3die Faste-Onsdag 1846

Relaterede dokumenter
Onsdag 2den septbr 1846

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen 7de Octbr 1846

Christi Himmelfartsdag 1846

2den Faste-Søndag 1846

8de Søndag efter Trinitatis 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

3die Faste-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846

Langfredag Langfredag

17de Trinitatis Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846

4de Søndag efter Paaske 1846

6te Søndag efter Trinitatis 1846

Marie Bebudelses-Dag 1846

Fastelavns-Søndag 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli

Midfaste-Søndag 1846

Almindelig Bededag 1846

2den Søndag efter Trinitatis 1846

5te Søndag efter Paaske 1846

2den Advents-Søndag 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846

3die Søndag efter Paaske 1846

4de Faste-Onsdag 1846

4de Advents-Søndag 1846

Søndag Sexagesima 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

16de Trinitatis-Søndag 1846

1ste Søndag efter Trinitatis 1846

6te Søndag efter Paaske 1846

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag

11te Søndag efter Trinitatis 1846

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

Søndag efter Jul 1846

7de Søndag efter Trinitatis 1846

1ste Søndag i Faste 1846

12te Søndag efter Trinitatis 1846

3die Advents-Søndag 1846

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

4de Helligtrekonger-Søndag 1846

Grundtvigs påskesalmer

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

LAURITS CHRISTIAN APPELS

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

2. påskedag 28. marts 2016

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Prædiken til 5. S.e. Paaske

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Syvende Søndag efter Trinitatis

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Mindegudstjenesten i Askov

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Langfredag, Hurup Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Første Søndag efter Paaske

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Tiende Søndag efter Trinitatis

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017


menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

Juledag En prædiken af. Kaj Munk

3die Søndag efter Trinitatis 1846

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Prædiken til Skærtorsdag

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

3. søndag efter påske

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Transkript:

5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010). 6 ms, 18. marts 1846, fasc 65 Korsfæstede men igien Opstandne Frelser! Vorherre Jesus Christus! giør Du os til Christne i Aand og Sandhed, saa vor Sjæl finder Hvile i Troen paa Syndernes Forladelse i dit Navn, og saa vort Hjerte tvinges af din Kiærlighed til ei længer at leve vort eget Liv, men dit, som er død og opstanden for os. Da skal dit Ord til os altid klarere blive Aand og Liv, naar vi bekiende Dig for Verden og naar vi bede i dit Navn: Fadervor! Du, som er i Himlene! Jeg er dertil født og kommet til Verden, at jeg skal give Sandhed Vidnesbyrd! Det er Herrens berømte Ord til Pilatus, og det skal være enhver Christens, ja ethvert Menneskes Ord til sig selv; thi vel er der en mærkelig Forskiel paa Kraften og Klarheden, hvormed vi kan give Sandheden Vidnesbyrd, men Forpligtelsen dertil har vi alle og et eget Kald dertil med saamegen Kraft og Klarhed, som vi efter vore Omstændigheder behøve, det faaer vi alle, naar vi bliver Christne, ikke blot lader os kalde Christne, men bliver det virkelig; thi da lære vi, hvad der er Sandhed til Salighed, og da faae vi med Sandhedens Aand baade Mod og Kraft til at følge den. Ja, m. V. der er vist nok altid mange Mennesker som sige i deres Hjerte med Pilatus: hvad er Sandhed, og indbilder sig 1

dermed at være undskyldte for at give den Vidnesbyrd, men de veed dog godt, de skylder den et Vidnesbyrd, veed godt, de er ikke kommet til Verden for at tale Løgn og handle falskelig, men tvertimod for ærlig og oprigtig at følge Sandhed, ja, vi kan jo høre det selv paa Pilatus og paa Judas; thi hvad var det vel, som drev den uretvise Dommer til at dømme sig selv og bekiende: jeg finder ingen Skyld i dette Menneske, jeg finder Intet hos ham af hvad I skylde ham for, Herodes ikke heller, hvad uden den Følelse, at han skyldte Sandheden Vidnesbyrd, og maatte see til at holde Munden reen, om han end besmittede sine Hænder med det uskyldige Blod, og hvad drev den falske, pengegierrige Judas, som havde solgt sin Frelser og forraadt sin Ven, til at anklage sig selv og sige: jeg gjorde ilde, at jeg forraadte uskyldigt Blod, hvad uden hans egen Samvittigheds Tordenrøst, at han skyldte Sandheden Vidnesbyrd, og maatte paa en Maade have den Steen af Hjertet, før han turde gaae ud af Verden! Derfor m. V. uagtet det ingenlunde for Intet er blevet til et Ordsprog, at Sandhed er ilde hørt, ja, skiøndt vi paa Vorherre Jesus Christus kan see, at Sandheden netop bliver mere forhadt i Verden, jo renere og jo kiærligere den følges og gives Vidnesbyrd, saa maae vi dog kalde det den største Lykke i Livet at komme til den Beslutning, med Guds Hjelp at følge Sandheden uafladelig, fordi det er dertil vi fødtes og kom til Verden, og kan da uden det, hverken 2 gaae rolig ud af Verden, eller naae vore Ønskers Maal: den evige Lyksalighed. Ja m. V. det er en Klarhed større end Solens som overskinner Livets og Salighedens Vei i det Ord: giv Sandhed Vidnesbyrd, og vi føler Alle at det i denne Henseende ingen Forskiel giør, om vi allerede veed, hvad der er sandt eller ikke, thi Hovedsagen er, at vi erkiende vor Forpligtelse til at give Sandhed Vidnesbyrd og beslutte at følge den, hvor vi see den, at følge den trolig, hvor den gaaer hen, saa dens Venner blive vore Venner, og dens Fiender vore Fiender, tage den faste Beslutning, fordi vi see, det er vor

Skabers klare Villie og uomgængelige Skyldighed, og fordi vi føle, at uden Sandhed er ingen varig Lykke muelig. Uden denne Beslutning er al Tale om Christendom Tant, thi Ingen kan følge Jesus Christus, som kom til Verden for at give Sandhed Vidnesbyrd, uden at have Sind til det Samme, og med denne Beslutning kommer man sikkert til Christus, hvorlangt man end maatte være borte, som den forlorne Søn i det langtbortliggende Land, thi Herren vidner: hvo som er [af] Sandhed, hører min Røst, og det følger af sig selv, at naar Jesus Christus ikke blot er Sandhedens tro Vidne, men er Sandheden, den guddommelige Sandhed i egen Person, da maae ogsaa Alle som søge Sandhed for at følge den og give den Vidnesbyrd, komme til ham og finde sig bevægede til at troe paa ham. Og see m. V. ligesom dette klare og skinnende Lys, som viser os, vi er alle dertil født og kommet til Verden, at 3 give Sandhed Vidnesbyrd, ligesom det, naar vi troe paa den korsfæstede Herre Jesus Christus, maa drive os til at være vor Tro bekiendt for Verden, og naar vi er Christi Evangeliums Tjenere, til at forkynde det med Flid, saaledes er det samme Lys os en sand og varig Trøst, naar vi mærke, at det Korsens Ord er og bliver en Forargelse og Daarlighed for Mange, og naar det synes, som dette Evangelium snart ikke skulde finde mere Rum paa Jorden. Ja, naar det falder os paa Sinde, at den Steen, som Verdens kloge Bygmestere vrage, som er dem en Anstøds-Steen og en Forargelses-Klippe, det er ikke alene den korsfæstede Frelser, Vorherre Jesus Christus, som vil hjertelig troes paa og følges med Korset ogsaa fra den ene uretfærdige Domstol til den Anden, fra Pilatus til Herodes, fra Ligegyldighed til Spot og Forhaanelse, ikke alene ham, men Sandheden, den dybe, rene, aandelige og hjertelige Sandhed i det Hele, altsaa kun Jesus Christus, fordi Han er denne Sandhed i egen guddommelige Person, som vidner om Verden, at dens Gierninger er onde og at dens Vei er Dødens Vei, som fører til Fordærvelse; naar det falder os paa Sinde, da skamme vi os ikke ved det Korsets Ord og Jesu Christi Vidnesbyrd,

men sætte vor Ære deri og rose os deraf, som den rette menneskelige Heltegierning, da vi alle med ham er dertil fødte og komne til Verden, at vi skal give Sandhed Vidnesbyrd. Og naar det med det Samme falder os paa Sinde, at denne Steen, som Bygmesterne vrager, falde og støde sig paa, denne Sandhedens Ædelsteen nødvendig maa være, hvad den kaldes i Skriften: Hoved-Hjørnestenen i Guds Huus, den evige Bolig, og de Vises Steen 4 løsrevet uden Hænder, som derfor heller ingen Haand kan vælte eller standse eller forhindre fra at knuse Verdens store Afgudsbillede af Guld og Sølv og Kaabber og Jern og Leer, og at voxe til en Klippe, som opfylder Jorden, naar det falder os paa Sinde, da skamme vi os dybt ved Frygten for, at Christi Evangelium med Korsets Ord skulde nogensinde overvindes og udryddes, da smile vi rolig ad alle dets Modstanderes Pralerier, Trudsler og Bespottelser, og tænke paa, hvad selv en Hedning har sagt, at der er Noget i Menneske-Livet, som, hvortit det end undertrykkes, altid paany reiser Hovedet i Veiret og seirer tilsidst over alle sine Fiender og det er Sandhed, saa, naar vi kun troe, at den korsfæstede Herre Jesus Christus er Sandheden selv, da er det os, som vi selv med disse vore Øren havde hørt det med Tordenrøst giennem den klare Sky: denne er min elskelige Søn, hører ham! ja, da høre vi altid i Aanden alle Guders Gud sige til vor Herre: sid du ved min høire Haand, mens Jeg lægger alle dine Fiender under din Fodskammel! Og see, derved slukkes ogsaa den dybeste og inderligste Sorg, som kan boe i en Christens Hjerte: Menneskekiærlighedens Sorg over, at saamange Syndere foragte Guds Naade, saamange Fortabte vende Rygg til den eneste Frelser, saamange Usle og Arme bespotte den Rige, som blev selv fattig for at giøre Alle rige, 5

ogsaa denne Sorg slukkes, fordi Herrens Ord: hvo som er af Sandhed, hører min Røst, de indskrive sig selv uudslettelig paa vort Hjertes Tavle, naar den Tanke bliver lyslevende for os, at Jesus Christus er Sandheden, den evige, guddommelige Sandhed selv, thi da maa han jo nødvendig findes og lade sig finde af alle dem, som søge Sandhed, baade dem som er nær, og dem, som er langt borte, og dem, som ikke søge Sandhed, skiøndt de føle, som alle Mennesker, at de er dertil født og kommet til Verden, at de skal give Sandhed Vidnesbyrd, de som altsaa ikke er af Sandhed men af idel Falskhed, hvad have vi med dem at giøre, eller skulde, kunde vi maaskee ønske, at Sandhed maatte gaae tilgrunde, for at Løgn og Falskhed kunde triumphere, eller føle vi ikke, at et saadant Ønske vilde være ligesaa rasende afsindigt, som det aabenbar var ugudeligt og bespotteligt? See, alt Dette stod soleklart for Herren, da han sagde til Pilatus: jeg er dertil født og kommet til Verden, at jeg skal give Sandhed Vidnesbyrd og hvo som er af Sandhed, hører min Røst. Derfor stod han rolig, mens Judas fortvivlede, derfor gik han saa rolig, bundet af dem, han kom for at løse, fra de forhærdede Præster til den ligegyldige Dommer og den bespottelige Konge, og i samme Grad, som vi kommer til den levende Overbeviisning at ogsaa vi er fødte og baarne til at give Sandhed Vidnesbyrd og at vi giør det ved at vidne om den Korsfæstede Herre Jesus Christus, som Guds eenbaarne Søn, vor Frelser, Himmerigs Lys og Livets Fyrste, i samme Grad skal baade Vidnesbyrdet blive os let, dets Uovervindelighed blive os klar, dets Frugtbarhed vis, og dets uforsonlige Fienders Undergang staae som den nødvendige Følge af Sandhedens evige Seier, saa vi har igrunden slet intet at frygte for eller sørge over, men kun en evig og ubeskrivelig Taksigelse at bringe den Himmelske Fader, som udfriede os fra Mørkets Magt og oversatte os i sin elskelige Søns Rige, som hviler paa Sandhed, straaler af Lys og blomstrer med fuldkommen Glæde Amen! 6