Internet og Netværk MTL

Internet og Netværk MTL

Internet og netværk Indholdsfortegnelse Netværk... 2 Klienter og servere... 2 Forbindelser i netværk... 3 Internettet... 5 Internettets opbygning... 5 Historie... 6 På Internettet kan du bl.a.:... 7 Opstart af Microsoft Internet Explorer... 8 Afslutning af Microsoft Internet Explorer... 8 Adresselinien... 9 En internet-adresses opbygning... 9 Lande- og kategorikoder... 10 Nogle eksempler på adresser:... 11 Søgemaskiner... 12 Google... 12 Portal... 14 Opgaver til Internettet... 17 Mere eller (især) mindre seriøse Internetadresser:... 26 Selandia-CEU Side 1

Netværk Et datanet eller computernetværk er en samling af computere forbundet af netværksudstyr, netværkssoftware/programmer og netværkskort, så de kan udveksle data og/eller dele eksterne enheder, f.eks. en printer. Den fysiske forbindelse mellem computerne i netværket kan være udgjort af forskellige medier, mediet kan være et elektrisk kabel (kobber - elektrisk energi), en optisk fiber (lys - elektromagnetiske bølger) eller et trådløst (radio - elektromagnetiske bølger). Computerne forbundet i samme netværk kan være placeret tæt på hinanden eller med meget stor afstand. Typebetegnelsen LAN (Local Area Network) betyder at computerne i netværket kan være forbundet fysisk med hinanden med kabler, altså står i nærheden af hinanden, måske i samme lokale, måske, i samme bygning i et firma. Typebetegnelsen WAN (Wide Area Network) betyder at computerne i netværket står langt fra hinanden, måske så langt fra hinanden som på den modsatte side af jordkloden, hvorfor de naturligvis ikke kan være forbundet direkte med kabler. Typebetegnelsen WLAN er forkortelsen for Wireless LAN (trådløst netværk). Klienter og servere Når vi i it-sammenhæng taler om netværk, henviser vi til at et antal computere og ressourcer er forbundet i netværk, så der kan sendes information mellem dem. Dermed opnår vi, at flere computere kan dele de tilknyttede enheder som beskrevet ovenfor. Fordelene er indlysende, og stort set alle virksomheder opbygger og anvender netværk i større og større udstrækning. Mange private hjem anvender også en netværksforbindelse for at dele internetforbindelse og måske printer mellem flere computere i husstanden. Et stort firmas netværk adskiller sig blot fra det private netværk ved mere avancerede opsætninger af servere. Netværket består af klienter og servere. En server er en computer, der efter forespørgsel fra anden computer yder en service af en eller anden slags. Den computer, der sender forespørgslen, kalder klienten. En forespørgsel kan være: gem dokumentet, send dokumentet eller udskriv dokumentet. Selandia-CEU Side 2

Med serveren kan it-administrationen til- og frakoble de enkelte brugere og deres adgang til ressourcer efter behov. Serveren anvendes ofte som central lagerplads for virksomhedens elektroniske dokumenter. Derved opnås en række sikkerhedsmæssige fordele i og med at serveren kan være placeret et sikkert sted, mens de enkelte computere står fremme i kontorlandskabet 1. Ofte ses mere end én server koblet på et netværk, fx en eller flere printservere, postserver(til E- mail) og web-server. Samtidig kan der være tilkoblet forskellige typer af printere (sort/hvid, farve, kopimaskiner med sorteringsmuligheder osv.). Alt i alt opnås der på denne måde stor fleksibilitet for den enkelte bruger. Kommunikationsmulighederne effektiviseres, print-tjenester gøres enklere, muligheder for at lagre og dele dokumenter giver større effektivitet, sikkerheden øges osv. Sidst, men ikke mindst, bruges en server også som koblingsled til netværk uden for institutionen/virksomheden. Det største af disse ydre netværk er internettet. Forbindelser i netværk De fysiske ledningsnet kan være forbundet på forskellig måde. Det er fx muligt at koble to eller flere computere sammen med netværkskort 2 og -kabel eller at bruge et trådløst netværk. I det private hjem anvendes typisk en router: En router kan håndtere hjemmets samlede internet-opkobling, således at mange computere med hver deres internetadgang kan anvende den samme internetforbindelse "ud af huset". En router er en fornuftig investering, når der er flere computere i huset - den kan nemlig også fordele printeradgange. Hurtige kabelforbindelser Den forbindelsesform vi så for år tilbage var modemet, der med forbindelse over det almindelige telefonnet koblede brugeren til servere. I dag er forbindelserne mange gange hurtigere. ADSL ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line) er højhastighedsforbindelser over det eksisterende kobber telenet. Ordet asymmetrisk angiver, at forbindelsen installeres med to forskellige overførselshastigheder: en for upload altså kopiering af information fra egen computer til internet fx afsendelse af e-mail og en anden, typisk væsentligt højere fra internet til egen computer, fx modtagelse af e-mails eller download af programmer, lyd og billeder fra World Wide Web. ISDN ISDN (Integrated Services Digital Network) er overførsel af digital information via telenettets eksisterende abonnentledningsnet eller digitale abonnentlinjer. Typisk giver en ISDN-forbindelse dig mulighed for at anvende to telefonlinjer en til samtale og en til internetforbindelsen. Din telefonforbindelse skal dog være digital. 1 Data vil ikke forsvinde sammen med pc en, hvis den skulle blive stjålet eller bryde sammen. Hvis serveren er placeret uden for bygningen, er data også sikret i tilfælde af brand osv. 2 Udvidelseskort, der installeres i pc en, så denne kan tilsluttes et netværk. Selandia-CEU Side 3

Kabelmodem Hvis du er tilsluttet et fællesantenneanlæg eller kabel-tv fra din udbyder, kan du med et kabelmodem få en hurtig forbindelse til internettet. Det kræver dog, at det antenneanlæg, du er forbundet til, er forberedt til denne brug. Et kabelmodem giver dig mulighed for at modtage data fra internettet, og hvis dit antenneanlæg er bygget til tovejskommunikation, kan du også sende data til internettet. Trådløse forbindelser Trådløse forbindelser mellem enheder tillader langt større fleksibilitet i arbejdspladsens indretning. WIFI WIFI er trådløst netværk, også kendt som WLAN (Wireless LAN). For at kunne gøre brug af en trådløs forbindelse skal der anvendes en Access Point-enhed, et forbindelsespunkt. For at udvide rækkevidden kan der tilsluttes en større antenne, eller flere Access Point kan sættes i forlængelse af hinanden. Access Point fås også med indbygget bredbåndsrouter. Routeren er i stand til at dele en ADSL forbindelse til flere computere. Når man bruger trådløst netværk, er det vigtigt at tænke på sikkerheden, så der ikke er andre, der kan koble sig på udefra. Det trådløse netværk bør sættes op til at sende krypteret samt definere, hvilke enheder der har adgang til netværket. Trådløs bredbåndsrouter Selandia-CEU Side 4

Internettet Internettets opbygning Internettet er ikke et traditionelt netværk, men et netværk der forbinder netværk med andre netværk verden over. Computerne er bundet sammen som i et spindelvæv. Man taler i Internet-termer om Backbone-net, hvilket kan oversættes med rygrad. Rygraden er højhastighedskablerne, der forbinder de største servere på nettet. I USA er det således primært det oprindelige forskernet, der danner rygraden, ligesom der er lagt højhastighedskabler, der forbinder de enkelte verdensdele. Dette er Internettets motorvej, som primært bruges til store afstande. Foruden dette er de enkelte netværk ligeledes forbundet med hinanden. Tilsammen skaber dette et umiddelbart uoverskueligt netværk, hvor alle er forbundet med hinanden på flere punkter. Figuren er forsimplet, idet de enkelte netværk også kan have yderligere forbindelser med hinanden, men dette undlades i dette tilfælde for at skabe overskuelighed. Med denne opbygning er der ikke én, men mange veje, hvorved man kan transportere data fra den ene computer til den anden. Skulle der opstå nedbrud i en forbindelse, hvad enten det er en server eller et kabel, vil data kunne komme frem ad anden vej. Som privatperson kobles man typisk på internettet, ved at købe et abonnement hos en udbyder. Denne udbyder har normalt en fast linje til det såkaldte backbone-net. Som privatperson kobler man sig herefter op på sin udbyders internet server, og får via denne server adgang til nettet. Selandia-CEU Side 5

På World Wide Web kan du ved hjælp af hyperlinks hoppe fra en Web-side til en anden. Man kan sammenligne World Wide Web med et stort bibliotek. Web-steder svarer til bøger, og Web-sider til siderne i bøgerne. Siderne kan indeholde nyheder, billeder, film, lyde, 3D-billeder og meget mere. Man kan få adgang til disse sider fra computere over hele verden. Når du opretter forbindelse til World Wide Web, får du adgang til oplysninger fra hele verden. Der er ingen restriktioner eller ekstra gebyrer på oplysninger, der er placeret langt væk. Historie Grundstenene til internettet blev lagt i 1960'erne af det amerikanske forsvar. Internettet måtte ikke have en central computer, hvor alle informationer var lagret på en harddisk. Primært for at undgå at store mængder data kunne fjernes med et slag. Internettet udviklede sig derfor som et decentralt computernetværk. Efterhånden blev en række forskningsinstitutioner koblet på nettet, først forskningsinstitutioner inden for militærindustrien og efterretningsvæsnet og senere almindelige universiteter. I 1981 var 213 computere fra forskellige universiteter bundet sammen - 10 år efter var tallet mere end 300.000. I 1996 brugte 12 procent af danskerne internet i gennemsnit to timer om ugen. 88 procent brugte ikke internet. I juli 2007 havde 83 procent af den danske befolkning ifølge Danmarks Statistik adgang til internettet fra hjemmet. Der er i juli 2007 tale om ca. 490 mio. computere med Internet-adresse (hosts) fordelt på 240 lande. 3 Ud over disse, er der så alle de computere, som lever bag en fælles firewall 4 og derfor kun ses som én computer i statistikken. Antallet af brugere er der ingen der med sikkerhed ved, men man regner med at det er over en milliard 5. Internettet ejes ikke af nogen - det er de enkelte netejere såsom forskellige institutioner og firmaer, der hver i sær betaler en del "af gildet". Der findes dog forskellige centrale instanser der arbejder for at koordinere, udvikle, forbedre og vedligeholde Internettet. En af disse er Internet Society [http://www.isoc.org/], der er et ikke-kommercielt foretagende med medlemmer fra hele verden, og som siden 1992 har virket for at udvikle standarder, opbygge en hen- 3 Kilde: Internet Software Consortium, http://www.isc.org/ 4 Se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/firewall 5 Kilde: Internet World Stats, http://www.internetworldstats.com/stats.htm Selandia-CEU Side 6

sigtsmæssig Internet infrastruktur, initiere til forskning og uddannelse i Internettet samt til samarbejde mellem forskellige organisationer, professioner og brugere På Internettet kan du bl.a.: Sende og modtage elektronisk post (e-mails) til personer over hele verden. Søge og finde informationer over hele verden Snakke med grupper af personer spredt udover hele verden, f.eks. Faccebook. Med programmet Microsoft Explorer kan du bladre rundt på nettet, finde oplysninger, hente programmer, musik, video-klip m.v. Microsoft Explorer programmet kaldes en browser 6. Med Outlook eller Outlook express eller lignende mailprogrammer kan du sende og modtage e- mails. Der findes tjenester på Internettet, som du gratis kan bruge til at sende og modtage e- mails med, f.eks. på www.hotmail.com og www.jubii.dk. 6 Engelsk for bladre Selandia-CEU Side 7

Opstart af Microsoft Internet Explorer Formålet med dette er at vise, hvordan du starter programmet Når du skal åbne Microsoft Internet Explorer, skal du gøre følgende: 1. Du skal klikke på knappen Start 2. Måske skal du klikke på kommandoen Programmer eller måske kan du allerede se interneticonet, som vises i næste punkt. 3. Du skal derefter klikke på selve programnavnet Microsoft Internet Explorer PS. Du kan også starte Microsoft Internet Explorer ved at dobbeltklikke på Internet ikonet på dit skrivebord. Eller du kan klikke én gang nede på ikonet på proceslinien. Afslutning af Microsoft Internet Explorer Formålet med dette er at vise, hvordan du afslutter programmet Når du skal afslutte Microsoft Internet Explorer, skal du gøre følgende: Du skal vælge Filer, Luk Selandia-CEU Side 8

Adresselinien Adresselinien er det sted, hvor du skriver adressen på den hjemmeside, du ønsker at åbne. Du behøver ikke at skrive http:// foran den egentlige adresse. I adresselinien vises desuden adressen på den hjemmeside, som du besøger på det pågældende tidspunkt. En internet-adresses opbygning Når du skal se en bestemt hjemmeside, skal du fortælle Microsoft Internet Explorer adressen på den ønskede hjemmeside. Når du skifter mellem de forskellige hjemmesider, skifter du også hele tiden adresse. For at Microsoft Internet Explorer skal kunne finde rundt på Internettet, er det vigtigt, at hver eneste adresse en unik. For at kunne forstå, hvordan en enkelt hjemmeside kan skelnes fra alle de andre hjemmesider, er det en fordel at kende URL, som står for Uniform Ressource Locator. Hver hjemmeside har en unik URL, som kan sammenlignes med, at hver person har sit eget personnummer. Internet adresser Når man ønsker at se en hjemmeside, skal man angive hjemmesidens adresse i adressefeltet i browseren. Denne URL-adresse består af flere dele. På næste side er givet et eksempel på de enkelte deles betydning. http://www.selandia-ceu.dk Http WWW Første del af URL-adressen angiver hvilken protokol der skal anvendes. I dette tilfælde er det HTTP HyperText Transfer Protokol. Denne protokol anvendes til at se sider der er opbygget ved hjælp af HTML-standarder, f.eks. hjemmesider. Internettet består som bekendt af flere dele. Anden del af URL-adressen angiver således, hvilken del af Internettet der refereres til. I dette eksempel er det WWW, altså en hjemmeside. Anden del af URL-adressen kunne også være FTP, hvilket refererer til en download-side altså en side hvor man kan hente filer. Selandia- ceu Tredje del af URL-adressen angiver navnet på serveren. I dette eksempel er serve rens navn selandia-ceu. Servernavnet kan variere meget i længde og er ikke altid sigende om hjemmesidens indhold. DK Fjerde del af URL-adressen angiver lande- eller kategorikoden. Selandia-CEU Side 9

Lande- og kategorikoder Oversigt over nogle af de landekoder som anvendes: dk Danmark as Østrig se Sverige no Norge de Tyskland nz New Zealand fr Frankrig jp Japan fi Finland uk Storbritannien ca Canada kr Korea au Australien ch Schweiz Oversigt over nogle af de kategorikoder som anvendes i stedt for landekoder: com edu gov mil org Kommercielle firmaer Uddannelsesinstitutioner Den amerikanske regering Det amerikanske militær Non-profit organisationer Selandia-CEU Side 10

Nogle eksempler på adresser: Organisation Danmarks Radio Det kongelige bibliotek Forskningsministeriet Politiet Meteorologisk Institut DSB Slagelse Kommune Rejseplanen Kongehuset Krak Google TDC Det Hvide Hus Lego URL-adresse http://www.dr.dk/ http://www.kb.dk/ http://vtu.dk/ http://www.politi.dk/ http://www.dmi.dk/ http://www.dsb.dk/ http://www.slagelsekommune.dk/ http://www.rejseplanen.dk http://www.kongehuset.dk http://www.krak.dk http://www.google.dk http://tdc.dk http://www.whitehouse.gov http://www.lego.dk http://www.lego.com Jobnet Uddannelsesguiden http://www.jobnet.dk http://www.ug.dk World Wide Web er en utrolig mængde af computere, der er koblet sammen i et meget gigantisk netværk. Hver computer indeholder desuden hver især også utrolige mængder af informationer. Derfor kan det være svært for dig at vide, hvor du skal ende eller begynde, når du skal finde nogle bestemte informationer blandt den enorme mængde af data. Selandia-CEU Side 11

Søgemaskiner Hvis du ønsker at finde noget på internettet, og ikke ved hvilken hjemmeside/hjemmesider det findes på, kan du bruge en søgemaskine. Der findes flere søgemaskiner, men den absolut mest populære er www.google.dk. Google Skriv det emne, begreb du ønsker at vide noget om her eller her. Hvis du bruger det rigtige søgefeltet på Googles side, vil der ofte komme forslag til det du søger efter, se eksempel: Selandia-CEU Side 12

Bemærk at det er muligt at søge danske hjemmesider eller på hele nettet, altså på alle hjemmesider fra hele verden. Det kan gøre meget stor forskel på antal fundne sider, som indeholder det du søger på, se de to næste skærmbilleder, hvor der i den første er søgt på hele nettet og i det næste kun på danske sider. Når søgemaskinen har fundet noget til dig, skal du klikke på det, for at komme ind i hjemmesiden for at se det rigtigt. Selandia-CEU Side 13

Søgemaskinen kan også bruges til at finde et firmas hjemmeside, hvis man ikke kender den rigtige adresse. Jeg ønsker at se Rieber og Søns hjemmeside (dem med bl.a. K-salat) men ved ikke, hvad den hedder. I søgefeltet skriver jeg rieber og søn, se resultatet herunder. Jeg ved nu, at den korrekte adresse er www.k-salat.dk. For at komme frem til siden, kan jeg bare klikke på overskriften Forside, eller jeg kan selvfølgelig skrive adressen i adresselinjen. Portal En portal er en speciel type hjemmeside, hvor du kan finde links/forbindelser til rigtige hjemmesider, måske kan det sammenlignes med et register, hvor man kan slå op og finde frem til hjemmesider, som man slet ikke kender adressen på. www.ni.dk Min yndlingsportal er www.ni.dk, ni er forkortelse af Nyheds-Index. Hvis du bare kan huske den korte adresse, får du nem adgang til utallige hjemmesider. I hovedoverskriftslinje kan du klikke dig frem til andre portaler, Biler, Bolig, Invest osv. Selandia-CEU Side 14

Under hovedoverskriftslinjen er der links til en masse underportaler, her i Nyheds-Index til Aviser (fra hele verden), Biblioteker, Erotik, Film, Fritid, Kommuner/Regioner, Kultur osv. Når du er på en hjemmeside, ser du den som den er lige nu, i går så den måske anderledes ud og i morgen har den måske forandret sig igen, så bliv ikke overrasket, hvis det du får frem på skærmen ser anderledes ud end billederne her viser, det er mere regelen end undtagelsen. Sammenlign det med at en avis nok har det samme hovedformat dag efter dag, men tekst og billeder skifter naturligvis. Jeg har valgt at klikke på muligheden Biler, hvilket (i dette øjeblik) giver dette resultat: Selandia-CEU Side 15

Herefter kan jeg i underoverskrifterne vælge mellem Autocampere & Campingvogne, Autodele, Autoforhandlere, Bilannoncer osv. Selandia-CEU Side 16

Opgaver til Internettet Kan du finde dig selv på www.krak.dk? Vælg fanebladet person (hvis du skulle finde et firma, skulle du sikkert vælge fanebladet Firma det er bestemt af, hvorledes abbonenten har ladet sig registrere). Indtast noget, som er korrekt, f.eks. blot vejnavn, nummer og postnummer. Eksempel (under Firma), bredahlsgade 3, 4200, hvilket giver følgende resultat: Selandia-CEU Side 17

Prøv at indtast dig selv under Person, lidt som her vist, men selvfølgelig med dine oplysninger: Hvilken vej skal du køre hjem herfra, hvis du er i bil? Find ruteplanen på www.krak.dk. Selandia-CEU Side 18

Bemærk, at du kan vælge Udskriv, hvilket hos Krak giver en god udskrift, flere hjemmesider har det der kaldes en udskriftsvenlig mulighed, altså en velegnet, hvor man ikke får alt mulligt overflødigt med Selandia-CEU Side 19

Hvordan kan du komme hjem herfra med offentlige transportmidler? Det kan du se på www.dsb.dk Selandia-CEU Side 20

Også her finder du en udskriftsvenlig mulighed Hvordan bliver vejret de næste dage i dit nærområde? Det kan du se på www.dmi.dk. Selandia-CEU Side 21

Vælg Byvejr Vælg din by Selandia-CEU Side 22

Selandia-CEU Side 23

Hvornår blev Kongeskibet navngivet? Find det på www.kongehuset.dk? Selandia-CEU Side 24

Prøv at finde din egen kommune på www.ni.dk På www.ni.dk kan du sikkert også finde andet der interesserer dig, måske under Biler, eller Bolig, eller Rejser, eller. På side 6 står der, at i 2007 havde 83 procent af den danske befolkning ifølge Danmarks Statistik 7 adgang til internettet fra hjemmet. Hvor mange danskere har adgang til internettet fra hjemmet i 2010? Find ud af hvor mange der hedder Hans i 2009 og Grethe og dit eget navn 7 http://www.dst.dk/ Selandia-CEU Side 25

Og måske trænger du til noget lidt mindre seriøst? Mere eller (især) mindre seriøse Internetadresser: sfast.dk www.grineflip.dk www.grineren.dk www.vittighed.dk www.sjove-billeder.dk www.ambassen.dk/billeder/index.php www.crazy-animals.dk www.ajokes.dk vittigheder.net www.webhulen.dk (Juleting, påsketing) www2fun.dk (Sudokoopgaver) kryds.onlineordbog.dk (Kryds og tværs ordbog) www.peters1.dk (Sjove ting - prøv f.eks. Optiske illusioner) www.opskrifter.dk www.dk-kogebogen.dk www.karoline.dk www.dessertcirkus.dk Selandia-CEU Side 26