Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension dækker og over 4 pct. vil få mere end 2 år på pension. Den årlige ydelse fra en livrente vil tilmed være 1 pct. højere end fra en 2-årig ratepension. Opsparing til livrenter er også nødvendig for at sikre bæredygtige offentlige finanser. Danskernes pensionsindbetalinger har i en længere årrække været i kraftig vækst. Før skattereformen i 1998 (Pinsepakken) udgjorde indbetalinger til kapitalpension mere end 4 pct. af de samlede pensionsindbetalinger. Opsparing i livrenter er støt stigende Antal mia. kr. 12 1 Kapitalpension Ratepension Livrente 8 6 4 2 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Kilde: Pensionsindskud 1998-21, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html PensionDanmark A/S Langelinie Allé 41 21 København Ø 3374 8 pension.dk
Fradrag har betydning for pensionsvalg Med Pinsepakken blev muligheden for at fradrage indbetalinger til kapitalpension i grundlaget for topskatten fjernet. Som følge heraf faldt indbetalingerne til kapitalpension og har siden ligget nogenlunde konstant på 15-16 mia. kr. om året. Til gengæld kom der et væsentligt løft i indbetalingerne til ratepension, der i 27-28 udgjorde knap halvdelen af alle pensionsindbetalinger. Siden er indbetalingerne til ratepension aftaget noget bl.a. som følge af indførelsen af fradragsloftet på 1. kr. om året pr. 1. januar 21. 1 Opsparingen i livrenter har igennem hele perioden været støt stigende, og i 21 udgjorde opsparing til livrenter 42 pct. af de samlede pensionsindbetalinger. Med indførelsen af fradragsloftet på 5. kr. om året på indbetalinger til ratepension fra den 1. januar 212 må det forventes, at der sker et yderligere løft i opsparing til livrente. Der forventes længere levetider Forventet levetid for 65-årige 89 88 87 86 85 84 83 82 81 8 21 215 22 225 23 235 24 245 25 Kilde: PensionDanmarks medlemsdatabase, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Længere levetider styrker behovet for livrente Der er i en årrække konstateret markant længere levetider blandt pensionister. I dag er den forventede restlevetid for en 65-årig i gennemsnit knap 2 år. PensionDanmark forventer, at restlevetiden for en 65-årig i 24 er omkring 22 år, og i dag forventes, at 8 pct. lever længere end 1 år efter pensi- 1 PBL (Pensionsbeskatningsloven) åbner bl.a. mulighed for, at ratepensionsopsparing i pensionskasser og livsforsikringsselskaber på udbetalingstidspunktet kan konverteres til en livrente. Som følge heraf svarer fordelingen af indbetalinger ikke nødvendigvis til den fremtidige fordeling af udbetalinger. I PensionDanmark valgte 9 pct. af medlemmerne i 21 at konvertere deres ratepension til livrente ved udbetaling af deres alderspension. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 2
onsalderen, og over 4 pct. forventes at leve mere end 2 år efter pensionering. 2,3 Reform: Tiden på pension uændret Med den nye tilbagetrækningsaftale vil folkepensionsalderen følge udviklingen i den forventede levetid for pensionister, således at den forventede gennemsnitlige restlevetid fra folkepensionsalderen fastholdes på det nuværende niveau. 4 Livrente er en solidarisk ordning En livrente er en livslang alderspension, der udbetales hver måned over hele pensionstilværelsen uanset levetid. Dermed fungerer livrenten som en solidarisk forsikring i forhold til lang levetid, idet alle de medlemmer, der lever længe, deler de udestående udbetalinger for de medlemmer, der dør tidligere end gennemsnittet. Som udgangspunkt sikrer det alle med en livrente en højere pensionsudbetaling, end hvis hvert medlem kun kunne disponere over sin egen opsparing. Historisk har livrenteprodukter været placeret i et gennemsnitsrentemiljø med rente-/ydelsesgaranti uden de store valgmuligheder for den enkelte og med uigennemskuelig omfordelinger af afkastet mellem generationer. De seneste års udvikling på livrenteprodukterne har medført, at det i dag er en moderne og gennemskuelige opsparing: Livrente giver flere muligheder Markedsforrentning af livrenteopsparingen I PensionDanmark investeres medlemmernes opsparing til livsvarig alderspension i et markedsrentemiljø. Det betyder, at der kan anlægges en målrettet investeringsstrategi i forhold til medlemmets alder. Risikoen i livscyklusproduktet nedbringes frem mod pensioneringstidspunktet. Efter pensionering kan opsparingen fastholdes i et markedsrentemiljø, og udbetalingerne stabiliseres gennem en udjævningsmekanisme, der opfanger udsving i afkast, renteændringer samt evt. forskydninger i restlevetider. Hele opsparingen udbetales ved død i opsparingsperioden I opsparingsperioden er livrenten depotsikret, så opsparingen udbetales til de efterladte, hvis medlemmet dør inden pensionering. Udbetalingsgaranti Den livsvarige alderspension er udstyret med en 1-årig udbetalingsgaranti. Den sikrer, at der altid udbetales livrente i mindst 1 år. Hvis medlemmet dør i løbet af de 1 år, udbetales resten til de efterladte. Dermed sikres medlemmer på samme måde, som de er sikret med en 1-årig ratepension. Men hvor udbetalingen af den resterende pension er et fast 2 3 4 Ved beregning af prognoser anvender PensionDanmark antagelser om dødeligheder, der tager højde for hver enkelt aldersgruppes (fødselsårgangs) forventede levetid. Se f.eks. også Mikkel Baadsgaard og Henrik Brønnum-Hansen (211) Stigende social ulighed i levetiden, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 211. Regeringen (211) Aftale om senere tilbagetrækning. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 3
element i ratepensionen, så kan den vælges til og fra i den livsvarige alderspension. Vælges udbetalingsgarantien fra, medfører det, at den årlige pensionsydelse bliver ca. 5 pct. større 5. Livrente med udbetalingsgaranti består af nedsparing og forsikring De første 1 års pensionsudbetaling af en livrente med 1-årig udbetalingsgaranti svarer præcis til en 1-årig ratepension. Det skyldes, at alle udbetalingerne med sikkerhed vil finde sted enten til pensionisten eller til de efterladte. En livsvarig livrente med 1 års udbetalingsgaranti kan derfor fortolkes som bestående af dels en nedsparingsdel med 1 års udbetalingsgaranti og dels en forsikringsdel, hvor medlemmet forsikres i forhold til lang levetid. Som et eksempel på livrentens muligheder belyses nedenfor udbetalingsprofilen for en pensionsopsparing på 5. kr., som udbetales for alder 65 år som enten ratepension eller livrente 6 (se en teknisk gennemgang af beregningerne i appendiks). Udbetalingsprofil ved en opsparing på 5. kr. 1- og 2-årig ratepension Livsvarig alderspension Tusinde kr. Tusinde kr. 6 6 5 1-årig ratepension 2-årig ratepension 5 Livrente uden udbetalingsgaranti Livrente efter udløb af udbetalingsgaranti 4 4 Livrente med udbetalingsgaranti 3 3 2 2 1 1 65 7 75 8 85 9 95 1+ 65 7 75 8 85 9 95 1+ Note: De røde områder viser den værdi, de efterladte vil modtage i tilfælde af død inden for de første 1 år. Det grå område viser, hvor meget ekstra der udbetales årligt, hvis udbetalingsgarantien på livrenten fravælges. 5 6 Ifølge PBL må udbetalingsgarantien maksimalt føre til 1 pct. lavere pensionsydelse. Virkningen er aldersafhængig, så ved alder 65 år er virkningen ca. 5 pct. Der er i beregningerne antaget følgende: 1) En rente på 1 pct., og en gennemsnitlig restlevetid for en 65-årig på 18,4 år. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 4
Livrente billigere end ratepension En 1-årig ratepension giver i eksemplet en udbetaling på 52.5 kr. om året i 1 år. En 2-årig ratepension vil til sammenligning give en udbetaling på 27.6 kr. om året i 2 år. En livrente med 1-årig udbetalingsgaranti giver en årlig udbetaling på 28.9 kr. om året livsvarigt. Fravælges udbetalingsgarantien vil den livsvarige årlige ydelse være 3.3 kr. altså knap 1 pct. højere end for den 2-årige ratepension. Årlige udbetalinger ved forskellige pensionsprodukter Årlig ydelse, depot: 5.kr. Indeks Livrente uden pensionssikring 3.3 1 Livrente med pensionssikring 28.9 95 2 årig ratepension 27.6 91 1 årig ratepension 52.5 173 Note: Se appendiks. Uanset om pensionssikringen vælges fra eller fastholdes, så vil en livsvarig alderspension give en højere udbetaling til pensionisten end en 2-årig ratepension. Stadig flere ældre De længere restlevetider blandt pensionisterne betyder, at antallet af borgere over 8 år ventes at stige fra i dag godt 228. personer til knap 45. personer i 235. 8+ årige i befolkningen Antal 6. 5. 4. 3. 2. 1. 21 215 22 225 23 235 24 245 25 Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning (Statistikbankens tabel FRDK111 og BEF5) samt egne beregninger. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 5
Tusinde Tusinde Livrenteopsparing letter presset på de offentlige finanser En større vægt på livsvarig alderspension frem for ratepension vil på sigt være med til at lette presset på de offentlige ydelser, da livrenter i et vist omfang flytter en del af finansieringsrisikoen ved længere levetid efter pensionsalderen fra den offentlige sektor til den enkelte. Det er ikke i samme omfang tilfældet for rate- eller kapitalpension. 7 For personer, der alene har sparet op i ratepension, er sandsynligheden og risikoen for træk og forbrug af offentlige ydelser større end ved opsparing i livrente. Det drejer sig om bl.a. boligydelse og pensionstillæg som vist nedenfor. Men det samme er f.eks. gældende for helbredstillæg og ældrecheck. Offentlige ydelser er afhængig af indkomsten i hele pensionstiden Aftrapning af folkepensionens tillæg Aftrapning af boligydelse Årlig udbetaling, tusinde kr. Årlig udbetaling, tusinde kr. 7 7 6 Pensionstillæg - enlig 6 Månedlig husleje 6. kr. 5 Pensionstillæg - gift/samlevende 5 Månedlig husleje 3.5 kr 4 4 3 3 2 2 1 1 5 1 15 2 25 3 35 5 1 15 2 25 3 35 Anm.: Beregningsgrundlaget for boligydelsen og pensionstillægget er personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Boligydelsen beregnes med udgangspunkt i en hustand på maksimalt 85 m 2 for et ægtepar, der har en formue på under 736. kr. En større andel af opsparing i livsvarig alderspension frem for ratepension vil umiddelbart give anledning til lavere modregning i folkepensionen i de første 1 år. Men på sigt vil en større livrenteopsparing på bekostning af ratepensionsopsparing mindske trækket på pensionstillæggene generelt, fordi personerne igennem hele pensionisttilværelsen vil have livrenteudbetalingerne som supplement til ATP og folkepension. Se en teknisk gennemgang af beregningerne i appendiks. Kontakt Pressechef Michael Carlsen mca@pension.dk 2949 4685 7 Se også Velfærdskommissionen (26) Fremtidens velfærd, kap. 5 og kap. 8. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 6