Orientering fra Bestyrelsen

Transkript

1

2

3 Orientering fra Bestyrelsen På den sidste dag i februar måned afholdt vi atter et bestyrelsesmøde, hvilket var det første siden generalforsamlingen. Vi startede med at foretage en konstituering, og det var ganske let, idet alle de tilstedeværende ønskede at fortsætte med deres arbejdsområde. En enkelt var fraværende, og uden at spørge så fik han uændret tjansen som næstformand. Hvorvidt der skal ske personmæssige ændringer i udvalgene samt om disse skal fortsætte i den hidtidige form var der enighed om at udskyde til bestyrelsesmødet i april måned. Referat fra vort møde i januar måned blev vedtaget uden bemærkninger. Foredraget med Jan Asp som var programsat til den 12. oktober, har vi aftalt flyttet, da Jan for 3. gang rejser down under. I stedet bliver foredraget om hans 2. tur til Australien afholdt den 13. september. Da dette møde bliver tæt på turen ud i det blå har vi tænkt os, at aflyse denne gåtur. Vi skal så have fundet en ny foredragsholder til den 12. oktober, men mere om dette senere hen på sæsonen. Vi efterrationaliserede det afholdte foredrag med Michael Falkendorf. Der var enighed om, at foredraget virkede lidt usammenhængende og billedernes kvalitet var ikke helt på niveau. Det skal dog medgives, at disse ofte er taget under vanskelige forhold. Snart skal vi igen have besøg af John Frikke, nemlig den 9. marts. I bestyrelsen er vi meget sikker på, at vi igen vil møde en veloplagt foredragsholder, og vi ser frem til dagen. De opgaver som er i forbindelse med mødet blev uddelt. Så var det forløbet af generalforsamlingen som skulle drøftes. Enighed om, at forløbet havde været godt. Da formanden spurgte om det skulle være en tradition med gule ærter, blev der nikket ja, og vi vil så fortsætte af den vej. Der var netop kommet invitation til repræsentantskabsmøde i LDF. Igen skal der skiftes ud i bestyrelsen, og formanden kan ikke endnu fortælle om han er med på holdet fremadrettet. Er der nogen i vores medlemsskare som har lyst til at lave et stykke arbejde for LDF kan I blot kontakte mig. Jeg vil så sørge for at I bliver inviteret med til repræsentantskabsmødet. I april måned får vi besøg af Benny Lund, som vil fortælle om hans fugle m.m. Alle aftaler omkring mødet er nu på plads, så vi kan kun glæde os. Vi har haft en række folk i gang i forbindelse med afholdelse af Dyrenes dag i Plantorama i Vejle. Iflg. Jonna var det en rigtig god dag, hvor vi fik snakket med rigtig mange mennesker omkring det at holde fugle. Vi glæder os til næste gang, og der blev drøftet om mulighederne for lidt mere plads til vore volierer. Den 21. maj skal vi besøge Landbomuseet på Brødsgaard. Vi har fået reserveret plads på stedet, og nærmere omkring forløbet vil kunne ses andet steds i bladet. Fortsættes side 4 3

4 Kassereren havde haft travlt med at udsende rykkere på kontingentet. Dette har virket og rigtig mange har nu fået dette på plads. I forhold til 2015 har vi mistet en halv snes medlemmer. Modsat er der kommet 6 betalende medlemmer som sidste år var på prøve. Dette er ganske tilfredsstillende og tak for det. Økonomien blev gennemgået. Der var ingen ændringer i forhold til budgettet. Endnu et dansk 1. opdræt er på trapperne, og det glæder os naturligvis på ejerens vegne. Ja så var der ikke mere at drøfte denne bestyrelsesaften. Vi glæder os nu til at få løbet aktiviteterne i gang, og håber på jeres opbakning. Arne Petersen Husk din tilmelding Husk din tilmelding Husk din tilmelding Husk din tilmelding 4

5 KOMMENDE AKTIVITETER i MARTS og APRIL 2016 Den 3. April Fuglemarked Assentoft (bemærk ændret lukketid kl ) Den 12. April Benny Lund, dygtig småfugleholder med mange flotte opdræt Sted Søndermarkshallen, Vejle (bemærk start kl ) Den 21. Maj Besøg Brødsgård Landbomuseum med start kl på Brødsgårdsvej 52, 6000 Kolding (Se omtale andet sted i bladet) Marietidsel (silybum marianum) hører til kurveblomsterfamilien, hvor en del andre tidsler også hører hjemme. Denne art tidsel har meget olieholdige frø, idet fedtindholdet er oppe på 25%. De er også meget proterinholdige med nogenlunde samme procentsats (i tørret tilstand). Grundet dette høje indhold er det et frø, som man ikke skal give ubegrænset. Der er nogle, der anbefaler frøet, hvis fuglen lider af leverproblemer, idet i frøet findes stoffet Silymarin, der kan hjælpe leveren med at regenerere sig. Man kan dog købe Silymarin som ekstrakt og blande i foderet i fald der er leverproblemer hos en fugl. Det er lidt underligt, når man ved, at det høje fedtindhold i frøet er ret belastende for leveren under fordøjelsen. Det er et ret hårdt frø, som kun få fugle med et kraftigt næb kan knække. Frøet kan bruges i spireblandinger, og som spiret/svuldent frø er det meget sundere. Nogle bruger at koge frøet og mikse det med andet tilskudsfoder for at højne værdien af dette. Støt vore annoncører - de støtter os 5

6 ÅRSLOTTERIET Så er vi på banen igen med resultaterne for de første trækninger imellem de solgte lodder. Vi kan med glæde meddele at alle vore 200 lodder er i omløb. Tak fordi i støttede os. Vinderne for februar og marts følger her: Marts måned: Nr. 18 kr. 200,00 Kaj Herse Kolding Nr. 87 kr ,00 Michael Palm Vejle Nr. 102 kr. 200,00 H. C. Andersen Vejen Nr. 104 kr. 200,00 Bent Petersen Kolding Nr. 150 kr. 200,00 Leo Hansen Vejle Nr. 190 kr ,00 Dion Rud Larsen Vejle April måned: Nr. 4 kr. 200,00 Svend Aage Pedersen Kolding Nr. 50 kr. 200,00 Aase Olsson Kolding Nr. 116 kr. 200,00 Aleksander Riis Hejls Nr. 184 kr. 200,00 Ludvig Dall Kolding Tillykke til de heldige vindere, lad os håbe at heldet også tilsmiler os andre ved næste trækning. Præmierne vil blive/er sendt direkte til vinderne af kasserer Ejvind Nissen Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. 6

7 Snart bliver det varmere i vejret, og vi skal besøge Landbomuseet Brødsgård. Hvad er Landbomuseet og hvor ligger det? Ved nærværende artikel vil vi prøve at fortælle lidt om stedet. Brødsgård ligger Brødsgårdsvej 52, i Harte (Kolding) og ejes af Skov og Naturstyrelsen, som har benyttet jorden til det store skovrejsningsprojekt i området. Gården Brødsgård, som Landbomuseet har lejet i 30 år, danner således rammen omkring museets drift og den enestående samling på ca numre, der er registreret og istandsat. Derudover er der blevet bygget en grillhytte med shelte i skoven, som ligeledes kan bruges af grupper, foreninger, firmaer m.v., som ønsker et arrangement med et besøg på museet og afslutter med at grille. I 2006 og 2007 er der blevet etableret handicaptoilet og alm. toilet, samt et Mininaturcenter" på ca. 200 m2, hvor der er blevet opstillet ældre men funktionelle køkkener, med gl. brændekomfur og kakkelovn. Her kan der tages imod børn og unge, samt grupper som prøver f. eks. at male korn til mel og lave bolledej som bages i gl. komfur. Der kan f. eks. også laves æblemost m.v. Man kan herved få en fornemmelse af begrebet "fra jord til bord". Disse ting har kun været muligt fordi en række fonde og Skov-og Naturstyrelsen har bakket kraftigt op omkring projektet. På stedet er der mange aktiviteter hen over året, og i 2016 kan man bl.a. komme ud og se veteranudstilling, efterårsdage på Landbomuseet samt et julearrangement. Gå ind på stedets hjemmeside og se hvornår og hvilke aktiviteter man kan være med til. Brødsgård ligger i et meget naturskønt område, men kom selv og se. Arne Se annonce og tilmelding side 4 i mail-posten 7

8 Et forårsmarked i billeder 8

9 Medlemsmøde omkring småfugle den 12. april Kl i Søndermarkshallen, i Vejle Foredragsholder: Benny Lund Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om mig selv og aftenens emne og det gør jeg så hermed: Jeg er født i 1943 i Viborg tog ud at sejle som messedreng da jeg var 16 år gammel. Jeg er uddannet som styrmand og skibsfører i Svendborg maskiningeniør i København og Master of Business Administration (MBA) i Sheffield. Jeg har været gift med den samme dame i snart 50 år, har 2 børn og 4 børnebørn. Foruden Danmark har jeg har boet i England, Australien, Singapore og Dubai og jeg har været både på Grønland og Antarktis samt en skrækkelig bunke steder derimellem. Det må så være nok om mig. Med hensyn til fuglene og dette foredrag, så skal jeg da lige gøre opmærksom på, at jeg ikke har opfundet, hverken hjulet, den dybe tallerken eller hvordan man opdrætter fugle, men jeg kender mange professionelle fugleopdrættere i både Danmark, Holland, Belgien, Australien og Tyskland, hvis erfaringer og viden jeg vil blande med egne erfaringer. Især min særdeles gode ven (Jeg var hovedtaleren til datterens bryllup), Belgieren Paul De Nil s viden og erfaringer, har hjulpet mig meget i min forståelse og viden om at opdrætte småfugle. I foredraget starter vi med at se på basis for al opdræt af småfugle, herunder både generelle og specielle foderbehov for forskellige arter, temperatur, lys og luftfugtighed. Herefter ser vi på, hvordan man generelt bringer fuglene i ynglekondition, så læggenød undgås og befrugtning bliver optimal. Vi ser på sammensætning af par og brug af ammefugle. Herunder muligheder og begrænsninger af denne option i fugleopdrættet. Jeg har besluttet at gennemgå opdrættet af de arter, som jeg selv har rimeligt kendskab til og undlade at koge suppe på andres literære udgydelser. Fuglearterne vi skal se på denne aften er papegøjeamadinerne, lonchura arterne, et udvalg af sisknerne, afrikanske og australske småfugle samt til slut kronfinkerne og jeg vil kort gennemgå egne karantæneregler for indkøbte fugle samt berøre de mest almindelige sygdomme, man slæber med hjem. Venlig hilsen, Benny Mød op det bliver en spændende aften 9

10 Dagligdagen i mit fuglehold år 2015 af: Henrik Mogensen Starten af året 2015 gik ikke helt som jeg havde planlagt, med hvilke fugle der skulle være stammen i mit fuglehold det kommende år. Mine Nordlig Miombog Glansstære (tidl. Blåøret Glansstære), som jeg holdt utroligt meget, af gik hen og døde. Grunden blev aldrig klarlagt, måske var det alderen der trængte sig på, da jeg manglede deres dåbsattest. Nu var der så plads til nye fugle i mit fuglehold og jagten med at finde nogle nye gik ind. Det skulle helst være fugle, som ikke tidligere havde været i mit fuglehold. Efter kort tids søgen faldt jeg over 1,2 Rødvinget Sortstære, som sad oppe hos Arnfred Madsen i Thy. Fuglene tilhører de mellemstore stære-arter. Stærene som nu var en del af mit kommende fuglehold havde efter mit skøn haft en kummerlig tilværelse. I Holland, hvor de kom fra, havde de siddet i en lille voliere på 1x2x2 meter, hvilket medførte at konditionen ikke var særlig god. Her lå den første udfordring foran mig - at få dem i ynglekondition. Efter at de Rødvinget Sortstære var flyttet ind på min matrikel fik mit fuglehold følgende udseende: Grøntoppede Turakoer, 2 par Grå Maina Stære, Hvidkindet Turakoer og et par Børmabambus Høns og så indflytterne de Rødvingede Sortstære. Blåøret Glansstære Forholdene jeg kan tilbyde mine fugle er en voliere på 3,5 m2 som er hjem for 1 par Børmabambus Høns og et par Grå Maina Stære. Voliere nummer 2 på ca. 10 m2 med tilhørende inderum på ca. 2 m2 bebos af de Rødvingede Sortstære. I det tredje og sidste voliere på ca. 12 m2 ligeledes med inderum på 2 m2 opholder et par Grå Maina Stære sig sammen med et par Hvidkindet Turakoer. Det skal lige her tilføjes, at inderummene er velisolerede med 150 mm isolering i vægge og lofter. Beplantningen i mine volierer består af cypresser, tujaer, birketræer og poppeltræer. Alle voliererne er forsynet med siddepinde afpasset efter de fugle, der opholder sig i dem. Grøntoppede Turakoer Fortsættes næste side 10

11 Fordelingen af fuglene i de 3 volierer blev foretaget på bedste vis, som jeg nu kunne tilbyde dem. Dog var jeg ikke helt tilfreds med at mine Grå Maina Stære fik voliere lige op ad hinanden, men det kunne ikke blive anderledes. Men med et varieret tilbud af redekasser, placeret så de forstyrrede hinanden mindst muligt, håbede jeg at det gik. Det skulle senere vise sig ikke at have nævneværdig indflydelse på avlsresultatet, for i 2015 blev det til 8 unger i alt, fordelt med 5 i det ene og 3 i det andet voliere. Desforuden 2 stk. unger af de Rødvingede Sortstære og 1 stk. hos de Hvidkindede Turakoer. Opdrætsberetninger kan læses i de tidligere udkomne numre af Mail-Posten. For at opnå gode avlsresultater kræves ikke kun gode voliere-forhold, men også den rigtige kost samt nødvendige mængde på det rigtige tidspunkt. At finde den rette sammensætning kan godt være en opgave når mængden af forskellige frugter, animalsk foder og universalfoder skal findes.foderplanen for hvad jeg giver mine fugle har følgende sammensætning: Morgenmåltidet (ca. kl. 5.40) består af: En god håndfuld æbler (skåret i små tern) vindruer (skåret i små tern) En god håndfuld alm. Melorme + animalsk foderblanding og universal foderblanding Rødvinget Sortstære Eftermiddagsmåltidet (kl. ca ) består af: En god håndfuld æble (skåret i små tern) 1 ½ appelsin 1 ½ blødkogt æg (hakket) 1 spiseske revet gulerod vindruer (skåret i små tern) ½ banan (skåret i små tern) ½ kiwi (skåret i små tern) En god håndfuld alm. Melorme + animalsk foderblanding og universal foderblanding. Hvidkindet Turako Aftenmåltidet (mellem og 21.00): Består af myreæg i store mængder, alm. melorme, lidt frugt, animalsk foderblanding og universal oderblanding. Fortsættes side 12 11

12 Min universalblanding laves ud fra følgende mængder og sammensætning: 15 kg Tovo Universalfoder 5 kg Insekt Pathe 5 kg Frugt Pathe 10 kg T 16 piller (5m/m) Min animalske blanding laves i 2 varianter med følgende sammensætning: 1. 1 dåse argentinske græshopper 4 dåser soldaterfluelarver 2 dåser pinkies 1 dåse voxmøllarver 1 liter insekter fra nattens fangst Grå Maina Stære 2. 4 dåser pinkies 4 dåser buffaloorm 2 dåser soldaterfluelarver Begge blandinger består af frostvarer incl. nattens fangst der fryses ned. Ved hver fodring får fuglene foruden frugt (skåret i små tern) et tilskud af den animalske foderblanding og universalblandingen. Hele tiden afpasset så der er tilstrækkeligt i foderskålen, også når der er unger i reden. Græsrabatterne giver også et godt tilskud af animalskfoder. Det foregår på den måde at jeg tager min knallert og et insektnet og kører ud (hvor jeg er sikker på at der ikke er sprøjtet med gift) med nettet helt nede i græsset. Efter et stykke tid kan et medbragt glas fyldes med levende insekter, noget fuglene elsker. Ovenstående var en lille fortælling om dagligdagen i mit Børma Bambus Høne fuglehold og om hvordan jeg har fordelt fuglene og hvordan fodringen foregår. Fortællingen er fra 2015 og bringer 2016 nogle lignende succes fortællinger skal i nok høre fra mig. Henrik Mogensen Det menneske som ikke har brug for andres hjælp, er virkelig et ensomt menneske 12

13 Referat af medlemsmøde med John Frikke Onsdag den 9. marts var 22 medlemmer mødt op for at overvære John Frikke fortælle om sine oplevelser med sin hobby hold af parakitter og papegøjer. Aftenen startede med at Arne bød velkommen til de fremmødte og en speciel velkomst til John. Hvem er så John? Langt de fleste kender ham, men for dem der ikke gør, er John født og opvokset i Esbjerg og hans interesse for fugle startede i 1962, da John og hans bror tog på John Frikke fugleudstilling i Esbjerg. Indtrykkene medførte John s indmeldelse i Esbjerg Fugleforening og at John og hans bror herefter søgte alle de forskellige arrangementer der havde noget med fugle at gøre inden for en radius som var opnåeligt i cykel afstand Langt de fleste af os fugleholdere er startet med zebrafinker og andre nemme småfugle. Her var John ingen undtagelse, men er senere gået over til de lidt større fugle og er i dag endt med Asiatiske parakitter. Efter præsentationen af sig selv fortsatte han med at fortælle om den 8. Internationale Papegøje Kongres på Tenerife i september 2014, som han og 800 andre personer deltog i. På selve kongressen, der afholdes engang hvert 4. år, var der deltager fra 40 lande heraf 33 fra Danmark, 19 fra Norge og 10 fra Sverige. John fortalte herefter og viste lysbilleder fra Loro Parque, som blev grundlagt i 1972 af Hr. Wolfgang Kiessling, der stadig er ejer af parken med mere end 3000 papegøje. Foruden fuglepark har parken udvidet sig til en hel forlystelsespark hvor der hvert år kommer mange for at overvære ikke kun fuglene men også Spækhuggershow, Søløveshow, Delfinshow m.m. Loro Parque er ikke kun en forlystelsespark. Den består også af en opdrætterstation, hvor man specielt tager sig af de truede fugle og prøver at opfostre unger, således man for eftertiden kan opleve de truede arter. På opdrætterstationen La Vera beskæftiger man sig med udrugninger af unger i rugemaskiner og efter klækningen håndopmadning. En del af de fugle man tager sig af, er der flere af i fangenskab, end der findes i naturen. Efter en spændende fortælling, var Nogle af vore medlemmer vi nået til det tidspunkt hvor der kunne stilles spørgsmål. Her var der mange der havde spørgsmål som de gerne ville have uddybet nærmere. Alting for en ende og det gjorde denne aften også, Arne tog ordet for at takke John for en dejlig aften og også en tak til alle fremmødte. Jonna 13

14 Tilbageblik på det netop afholdte marked i Kongreshallen Den 20. marts var dagen hvor vi afholdt det sidste marked i Kongreshallen. Fremover flytter vi vort fuglemarked til KFUM-hallerne, hal 2, Peter Toftsvej 21, Kolding. At det var det sidste marked i de hidtil benyttede lokaler var ikke ensbetydende med at det var et dårligt marked, bestemt ikke. Der var forhåndstilmeldt knap 1500 fugle fordelt på 55 sælgere. Fordeling af fugle havde nogenlunde følgende udseende: 500 småfugle, 250 kanarier, 180 undulater, 250 parakitter, 120 dværgpapegøjer, 140 vagtler og 30 duer. Kvaliteten var gennemgående god de fleste steder, hvilket også gav udslag i en god omsætning. Enkelte steder kneb det lidt med salget, måske har det her ikke lige været de fugle, der stod øverst på ønskelisten, eller har kvaliteten måske skrantet lidt. Vort fuglemarked har vist sin berettigelse, da der de sidste 10 år har været sammenlagt ca fugle til salg foruden et hav af tilbehør, smykker, honning, postkort, frø og melorme. Vi håber at vort marked på trods af flytning til KFUM-hallerne vil blive ved med at være base for formidling af fugle og tilbehør. Fortsættes næste side 14

15 Her skal samtidig nævnes at flytningen til KFUM-hallerne ikke skyldes utilfredshed med vort samarbejde med Kongreshallen, som har været gnidningsfrit og til stor glæde for os. Årsagen til, at vi flytter, er at Kongreshallen inden for en overskuelig fremtid skal anvendes til et andet formål end fuglemarked. Efter denne oplysning overvejede vi situationen og da KFUM-hallerne blev en mulighed, der passede ind i vort koncept samt allerede fast lagte datoer fremover, slog vi til. Ved flytningen opnår vi i tilgift bedre parkeringsforhold (flere pladser) og at vi skal transportere mindre materiel frem og tilbage, idet både bander og bukke er til stede i hallen. Der var kun en ting vi var en smule betænkelig ved og det var vort cafeteria, da hallen i forvejen driver eget cafeteria og ønskede at drive det også under markedet, men da stort set det meste af dem der tager sig af vort cafeteria er ved at være oppe i årene, valgte vi at sige cafeteriet fra. Men under en snak med stadeholderne her på markedet var der grønt lys fra alle omkring det nye tiltag og vi fra markedsudvalget vil gøre alt, som står i vor magt, for at gøre flytningen til noget positivt. Så vi glæder os til at se alle i de nye omgivelser d. 30. oktober 2016 i KFUM-hallerne (hal 2) Peter Toftsvej 21, 6000 Kolding. Jørgen Erik Petersen 15

16 Hvorfor deltage i forskellige udstillinger og kåringsskuer af Henny og Frank Darling Mange, der læser det, vil nok tænke, hvad der skal til for sådan at rejse rundt med kanariefugle til den ene udstilling efter den anden. Hvis det i bund og grund skal forklares helt kort og med et ord, må det blive avlsarbejde. Når man bliver grebet af at lave et stykke avlsarbejde, om så det er heste, hunde, får eller kanariefugle, er det en meget lang, om ikke uendelig proces, der kræver arbejde, vedholdenhed og masser af held. Det, der fascinere Henny og jeg er opdrættet og det at se næste generation udvikle sig, det at forædle fuglene til smukke individer gennem et tilrettelagt avlsprogram og derefter at udvælge de smukkeste individer og indføre dem i et fremadrettet avlsarbejde. Når vi taler om avlsarbejde er der to meget vigtige faktorer der gør sig gældende, nemlig arv og miljø. Et rigtig godt miljø er en forudsætning for at de arvelige egenskaber kan komme til udtryk. Derfor prøver vi hele tiden på at fokusere på fuglens ve og vel. At give den et optimalt miljø gennem en så god fodring som mulig, at give den de veterinær behandlinger, der er nødvendig. Et godt resultat skulle nødig ødelægges gennem et dårligt miljø, som vi trods alt selv kan gøre noget ved. I et godt miljø kommer de potentielle arveanlæg, som for eksempel æglægning, meget bedre til udtryk. Kanariefuglens adfærd er også meget vigtig. Vi har indrettet vore bure så flugtafstand, fødesøgning, seksualadfærd, konfliktadfærd m.m., kan komme til udtryk. I vores avlsarbejde lægger vi meget vægt på, at de individer, vi bruger, er af så høj kvalitet som overhovedet muligt og, at de passer i de discipliner vi netop nu, er ved at forædle. Derfor er det meget vigtigt, at vi ikke forfalder til at bruge den brede spartel, men fokuserer på en, højest to discipliner vi ønsker at forædle af gangen. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke sætter det allerede opnåede over styr. Noget andet, der også er meget vigtig, er selektion (udvælgelse). De udvalgte fugle der skal ind i avlsarbejdet, skal bære præg af den forædling i avlsarbejdet der stiles imod. Derfor er det nødvendig, at vi producere så mange unger, at der er nok at vælge imellem. Derved får vi en selektionsintensitet, der er så høj, at fugle med små fejl, kan sorteres fra. For at nå en fremgang så hurtig som mulig bruger vi én han til flere hunner, hvorved vi reducerer den genetiske spredning. Fortsættes næste 16

17 Når vi tager på så mange udstillinger, som vi gør, er det først og fremmest for at se vores eget opdræt sammen med andres opdræt. Når fuglene står i udstillingsbure, kan vi rigtig se forskellen på individerne og dermed også se, hvor vi selv står, i forhold til de stærke tyske, hollandske, belgiske, engelske og danske udstillere. Naturligvis vil vi også gerne vinde og vi nyder den spænding det er, at følge fuglene. Selve resultatet bruger vi, ud over at være glade for det, absolut ikke i vores avlsarbejde, udstillingen er en konkurrence og et socialt arrangement, hvor vi møder andre, der er faldet for den samme interesse som os. Det har givet os rigtig mange gode bekendte og venner, som vi, ofte over en tår øl eller i telefonen, udveksler erfaringer med. Det er et stykke arbejde at udstille veltrænede unger, men når det lykkes, er det ulejligheden værd. Hilsen Henny og Frank Husk det er i foråret grundlaget for et godt avlsarbejde planlægges, med henblik på kommende bedømmelse og udvælgelse af det nye avlsmateriale. Jørgen Erik 17

18 Bestyrelse Arne Ole Ejvind Jonna Kurt Kaj Villy Leo Formand: Arne Petersen Tlf arnepetersenalive.dk Næstformand: Ole Westergaard Tlf marienlundastofanet.dk Kasserer: Ejvind Nissen, Tlf ejvindanissen.mail.dk Sekretær: Jonna Nissen Tlf jonnaanissen.mail.dk Best.medlem: Kurt Jensen Tlf teute1ahotmail.com Best.medlem: Kaj Villy Nielsen, Tlf kajvillyaprofibermail.dk Best.medlem: Leo Hansen, Tlf rugvaenget7astofanet.dk Lokale kontaktpersoner: Hvis du har spørgsmål vedrørende foreningen, er du velkommen til at kontakte én af vore lokale kontaktpersoner. Vejle: Leo Hansen, Tlf Kolding: Ludvig Dall, Tlf Give: Ole Westergaard, Tlf Horsens: Henning Hass Hansen Tlf Mailudvalg og redaktion: Jørgen Erik Petersen, Tlf jjkmaprofibermail.dk, ansvh. redaktør Arne Petersen, Ole Westergaard, Tlf arnepetersenalive.dk, Tlf marienlundastofanet.dk Øvrige udvalg og deres personsammensætning: Der henvises til foreningens hjemmeside: Vil du glæde redaktionen - så send en artikel eller to til os For at gøre mailposten mere spændende vil vi gerne have at du hjælper os med en artikel i ny og næ. Det kan ikke være rigtigt, at vi - med en forening med mere end 100 medlemmer - skal sidde og klippe og oversætte udenlandske artikler. Så hold dig ikke tilbage - vi vil gerne være behjælpelig med artiklens opsætning m.m. Blandt indsendte bidrag som medtages i mailposten vil vi ultimo året trække en vinder af en købmandskurv. Vi glæder os til at modtage dit bidrag. Redaktionen En pessimist ser forhindringer i enhver mulighed, en optimist ser muligheder i enhver forhindring. 18