Nyt fra vore medlemmer Vor agtværdige dirigent på generalforsamlingerne gennem mange år Kaj V. Pedersen, Vejle fortæller, at samtlige hans engelske undulater med ynglebure nu er solgt til en ung mand, som han også solgte fugle til for 40 år siden. Tilbage er nu blot nogle metalrammer med net som han købte for 14 år siden. Kaj vil gerne bevare medlemsskabet og stiller sig fortsat til rådighed som dirigent. Forudsætningen er naturligvis at helbredet holder til det. Tak til Kaj for hans indsats og vi ser frem til fortsat at kunne trække på ham. Der er dansk 1. opdræt undervejs hos Claus Utoft i Give. Det drejer sig om en Cornelia Ædelpapegøje. Opdrættet er anmeldt til Danske Fugleforeningers udvalg vedr. opdrætsregistering som værende formodet dansk førsteopdræt. I starten af juli måned blev opdrættet fremlyst i Dansk Fuglehold, og indkommer der ikke oplysninger om tidligere opdræt vil dette blive anderkendt som værende dansk førsteopdræt medio september måned. Herfra et forsigtig tillykke til Claus Utoft. Cornelia Ædelpapegøje Hos Carsten Madsen fra Assens har der også været gang i rugeriet. Carsten har ikke mindre end 3 lokale 1. opdræt, nemlig klippe conure, blånakket conure og gulsidet conure. Et flot resultat som vi ønsker tillykke med. Klippe Conure Gulsidet Conure Blånakket Conure Som det er bekendt er vor tidligere formand og nuværende redaktør af mailposten Jørgen Erik Petersen flyttet nordpå, nærmere betegnet til Skovtoften 36D, 8550 Ryomgård. Bemærk venligst hans nye mailadresse som er jjkm2@hotmail.com. Jørgen Erik har lovet at fortsætte som redaktør for Mailposten, ligesom han fortsætter som formand for Trekantens Fuglemarked. Vi ønsker Johanne og Jørgen Erik alt mulig held og lykke med deres nye tilværelse i nærheden af børn og barnebarn. Arne Petersen 3
Aktivitet i september måned Så nærmer vi os september måned og skal til at tage fat på 2. halvår. For de fleste er ynglesæsonen i det væsentlige nu overstået. Jeg håber at I har haft en god tid og fået mange unger på pind. Tirsdag den 13. september har vi besøg af Jan Asp som vil komme og fortælle om hans 2. tur til Australien. Hans foredrag fra det første besøg down under var meget interessant og jeg glæder mig til at høre fra tur 2. Jan skulle jo først have besøgt os i oktober måned, men vi var nødt til at bytte lidt rundt. Sagen er nemlig den, at Jan og hans kone er blevet så bidt af Australien, at de i oktober tager af sted for 3. gang. Kom og oplev et godt foredrag. Vi starter kl. 19.00 i Søndermarkshallen i Vejle. Arne Petersen 4
KOMMENDE AKTIVITETER i SEPTEMBER & OKTOBER 2016 Den 10. September: Dette arrangement er taget af aktivitetskalenderen og bliver ikke til til noget. Den 13. September: Jan Asp fortæller om sin anden tur til Australien Sted: Søndermarkshallen, Søndermarksvej, Vejle Den 12. Oktober Den 30. Oktober Aftenen vil komme til at stå i kanariefuglenes tegn, så mød op der vil altid være nogen viden at tilegne sig. Fuglemarked i KFUM-hallen, Peter Tofts Vej 21, Kolding Teff er et finkornet græsfrø på størrelse med et valmuefrø. Dets oprindelige levested var det nordøstlige Afrika især i Etiopien og Eritrea, hvor det har været dyrket i århundrede. Planten bliver omkring 60 cm høj, og frøene er ret små, så der er omkring 3000 frø på et gram. Det hører til en slægt af græsser, som hovedsagelig findes i subtropiske og tropiske områder. Der er omkring 300 arter i slægten. Tilsyneladende har slægten intet dansk navn, men på engelsk kaldes den for lovegrass. Der findes flere variationer og farver (lige fra hvid over rød til mørkebrun) af det, og det er ret hårdført. Udbyttet er ikke så stort, men strået bruges gene til husdyrene. Den væsentligste brug af teff er til at lave mel til bagning. Teff er glutenfri og har en behagelig smag, der minder lidt om nødder. Der er ret mange aminosyrer i det (proteinindholdet er omkring 13% i frø til opbevaring (27% i vandfrit frø)). Der er omkring 24% kulhydrater og 4% fedt. Der er en del fibre (32%), som dog er let nedbrydelige (ikke for mennesker, men dyr som heste, køer, geder m.fl. Der er temmelig meget jern i frøet ligesom kalk (calcium) indeholdet er noget højt. Støt vore annoncører - de støtter os 5
Trekantens Fuglemarked i Efteråret 2016 Som nævnt tidligere holder Trekantens Fuglemarked flyttedag fra Kongreshallen til KFUM-hallerne på Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding Åbningstider bliver som de altid har været (se under annoncen) Pladsfordeling i hallen bliver som hidtil med sælgere af tilbehør til vores fugle i yderkredsen, og inderkredsen bliver forbeholdt sælgere af forskellige fugle. Adgang til selve hallen med større partier, kan foregå på små vogne forsynet med gummi eller nylonhjul indtil kl. 8.00 herefter lukkes portene og al adgang henvises til tilstødende lokaler. Tilmelding af fugle til markedet skal som hidtil ske på jjkm2@hotmail.com på sædvanlige tilmeldingsblanketter eller på telefon 2242 3362. Tilmeldingsfristen her er sket en lille opstramning, idet onsdag aften er sidste frist, hvis der ønskes en bestemt placering og et bestemt antal meter. Senere tilmelding kan stadig finde sted på mail eller telefon, men man må tage til takke med den plads der er tilbage. (Der skal stadig anvendes tilmeldingsskemaer af hensyn til krav fra myndigheder). Med venlig hilsen og på gensyn Markedsudvalget 6
Et mirakuløst opdræt af Hvidkindet Turako Af Henrik Mogensen I de første forårsdage i april, kunne jeg godt se, at mine Hvidkindede turakoer var ved at komme i ynglestemning, og det var der jo ingen skade i, da jeg jo sidste år havde held med opdræt. Det første kuld blev dog ikke til noget, da de 2 æg var ubefrugtede, så de blev fjernet uden sure miner fra forældrene, men der gik ikke mane dage før hunnen havde lagt sig igen. Tiden gik, og jeg kunne godt se, at denne gang blev hun på reden, så hun holdt disse æg dejligt varme. En dag, hvor hun lige var gået af reden, måtte jeg lige kigge, jo 2 æg igen. Forældrene var meget agtpågivende over for mig, men det er jo ganske naturligt. Efter mine planer skulle æggene klække i slutningen af maj, og det gjorde de også. Det vil sige, kun det ene, da det andet viste sig at være ubefrugtet, men én unge er jo bedre end ingen. Ungen blev passet fint de første 8 dages tid, men en dag jeg kom hjem fra arbejde, kunne jeg kun se hannen og ungen i reden. Hvor var hunnen, volieren blev undersøgt, og jeg opdagede så hunnen, fastklemt mellem en trærod og volieretråden ind mod mine Grå maina stære. Jeg måtte hurtigt ind i volieren for at frigøre hende, men desværre var det for sent, min avlshun var død!! I den situation siger man mange grimme ord, og bliver så lidt trist, for hvad vil fremtiden bringe. Det tog lidt hårdt på mig. Jeg fik foderet alle fugle, og spekulerede på, hvordan det nu skulle gå, og var så trist, at jeg ingen aftensmad selv fik den dag, for det var en fugl jeg sent vil glemme. Hun var selvfølgelig ikke tam, men jeg kunne gå ind til hende, og undersøge redekassen uden ballade, så det var en rigtig dejlig fugl. Mine tanker gik nu også på hvordan ungen skulle overleve, og jeg var temmelig skeptisk, ville hannen klare opdrættet alene, nu da hunnen var væk? Det skulle dog ikke blive et problem, for hannen tog sig rigtig godt af ungen, og klarede selv hele ungens opvækst. Efter ca. 3 uger var ungen ude at flyve, og skabe sig til den store guldmedalje, og jo ældre den blev, jo frækkere blev den, så den er blevet døbt terroristen Nu er den efterhånden vokset godt til, så nu kan jeg bare håbe på at det er en hun/pige, for så bliver den hvor den er. Fortsættes næste side 7
Det har været en dejlig oplevelse, at se og følge, hvordan en forældrefugl alene, kan føde et kuld unger op, som i dette tilfælde, men om det er specielt for de Hvidkindede turakoer er nok uvis, men det har været en dejlig og speciel oplevelse for mig. Fuglenes voliere er på ca. 12m² med et isoleret inderrum på ca. 2m², hvor der også er opsat en elradiator, så de kan holde varmen, når den tid kommer. Foderet jeg bruger til mine Turakoer og stære er det samme, og p.t. får de 3 gange om dagen. Morgenmad omkring 05.30 bestående af æbler, vindruer, skåret i tern, myreæg og lidt animalsk foder. Kl. 16.30 får de så hovedmåltidet, igen æbler og vindruer og banan i tern, ½ appelsin, ½ hårdkogt æg, lidt revet gulerod, en håndfuld insekter fra naturen, fanget fra min knallert. Og som aftensmad omkring kl. 21.00 får de lidt vindruer, myreæg og lidt animalsk foder. 8
Afholder Fuglemarked Søndag den 30. oktober 2016 fra kl. 9.00 til 13.00 KFUM-hallerne Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding NYT NYT NYT BEMÆRK ÆNDRET AFHOLDELSESSTED Entre fra. kl. 9.00 til kl. 10.00 kr. 30,00 Efter kl. 10.00 er prisen kr. 20,00 TILMELDING AF FUGLE Fugle der ønskes solgt på markedet tilmeldes via vor hjemmeside www.trekantensfuglemarked.dk. Hent skemaet, udfyld dette og send det Tilmelding kan også ske på E-mail: jjkm2@hotmail.com eller på telefon 22 42 33 62 Som ved tidligere markeder skal der helst tilmeldes senest 2 dage før markedets afholdelse. Dette vil hjælpe os, så vi kan klargøre de fornødne papirer, der skal afleveres til Fødevareregion Syd efter markedets afholdelse. Ønskes en speciel placering og størrelse tilmeldes senes onsdag aften før Indlevering af fugle skal ske søndag mellem kl. 9.00 og 10.00. Der vil være dyrlægekontrol på stedet. Kun rengjorte og afpassede burstørrelser godkendes. Ingen transportkasser. (se reglerne angående dette og priser for deltagelse på vores hjemmeside). Der vil være stande tilstede, der sælger tilbehør til vores hobby På gensyn markedsudvalget 9
Volierebesøg hos Kaj Herse i Sdr. Bjert: Onsdag den 24. august var vi inviteret på besøg hos Kaj Herse i Bjert. Efterhånden er det blevet en tradition at vi besøger Kaj og hans store fugleanlæg en gang hver 2. år. Vejret viste sig fra sin bedste side i modsætning til vort seneste besøg. Det betød at mange også var en tur rundt i haven, og det var dejligt at sidde ude og nyde den kolde pilsner som Kaj beværtede os med. Mange nye var med denne gang, og nogle havde åbenbare problemer med at finde rundt i labyrinten. Der var masser af dejlige fugle lige fra araer, kakaduer til blommehovede parakitter og til en af hans specialiteter nemlig den australske kongeparakit. Der blev stillet mange spørgsmål til Kaj og han svarede beredvilligt på disse. Et af spørgsmålene var, hvor mange volierer han havde, og svaret var ca. 200 stk. Jeg havde en rigtig god aften, hvor jeg kom til at snakke med rigtig mange af vore medlemmer, samt de relativt få som var mødt op fra Jydsk/Fynsk kanarieklub. Tusind tak til Kaj for at vi endnu engang måtte komme og se hans imponerende anlæg. Vi suger jo lidt til os hver eneste gang. Som kanarie mand var det jo sjovt at se, at der også var blevet plads til 4 kanarier i et af burene. Arne Petersen 10
Årets sommerfest var i år henlagt til Ina og Ole Westergård i Give Ina og Ole har et nyt parcelhus med dertil hørende dobbelt garage, som lige kunne huse os alle i tilfælde af dårligt vejr. Men vejret viste sig fra den pæneste side, så der blev mulighed for både at se deres dejlige have med guldfiskebassin og Oles voliereanlæg. De mange terrasser stod til fri afbenyttelse for afslapning. Festen start var sat til kl. 14.30, hvor vi blev budt velkommen af vor formand, der traditionen tro fik sagt et par bevingede ord, og ved samme lejlighed fik fyret nogle enkelte vitser af. Efter endt kaffe var det Kurt og Palle s tur til at fortælle lidt om deres fuglehold, hvilket de tog meget bogstaveligt op. Herefter blev det haven og Oles voliereanlæg, der måtte lægge ryg til de kritiske øjne. Der blev også lejlighed til en god fuglesnak samt lidt væde til halsen. Snakken, der gik livligt, måtte på et tidsrum afbrydes, for nu stod et vel tilberedt grillbord med både kød og pølser flankeret af lækre salater klar til at blive angrebet. Hertil var der fri vin, øl og vand alt efter smag og lyst. Jeg ved ikke om det var de flydende varer der gjorde det, men snakken gik lystigt resten af aftenen og var det ikke for det fastsatte afslutnings tidspunkt, tror jeg snakken havde fortsat en rum tid fremad. Men selv en god aften må have en afslutning, og ved denne lejlighed blev der sagt stor tak til Ina og Ole for deres gæstfrihed og for en vellykket dag. Jonna/Jørgen Erik 11
Farvefinker i mit fuglehold. Af Verner Jespersen, Them. Farvefinkerne (passerina bunting) som er fem meget farvestrålende spurvefuglearter ca. 13 cm store og som er udbredt i Mellem og Nordamerika. Disse prægtige fugle har jeg altid gerne ønsket at de var i mit fuglehold, men de var ikke lette at finde her i landet og de blev sjældent importeret og så var de også ret så dyre i anskaffelse. Men det lykkedes dog alligevel for mig i 2001, i foråret omkring maj/juni kom der via en hollandsk import flere par af farvefinkerne her til landet, hentet hertil af nogle fuglehandlere, men de var ret så dyre 1000-1200 kr. pr. par, men andre steder her i landet, var de til en endnu højere pris, helt op til 1800 kr. (og det var i år 2000) Der var par af samtlige fem arter, dog kun få par af Orangeblå Finken, hvoraf de fleste nok var hanner. Der kom yderligere par hertil af de andre fire arter i foråret 2002. Som led i en byttehandel med nogle Rosenfinker, som jeg dengang havde en del af, lykkedes det mig i foråret 2001, at få fat i tre par af dem. Nemlig 1,1 Pavefinke, 1,1 Lazulifinke, 1,1 Mangefarvet finke samt 2 hanner af den Orangeblå finke. Indigo finken fik jeg først fat i januar 2002. Her op igennem årene har der ikke været mange der har haft farvefinkerne i deres fuglehold og som følge deraf, ser vi sjældent opdræt af dem, dog mener jeg at huske at der i Silkeborg Fugleforening som jeg er medlem af, at havde været et opdræt udstillet i midten af 1980`serne Og ganske rigtigt efter en gennemgang af udstillingskatalogerne fandt jeg at der i 1985 var udstillet 1,1 Indigofinke med 1 unge, katalog nr. 117 og det var Herbert Knudsen som var ejer og opdrætter af dem. Jeg mener også at huske at Eigild Larsen engang i 1970 eller 1980`serne havde Lazulifinken. Men længere tilbage i 1955 havde der været et opdræt af Indigofinken, opdrættet af en Bohn Bolø, dette opdræt er omtalt i en artikel fra gamle arkiver af Jørgen Møller Hansen, og findes i blad nr. 6 fra 2014 side 96. Som jeg tidligere har nævnt fik jeg nogle farvefinker i 2001, hvilket jeg kommer nærmere ind på i den artikel som jeg lavede i 2004 og som dengang blev bragt i bladet Dansk Fuglehold 30 årg. side 226-230. Jeg har gengivet min egen kopi af artiklen og som kan læses her, idet jeg mener at den stadig kan være relevante for fugleholdere i dag. Men inden da vil jeg fortælle lidt om hvordan farvefinkerne kom ind i mit fuglehold. Jeg flyttede her til Silkeborg i 1970 og kom da også hurtigt med i foreningen og havde i starten et blandet fuglehold af undulater-dværgpapegøjer-græsparakitter-aymara og Fortsættes næste side 12
katharina parakitten og småfugle som hovedsaligt var astrilder og finker, hvilket jeg også havde haft i de 12 foregående år hvor jeg dengang boede på Vestfyn og i Fredericia. Mange af småfugle arterne som jeg dengang havde var arter som nærmest ikke kan findes i dag feks. olivengrøn astrild-grønrygget astrild-aurora og broget astrild, samt skægfinken, alle havde jeg opdræt af dengang. I 1985 flyttede jeg til min nuværende adresse her i Them og byggede et nyt fuglehus med tilhørende voliereanlæg (15 stk.) i den forbindelse blev mit fuglehold ændret, men også på grund af manglende tid til pasningen. Så nu blev det udelukkende blev de små sydamerikanske parakitter (smalnæbs og tyknæbs-parakitter samt conurer) samt nogle af de småfugle der kunne gå sammen med dem og som kunne tåle at gå ude hele året. Nogle år senere havde jeg også fået nogle papegøjer-(pionus og pionites) samt nogle arter af de asiatiske ædelparakitter. Sidst i 1990`serne og ved årtusindskiftet ændrede jeg igen på mit fuglehold, parakitterne blev afhændet og voliererne blev lagt sammen så to blev til én og der blev bygget en ny beplantet biotopvoliere på ca. 25-30 kvm. alle de andre volierer blev også helt eller delvis beplantet. Jeg havde flere arter af rosenfinkerne, købt ved en fugleholder som var stoppet med hold af fugle, derudover var det hovedsalig Siskner (Serinus og Carduelis arterne) og forskellige finkearter samt en del nordiske fugle. Nogle år efter kom der også Japanske Silkehaler og forskellige Frugt og insektædende fugle ind i fugleholdet. Det var nogle spændende og interessante år især da jeg havde farvefinkerne og her vil jeg fortælle om, hvordan det endelig lykkedes mig at få fat i disse smukke fugle, og om de ærgrelser og skuffelser jeg kom ud for på grund af bl.a. forkert sammensatte par. Det gav mig imidlertid en del erfaringer såvel positive som negative samtidig med, at det har været utroligt spændende. I dag hvor dette skrives (foråret 2016) er mit fuglehold igen reduceret ned og derfor er der blevet det som fugleholdere altid mangler, nemlig nogle tomme volierer og bure. Fortsættes næste side 13
Farvefinkerne 2004: Før man anskaffer sig nye fuglearter som man ikke tidligere har haft i sit fuglehold, bør man tage litteraturen til hjælp for at finde ud af deres leveforhold i naturen. Her tænkes på klimaet- temperaturen- ernæring- yngleforhold og territoriekrav. Det er jo rart at vide om de kan tåle at gå ude hele året, tåle vores fugtige vinterklima, hvad deres ernæring og territoriekrav er og om de kan gå sammen med andre arter og hvordan deres yngleforhold er, alt det så man kan give dem de optimale forhold. Selvfølgeligt undersøgte jeg det først, men der var meget lidt at finde om dem i den litteratur jeg havde til rådighed dengang, den er blevet bedre siden. Blandt andet var litteraturen mangelfuld med oplysninger om hvordan man ser forskel på hunnerne til Indigo- Lazuli og Mangefarvet finke, hvor alle nærmest ligner hinanden. I litteraturen anført som brune med forskellige bugfarver og nuancer. Netop hunnerne skulle vise sig at blive til et problem, for da jeg spurgte om det var de rigtige hunner der var sat sammen med hannerne, oplyste sælgeren at de var sat sammen som de var købt ved importøren, men at han ikke var sikker på at det var de rigtige så! da jeg ikke selv kendte forskellen på hunnerne måtte jeg jo stole på at det var korrekt. Men indenfor de sidste 20 år er det begrænset hvad vi har set af import af dem, der har ikke været nogen at finde i handelen, vi har heller ikke set dem på foreningernes udstillinger. Men nogen må jo have haft opdræt af dem, for alle arterne er da blevet opdrættet her i landet, og i nyere tid har der nok også været opdræt men de pågældende opdrættere må have holdt det for dem selv, da vi ikke har kunnet læse noget om disse evt. opdræt. I 1960 serne var der nok flere af dem, og de var nok heller ikke så dyre, for en god fugleven som bor på Sjælland, har fortalt mig at de dengang blev brugt som gevinst til foreningernes bankospil (en uhyrlig ide, for hvem siger at vinderen havde de rette forhold og kendskab til dem ) 1,0 Indigofinke 0,1 Indigofinke Litteraturen: som jeg dengang havde til rådighed siger følgende, citat fra Politikkens Stuefugle- bog "Farvefinkerne er fem farvestrålende spurvefugle- arter der er udbredt i Mellem og Nordamerika. Disse fugle indføres jævnligt og hannerne er nemme at skelne fra hinanden mens hunnerne ofte volder store problemer. Fortsættes næste side 14
Disse fugle er i starten temmelig sarte og skal akklimatiseres ved høj varme og en betydelig mængde levende foder" citat slut. Hvorimod der i en anden bog kan læses følgende om Indigofinken - citat: "Disse fugle er ret hårdføre. De vil trives bedst i en velindrettet, tilplantet friluftsvoliere, og der vil de kunne opholde sig hele året. Som det er tilfældet med deres nære slægtninge, kan hannerne være meget aggressive i yngletiden, så hvis man vil sætte dem sammen med andre fugle i en voliere, må man sørge for at være omhyggelig med at vælge de rigtige. Ny anskaffede fugle må ikke anbringes i fri luft, før de har haft mulighed for at akklimatisere sig Om den Mangefarvet finke står der følgende, citat: " Disse fugle anses for at være mere sarte end de beslægtede arter, og fagfolk anbefaler at der bliver sørget for varme til dem om vinteren. Det er imidlertid ret vanskeligt at forstå hvordan den slags gode råd opstår, for når disse fugle er akklimatiseret, vil de kunne klare sig udmærket i en friluftsvoliere, når blot de ikke udsættes for fugtighed. "citater slut. Litteraturen jeg havde til rådighed, samt artiklerne i Dansk Fuglehold, var ikke til stor hjælp. Alle steder er der kun billeder af han fugle og hunnerne er omtalt som forskellige nuancer af brunt. Egne fugle og erfaringer: Alle fire par, blev parvis anbragt i de indendørs volierer i mit fuglehus, hvor der er lunt da det er isoleret og holdes frostfrit. De havde alle adgang til de udendørs volierer, som alle er beplantede biotop- volierer i forskellige størrelser. I løbet af efteråret 2002 opdagede jeg 1,0 Mangefarvet finke 0,1 Mangefarvet finke pludselig at jeg havde to hanner af Pavefinken, den ene må have været en ungfugl, som ikke har været udfarvet da jeg købte den. Og her er der er en risiko ved køb af importfugle, man kender ikke alderen og mange gange går udfarvningen i stå, når fuglene indfanges og flyttes. Kommer de til at gå sammen med en dominerende han, kan det også bremse udfarvningen. Januar måned 2002 fandt jeg et par af "Indigo finken" men også ved den, kan det snyde med udfarvningen og især på grund af at hannen har en vinterdragt der ligner hunnen s. Selv om de gik parvis sammen, skete der intet i løbet af sommeren, end ikke optræk til parring eller rede bygning. Så jeg kom i tvivl om det nu var de rigtige hunner som hannerne var sat sammen med, da det som tidligere nævnt er meget svært at se forskel på hunner af Indigo- Mangefarvet og Lazulifinke. Pavefinken var jeg sikker på, for her havde jeg fået fat i en sikker hun, den er for øvrigt også olivengrøn henover ryggen, til forskel for hunnerne af de andre tre arter der alle er brune. Senere i denne artikel, vil jeg nærmere uddybe hvordan man ser forskel på hunnerne. Fortsættes næste side 15
Fra andre opdrættere af farvefinker, fik jeg fortalt at de ikke kunne gå i volierer der lå tæt op af hinanden. I så fald ville de i yngleperioden bekrige hinanden, igennem den tråd som danner barriere mellem deres territorier. Det lurede jeg lidt skeptisk på det, fordi at jeg ved at der ved mange dyr og for øvrigt også fugle, som er krigeriske når der er en barriere imellem dem, feks. hunde der har rem eller lænke på, hvis man fjerner denne barriere ophører den krigeriske adfærd. Måske kunne det lade sig gøre, at de kunne gå sammen, hvis alle parrene blev lukket ind i én stor voliere, hvor de så kunne opretholde deres territorier, og her kunne de så også udvælge den rigtige hun. Derfor besluttede jeg at i sæsonen 2003 skulle alle mine par af farvefinker, lukkes sammen i min nye store biotop voliere, som er på ca. 35 kvm., derved kunne jeg måske så få en afklaring af,om det var de rigtige hunner jeg havde til hannerne. I volieren var der nu 1,1 Pavefinke- 1,1 Indigofinke- 2,1 Lazulifinke- 1,0 Mangefarvet finke- 2 stk. hunner som jeg ikke var sikker på hvor de hørte til (oprindeligt købt som 0,1 til den Mangefarvet og Lazulifinke) 1,0 Lazuli finke 0,1 Lazuli finke De var alle blevet lukket sammen i det tidlige forår og alt forløb fint og gnidningsløst til langt hen over sommeren. Men så skete der pludseligt noget, en dag opdagede jeg at den ene Lazuli han jagtede den anden han så jeg måtte fjerne den, men det var ikke nok med det, nu havde Lazuli hannen også fået kig på Indigo hunnen og forsøgte at parre med den, det var jo ikke så heldigt, især da dens egen hun jo også var i volieren. Nogle dage senere undrede jeg mig over at alle de andre hanner opholdt sig inde i fuglehuset, derfor holdt jeg nu øje med dem og fandt ud af at de var bange for Lazuli hannen som jagtede dem. Der var ikke andet at gøre end at få dem alle fanget og placeret parvis i en voliere. Hele den søndag gik med at få dem indfanget og den sidste jeg fik fat i var Indigo hannen, som blev lukket ind til de tre hunner. Og nu fandt jeg ud af hvilke hunner jeg havde, for Indigo hannen røg direkte ind og parrede med én af hunnerne, jeg havde altså tre Indigo hunner. Fortsættes næste 16
Og det viser så at da jeg købte mit første par af Lazuli og Mangefarvet var det altså Indigo hunner der var sat sammen med hannerne, jeg var blevet taget grundigt ved næsen på grund af min egen manglende viden, men også på grund af fuglehandleren som åbenbart ikke var klogere, eller var han? prisen var der i hvert fald ikke noget i vejen med, så! Nu blev Indigo hannen og to hunner placeret i den store voliere, Pavefinke og Lazuli i hver sin lidt mindre beplantet voliere som er på ca.6 kvm. Mislykket opdræts forsøg: Indigo finke hanen og de to hunner var blevet lukket ud i den store biotop voliere, og der gik da heller ikke lang tid før én af hunnerne byggede en skålformet rede, ca. 1,0-1,5 meter oppe i en bambusbusk og tæt ved tråden. Her kunne jeg så følge at der blev lagt 4 stk. blålig til grønlig hvide æg, som nu blev ruget i 13 dage og af begge hunner på én gang, men til tider på skift. Der klækkede da også unger, men uheldigvis kom der den nat et forrygende regnvejr og reden var gledet ned og ungerne var væk. Jeg fik sat en trådkurv under reden som forstærkning og snart begyndte hunnen igen at lægge æg, som igen blev ruget af begge hunner og der kom da også 2 unger, som på skift blev madet af begge hunner. Der blev anvendt tropeblandingen med græsfrø og opmadningsfoder, men de var nu mest flittige til at fange insekter og kom med det samme, når jeg kom med melorme. Ca. 10 dage gamle var der stadigt to unger, som nu også havde fået fjer og åbne øjne. ungerne reden 11-12 dagen og først 10 dage senere kan de æde selv, så de må jo være ret så sårbare når de går af reden. Hannen deltog ikke i opmadningen, men sad på en gren tæt derved og holdt nøje øje med hvad der skete ved reden og forkortede ventetiden med en sang. Pavefinke hunnen byggede også rede men det var i en opsat trådkurv ca. 2 meter oppe og lagde da også 3-4 æg som var blålighvide med violette og rødbrune pletter. Desværre var bundlaget i trådkurven ikke lavet ordentligt og et par æg røg under ud. Hunnen rugede alene i 13dage men desværre var æggene ubefrugtet. Lazulifinke hannen lavede ikke flere sidespring, men havde heller ikke meget interesse for sin egen dame, så her var det nul forsøg. Den Mangefarvet han havde jeg ingen hun til, men det har jeg fået nu, så det kan måske også lykkedes med den her i 2004! Så der blev ingen Passerina unger i 2003 men nu prøver jeg om der er mere held her i 2004. Alle mine Farvefinker går ude året rundt, men med adgang til lunt inderrum, det trives de godt med og er på nuværende tidspunkt (22 februar) ved at få deres prægtige og smukke farver igen, oven på en mørk vinter. Her i vinterhalvåret har jeg fodret dem med en god kvalitet af Skovfugle blanding samt en Tropeblanding med græsfrø og dagligt en to til tre melorme samt lidt frugt. I ynglesæsonen opmadningfoder- spiret frø og grønt fra naturen. Som bemærkning til mislykket opdræt kan jeg tilføje at en god fugleven i Herning og som dengang købte en del af mine Farvefinker har haft mange gode opdræt af dem, han har haft dem gående i voliereanlæg med adgang til inderrum i fuglehus og her brugte at tage reden ind i fuglehuset lige før ungerne ville gå af reden. Det har selvfølgeligt krævet en nøje kontrol om æglægning og klækning, så han nøjagtig var klar over hvornår ungerne ville gå af. Fortsættes næste side 17
Litteratur henvisning: Politikkens Stuefugle-bog, af Henning Pust. Fugle i bur og voliere, af Frank Woolham. Tropefuglenes liv i fangenskab 1956, af V. Weise. Birds of Western North America, af David Allen Sibley. Birds of Eastern North America, af David Allen Sibley. Birds of Mexico and Central America, af L. Irby Davis. Artikler i "Dansk Fuglehold" Artikler i "Stuefuglene" (det grønne blad) af Albrecht- Møller. Der kan også findes oplysninger og billeder af dem på Internettet (brug Google og søg på Passerina Bunting.) Der er artikler i Dansk Fuglehold: Lazuli finken: 4-53. 10-124. 15.250. Pavefinken: 10-125-126. 17.44. Indigo finken: 10-124-126. Mangefarvet finke: 4-159. 10-124. 17-77-78. Orangeblå finke: 5-67. 10-124-127. 17-44-45-46. Verner Jespersen, Them. 18
Bestyrelse Arne Ole Ejvind Jonna Kurt Kaj Villy Leo Formand: Arne Petersen Tlf. 4036 4275 E-mail arnepetersenalive.dk Næstformand: Ole Westergaard Tlf. 2215 9230. E-mail marienlundastofanet.dk Kasserer: Ejvind Nissen, Tlf. 7581 4122. E-mail ejvindanissen.mail.dk Sekretær: Jonna Nissen Tlf. 7581 4122 E-mail jonnaanissen.mail.dk Best.medlem: Kurt Jensen Tlf. 4092 1699 E-mail teute1ahotmail.com Best.medlem: Kaj Villy Nielsen, Tlf. 7555 3982. E-mail kajvillyaprofibermail.dk Best.medlem: Leo Hansen, Tlf. 2372 0801. E-mail rugvaenget7astofanet.dk Lokale kontaktpersoner: Hvis du har spørgsmål vedrørende foreningen, er du velkommen til at kontakte én af vore lokale kontaktpersoner. Vejle: Leo Hansen, Tlf 2372 0801. Kolding: Ludvig Dall, Tlf 5142 9810 Give: Ole Westergaard, Tlf 2215 9230. Horsens: Henning Hass Hansen Tlf 2561 5735 Mailudvalg og redaktion: Jørgen Erik Petersen, Tlf. 2242 3362 E-mail jjkm2ahotmail.com, ansvh. redaktør Arne Petersen, Tlf. 4036 4275 E-mail arnepetersenalive.dk, Henning Hass Hansen Tlf. 2561 5735 E-mail. Hass@stofanet.dk Øvrige udvalg og deres personsammensætning: Der henvises til foreningens hjemmeside: www.sydostjyskfugleforening.dk Vil du glæde redaktionen - så send en artikel eller to til os For at gøre mailposten mere spændende vil vi gerne have at du hjælper os med en artikel i ny og næ. Det kan ikke være rigtigt, at vi - med en forening med mere end 100 medlemmer - skal sidde og klippe og oversætte udenlandske artikler. Så hold dig ikke tilbage - vi vil gerne være behjælpelig med artiklens opsætning m.m. Blandt indsendte bidrag som medtages i mailposten vil vi ultimo året trække en vinder af en købmandskurv. Vi glæder os til at modtage dit bidrag. Redaktionen Tag endelig sorgerne på forskud, hvis du vil være sikker på at få dem. 19