Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet. Redegørelse til Inatsisartut. vedrørende råstofaktiviteter i Grønland

Transkript

1 Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Redegørelse til Inatsisartut vedrørende råstofaktiviteter i Grønland 2012

2 Redegørelse: Råstofaktiviteter 2012 Juni 2012 Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks 930 DK-3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Tlf Fax Forsidefoto: Ocean Rig Corcovado - boreskib. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord Hårde mineraler Status på mineraltilladelser Status på mineraltilladelser Efterforsknings-, forundersøgelses- og småskalatilladelser Fremskredne efterforskningsprojekter Uran Miljøbeskyttelse og -tilsyn Miljøundersøgelser og -tilsyn Råstofdirektoratets tilsyn Efterforskningsprojekter Statistik på mineralområdet Eksporttilladelser Kulbrinter i Efterforskningsboringer Geologiske resultater fra olieboringerne i Sikkerhed og Tilsyn Tilsynsopgaverne i Miljø og Tilsyn Olieefterforskning i Statistik på kulbrinteområdet Redegørelse om NUNAOILs fremtidige strategi og organisation Samfundsmæssig Bæredygtighed Den samfundsmæssige gevinst ved Cairn Energys aktiviteter Anlægslov for storskalaprojekter Information om råstoffer Skatter og afgifter/royalties m.m. (udvinding af olie og gas)

4 Råstofaktiviteter i Grønland Kort over ansøgte og meddelte tilladelser med eneret 4

5 1.0 Forord Året 2011 og starten af året 2012 har været travlt og udbytterigt. Både efterforskningen efter de såkaldte hårde mineraler (zink, guld, jern etc.) og olie er forløbet tilfredsstillende. Og dernæst er mange af efterforskningsprojekterne så fremskredne i deres proces, at det er realistisk at forvente ansøgninger om udnyttelse i Hvis det sker, vil det betyde nye arbejdspladser, flere skatteindtægter og mere velfærd til alle. Råstofredegørelsen behandler en del emner men her er et mindre udpluk: Hårde mineraler: 2011 var året, hvor antallet af ansøgte og godkendte tilladelser nåede nye højder. Helt præcis er vi nu oppe på 142, og der er intet, som tyder på, at den positive udvikling vil stoppe. Nærmest tværtimod. Cairn Energy: 2011 var året, hvor Grønland oplevede det største og mest omfangsrige boreprogram i landets historie. Det var olieselskabet Cairn Energy, der ledte efter olie i kommercielle mængder ved Baffin Bugt. Alene i 2011 anvendte de knap kroner til formålet. Information: 2011 var året, hvor der blev afholdt en bred vifte af informationstiltag for at sikre, at alle både befolkningen, virksomhederne, institutionerne og politikerne fik mulighed for at blive informeret om råstofprojekterne. Derudover blev der udarbejdet en indstiksavis, der specifikt handlede om olieefterforskningsboringer. Og som noget helt nyt fik vi udarbejdet en række film om vores råstoffer, der bliver vist på KNR i løbet af Økonomi: 2011 var året, hvor samfundsøkonomien nød godt af de store efterforskningsprojekter i råstoffer. Alene Cairn Energy s boreprogram betød en ekstraindtægt i form af skatter og afgifter fra udenlandske ansatte og underleverandører på mere end 150 millioner kroner. Og derudover affødte boreprogrammet ordrer til lokale virksomheder på over 350 millioner kroner. Hvis du ønsker yderligere information om emnet så læs hele redegørelsen om de mangeartede råstofaktiviteter, der er foregået i 2011 og starten af Og dernæst får du ligeledes et fingerpeg om, hvad der vil komme til at ske inden for råstofsektoren i Grønland, ikke bare i resten af 2012 men i årene fremover. God læselyst. Ove Karl Berthelsen Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer 5

6 2.0 Hårde mineraler 2011 var endnu et år med stor udenlandsk interesse for efterforskning efter hårde mineraler i Grønland. I dette kapitel vil vi komme ind på de forskellige projekter, herunder ikke mindst de projekter der er fremskredne. Kapitlet indeholder også en status over de miljøundersøgelser og tilsyn, der er tilvejebragt i Til sidst kommer en statistik vedrørende udviklingen på mineralområdet. 2.1 Status på mineraltilladelser Den 31. december 2011 var der sammenlagt ansøgt og tildelt 142 tilladelser - fordelt på følgende tilladelsestyper: Tabel 1: Status på mineraltilladelser 31/ Der er pr. 31. december 2011 ansøgt og tildelt følgende antal mineraltilladelser Forundersøgelser 25 Efterforskningstilladelser 87 Udnyttelsestilladelser 4 Småskalatilladelser (med og uden eneret) 7 Ansøgninger under behandling 19 Tilladelser i alt Status på mineraltilladelser Som det fremgår af tabel 1, er der ultimo 2011 udstedt fire udnyttelsestilladelser. De fire projekter er guldminen i Nalunaq, bly/zinkminen i Maarmorilik, Malmbjergprojektet på Jameson Land og olivinminen i Fiskefjord. Se tabel 2 for en nærmere beskrivelse: Tabel 2: En oversigt over udnyttelsestilladelserne Minen Beskæftigelse Forv. levetid Forv. begyndelse Status Nalunaq guldminen Ca. 2 år I produktion Seqi olivinminen Ingen pt. Under nedlukning Malmbjerg molybdænprojektet Ca år Afventer bedre markedsvilkår Maarmorilik bly/zinkminen Ca. 100 Mindst 20 år 2013/14 Under konstruktion Efterforsknings-, forundersøgelses- og småskalatilladelser 2011 var et godt år i relation til udstedte tilladelser. Som det fremgår af nedenstående tabel 3 har adskillige selskaber søgt og fået tildelt tilladelser. Selskaberne repræsenterer mange lande - udover Grønland - er det lande som Canada, Australien, Island og Tjekkiet. 6

7 Tilladelserne er fordelt over hele Grønland - og ikke kun i de traditionelle råstofområder i Vest- og Sydgrønland. Men også i de mere fjerne områder som Øst- og Nordgrønland er der udstedt tilladelser. Særligt områder i Sydøstgrønland har vakt mange selskabers interesse, og Østgrønland oplever en stigende interesse fra selskabernes side i relation til efterforskning. Denne udvikling er i god tråd med det strategiske mål om dels at undersøge det forholdsvist ukendte efterforskningsområde i Sydøstgrønland. Og dels at selskabernes interesse for området øges og ses som et oplagt efterforskningsmål. Tabel 3: Ansøgte efterforsknings-, forundersøgelses- og småskalatilladelser i 2011 Tilladelsesnr. Selskab/person Type Areal 2011/03 Hunter Minerals Pty Ltd Efterforskning 240 km /04 Gold Member Pty Ltd. Efterforskning 62 km /05 Gold Member Pty Ltd. Efterforskning 68 km /18 NunaMinerals A/S Efterforskning 83 km /19 NunaMinerals A/S Efterforskning 123 km /20 NunaMinerals A/S Efterforskning 156 km /23 Greenland Minerals & Energy Ltd. Efterforskning 486 km /24 RAM Resources Ltd. Efterforskning 568 km /25 NAMA Greenland Ltd. Efterforskning km /26 Greenland Minerals & Energy Ltd. Efterforskning 68 km /27 Greenland Minerals & Energy Ltd. Efterforskning 67 km /28 Ironbark Zinc Limited Efterforskning 461 km /31 Avannaa Exploration Ltd. Efterforskning 112 km /32 Ironbark Zinc Limited Efterforskning km /33 Ironbark Zinc Limited Efterforskning 909 km /53 CGRG Ltd. Efterforskning 476 km /54 North American Nickel Ltd. Efterforskning km /58 Pinnacle Nominees Pty. Ltd. Efterforskning 179 km /30 Avannaa Exploration Ltd. Særlig efterforskning km /39 Avannaa Exploration Ltd. Særlig efterforskning km /40 Avannaa Exploration Ltd. Særlig efterforskning km /51 CGRG Ltd. Særlig efterforskning km /07 True North Gems Inc. Forundersøgelse Vestgrønland 2011/50 CGRG Ltd. Forundersøgelse Østgrønland 2011/52 CGRG Ltd. Forundersøgelse Vestgrønland 2011/56 NAMA Greenland Ltd. Forundersøgelse Vestgrønland 2011/29 Småskala nr. 7 Småskala med eneret 1 km 2 syd for Nuuk 7

8 2.1.3 Fremskredne efterforskningsprojekter På mineralområdet er en række efterforskningsprojekter efterhånden ved at nærme sig et fremskredent stadie. Det forventes derfor, at nedenstående projekter vil kunne overgå til udnyttelsesprojekter inden for de næste 1-5 år. De mest fremskredne projekter er (i ikkeprioriteret rækkefølge): Tabel 4: De mest fremskredne projekter Projekt Geografisk placering Forventet ansøgning om udnyttelsestilladelse Eudialyt / Sjældne jordarter Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Narsaq og Qaqortoq Rubin/safir Qeqertarsuatsiaat/ (Fiskenæsset) Jern Isukasia (Isua) nord for Nuuk Zink / bly Citronen Fjord Nordgrønland Sjældne Kuannersuit jordarter (Kvanefjeld) - Narsaq Forventet beskæftigelse (drift) Forventet beskæftigelse (anlæg) Ca Ca Ca Ca Sjældne jordartsprojektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) i Sydgrønland Tanbreez Mining Greenland A/S efterforsker sjældne jordartsforekomster ved Killavaat Alannguat mellem Narsaq og Qaqortoq. Forekomsten er karakteriseret ved at have et højt indhold af niobium, tantalum, zirkonium, feldspat og sjældne jordartsmetaller. Disse mineraler kan anvendes i mobiltelefoner, flymotorer og glas. Forekomsten er estimeret til at indeholde mere end 4 mia. tons malm svarende til flere hundrede års produktion. Feltarbejdet i de sidste par år har været fokuseret på at få indsamlet data til lønsomhedsstudiet, som blev indleveret til Råstofdirektoratet som udkast primo På baggrund af de foreliggende informationer, forventes ca. 100 personer at blive beskæftiget i anlægsfasen og mellem personer i driftsfasen. Af disse forventes 75 % at være lokale, mens de resterende 25 % forventes at være udenlandsk arbejdskraft. Rubin/safirprojektet ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) True North Gems Inc. efterforsker et område ved Qeqertarsuatsiaat for rubiner og safirer. Undersøgelserne har givet positive resultater, og selskabet arbejder på at få udarbejdet en endelig ansøgning om udnyttelse. Udover indlevering af et lønsomhedsstudie og en VVMrapport (Vurdering af Virkninger på Miljøet), skal selskabet også indlevere en VSB rapport (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed), som beskriver hvilken effekt projektet vil have på de socioøkonomiske forhold i Grønland. 8

9 Hovedlokaliteten hedder Aappaluttoq, hvor den mineraliserede zone er mellem 1 og 2 meter bred. Det er planen både at bryde rubiner og safirer fra forekomsten. Det er selskabets forventning, at en eventuel mine vil være i form af et åbent brud og kunne beskæftige ca. 50 personer. Jernprojektet ved Isukasia (Isua) nord for Nuuk London Mining Greenland A/S har i flere år undersøgt jernpotentialet ved Isua, nordøst for Nuuk. Forekomsten er i dag estimeret til over 1 mia. tons malm. Selskabet har i april/maj 2012 afleveret et udkast til et prælønsomhedsstudie, inklusive udkast til VVM- og VSB-rapporter. Foreløbige tal viser, at Isuaprojektet er lønsomt. På dette grundlag har selskabet informeret myndighederne om at de har besluttet at ansøge om en egentlig udnyttelsestilladelse i løbet af En eventuel mine forventes at producere 15 mio. tons malm om året i mange år og have op imod ansatte i konstruktionsfasen og 700 ansatte i produktionsfasen. Selskabet arbejder ud fra en minemodel med et åbent brud, et procesanlæg ved minen, en malmrørledning og vej fra minen til et havneanlæg ved Qussuk hvorfra der skal ske udskibning. Zinkprojektet ved Citronen Fjord i Nordgrønland Ironbark Zinc Limited efterforsker zink- og blypotentialet ved Citronen Fjord i Nordgrønland. Ressourcen er på over 100 mio. tons malm. Der er foretaget over 200 boringer i området siden Selskabet har tidligere forelagt planer om at benytte både den åbne og den lukkede minemodel. Projektet forventes at indebære etablering af havneanlæg, veje, landingsbane, indkvartering, procesanlæg, tailingsdepot, energiforsyning m.v. Selskabet forventer en årlig produktion på tons zinkkoncentrat og tons blykoncentrat over en minelevetid på foreløbig 16 år. Disse tal kan blive justeret i forbindelse med udarbejdelsen af lønsomhedsstudiet, som forventes at være færdiggjort i løbet af efteråret/vinteren En eventuel produktion vil derfor kunne forventes omkring 2014/2015 med op til ansatte under produktionsfasen. Sjældne jordartsprojektet ved Kuannersuit (Kvanefjeld), nær Narsaq Greenland Minerals & Energy efterforsker sjældne jordarter ved Narsaq. Udover de sjældne jordarter indeholder forekomsten også zink og uran. Nul-tolerance-politikken for brydning af uran og andre radioaktive elementer gælder stadig i Grønland. Derfor vil en eventuel fremtidig brydning af forekomsten ved Kuannersuit kun igangsættes, såfremt denne politik bliver ændret. Selskabet arbejder i øjeblikket på at færdiggøre et lønsomhedsstudium, med tilhørende VVM- og VSB-rapporter, som forventes færdig i efteråret I forbindelse med indsamling af data til ansøgningen har der allerede været afholdt en række interessentmøder i Sydgrønland. Derudover har der i årenes løb været en række borgermøder, hvor der er blevet orienteret om projektet. 9

10 Selskabet har i de senere år fundet flere nye interessante forekomster, som har øget den hidtil kendte ressource. Der er blevet boret siden 2005 i området Uran Naalakkersuisut opretholder stadigvæk en nul-tolerance, når det gælder om at udnytte mineraler med radioaktive elementer, som uran og thorium. I 2010 godkendte Naalakkersuisut nye vilkår for efterforskningstilladelser. Det giver nu mulighed for at søge om godkendelse til at foretage miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige studier, når der udarbejdes lønsomhedsstudier, hvor forekomsten indeholder mængder af radioaktive elementer, der er over baggrundsniveauet. Baggrunden for Naalakkersuisuts godkendelse af ovennævnte typer studier er, at der ønskes større viden om de miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved de projekter, der indeholder radioaktive værdier, der ligger over baggrundsniveauet. Naalakkersuisut forventer inden udgangen af den nuværende valgperiode at tage stilling til den fremtidige politik på området. 2.2 Miljøbeskyttelse og -tilsyn Et væsentligt aspekt i forbindelse med efterforskning og udnyttelse af mineraler i Grønland er, at effekterne på miljøet og på anden udnyttelse af naturressourcerne bliver vurderet med henblik på at minimere påvirkningen. Derfor er der en række regler, der regulerer aktiviteterne i forbindelse med efterforskning, herunder de såkaldte feltregler som ligeledes indeholder særlige afsnit om Vigtige områder for dyrelivet. Når et selskab ønsker at udnytte en given mineralforekomst, skal det udarbejde en redegørelse for mulige påvirkninger af miljøet (Vurdering af Virkninger på Miljøet, bedre kendt som en VVM). Og derudover skal de udarbejde en plan for, hvordan eventuelle påvirkninger kan undgås eller minimeres. Inden en VVM-redegørelse udarbejdes, skal der laves en kortlægning af områdets miljøtilstand, som foregår ved at indsamle en række prøver fra det omkringliggende område. Eksempelvis indsamles og registreres muslinger, ørreder og lav, som alle bruges til at dokumentere områdets miljøtilstand før en eventuel mineralaktivitet. Dette arbejde skal påbegyndes to til tre år før, man udarbejder en VVM-redegørelse. Det lange tidsinterval skyldes, at der så er en mulighed for at sammenligne påvirkninger af miljøet over tid. Denne undersøgelse hedder med et fint ord: baseline-studier. Baseline-studier og VVM-redegørelser skal følge de retningslinjer, som er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (tidl. DMU nu DCE Nationalt Center for Miljø og Energi). 10

11 Den klare målsætning med nævnte retningslinjer er at beskytte miljøet så optimalt som muligt. Ydermere har DCE en database over miljødata og -prøver. En offentlig database, som selskaber, der opererer i Grønland, har pligt til at aflevere deres indsamlede miljøviden til. Denne database er særdeles nyttig for såvel myndigheder som selskaber, der ønsker at operere i områder, hvor der tidligere er blevet udført miljøundersøgelser. Databasen har været anvendt med succes i forbindelse med nye efterforskningsprojekter i områder som Citronen Fjord, Kangerlussuaq (Østgrønland), Maarmorilik, Killavaat Alannguat (Kringlerne) og Kuannersuit (Kvanefjeld), hvor man har trukket på tidligere projekters indsamlede miljøviden Miljøundersøgelser og -tilsyn I 2011 er der blevet udarbejdet miljøundersøgelser af DCE følgende steder: Tabel 5: Miljøundersøgelser Projekt Sted Miljøvurdering Hvornår Nalunaq guldminen Kirkespirdalen Lokal påvirkning April og august Seqi olivinminen Fiskefjorden Lokal påvirkning Sommeren Stenknuseværker Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq og Kangerlussuaq Udarbejdes rapport August og september Nalunaq guldmine: DCE indsamlede prøver af lav, ørred, ulk, blåmuslinger og tang i området nær minen. Prøverne blev som ved de foregående år analyseret for 11 relevante grundstoffer. Kirkespirelven er ved tidligere års undersøgelser vurderet til kun at være lokal påvirket af mineaktiviteterne. I det marine miljø har analyser af tang, musling og ulk ved tidligere års undersøgelser kun vist lettere forhøjede koncentrationer af enkelte metaller ved de to inderst beliggende stationer nær Kirkespirelvens munding. Olivinminen ved Seqi: Tidligere års undersøgelser har påvist en lokal påvirkning af området omkring olivinbruddet, primært i form af spredning af støv. Moderat forhøjede koncentrationer af krom og nikkel er fundet i tang og muslinger i havet, men kun ved nogle få lokaliteter nær udskibningskajen. Stenknuseværker: DCE har målt støj, indsamlet lav til måling af spredning af støv og metaller i miljøet samt opsat støvopsamlere. Støjmålinger blev foretaget nær anlæg i drift. Spredningen af støj i omgivelserne blev beregnet og støjniveauerne blev sammenlignet med eksisterende støjgrænser for industrivirksomheder. For at vurdere om knuseværkerne giver anledning til spredning af tungmetaller i miljøet er der opsat støvsamlere og indsam- 11

12 let lav. Lav anvendes i dag i forbindelse med miljøovervågning af mineaktiviteter. Ultimo 2012 vil DCE udarbejde en rapport om emnet Råstofdirektoratets tilsyn Råstofdirektoratet fører omfattende tilsyn med råstofprojekter i Grønland. Frekvensen af tilsyn afhænger af det enkelte projekts aktivitetsniveau, herunder hvilken type af aktiviteter der foregår det pågældende år. For en mine i drift er frekvensen af tilsyn minimum fire gange om året. Og hvis et igangværende projekt ønsker at få godkendt yderligere aktiviteter kan frekvensen af tilsyn øges tilsvarende, såfremt det skønnes relevant. Der føres tilsyn med anlæg og installationer samt at selskabet overholder vilkårene for minens drift. Sidstnævnte gennemføres af Naalakkersuisuts uafhængige rådgivere på miljøområdet, DCE. I 2011 har Råstofdirektoratet udført følgende tilsyn: Tabel 6: Råstofdirektoratets tilsyn Projekt Antal tilsyn Fokusområde Nalunaq guldmine 5 Testkørsler inden produktionsgodkendelse Olivinminen ved Seqi 1 Nedlukningstilsyn Maarmorilik bly/zinkminen 2 Sikkerhed og sundhed Malmbjerg molybdænprojektet Diverse efterforskningsprojekter fordelt over hele Grønland Ingen midlertidig suspenderede En række tilsyn fra april til oktober måned Beredskabsplaner, borelokaliteter og feltlejre Maarmorilik: Udover generelle tilsyn var et hovedtema at få etableret sikkerhedsforanstaltninger på lejderne fra helikopterplatformen på fjeldets top. Det er den eneste adgangsvej til indgangen til den øvre stationsbygning. Selskabet valgte at opføre en helt ny adgangsvej, der består af trapper og reposer i henhold til bygningsreglementet Efterforskningsprojekter Ligesom i de foregående år har der i 2011 været ført løbende tilsyn med de aktive efterforskningsprojekter. Tilsynene baserer sig på mineralselskabernes arbejdsprogrammer. På den baggrund foretager Råstofdirektoratet en række tilsyn, primært i løbet af feltsæsonen (fra april til oktober måned). I 2011 var Sydgrønland udpeget til det store fokusområde, 12

13 hvor der bl.a. var tilsynsbesøg på forekomsterne ved Motzfeldt Sø, Kuannersuit (Kvanefjeld) og Killavaat Alannguat (Kringlerne). Der blev desuden foretaget tilsyn ved Isua projektet i Godthåbsfjorden. 2.3 Statistik på mineralområdet 2011 har været et godt år for mineralefterforskning og -udnyttelse i Grønland se de nedenstående figurer. Den generelle tendens på mineralområdet har været, at der kan iagttages en stigning i både antallet af råstofaktiviteter og udstedte tilladelser, og det er en tendens, vi forventer, vil fortsætte i Især interessen omkring nye tilladelser har været stigende i løbet af De nedenstående figurer viser udviklingen af råstofaktiviteter med forskelligt fokus lige fra antal mineraltilladelser til efterforskningsudgifter og oprindelsesland. Først udviklingen i antallet af mineraltilladelser: Figur 1. Udvikling i forundersøgelser, efterforskningstilladelser og udnyttelsestilladelser fra 2002 til 2012 Mineraltilladelser: Figur 1 viser udviklingen i antallet af aktive mineraltilladelser over de sidste ti år. Fra 2002 og frem til i dag har tendensen været klar: Det samlede antal tilladelser er steget markant, hvilket skyldes en særdeles positiv udvikling af udstedte efterforskningstilladelser. Og den positive tendens vil fortsætte i 2012, idet der per 31. december 2011 var indgivet 19 ansøgninger, som endnu ikke er færdigbehandlet. Det er derfor vurderingen, at selskaberne fortsat vil investere i Grønland, hvilket antageligt vil resultere i en positiv udvikling i antallet af tilladelser i årene frem. Vurderingen er baseret på drøftelser med industrien på diverse messer i udlandet, herunder Canada og Australien. Flere selskaber har dog erfaret 13

14 undervejs i processen, at det er blevet sværere at skaffe finansiering til de forskellige projekter. Efterforskningsudgifter: I nedenstående figur 2 er efterforskningsudgifter fremstillet for årene De endelige tal for 2011 mht. efterforskningsudgifter kan forventes omkring 1. juni Figur 2. Samlede efterforskningsudgifter fra Beløbene til efterforskningsudgifter vedrører efterforskning, laboratoriearbejde, miljørapporter og lønsomhedsundersøgelser og lignende undersøgelser. Særligt fra år 2007 og op til i dag (på nær 2009) har udgifterne til efterforskning beløbet sig i omegnen af en halv milliard kroner, hvilket må anses som tilfredsstillende ikke mindst i lyset af den økonomiske krise. Selskabernes oprindelsesland: I figur 3 er selskaberne opgjort ud fra deres oprindelsesland, det vil sige det land selskabet er registreret i, eller ud fra hvor personerne bor. Af figuren ses det, at syv ud af 12 grønlandske selskaber/ personer er indehaver af småskalatilladelser. Som det ligeledes fremgår af figuren, er det - udover grønlandske selskaber - primært australske og canadiske selskaber, som foretager efterforskning i Grønland. Eksempelvis er der i øjeblikket registreret 14 forskellige australske mineralselskaber i Grønland. Interessen fra især de australske selskaber skal ses i forlængelse af den markedsføringsmæssige indsats, Råstofdirektoratet har udøvet og som siden 2008 er blevet intensiveret i Australien. Så sent som i december måned 2011 har en mindre delegation fra Råstofdirektoratet været vært for en grønlandsdag i Perth (Australien), hvor flere mulige projekter blev præsenteret for primært den australske mineralindustri. 14

15 Figur 3. Selskaber og personer som efterforsker i Grønland fordelt på lande 2.4 Eksporttilladelser Råstofdirektoratet har i 2011 udstedt 213 eksporttilladelser til olie- og mineralselskaber, til videnskabelige ekspeditioner og til borgere i Grønland. I figur 4 ses udviklingen i antallet af udstedte eksporttilladelser. Figur 4. Antal udstedte eksporttilladelser fra (olie og mineraler) bemærk reglerne for udstedelse af eksporttilladelser er ændret i perioden Mange af de eksporttilladelser som udstedes af Råstofdirektoratet vedrører videnskabelige ekspeditioner. I løbet af 2011 er der blevet givet eksporttilladelse til 18 videnskabelige ek- 15

16 speditioner, sammenlignet med 22 ekspeditioner i Primært danske forskningsinstitutioner har været repræsenteret, men også forskerhold fra Storbritannien og USA, har besøgt Grønland i årets løb. Både på eksportområdet generelt, men også på det videnskabelige område forventes en del aktivitet i

17 3.0 Kulbrinter i Efterforskningsboringer I 2010 gennemførte Cairn Energy en opmuntrende efterforskningsboringskampagne med mange vigtige resultater. Selskabet valgte derfor at indsende en ansøgning om yderligere godkendelse af op til 7 efterforskningsboringer i Godkendelsen til at påbegynde efterforskningsboringerne blev meddelt selskabet af Naalakkersuisut d. 8. maj Ansøgningen om godkendelse til at gennemføre efterforskningsboringerne blev ledsaget af VVM- og VSB-undersøgelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet og Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed) samt en række uddybende dokumenter og rapporter vedrørende sikkerheds-, sundheds- og beredskabsmæssige forhold m.m., som kræves i henhold til god international praksis. Der blev fra myndighedernes side stillet krav om efterlevelse af de norske NORSOK-standarder i relation til olieboringer. Det indebærer regler ved boreoperationer, sikkerhedsprocedurer, udstyr m.m. I forlængelse heraf blev der endvidere stillet krav om etablering af et ishåndteringssystem efter bedste arktiske standarder, miljøkrav i overensstemmelse med Arktisk Råds anbefalinger osv. Figur 5. Figuren viser, hvor selskaberne har fået godkendelse til deres efterforskningsboringer Ansøgningen og undersøgelserne var igennem en omfattende høringsproces hos alle relevante offentlige myndigheder, og var tillige i offentlig høring. I den direkte myndighedsbehandling har en række myndigheder og institutioner, blandt andre Råstofdirektoratet, DCE, Grønlands Naturinstitut og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samt en række andre myndigheder og organisationer været involveret. Derudover har Beredskabskomiteen været samlet til møder og øvelser. Beredskabskomiteen består af bl.a. Grønlands Kommando, politiet, Rigsom- 17

18 budsmanden, sundhedsvæsenet m.fl. De har holdt en række beredskabsmøder og øvelser som forberedelse til boresæsonen. 3.2 Geologiske resultater fra olieboringerne i 2011 Cairn Energy fortsatte i 2011 deres borekampagne i Grønland ved at bore 5 efterforskningsboringer i 4 af deres 11 eneretstilladelser i havområdet vest for Grønland. Denne opfølgning på selskabets boresæson i 2010 betyder, at Cairn Energy nu har boret i alt 8 brønde i Grønland. Brøndene er blevet boret i forskellige sedimentære bassiner offshore Vestgrønland, og i flere af disse har Cairn Energy fundet mindre mængder af olie og gas, dog ikke nok til en kommerciel udnyttelse efterforskningsboringerne AT7-1, AT2-1 og LF7-1 blev boret i Atammik og Lady Franklin tilladelsesområderne vest for Nuuk. Det er de første boringer, som er blevet boret i disse to tilladelsesområder. Alle tre boringer nåede ned i kretassiske aflejringer som forventet, og i Atammik tilladelsesområdet påviste boringerne sandsten med reservoirpotentiale. Derudover blev der i alle tre boringer fundet mindre mængder af gas. Delta-1 brønden i Napariaq tilladelsesområdet og Gamma-1 brønden i Eqqua tilladelsesområdet er de to nordligste brønde, som blev boret i forbindelse med Cairn Energy s 2011 boreprogram. Delta-1 brønden ligger umiddelbart nordøst fra Alpha-1 brønden, som blev boret i 2010, og hvor der blev fundet mindre mængder af olie i tertiære vulkanske aflejringer. Gamma-1 i Eqqua tilladelsesområdet er den brønd i 2011 boreprogrammet, som blev boret på størst vanddybde (1.508 m). Brønden ligger sydvest for T8 boringen, som blev boret i 2010, og hvor der blev målt gas. 3.3 Sikkerhed og Tilsyn Alle olieaktiviteter i Grønland bliver gennemført efter bedste internationale praksis. Det vil sige, at aktiviteter kun bliver godkendt, hvis selskabet kan dokumentere, at de miljø- og sikkerhedsmæssige samt de tekniske og beredskabsmæssige procedurer og udstyr er på det allerhøjeste niveau. Råstofloven stiller krav til, at rettighedshaveren skal identificere, vurdere og nedbringe sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med offshoreanlæg, der anvendes ved efterforskning så meget som det er praktisk muligt. Risikovurderingen skal dokumenteres i form af en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der blandt andet også skal omfatte en evakueringsanalyse. Her skal det påvises, at personalet på offshoreanlægget i kritiske situationer kan evakueres til et sikkert sted på en effektiv og kontrolleret måde. Med andre ord: Der gives således ikke godkendelser til olieselskaber i Grønland med mindre de kan leve op til omfattende og strenge krav til sikkerhed og beredskab. Og hvis ulyk- 18

19 ken mod forventningen skulle opstå, er det olieselskabet selv, der har ansvaret for at bekæmpe ulykken, herunder rydde op efter et oliespild, der er forårsaget af deres aktiviteter. I den situation er det myndighedernes opgave at sikre, at det også kommer til at ske. Det er derfor også et krav til olieselskaberne om, at de skal stille med betydelige økonomiske garantier til oprydningen, inden de får en godkendelse Tilsynsopgaverne i 2011 Tilsyn i forbindelse med olieboreaktiviteter i 2011 har fulgt et omfattende program. Begge boreenheder fik tilsyn inden ankomst til grønlandsk farvand. Herefter har der været ført tilsyn ved opstart (pre-spud) og ved nedlukning af brøndene, samt månedlige tilsyn på hver boreenhed og tilsyn for landaktiviteter. Tilsynene har været bistået af norske eksperter. Tilsynenes formål var primært at sikre, at den udstedte boregodkendelse blev fulgt. Dette skete ved 17 tilsyn, hvor emnerne var beredskab på is, olie, H 2 S mv., primære og sekundære barrierer, arbejdsmiljø med videre. Ud over tilsyn på rigge og landfaciliteter har Råstofdirektoratet haft daglige møder med ledelsen for riggene og Cairn omkring boreprogrammernes fremdrift, issituationen, sikkerheds- og miljøsituationen samt operationelle emner m.m. Samlet er boringerne i 2011 forløbet i overensstemmelse med de godkendte planer, herunder de sikkerheds- og sundhedsmæssige planer. 3.4 Miljø og Tilsyn Det er et krav i henhold til lovgivningen, at alle aktiviteter skal gennemføres i overensstemmelse med den bedste internationale praksis 1. Det marine miljø ud for Grønland er sårbart og havet er fundamentet for fiskeri og fangst i Grønland. Olieefterforskning bliver derfor reguleret efter en høj international standard, så aktiviteterne kan ske med de mindst mulige påvirkninger af miljø, fiskeri og fangst. Det fremgår af de af DCEs udarbejdede retningslinjer til selskaberne, at der stilles meget høje miljømæssige krav. For at sikre dette, igangsattes for flere år siden et omfattende arbejde med at udføre strategiske miljøundersøgelser, analyser og udarbejdelse af regler. Disse undersøgelser sker i samarbejde med DCE og Grønlands Naturinstitut. Strategiske Miljøvurderinger (Strategic Environmental Impact Assessments) er grundige udredninger af, hvordan natur og miljø kan blive påvirket og af, hvordan effekterne bedst begrænses. Miljøvurderingerne er en vigtig del af grundlaget for en politisk stillingtagen til, 1 DCE har på vegne af selvstyret udarbejdet retningslinjer for de miljøundersøgelser som skal gennemføres i forbindelse med olieaktiviteter, herunder indsamling af seismik, boringer, udnyttelse mv. Reglerne er baseret på Arktisk Råds anbefalinger til offshoreaktiviteter. 19

20 om et område skal åbnes for olieefterforskning. DCE har i samarbejde med Grønlands Naturinstitut udarbejdet Strategiske Miljøvurderinger af områderne vest for Disko-øen, i Baffin Bugt og i Grønlandshavet ud for Nordøstgrønland m.m., før områderne blev åbnet for olieudbudsrunder. Den strategiske miljøvurdering beskriver således de miljømæssige konsekvenser af olieaktiviteter i hele området og peger på de foranstaltninger, som skal gennemføres for at sikre en miljømæssig forsvarlig olieaktivitet. DCE gennemførte flere tilsyn vedrørende overholdelse af de miljømæssige krav til boringerne. Specielt deltog DCE i inspektion af havbunden ved nedlukning af brønde, herunder optagelse af video samt indsamling af sedimentkerner og -fælder. 20

21 3.5 Olieefterforskning i 2012 Nedenstående kort viser, hvilke olieselskaber, der har ansøgt Råstofdirektoratet om godkendelse til at udføre efterforskning og i hvilket område. Figur 6. Selskabernes ansøgte aktiviteter for

22 Otte olieselskaber er gået sammen i et stratigrafisk borekonsortie, der har ansøgt om godkendelse til at foretage stratigrafiske boringer fra 7 lokaliteter i perioden ultimo juli til primo oktober. Borekonsortiet består af selskaberne Shell, Statoil, GDF Suez, DONG, ConocoPhillips, Mærsk, Cairn Energy og Nunaoil, som alle er tilladelseshavere i Baffin Bugt. Der er i Baffin Bugt-området yderligere ansøgt om godkendelse af 3 indsamlinger af seismik. De tre selskaber er ConocoPhillips, Shell og Mærsk. ConocoPhillips ønsker at indsamle linjekilometer 2D seismik i perioden august til september i eneretstilladelse 2011/11 Qamut. Shell ønsker i eneretstilladelserne 2011/12 Anu og 2011/14 Napu at indsamle henholdsvis km 2 og km 2 3D seismik i perioden ultimo juli til medio oktober. I eneretstilladelse 2011/15 Tooq ønsker Maersk Oil Kalaallit Nunaat at indsamle ca km 2 3D seismik samt indsamle havbundsprøver i perioden medio juli til ultimo september. I åben dør -området i Sydvestgrønland har TGS-Nopec ansøgt om godkendelse til at indsamle linjekilometer 2D seismik samt indsamle havbundsprøver fra 70 lokaliteter i perioden medio august til medio oktober. TGS-Nopec Geophysical har i Sydøstgrønland også ansøgt om godkendelse til at indsamle linjekilometer luftbåren tyngde- og magnetiske data i perioden 1. maj 30. september. I Nordøstgrønland har TGS-Nopec Geophysical ansøgt om godkendelse til at indsamle linjekilometer 2D seismik samt indsamle havbundsprøver fra ca. 120 lokaliteter i perioden 15. august 15. oktober. Yderligere har GX Technology Corporation ansøgt om godkendelse til at indsamle linjekilometer luftbåren tyngde- og magnetiske data i perioden 1. april 30. august. 3.6 Statistik på kulbrinteområdet Tabel 12. Omkostninger ved seismisk dataindsamling År Omkostninger i mio. DKK , , , , , , , , , ,6 Cairn Energys boringerne i 2010 og 2011 kostede i alt ca. 6 mia. DKK at gennemføre. 22

23 3.7 Redegørelse om NUNAOILs fremtidige strategi og organisation Naalakkersuisut har i forlængelse af selvstyrelovens indførelse og den forøgede efterforskningsaktivitet efter olie og gas ønsket at skabe en klar ramme om hvordan det ønskes, at NUNAOIL A/S skal udvikle sig og hvilke opgaver selskabet skal udføre. Behovet for at vurdere NUNAOIL A/S udviklingsstrategi og rammer opstod i forbindelse med Selvstyrets indførelse, hvor Selvstyret blev eneejer af NUNAOIL A/S. Det medførte en væsentlig ændring i forhold til selskabets potentielle påvirkning af Selvstyrets økonomi. Det skyldes dels, at råstofindtægter i NUNAOIL A/S modregnes i bloktilskuddet fra den danske stat, og dels at Selvstyret skal afholde eventuelle lån og kapitalindskud i NUNAOIL A/S i forbindelse med selskabets deltagelse i udvikling af det eller de første kommercielle kulbrintefund. Ændringerne i ejerstrukturen giver desuden anledning til at overveje, hvordan selskabet skal udvikle sig. I dag hviler selskabets udviklingsstrategi på en antagelse om, at selskabet i løbet af år, efter det første kommercielle fund, skal udvikles til et operativt grønlandsk olieselskab med kapacitet til, som operatør, at efterforske, udbygge og udnytte kulbrintetilladelser - et grønlandsk Statoil. Antagelsen støttes på, at der i råstoflovgivningen og det deraf afledte regelværk er taget højde for, at NUNAOIL A/S kan udvikle sig til et operativt grønlandsk olieselskab. Udviklingen af et operativt olieselskab er en kompliceret og bekostelig proces. Det er Naalakkersuisuts vurdering, at forudsætningerne for at udvikle NU- NAOIL A/S til et operativt olieselskab på kort sigt ikke er på plads og det bør på den baggrund overvejes, hvilke alternative udviklingsmuligheder, der findes for selskabet på vejen mod et operativt grønlandsk olieselskab. Da dispositioner i NUNAOIL A/S kan påvirke det grønlandske samfund markant, er det vigtigt, at der fastlægges en udbytte-, investerings- og lånepolitik for selskabet, som sikrer en demokratisk kontrol med de væsentligste af selskabets dispositioner. Målet med den skitserede udbytte-, investerings- og lånepolitik er at sikre, at selskabet indgår i det grønlandske samfund på en harmonisk måde og således, at indtægterne fra udvinding af olie/gas fra den grønlandske undergrund giver størst mulige samfundsøkonomisk afkast og medvirker til at sikre, at Grønland bliver økonomisk selvbærende. NUNAOIL A/S indgår i den samlede socio-økonomiske model som skal sikre, at Grønland får det størst mulige udbytte fra landets potentielle olie- og gasforekomster. Redegørelsen tilvejebringer en analyse, som danner ramme for Naalakkersuisuts politik i forhold til hvilken rolle NUNAOIL A/S skal spille i Grønland i de kommende år. Redegørelsen er udarbejdet i samarbejde mellem Departementet for Finanser, Råstofdirektoratet og Formandens Departement. Ud fra en samlet vurdering anbefales det, at varetagelsen af forvaltningen af Selvstyrets ejerandele organiseres i et ikke-operativt olieselskab med hovedfokus på varetagelsen af ejerskabet af licensandele i en kompakt og fleksibel organisation. Denne type af ikkeoperative olieselskaber, som forvalter staters ejerandele i licenser kendes fra andre lande. Disse organisationers bemanding varetages af en relativt begrænset bemanding af personer med viden om olieindustrien, særligt inden for det kommercielle område. 23

24 Det er Selvstyrets vurdering, at et ikke-operativt olieselskab dels sikrer Selvstyret mod utilsigtede økonomiske risici i forbindelse med deltagelse i udvikling og produktion af olie og gas, dels sikrer at organisationen kan videreudvikles til at operationelt olieselskab, hvis dette på et senere tidspunkt skulle vise sig fordelagtigt. Valget af denne model udelukker ikke, at Selvstyret på et senere tidspunkt kan vælge at udvikle NUNAOIL til et operativt olieselskab i overensstemmelse med Statoil-modellen, såfremt denne model på et senere tidspunkt skulle vise sig interessant i takt med, at de økonomiske og samfundsmæssige rammer ændrer sig. 24

25 4.0 Samfundsmæssig Bæredygtighed Naalakkersuisuts mål er, at udnyttelsen af vores råstoffer skal være en af de bærende søjler i vores fremtidige erhvervsstruktur. Dog skal det ske under den forudsætning, at det sker på en samfundsmæssig forsvarlig måde. I forbindelse med hjemtagelsen af råstofområdet trådte en ny råstoflov i kraft den 1. januar Nogle af de væsentlige krav ( 76, stk. 1 og 2) til selskaberne i relation til sikring af de samfundsmæssige forhold er, at de skal have foretaget en VSB (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed). Kort fortalt skal selskaberne undersøge de positive og negative konsekvenser for samfundet. I de tilfælde hvor der vil opstå negative konsekvenser, skal de komme med forslag til, hvordan den negative konsekvens kan minimeres. Som opfølgning på denne plan skal der indgås en samarbejdsaftale mellem Naalakkersuisut, berørte kommune(r) og selskabet. Denne samarbejdsaftale kaldes for IBA (Impact and Benefit Agreement). Samarbejdsaftalen skal redegøre for, hvorledes projektet vil bidrage til den grønlandske samfundsudvikling, primært i form af arbejdspladser (direkte hos rettighedshaver eller via underleverandører), inddrage lokale virksomheder, vidensoverførsel og uddannelse, praktikpladser samt andre tiltag på det socio-kulturelle område. Samarbejdsaftalen skal ledsages af detaljerede planer for, hvordan målene i samarbejdsaftalen nås. En række mineselskaber er i gang med denne proces med henblik på at aflevere ansøgning om udnyttelse i Eksempler på selskaber er True North Gems, Tanbreez Mining Greenland og London Mining Greenland. Disse selskaber er allerede i gang med en VSBproces. 4.1 Den samfundsmæssige gevinst ved Cairn Energys aktiviteter I visse tilfælde kan aktiviteter i efterforskningsfasen, som olie- og mineselskaber ønsker at gennemføre, være så omfattende, at der kan være behov for, at selskabet skal udarbejde yderligere analyser af de samfundsmæssige konsekvenser af de påtænkte aktiviteter. Det har Cairn Energy haft ansøgt om, og efterfølgende fået godkendelse til at gennemføre et boreprogram med op til 7 olieefterforskningsboringer i Boreprogrammet blev vurderet til at kunne have en væsentlig samfundsmæssig indvirkning. En VSB-redegørelse blev således indleveret og sendt i offentlig høring via Selvstyrets høringsportal. På baggrund af VSB en indgik Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen på vegne af Naalakkersuisut en samarbejdsaftale (Impact Benefit Agreement IBA), som er den anden i Grønlands historie. IBA en blev indgået mellem Selvstyret, kommunerne Qaasuitsup, Qeqqata og Sermersooq og Cairn Energy. Den indgåede IBA-aftale for 2011 indeholdt bl.a. følgende: Grønlandske virksomheder blev inddraget i efterforskningen i form af aftaler som underleverandører. Det drejer sig blandt andet om Air Greenland, Arctic Base Supply, Polar Oil m.fl. Dernæst blev der ansat en del lokal arbejdskraft via Arctic Base Supply og Cairn. Der- 25

26 udover har der været en lang række indirekte jobs inden for service, i havne, affaldshåndtering, ishåndtering og infrastruktur. Endelig blev der oprettet en uddannelsesfond og en kultur- og sportsfond, hvor institutioner og borgere har kunnet søge om støtte til gennemførelse af henholdsvis uddannelsesaktiviteter og sports- og kulturaktiviteter, der er særlig rettet mod børn og unge 4.2 Anlægslov for storskalaprojekter Der har i 2011 været fokus på udviklingen af storskalaprojekter, herunder de særlige problemstillinger og udfordringer som disse rejser. Her har spørgsmålet bl.a. været, hvorvidt der er behov for at vurdere den samfundsmæssige bæredygtighed særskilt i anlægsfasen. Det har vist sig at være påtrængende, idet anlægsfasen kan have et sådant omfang og intensitet, at der kan være væsentlige samfundsmæssige konsekvenser. Eksempelvis vil en eventuel anlægsfase for jernminen ved Isukasia adskille sig væsentlig fra en eventuel driftsperiode, idet den nødvendige arbejdskraft vil være 2-3 gange større i anlægsfasen end det forventede behov for arbejdskraft i driftsfasen. Behovet for arbejdskraft i anlægsfasen vil være af en sådan størrelse, at det ikke ville kunne dækkes med grønlandsk arbejdskraft. Derfor er spørgsmålet, om der bør gives tilladelse til at indføre arbejdskraft udefra under særlige vilkår. Naalakkersuisut agter i løbet af 2012 at fremsætte forslag til en særlig anlægslov for storskalaprojekter, som bl.a. muliggør anvendelse af udefrakommende arbejdskraft i anlægsfasen. Lovforslaget vil desuden indeholde bestemmelser, der sigter på i projekternes anlægsfase at maksimere anvendelsen af lokal arbejdskraft. I nedenstående tabel er oplistet forventede anlægs- og produktionsfaser samt forventet arbejdskraftbehov på forskellige projekter. Anlægs- og produktionsfaser samt arbejdskraft er baseret på skøn fra Råstofdirektoratet og information fra selskaberne, og kan derfor være behæftet med usikkerhed, idet det for flere af mineprojekterne endnu ikke ligger fast, hvordan de endelige projekter vil være udformet. Det skønnes, at beskæftigelsen i minesektoren kan være på ca personer eller derover i løbet af en årrække. De kompetencer, som minesektoren efterspørger, spænder vidt og omfatter ufaglærte, faglærte, højtuddannede geologer og ingeniører, højtspecialiserede teknikere, administrativt personale og ledere. Med en målrettet kompetenceudviklingsindsats vurderes det, at en væsentlig del af stillingerne på sigt vil kunne besættes med grønlandsk arbejdskraft. 26

27 Tabel 14: Status på de mest modne efterforsknings- og udnyttelsesprojekter Lokalitet (og mineraler) Citronen Fjord, Nordgrønland (Bly og zink) Isukasia (Isua) (Jern) Killavaat Alannguat (Kringlerne), Sydgrønland (Eudialyt og sjældne jordartsmetaller) Fiskenæsset (Rubiner og safirer) Maarmorilik (Bly og zink) Tilladelseshaver Forventet anlægs- og produktionsfase Ironbark Zinc Ltd. - Forventet lønsomhedsstudium Mulig anlægsfase Mulig produktion fra 2016 London Mining Greenland A/S. Rimbal Pty Ltd. (Tanbreez Mining Greenland A/S) - Forventet lønsomhedsstudium/ansøgning om udnyttelsestilladelse forår Mulig produktion Forventet lønsomhedsstudium/ansøgning om udnyttelse Mulig produktion fra 2014 True North Gems - Forventet ansøgning om udnyttelse Mulig produktion fra 2014 Black Angel Mining A/S - Udnyttelsestilladelse givet - Forventet produktion fra 2014 Arbejdskraft i anlægsfasen Arbejdskraft i driftsfasen * (peak) Nalunaq (Guld) Skærgården, Østgrønland (Guld og PGE) Sarfartoq, Kangerlussuaq (Sjældne jordarter) Kuannersuit (Kvanefjeldet) Narsaq (Sjældne jordartsmetaller, uran, zink) Malmbjerg * Antal ikke oplyst Angel Mining (Gold) A/S Platina Resources Ltd. Hudson Resources Inc. Greenland Minerals and Energy (Trading) A/S Malmbjerg Molybdenum A/S - Udnyttelsestilladelse givet - Produktion startet januar Præ-lønsomhedsstudie Mulig produktion fra Anlægsfase ikke fastlagt - Mulig produktion fra Forventet ansøgning Mulig anlægsfase fra Mulig produktion fra * Afventer

28 4.3 Information om råstoffer Året 2011 har været et aktivt år, og der har været en række initiativer, der har fokuseret på information, samarbejde, udveksling af erfaringer og opbygning af fremtidige partnerskaber. Disse initiativer har henvendt sig til den brede offentlighed, politikere, interesseorganisationer, grønlandske og udenlandske virksomheder og selskaber inden for råstofsektoren. Sideløbende gennemføres der en række opsøgende arrangementer med det formål at sikre en tæt kobling mellem mineselskaber, grønlandsk erhvervsliv og arbejdstagere. I januar 2011 blev der således gennemført et leverandørseminar, hvor en række mineralselskaber og en bred repræsentation af det grønlandske erhvervsliv deltog. I august 2011 blev der afholdt et råstofseminar for medlemmerne af Inatsisartuts Erhvervsudvalg, hvor udvalgets medlemmer blev præsenteret for oplæg fra selskaber, offentlige myndigheder og interesseorganisationer. I september 2011 blev der afholdt en to-dages konference Joining Forces, der handlede om udviklingen inden for mineraler og kulbrinter (olie/gas) samt mulige fremtidige projekter i Grønland. Konferencen var et fælles arrangement mellem Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands Arbejdsgiverforening og Råstofdirektoratet. Deltagerantallet til konferencen var på over 230 personer. Der var deltagere fra en lang række lande, blandt andet fra den olieproducerende canadiske provins Newfoundland og Labrador samt fra Canada, Island, Norge, Færøerne, Sydkorea og Danmark. I december 2011 var der et særligt arrangement om storskalaprojekter for medlemmerne af Inatsisartut. Her blev alle såkaldte modne projekterer (mine og olie) indgående præsenteret. Ydermere har Råstofdirektoratet udgivet en indstiksavis om bl.a. oliespildsberedskabsplaner. Baggrunden for dette tiltag var, at der var en stor international interesse for olieefterforskningsboringer lige fra selskaber til civilsamfundsorganisationer (eksempelvis Greenpeace, ICC og Avataq) og offentligheden. I forlængelse af den øgede aktivitet på råstofområdet har der været et ønske fra offentligheden om at få mere oplysning om emnet. Naalakkersuisut har derfor taget initiativ til produktion af seks informationsfilm vedrørende de projekter, hvor der forventes indleveret en ansøgning om udnyttelse i nær fremtid. De seks mineralfilm har temaerne: 1) Mineralefterforskning og udnyttelse i Grønland (generel introduktionsfilm) 2) Høringsprocesser og borgerinddragelse, 3) Småskalavirksomhed i Grønland, 4) Samfundsgevinster, 5) Miljø og sjældne jordartsmetaller og, 6) Sikkerhed og Sundhed. 28

29 4.4 Skatter og afgifter/royalties m.m. (udvinding af olie og gas) Mulige indtægter fra olie- og gasaktiviteter i Grønland kan få afgørende betydning for Grønlands egen økonomiske formåen. Beregninger viser, at mulige indtægter fra olie- og gasaktiviteter vil kunne få en hidtil uset betydning for den grønlandske samfundsøkonomi. Udbyttet fra de igangværende olieefterforskningsaktiviteter er allerede mærkbare for det hjemlige erhvervsliv. Og det fremtidige udbytte af aktiviteterne kan kun stige i takt med de forventede stigende aktiviteter på råstofområdet. Foruden at der tilfalder landskassen indtægter i form af indkomst- og selskabsskatter, anvender Selvstyret en række økonomiske instrumenter for at sikre landskassen yderligere offentlige indtægter fra olieaktiviteterne. De instrumenter der bruges i Grønland, kaldes tilsammen en Government Take-model. Government Take er en fællesbetegnelse for skatter, royalties, afgifter, gebyrer samt bæring af offentligt ejede olieselskaber. Råstofdirektoratet har i samarbejde med internationale konsulentvirksomheder ved flere lejligheder gennemført en vurdering af Government Take-modellen for olieområdet i Grønland. En vurdering, der også indeholder en sammenligning med en række af de lande, Grønland normalt sammenligner sig med. Fra analyserne fremgår det, at Grønland opkræver mere i Government Take end lande som Canada, Færøerne og Storbritannien. IHS Energys og PwCs benchmark-analyse af de økonomiske vilkår er angivet i nedenstående figur 29

30 Figur 7. Benchmark-analyse over udvalgte landes Government Take Som figuren viser, så opkræver landene forskellige former for afgifter og skatter og den samlede Government Take varierer ligeledes. For Grønlands vedkommende opkræver vi følgende skatter og afgifter mm.: Selskabsskat og udbytteskat Progressiv overskudsroyalty, dvs. der skal betales en stigende royalty til det offentlige, når overskuddet stiger En 12,5 % bæring af NUNAOIL A/S i efterforskningsfasen Diverse afgifter og gebyrer til dækning af omkostninger ved myndighedsbehandling PwC har gennemført tre beregninger baseret på et felt på henholdsvis 500 mio. tønder olie, 1 mia. og 2 mia. tønder olie. Beløbene angiver en forventet indtjening for Grønland i Government Take, fordelt på parametrene skat, royalty og NUNAOIL A/S andel. Af beregningerne fremgår det, at et felt hvorfra der udvindes 2 mia. tønder olie kan indbringe ca. 309 mia. kr. til landskassen fordelt over de kommende 30 år. Forudsætningerne for beregningerne er blandt andet en salgspris på USD 75, en produktionsperiode på ca. 30 år samt omkostninger til produktion, drift, transport og nedlukning af anlægget fastsat på baggrund af relevante internationale referencer. 30