensomspændende økonomiske krise, herunder faldet i markedsprisen på flere mineraler, har ikke haft en væsentlig indvirkning på antallet af ansøgte og meddelte råstoftilladelser, som stadig er stigende. Samtidig er verdensmarkedspriserne på en række metaller og industrimineraler steget igen, specielt i 2. halvår af 2009. Antallet af ansøgninger samt aktive udnyttelses- og efterforskningstilladelser var ved udgangen af 2009 således på det højeste niveau nogensinde i Grønlands historie. Den finansielle krise har ramt globalt i både 2008 og 2009. Indenfor mineralefterforskning og udnyttelse har manglende finansiering af projekter medført udskydelser eller reducerede feltaktiviteter i feltsæsonen 2009. Selvom denne krise har berørt nogle projekter, har den til gengæld ikke medført en reduktion i antal ansøgte og tildelte tilladelser. Der er derfor en forventning om en del aktiviteter i feltsæsonen 2010. Interessen for disse nordligere områder er ligeledes stor. I forbindelse med licensrunden i Baffin Bugten har 13 internationale selskaber således ved ansøgningsfristen den 1. juli 2009 ansøgt om at blive prækvalificeret som operatør. Efterforskningsindsatsen er således fortsat med uformindsket styrke trods den økonomiske afmatning på verdensplan. I 2008 og 2009 blev der således indsamlet den største mængde seismisk data i grønlandske farvande nogensinde. I havområdet ud for Disko- Nuussuaq er rettighedshaverne ved at være så langt i deres efterforskning, at de er begyndt at planlægge efterforskningsboringer. Under forudsætning af Naalakkersuisuts godkendelse kan de første boringer finde sted allerede i sommeren 2010. Samlet set er der meget der tyder på, at finanskrisens virkninger på råstofsektoren i vid udstrækning er ved at være overstået. Forventningerne til 2010 er at der vil være tale om et godt år for såvel de hårde mineraler som for olie og gas. Efter afholdelse af en række udbudsrunder fra 2002 2007 blev der udstedt 9 eneretstilladelser indenfor kulbrinter(olie og gas), ligesom en succesfuld Åben Dør politik i havområdet i Sydvestgrønland siden 2008, har ført til udstedelsen af yderligere 4 eneretstilladelser. I 2009 blev det politisk besluttet at afholde udbudsrunder i Baffin Bugten i 2010 og Grønlandshavet i 2012/2013.

GEUS gennemførte i 2009 flere geologiske forundersøgelser. Her fra togt i Østgrønland. RÅSTOFDIREKTORATET Grønland ønsker at gøre råstofindustri til en af landets primære erhvervssektorer

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 5 Råstofdirektoratets mål og opgaver Råstofdirektoratet varetager forvaltningen af råstofområdet i Grønland. Det er Råstofdirektoratets målsætning at sikre en kvalificeret markedsføring af råstofpotentialet i Grønland over for den internationale råstofindustri. En hovedopgave for Råstofdirektoratet er den løbende administration af forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på råstofområdet. Råstofdirektoratet er myndighed for al myndighedsbehandling og råstofindustrien skal kun henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet. Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre en række projekter som kan give ny viden om råstofpotentialet. Dermed søger myndighederne aktivt at skærpe de private selskabers interesse for efterforskningsaktiviteter i Grønland. Der udføres en engageret indsats for at markedsføre råstofpotentialet i Grønland gennem deltagelse på internationale messer og udstillinger, samt ved direkte markedsføringstiltag over for udvalgte olie- og mineralselskaber. Desuden er Råstofdirektoratets engelske hjemmeside et vigtigt redskab til at kunne levere fyldestgørende og aktuel information til råstofindustrien. Grønland ønsker at gøre råstofindustri til en af landets primære erhvervssektorer. Udviklingen på råstofområdet skal derfor ske i dialog med landets befolkning. Råstofdirektoratet bestræber sig derfor på, via en række informationsaktiviteter, at give klare og gennemskuelige rammer for råstofaktiviteterne, således at der kan skabes et frugtbart arbejdsklima mellem råstofindustrien og borgerne. På kulbrinteområdet har der i 2009 været en høj efterforskningsaktivitet. Der er i løbet af 2009 således blevet indsamlet næsten 29.000 km 2D seismiske data. Ligeledes har der været efterforskningsaktiviteter i Baffin Bugten med havbundsprøveindsamling, ligesom der er blevet foretaget korte efterforskningsboringer offshore i Nordøstgrønland. Råstofdirektoratet, DMU og Grønlands Naturinstitut er desuden ved at gennemføre en meget omfattende miljøundersøgelse, som skal fokusere på konsekvenser af olieaktiviteter for miljøet i KANUMAS-områderne i havet ud for Nordøst- og Nordvestgrønland. Projekterne der løber i perioden 2007 10, vedrører hovedsageligt den mulige påvirkning af fiske- og rejelarver, målinger af naturlige baggrundsværdier for kulbrinter, hval-, fugle- og hvalrosbestande samt en modellering af konsekvenserne af et oliespild. Der er ligeledes i samarbejde med Danmarks Meteologiske Institut, og DTU Space lavet undersøgelser af havisens udbredelse og betydning. Undersøgelserne er alle et led i forberedelserne af udbudsrunder i Baffin Bugten i 2010, og i Grønlandshavet ud for Nordøstgrønland i 2012 13. I forlængelse af indførelsen af Selvstyre den 21. juni 2009, blev det på Inatsisartuts efterårssamling 2009 besluttet at hjemtage råstofområdet. Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) blev efterfølgende vedtaget på samme Inatsisartutsamling. Ved sagsbehandlingen af råstofaktiviteterne samarbejder Råstofdirektoratet bl.a. med De Nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Danmarks Miljøundersøgelser under Århus Universitet (DMU), Energistyrelsen (ENS), Grønlands Naturinstitut, ligesom det offentlige olieselskab Nunaoil A/S er en væsentlig samarbejdspartner. Råstofdirektoratet har også i 2009 oplevet en fremgang i antallet af efterforskningstilladelser til hårde mineraler. Antallet af udnyttelsestilladelser er uændret. Guldminen Nalunaq i Sydgrønland blev midlertidigt lukket i starten af 2009. Efterfølgende er udnyttelsestilladelsen og aktiverne blevet solgt til Angel Mining A/S, der også er ejer af udnyttelsestilladelsen til Den Sorte Engel ved Maarmorilik.

6 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Kulbrinter Sektorstrategi for olie og gas Naalakkersuisut s strategi og handlingsplaner for efterforskning og udnyttelse af olie og gas er beskrevet i sektorplanen: Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland Strategi for licenspolitikken 2009. Inden for de seneste år har Grønland oplevet en stor international interesse for råstofpotentialet i den grønlandske undergrund. Resultatet af olieudbudsrunden i havområderne ud for Grønland kan være af afgørende betydning for Grønlands fremtid. Licenspolitikken Siden 2002 har der været gennemført 4 udbudsrunder. Udbudsrunderne i Disko-Nuussuaq regionen i 2006 og 2007 resulterede i et gennembrud med hensyn til olieindustriens interesse for det grønlandske oliepotentiale. Nogle af verdens største olieselskaber har nu fået tildelt efterforsknings- og udnyttelseslicenser i grønlandsk farvand. Der er i øjeblikket 13 aktive tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i havet vest for Grønland. Tilladelserne dækker ca. 130.000 km 2. I forlængelse af den succesfulde udbudsrunde i Disko- Nuussuaq regionen i havet ud for Vestgrønland, er der gennem de seneste par år forberedt udbudsrunder i Grønlands nordvestlige og nordøstlige havområder, dvs. Baffin Bugten ud for Nordvestgrønland og Grønlandshavet ud for Nordøstgrønland. Forud for Naalakkersuisuts vedtagelse af de nye udbudsrunder er der, i samarbejde mellem Råstofdirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands Naturinstitut, gennemført en omfattende strategisk miljøvurdering af havområderne ud for Nordvest- og Nordøstgrønland. Udbudsområdet i Baffin Bugten i Nordvestgrønland er udvalgt således, at der er taget hensyn til miljøet ved at holde behørig afstand til kystnære områder med en afstand til kystlinjen på 40 70 km. Der tages endvidere hensyn til faunafølsomme områder i Melville Bugten idet udbudsområdets nordligste grænse er trukket langs 75 30 N. USAs geologiske undersøgelser (USGS) har i maj 2008 færdiggjort et nyt estimat over uopdagede olieog gasressourcer i undergrunden i havet ud for Nordvestgrønland. Gennemsnitsskønnet for olie og gas i regionen er opgjort til i alt 17 milliarder tønder olieækvivalenter. Udbudsområdet i Grønlandshavet i Nordøstgrønland er placeret med behørig afstand til kystnære strækninger. Området omkring Ittoqqortoormiit og Scoresby Sund-fjorden udbydes ikke. Middelvurderingen fra USGS er, at havområderne ud for Nordøstgrønland kan indeholde 31 milliarder tønder olieækvivalenter. Udviklingen skal ske i samarbejde med den grønlandske befolkning

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Efterforskningsaktiviteter på olieområdet er karakteriseret ved betydelige investeringer og ikke mindst betydelige efterforskningsrisici. Et centralt element i sektorstrategien, er derfor, at der til stadighed fastholdes et højt efterforskningsniveau i flere forskellige regioner i Grønland. Årsagen hertil er, at det ikke på forhånd er muligt at forudsige, hvilken region som først vil føre til det ønskede gennembrud i olieaktiviteterne. Det kan således forventes, at ikke alle de nuværende licensområder (Sydgrønland det centrale Vestgrønland Disko-Nuussuaq) fører til kommercielle fund. Udbudsrunden i havet ud for Nordvestgrønland: Området er inddelt i 14 licensblokke Licensarealet udgør i alt 151.358 km2 Størrelsen af de enkelte blokke varierer fra 8.170 km2 til 15.220 km2 1. maj 2010: Ansøgningsfrist for efterforskningsog udnyttelsestilladelser Udbudsrunder i havet ud for Nordøstgrønland: Udbudsrunden i Nordøstgrønland vil bestå af en for-runde og en efterfølgende almindelig udbudsrunde 15. december 2012: Ansøgningsfrist i for-runden 15. oktober 2013: Ansøgningsfrist i den almindelige udbudsrunde 7

8 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Efterforskningsboringer Cairn Energy planlægger, under forudsætning af godkendelse hos Naalakkersuisut, at gennemføre en eller flere efterforskningsboringer i havet vest for Disko- Nuussuaq i løbet af 2010. Som forberedelse til en sådan boreaktivitet har myndighederne gennem flere år gennemført et omfattende arbejde med udførelse af miljøundersøgelser, analyser og udarbejdelse af regler. Miljøundersøgelserne er gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands Naturinstitut. Ligeledes har Cairn Energy inden for det seneste års tid foretaget omfattende undersøgelser af miljøet, isforholdene m.m. i områderne for at forberede en eventuel boring. Der er efter anvisning fra Danmarks Miljøundersøgelser blevet taget prøver af havbunden, vandet og mikroorganismer mv. som en del af datagrundlaget for en vurdering af virkningen på miljøet (VVM), og for at klarlægge om der skal tages specielle hensyn ved en eventuel boring. Der skal også gennemføres en vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed. Der skal indgås aftaler mellem det offentlige og selskabet om inddragelse af grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder. Skatter og afgifter/royalties m.m. i forbindelse med udvinding af olie og gas i Grønland Der er i samarbejde med den internationalt anerkendte energikonsulentvirksomhed IHS Energy, samt PricewaterhouseCoopers (PWC), gennemført en international benchmarkanalyse med henblik på fastsættelse af skatter og afgifter mm. i forbindelse med olie og gasudvinding i Grønland. Efterforskningsboringer må først påbegyndes, når en tilladelse til at udføre dem, er meddelt af Naalakkersuisut. Det kan ske, når en række undersøgelser er vurderet af myndighederne. Blandt disse undersøgelser kan bl.a. nævnes færdiggørelsen af en VVM-undersøgelse, dokumentation for at alle sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige risici er nedbragt til et niveau, der er i overensstemmelse med bedste internationale praksis. Desuden skal der udarbejdes en omfattende beredskabsplan og i forlængelse heraf stilles de nødvendige finansielle garantier til sikring af at beredskabsplanen kan gennemføres. Område hvor efterforskningsboringer planlægges gennemført.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 9 Sammenligning af lande i Benchmarkanalysen 100% 80% Investors andel Offentlig selskabs andel Udbytteskat 60% 40% 20% 0% Falklandsøerne Marokko På den baggrund er følgende økonomiske vilkår fastlagt og udmeldt for olieudbudsrunderne i 2010, 2012 og 2013: Selskabsskat og udbytteskat Progressiv overskudsroyalty, dvs. der skal betales en stigende royalty til det offentlige, når overskuddet stiger En 12,5 % bæring af Nunaoil A/S i efterforskningsfasen Diverse afgifter og gebyrer til dækning af omkostninger ved myndighedsbehandling Modellen indebærer, at det offentlige opkræver ca. 59 % af overskuddet ved olieaktiviteter. Samfundsmæssig bæredygtighed og informationsaktiviteter Naalakkersuisut stræber mod at gøre udvinding af olie og gas til en af landets primære erhvervssektorer. Udviklingen skal ske i samarbejde med den grønlandske befolkning. New Zealand Argentina Storbritannien Færøerne Canada Grønland Barbados Gabon Australien Tunesien Danmark Mauretanien Brasilien Norge Alaska Andre skatter Råstofprojekter kan have omfattende samfundsmæssige og økonomiske virkninger både positive og negative. En forståelse af samspillet mellem råstofprojekter og samfundet generelt er derfor afgørende for at kunne øge de positive virkninger og reducere de negative virkninger af et olieprojekt. For at sikre at råstofaktiviteter, der forventes at have en signifikant påvirkning på samfundet, bliver implementeret succesfuldt i det grønlandske samfund, skal olieselskaberne udarbejde en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed, som bl.a. skal sikre, at alle relevante interessenter inddrages i de relevante projekter gennem høringsprocesser og offentlige møder. På basis af rapporten indgås en samarbejdsaftale mellem Naalakkersuisut, kommune og selskab. I samarbejdsaftalen vil der bl.a. blive lagt vægt på: Ansættelse af grønlandsk arbejdskraft Anvendelse af grønlandske virksomheder Langsigtede uddannelsestiltag rettet mod grønlandsk arbejdskraft Særlig selskabsskat Selskabsskat Gebyrer Statsandel Royalty Kulturelle værdier og traditioner

10 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Ny model for uafhængig miljøvurdering Havmiljøet i Vestgrønland er sårbart og er fundamentet for fiskeri og fangst. Olieefterforskning bliver derfor reguleret efter en høj international standard, så aktiviteterne kan ske med mindst mulig effekt på miljø, fiskeri og fangst. Miljømæssige krav for offshore efterforskningsboringer fastsættes dels efter råstofloven og dels efter havmiljøloven. Vurdering af den miljømæssige påvirkning fra de enkelte råstofprojekter samt fastlæggelse af miljøbeskyttelseskrav og foranstaltninger fastlægges af Naalakkersuisut på baggrund af Danmarks Miljøundersøgelsers(DMU) rådgivning. Tilsynet med miljøet varetages ligeledes af DMU, som har den største ekspertise med miljøregulering af råstofaktiviteter i såvel Grønland som Danmark. Det er aftalt, at DMUs viden skal overføres til Grønlands Naturinstitut over en 5-årig periode, således at Grønlands Naturinstitut kan overtage miljøopgaver på dette tidspunkt. Arbejdsgangen bliver således på samme måde som Grønlands Naturinstitut i dag varetager den videnskabelige uafhængige rådgivning overfor Naalakkersuisut, hvad angår fastsættelse af fangstkvoter for levende ressourcer, uafhængigt af Naalakkersuisuts administration. Ved alle råstofprojekter foretages der en videnskabelig uafhængig miljøvurdering. For at styrke denne uafhængighed har Naalakkersuisut fastlagt en ny model, hvor DMU/Grønlands Naturinstituts vurdering af råstofprojekternes miljøpåvirkning tilgår Naalakkersuisut direkte i sin helhed uafhængigt af Naalakkersuisuts egen administration. Der er hermed fastlagt en model, hvor Naalakkersuisuts miljøgodkendelser er baseret på den bedste videns- og forskningsbaserede miljøvurdering af råstofprojekter. Denne viden er opbygget i DMU gennem mange år, og findes ikke i Grønland på nuværende tidspunkt. Modellen sikrer også, at afgørelserne træffes på baggrund af konkret viden og ikke på baggrund af holdninger og følelser. Beredskabsplaner for olieefterforskninger Råstofloven stiller krav til, at rettighedshaveren sørger for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, i forbindelse med offshoreanlæg, der anvendes ved efterforskning er identificeret, vurderet og nedbragt så meget som muligt. Risikovurderingen skal dokumenteres i en sikkerhedsog sundhedsredegørelse og skal også omfatte en evakueringsanalyse, der skal påvise, at personale på offshoreanlægget, i kritiske situationer, kan evakueres til et sikkert sted på en effektiv og kontrolleret måde. Der vil blive etableret en meget omfattende beredskabsplan inden boringerne starter. Beredskabsplanerne betyder, at der vil blive placeret nødvendigt udstyr i Grønland til at bekæmpe og rense op efter et oliespild. Oliespild fra olieboringer er dog meget sjældne.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 11 Mineraler På trods af finanskrisen var 2009 endnu et år med stor interesse for efterforskning i Grønland. Råstofdirektoratet modtog 24 nye ansøgninger om efterforskning og fire ansøgninger om forundersøgelse. I 2009 blev der i alt meddelt 13 nye efterforskningstilladelser, mens kun syv efterforskningslicenser blev opgivet. Ved udgangen af 2009 var der i alt meddelt 11 forundersøgelser og 71 efterforskningstilladelser i Grønland. På efterforskningsniveau er det en lille fremgang i forhold til udgangen af 2008. Derudover er der stadig 16 ansøgninger om nye tilladelser og 3 ansøgninger om udvidelse af eksisterende tilladelser til behandling i 2010. I 2009 blev der også underskrevet en udnyttelsestilladelse. Udnyttelsestilladelser Molybdæn i Malmbjerg, Jameson Land Malmbjerg Molybdenum A/S fik i januar 2009 en udnyttelsestilladelse til molybdænforekomsten ved Malmbjerg i Østgrønland. Molybdæn bruges i stållegeringer og som smøremiddel. Grundet et kraftigt fald i verdensmarkedsprisen på molybdæn, er etableringen af minen foreløbigt stillet i bero. Anlægsfasen vil blive igangsat når de økonomiske konjunkturer er i bedring, og er beregnet til at vare 3 4 år. Forekomsten skønnes at udgøre 329 millioner tons malm med en gennemsnitlig lødighed på 0,16 % MoS 2 (molybdenit). Selskabet forventer dagligt at bryde minimum 50.000 tons malm og gråbjerg, og oparbejde ca. 30.000 tons malm. Brydningen vil foregå i et åbent brud året rundt. Malmen vil efter knusning blive udvundet på et oparbejdningsanlæg på stedet. Koncentratet vil herefter blive transporteret via en 75 km lang grusvej sydpå til et anlagt kajanlæg, og videre med skib til salg på verdensmarkedet. RÅSTOFDIREKTORATET På trods af finanskrisen var 2009 endnu et år med stor interesse for efterforskning i Grønland

12 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Fra GEUS togt i Østgrønland i 2009 RÅSTOFDIREKTORATET

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 13 Malmbjerg Molybdenum A/S har en budgetteret levetid for minen på 20 år, inkl. anlægsfasen på 3 4 år. Selskabet forventer, at der vil være ca. 600 ansatte i anlægsfasen og ca. 480 personer i produktionsfasen. Forud for udnyttelsestilladelsen er der, som loven foreskriver, blevet foretaget store miljø- og naturundersøgelser på Jameson Land. Da et hjørne af det oprindelige Ramsar-område Heden indgår i udnyttelsestilladelsen, er der blevet udpeget et Ramsarerstatningsområde i Ørsted Dal nordøst for tilladelsesområdet, med et tilhørende omfangsrigt moniteringsprogram. Udpegningen af erstatningsområdet er foregået i dialog med Miljø- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen samt Ramsar-Sekretariatet. Bly og zink ved Uummannaq Black Angel Mining A/S og Naalakkersuisut underskrev den 21. maj 2008 en udnyttelsestilladelse for genåbningen af den gamle bly-zink mine Sorte Engel ved Maarmorilik i Qaasuitsup Kommunia. Den planlagte udnyttelse er primært rettet mod bly og zink, sekundært mod sølv. Brydningen vil foregå i den gamle bly- og zinkmine ved udtagning af de eksisterende piller i minen. Selskabet forventer at ca. 35 % af de efterladte søjler vil kunne brydes. Efter brydning vil malmen blive oparbejdet til koncentrat inde i selve minen. Herefter bliver det transporteret med en tovbane til et kajanlæg ved Maarmorilik, hvorfra det udskibes. Projektet er fortsat i anlægsfasen, hvor produktionsanlæg og infrastruktur er ved at blive genopbygget. Dette indbefatter anlæggelse af en kabelbane fra minelejren til minen. I 2009 blev den nedre del at kabelbaneterminalen konstrueret og i foråret 2010 påbegyndes konstruktionen af den øvre terminal. Selskabet har endvidere etableret beboelsesbygninger, vandværk samt en satellitstation. I 2010 forventer Black Angel Mining A/S at få bygget selve kabelbanen og oparbejdningsanlægget samt at udvide minelejren med det formål at starte produktion i slutningen af 2010. Brydning af pillerne i den gamle mine forventes alene at kunne vare til ca. 5 års produktion. Selskabet forventer herefter at forlænge produktionen med yderligere minimum 15 år ved brydning af satellitforekomster i nærheden af minen. I driftsfasen forventes minen at skabe ca. 120 arbejdspladser. Molybdæn Molybdæn er et legeringsmetal der i naturen hyppigst findes som mineralet molybdenit også kaldet molybdænglans (MoS 2 ). Mineralet er meget blødt med hårdhed på 1 1,5 som ved berøring er gråblåligt afsmittende. Det er ligeledes velegnet som smøremiddel. En anden vigtig anvendelse er som legering med jern, hvorved der kan fremstilles meget stærke og resistente stålprodukter, som anvendes i forbindelse med f.eks. olieplatforme, atomkraftværker og rørledninger til olie og gas. Molybdenit findes flere steder i Grønland, men især forekomsten ved Malmbjerg i Østgrønland er vigtig, da det er en af verdens største. Olivin Olivin er et silikatmineral der naturligt forekommer på en stor del af kloden. Det består af en blanding af mineralerne forsterit og fayalit, som repræsenterer henholdsvis magnesium- og jernrige forbindelser, hvor den grønlandske olivin er næsten ren forsterit. Materialet har egenskaber som højt smeltepunkt og høj vægtfylde. Olivin anvendes ved stålproduktion som slaggedanner, til sandblæsning og til støbesand. Der er et verdensmarked for olivin som slaggedanner på ca. 4 mio. tons pr. år, mens markedet for sandblæsning og støbesand er noget højere.

14 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Brydning af olivin i Fiskefjorden Den 30. juni 2005 blev Seqi Olivine A/S meddelt en udnyttelsestilladelse til brydning af industrimineralet olivin fra forekomsten Seqinnersuusaq i Fiskefjorden i Qeqqata Kommunia. Selskabet ændrede i 2007 navn til Minelco A/S. I foråret 2007 var infrastrukturen færdig, og produktionen blev påbegyndt. Brydningen af olivin foregår i et åbent brud, som det kendes fra almindelige stenbrud. Forekomsten er estimeret til 150 mio. tons, og der er i perioden 2005-2009 brudt ca. 1.700.000 tons olivin. Inden udskibning bliver råolivinen knust og sorteret i forskellige fraktioner og kvaliteter efter den konkrete anvendelse. Transporten af olivin fra Fiskefjorden foregår som massegods ( bulk ) på fragtskibe med en lastekapacitet på op til 50.000 tons. Olivinen skal hovedsageligt udskibes til det europæiske marked, men selskabet har også planer om at introducere den grønlandske olivin til det nordamerikanske marked. Ved olivinminen er der ansat ca. 28 personer. Minelco A/S har primo 2010 meddelt at de økonomiske resultater af minedriften ikke har levet op til selskabets forventninger, bl.a. grundet høje udgifter til fragt af olivinen. Der vil blive igangsat en nedlukning af minen, herunder fjernelse af bygninger, kajanlæg, udstyr, ligesom der vil ske en oprydning i området. Der er stillet garanti for gennemførsel af nedlukningsplanen. Guldproduktion i Grønland Angel Mining (Gold) A/S overtog i august 2009 guldminen Nalunaq fra Nalunaq Gold Mine A/S. Minen havde været midlertidigt nedlukket fra ultimo marts 2009 efter at have været i produktion i over 4 år. Der er i minens levetid blevet brudt i alt 368.300 tons malm. Guldet ved Nalunaq findes i en kvartsåre på 0,1-2,0 meter med en gennemsnitstykkelse på 0,7 meter. Guldet findes som små korn, hvis størrelse varierer fra mikroskopisk til nogle få millimeter i diameter. Angel Mining (Gold) A/S vil anvende en anden brydningsmetode end tidligere anvendt, den såkaldte stigende rum og søjle-metode. Malmen vil blive oparbejdet på stedet, og det vil således være muligt at forarbejde malm, der tidligere blev fravalgt på grund af for lavt indhold af guld. Efter brydning vil malmen blive transporteret til procesanlægget placeret inde i minen, hvor malmen vil gennemgå en mekanisk oparbejdning. Selskabet har planer om at udvide bearbejdningen af malmen, så der også sker en kemisk oparbejdning ved anvendelse af cyanid, for på den måde at optimere udvindingen. Slutproduktet fra minen er doré, som er mængden af udvundet guld og sølv samt diverse urenheder, der er tilbage efter fjernelse af oxideret bly. De rå guldbarrer (doré) fragtes til Schweiz til afsluttende oparbejdning til rene guldbarrer. Angel Mining (Gold) A/S budgetterer som udgangspunkt med en samlet levetid for minen på 5 år, dvs. til 2014, og forventer at have en bemanding på ca. 60 personer. Feltopfølgning i 2009 fra Præstefjorden ved Nuuk, hvor man ledte efter korund (rubin).

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 15 Efterforskningstilladelser Korund/Rubin Der er i de senere år af det canadiske selskab True North Gems Inc., gennemført en systematisk efterforskning efter korund/rubiner ved Qeqertarsuaatsiat i Vestgrønland. I perioden 2007 2009 har selskabet bl.a. udført boringer og taget prøver i området. Boringer fra 2008 gav meget positive resultater; ud af de 19 borede huller indeholdt 14 af disse signifikante koncentrater af korund som rubin og safir. I alt har True North Gems fundet korund/rubiner og pink (lyserød) safir i 45 af 65 borehuller. Der er udtaget i alt 194,4 ton af den korund/rubin- og safirbærende bjergart med henblik på at vurdere det økonomiske potentiale af forekomsten. I 2009 blev der, foruden den fortsatte geologiske kortlægning af området, indsamlet en 3 ton prøve af løst materiale fra søkanten ved Aappaluttoq, som blev opkoncentreret for at få et estimat af den mængde korund, der transporteres ned i søen. Ydermere blev der foretaget en bathymetrisk undersøgelse af søen som en del af et miljøstudie forud for en eventuel ansøgning om udnyttelsestilladelse. Områdets muligheder rent infrastrukturmæssigt blev ligeledes undersøgt. True North Gems Inc. arbejder hen imod en præsentation af et lønsomhedsstudie i 2010 og forventer at indlevere en udnyttelsesansøgning senere på efteråret 2010 eller i foråret 2011. En åben mine vil tidligst kunne etableres i 2011 og forventes at have 30 ansatte. Råmaterialet inddeles i materiale af ædelstenskvalitet ( gem grade ) og materiale af lavere kvalitet ( neargem grade ). Korund (rubiner og safir) med ædelstenskvalitet bliver derefter inddelt i forskellige fraktioner baseret på stenenes farve og gennemskinnelighed. Størstedelen af det udtagne materiale er fra lokaliteten Aappaluttoq. Denne lokalitet er den mest lovende i området, og den mineraliserede zone er mellem en og to meter bred. Korund/Rubin Rubin er betegnelsen for en stærkt rød variant af mineralet korund (Al 2 O 3 ). Korund med andre farver omtales som safir, med farven nævnt først, fx, blå, farveløs, pink (lyserød) osv. Rubin er en ædelsten med hårdheden 9, det næsthårdeste mineral i naturen efter diamant. Rubin er en af de mest eftertragtede ædelsten i verden, med priser der ofte overgår diamanter. RÅSTOFDIREKTORATET Rubiner fra Fiskenæsset har været kendt siden 1960erne. På denne lokalitet optræder rubin ofte sammen med pink safir, som begge regnes for eftertragtede ædelsten.

16 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Sjældne jordartsmetaller Det australske selskab Rimbal Pty. Ltd. undersøger en eudialyt- og feldspatsforekomst ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) sydøst for Narsaq i Sydgrønland. Eudialyt og feldspat forekommer sammen med mineralet arfvedsonit i bjergarten kakortokit. Forekomsten er karakteriseret ved at have et højt indhold af niobium, tantalum, zirkonium, feldspat og sjældne jordartsmetaller. Ressourcen er vurderet til 3 milliarder ton. I 2009 har selskabet fokuseret på udførelse af diverse metallurgiske forsøg på bulkprøver indsamlet i 2007. Resultaterne af disse forsøg vil være en vigtig del af det lønsomhedsstudie, som selskabet forventer at indlevere i vinteren 2010 med henblik på ansøgning om udnyttelsestilladelse i slutningen af 2010 / starten af 2011. Som et led i lønsomhedsstudiet, har Rimbal Pty. Ltd. i 2008 bl.a. genvurderet placering af et fremtidigt oparbejdningsanlæg, genvurderet miljøforholdene og indsamlet prøver i denne forbindelse. Selskabet Hudson Resources Inc. har en efterforskningstilladelse ved Sarfartoq sydvest for Kangerlussuaq, hvor de er i gang med at efterforske en karbonatitforekomst. Karbonatitten er omkring 13 x 8 km stor, og indeholder høje værdier af niobium, tantalum, uran og sjældne jordartsmetaller. Feltarbejdet i 2009 bestod af geologisk rekognoscering og kortlægning, en geofysisk undersøgelse, samt indsamling af bjergarts- og bæksedimenter. Efter indsamling af 172 bjergartsprøver lokaliserede selskabet 3 borelokaliteter, og foretog 9 boringer på i alt 1.330 boremeter. Resultaterne fra borelokaliteten ST1 indikerer forekomsten af et højlødigt, overfladenært legeme med stor tonnage. Ydermere viser resultaterne fra ST1 og borelokalitet ST40, at en stor procentdel (25 54 %) af de sjældne jordartsmetaller er neodymium og phraseodymium, som begge er højt efterspurgt og har en meget stor markedsværdi. Prisen for neodymium og phraseodymium ligger på mellem $15 35 pr. kg. Neodymium og phraseodymium benyttes bl.a. til supermagneter, som anvendes i eksempelvis vindturbiner, harddiske og hybridbiler. Der er 2,5 km imellem de to lokaliteter, og feltarbejde i 2010 skal undersøge, hvorvidt de to områder er sammenhængende. Eudialyt Eudialyt er et rødt silikatmineral med en hårdhed på 5 5,5 indeholdende bl.a. zirkonium og sjældne jordartsmetaller. Eudialyt forekommer relativt sjældent i naturen. Mineralets grundstoffer benyttes f.eks. i elektronikindustrien, i materialer til atomkraftværker, ved fremstilling af stål, og i batterier, hvor det ofte erstatter mere giftige metaller. Mineralet anvendes også som smykkesten. OLE JOHNSEN, GEOLOGISK MUSEUM

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 17 Selskabets feltaktiviteter i 2010 starter i marts og inkluderer bl.a. en geofysisk undersøgelse, et 5.000 meter boreprogram, og fortsættelse af miljøstudier som skal indgå som del af et prælønsomhedsstudie. Diamant Hudson Resources Inc. foretog i 2009 et mindre feltprogram på deres grønlandske diamantprojekt ved Sarfartoq sydvest for Kangerlussuaq. Der blev indsamlet ca. 350 kg prøvemateriale, som blev sendt til Canada til videre analyse. I 2008 borede selskabet over 4.000 meter, hvoraf ca. 90 % af disse boringer indeholdt diamantbærende kimberlit. I Sarfartoq-området er der i alt fundet 1.740 makrodiamanter med en kornstørrelse over 0,85 mm i tre dimensioner. Målt i karat er der processeret mere end 108 karat fra forekomsten. Den største af diamanterne er på 2,5 karat, hvilket er den største diamant fundet i Grønland til dato. Selskabet vurderer at kimberlitlaget med diamanter kan følges mere end 2.000 meter i forhold til den oprindelige vurdering på 700 meter. Kimberlitlaget hælder ca. 20. Avannaa Exploration Ltd. efterforsker diamantpotentialet af diamantbærende lamprofyrgange i Diskobugten. I 2009 blev der bl.a. foretaget bjergartsindsamling, prospektering og udtagning af to bulkprøver på henholdsvis 11 og 3,2 tons. Selskabet indsamlede mere end 85 km geofysiske data med det formål at kortlægge udbredelsen af forekomsten under de glaciale aflejringer. Derudover foretog selskabet en aeromagnetisk undersøgelse til lokalisering af lamprofyrgangene ved hovedlokaliteten Ataa. Resultaterne indikerer, at gangen ved Ataa er mindst 1,8 km lang. Avannaa Exploration Ltd. har i alt fundet 1.598 diamanter i området, inklusiv 10 makrodiamanter i en 434 kg prøve fra 2008. Jern Det engelske selskab London Mining Greenland A/S har en efterforskningstilladelse ved Isua, ca. 120 km nordøst for Nuuk, hvor de undersøger en stor jernforekomst. Området har været efterforsket af forskellige selskaber siden 1960 erne, men med moderne teknologi er der fornyet tro på, at ressourcen kan udnyttes. Ressourcen fortsætter ind under indlandsisen, og er vurderet til 951 mio. tons malm med en lødighed på 36 % jern, med en cut-off grænse på 20 % Fe. I 2009 blev der gennemført et større boreprogram for at forbedre ressourceestimatet. Der blev boret i alt 3.859 boremeter, hvoraf over 2.750 boreprøver blev udtaget til analyse. Prøverne blev transporteret til ActLabs i Nuuk til knusning og herefter til Canada til analyse. Selskabet forventer at gennemføre et tilsvarende stort boreprogram i 2010. Boreprogrammerne er en del af det lønsomhedsstudie, som selskabet er i gang med at lave. Som led i dette blev der i 2008 bl.a. udført omfattende miljøstudier for at kortlægge områdets dyre- og planteliv samt gennemført arkæologiske studier i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum. Foruden sine egne aktiviteter, foretog London Mining Greenland A/S i 2009 også en oprydning af 3 store bunker med prøveposer indeholdende materiale fra historisk efterforskning foretaget ved Isua før selskabet overtog området. London Mining Greenland A/S arbejder frem mod en ansøgning om udnyttelsestilladelse i 2011 12. De foreløbige planer for projektet inkluderer en åben-mine og et forarbejdningsanlæg tæt ved forekomsten, hvor knusning og grovsortering vil finde sted. En eventuel produktion forventes at starte op i 2014/2015 med en årlig produktion på omkring 10 mio. tons malm.

18 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Guld NunaMinerals A/S efterforsker guldforekomster i Godthåbsfjorden ved Nuuk. Hovedlokaliteterne er Storø og Qussuk. Qussuk-lokaliteten er lovende pga. den store udbredelse af guldet. Guldet er udbredt i et lag af vulkansk oprindelse, og er bundet til denne vulkanske formation (amfibolit). På Qussuk blev der i 2008 bl.a. boret 25 huller med en samlet længde på 3.430 meter, hvor der blev observeret synligt guld i 7 af borekernerne. Som opfølgning på resultaterne fra 2008 foretog NunaMinerals A/S i sommeren 2009 13 boringer og indsamlede ca. 150 bjergartsprøver. Resultaterne afventes. Siden 2003 har selskabet gennemført efterforskning på Storø, og har foretaget over 8.000 meter boringer i området. En stor del af guldet sidder ujævnt fordelt i bjergarten, hvilket er medvirkende til et meget varierende indhold af guld i prøverne. De analyserede bjergartsprøver fra Storø indeholder op til 40 g/t guld, men gennemsnittet er sandsynligvis på omkring 5 g/t. I 2010 forventer selskabet at foretage yderligere 5.000 meter kerneboringer samt at udtage bulkprøver af den guldholdige "Main zone" på Storø. Zink Efterforskningsselskabet Ironbark Zinc Limited har en efterforskningstilladelse ved Citronen Fjord i Nordgrønland, hvor de undersøger en bly-zinkforekomst. I området er der foretaget over 200 boringer, svarende til over 47.000 boremeter, hvoraf selskabet har stået for de 13.574 meter. I sommeren 2009 blev der boret 23 huller på i alt 2.345 meter inklusiv 5 geotekniske borehuller, indsamlet bjergartsprøver samt foretaget geologisk rekognoscering. Resultaterne fra sommerens feltarbejde støtter selskabets geologiske model og har ført til en malmressource på 102 mio. tons. med 4.7 % Zn + Pb ved 2 % Zn cut-off grænse. Forekomsten er åben for mineraliseringer i de fleste retninger, og boringer udenfor tidligere definerede malmzoner forventes at øge ressourcen markant. Ironbark Zinc Limited forventer at gennemføre et større boreprogram i 2010 som et led i det igangværende lønsomhedsstudie, som forventes afsluttet i slutningen af 2010. Et lønsomhedsstudie forventes påbegyndt i 2012. NunaMinerals A/S har en efterforskningstilladelse, Vagar, bl.a. på Niaqornaarsuk-halvøen i Sydgrønland, som selskabet undersøger for guld. Guldet forekommer i sedimentære flodaflejringer (kaldet placerguld). I 2009 gennemførte selskabet omfattende feltarbejde på halvøen, hvor selskabet bl.a. indsamlede omkring 900 sedimentprøver og gennemførte 42 boringer på i alt 1.001 meter. Herudover udtog selskabet 2 bulkprøver på hver ca. 100 tons for at få nok materiale til en estimering af guldværdien. Bulkprøverne blev udtaget fra Niaqornaarsuk deltaet og fra Qoorormiut deltaet, og materialet blev efterfølgende opkoncentreret til 200 kg. Foreløbig er der i disse deltaaflejringer konstateret guld. NunaMinerals A/S forventer at udføre et lignende boreprogram samt påbegynde et præ-lønsomhedsstudie i 2010. Varde på Kuannersuit i Sydgrønland med udsigt over Narsaq.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 19 PGE (Platin Gruppe Elementer) Siden 2007 har det australske efterforskningsselskab Platina Resources Limited været licensholder på forekomsten Skærgården nord for Kangerlussuaq i Østgrønland. Efterforskningen er primært rettet mod guld, palladium, platin, vanadium og titan. Skærgårdsprojektet har været efterforsket af mange forskellige selskaber igennem årene, og er fortsat genstand for undersøgelser dels pga. de store ædelmetalressourcer af palladium, guld og platin, men også fordi forekomsten indeholder et stort titan- og vanadiumpotentiale. Titan- og vanadium er ikke lønsomt i sig selv på Skærgården, men som en totaludnyttelse af forekomsten kan det være et bidrag til økonomien i projektet. Selskabet har i 2009 gennemført et mindre feltprogram på Skærgården, hvor borehulslokaliteter planlagt for 2010 blev besøgt. Selskabet er i gang med et præ-lønsomhedsstudie. Småskala minetilladelser I 2009 blev der åbnet op for muligheden for lokalbefolkningen til at søge småskala mineraltilladelser. Småskala tilladelser meddeles kun til fysiske personer, der er fast bosiddende og fuldt skattepligtige i Grønland, og har haft folkeregisteradresse i Grønland de forudgående 5 år. En småskala tilladelse er på 1 km 2 og den samme person må højst have 5 småskala tilladelser i et kalenderår. I forbindelse med den nye råstoflov med virkning fra 1. januar 2010 er mulighederne indenfor småskala området blevet udvidet. Det er nu muligt både at søge om en efterforskningsog udnyttelses småskala tilladelse hver for sig eller som én samlet tilladelse, samt at søge tilladelse både med og uden eneret. En tilladelse uden eneret giver tilladelse til, med håndholdte redskaber, at efterforske for mineraler overalt indenfor en kommune med undtagelse af licensbelagte områder. I 2009 blev der tildelt 1 småskala efterforskningstilladelse med eneret til et område på Storø ved Nuuk, hvor rettighedshaver leder efter korund. Samme rettighedshaver blev i starten af 2010 tildelt 1 småskala udnyttelsestilladelse med eneret samme sted. RÅSTOFDIREKTORATET

20 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 HUSKY ENERGY Atlantic Explorer udførte 3D-undersøgelser for Husky Energy ved Disko Vest i løbet af 2009. Ved alle råstofprojekter foretages der en videnskabelig uafhængig miljøvurdering

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 21 Statistik på olieområdet I forbindelse med Disko Vest udbudsrunden og tildelingen af tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i Åben Dør området, er der sket en markant stigning i antallet af kulbrinteefterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Det samlede areal af tilladelsesområderne er derfor ligeledes steget markant fra blot 14.231 km 2 i 2001 til 130.000 km 2 i 2008. Der er ikke tildelt yderligere licenser i 2009. Som led i arbejdsprogrammerne for de tildelte tilladelser i det vest- og sydvestgrønlandske havområde, er licenshaverne forpligtiget til at indsamle store mængder seismiske data. Der er derfor sket en betydelig stigning i den mængde seismik, der er blevet indsamlet. I tillæg til dette er der udenfor tilladelsesområderne endvidere geofysiske selskaber, der i kraft af forundersøgelsestilladelser, har indsamlet seismik med henblik på videresalg til olieselskaber. Derudover er der de seneste to år ligeledes blevet indsamlet store mængder aeromagnetisk og aerogravimetriske data offshore Grønland. Olieefterforskning i Grønland i perioden 2001-2009 pr. 31. december 2009 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal forundersøgelser 9 10 11 9 9 11 11 17 23 Antal efterforsknings- og udnyttelsestilladelser Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser 2 1 1 1 2 2 6 13 13 14.231 3.985 3.985 3.985 6.882 6.882 55.119 130.000 130.000 Indsamlet 2D seismik (i km.) 4.680 6.742 8.792 0 5.673 6.630 7.072 31.679 28.800

22 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Statistik på mineralområdet Ved udgangen af 2009 var der i alt meddelt 11 forundersøgelser og 71 efterforskningstilladelser, 4 udnyttelsestilladelser og en småskala efterforskningstilladelse i Grønland. På efterforskningsniveau er der derfor sket en lille fremgang i forhold til udgangen af 2008. Udover de 71 tildelte tilladelser var der ved udgangen af 2009 24 efterforskningstilladelser under ansøgning, herunder 3 ansøgninger under særlige vilkår for Nord- og Østgrønland, samt 4 udvidelser af allerede aktive tilladelser. Den lille nedgang på forundersøgelsestilladelser fra 2008 til 2009, skyldes udløb af tidligere tildelte 5-årige forundersøgelsestilladelser. Flere af disse er allerede genansøgt og der er pt. 4 forundersøgelsestilladelser under ansøgning. Der er sket en fremgang på mineområdet, hvilket fremgår af forøgelsen fra 3 til 4 udnyttelsestilladelser. Endelig blev den første småskala efterforskningstilladelse tildelt i 2009. Der var ved udgangen af 2009 yderligere 2 småskala tilladelser under ansøgning, herunder en til efterforskning og en til udnyttelse. Efterforskningen fordeler sig på flere store projekter, der alle har stort potentiale. Omkring Nuuk er der store projekter rettet mod guld (NunaMinerals A/S), mod jern (London Mining Greenland A/S) samt rubin (True North Gems). I Sydgrønland er de store projekter rettet mod sjældne jordartsmetaller (Greenland Minerals and Energy) og Rimbal Pty Ltd har siden 2001 foretaget mineralefterforskning ved Kringlerneforekomsten rettet specielt mod zirkonium og biproduktfølgemineraler som niobium, tantalum og sjældne jordartsmetaller. Ved Nanortalik er guldminen ved Nalunaq overdraget til en ny ejer som påtænker opstart af produktion i 2010. I Østgrønland bliver Skærgårdsforekomsten fortsat efterforsket af Platina Resources Ltd. og resultaterne er lovende. Mineralefterforskning i Grønland i perioden 2001 2009 (kun aktive tilladelser) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal forundersøgelser 6 6 11 12 12 12 14 14 11 Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser 19 17 19 22 33 29 63 68 71 0 0 1 1 2 2 2 3 4 Antal småskalatilladelser 1 Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser Samlede efterforskningsforpligtelser (DKK mio.) Samlede efterforskningsudgifter (DKK mio.) 10.264 5.956 5.714 8.560 12.986 14.782 23.379 24.578 19.306 40,5 25,8 23,8 30,5 47,7 46 83 103 124 111,8 20,8 44,9 66,2 191 135 471 497 * Antal boremeter i alt 4.071 112 3.195 6.862 25.146 18.101 18.118 45.053 * *) Endelige tal for 2009 er endnu ikke opgjort.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 23 I Nordøstgrønland, Citronen Fjord, udforskes et stort projekt rettet mod zink (Ironbark Zinc Ltd.). Derudover bliver der efterforsket en del diamanter i Vestgrønland. Det er ikke kun området syd for Kangerlussuaq i Vestgrønland som er lovende, men også området omkring Disko og Nuussuaq-halvøen har vist sig at indeholde diamanter. De samlede afholdte udgifter til efterforskning i 2008 var DKK 497 mio. hvilket er et rekordår i Grønlands efterforskningshistorie. Niveauet er dermed lidt højere end det tidlige rekordår fra 2007, hvor de samlede efterforskningsudgifter var på DKK 471 mio. Det skyldes især, at der er flere licenser, der er nået langt i processen og på vej mod udnyttelse. I fasen op mod lønsomhedsundersøgelsen foretages store boreprogrammer og prøvesprængninger, ligesom der udføres miljøundersøgelser. Det høje udgiftsniveau til efterforskning indikerer, at mineralefterforskningsselskaberne har tiltro til, at der er muligheder for øko-nomisk succes ved mineraludvinding i Grønland. Der blev i alt boret 45.053 meter i 2008, mens tallene for 2009 endnu ikke er opgjort. Da den økonomiske rapportering for aktiviteter i 2009 først foreligger efter den 1. april 2010, kan de samlede udgifter til efterforskning ikke oplyses på nuværende tidspunkt. NUNA MINERALS Guld i borekerne fra efterforskning ved Qussuk i Godthåbsfjorden udført af NunaMinerals.

24 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 Information hjemme og ude Lokale aktiviteter Der var igen i 2009 en stor interesse i befolkningen for at lære mere om grønlandske sten og mineraler. Foruden de mange indsendte stenprøver til det nationale mineraljagtprogram Ujarassiorit, har Råstofdirektoratet i årets løb bl.a. undervist skoleklasser og i samarbejde med Lars Poort fra Inerisaavik medvirket til tiltag til forbedring af skoleundervisningen indenfor geologiområdet. Ujarassiorit - Mineraljagten Råstofdirektoratet har igen i 2009 gennemført Ujarassiorit, som er den landsdækkende mineraljagt for amatørgeologer. Ujarassiorit kan karakteriseres som græsrodsefterforskning, hvis formål stadig er at drage fordel af befolkningens lokale kendskab i geologernes jagt efter nye mineralforekomster, samt at fremme viden og stimulere interessen for mineraler, bjergarter samt mineralefterforskning i Grønland. På trods af at Ujarassiorit nu har kørt i 20 år, er mineraljagten stadig utrolig populær. Der er i 2009 indsendt 955 stenprøver, hvoraf 216 prøver blev sendt til analyse hos ActLabs laboratoriet i Nuuk. De indsendte prøver bidrager med nye oplysninger om muligheder for at finde nye mineralforekomster i Grønland. De kemiske analyser har vist adskillige prøver med kobber, molybdæn, mangan, sjældne jordarter og guld. Herudover var der smykkestensprøver og flere kimberlitprøver (værtsbjergart for diamanter). De indsamlede prøver er indsendt fra hele Grønland. Geografisk er præmierne fordelt fra Siorapaluk i Nordvestgrønland til Narsaq i Sydgrønland og Tasiilaq i Østgrønland. Præmiekomiteen, som består af geologer fra Råstofdirektoratet og GEUS, har kåret nedennævnte mineraljægere som vindere af mineraljagten 2009. Der blev i 2009 uddelt i alt 120.000 skattefrie kr. GrønlandsBankens Erhvervsfond, NunaMinerals A/S, Quadra Mining Ltd. og Greenland Minerals and Energy Ltd. bidrog alle med 40.000 kr. til den samlede præmiesum. Endvidere bidrog Avannaa Resources Ltd., Hudson Resources Inc., Grontmij Carl Bro A/S og NunaMinerals A/S alle med 10.000 kr. til den samlede præmiesum. RÅSTOFDIREKTORATET Fra Råstofdirektoratets feltopfølgning på Ujarassiorit, Præstefjorden ved Nuuk

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 25 1. præmie En stenprøve fra fast fjeld vest for Tasiilaq (Nagtivit) udløste en 1. præmie på 55.000 skattefrie kroner. Prøven er en amfibolitisk bjergart med korund (pink safir). Rubin er tidligere rapporteret fra Sydøstgrønland, men ikke fra området, hvor prøven er indsamlet. Den indsendte prøve er indsamlet af Vittus Sakæussen fra Tasiilaq. 2. præmie Vinderen af 2. præmien på 25.000 skattefrie kroner har indsendt en pegmatit med molybdæn. Prøven har et indhold af molybdæn på 0,27 %. Prøven er fra Niaqornarsuaq nord for Kullorsuaq indsendt af Jens Martin Jensen. 3. præmie Der blev uddelt to 3. præmier på hver 10.000 skattefrie kr.: En manganmalm (pyrolusit) som indeholder en stor mængde af sporstofferne bly (0,13 %), zink (0,14 %), barium (0,27 %), lanthan (0,52 %), strontium (0,16 %) og gallium (0,015 %). Prøven er fra Qassiarsuk og er indsamlet af Jonas Enoksen fra Narsaq. En kobolt-nikkel malmprøve bestående af safflorit, skutterudit og löllingit. Prøven er fra Inglefield Land og indsamleren er Peter-Jakob Hendriksen fra Siorapaluk 4. præmie Der var fire 4. præmier på hver 5.000 skattefrie kr.: En kvartsåre med jernsulfider og kobberkis (> 1 % kobber) og 0,2 g/t guld. Prøven er fra Qeqertarsuatsiaat og indsamlet af Tonny Frederiksen. International markedsføring I den internationale råstofverden er det af afgørende betydning, for at tiltrække råstofindustrien til et frontier -område som Grønland, at der kan fremvises geologiske data og undersøgelser, som sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle råstofforekomster. Regionale geologiske aktiviteter såsom geologisk kortlægning har typisk været offentligt udførte undersøgelser. Specifikke projekter kunne derefter, på baggrund af de regionale data og undersøgelser, hurtigere vurderes som lovende. Olie- og mineselskaberne kunne derfor gå direkte til at gennemføre mere detaljerede og kostbare undersøgelser, afhængig af målet for råstofeftersøgningen. Denne rollefordeling på råstofscenen er gradvis forstærket i de seneste år, hvorfor der forventes og efterspørges en mere og mere nuanceret indsats fra det offentliges side. Som følge heraf er det i visse tilfælde nødvendigt, at det offentlige selv går ind og udfører mere vidtgående geologiske og geofysiske undersøgelser for at modne projekter. Råstofdirektoratet udfører med bistand fra samarbejdspartnerne flere af den type relevante aktiviteter. Med sådanne offentlige aktiviteter øges også mulighederne for at kunne gennemføre en solid markedsføringsindsats af det grønlandske råstofpotentiale, ved deltagelse i internationale messer og udstillinger, udgivelse af nyhedsbreve til industrien, offentliggørelse af publikationer i internationale tidsskrifter, promovering via Internettet samt direkte markedsføringstiltag overfor udvalgte internationale selskaber. En basaltisk breccie med jernsulfider indeholdende 0,17 g/t guld. Prøven er indsamlet ved Sermiligaaq i Tasiilaq-området af Ignatius Mathiassen fra Tasiilaq. En kvartsåre med jernsulfider med 0,1 % kobber og 0,06 % molybdæn. Prøven er fra Qasigiannguitområdet og indsamleren er Anda Olsvig. En gnejs med jernsulfider med et kobberindhold på 0,7 % og 12,7 g/t sølv samt lidt guld. Prøven er fra Kapisillit, og indsamleren er Bendt Josefsen.