2den Søndag efter Trinitatis 1846

Relaterede dokumenter
Onsdag 2den septbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen April 22, Joh V

Fastelavns-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

4de Søndag efter Paaske 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli

Christi Himmelfartsdag 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

Trinitatis-Søndag 1846

Marie Bebudelses-Dag 1846

17de Trinitatis Søndag 1846

Søndag Sexagesima 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

3die Søndag efter Paaske 1846

8de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846

16de Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846

3die Faste-Søndag 1846

3die Faste-Onsdag 1846

2den Advents-Søndag 1846

5te Søndag efter Paaske 1846

6te Søndag efter Trinitatis 1846

Almindelig Bededag 1846

12te Søndag efter Trinitatis 1846

7de Søndag efter Trinitatis 1846

Langfredag Langfredag

Søndag efter Jul 1846

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag

4de Advents-Søndag 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846

3die Advents-Søndag 1846

11te Søndag efter Trinitatis 1846

2den Faste-Søndag 1846

Midfaste-Søndag 1846

1ste Søndag efter Trinitatis 1846

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

6te Søndag efter Paaske 1846

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846

4de Helligtrekonger-Søndag 1846

LAURITS CHRISTIAN APPELS

4de Faste-Onsdag 1846

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

1ste Søndag i Faste 1846

Prædiken til Skærtorsdag

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Mindegudstjenesten i Askov

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Tiende Søndag efter Trinitatis

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Tidebønner påskelørdag. Morgensang

Prædiken til Paaskedag

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Syvende Søndag efter Trinitatis

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Vielse af par af samme køn

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

Prædiken til Skærtorsdag 1930

2. påskedag 6. april 2015

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther HvadErKristendom

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Palmesøndag 20. marts 2016

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Grundtvigs prædiken 2. s.e. trin. 1840

Pindse-Søndag Pindse-Søndag 1846

Transkript:

5289 Anden Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010). 8 ms, 21. juni 1846 Hellige Gud-Fader! Dit Ord er Sandhed! Dit Ord til os er Aand og Liv! Troens Ord, som maa høres! ja, Himmelske Fader! Mange er kaldte, men Faa udvalgte, ikke fordi Du jo har Rum til alle Menneskens Børn i dit Hjerte og i Dit Huus, men fordi Mange elske mere deres egne Veie, skiøndt de føre til Døden, end Din Vei, skiøndt den fører til Livet, det evige Liv i Dit salige Rige; o, Du, som hører Bønner! lad da ingen Glimmer forblinde, ingen Strøm henrive os, ingen Anstøds-Steen forhindre os fra at følge Dit Kald og giæste Dit Huus og søge Dit Bord, hvor Livet er Brød og Glæden er Vin evindelig! Bønhør os i Vorherres Jesu Christi Navn: Fadervor! Du, som er i Himlene! Christne Venner! vore troende Fædre og Mødre hørde aldrig Dagens Evangelium om den store Nadvere, uden at tænke paa den hellige Nadver, som Herren selv har beredt i sit Huus til alle dem der vil høre Hans Tjeneres Kald og samles fra Østen og Vesten, fra Syden og Norden til at sidde tilbords med Abraham, Isak og Jakob i Himmeriges Rige, og om end vore Fædre have feilet ved Anvendelsen af Dagens Evangelium paa Altergangen, især Anvendelsen af Ordet nød dem til at komme ind, for at mit Huus kan blive fuldt! saa laae Feilen dog ingenlunde deri, at de tænkde paa den hellige Nadver; thi det var umueligt at Herren, som vidste fra Begyndelsen hvad han vilde giøre, kunde tale denne Lignelse uden at tænke paa Nadveren, som han vilde indstifte i den Nat, da han blev forraadt og hvortil han vilde lade sine Tjenere sammenkalde Folk fra alle Verdens Hjørner og blandt alle Slægter. Saaledes maatte vi dømme, om vi end ikke vidste, i hvilken Sammenhæng Herren fremsatte Lignelsen om den store Nadvere, men nu læser vi

1 desuden, at det var ved et Giæstebud, just da En af Giæsterne havde sagt: salig er den, som æder Brød i Guds Rige! og troe vi da, at denne Salighed er os alle beredt i Herrens Huus, da kan vi umuelig tvivle om, at det jo var det Brød, som vi bryde, der stod levende for Herrens Øine, da han talde om, hvad de Budne foragtede, men Fattige og Krøblinger, Halte og Blinde, de i Krogene og de paa Alfarveien, alle Hedninger kaldtes til. Ogsaa vi maae da tænke herpaa, men naar vi derhos betænke, ikke blot hvor ringe Nadverens Skikkelse er hos os, men hvor daarlig det er bevendt og har længe været med Altergangen, især fordi man verdslig har nødt Mange til at komme ind, som man aandelig skulde holdt borte, da see vi let, at Dagens Evangelium slet ikke til Oplysning og Opbyggelse lader sig anvende paa den hellige Nadver, som den holdes hos os. Tænker vi derimod paa den store Nadver, som til Slutning skal holdes i Herrens Huus, da bliver hele Dagens Evangelium os klart, og lære vi at længes efter den, da faae vi en Forsmag paa dens Velsignelse. Ja m. V. der holdtes en stor Daab i Evangeliets første Dage, og der skal holdes en stor Nadver i Evangeliets sidste Dage, og ved at tænke derpaa, maae vi alle istemme: salig er den, som æder Brød i Guds Rige! Gaaer ud, sagde Herren til sine Apostler, christner og døber alle Folk til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, og lærer dem at holde paa Alt hvad jeg har givet eder Befaling om og see, jeg er med eder alle Dage til Verdens Ende, dette var den store Daab, som vi kan læse om i Apostlernes Gierninger, som vi spore Virkningen af den Dag i Dag, den store Daab, hvori Mennesker i Tusindtal fandt Syndernes Forladelse og annammede den Helligaands Gave og blev Stamfæ- 2

dre til et nyt Guds-Folk, til Christen-Folket, som endnu priser Gud under alle Himmelegne for Syndernes Forladelse og Salighedens Haab, og er end Gaverne meget mindre end dem vi læse om, saa er dog Aanden aabenbar den Samme, vedkiender sig i os Alt hvad Herren har sagt og hans Apostler gjort, aabenbarer os Alt hvad os er nyttigt, og forvisser os om, at Han i Jesu Navn altid vil give os hvad vi kan bære, altid udruste os med hvad vi behøve for at giøre vor beskikkede Gierning og i Liv og Død at ære det gode Navn, hvormed vi er kaldte. Ja, det var den store Daab, hvori al Verdens Magt og Viisdom druknede, som Pharaoh med hans Hær i det røde Hav, den store Daab, hvorved der skabdes et Folk med Guds Aand og Himlens Fred, til at trodse Tiden, love Herren og forvente Hans Herligheds Aabenbarelse. Men den store Nadver, den er endnu ikke holdt, den skal slutte, ligesaa aabenbar og endnu herligere end Daaben begyndte, thi, som skrevet staaer, Jesus døbde ikke selv, men ved sine Disipler, men ved den store Nadver vil Han være selv tilstæde, ligesom han var i den Nat, han blev forraadt, brød selv Brødet og rakde dem Kalken. Det skal være til Slutning, thi ligesom han selv begyndte sit offenlige Liv, med at lade sig døbe i Jordans Flod, hvor Himmelen aabnedes for ham og Guds Aand foer ned og hvilede paa ham, men endte sin Gierning med at holde Paaskemaaltid med sine Apostler, som han havde længdes efter, og indstiftede dermed den hellige Nadvere, saaledes skal det ogsaa være med hans Menighed der begyndte med den store Daab, der straalede af hans Daabs Herlighed, og skal ende med den store Nadvere, der skal overstraale Alt i Kraft af den mageløse Kiærlighed, hvormed Han hengav sit Legem og udgiød sit Blod for 3 sine Venner! Ja m. V. det hellige Fællesskab han stiftede med Apostlerne i den Nat, da han blev forraadt, og som vi kan see, han efter sin Himmelfart endnu stiftede med Apostelen

Paulus, som vidner: jeg annammede det af Herren ligesom jeg har meddelt eder det, dette ubegribelig dybe, fuldstændige, salige Fællesskab, som han selv beskrev for sin Himmelske Fader: jeg i dem og de i mig, saa de er alle eet, ligesom Du, Fader og jeg er Eet, dette Fællesskab, hvis Frugt Apostlerne har beskrevet for os, som et Liv i og med Herren, de klarlig kunde skille fra deres eget, som hans Liv, der var død og opstanden for dem, som et Kiærlighedens Liv, der naar det giennemtrængde Menighed[en] i Sandhed vilde forvandle den til Herrens Legeme, dette salige Fællesskab, som Apostlerne beviste, ved daglig med Glæde at opoffre deres eget Liv og alle deres egne Lyster og Tilbøieligheder for Herren og hans Menighed, som skrevet staar: ved Christus er Verden mig korsfæstet og jeg Verden, jeg lever ikke længer selv, jeg døer daglig, men Christus lever i mig, dette Fællesskab har endnu aldrig fundet Sted i det Store, ikke engang i Jerusalem, hvor Lukas dog giver den første Menighed det Vidnesbyrd, at de var eet Hjerte og een Sjæl, og nu, synes hardtad alle Spor deraf forsvundne. Det Sidste er imidlertid, Gud være lovet! kun et Skin, overalt hvor Herrens Anordninger og Indstiftelser Daaben og Nadveren blev beholdt og holdt i Ære, der holdt og Herren trolig sit Ord og var med de Troende, saa de fremfor Alt ved Hans Naadebord spurgde ikke: hvem vil fare op til Himmelen og hente Christus ned, men nynnede: bryd ud min Sjæl med Tak og sig, o hvor er jeg nu blevet rig, min Jesus i mit Hjerte boer, det er et Himmerig paa Jord! Og netop nu, midt i al den Ringhed, Forvirring, Usømmelighed og Formastelse, som omringer Herrens Bord, netop nu kan vi ikke blot klarere end længe før, spore Herrens kraftige og kiærlige Nærværelse, men vi kan see, det skal nu ikke aftage, men tiltage, til den store Nadver skal krone hans Værk og for evig beseigle Hans Ord! 4 Ja m. V. til den syvende og sidste Menigheds-Engel lader Herren skrive i Aabenbaringen: jeg staaer for Dørren og banker, om Nogen hører min Røst og oplader Dørren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadver med ham! Den som vinder, vil jeg give at sidde

med mig paa min Throne, ligesom jeg har vundet og sidder med min Fader paa Hans Throne. Hvordan Herren vil komme og holde Nadver med den sidste Menighed, det veed vi ikke, men det bekymrer os ikke heller, thi det er os Nok at vide, at Han vilde holde Nadveren paa en egen Maade med den sidste Menighed, saa Frugten bliver Delagtighed i al hans Majestæt og Herlighed, altsaa det fuldstændige Fællesskab med Guds eenbaarne Søn, som vel Apostelen Paulus allerede havde for Øie, da han skrev at Faderen opreiste og satte os i Himlene med Jesus Christus, men som dog langt overgaaer hvad vi kiende eller forstaae. At imidlertid den store Nadvers Time nærmer sig, det kan vi ikke blot føle paa os, men det kan vi see, naar vi give Agt paa Tidernes Tegn, thi paa den ene Side nærmer sig øiensynlig det store Frafald, da Mængden af de Budne og Kaldte vil eendrægtelig undskylde sig ligesom i Dagens Evangelium med deres Agre, deres Øxne og deres Hustruer, eller veed vi ikke nok, at allerede en stor Mængde af de Døbte, der med os er kaldte til Delagtighed i Herrens Huses Gode og Hans Tempels hellige Ting, enten aabenbar fornægte Hans virkelige Nærværelse i den hellige Nadver 5 eller erklære dog det sande, inderlige, fuldstændige Fællesskab med ham, hvorved alt Vores bliver Hans og alt Hans bliver vores for umueligt, som det ogsaa er for dem, der ikke vil opgive deres eget og forsage Verden for at vorde Alt i Christo Jesu. Men paa den anden Side begynde vi, som troe paa Herren, paa Hans virkelige Nærværelse og paa hans Kiærligheds Almagt, at længes efter, at denne hans Kiærlighed skal, som Apostelen skriver, tvinge os, saa vi virkelig døe og leve med ham, leve ikke længer os selv men ham, som er død og opstanden for os, og vi see det allerede godt, at Syndsforladelsen i hans Navn og Retfærdiggiørelsen af Troen uforskyldt ved Naadestolen i hans Blod, kunde ikke være sand, naar ikke den fulde Forening med ham, det fuldstændige Fællesskab mellem ham og os, ikke baade var mueligt og var os beredt ved hans Død, Opstandelse og Himmelfart paa vore Vegne, og ved Faderens Aand, som

han har skiænket os, og see det endelig, at vort Kald og vor Udvælgelse ved Troen og Daaben maa krones med Nadverens Velsignelse, saa der er det vi ved Delagtigheden i Herrens Legem og Blod skal vinde det salige Fællesskab med ham, som er evigt Liv, Udødelighed og Uforkrænkelighed baade til Sjæl og Legem, og jo klarere dette bliver for os og jo inderligere vi længes efter i alle Maader at høre Herren til, des guddommeligere vil da ogsaa Fællesskabet træde i Kraft hos os, saa der skal holdes mangen lille Nadver herefter med en salig Forsmag af den Store, som skal vise, hvorledes Herren bliver herlig i sine Hellige og vidunderlig i alle sine Troende Amen! i Vorherres Jesu Navn Amen! 6