Nordisk Råd Mødegruppe Miljö- och naturresursutskottet, MN Mødetid 30. juni 2010 Mødested Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0400 Fax +45 3311 1870 nordisk-rad@norden.org www.norden.org Referat 05. juli 2010 10-233 Mødets åbning 1. Godkendelse af dagsorden for mødet Ingen bilag Formanden bød velkommen til mødet; herunder særligt til Jørgen Lundsgaard og Øyvind Halleraker, der deltog for første gang i Miljø- og Naturresurseudvalgets møder. Desuden lød en særlig velkomst til seniorrådgiver Tryggvi Felixson, der fremover skal være udvalgets sekretær efter seniorrådgiver Jens Nytoft Rasmussen, der afslutter sin kontrakt med Nordisk Råd den 31. august 2010. Der var ønske om to punkter under eventuelt: 1. Orientering om Skriftligt spørgsmål E 18 om återtagning av beslutet om minskad svavelhalt i fartygsbrändsle. 2. Orientering om den politiske baggrund for parlamentsbeslutninger i Finland og Sverige om mulighed for udbygning af atomkraftproduktionen. Miljø- og Naturresurseudvalget godkendte dagsordenen for mødet med tilføjelse af de to nævnte orienteringspunkter. 2. Godkendelse af referat fra forrige møde i Oslo 14. april 2010 1 Referat Miljö- och naturresursutskottet 14. april 2010 kl. 9:00
Jan Lindholm uddybede til punkt 10 i referatet omtalen af sin deltagelse i møde den 2.-3. marts 2010 i Bruxelles om radioaktivt affald - Sellafield og Europa. Referatet fra mødet den 14. april 2010 godkendtes. Gamle sager 3. Meddelelser fra Nordisk Ministerråd om tidligere rekommandationer og fremstillinger 1 Nordisk Ministerråds foreløbige meddelelser vedr. fremstillinger og rekommandationer 2010 - Miljø Nordisk Ministerråd og de nordiske landes regeringer har fremsendt foreløbige versioner af de forventede meddelelser på Nordisk Råds rekommandationer og fremstillinger. Miljø- og Naturresurseudvalget gennemførte en første drøftelse af de 12 stk. modtagne meddelelser, der vedrører udvalgets arbejdsområde. Miljø- og Naturresurseudvalget anmodede Sekretariatet om på baggrund af de førte drøftelser på mødet - at udarbejde udkast til betænkninger over de modtagne meddelelser til behandling på kommende møde. Nye sager 4. A 1499/miljö: Medlemsförslag om samnordisk strategi mot Mårdhundens expansion 1 A 1499/miljö: Medlemsförslag om samnordisk strategi mot mårdhundens expansion Den Socialdemokratiske Gruppe har den 10. juni 2020 fremsat medlemsforslag A 1499/miljö om en samnordisk strategi mod mårhundens ekspansion; se bilag. Resume af medlemsforslaget side 2 af 16
Det beskrives, at mårhunden som art er indført og spreder sig i den danske, finske og svenske natur. Dette influerer på den naturlige artssammensætning og den økologiske balance, og desuden kan det øge risikoen for en større udbredelse af den smittefarlige dværg-bændelorm, der kan være farlig for mennesker. Der argumenteres for, at de berørte nordiske lande skal gå sammen for at søge at begrænse mårhundens videre udbredelse. Medlemsforslaget konkluderer med at foreslå, at Nordiska rådet rekommenderar de nordiska ländernas regeringar att skyndsamt upprätta gemensamma nordiska strategier för att förhindra Mårdhundens expansion. Miljø- og Naturresurseudvalget drøftede spørgsmålet; herunder fordele og ulemper ved at anlægge et bredere perspektiv på problemstillingen om fremgang af fremmede arter i den nordiske natur gennem inddragelse af flere arter i sagen. Der var enighed om i første omgang at søge at indhente skriftlige bemærkninger til det fremsatte medlemsforslag. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og besluttede, at den videre behandling af A 1499/miljö burde omfatte dels en skriftlig høring af berørte myndigheder, institutioner samt jagt- og naturbeskyttelsesinstitutioner i Danmark, Finland, Norge og Sverige, dels på et senere tidspunkt afholdelse af et miniseminar for udvalget, hvor spørgsmålet yderligere belyses. Formandskabet bemyndigedes til at tilrettelægge den videre proces. Verserende sager 5. A 1483/miljö Medlemsforslag om en nordisk jord och skogbrukspolitikk 1 A 1483/miljö: Medlemsförslag om en nordisk jord- och skogsbrukspolitik Den socialdemokratiske gruppe har i oktober 2009 fremsat medlemsforslag A 1483/miljö om en nordisk jord- och skogbrukspolitik; se bilag 1. På udvalgets seneste møde den 14. april 2010 i Oslo afholdtes et miniseminar om problemstillingen. Formanden lagde op til drøftelser af, hvorledes udvalget skal konkludere i sin kommende betænkning på medlemsforslaget; herunder en grundig drøftelse af, hvorvidt og på hvilken måde Nordisk Råd skal engagere sig i spørgsmålet om den forestående revision af EU s fælles jordbrugspolitik, CAP frem mod 2013. Oscar Grimstad og Gerd Janne Kristoffersen betonede det forhold, at landbrugspolitikken i Norge, der står uden for CAP, indeholder betydelige side 3 af 16
elementer af distriktspolitik og store årlige subsidiebetalinger fra statskassen. Skovbrugspolitikken, der ikke er omfattet af EU-lovgivning, er også aktuel i Norge, hvor der navnlig er fokus på skovenes klimaeffekt og betydning for biodiversiteten. Det vil formentlig være enklere at samarbejde nordisk på skovområdet end på landbrugsområdet. Kristen Touborg udtrykte tilfredshed med udvalgets engagement i EU s revision af den fælles fiskeripolitik og udtrykte bekymring for, hvorvidt noget tilsvarende ville være muligt i forhold til revisionen af den fælles landbrugspolitik. Den officielle danske holdning er fortsat, at der langsigtet bør arbejdes på at afvikle landbrugsstøtten, og at man i en overgangsfase vil arbejde for at omformulere støtten eventuelt således at større dele af udbetalingerne efter 2013 skal gå til landdistriktsstøtte frem for individuelle jordejertilskud. Anita Brodén udtrykte sig ligeledes positivt med hensyn til indsatsen på fiskeripolitikområdet. Man må gøre sig klart, at Sverige og de nordiske landes landbrugsforhold og synspunkter til CAP er specielle set i det samlede EUperspektiv. Jaakko Hissa vurderede på vegne af fraværende Anne-Mari Virolainen, at det formentlig ville blive vanskeligt at opnå en fælles nordisk linje i forbindelse med CAP-revisionen. I Finland er den generelle holdning, at der fortsat skal kunne drives landbrug overalt i EU, og at der fortsat vil være behov for en vis støtte til producenterne. Linjen kunne være at forsøge at sikre samme høje standarder på dyrevelfærd og miljøadfærd som i Norden. Med hensyn til skovbruget, er holdningen, at EU kan udstikke visse almene rammer, men at skovbruget ellers er et nationalt politik-anliggende. Raija-Liisa Eklöw erindrede om, at Åland ikke er afhængigt af den fælles EU landbrugspolitik. På Åland er der stor bevågenhed omkring kulturlandskabet, hvis åbne karakter er afhængigt af landbrugsdriften. Dette hensyn lægger op til et små-skaleret landbrug, der ikke umiddelbart nyder fremme af en afregulering af landbrugsstøtten. Åland og måske også de øvrige nordiske lande burde satse på niche-produktioner af højkvalitetsprodukter. Der udspandt sig en drøftelse af spørgsmålet om landbrugets generelle udvikling i retning af stordrift med stor brug af indsatsfaktorer overfor en småbrugsdrift eller en økologisk driftsform samt mulighederne for at sikre større miljømæssig kontrol i de forskellige scenarier. Desuden drøftedes spørgsmålet om den internationale arbejdsdeling i landbruget. Formanden konkluderede på baggrund af de fremførte synspunkter, at opbygningen af konklusionen i udvalgets betænkning kunne være: (Fokus Norden) Konkrete rekommandationer til Ministerrådet om styrkelse af den nordiske jord- og skovbrugsforskning, bæredygtig indretning af jordbrugsproduktionen i Norden, eksempelvis: eksperimenter med GMO-fri zoner, fremme af nicheproduktioner, styrkelse af land- og skovbrugetrs miljø- og kulturlandskabstjenester (Fokus EU) Opfordre Ministerrådet til at finde sammen om fælles nordiske synspunkter til revisionen af EU s fælles landbrugspolitik med sigte på at sikre en langsigtet set bæredygtig landbrugspolitik, der sikrer miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og landdistriktsudvikling (Idé-udvikling) Opfordring til Ministerrådet om i 2011 at arrangere en nordisk konference med arbejdstitlen Jord- og skovbruget fra miljøproblem til klimaløsning, hvor der skal ses på de langsigtede visioner i Norden, Europa og globalt: miljø- og naturkvaliteter, fødevarekvalitet og livskvalitet i forskellige systemer, global arbejdsdeling og fremtidige markeder for nordisk producerede fødevarer (Synergi) Der skal anbefales størst mulig vekselvirkning mellem de tre ovennævnte elementer (fokus og idé-udvikling), således at de konkrete initiativer på kort sigt løbende understøttes af de visioner, side 4 af 16
der udvikles blandt andet på den foreslåede nordiske idéudviklings-konference. Og vice-versa. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og anmodede Sekretariatet om at udarbejde udkast til betænkning over A 1483/miljö til kommende møde. 6. Information om miljø- og søsikkerhedsforholdene i forbindelse med øget aktivitet i Polarhavet 1 Oversigt over spørgsmålet om miljø- og søsikkerhed i forbindelse med den forventelige øgede aktivitet i de arktiske områder På mødet d. 14. april 2010 i Oslo fik udvalget sammen med Erhvervsudvalget (Næring) en orientering fra Tor Husjord (Maritimt Forum) og Tor Einar Berg (MARINTEK) om forholdene vedrørende den øgede skibstrafik i de nordlige områder; se punkt 4 i referat fra Oslomødet (denne dagsordens punkt 2). Erhvervsudvalget modtog på sit sommermøde på Færøerne yderligere information om de nye udfordringer for samarbejdet om redningstjenesten i Nordatlanten. Fra Miljø- og Naturresurseudvalget blev der udtrykt ønske om at modtage information om, hvilke (internationale) organisationer, der er aktive og på hvilke områder, de har kompetence på miljø- og søsikkerhed i Arktis. I bilaget findes en (ufuldstændig) oversigt. Miljø- og Naturresurseudvalget tog orienteringen til efterretning og bemyndigede formandskabet til at tilrettelægge en fælles diskussion, hvor også miljøaspekterne betones, på septembermødet med Erhvervsudvalget om det videre arbejde. 7. Rapportørskabet om Fælles nordisk produktion af vedvarende energi 1 Noter fra energi rapportorer i Goteborg juni 2010 2 E 17/2010: Skriftligt spørgsmål til Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer om produktion og transmission af vedvarende energi i Norden side 5 af 16
Rapportørskabet havde sit andet møde d. 14. juni i Gøteborg, hvor man besøgte Gøteborg Energi, og fik orienteringer om bl.a. biogas til biler, biogas på naturgasnettet, flydende biogasproduktion og om verdens største forgasningsanlæg for förgasade biobränsle som bygges i Gøteborg. Amund Vik, specilarådgiver fra Nordisk Energiforskning deltog på mødet, og orienterede om det nordiske samarbejde på området. Rapportørskabet har stillet skriftligt spørgsmål til de nordiske ministre, bl.a. om i hvor høj grad de nordiske lande samarbejder om at opfylde EU's VEmålsætninger (fornybar-enenergi-målsätningerne), og hvorledes dette samarbejde vil fremgå af VE-handlingsplanerne til EU, som skal indleveres d. 30. juni 2010. Miljø- og Naturresurseudvalgets medlem af rapportørskabet er Anita Brodén. Næringsudvalgets medlem er Ole Vagn Christensen. Miljø- og naturresurseudvalget tog orienteringen til efterretning og bemyndigede formandskabet til at tilrettelægge en fælles diskussion af spørgsmålet med Erhvervsudvalget på septembermødet. 8. Nordisk pantsystem 1 Utdrag fra Jan Rehnbergs rapport: Nordisk Pantanalys Grænsehindringsforums udreder, Jan Rehnberg præsenterede sin rapport d. 1. juni 2010. Gränshinderforum beslutade på sitt möte, 1 juni, att nordiska rapporten om pant ska publiceras på www.norden.org. Man beslutade vidare att inte själva driva frågan vidare, utan att överlämna rapporten till miljöministrarna (formellt brev kommer) samt Nordiska rådets miljöutskott, medborgar- och konsumentutskott samt näringsutskott (också där kommer formella brev). Rehnberg har tidligere på fællesmøde i januar 2010 mellem Erhvervs- og Miljø- og Naturresurseudvalget gennemgået sine foreløbige overvejelser. Udredningens opgave har været at gennemføre et studie over hvilke forudsætninger, der er for at etablere et nærmere nordisk samarbejde om pant på drikkevareemballage i Norden (PET-flasker og metal-dåser (burkar)). Forholdene til Tyskland og Estland skal også beskrives. Også Tax-free-dåser skal behandles. Rehnberg har haft referencegrupper blandt de berørte nordiske involverede fra henholdsvis erhvervslivet og myndighederne. Desuden har et udkast til den endelige rapport været sendt i skriftlig høring til en række organisationer og interessenter i de nordiske lande. De vigtigste konklusioner i rapporten er (indholdsfortegnelsen og et uddrag af rapporten fremgår af bilag; hele rapporten samt de fremkomne høringssvar og udrederens kommentarer til høringssvarene kan ses ved henvendelse til Sekretariatet): side 6 af 16
I dag findes der i de nordiske lande ca. 1 milliard aluminiumsdåser, der ikke omfattes af pantsystemet. Et tættere samarbejde kunne medvirke til en aflastning af miljøet og give større forbrugertilfredshed. Der gennemgås 4 forskellige løsningsmuligheder: 1. Opbygning af et nordisk pantsystem 2. Etablering af et Nordisk Clearing House 3. Samarbejdsformer mellem de nordiske pantsystemer 4. Bilaterale aftaler land for land. Efter gennemgangen og diskussion med referencegrupperne konkluderer Rehnberg, at det i øjeblikket ikke findes støtte til et fælles nordisk pantsystem eller andre samarbejdsformer, som indebærer at forbrugerne kan få pant for emballagen i alle de nordiske pantsystemer. Rekommandationen bliver herefter, at de nordiske lande bør træffe bilaterale aftaler med de respektive nabolande (model 4), hvor størstedelen af grænsehandelen findes. Herved vil eksempelvis en svensk forbruger skulle betale pant ved indkøb af svenskproduceret dåseprodukt i eksempelvis Tyskland, og få pant tilbage i det svenske system. Køber den svenske forbruger derimod et finsk eller dansk produceret produkt i tyskland skal han ikke betale pant, og får naturligvis heller ikke pant tilbagebetalt i det svenske system. Det foreslås, at evaluere ordningen efter 2-3 års forløb, og hvis det viser sig, at ordningen ikke er i stand til at indsamle tilstrækkeligt mange dåser (eks. 80 %) kan man overveje at gå videre med de øvrige mere ambitiøse samarbejdsformer (model 1-3). Der bør desuden gennemføres yderligere tekniske og samfundsøkonomiske studier parallelt med den foreslåede bilaterale ordning. Miljø- og Naturresurseudvalget drøftede rapporten. Der var generel skuffelse over udrederens konklusioner og generel foreløbig tilslutning til, at et højere ambitionsniveau på området må tilstræbes. Nordisk Råd må holde fast i denne sag. Miljø- og Naturresurseudvalget tog orienteringen til efterretning og bemyndigede formandskabet til i samarbejde med Erhvervsudvalget og Medborger- og Forbrugerudvalget at tilrettelægge det videre arbejde med fælles nordisk pantsystem på septembermødet. Afholdte møder 9. Rundbordsmøde mellem Nordisk Råd og føderale russiske parlamentarikere i Bergen, Norge 25-27. maj 2010 1 Noter fra Rundbordssamtaler med russiske parlamentarikere i Bergen maj 2010 - miljøvenlig energiproduktion Den 25.-27. maj 2010 gennemførtes i Bergen i Norge en rundbordssamtale (=uformelt møde) mellem medlemmer af Nordisk Råd og det russiske side 7 af 16
føderale parlamentariske organ, Statsdumaen samt repræsentanter fra det regionale parlamentariske samarbejde i Nordvestrusland Temaet var miljøvenlig energiproduktion og -kontrol. Nordisk Råd var repræsenteret ved medlemmer fra Præsidiet og Per Rune Henriksen fra Miljøog Naturresurseudvalget; se noter fra mødet i bilaget. Det blev besluttet at fortsætte drøftelserne i 2011 i Rusland. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 10. Interparlamentarisk møde den 1. juni 2010 i Bruxelles mellem Europaparlamentet og repræsentanter for EU-landenes nationale parlamenter om revisionen af EU's fælles fiskeripolitik 1 Nordisk Råds baggrundsinformation til EP-fiskerimøde juni 2010 (2) 2 Anteckningar EPs fiskeutskott 1 juni 2010 Med henvisning til Lissabon-traktaten og som led i arbejdet med revision af den fælles fiskeripolitik ønsker Europaparlamentet at involvere medlemslandenes nationale parlamenter bl.a. gennem afholdelsen af et interparlamentarisk møde den 1. juni 2010 mellem Europaparlamentets fiskeriudvalg og repræsentanter fra de 27 nationale parlamenter. Fra Nordisk Råd deltog Ann-Kristine Johansson med observatørstatus. Der vedlægges som bilag sekretariats baggrundsnotat (ekskl. bilag) til brug for mødet. Dette notat blev desuden sendt til de nordiske landes nationale parlamenters fiskeriudvalg til orientering. Ann-Kristine Johansson udtrykte tilfredshed med mødedeltagelsen og ville gerne, at Nordisk Råd repræsentanter ved kommende tilsvarende arrangementer kunne opnå taleret. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 11. Vestnordisk Råds temamøde 7-11. juni 2010 på Island om de vestnordiske landes erfaringer med forskellige fiskeriforvaltnings-systemer 1 Noter VNR Saudarkrokur juni 2010 side 8 af 16
Vestnordisk Råd holdt temakonference den 7. 9. juni 2010. Temaet var: De vestnordiske landes forskellige fiskeriforvaltningssystemer; se bilaget for noter fra mødet. Fra Nordisk Råd deltog Helgi Hjörvar og Kent Olsson, begge fra Præsidiet, idet de medlemmer, som Miljø- og Naturresurseudvalget havde udpeget, måtte melde forfald. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. Kommende møder 12. Møde med de nordiske landes naturfredningsforeninger den 16. september 2010 i Oslo Ingen bilag Som en udløber af en præsentation fra Danmarks Naturfredningsforening til Miljø- og Naturresurseudvalget i forbindelse med Stockholm-sessionen i 2009 har der været kontakt på sekretariatsniveau om at udbygge dialogen mellem de grønne NGO er og de nordiske parlamentarikere. De nordiske landes naturfredningsforeninger afholder et fælles møde den 16. september 2010 i Oslo, og i forbindelse med dette møde ønsker man at invitere repræsentanter fra Miljø- og Naturudvalget til drøftelser af sager af fælles interesse. De emner, der foreløbigt er bragt på bane, er: Energieffektivisering Energikonvertering Miljømærkning af strøm. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og udpegerde Oscar Jarle Grimstad og Ann-Kristine Johansson til at deltage i mødet med de nordiske landes naturfredningsforeninger den 16. september 2010 i Oslo. Diverse 13. Nordisk Ministerråds budget for 2011 side 9 af 16
1 Generalsekretærens budgetforslag 2011 - Miljø-og Naturresurseudvalget Generalsekretærens forslag til budget for 2011 foreligger nu; se bilag, hvor de dele af budgettet, der har interesse for Miljø- og Naturresurseudvalget er samlet: Generel oversigt Globalisering Jord- og skovbrug og fiskeri Miljø Energi Nabopolitik Bæredygtihed Udvalget drøftede sagen og ønskede at fremføre følgende synspunkter: Man stiller sig ikke negativ til globaliseringsindsatsen (eller for så vidt øvrige strategiske initiativer i Ministerrådets virke), men man finder det af afgørende betydning, at der etableres mere transparente budgetteringsprocedurer for midlerne til disse aktiviteter, der udgør 5-10 % af det samlede budget. Det er således en forudsætning, at der bl. a. sikres fuld parlamentarisk indsigt i virksomhedens fremdrift. Udvalget bemærker at næsten alle hovedposter i budgettet beskæres med 1%, bortset fra udgifterne til Ministerrådets Sekretariat, der vokser med 3%. Udvalget antager, at det er særlige årsager, der betinger denne disposition. Miljø- og Naturresurseudvalget ønsker desuden at påpege, at man forudsætter, at det som et led i Ministerrådets arbejde med den interne miljøpolitik, er en naturlig foranstaltning, at man jævnligt overvejer og afprøver, hvilken politik og adfærd på miljø og social ansvarlighed, som de/det pengeinstitut(ter), der forvalter Ministerrådets midler og transaktioner, udøver - jf. temaet for årets natur- og miljøpris. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og anmodede Sekretariatet om at viderebringe Præsidiets Budgetgruppe udvalgets ovennævnte synspunkter og kommentarer i anledning af budgetforslaget for Nordisk Ministerråd 2011. 14. Drøftelse af Nordisk Råds mulige fremtidige initiativer på klimapolitikken 1 2 EU overvejer mere ambitiøse klimamål - præsenteret av den danske klimakommissær Connie Hedegaard 27.05.2010 Ritzau/Reuters: Nyt klimaudspil sætter høje reduktionsmål side 10 af 16
Sekretariatet havde udarbejdet en oversigt og en gennemgang af de globale, de europæiske og de nordiske hovedtræk i klimadiskussionen i tiden efter COP-15 i København december 2009. Miljø- og Naturresurseudvalget drøftede problemstillingen. Det var den generelle vurdering, at det i den nuværende dynamiske og uafklarede situation for klimaforhandlingerne kan være svært for Nordisk Råd at gå ind med særligt kvalificerede positioner. Man kunne gerne uanset de globale forhandlinger - fastholde en pragmatisk linje og opfordre til nordisk samarbejde om at gennemføre energi-, transport-, jordbrugs- og andre politikker, der vil lede til stærkt reduceret klimagasudslip og samarbejde om tilpasningsinitiativer til de allerede indtrufne og forventelige klimaforandringer i Norden (ikke mindst de nordlige områder). Herved ville man opnå mange fordele for de nordiske landes borgere og blandt andet også muligheden for gennem forskning og udvikling at stimulere til etableringen af et grønt erhvervsliv, der vil kunne stå sig godt i den fremtidige globale konkurrence. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og bemyndigede formanden til at tage spørgsmålet op på et kommende udvalgsmøde med henblik på en videredrøftelse af spørgsmålet. 15. Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2010 1 Tre nordiske banker vinder Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2010 Tre nordiske banker vinder Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2010 Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2010 går til de tre banker Merkur Andelskasse, Ekobanken og Cultura bank. De belønnes for deres grønne engagement og deres bæredygtige principper. Bankerne har på forbilledlig vis investeret i bæredygtige projekter og har haft dette som et centralt element i deres arbejde. Hele deres virksomhed bygger på grønne værdier, og de arbejder for et bæredygtigt samfund. Derfor fungerer de som et forbillede for andre aktører inden for kapitalforvaltning. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 16. Ønsker til arbejdsprogrammet for Miljø-og Naturresurseudvalget for 2011 1 Miljø- og Naturresurseudvalgets arbejdsprogram 2010 side 11 af 16
Miljø- og Naturresurseudvalget gennemførte foreløbige drøftelser af mulige vigtige temaer for Miljø- og Naturresurseudvalget at tage op i 2011. I samtalen blev følgende temaer løftet frem, som emner, der kunne være af relevans for udvalget at følge op på: 1. Nordisk pantsystem for drikkevare-emballage 2. Klimapolitik 3. Fælles EU fiskeripolitik 4. Jord- og skovbrugsbrugspolitik 5. Vedvarende energi (fornybar energi) og energieffektivisering 6. Farlige kemikalier herunder global aftale om kviksølv 7. Svanemærket yderligere styrkelse og udbredelse, kriterier for at undgå (formodet) farlige kemikalier og hotel-kriterier 8. Fokus på Nordområdernes og Østersøens miljøproblemer. Miljø- og Naturresurseudvalget har tidligere haft et udbredt og konkretiseret samarbejde med relevante udvalg mm. i: 1. Vestnordisk Råd 2. Baltisk Forsamling 3. Arbejdsgrupper under BSPC, Den Østersøparlamentariske Konference 4. Russiske parlamentariske forsamlinger 5. Britisk-irsk parlamentarisk forsamling. Udvalget ønsker at foretage en evaluering af det hidtidige samarbejde med disse partnere som baggrund for en drøftelse af, på hvilken måde, om hvilke emner og i hvilket omfang samarbejdet fremover bør tilrettelægges. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning, anmodede Sekretariatet om at udarbejde et oplæg til evaluering af samarbejdet med de øvrige interparlamentariske organer og bemyndigede formandskabet til at arbejde videre med udkast til arbejdsprogram for udvalget for 2011. 17. Orientering om UNIS 1 UNIS - Bakgrunnsinformasjon Miljø- og Naturressursutvalget og Kultur- og udanningsutvalget besøkte UNIS Svalbards universitetssenter den 29. juni. Christin Kristoffersen, leder for forsknings- og studieavdelingen ved UNIS gav en presentasjon av universitetet og forskningsaktivitetene. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. side 12 af 16
18. Orientering om Nordforsk 1 Bakgrunnsinformasjon om NordForsk Miljø- og Naturressursutvalget og Kultur- og udanningsutvalget fik orientering fra NordForsk samt presenteret arbeidet med miljøforskning og arktisk forskning. Deltakere fra NordForsk var Direktør Gunnel Gustafsson og Spesialrådgiver Rune Thele. NordForsk er et nordisk organ med ansvar for samarbeidet om forskning og forskerutdanning. Organisasjonen fokuserer på forskningsområder der de nordiske landene har internasjonale styrkeposisjoner, og hensikten er å fremme forskning og forskerutdanning av høyeste internasjonale kvalitet. NordForsk ble etablert 1. januar 2005 og finansieres av de nordiske landene gjennom Nordisk ministerråds budsjett, og gjennom medfinansiering fra nasjonale forskningsråd. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 19. Orientering om UArctic 1 Informasjon om UArctic Miljø- og Naturressursutvalget og Kultur- og udanningsutvalget fik den 29. juni en orientering om Uarctic (University of the Arctic) presentert av Lars Kullerud. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 20. Orientering om SvalSat 1 Bakgrunnsinformasjon om Kongsberg Satellite Services AS og Sval Sat side 13 af 16
Miljø- og naturressursutvalget ville besøke SvalSat, Kongsberg Satellite Services AS den 1. juli. Besøget måtte aflyses på grund af Miljø- og Naturresurseudvalgets sene ankomst til Longyearbyen. 21. Orientering om NordGen og Svalbard Globale Frøbank 1 Svalbard Globale frøhvelv NordGen er en nordisk institusjon til bevaring og bæredygtig utnyttelse av planter, husdyr og skog. Virksomhetens hovedkontor ligger i Alnarp i nærheten av Malmø, Sverige. Her ligger også avdelingen NordGen Planter, mens avdelingene NordGen Husdyr og NorGen Skog ligger i Ås utenfor Oslo, Norge. Direktør for NordGen, Jessica Kathle gav en orientering om NordGens virksomhet og Svalbard Globale frøhvælv. Desuden informeredes om de aktuelle finansielle og organisatoriske udfordringer for NordGen og om den norske fødevareministers skrivelse til sine kolleger i de nordiske lande om blandt andet de ledelsesmæssige udfordringer, der er en følge af den 8-års-regel, der gælder for kontraktansættelse i alle de officielle nordiske institutioner. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 22. Eventuelt Ingen bilag 1. Skriftligt spørgsmål E 18 om återtagning av beslutet om minskad svavelhalt i fartygsbrändsle. Lauri Oinonen har fremsat E18 til skriftlig besvarelse i august 2010. Spørgsmålet uddeltes på mødet. side 14 af 16
2. Orientering om den politiske baggrund for parlamentsbeslutninger i Finland og Sverige om mulighed for udbygning af atomkraftproduktionen. Jan Lindholm og Jaakko Hissa redegjorde for baggrunden i forbindelse med den svenske Rigsdags beslutning i juni 2010 henholdsvis den finske Rigsdags beslutningen i juli 2010 om at muliggøre udbygning af atomkraftproduktionen i Sverige og Finland. I Sverige træder en lov i kraft 1. januar 2011, hvorefter det er mulighed for generationsskifte af 10 eksisterende reaktorer på samme sted. Det er ikke afklaret, hvem der skal stå for udbygningen. Det er fastslået, at der fremover i Sverige evt. i samarbejde med franske partnere nu skal kunne forskes i atomkraft, men der kan ikke ydes statsstøtte til selve energiproduktionen i de nye reaktorer. I Rigsdagen blev loven vedtaget med et meget knebent flertal. Herefter består Sveriges officielle energipolitik af tre elementer: Øget atomkraft, øget vedvarende energi og øget energieffektivisering. I Finland er der til trods for igangværende udbygning af atomkraftværker og øget satsning på udbygning af vedvarende energikilder konstateret et fortsat behov for yderligere energiproduktion: 1-2 yderligere atomkraftværker (i den nordlige henholdsvis sydlige del af landet). Der er allerede nu identificeret interesserede investorer til disse verker. I Eduskunta forventes et komfortabelt flertal for en udbygning. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen om de to punkter under eventuelt til efterretning. side 15 af 16
Til stede Den socialdemokratiska gruppen (S) Gerd Janne Kristoffersen (A), Norge, Suppleant for Per Rune Henriksen Ann-Kristine Johansson (s), Sverige Formand Lars Wegendal (s), Sverige Mittengruppen (M) Per Bisgaard (V), Danmark Raija-Liisa Eklöw (Lib), Åland Anita Brodén (fp), Sverige Jan Lindholm (mp), Sverige Den konservativa gruppen (K) Jørgen Lundsgaard (KF), Danmark Øyvind Halleraker (H), Norge, Suppleant for Sonja Irene Sjøli Den vänstersocialistiska gröna gruppen (VSG) Kristen Touborg (SF), Danmark Næstformand Utan partigruppstillhörighet Oskar Jarle Grimstad (FrP), Norge Forfald Den socialdemokratiska gruppen (S) Aleqa Hammond (S), Grønland Reijo Kallio (sd), Finland Den konservativa gruppen (K) Anne-Mari Virolainen (saml), Finland Den vänstersocialistiska gröna gruppen (VSG) Guðfríður Lilja Grétarsdóttir (VG), Island Sekretariat Mette Vestergaard, Nordisk Råd, Danmarks delegation Jakob Hartmann Hansen, Nordisk Råd, Grønlands delegation Niclas Slotte, Nordiska rådet, Ålands delegation Kjell Austin, Nordisk Råd, Norges delegasjon Eva Hjelm, Nordiska rådet, Sveriges delegation Jaakko Hissa, Nordiska rådet, Finlands delegation Jens Nytoft Rasmussen, Nordisk Råd Tryggvi Felixson, Nordisk Råd Louise Hagemann, Nordisk Råd Bente Øxseth, Nordisk Råd Gjester: Direktør Jessica Kathle, NordGen side 16 af 16